VVM-redegørelse. For Mejericluster Vestjylland. Arla Foods Amba (Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri og renseanlæg) Oktober 2013

Transkript

1 VVM-redegørelse For Mejericluster Vestjylland Arla Foods Amba (Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri og renseanlæg) Oktober 2013

2

3 Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg 23 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Del 2: Udkast til VVM-tilladelse Del 3: VVM-redegørelse

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING RAPPORTENS OPBYGNING OVERSIGT FOR VURDERINGER IHT. VVM BEKENDTGØRELSE OG VURDERING EFTER HABITATBEKENDTGØRELSEN 10 2 IKKE TEKNISK RESUMÉ 12 SIDE 2.1 INDLEDNING LOVGRUNDLAG, VVM PROCES OG PLANFORHOLD PROJEKTET ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER OMGIVELSER OG MILJØPÅVIRKNINGER Landskab, arkitektoniske forhold og arkæologisk kulturarv Råstoffer og ressourcer Trafik og transport Støj Oplag, miljøfremmede stoffer og affald Jord og grundvand Luft, lugt og støv Klimatiske forhold Samfundsmæssige forhold Recipienter (Herborg Bæk, Egeris og Vorgod Å og Skjern Å) Recipienter (Ringkøbing Fjord) Terrestrisk natur (flora og fauna) Bilag IV arter Natura KUMULATION MED ANDRE PLANER OG PROJEKTER 40 3 LOVGRUNDLAG, VVM PROCES OG PLANFORHOLD LOVGRUNDLAG OG MYNDIGHEDSFORHOLD VVM PROCES OG MILJØVURDERING Resultat af foroffentlighedsfasen LOKALISERING OG PLANFORHOLD Kommuneplan og kommuneplantillæg Lokalplaner Natura 2000-områder og Bilag IV-arter Beskyttet natur og beskyttelseslinjer Museumsloven Naturplanen Vandplanen Spildevandsplanen Råstofplan Erhvervsudviklingsplaner PROJEKTET BAGGRUND OG FORMÅL SPILDEVANDSMÆNGDERNES UDVIKLINGSFORLØB ARINCO Eksisterende forhold 2012/ Udbygning Energi- og miljøstrategiske tiltag Deludvidelse til ton (2014) Deludvidelse til ton (2020) NR. VIUM MEJERI Eksisterende forhold 2012/ Udbygning DANMARK PROTEIN Eksisterende forhold 2012/

5 4.5.2 Udbygning FÆLLES RENSEANLÆG Eksisterende forhold 2012/ Udbygning MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN ALTERNATIVER alternativet Placeringsmæssige alternativer Etablering af Vesterhavsledning Opkøb af foderkvoter og reduktion i udledning af næringsstoffer fra dambrug Øget spildevandsbehandling Sammenfattende vurdering og valg af alternativer DATAGRUNDLAG FOR VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER ØGET NÆRINGSSTOFBELASTNING SOM FØLGE AF UDLEDNING AF RENSET SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND N og P bidrag fra spildevand N og P bidrag med overfladevand SAMLET TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL VORGOD Å OG RINGKØBING FJORD UDLEDNING AF ORGANISK STOF UDLEDNING AF METALLER UDLEDNING AF KLORID OG MILJØFREMMEDE STOFFER EMISSION OG KVÆLSTOF-DEPOSITION LANDSKAB OG MATERIELLE GODER METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING RÅSTOFFER OG RESSOURCER METODE EKSISTERENDE FORHOLD 2012/ VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING TRAFIK OG TRANSPORT METODE Kørsel i anlægsfasen Grundlag for opbygning af trafikmodel Trafikmængder på driftsstederne Adgangsveje Omregning til årsmiddeldøgntrafik Fremskrivning af trafikken på offentlige veje Anvendelse af modulvogntog EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING STØJ 152 3

6 9.1 METODE Støj fra kørsel på offentlig vej Støj fra driftsstederne EKSISTERENDE FORHOLD Støj fra kørsel på offentlig vej Støj fra driftsstederne VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Støj fra kørsel på offentlig vej Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder VIRKNINGER I DRIFTSFASEN Støj fra kørsel på offentlig vej, overordnet rutenet Støj fra kørsel på offentlig vej, lokalt omkring Arinco Støj fra kørsel på offentlig vej, lokalt omkring Nr. Vium Mejeri og Danmark Protein Støj fra driftsstederne Kumulative effekter Lavfrekvent støj og infralyd AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Kørsel på offentlig vej, overordnet rutenet Kørsel på offentlig vej, lokalt omkring Arinco Arinco, ekstern støj Nr. Vium Mejeri, ekstern støj Danmark Protein, ekstern støj DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING OPLAG, KEMIKALIER OG AFFALD METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING JORD OG GRUNDVAND METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING LUFT, LUGT OG STØV METODE EKSISTERENDE FORHOLD 2012/ VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING KLIMATISKE FORHOLD METODE EKSISTERENDE FORHOLD 2012/ VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING 200 4

7 14 SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD HERUNDER TEKNISKE ANLÆG, SOCIOØKONOMISKE FORHOLD SAMT SUNDHED METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING RECIPIENTER (HERBORG BÆK, EGERIS MØLLEÅ, VORGOD Å OG SKJERN Å) RECIPIENTSYSTEMET METODE VIDEBÆK (SANDBÆKKEN) HERBORG BÆK EGERIS MØLLEÅ VORGOD Å OG SKJERN Å TUNGMETALLER OG KLORID AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING RECIPIENTER (RINGKØBING FJORD) METODE RINGKØBING FJORD Målsætning Tilførsel af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord Tilførsel af næringsstoffer fra Mejericluster Vestjylland Vurdering af påvirkningen af næringsstofbelastningen af Ringkøbing Fjord Tilførsel af organisk stof til Ringkøbing Fjord Tilførsel af metaller og miljøfremmede stoffer til Ringkøbing Fjord AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING TERRESTRISK NATUR (FLORA OG FAUNA) METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VIRKNINGER I DRIFTSFASEN AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER SAMMENFATTENDE VURDERING BILAG IV-ARTER METODE EKSISTERENDE FORHOLD VIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASE AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING NATURA INDLEDNING METODE Grundlag Potentielle påvirkninger Øget næringsstofbelastning Udledning af miljøfremmede stoffer

8 Kvælstofdeposition NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING, OMRÅDE NR. 67 BORRIS HEDE Påvirkninger Vurdering Konklusion NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING, OMRÅDE NR. 68 SKJERN Å Påvirkninger Vurdering Konklusion NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING, OMRÅDE NR. 69 RINGKØBING FJORD OG NYMINDESTRØMMEN Påvirkninger Vurdering Konklusion AFVÆRGEFORANSTALTNINGER KUMULATIVE FORHOLD BIOGAS SPILDEVANDSPLAN ERHVERVSUDVIKLINGSPLAN AFVÆRGEFORANSTALTNINGER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER DISPENSATIONER OG TILLADELSER MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER ORDLISTE BILAGSLISTE BILAG 1: ANLÆGSBEKSRIVELSE OG VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER VED ETABLERING AF VESTERHAVSLEDNING 322 6

9 1 INDLEDNING Mejericluster Vestjylland omfatter tre mejerivirksomheder ved Videbæk i Ringkøbing- Skjern Kommune: Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri samt et fælles renseanlæg. Produktionskapaciteten på de tre virksomheder udbygges væsentligt over en årrække og som følge deraf skal kapaciteten på det fælles renseanlæg forøges. Det anmeldte projekt omfatter desuden et foreslået alternativ, hvor der etableres en ny ledning for renset spildevand fra det fælles renseanlæg til Vesterhavet. Mejerivirksomheder er omfattet af VVM bekendtgørelsens 1 bilag 2 punkt 7c. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet over PE er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 punkt 13. Bygherre har anmeldt det samlede projekt i henhold til VVM bekendtgørelsens 2 med henblik på myndighedens afgørelse af hvorvidt de anmeldte ændringer er VVM pligtige. Udbygning af renseanlægget er pga. den udvidede kapacitet obligatorisk VVM-pligtig, og dermed er det samlede projekt VVM pligtigt. Arla Foods amba (herefter Arla) har som bygherre i henhold til VVM bekendtgørelsen anmeldt de planlagte udbygninger af kapaciteten på de tre mejerivirksomheder inkl. renseanlægget og Vesterhavsledningen til Ringkøbing-Skjern Kommune og Miljøstyrelsen Aarhus d. 5. januar I anmeldelsen anfører Arla, at følgende temaer forventes at være centrale i VVM redegørelsen: Ændret udledning og spildevandspåvirkning med næringsstoffer, organisk stof, miljøfremmede stoffer og klorid af Herborg Bæk/Egeris Mølleå, Vorgod Å, Skjern Å, Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Redegørelse for de forventede trafikale forhold efter udbygning af driftsstederne, herunder øget trafikmængde og behov for udbygning af vejanlæg til modulvogntog. Redegørelse for støjkilder og beregning af støjudbredelsen fra faste og mobile støjkilder. Redegørelse for ændret energiforsyning. Redegørelse for emissioner (luft) samt beregning af stofspredning, herunder påvirkning af naturarealer. Påvirkninger i anlægsfasen, herunder direkte og indirekte påvirkning af beskyttede naturarealer og habitater ved anlægsarbejder, jordarbejder og grundvandssænkning. Redegørelse for Vesterhavsledningens mulige påvirkning af naturarealer, tekniske anlæg og råstofinteresser. Redegørelse for kumulation med Biogasanlæg syd for Videbæk Redegørelse for kumulation med Ringkøbing-Skjern Kommunes spildevandsplan. På baggrund af Arla s VVM anmeldelse af Mejericluster Vestjylland har Miljøstyrelsen Aarhus 4. februar 2013 truffet afgørelse om, at projektet er VVM pligtigt. Den 24. juni 2013 er sagen overdraget til Naturstyrelsen, som er VVM-myndighed for det konkrete projekt. 1 Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 7

10 1.1 Rapportens opbygning Nærværende rapport omfatter: VVM redegørelse for vurdering af det anmeldte projekt i henhold til VVM bekendtgørelsen Konsekvensvurdering af evt. påvirkning af Natura 2000-områder i henhold til Habitatbekendtgørelsen De to vurderinger skal således udføres i henhold til forskelligt lovgrundlag, men integreres her i samme rapport, idet grundlaget for og kravene til vurderingerne i et væsentligt omfang er sammenfaldende. Der gøres nærmere rede for lovgrundlag, myndighedsbehandling og de formelle krav til vurderingerne i rapportens kapitel 3. I VVM-redegørelsen indgår et resumé, formuleret i et ikke teknisk sprog, som anført i kapitel 2. Som supplement til kapitel 2 er der i kapitel 25 anført en ordliste med forklaring af udvalgte tekniske, juridiske eller andre fagspecifikke termer samt forkortelser. En oversigt for vurderinger iht. VVM bekendtgørelse og vurdering efter Habitatbekendt-gørelsen er angivet sidst i dette afsnit. Projektet beskrives i kapitel 4, idet det er valgt at beskrive de tre mejerivirksomheder i mejericlusteret hver for sig. I kapitlets delafsnit beskrives de eksisterende forhold, udbygningen og den fremtidige drift på de tre virksomheder og på det fælles renseanlæg. Herudover beskrives de alternativer, som er vurderet ifm. det anmeldte projekt og der gøres rede for hvilke overvejelser der er gjort med hensyn til alternativer til projektet. I kapitlet sammenfattes karakteren af de mulige miljøpåvirkninger i hhv. anlægs- og driftsfasen for mejericlusteret. I kapitel 5 gøres samlet rede for projektets emissioner i form af opgørelser for spildevand og overfladevand, herunder indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt for emissioner til luft. Kapitlet er centralt i forhold til redegørelsen og vurderingen af de mulige påvirkninger af omgivelserne, idet der her samlet præsenteres det beregningsmæssige grundlag, som de efterfølgende miljøtekniske og biologiske vurderinger baseres på. For hver type af mulige miljøpåvirkninger, som projektet kan indebære på omgivelserne beskrives i særskilte kapitler metode og datagrundlag, eksisterende forhold, påvirkningerne under hhv. anlægsfase og driftsfase, afhjælpende foranstaltninger, nødvendige dispensationer iht. anden lovgivning, evt. manglende oplysninger samt en delkonklusion eller sammenfattende vurdering. Der findes ikke en fastlagt terminologi og graduering for miljøpåvirkningens relative størrelse. I denne redegørelse anvendes en terminologi for påvirkningsgrad som vist i Tabel 1.1, kolonne 1. I kolonne 2 beskrives de effekter på miljøet, som vil være dominerende ved de forskellige påvirkningsgrader i kolonne 1. Terminologien anvendes, hvor der ikke findes fastlagte miljømål/kriterier i lovgivningen, der angiver kvantificerbare størrelser (ex. udledningskrav, støjkrav m.v). Den anførte vurdering er baseret på at de beskrevne afværgeforanstaltninger indgår som en del af det anmeldte projekt. 8

11 Tabel 1.1 Terminologi for påvirkninger der anvendes i denne VVM. Påvirkningens relative Følgende effekter er dominerende størrelse Neutral/uden påvirkning Ingen påvirkning i forhold til status quo. Ubetydelig negativ påvirkning Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Mindre negativ påvirkning Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Moderat negativ påvirkning Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Væsentlig negativ påvirkning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/ eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Positive påvirkninger Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. IR Påvirkningen ikke relevant for det pågældende anlæg eller fase Ikke vurderet Påvirkningen ikke vurderet, ledsages af en note med forklaring De enkelte kapitler er struktureret ud fra de temaer og typer af omgivelser, som er fastlagt i VVM bekendtgørelsen og afspejler desuden den vægtning af VVM vurderingens omfang, der er fastlagt ved scoping og offentlig høring af det anmeldte projekt. Der er tale om kapitel 6 17 som følger: 6. Landskab og materielle goder, herunder arkitektoniske forhold og arkæologisk kulturarv 7. Råstoffer og ressourcer 8. Trafik og transport 9. Støj 10 Oplag, kemikalier og affald 11. Jord og grundvand 12. Luft, lugt og støv 13. Klimatiske forhold 14. Samfundsmæssige forhold, herunder tekniske anlæg, socioøkonomiske forhold og sundhed 15. Recipienter (Herborg Bæk, Egeris og Vorgod Å og Skjern Å) 16. Recipienter (Ringkøbing Fjord) 17. Terrestrisk natur (flora og fauna) I de efterfølgende kapitler 18 og 19 redegøres for projektets mulige påvirkninger af bilag IV arter hhv. Natura 2000-områder, som er underlagt særlige bestemmelser i henhold til internationale aftaler. De to kapitler udgør på grundlag af projektbeskrivelsen (Kapitel 4) og opgørelsen af projektets kvantitative emissioner til vand og luft (Kapitel 5) en vurdering iht. Habitatdirektivet af hvorvidt projektet kan påvirke de særligt beskyttede Bilag IV arter (kapitel 18) og Natura 2000-områder (kapitel 19). De konkrete Habitatområder, der vurderes, er angivet i afsnit Det anføres desuden hvilket niveau vurderingen af miljøpåvirkningerne er foretaget på. I kapitel 20 beskrives kumulative forhold, hvor projektets miljømæssige påvirkninger i kumulation med påvirkningerne ved etableringen af biogasanlæg syd for Videbæk og Ringkøbing-Skjern Kommunes spildevandsplan beskrives. 9

12 I kapitel 21 beskrives afværgeforanstaltninger samt dispensationer og tilladelser i henhold til anden lovgivning og i kapitel 22 beskrives hvilken overvågning, der eventuelt vil være nødvendig eller relevant at gennemføre i tilknytning til projektets realisering. Afslutningsvis sammenfattes i kapitel 23 hvilke mangler i datagrundlaget, der er identificeret under udarbejdelsen af rapporten. Som kapitel 24 er anført en referenceliste. Bilag er nummeret fortløbende med hovedindeks svarende til kapitlers nummerering. Bilag omfatter ordliste, tabeller, kortudsnit og tegninger samt tekniske notater. 1.2 Oversigt for vurderinger iht. VVM bekendtgørelse og vurdering efter Habitatbekendtgørelsen Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM Oplysninger der skal gives i henhold til 7 stk. 2 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning BEK nr af 15/12/2010 Jf. bekendtgørelsens bilag 4 Kapitel 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af 4 anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte 4, 7, 10 produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse 5 med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af 4.9 konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, 6, 8, 9, 11, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora13), jord, vand, luft, klimatiske 12, 13, 15, forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og 16, 17, 18, arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes 19, 20 sammenhæng mellem ovennævnte faktorer14) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. 11, 15, Luftforurening Støjbelastning Anvendelsen af naturlige råstoffer Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af 10, 12 affald Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne 6-19 på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, 22 10

13 nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 23 Natura 2000-konsekvensvurdering Oplysninger der skal gives i medfør af 7 stk. 2 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007 Jf. bekendtgørelsen vejledning s. 22 Konsekvensvurderingen skal indeholde oplysninger om: Planen eller projektet. Hvilket anlæg/ bygning/ drift mv., arealmæssigt omfang, beliggenhed mv. Hvilke arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i det berørte område, dvs. de beskyttelsesmæssige interesser, der er knyttet til Natura 2000-området. Den påvirkning, som planen eller projektet vil have på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag: naturtyper og arter Kapitel 4, 5 18,

14 2 IKKE TEKNISK RESUMÉ 2.1 Indledning Det ikke-tekniske resumé er udarbejdet på baggrund af sammenfattende vurderinger fra de enkelte kapitler i VVM redegørelsen. Mejericluster Vestjylland omfatter tre mejerivirksomheder ved Videbæk i Ringkøbing- Skjern Kommune: Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri samt et fælles renseanlæg. Produktionskapaciteten på de tre virksomheder udbygges væsentligt over en årrække og som følge deraf skal kapaciteten på det fælles renseanlæg øges fra PE til i størrelsesordenen PE. Mejerivirksomheder er omfattet af VVM bekendtgørelsens 2 bilag 2 punkt 7c. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet over PE er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 punkt 13. Udbygning af renseanlægget er pga. kapaciteten VVM pligtig. Arla Foods amba (herefter Arla) har som bygherre i henhold til VVM bekendtgørelsen anmeldt de planlagte udbygninger af kapaciteten på de tre mejerivirksomheder inkl.- renseanlægget og Vesterhavsledningen. Nærværende rapport omfatter: VVM redegørelse for vurdering af det anmeldte projekt i henhold til VVM bekendtgørelsen Foreløbig vurdering hhv. konsekvensvurdering af evt. påvirkning af Natura 2000-områder i henhold til Habitatbekendtgørelsen De to vurderinger skal således udføres i henhold til forskelligt lovgrundlag, men integreres her i samme rapport, idet grundlaget for og kravene til vurderingerne i et væsentligt omfang er sammenfaldende. Der gøres nærmere rede for lovgrundlag, myndighedsbehandling og de formelle krav til vurderingerne i rapportens kapitel Lovgrundlag, VVM proces og planforhold Lovgrundlag Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelsesmyndighed for mejerivirksomhederne i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 40 og Godkendelsesbekendtgørelsen. Mejerivirksomhederne i Mejericluster Vestjylland er ikke risikovirksomheder. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af VVM bekendtgørelsen, hvor godkendelseskompetencen efter 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen, hvis det anmeldte anlægs etablering forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan eller kan etableres uden lokalplan (VVM bekendtgørelsens 11 stk. 3). VVM proces Gennemførelse af VVM processen og miljøvurderingen vil følge følgende faser: 2 Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 12

15 1. Afklaring, afgrænsning og anmeldelse af projektet samt screening for påvirkning af Natura 2000-områder. 2. Foroffentlighed/ debatfase (2 4 uger) og beslutning om VVM samt myndighedshøring og fastlæggelse af VVM redegørelsens omfang (scoping). 3. Udarbejdelse af VVM redegørelse, miljøvurdering, habitatvurderinger og forslag til Kommuneplantillæg. 4. Offentlig høring i 8 uger af Kommuneplantillæg med VVM redegørelse og miljørapport. 5. Udarbejdelse af sammenfattende redegørelse på baggrund af den offentlige høring. 6. Den sammenfattende redegørelse sendes til udtalelse i Ringkøbing Skjern Kommune 7. Udstedelse af Kommuneplantillæg og VVM tilladelse herunder miljøgodkendelser med klageadgang i 4 uger. VVM redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Planforhold Hele Mejericluster Vestjylland er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. For udbygningen af de tre driftssteder og renseanlægget gælder, at de planlagte udvidelser vil ske inden for de gældende lokalplaners rammer, jf. efterfølgende kortudsnit. Der skal derfor ikke udarbejdes tillæg til kommuneplanen med henblik på at ændre rammerne for de gældende lokalplaner. På baggrund af VVM redegørelsen for de planlagte udvidelser af driftsstederne og renseanlægget vil der derimod skulle udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og meddeles en VVM tilladelse førend arbejdet med de planlagte udbygninger kan iværksættes. 13

16 Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommunes kommuneplan fastlægger bestemmelser for rammeområder og udstikker gennerelle retningslinjer. Efterfølgende angives særligt relevante retningslinjer. Spildevand Udnyttelse og bebyggelse af arealer inden for kommuneplanens rammer kan kun ske, når arealerne er inddraget i en godkendt spildevandsplans kloakoplande. Det skal sikres, at så meget regnvand som muligt nedsives direkte i jorden, hvor jordbundsforholdene tillader dette. De befæstede arealer skal begrænses, så der sker en naturlig nedsivning. Tekniske anlæg Placeringen og udformningen af tekniske anlæg, herunder regnvandsbassiner, skråningsanlæg og lignende terrænreguleringer, skal være tilpasset den bymæssige henholdsvis landskabelige sammenhæng. Denne skal desuden ske under hensyntagen til områdets karakter. Natur Naturområderne skal have et alsidigt plante- og dyreliv. Lovgivning og støttemuligheder administreres, så det sikres, at målsætningerne kan opfyldes. 14

17 For naturområder og kystlandskaber gælder særlige regler for beskyttelse. For kystnærhedszonen foretages en planlægning, der sikrer kystens friholdelse for anlæg, der ikke er afhængige af en kystnær placering. Kommunen tilstræber en afbalanceret benyttelse, der sikrer den nødvendige udvikling af byer, ferie- og fritidsanlæg og tekniske anlæg, hvis funktionen er afhængig af en kystnær placering. Lokalplaner Arinco er omfattet af Ringkøbing-Skjern Kommunes lokalplan 309 af 15. november Lokalplanområdet ligger i den sydøstlige del af Videbæk og grænser mod vest op til Søndergade, mod syd og øst mod det åbne land og mod nord til eksisterende bolig og erhvervsområde. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 39 ha. Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen sikrer, at der ikke opstår miljøkonflikter (vedrørende støj) ved at placere støjende aktiviteter for den del af bebyggelsen, der placeres langs Søndergade, på østsiden af bygningerne. Mod Søndergade skal bebyggelsen have et præsentabelt udseende og opføres med facade i min. 50 meter fra vejskel. I området nord for Herborg Bæk, som rummer det eksisterende Arinco, kan bebyggelse til lager og produktion opføres i en højde på maks. 45 meter. I området syd for bækken kan bebyggelse opføres i en højde på maks. 25 meter. Bebyggelse til administration kan dog opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 meter. Tekniske anlæg, så som siloer og skorstene, kan være højere. Den enkelte grund kan bebygges med en bebyggelsesprocent på 50. Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri er omfattet af Lokalplan 10, som er vedtaget af den tidligere Videbæk Kommune i Planens formål er at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til erhvervsformål, at angive nogle bebyggelses-regulerende bestemmelser og at sikre de eksisterende virksomheder mulighed for videre udvikling. Bygninger inden for området må ikke opføres med en større højde end 40 m over det omgivende terræn. Inden for området må der kun opføres eller indrettes bebyggelse til fremstillings- og industrivirksomheder med tilhørende laboratorier, lagre og administrationsfaciliteter. Lokalplanen 306 er vedtaget i februar 2011 for at give Nr. Vium Mejeri mulighed for en kapacitetsudvidelse af mejeriet. Lokalplanen sikrer grundlag for en bygningsmæssig udvidelse på ca m². Det fælles renseanlæg er omfattet af de nordlige arealer (lokalplantillæg 10.1), som skal anvendes til etablering af miljøforanstaltninger (renseanlæg, rodzoneanlæg, udligningsbassiner, slamreservoir, slamafvandingsbede, laguner m.v.). I området findes en fredet gravhøj med en beskyttelseslinie på 100 m. Inden for en afstand af 150 m fra Egeris Mølleå må der ikke placeres bygninger mv. eller foretages beplantninger og ændringer i terrænet. Natura 2000 Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, der er udpeget i medfør af henholdsvis til EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. 15

18 Habitatdirektivet beskytter tillige en række dyre- og plantearter, som ikke må få ødelagt deres levesteder yngle- og rasteområder. Disse beskyttede dyre- og plantearter er anført på direktivets bilag IV og kaldes derfor Bilag IV-arter. Planforslag kan således ikke vedtages, hvis projektet påvirker yngle- eller rasteområder for disse arter. Denne beskyttelse gælder også udenfor Natura 2000-områderne. Følgende Natura 2000-områder ligger nær projektet eller er recipient for udledning af renset spildevand fra produktionerne: Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Området består af Habitatområde H60 og Fuglebeskyttelsesområde F37. Skjern Å Natura 2000-område nr. 68 Området omfatter Habitatområde H61 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Området omfatter Habitatområde H62 og Fuglebeskyttelsesområde F43 Dette område omfatter også Ramsar-område nr. 2 For Natura 2000-områderne er der foretaget en Natura 2000-konsekvensvurdering for påvirkningerne af produktionsudvidelserne inkl. spildevandsudledning og emissioner. 3 beskyttet natur En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven, jf 3. For disse områder ( 3 områder ) er faslagt, at der må ikke foretages ændring i tilstanden. Såfremt der planlægges aktiviteter, der medfører ændringer i tilstanden for et 3- område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En række 3 beskyttede naturtyper (vandløb, søer, eng, hede, overdrev, klithede, skov) samt beskyttelseslinjer i relation til fortidsminder, strand, skov og å vil skulle iagttages. Museumsloven Museumsloven beskytter fortidsminder på land som gravhøje og dysser samt og stenog jorddiger samt fortidsminder på havbunden som vrag og skibsladninger. Ved anlægsarbejder gælder at hvis der under et anlægsarbejdet findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, og der skal tages kontakt til det lokale museum. Natur- og vandplan Vandplanerne er udarbejdet i medfør af Miljømålsloven 3, der er en udmøntning af bestemmelserne i EU s Vandrammedirektiv. Vandplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Planerne er i offentlig høring og det er derfor udelukkende baggrundsdata fra planerne, der kan indgå i vurderinger. Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget er det således Vandrammedirektivet og målene for vandforekomster i de tidligere 3 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) (LBK nr 932 af 24/09/2009). 16

19 amtsregionplaner, som i forbindelse med strukturreformen fik retsvirkninger som landsplandirektiver, der er gældende. Dog kan de faktiske oplysninger i vandplanerne anvendes i samme grad som før vandplanernes endelige vedtagelse. Spildevandsplan I Ringkøbing-Skjern Kommunes spildevandsplan beskrives den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Planen omfatter blandt andet centralisering af spildevandsrensningen til 4 centrale renseanlæg, herunder Videbæk Renseanlæg. Fiskbæk Renseanlæg planlægges nedlagt og spildevandet herfra ledes til Videbæk Renseanlæg. På længere sigt planlægges, at Vorgod Renseanlæg og Spjald Renseanlæg nedlægges og føres til Videbæk Renseanlæg. Råstofplan Der er ikke udlagt områder med råstofinteresser i områderne ved de tre produktionssteder. Erhvervsudviklingsplan Kommunens erhvervspolitik udstikker de overordnede linjer for kommunens erhvervsfremmende aktiviteter. Erhvervspolitikken udmøntes årligt i en erhvervshandlingsplan, der nærmere definerer de indsatsområder, som kommunen fokuserer på. Områdets erhvervsstruktur er præget af mange små og mellemstore virksomheder og nogle få meget store. De meget store virksomheder i området gør, at det lokale arbejdsmarked er stærkt afhængigt af disse virksomheders udvikling og strategiske beslutninger. 2.3 Projektet Mejericluster Vestjylland omfatter driftsstederne Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri samt det fælles renseanlæg i Nr. Vium. Arinco Arinco producerer Child Nutrition, dvs. modermælkserstatning. Som følge af, at Arla er andelsejet skal den mælk der produceres ved andelshaverne modtages og behandles. Et antal driftssteder skal have kapacitet til i en nød- eller krisesituation at behandle evt. overskydende mælk. En sådan funktion har Arinco. Det betyder, at Arinco ud over at kunne producere specialprodukter også skal være i stand til at behandle mælken til sødmælkspulver. Ud over mælk anvendes en række ingredienser og vegetabilske olier i produktionen af specialprodukter. Disse ingredienser varierer alt efter den enkelte kundes krav. I dag omfatter virksomheden: administration, laboratorium, kantine, værksteder mv., indvejning og tanklagre, mælkebehandling, afvejning, spraytårne (1,3,4,5 og 6) og køletårne, nedsækningsanlæg, dåse- og poselinjer, emballagemodtagelse og lagre, pakkeri og færdigvarelagre, kedelanlæg, isvandsanlæg, RO anlæg, vandforsyning og vandbehandling samt et BIO styr renseanlæg. 17

20 Figur 2-1, Arinco og projektareal ved Videbæk, luftfoto 2012 (Arealinformation). Udbygning 2020 Udbygningen omfatter bygningsændringer og driftsmæssig udvidelse/ændring af produktionen med henblik på at øge produktionen af specialprodukter. Produktionsmængden øges fra tons til tons (Child Nutrition + sød- og skummetmælkspulver). Produktionskapaciteten og mængden varierer afhængigt af produktsammensætning. Produktionsanlæggene vil dels blive ombygget, dels vil der komme nye produktionsanlæg til. Der vil ske følgende udvidelse af bygningsmassen: Udvidelse af tankkapacitet i mælkeindvejning Centralt vådblanderi inkl. tanke Nye spraytårne, spray 7 og 8 Køletårne Nye pakkelinjer 18

21 Lagerfaciliteter Administration og laboratorie Hovedforsyning med kedel og køleanlæg Personalefaciliteter herunder omklædning Figur 2-2, Model af eksisterende bebyggelse og eksempel på udformning af nye bygninger, set fra sydvest. Det samlede bebyggede og befæstede areal nord for Herborg Bæk (delområde 1 i lokalplan 309) vil være m 2 i Bebyggelse til lager og produktion opføres i en højde på maks. 45 m. Bebyggelse til administration opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 m. Emballerings- og lagerfaciliteter på i alt m 2 inkl. befæstede arealer placeres syd for Herborg Bæk (delområde 2 i lokalplan 309). Ny bebyggelse opføres i en højde på maks. 45 m. Bebyggelse til administration opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 m. Ny bebyggelse mod Søndergade opføres med facade min. 50 m. fra vejen og afskærmes med beplantning. Der etableres 2 passager over bækken fra de eksisterende produktionsanlæg som angivet i lokalplan 309 for området. Desuden etableres på sigt tilkørselsforhold til matrikel 6ay som angivet i lokalplan 309 for området via en rundkørsel placeret på Skjernvej (syd for Videbæk). 19

22 Nr. Vium Mejeri Figur 2-3, Luftfoto 2012 af eksisterende bygninger, Nr. Vium Mejeri tv., Danmark Protein th. Nr. Vium Mejeri producerer gul ost af typen Havarti. Desuden behandles en del andre typer af ost på Nr. Vium Mejeri, idet slicening (opskæring i skiver) af ost fra andre mejerier foretages på Nr. Vium Mejeri. Biprodukt ved osteproduktion i form af valle pumpes direkte til Danmark Protein til videre forarbejdning. Udover mælk kan nævnes osteløbe og salt som vigtige elementer i ostefremstillingen. I dag omfatter virksomheden blandt andet følgende anlæg: oste- og emballagelager, saltkarrum 3, saltrum til anlæg for saltbehandling samt silotanke til saltlage. Udbygning 2020 Der er forventning om at produktionen af ost vil stige. Dette skaber ligeledes grundlag for en øget forædling af osten og tilsvarende mejeriprodukter. Osteproduktionen på Nr. Vium Mejeri vil frem mod 2020 kunne stige op til en årlig produktion på tons ost. Forædlingen (opskæring, tilsætning af krydderier, slicening) af oste forventes at følge produktionsudvidelserne, således der forventes at udvide mod vest til forædling og lagring. Forædling omfatter dels produkter fra egen produktion, dels fra andre producenter. Denne forædling vil kunne stige med op til tons eksterne produkter. De bygningsmæssige udvidelser omfatter: Indvejning: m 2 Skummesal og ostetanke: 870 m 2 Osteri: m 2 Pakkeri: m 2 Højlager (25 m): m 2 Værksted, laboratorium: m 2 Administration: m 2 I alt: m 2 20

23 Nr. Vium Mejeri Figur 2-4, Model af Nr. Vium Mejeri (tv.) og Danmark Protein set fra syd. Mulig ny bebyggelse i tilknytning til nr. Vium Mejeri er markeret med mørkegul og angivelserne a. højlager, b. pakkeri, c. osteri og d. administration. Indvejningen placeres delvist på Gl. Sønderupvej, som er en del af Mejeriet og strækningen ejes af Arla. Adgangsvejen til den vestlige del af virksomheden føres nord om Transportcentret, jf. lokalplan 10. Ny bebyggelse placeres min. 25 m fra vejskel mod ny Sønderupvej, og min. 5 m fra vejskel mod gammel Sønderupvej. Industribebyggelse etableres med en højde på max. 25 m. Ringkøbing-Skjern Kommune foretager en konkret vurdering af om enkelte bygningsdele kan etableres i op til 45 m høje, hvis der er en teknisk eller funktionel begrundelse. 21

24 Danmark Protein Figur 2-5, Danmark Protein 2011 set fra nord. Danmark Protein fremstiller valleproteinkoncentrater (WPC), laktose og funktionelle mælkeproteiner. Produkterne indgår som ingredienser i fødevarer. Endvidere anvendes produkterne til ernæring i baby food samt hospital- og helsekost. Råvaren er hovedsagelig valle, som er et biprodukt fra fremstilling af oste og kaseinat. Vallen forarbejdes ved separation, inddampning og tørring. Ligeledes er der på fabrikken et tørblanderi, hvor forskellige pulvervarer kan blandes til blandingsprodukter. Danmark Protein har miljøgodkendelse til at etablere et nyt anlæg til produktion af tons laktose. Denne udvidelse af laktoseproduktionen indebærer en række bygningsmæssige udvidelser som er iværksat i 2013, herunder udvidelse af tankkapacitet. Den bygningsmæssige udvidelse udgør m 2 i umiddelbar forlængelse af virksomhedens eksisterende bygningsmasse på m 2. Den udendørs silotankkapacitet udvides med 6 stk. silotanke på hver 200 m 3 til flydende råvarer og mellemprodukter. Disse tanke opføres på taget af den nye produktionsbygning. Herudover opføres 2 stk. 250 m 3 tanke til moderlud og 2 stk. 150 m 3 tanke til ROvand. Virksomhedens eksisterende kedelanlæg udvides med en ekstra naturgasfyret dampkedel på 8 MW. Danmark Protein s bygnings og anlægsmæssige udformning fremgår af situationsplan bilag til VVM-redegørelsen. 22

25 Udbygning 2020 Den samlede produktion forventes at stige til henholdsvis tons laktose og tons protein årligt. Øgningen af laktoseproduktionen fra tons til tons forventes ikke at medføre yderligere bygningsmæssige ændringer. Der forventes en stigning i produktionen af valleproteiner, sådan at det nye proteintørretårns kapacitet udnyttes i takt med at råvaremængderne øges. Det forventes dermed, at den nuværende årlige produktion af valleproteiner på tons løbende vil stige til ca ton i Figur 2-6, Model set fra nord af eksisterende bebyggelse og eksempel på ny bebyggelse på Danmark Protein. Mulig ny bebyggelse i tilknytning til Danmark Protein er markeret med gul og angivelserne1. og 1A. udvidelse af filtrering, 2. og 2A, nyt laboratorium samt alternativ placering, 3. udvidelse af omklædning/administration, 4. udvidelse af lager, 5. udvidelse af proces, 6. udvidelse: isvand, 7. udvidelse: kedelbygning. Af andre bygningsmæssige ændringer kan der evt. ske en udbygning af lagret. Dette vil kunne medføre et øget procesareal til filtreringsprocesser på ca m 2 og et øget lagerareal på ca m². Bygninger inden for området opføres med en maks. højde på 40 m. over det omgivende terræn. De bygningsmæssige udvidelser fremgår af bilag og til VVMredegørelsen. 23

26 Nr. Vium Mejeri renseanlæg a c b c d Figur 2-7, Luftfoto Fælles renseanlæg med markering m aff udvidelser, som er en del af 2020-projektet: a) ny efterklaringstank 5, b) ny procestank 4, c) nyt fordelerbygværk og pumpeanlæg, d) flytning af regnvandsbassin. Det fælles renseanlæg, som er en forudsætning for driften af mejerierne, er en væsentlig biaktivitet, som hører under Nr. Vium Mejeri. Renseanlægget err udbygget i 2007 til at modtage spildevand fra alle tre driftssteder. Den overordnede indretning af anlægget fremgår desuden af situationsplanen bilag til VVM-redegørelsen. Udbygning 2020 Udbygningen af de tre virksomheder indebærer at mængden m af spildevand til det fælles renseanlæg i Nr. Vium øges. Det er derfor vigtigt at der sikres den fornødne rensekapacitet på renseanlægget, og at der sikres mulighed m for at aflede det rensedee spildevand. Det anmeldte projekt frem til 2020 omfatter således: Udvidelse med 1 procestank (nr. 4), volumen Etablering af ny efterklaringstank (nr. 5) til i alt 4 tanke. Diameter: 25 m, overflade: 485 m 2, højde: 4,3 til 4,7 m Nyt fordelerbygværk og pumpeanlæg m 3 24

27 Flytning af eksisterende regnvandsbassin, for at gøre plads til de nye tanke. 2.4 Alternativer VVM-redegørelsen indeholder en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som er undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Herudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Der er gjort rede for følgende alternativer: Hovedprojekt (2020): Det anmeldte, VVM pligtige projekt. (se afsnit 2.3) 0-alternativet: den situation, hvor udbygningen, jf. VVM anmeldelsen, af driftsstederne ikke etableres. Placeringsmæssige alternativer: muligheder for alternative placeringer af de ansøgte anlæg. Mulige kompenserende tiltag/afværgeforanstaltninger: Som alternativer til øget udledning af renset spildevand til Vorgod Å, og dermed også Skjern Å og Ringkøbing Fjord, i 2020 har Arla overvejet en række mulige løsninger, for det tilfælde, at der ikke kan opnås godkendelse til at aflede den øgede mængde spildevand på samme måde, som afledning af renset spildevand sker i dag: - Etablering af en Vesterhavsledning - Opkøb af foderkvoter og reduktion i udledning af næringsstoffer fra dambrug - Øget spildevandsbehandling Det anmeldte projekt består af en produktionsudvidelse på Arinco, Nr. Vium Mejeri, Danmark Protein samt en tilsvarende udbygning af det fælles renseanlæg. Her ud over er anmeldt etablering af en Vesterhavsledning, som et funktionelt nødvendigt alternativ, hvis der ikke kan opnås godkendelse om øget udledning til Vorgod Å. Det anmeldte projekt omfatter bygningsændringer og udvidelser i tilknytning til de eksisterende tre produktionsanlæg. Naturstyrelsen har vurderet, at den ansøgte placering er den bedste løsning, økonomisk og miljømæssigt, i forhold til at skulle etablere helt nye anlæg på andre lokaliteter. Kapacitetsudvidelsen på renseanlægget vil bl.a. betyde en øget udledning af kvælstof via Vorgod Å til Ringkøbing Fjord. Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt indeholder følgende retningslinjer for reduktion i kvælstoftilførsler i forhold til 2001-niveau: 2008: reduktion på % 2012: reduktion på % 2015: reduktion på 35% 25

28 Da disse mål i forvejen ikke er opnået, kan Naturstyrelsen, på baggrund af retningslinjerne i regionplanen, ikke tillade et projekt, der vil betyde en øget udledning af kvælstof til Ringkøbing Fjord. De to alternativer, der sikrer en kompensation af den øgede kvælstoftilførsel, er det anmeldte projekt, hvor der etableres en Vesterhavsledning og det beskrevne alternativ, hvor der opkøbes foderkvoter fra dambrug. Ud fra en økonomisk og miljømæssig vurdering er opkøb af foderkvoter og reduktion i udledning af næringsstoffer fra dambrug valgt som kompenserende tiltag. Det samlede projekt, som vurderes i VVM-redegørelsen, består derfor af det anmeldte projekt (uden Vesterhavsledning) samt et nødvendigt kompenserende tiltag, hvor der opkøbes foderkvoter fra dambrug, for at kompensere for merudledningen af kvælstof til Ringkøbing Fjord. 2.5 Miljøpåvirkninger I det følgende anføres hvilke potentielle påvirkninger, der er identificeret ved scoping af VVM redegørelsen for Mejericluster Vestjylland. Anlægsarbejder Bygningsmæssig udbygning af Mejericluster Vestjylland vil påvirke omgivelserne i anlægsfasen. Der vil være tale om især støj og støv fra jordarbejder, bygge- og anlægsarbejder, herunder tørholdelse af udgravninger, og transportarbejder. Drift Idet udbygningen af produktionsstederne alene omfatter en opskalering, og ikke en introduktion af nye typer af emissioner ved nye processer eller stoffer, forventes de nære omgivelser ikke at blive påvirket ved andre typer af påvirkninger, end dem der er kendt i dag. Dog vil der ske introduktion af nye typer energianlæg ved delvis overgang til fornybare energiformer. De væsentligste påvirkninger vil således omfatte støj, støv, emissioner fra energianlæg, transport, samt spildevand og udledning af overfladevand. Hertil kommer øgede oplag af emballage, råvarer og hjælpestoffer samt øget mængder affald og energi- og vandforbrug. For de nære omgivelser vil der, udover de ovennævnte typer af påvirkninger, også være tale om en vis visuel påvirkning, ved udbygning af produktionsanlæg. De recipienter, som modtager renset spildevand samt overfladevand, herunder Herborg Bæk, Vorgod Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord vil kunne blive påvirket yderligere af bl.a. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Miljøpåvirkningerne vil være lokale (støj, trafik, støv, vand), regionale (spildevand, trafik, affald, energiforbrug) og nationale/internationale (CO 2, NOx). Miljøpåvirkningerne vil som udgangspunkt kunne karakteriseres som simple og reversible, idet de ved virksomhedernes ophør også vil ophøre. Der kan dog i relation til eutrofiering af recipienter og emission af CO 2 og NOx være tale om mere komplekse og langvarige effekter. Øvrige miljøpåvirkninger omfatter potentiel påvirkning af jord, grundvand og støj. 26

29 Udledning fra Biostyr på Arinco vil påvirke Herborg Bæk og Egeris Mølleå, mens udledningen fra renseanlægget og Biostyr begge tilfører næringsstoffer til Vorgod Å og nedstrøms til Skjern å og Ringkøbing Fjord. Udledningen af kvælstof til recipienter nedstrøms udledningen af renset spildevand i Vorgod Å øges med 7940 kg, fra 14,6 ton i 2013 til 22,6 ton pr. år i Udledningen af fosfor til recipienter nedstrøms udledningen af renset spildevand i Vorgod Å øges med 569 kg, fra 1,1 ton i 2013 til 1,64 ton pr. år i Den samlede udledning af organisk stof (BI 5 ) fra de to renseanlæg til Vorgod Å i 2020 vil være 92,5 kg/døgn i 2020 idet tilførslen af organisk stof fra de to renseanlæg til Vorgod Å fordobles. Udledningen fra Biostyr-renseanlægget til Herborg Bæk består af renset kondensat fra inddampning af mælk og fremadrettet evt. RO vand. Mælk indeholder naturligt en række mineraler som calcium, magnesium, kobber, krom, jern og zink. Spildevandet fra Biostyr anlægget på Arinco, som består af renset kondenseret damp fra mælk, vurderes ikke at indeholde miljøfremmede stoffer og metaller, som skal behandles efter bekendtgørelse om udledning af miljøfremmede stoffer til vandområder. Der er foretaget beregninger af udledte mængder af metaller og klorid fra det fælles renseanlæg samt de resulterende koncentrationer i Vorgod Å, herunder beregning af blandingszonen i vandløbet. I tilknytning til vurdering af Arinco og Danmark Protein er der i 2013 udarbejdet lister over anvendte stoffer på de to virksomheder. De største mængder farlige stoffer består af uorganiske- og organiske syrer samt baser eller produkter indeholdende disse stoffer. Ved anvendelse og rensning af spildevandet neutraliseres syrer og baser til salte og vand. Ud over de nævnte syrer og baser er det vurderet ved gennemgang af stoflisterne at natriumhypochlorit under nedbrydning kan danne chloroform, som er et miljøfremmed stof. Der er derfor foretaget en nærmere vurdering af dette stof. Der er foretaget en beregning af kvælstof emission fra afkast på Arinco og Danmark Protein. Beregningen er baseret på proteinindholdet i mælk (% i tørstof), samt kapacitet, driftstid og vilkår for støv i afkastet. Der foreligger beregninger for N- emissioner og N-deposition fra hver af de tre virksomheder. Ved disse beregninger er N -emissionerne fra energianlæggene inddraget. Depositionsberegningerne for kvælstof er foretaget for de udvalgte Natura 2000-områder samt udvalgte nærliggende lokaliteter med 3 beskyttet natur. Desuden er der foretaget beregninger af emissionen af tungmetaller ved overgang til biobrændsel på et af kedelanlæggene på Arinco. 2.6 Omgivelser og miljøpåvirkninger For hver type af mulige miljøpåvirkninger som projektet kan indebære beskrives i særskilte delafsnit (kapitel 6-19) metode og datagrundlag, eksisterende forhold, påvirkningerne under hhv. anlægsfase og driftsfase, afhjælpende foranstaltninger, nødvendige dispensationer, manglende oplysninger samt en delkonklusion eller sammenfattende vurdering. I det følgende resumeres påvirkninger og konkluderende vurderinger. 27