Foderlagre på malkekvægbedrifter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderlagre på malkekvægbedrifter"

Transkript

1 Foderlagre på malkekvægbedrifter September 2001

2 Foderlagre på malkekvægbedrifter af: Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Rudolf Thøgersen, Landskontoret for Kvæg Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Karsten Atterman Nielsen, Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Telefax

3 Titel: Foderlagre på malkekvægbedrifter Forfattere: Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Rudolf Thøgersen, Landskontoret for Kvæg Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Karsten Atterman Nielsen, Landskontoret for Planteavl Layout: Charlotte Smed, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Tryk: Landbrugets Rådgivningscenter Udgave: 1. udgave 2001 Oplag: 200 Udgiver: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon fax

4 Forord Produktionsøkonomigruppen Kvæg på Landbrugets Rådgivningscenter har udarbejdet denne rapport om foderlagre på malkekvægbedrifter. Rapporten indeholder anbefalinger for dimensionering, placering og udstyr til udtagning samt en tjekliste til brug ved etablering af nye foderlagre. Desuden er der lavet modelberegninger, der viser omkostningerne til lagring og udfodring ved forskellige lagermetoder. Formålet med rapporten er hjælpe mælkeproducenterne med at vælge det mest hensigtsmæssige lager- og udfodringssystem, når der planlægges investeringer på dette område. Den kraftige strukturudvikling, der sker i disse år, vil medføre øgede lagerbehov til foder på ekspanderende bedrifter. Med de store fodermængder, der er brug for i mælkeproduktionen, udgør omkostninger til lagring og udfodring betydelige beløb, hvilket gør valg af lager- og udfodringssystem til en vigtig parameter for den enkelte malkekvægbedrifts samlede økonomiske situation. Rapporten er skrevet af Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Rudolf Thøgersen, Landskontoret for Kvæg samt Martin Mikkelsen og Karsten Atterman Nielsen, begge fra Landskontoret for Planteavl. Skejby, september 2001 Produktionsøkonomigruppen Kvæg Projektleder Rasmus Andersen

5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund Sammendrag og konklusion Ensilering og lagring af grovfoder Udstyr til udtagning af grovfoder Modelberegning Foderlagerets ABC Anbefalinger for indretning af foderlager Ensilering og lagring af grovfoder Miljøkrav Tilkørselsforhold til foderlageret Sikkerhed ved ensilering Lagring af råvarer Råvarelager Teknik til foderhåndtering Modelberegninger Modelberegning over foderlager Modelberegning over udfodring Sammendrag og konklusion af modelberegninger til lager og udfodring Forudsætninger for modelberegninger Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1: Prisrelationer på byggeri Bilag 2: Prisrelationer på teknik Bilag 3: Byggeblade på indretning af betonplads og plansilo... 49

6 1. Indledning og baggrund Strukturudviklingen indenfor landbruget bevirker, at mange mindre enheder sælges og lægges sammen med andre. Den gennemsnitlige brugsstørrelse bliver dermed større og større. Indenfor kvægbruget bevirker denne udvikling, at der er mange besætninger, som er udvidet fra årskøer til årskøer indenfor en kort årrække. Dette giver naturligt nok et behov for et stort foderlager med en optimal indretning for at minimere arbejdsbehovet. Dette kræver dog ofte en del investeringer i beton og maskiner, hvilket med den nuværende gennemsnitlige indtjening kan forekomme som en dårlig investering. En del kvægbrugere er indgået i foderforsyningsselskaber, hvor markdrift og foderblanding udføres som en fælles opgave, hvor maskinstationen ofte foretager det praktiske arbejde. Dette er et af mange forsøg på, at minimere udgifterne og arbejdsforbruget. En fælles foderforsyning stiller dog også nogle krav til indretning af foderlageret, for at arbejdsfunktionerne kan foregå optimalt. Det er ofte malkekøer og ungkvæg, som hver dag skal forsynes med foder fra lageret. Indretningen af foderlageret skal tilgodese flere forskellige elementer, som har til formål at give en rationel og hurtig arbejdsgang samt en høj foderkvalitet. Det er bl.a. følgende: håndtering af foder ved udtagning, blanding og udfodring indlægning af foder ved høst (ved modtagelse) og effektiv dækning af ensilage højt hygiejne niveau, dvs. minimal risiko for uønskede mikroorganismer i foderet beskyttelse mod skadedyr etc. Denne rapport har til formål at sætte fokus på omkostninger ved forskellige lagerforhold, dvs. omkostninger til selve lageret og til udfodring. Endvidere sættes der i beskrivelserne fokus på forskellige forhold der kan medvirke til en optimal indretning af lageret. Foderlager på malkekvægbedrifter 9

7 2. Sammendrag og konklusion 2.1 Ensilering og lagring af grovfoder Forudsætningen for at lave et godt grovfoder til dyrene er at selve ensileringen, indlæg ning i lager og pakning og dækning er udført korrekt. Ensilering i stak (markstak, ensilageplads, plansilo) er den mest effektive form for opbe varing af grovfoder. Der er selvfølgelig forskel mht. håndteringsmulighederne afhængig af om ensilagen ligger i stak på marken, eller det ligger i plansilo lige udenfor drifts bygningerne. Den mest rationelle håndtering opnåes i en foderlade, hvor man også har alle mulighe der mht. valg af udtagningsudstyr. I et plansiloanlæg eller i en foderlade er risikoen for forurening af ensilagen med jord og andet minimeret, men med en omhyggelig håndtering af ensilagen vil der ikke være flere netto foderenheder at hente i et siloanlæg frem for en markstak. 2.2 Udstyr til udtagning af grovfoder Valg af det rigtige udstyr til udtagning af grovfoderet kan minimere foderspildet. Udtagningsudstyret hænger dog nøje sammen med lagringsmetoden og den fodrings strategi som man praktiserer. Ved udtagning af grovfoder fra stak kan der være en del gevinst ved at skifte til andet udstyr. Redskaber til læssemaskiner har ofte en stor kapacitet, men en svingende kvalitet på arbejdet. Endvidere er det som ved alle andre maskintyper vigtigt, at man bruger udstyret korrekt. Den sidste parameter er selvfølgelig økonomien. Det skal overvejes nøje hvilke gevinster man kan få ved at udskifte udstyret. De parametre som skal overvejes er følgende: Er der behov for andet udstyr? Reduceres foderspildet? Kan det nye udstyr også anvendes til udfodring? Kan det nye udstyr fungere med fodringsstrategien og dermed også staldsystemet? Forøges eller nedsættes kapaciteten? Forøges eller nedsættes vedligeholdelsesomkostningerne? Andre følgeinvesteringer, f.eks. større læssemaskine? Hovedparten af det udstyr som anvendes i dag er redskaber til læssemaskiner, med silokloen som den absolut førende. Der er dog en tendens til at flere og flere vælger at bruge en skæreklo, da den giver mindre spild. Ensilageblokskærere, fræsere og ensilageudtagere benyttes kun i mindre omfang. Blokskæreren og udtageren bruges næsten kun i forbindelse med fodringsstrategier med ensilage efter ædelyst, og hvor kraftfoderet tildeles indviduelt til den enkelte ko i automater eller i malkestalden. 2.3 Modelberegninger Med udgangspunktet i en besætning på 150 årskøer, er der foretaget beregninger for udgifter til lager og udfodring ved lagring i markstak, betonplads, plansilo og foderlade. Det skal bemærkes at denne type beregninger er meget af hængige af de valgte forudsætninger. 10 Foderlager på malkekvægbedrifter

8 Lager Modelberegningen viser, at markstakken er klart den billligste metode, mens foderladen er den dyreste. Der er udregnet en gennemsnitlig omkostning pr. foderenhed for alle typer, så de direkte kan sammenlignes. Beregningen viser også, at der er en næsten ens omkostning ved grovfoderlager på betonplads og i et plansiloanlæg. Ved betonpladsen skal der etableres flere kvadratmeter end ved plansiloanlægget, og derfor bliver investeringen næsten ens for de to lagertyper. Der er medregnet omkostninger til lagring og udkørsel af regnvand, som udgør en ikke helt ubetydelig del af de faste omkostninger. Så man skal huske at tage denne post med i budgettet, både med hensyn til økonomien men også ved dimensionering af lagerkapaciteten. Foderlager type Lager Omkostning kr./år Omkostning kr./fe Markstak Grovfoder 1) ,02 Råvarer ,42 Betonplads Grovfoder ,34 Råvarer ,42 Plansilo Grovfoder ,32 Råvarer ,42 Foderlade Råvarer og grovfoder ,42 Tabel 2.3.1: Omkostninger ved forskellige lagertyper 1) Investeringen er indkøb af plastik og beskyttelsesnet til beskyttelse af ensilagestak. Udfodring Omkostninger til udfodring ved betonplads, plansiloer og foderlade, er vurderet til at være ens. Beregningen for de 3 lagertyper, er derfor udført som en beregning. Lagringsform Årlige omkostninger udfodring 1) kr./fe Markstak 0,29 Betonplads, plansiloer, foderlade 0,26 Tabel 2.3.2: Omkostninger til udfodring ved forskellige lagertyper 1) Arbejdsløn og Maskinomkostninger Modelberegningen viser at omkostninger til håndtering af grovfoderet, er størst ved lagring i markstak fremfor på betonplads, i plansilo eller i foderlade. Forskellen er 0,03 kr./fe. Foderlager på malkekvægbedrifter 11

9 Sammendrag af modelberegninger til lager og udfodring I nedenstående skema er de totale omkostninger til lager og udfodring sammenholdt. Foderlager og teknik Årlige Årlige Årlige type omkostninger foderlager kr. omkostninger udfodring kr. omkostninger lager + udfodring kr. Markstak fuldfoderblander, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Markstak fuldfoderblander, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Betonplads fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Betonplads fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Foderlade, plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser Tabel Totale omkostninger til lager og udfodring for en besætning på 150 malkekøer En summering af omkostninger til lager og udfodring ved de forskellige lagerformer viser, at markstakken er den billigste form, mens foderladen er den dyreste. Betonplads og udendørs plansiloanlæg har en næsten ens omkostning. 12 Foderlager på malkekvægbedrifter

10 2.4 Foderlagerets ABC Udfra erfaringer beskrevet i denne rapport, kan der gives følgende generelle anbefalinger for indretning og funktion af foderlageret. Anbefalingerne skal selvfølgelig overvejes nøje i den enkelte besætning, men de enkelte punkter kan bruges som tjekliste over de delelementer, som man bør overveje. Tjeklisten Anvend en god ensilerings- og udtagningsteknik, og udfør arbejdet omhyggeligt! For at sikre et tilstrækkeligt forbrug af grovfoder, bør den samlede silobredde ikke over stige 0,1 meter pr. ko. Saftgivende ensilage skal opbevares på fast bund, med opsamling af saft og evt. regn vand. I systemer med fuldfoder bør der etableres en fodercentral med plads til råvarer, sækkevarer, samt plads til læsning og parkering af maskiner. Råvarer kan opbevares i mindre plansiloer, som kan rumme et aftippet last-vognstræk. Grovfoderlageret bør være centralt placeret i forhold til stald og fodercentral. Uanset hvilken lagringsform der vælges(betonplads, plansilo, etc.), så skal der være god plads foran stakken. Det er plads til brug ved indlægning og ved udtagning. Der er lovkrav om, at der skal være en 2 meter bred randzone omkring en ensilagestak på betonplads. Randzonen skal være med fast til og opsamling af ensilagesaft og regnvand. Randzone på minimum 2 meter ved åbne ender i plansiloer. Ingen plansiloer til grovfoder bør være mindre end 8 meter bredde. Plads foran plansiloer bør være minimum 10 meter bredde. Plansiloer åbne i begge ender. Tydelig skiltning med maksimal belastning af plansiloen. Porte ind til foderlade på minimum 4x4 meter. Minimum 3,5 meter frihøjde over plansiloen i hele plansiloens bredde. Ventilation af foderladen så nitrøse gasser og udstødningsgasser kan ventileres væk. Sørg for at alle porte og døre fra foderlageret og indtil dyrene er lukket, så de nitrøse gasser ikke kan sive indtil dem. Køreveje bør minimum have en bredde på 3 meter. Belægning i form af stabil grus kræver planering og dræning af regnvand. Alternativ belægning i form af SF-sten, beton eller asfalt. Valg af udtagningsudstyr afhænger af staldsystem og fodringsstrategi. Et minimalt spild og iltning af ensilagestakken, gennem omhyggelig udtagning, f.eks med skæreklo eller blokskærer. Jævnlig kontrol af fuldfoderblanderens vejesystem. Benyttes samme traktor til læsning og trækkraft til fuldfoderblanderen, bør blanderen være med chassis, 4 vejeceller og batteri til vejesystem. Foderlager på malkekvægbedrifter 13

11 3. Anbefalinger for indretning af foderlager Hovedparten af det grovfoder der bjærges som ensilage, lagres i en eller anden form for stak. Enten i en markstak på en ensilageplads, eller i en plansilo. I 70 erne blev der opstillet en del gastætte tårnsiloer, men pga. store drift- og vedlige holdelsesomkostninger er de fleste ikke længere i brug, og opbevaring af grovfoder i tårnsiloer er derfor ikke aktuel. Til mindre partier af ensilage er balleensilering derimod blevet en populær bjærgningsmetode og opbevaringsform. Balleensilering er velegnet til mindre partier af ensilage! Hvis man vælger at etablere et fast anlæg til opbevaring af ensilage, skal man placere det således, at lageret ligger centralt i forhold til driftsbygningerne. Dermed kan man få nogle lette og rationelle arbejdsforhold omkring håndteringen af grovfoderet. Endvidere må lageret ikke være placeret, så det hindrer en udbygning af driftsbygninger. Samtidig får man nogle faste omkostninger til forrentning af investeringen. Man må forvente at en investering i en ensilageplads/plansilo/foderlade, vil være svær at forrente direkte. Der er mulighed for at håndtere grovfoderet mere rationelt, og på den måde spare nogle arbejdsomkostninger og evt. vedligehold på udtagningsudstyr, men det er tvivlsomt, om man opnår flere netto foderenheder i forhold til optimal lagring i markstak. Foderlageret skal ligge centralt i forhold til de andre driftsbygninger, men det må samtidig ikke hindre en senere udbygning af driftsbygningerne. Udtagning og håndtering af grovfoderet kan give en del spild. Noget af spildet kan relateres til den metode, som bruges til udtagning af grovfoderet, dvs. den maskine som benyttes. En anden vigtig parameter er den person, som skal håndtere grovfoderet, da man ofte kun fokuserer på tidsforbruget, og ikke på kvaliteten af arbejdet. En korrekt håndtering vil altid give et mindre foderspild, og dermed større udnyttelsesgrad af grovfoderet. Ensilage må ikke tage varme! Ved ensilering, opbevaring og opfodring skal man undgå, at ensilagen tager varme.varmedannelse giver tab af energi, dvs. tab af udbytte og kvalitet, og kan senere give gode betingelser for opformering af smørsyrebakterier. Anvend en god ensilerings- og udtagningsteknik, og udfør arbejdet omhyggeligt. Udtagning af ensilage i stak, f.eks. markstak eller i plansilo, kan håndteres med mange forskellige maskintyper. Valget af udtagningsudstyr afhænger af staldsystemet og den udfodringsmetode som der benyttes. Har man f.eks. et system hvor der placeres ensilage i blokke til én uge, er det nødvendigt med en ensilageblokskærer. Har man derimod en fuldfoderblander, skal man enten vælge at montere en fræser på den, eller vælge et redskab til ens læssemaskine. Vælg udtagningsudstyr efter behov! Fokus på kvalitet af arbejde og ikke kun på tidsforbrug! 14 Foderlager på malkekvægbedrifter

12 Ved lageret skal der altid være pænt og ryddeligt, dvs. gammel plastik og ensilagerester er fjenet. Det er dels for at skabe et godt image, og dels for at undgå at tiltrække rotter og mus. Husk at der skal være pænt og ryddeligt ved lageret!. 3.1 Ensilering og lagring af grovfoder Ensilering af grovfoderet kan principielt foregå på 3 forskellige metoder. Enten i stak, køresiloer, i gastæt tårnsilo eller som balleensilering (wrappede baller). Markstak Markstak er den billigste form for etablering af lager til grovfoder, da det er uden egentlige anlægsomkostninger. Stakken kan placeres i marken eller i forbindelse med driftsbygningerne, men husk at overholde gældende afstandskrav. Se afsnit senere herom. Velegnede afgrøder: Ikke saftafgivende afgrøder som feks.: Helsæd med 28-35% tørstof. Majs med mere end 28% tørstof. Fortørret græs og med 26-55% tørstof. Sådan ensilerer du: Underlaget skal være jævn og fri for sten og andre skarpe genstande. Afgrøden må gerne ligge på græs. Der bør altid bruges bundplast. Læg plast ud på jorden, og tip det første læs af i den ene ende. Læg grovfoderet ud på langs af plasten i tynde lag. Hold stakken i en bredde, så der er 1 meter fri plast i hver side. Grovfoderet udlægges i tynde lag og der skal hele tiden køres i stakken. Kør aldrig ud på jorden med den maskine der pakker stakken. Det forhindrer forurening med jord i grovfoderet. Overtræk stakken med dækplast, så snart indlægningen er færdig, og stakken er jævn og fast. Rul den frie bund- og dækplast i siderne sammen som en pølse. Dæk pølsen med sand eller jord, så stakken er lufttæt. Læg et ekstra lag plast over stakken. Dæk med sand, bildæk eller et kraftigt og fintmasket beskyttelsesnet. Stakken bør ikke gøres bredere eller højere, end at man dagligt kan opfodre centimeter af stakken, for at begrænse tilførsel af ilt og dermed varmedannelse. Udtagning af ensilage i stak, f.eks. markstak eller i plansilo, kan håndteres med mange forskellige maskintyper. Valget af udtagningsudstyr afhænger af staldsystemet og den udfodringsmetode som der benyttes. Har man f.eks. et system hvor der placeres ensilage i blokke til én uge, er det nødvendigt med en ensilageblokskærer. Har man derimod en fuldfoderblander, skal man enten vælge at montere en fræser på den, eller vælge et redskab til ens læssemaskine.det må forventes, at der er ekstra arbejde i forbindelse med udtagning og indtransport fra mark-stakken, og arealerne ved stakken kan blive meget opkørte af læssemaskin-en. Ensilageplads Plads med fast bund til lagring af ensilage. Bunden vil typisk være af beton. Der bør etableres et område/plads ligeledes med fast bund i minimum den ene ende af stakken, hvor man kan køre med de maskiner, som bruges til indlægning og udtagning. Der skal være fald mod et afløb, så ensilagesaft og regnvand kan opsamles. Foderlager på malkekvægbedrifter 15

13 Velegnede afgrøder: Ensilagepladser er velegnet til ikke saftafgivende afgrøder, som feks. græs, helsæd, majs og samensilerede produkter, og kan anvendes til saftgivende afgrøder. Sådan ensilerer du: Ensilagepladser til grovfoder skal være reparerede og rengjorte før ensileringen begynder. Hold ilten væk ved at stoppe eksisterende dræn, afløb, mv. hvis afgrøden ikke afgiver saft. Regnvand skal dog altid kunne opsamles. Der skal være sammenhæng mellem høstkapacitet og maskiner til transport og maskiner som indlægger og pakker afgrøden. Grovfoderet udlægges i tynde lag og der skal hele tiden køres i stakken. Kør aldrig ud på jorden med den maskine der pakker stakken. Det forhindrer forurening med jord i grovfoderet. Overtræk stakken med dækplast, så snart indlægningen er færdig, og stakken er jævn og fast. Plasten skal dække afgrøden med et overlap på mindst 2 meter. Et tyndt lag melasse hindrer tilgang af ilt mellem overlap af plast. Læg et ekstra lag plast over stakken. Dæk plasten med sand, bildæk eller et kraftigt og fintmasket beskyttelsesnet. Udenom en stak på en ensilageplads skal der være en randzone med fast bund på minimum 2 meter. Se iøvrigt Landbrugets Byggeblade gr. nr og gr. nr Randzonen bevirker også, at man ikke kører ud på jorden med den maskine der pakker stakken. Det forhindrer forurening med jord i ensilagen. Der vil være en omkostning til opsamling og udbringning af regnvand. Krav til ensilageplads: Randzone på minimum 2 meter med fast bund udenom stakken. Område med fast bund i minimum den ene ende af stakken, hvor afgrøden kan læsses af i forbindelse med høst (indlægning) og hvor der kan køres med maskiner når ensilagen skal udtages. Fald mod afløb, og opsamling af ensilagesaft og regnvand. Plansilo Plansiloer med en sidehøjde fra 1 meter. Foruden selve plansiloerne skal der laves en betonplads i den eller de ender af siloerne, hvor foderet indlægges og udtages. Plansiloer kan med fordel etableres med åbning i begge ender. Dermed kan der pakkes i hele siloen s længde, og man slipper for nogle dårligt pakkede hjørner, som ved en silo der er lukket i den ene ende. Normalt regnes der med 0,1 meter silobredde pr. ko, og plansiloer skal minimum have en bredde på 8 meter. Bredden er af hensyn til indlægning og udtagning. Ved en bredde på 8 meter kan der under indlægning pakkes i den ene side af siloen, mens der læsses af i den anden side af siloen. 16 Foderlager på malkekvægbedrifter

14 Figur Plansiloer til lagring af grovfoder. For enden af siloerne er der en betonplads. I de åbne ender af siloerne skal der være en randzone (f.eks. betonplads) på minimum 2 meter. Se iøvrigt Landbrugets Byggeblade gr. nr og gr. nr Randzonen bevirker også, at man ikke kører ud på jorden med den maskine der pakker stakken. Det forhindrer forurening med jord i grovfoderet. Randzonen kan med fordel laves meget større, således at der feks. er plads til aflæsse afgrøden på den ved indlægning. Dermed kan en læssemaskine lægge det ind i siloen i tynde lag, og de vogne som transporterer foderet hjem fra marken kan hurtigt læsse af. Der vil være en omkostning til opsamling og udbringning af regnvand. Velegnede afgrøder: Ensilagepladser er velegnet til ikke saftafgivende afgrøder, som feks. græs, helsæd, majs og samensilerede produkter, og kan anvendes til saftgivende afgrøder. Sådan ensilerer du: Plansiloer til grovfoder skal være reparerede og rengjorte før ensileringen begynder. Afdæk skarpe kanter med plast. Hæng ny plast over kanten af plansiloen. Hvis siderne er utætte, skal plasten helt til bunden og en meter ind under stakken. Der skal være sammenhæng mellem høstkapacitet og maskiner til transport, og maskiner som indlægger og pakker afgrøden i siloen. Grovfoderet udlægges i tynde lag, og der skal hele tiden køres i stakken. Overtræk stakken med dækplast, så snart indlægningen er færdig, og stakken er jævn og fast. Plasten skal dække afgrøden med et overlap på mindst 2 meter. Et tyndt lag melasse hindrer tilgang af ilt mellem overlap af plast. Læg et ekstra lag plast over stakken. Dæk plasten med sand, bildæk eller et kraftigt og fintmasket beskyttelsesnet. Foderlager på malkekvægbedrifter 17

15 Krav til plansilo: Randzone på minimum 2 meter med fast bund hvor siloen er åben (lovkrav.) Randzonen med fast bund kan med fordel laves større, feks. 10 meter, således at maskiner der bruges ved indlægning og udtagning af ensilagen, kun kører på fast bund ved lageret. Pladsen kan også bruges til aflæsning af foder ved indlægning. Minimum 8 meter brede plansiloer. Plansiloen skal have fald mod afløb, og opsamling af ensilagesaft og regnvand. Tydelig skiltning med maksimal belastning af plansiloen, således at plansiloens sider ikke ødelægges ved kørsel med for store maskiner. Foderlade med plansiloer En decideret foderlade med et plansiloanlæg i forbindelse med driftsbygningerne er den dyreste lagring, men absolut også en god lagringsmetode. Foderet er placeret indendørs godt beskyttet mod vind og vejr, samt skadedyr, og det er let at håndtere foderet uanset vejrforholdene. Generelt opnår man en optimal håndtering af sit grovfoder med en foderlade. Foderladen er uisoleret og ventileret. Specielt ved indlægning og udtagning af foderet er der et stort behov for ventilation, pga. udstødningsgasser fra maskinerne og gasser fra ensileringsprocessen. Normalt regnes der med 0,1 meter silobredde pr. ko, og plansiloer skal minimum have en bredde på 8 meter. Ved indlægning er det vigtigt med en god sammenpresning af afgrøden i siloerne. Det stiller krav til selve råbygningen, da der skal være frihøjde nok i foderladen, så der kan køres og trykkes i hele siloen uden problemer. Frihøjden i laden afhænger af den eller de maskiner som skal bruges. Der bør som udgangspunkt minimum være 3,5 meter frihøjde over plansiloer. Dette gælder også i siderne af siloen, hvor der ofte vil være en udfligning på spærene. Der skal være fald mod et afløb, så saft fra afgrøden kan opsamles. Velegnede afgrøder: Ensilagepladser er velegnet til ikke saftafgivende afgrøder, som feks. græs, helsæd, majs og samensilerede produkter, og kan anvendes til saftgivende afgrøder. Sådan ensilerer du: Afdæk skarpe kanter med plast. Hold ilten væk ved at stoppe eksisterende dræn, afløb, mv. hvis afgrøden ikke afgiver saft. Hæng ny plast over kanten af plansiloen. Hvis siderne er utætte, skal plasten helt til bunden og en meter ind under stakken. Der skal være sammenhæng mellem høstkapacitet og maskiner til transport, og maskiner som indlægger og pakker afgrøden i siloen Grovfoderet udlægges i tynde lag og der skal hele tiden køres i stakken. Overtræk stakken med dækplast, så snart indlægningen er færdig, og stakken er jævn og fast. Plasten skal dække afgrøden med et overlap på mindst 2 meter. Et tyndt lag melasse hindrer tilgang af ilt mellem overlap af plast. Læg et ekstra lag plast over stakken. Dæk plasten med sand, bildæk eller lignende. Brug aldrig halm til at dække plasten, da halm er tilholdssted for rotter og mus. Endvidere er der risiko for selvantændelse i halmen, hvis der udskilles nitrøse gasser. 18 Foderlager på malkekvægbedrifter

16 Figur Foderladen er en dyr, men absolut en god løsning Krav til foderlade med plansiloer: Foderladen skal ligge centralt i forhold de andre driftsbygninger, men den må samtidig ikke hindre en senere udbygning af driftsbygningerne. Porte ind i foderladen skal være minimum 4x4 meter. Der skal være et område i minimum den ene ende af plansiloen, hvor man kan køre med maskiner under indlægning og udtagning af ensilagen. Det anbefales at der er 10 meter fribredde. Minimum 3,5 meter frihøjde over plansiloen i hele plansiloens bredde. Minimum 8 meter brede plansiloer. Plansiloen skal have fald mod afløb, og opsamling af ensilagesaft. Tydelig skiltning med maksimal belastning af plansiloen, således at plansiloens sider ikke ødelægges ved kørsel med for store maskiner. Ventilation af foderladen så nitrøse gasser og udstødningsgasser kan ventileres væk. En axialventilator kan f.eks. være en god løsning. Sørg for at alle porte og døre fra foderlageret og indtil dyrene er lukket, så de nitrøse gasser ikke kan sive indtil dem. Balleensilering Wrappede ensilageballer er normalt ikke saftgivende og kan opbevares direkte på jorden. Der er derfor ikke nogen egentlig omkostning til etablering af lager. Ballerne placeres i en stak i marken eller ved driftsbygningerne. Der gælder de samme regler for placering af ballerne, som ved anden lagring af grovfoder, dvs. minimum 15 meter fra offentlig vej, og minimum 15 meter fra naboskel. Wrappede baller kan med fordel placeres på et plant underlag af sand. Wrappede ensilageballer håndteres normalt med en siloklo på en læssemaskine. Der er et minimalt spild ved selve håndteringen af ballerne, så et spild ved ensilering i baller tilskrives hovedsageligt bjærgning og lagring. Velegnede afgrøder: Afgrøder med en tørstofprocent på 45-50%, og som ikke har kraftige stængler. Foderlager på malkekvægbedrifter 19

17 Sådan ensilerer du: Græsset skal høstes rettidigt, for at opnå en optimal ensilering. Ingen iblanding af jord under sammenrivning og opsamling. Tørstofprocenten skal helst være 45-50% i afgrøden. Dermed sikres en god kvalitet, høj pressegrad og forbruget af plast nedsættes. En høj vægt i forhold til volumen reducerer foderomkostninger. Tryk ballerne så hårdt og ensartet som muligt. Det forudsætter at skåret er jævnt og lidt smallere end pickupens bredde. En presser med variabelt ballekammer giver en højere vægt i forhold til volumen end en presser med fast kammer. En snitning er påkrævet, da det sikrer en høj pressegrad og bedre ensilering. Det letter også udfodringen. Start indpakningen senest 2 timer efter presningen. Plasten klæber bedst sammen i tørt vejr. Tag ingen chancer. Brug kun strækplast af en god kvalitet, og i den mængde og den forstrækning, som fabrikanten foreskriver. Der skal helst anvendes 6 lag 0,0025 millimeter strækfolie, som forstrækkes til 70%, dvs. en samlet plasttykkelse på 0,10-0,12 millimeter. En 75 centimeter bred plast giver en større tæthed end 50 centimeter film. Afsæt ballerne på 5-10 centimeter sand, som vil beskytte ballerne mod at punktere. Lad aldrig ballerne stå tættere end centimeter på bygninger. Lad aldrig ballerne stå under træer, hvor der er risiko for nedfald af grene. Indhegn ensilage pladsen for at undgå skader fra større dyr. Overdæk ballerne med net eller lignende, så de er beskyttet mod fugle. Nødvendig kontrol af plasten under lagringen, så eventuelle skader straks kan udbedres. Emballagen (plasten) fjernes og destrueres efter brug, så det ikke ligger og skæmmer naturen. Helsæd er vanskeligere at ensilere i baller end græs. Helsæd ensileret i baller får ofte et meget højt indhold af sporer, som stammer fra smørsyregæring. Helsæd ensileret i baller kan derfor ikke anbefales til malkekøer, af hensyn til sporer i mælken. Figur Ensilering af baller 20 Foderlager på malkekvægbedrifter

18 Gastæt tårnsilo Opbevaring i tårnsilo giver normalt en god kvalitet af ensilage. Der er en meget lille overflade med risiko for iltning i forhold til den lagrede mængde. Det største problem med ensilage i tårnsiloer er en forholdsvis lille kapacitet på ifyldnings- og udtagningsudstyret, i forhold til kapaciteten på finsnitter og vogne til hjemtransport. Dermed er der et flaskehals problem med indlægning i siloen. Der er princippielt to typer af gastætte tårnsiloer. Forskellen er i form af udtageudstyret, hvor den ene type er med bundudtager ( sværd ) og den anden med topudtager. I tårnsilo med bundudtager er der stor risiko for iltindtrængning i siloen, hvis ikke afgrøden falder med ned og alle ventiler er i orden. Afgrøden blæses op i siloen ved indlægning. Det er en forholdsvis dyr lagringsmetode, men samtidig også den metode med det mindste foderspild. Metoden er ikke særligt udbredt pga. de forholdsvis store etablerings- og driftsomkostningerne. Figur Tårnsilo til lagring af grovfoder. Afgrøden blæses op i toppen Foderlager på malkekvægbedrifter 21

19 Velegnede afgrøder: Afgrøder med mere end 35% tørstof. Sådan ensilerer du: Inden man starte indlægning af grovfoder i siloen, skal udtageudstyret efterses og eventuelt repareres. Husk at efterese de ventiler og slanger, der regulerer trykket i tårnet. Prøvekør tårnsiloer med bundudtager når der er 3-5 meter afgrøde i siloen. Kør så meget ud, at afgrøden danner en tragt i tårnet. Gentag efter behov under indlæring. Tårnsiloer med topudtager fordeler selv afgrøden i siloen under indlægning. Følg fabrikantens anvisninger på indlægning af afgrøder som afblander. F.eks. afblander helsæd ofte kerner og halm. Høst og indlæg afgrøden så hurtigt som muligt af hensyn til blæseren. Luk siloen efter endt påfyldning. 3.2 Miljøkrav Der er krav om at saftgivende ensilage skal opbevares på fast bund med opsamling af saftafløb og regnvand. Hvis der foretages en god forvejring inden ensileringen, kan græsensilage næsten altid bjærges uden saftafløb. Helsæd af korn med lille græsandel og majs med 30-32% tørstof ensileres direkte på roden. Helsæd med stor andel af græs og bælgplanter skal normalt fortørre for at undgå saftafløb. Dårligt udviklet majs skal normalt samensileres med feks. pulpetter for at undgå saftafløb. Etableres der siloplads eller plansilo, skal der indrettes afløb og opsamling af regnvand uanset om ensilagen er saftgivende eller ej. For ensilageballer med lavt tørstofindhold (<20%) gælder de samme regler, som for de øvrige bjærgningsmetoder mht. opbevaring på fast bund og opsamling af evt. saftafløb og regnvand. Saft og regnvand kan ledes til opbevaring i gyllebeholderen sammen med den øvrige husdyrgødning. I såfald kræves der den samme opbevaringskapacitet som for gylle. Derfor vælger mange landmænd at etablere en særskilt beholder til ensilagesaft, hvor man i de fleste tilfælde kan nøjes med ca. 1 måneds opbevaringskapacitet. Regler for opsamling af ensilagesaft og regnvand: Hvis afgrøden ikke afgiver saft, må ensilage lagres i markstak. Ensilagesaft fra saftafgivende ensilage skal opsamles og enten udbringes på mark eller ledes til en egnet beholder, feks. gødningsbeholder. Regnvand fra plansiloanlæg og faste pladser til grovfoder skal opsamles og enten udbringes på mark eller ledes til en egnet beholder, feks. gødningsbeholder. Regler for udbringning af regnvand og ensilagesaft: 1) Regnvand fra ensilagepladser og plansiloer skal opsamles i separat beholder eller ledes til gødningsbeholder. Ensilagesaft skal opsamles i separat beholder eller ledes til gødningsbeholder. Ensilagesaft og regnvand opsamlet i gødningsbeholder udbringes efter samme regler som husdyrgødning. Ensilagesaft og regnvand opsamlet i separat beholder må udbringes på mark hele året. Dog kun på bevoksede arealer eller arealer, hvor der er fgrøder den følgende vinter, i perioden fra høst til 1. november. 1) Dette er de gældende regler. Ny Husdyrgødningsbekendtgørelse er under udarbejdelse og forventes færdig ultimo Foderlager på malkekvægbedrifter

20 Afstandskrav til lager af grovfoder For alle typer af lagermetoder til grovfoder gælder de almindelige regler og afstandskrav for placering. Dette gælder også wrappede baller og tårnsiloer. Afstandskrav til lager af grovfoder Grovfoderlager skal placeres minimum 15 meter fra offentlig vej. Grovfoderlager skal placeres minimum 15 meter fra naboskel. Grovfoderlager skal placeres minimum 15 meter fra egen beboelse. Grovfoderlager skal placeres minimum 15 meter fra vandløb herunder dræn) og søer. Grovfoderlager skal placeres minimum 25 meter fra enkelt vandindvindingsanlæg. Grovfoderlager skal placeres minimum 50 meter fra fælles vandindvindingsanlæg (forsyner minimum 10 ejendomme). Grovfoderlager skal placeres minimum 25 meter fra levnedsmiddelvirksomhed. Tårnsilo skal være under 15 meter, eller der skal søges om dispensation. Figur Afstandskrav ved placering af markstak 3.3 Tilkørselsforhold til foderlageret Transport af grovfoder hjem til lageret i forbindelse med ensilering foregår med stadig større vogne og traktorer. Idag bruges der ofte vogne med et rumfang på mellem 30 og 40 m 3. Det stiller krav dels til kørevejenes beskaffenhed, dels til bredder og vendepladser på kørevejene. Kørevejen skal være jævn, planeret og fast således at den ikke køres op i forbindelse med ensilering. En god kørevej vil også gavne hygiejnen, da man undgår jord og snavs i foderet. Vogne til hjemkørsel er ofte 6-8 meter lange, 4 meter høje og 3 meter brede. Det stiller krav til kørevejens dimensioner, specielt hvis to køretøjer skal passere hinanden. Husk at rengøre offentlige veje hvis de er blevet beskidte i forbindelse med ensilering. De kan enten skrabes rene for jord og andet snavs med en skraber med en gummikant, eller de kan fejes med f.eks. en traktormonteret fejekost. Foderlager på malkekvægbedrifter 23

21 Figur Et velindrettet foderlager inkluderer også gode tilkørselsforhold 3.4 Sikkerhed ved ensilering I forbindelse med ensilering er der specielt to områder hvor der skal fokuseres på sikkerheden. Det er sikkerheden ved kørsel i siloer, og faremomentet med nitrøse gasser fra selve ensileringen. Ved kørsel i siloer er der fare for, at den maskine som der pakkes med kan vælte. Dette kan ske hvis f.eks. silovæggen ikke kan modstå trykket og vælter. Der må som udgangspunkt ikke køres med tungere maskiner i plansiloen, end plansiloen er dimensioneret til. Leverandøren af plansiloen kan oplyse hvilken maksimal last siderne er dimensioneret til, eller omvendt hvor stor en maskine der må pakkes med i siloen. Det kan anbefales at plansiloer forsynes med tydelig skiltning, hvorpå der angives den maksimale størrelse som maskinerne må have. I forbindelse med ensileringaf proteinrige afgrøder kan der forekomme nitrøse gasser. Det er specielt indenfor de tre første døgn fra indlægning og afdækning af afgrøden at de nitrøse gasser kan opstå. Nitrøse gasser er farlige for mennesker og dyr. Det er tunge gasser som kan være vanskelige at se. Sørg for at alle porte og døre fra foderlageret og indtil dyrene er lukket, så gasserne ikke kan sive ind til dem. I foderlader bør der være en god ventilation, feks. i form af en ventilator. Ventilatoren kan også bruges til ventilering under indlægning af afgrøden, da der vil være en del udstødningsgasser pga. de mange maskiner. Foruden de to nævnte områder skal der udvises de normale sikkerhedsmæssige hensyn ved kørsel med maskiner. 24 Foderlager på malkekvægbedrifter

22 Sikkerhed: Kør ikke med større og tungere maskiner i plansiloer end plansilovæggen er dimensioneret til. Pas på de nitrøse gasser ved ensilering.!ê ADVARSEL! ê! HUSK MAKSIMALT 12 TONS TOTALVÆGT PÅ KØRETØJER SOM BRUGES TIL PAKNING AF ENSILAGEN I DENNE SILO ê! ê! Figur 3.4.1: Tydelig skiltning med maksimal totalvægt på maskiner som kører i siloen Foderlager på malkekvægbedrifter 25

23 3.5 Lagring af råvarer Fodersiloer, udendørs Udendørs fodersiloer er hovedsageligt fremstillet i glasfiber og med indblæsning i toppen. Siloerne bruges til løse råvarer, f.eks. kraftfoder og valset korn. Siloerne er lukket, og dermed er foderet beskyttet mod skadedyr. Figur 3.5.1: Udendørs fodersiloer i glasfiber til lagring af råvarer. Fuldfoderblanderen placeres så der kan snegles råvarer fra begge siloer direkte op i den. 26 Foderlager på malkekvægbedrifter

24 Fodersiloer, indendør Indendørs fodersiloer fremstillet i stål eller træ. Siloerne bruges til løse råvarer, f.eks. kraftfodeog valset korn. Siloerne bør være helt lukkede for dermed at beskytte foderet mod skadedyr. Mindre plansiloer en lagringsmetode til råvarer som bliver stadig mere udbredt. Lastbilen fra råvareleverandøren kan tippe råvaren af direkte i siloen, og det lagres dermed som løsvare. Det er vigtigt at frihøjden i foderladen eller fodercentralen er stor, således at der ikke er problemer med aftipning af råvaren. Plansiloer til råvarer kan enten være i en decideret foderlade, hvor der også er plansiloer til grovfoder, eller det kan være i en fodercentral. Vægge i plansiloer til løsvarer kan enten være fastmonterede eller de kan være flytbare, således at siloernes størrelser kan variere, afhængig af mængde af den aktuelle råvare som der skal lagres. Figur Mindre plansiloer til opbevaring af råvarer Foderlager på malkekvægbedrifter 27

25 3.6 Råvarelager Lade hvor der etableres plads til løse fodermidler/råvarer i små plansiloer eller evt. fodersiloer, samt plads til tank til melasse, fiskepulp eller lignende. Desuden skal der være plads til paller med sækkevarer. Foruden foderlagring skal der i bygningen være et areal afsat til kørsel med læssemaskine og parkering af foderblander. I forbindelse med udendørs plansiloer og ensilagepladser er en fodercentral næsten altid en nødvendighed, for at kunne lagre råvarer. Et udendørs plansiloanlæg eller ensilageplads kan dog også suppleres med råvarer i udendørs fodersiloer, således at man ikke behøver at indrette en fodercentral. Figur Fodercentral til lagring af råvarer. I bygningen er der mindre plansiloer til løse råvarer, en isoleret melassetank (umiddelbart bagved blanderen), udendørs fodersilo hvor foderet snegles ind fra, samt mindre beholdere med diverse mineraler. 28 Foderlager på malkekvægbedrifter

26 Figur Eksempel på fodercentral efter amerikansk princip. Figur Snittegning af fodercentral efter amerikansk princip Foderlager på malkekvægbedrifter 29

27 3.7 Teknik til foderhåndtering Snegletransport Flexsnegle Flexsnegle bruges til intern transport af løse fodermidler. Det er primært tranport fra silo til kraftfoderautomater, til læsning af foderblander, fodertruck eller fodervogn på hængebane. Sneglen er bøjelig, hvilket gør den fleksibel mht. indbygning. Rørsnegle Rørsnegl bruges til intern transport af løse fodermidler eller skårne/snittede roer. Det er f.eks. transport til foderautomater, læsning af foderblander, fodertruck eller fodervogn på hængebane. Rørsneglen består af et fast rør hvori selve sneglen er monteret, og er derfor en konstruktion, som ikke er så fleksibel mht. indbygning. Udstyr til læssemaskiner Ensilering i stak er den metode hvor der er størst risiko for spild, og samtidig også den metode hvor der er mange forskellige muligheder for udtagning af grovfoderet. Udtagning af ensilage skal udføres omhyggeligt, for at reducere foderspildet og dermed opnå en større udnyttelsesgrad af grovfoderet. Udtagning af ensilage: Åbn aldrig stakken før udfodringen begynder Plasten skal ligge stramt hen over ensilagen, fordi blafrende plastik virker som en luftpumpe Der må ikke kunne slippe luft ind under plastikken ved snitfladen. Læg evt. en række sand sække langs snitfladen Stakken skal have en ren og lodret snitflade Ensilagen må ikke løftes op og ind i stakken, men skal trækkes ud af stakken Ved helsæd er det bedst at lukke plastikken efter udtagning Ensilage skal kasseres, hvis det ikke har en vellugtende krydret duft, eller hvis det er muggent. Udstyr til læssemaskiner findes i mange forskellige varianter og fabrikater. I det efterfølgende er redskaberne princippielt beskrevet, uden hensyntagen til fabrikat. Alm. skovl Almindelig jordskovl med lukkede sider og uden overfaldsgreb eller lignende. Det er et simpelt og meget almindeligt redskab til frontlæsser, rendegraver, gummiged mv.. Redskabet bruges primært til håndtering af løse råvarer. Den kan efterlade en ujævn overflade i ensilagestakken pga. den ikke decideret skærer i stakken, og der kan derfor forekomme en del spild. Håndteringsmetoden forbedres ved montering af overfaldsgreb. Dermed bliver redskabet til en pelikanskovl. Siloklo til læssemaskine Almindelig siloklo med overfaldsgreb til frontlæsser, minilæsser, gummiged eller rendegraver. Silokloen bruges til alle typer grovfoder, halm og dybstrøelse. Betjening af siloklo med overfald kræver at læssemaskinen kan betjene 3 funktioner på redskabet. Silokloen er et meget udbredt og alsidigt redskab, som kan bruges til andet end grovfoderhåndtering. Det efterlader en ujævn overflade på ensilagestakken, hvilket er dets største ulempe. 30 Foderlager på malkekvægbedrifter

28 Figur Den almindelige skovl og silklo med overfald, er de 2 mest udbredte redskaber når der skal håndteres foder. Skæreklo til læssemaskine Redskab med tænder i bundsektionen og en skærende overdel som den traditionelle siloklo. Overdelen er en kniv monteret som skærende værktøj, og bruges hovedsageligt til udtagning af ensilage fra stak. Skærekloen vejer en del og der er derfor et krav om god løftekapacitet på læssemaskinen, såvel med foder som uden. Skærekloen er et udmærket redskab til udtagning af ensilage. Det efterlader en meget fin snitflade. Redskabet kan kun anvendes til ensilage og stråfoder. Figur Ved udtagning af ensilage fra stak, efterlader skærekloen en meget fin snitflade. Foderlager på malkekvægbedrifter 31

29 Pelikanskovl Et kombinationsredskab hvor bundsektionen i princippet er en almindelig jordskovl, og overdelen er en overfaldsgreb. Bruges til udtagning af ensilage fra stak og transport af råvarer. Kombinationen af skovl og siloklo gør den til et al-round redskab, hvor man undgår skift af redskaber ved forskellige arbejdsopgaver. Det kan efterlade en ujævn overflade på ensilagestakken, med en del spild til følge. 3-i-en skovl Universal skovl med 3 funktioner, bestående af almindelig skovl, møggreb og siloklo med overfald. Bundsektionen er med fast bund i den inderste del af skovlen, mens der er korte tænder yderste. Overfaldssektionen er ligeledes med en fast del og korte tænder. Når skovlen lukkes helt, skjules tænderne i den modsatte del af skovlen. Figur i-en skovl Ensilageblokskærer Tre-punktsophængt redskab, med eller uden fordelerbord til aflæsning. Benyttes udelukkende til grovfoder. Udskæring af ensilageblokken foregår med en kniv, så der efterlades en ren og pæn snitflade, med et minimalt spild og iltning af stakken til følge. Ensilageblokskæreren vejer fra 1000 kilo inkl. ensilage. Blokskæreren er uundværlig i forbindelse med et reduceret foderbord med flytbart forværk, hvor der sættes blokke ind på foderbordet til flere dages forbrug. 32 Foderlager på malkekvægbedrifter

30 Figur Ensilageblokskæreren giver en meget ren snitflade i ensilagestakken. Ensilageudtager Bugseret eller tre-punkt ophængt ensilageudtager, ofte med et fordelerbord til aflæsning. Benyttes normalt til udtagning og udfodring af grovfodermidler. Udtagning af foderet sker med en udtagerarm bagerst på maskinen. Udtagerarmen er normalt udstyret med en kniv. Hvis ensilageudtageren er tre-punkt ophængt skal løftekapaciteten i liften være god. Det kan ligeledes være nødvendigt at montere frontvægte på traktoren. Ensilageudtagere til tre-punkt ophæng vejer fra 1600 kilo op til 3000 kilo inkl. ensilage. Det er et forholdsvis dyrt redskab, og kapaciteten på håndteringsmetoden er forholdsvis lille. Foderlager på malkekvægbedrifter 33

31 Figur Ensilageudtager Ensilagefræser Ensilagefræsere er monteret på fuldfoderblandere eller på andre typer vogne som er beregnet til at skulle udfodre. Selve fræseren er et cylindrisk rør, hvorpå der er monteret et antal knive. Fræseren drives typisk rundt vha. hydraulik. Fræseren har en stor kapacitet og er i kombination med udfodringsmekanikken en hurtig håndteringsmetode. Der kan være en del spild, og overfladen i ensilagestakken kan forekomme ujævn. 34 Foderlager på malkekvægbedrifter

32 Figur Selvkørende fuldfoderblander med ensilagefræser Foderlager på malkekvægbedrifter 35

33 4. Modelberegninger Med udgangspunkt i en besætning på 150 årskøer er der foretaget beregninger for udgifter til foderlager og udfodring ved lagring i markstak, betonplads, plansilo og foderlade. Forudsætninger for beregninger er angivet bagerst i afsnittet. 4.1 Modelberegning over foderlager I nedenstående skema er resultaterne vist for forskellige typer foderlagre til en besætning på 150 malkekøer. Lager til råvarer og grovfoder er beregnet hver for sig, da der er meget forskel på hvordan det gøres i praksis. Forskellige typer af råvarelager er nærmere beskrevet i afsnit 3. Endvidere skal det bemærkes, at en del kvægbrugere har bygget ny stald, hvor der er et afsnit i den ene ende som er indrettet til råvarelager. Hvis lageret er en del af stalden vil omkostningen pr. foderenhed være mindre. Foderlager type Lager Omkostning kr./år Omkostning kr./fe Markstak Grovfoder 1) ,02 Råvarer ,42 Betonplads Grovfoder ,34 Råvarer ,42 Plansilo Grovfoder ,32 Råvarer ,42 Foderlade Råvarer og grovfoder ,42 Tabel 4.1.1: Omkostninger ved forskellige lagertyper 1) Investeringen er indkøb af plastik og beskyttelsesnet til beskyttelse af ensilagestak. Omkostninger ved lagring af grovfoder 0,45 0,4 0,35 0,3 Kr./FE 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 Kr./FE 0 Markstak Betonplads Plansilo Foderlade 1) Figur 4.1.2: Omkostninger ved lagring af grovfoder 1) Foderlade komplet 36 Foderlager på malkekvægbedrifter

34 Modelberegningen viser, at markstakken er klart den billigste metode, mens foderladen er den dyreste. Der er udregnet en gennemsnitlig omkostning pr. foderenhed for alle typer, så de direkte kan sammenlignes. Hvis der er en velegnet lade på gården eller et afsnit i stalden, som kan bruges til råvarelager, så kan råvarelageret spares væk. Foderladen vil så være endnu dyrere i forhold til de andre lagerformer. Beregningen viser også, at der er en næsten ens omkostning ved grovfoderlager på betonplads og i et plansiloanlæg. Ved betonpladsen skal der etableres flere kvadratmeter end ved plansiloanlægget, og derfor bliver investeringen næsten ens for de to lagertyper. I forudsætningerne bagerst i afsnittet, kan det ses at omkostningen til lagring og udkørsel af regnvand udgør en ikke helt ubetydelig del af de faste omkostninger. Så man skal huske at tage denne post med i budgettet både med hensyn til økonomien, men også ved dimensione ring af lagerkapaciteten. 4.2 Modelberegning over udfodring Omkostninger til udfodring ved betonplads, plansiloer og foderlade, er vurderet til at være ens. Beregningen for de 3 lagertyper, er derfor udført som en beregning. Lagrings form Arbejdsløn kr./år Teknik kr./år Årlige omkostninger udfodring kr./fe Markstak ,29 Betonplads, plansiloer, foderlade ,26 Tabel 4.2.1: Omkostninger til arbejdsløn og teknik ved forskellige lagertyper Modelberegningen viser, at omkostninger til håndtering af grovfoderet er størst ved lagring i markstak fremfor på betonplads, i plansilo eller i foderlade. Forskellen er 0,03 kr./fe. Generelt Foderlager på malkekvægbedrifter 37

35 4.3 Sammendrag og konklusion af modelberegninger til lager og udfodring I nedenstående skema er omkostninger til lager og udfodring sammenholdt. Foderlager og teknik Årlige Årlige Årlige type omkostninger foderlager kr. omkostninger udfodring kr. omkostninger lager + udfodring kr. Markstak fuldfoderblander, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Markstak fuldfoderblander, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Betonplads fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Betonplads fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser ekskl. råvarelager Plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser inkl. råvarelager Foderlade, plansilo, fuldfoderblander og traktor, traktor og frontlæsser Tabel 4.3.1: Totale omkostninger til lager og udfodring for en besætning på 150 malkekøer En summering af omkostninger til lager og udfodring ved de forskellige lagerformer viser, at markstakken er den billigste form, mens foderladen er den dyreste. Betonplads og udendørs plansiloanlæg har en næsten ens omkostning. Flere forskellige faktorer har indflydelse på omkostninger til lagring af foder. Nedenstående er en liste over nogle af faktorerne. Faktorer som kan påvirke omkostninger til lagring af foder: Investeringen (materialer og arbejdsløn). Størrelsen på lageret (antal kvadratmeter). Levetid på lager og teknik. Arbejdsforbrug til foderhåndtering, samt vedligehold, renholdelse, mv. af foderlager og maskiner. Maskiner (antal traktorer, levetid, pris, vedligeholdelse, etc.). Lagring og udbringning af regnvand. 38 Foderlager på malkekvægbedrifter

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Maskiner og planteavl nr. 60 2006 FarmTest Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Af Maskin- og Teknikrådgiver, Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest Kvæg nr. 62 2010 Udtagningsteknik i ensilagestakke KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Udtagningsteknik i ensilagestakke FarmTest nr. 62 juli 2010 Forfatter

Læs mere

Bugserede eksaktsnittere

Bugserede eksaktsnittere Bugserede eksaktsnittere FCT 960 FCT 1060 FCT 1360 FCT 1460 Eksaktsnitning Hvorfor eksaktsnitte? Græssaften og eventuelle additiver bliver fordelt jævnt på alle overfladerne. Ensileringsprocessen starter

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Kvæg nr. 39 2007. FarmTest. Automatiske foderanlæg

Kvæg nr. 39 2007. FarmTest. Automatiske foderanlæg Kvæg nr. 39 2007 FarmTest Automatiske foderanlæg Automatiske foderanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Automatiske foderanlæg Forfatter: Konsulent Mads

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Ballesnittere 852-853-856. Fleksibilitet til reducerede driftsomkostninger

Ballesnittere 852-853-856. Fleksibilitet til reducerede driftsomkostninger Ballesnittere 852-853-856 Fleksibilitet til reducerede driftsomkostninger En ny verden af muligheder Fleksibilitet til at reducere dine omkostninger til strøning og udfodring Den nye serie af Kverneland

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Basistilsyn 2015 på Noldevej 29

Basistilsyn 2015 på Noldevej 29 Basistilsyn 2015 på Noldevej 29 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017, husdyrbrugsloven samt miljøbeskyttelsesloven.

Læs mere

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

VEJLEDNING OM HESTEHOLD VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

SIKKER KØRSEL MED FRONTMONTEREDE REDSKABER

SIKKER KØRSEL MED FRONTMONTEREDE REDSKABER SIKKER KØRSEL MED FRONTMONTEREDE REDSKABER Forord Traktorer med frontredskaber kan udgøre en farlig kombination i trafikken. Derfor er det særligt vigtigt, at traktorføreren gør sig klart, hvorledes man

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Vejledning om hestehold Version 1.1 Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Hurtige spørgsmål & svar nr 1 Spørgsmål Må jeg holde hest i byzone? Ja 2 Skal det anmeldes til kommunen hvis jeg har hestehold

Læs mere

SAMSON SG gyllevogn - growing together SAMSON SG gyllevogn med svanehals-træk SAMSON AGROs SG gyllevogn produceres i 2 modeller: SG 23 med 2 aksler og 22,6 m³ tankvolumen samt SG 28 med 3 aksler og 27,8

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering og energi December 2015 Konsulent, landbrugsmaskiner, Henning Sjørslev Lyngvig Seniorkonsulent, bioenergi, Niels Østergaard SEGES, Agro Food Park 15,

Læs mere

NEW HOLLAND BB9O9O PLUS

NEW HOLLAND BB9O9O PLUS NEW HOLLAND BB9O9O PLUS 2 3 UOVERTRUFFEN KAPACITET MED MINIMAL ANSTRENGELSE FOR FØREREN GIGANTISK UOVERTRUFFEN PRÆSTATION Den største model i den fremragende New Holland BB9000 storballepresserserie er

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling af ensilagevand

Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling af ensilagevand 12 Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug xx-xx 2014 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING FAGINSTRUKS NR. 01 Krav 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.14, 1.15, 1.31, 1.32 Kontrolordning 5050_15 (Centralstøvsuger) Version juli, 2015 STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING INDHOLD Faginstruks nr.

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

EUROMIX II - SPH. Mixervogne med vandrette snegle H U R T I G, D R I F T S S I K K E R O G P E R F E K T B L A N D I N G A F F O D E R

EUROMIX II - SPH. Mixervogne med vandrette snegle H U R T I G, D R I F T S S I K K E R O G P E R F E K T B L A N D I N G A F F O D E R EUROMIX II - SPH Mixervogne med vandrette snegle H U R T I G, D R I F T S S I K K E R O G P E R F E K T B L A N D I N G A F F O D E R Kuhn mixervogne med vandrette snegle Det er af afgørende betydning

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier -herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald Teknik og Miljø Hjørring Kommune Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd KOMPLET VOGNPROGRAM Vogne designet af danske landmænd DESIGNET AF DANSKE LANDMÆND KONSTANT UDVIKLING AF VOGNENE MI tipvognprogrammet består i dag af 5 serier af tipvogne med lasteevner på fra 8 til 30

Læs mere

MX TECHNIK FRONTLÆSSERE

MX TECHNIK FRONTLÆSSERE MX T406 MX T408 MX T410 MX T412 MX T417 MX T418 MX TECHNIK FRONTLÆSSERE MERE EFFEKTIVITET STØRRE KOMFORT Import: Ribers Maskinimport Sønderskovvej 118 Nordenskov 6800 Varde tel.:+45 7529 8458 info@ribersmaskinimport.dk

Læs mere

Gasgrill - Model Midi Brugermanual

Gasgrill - Model Midi Brugermanual 1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek

Læs mere

Miljø og afløb WWW.RC.DK

Miljø og afløb WWW.RC.DK Miljø og afløb WWW.RC.DK RC BETONVARER RC Betonvarer er en alsidig betonvareproducent med stor kompetence indenfor levering af kundetilpassede løsninger til miljø- og afløbsbranchen. En stab af erfarne

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2 At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med kvægdrift udført den 22-07-2015 - Henning Enggaard Bjerre, Lindetvej 1, 6510 Gram

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med kvægdrift udført den 22-07-2015 - Henning Enggaard Bjerre, Lindetvej 1, 6510 Gram Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Tripelsæt slåmaskiner

Tripelsæt slåmaskiner Tripelsæt slåmaskiner GXT-serien, arbejdsbredde 12,3 m Knivbjælke GXT Store arbejdsbredder øger effektiviteten, perfekt til faste kørespor Størst mulig effektivitet hænger sammen med store arbejdsbredder.

Læs mere

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade Montagevejledning HODY EFTEX ApS - HI-PARK 411-7400 HERNING - Tlf 86 66 20 00 - Fax 86 66 23 96 - WWW.EFTEX.DK Indholdsfortegnelse Side 2 Fordele ved HODY pladen HODY Tekniske data Side 3 Lagring af HODY

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Lænsning og opdæmning

Lænsning og opdæmning Lænsning og opdæmning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsast Lænsning og opdæmning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvester-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Agrex SP. Model SP. Instruktionsbog. [Skriv forfatterens navn]

Agrex SP. Model SP. Instruktionsbog. [Skriv forfatterens navn] Agrex SP Model SP Instruktionsbog [Skriv forfatterens navn] Model SP Agrex SP MASKINTYPE: Gødningsspreder Modelserie: SP Serienummer... Forhandler: Leveringsdato:... Ejer:... INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord...

Læs mere

STIGA VILLA 107M 8211-3038-01

STIGA VILLA 107M 8211-3038-01 STIGA VILLA 107M 8211-3038-01 1. 2. A C B 3. 4. 5. 6. A+5 A B+5 B 7. 8. 2 9. 10. R L 11. R L X Z Z X Y V W 12a. 12b Y V W 13. 3 DK DANSK SYMBOLER Maskinen er udstyret med følgende symboler for at huske

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. 126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk SpotFish fra Bopil Aqua er et fodringsanlæg til dambrugere, som ønsker at optimere dambruget i forhold til arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. Foder: - Bedre foderudnyttelse bedre tilvækst - Registrering

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

PRIMOR. Halmstrøere og ensilagefordelere 2060 M - 3570 M - 5570 M NEM OG HURTIG UDFODRING AF ALLE TYPER FODER

PRIMOR. Halmstrøere og ensilagefordelere 2060 M - 3570 M - 5570 M NEM OG HURTIG UDFODRING AF ALLE TYPER FODER PRIMOR 2060 M - 3570 M - 5570 M Halmstrøere og ensilagefordelere NEM OG HURTIG UDFODRING AF ALLE TYPER FODER PRIMOR HALMSTRØERE OG ENSILAGEFORDELERE PRIMOR serien: Det rigtige valg! Alsidige maskiner til

Læs mere

A Member of the Constructor Group GRENREOL. Justerbart lagersystem til langgods

A Member of the Constructor Group GRENREOL. Justerbart lagersystem til langgods A Member of the Constructor Group GRENREOL Justerbart lagersystem til langgods Grenreol: Justerbart lagersystem til langgods "Uanset om det er plasticrør, trævarer eller metalstænger - grenreoler er ideelt

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Sejlklubben Sundet. Ordensreglement og Information. for. Landpladsen

Sejlklubben Sundet. Ordensreglement og Information. for. Landpladsen Sejlklubben Sundet Ordensreglement og Information for Landpladsen Version 1.1 1. juli 2008 Indhold 1. Indledning.... 4 2. Generelt... 4 Vedligeholdelse af din båd.... 4 2.1. Slibning og skrabning.... 4

Læs mere

roundbaler Rb - 544 / 544 ENSILAGE/ 544 ENSILAGE HD

roundbaler Rb - 544 / 544 ENSILAGE/ 544 ENSILAGE HD roundbaler Rb - 544 / 544 ENSILAGE/ 544 ENSILAGE HD 2 Specialudviklet til høj presningsgrad Introduktion Konstant pålidelighed og høj præstation er basiskrav til enhver rundballepresser, men få andre producerer

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual

50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual 50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual Vare nr. 10054001 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugerens data... 3 Installations data... 4 Montagevejledning... 5 Før første brug... 5 Betjeningsvejledningen...

Læs mere

NespriTec. Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG

NespriTec. Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG NespriTec Tågefri sprøjtepåføring inde og ude F ACADE / LOFT & VÆG Aldrig mere sprøjtetåge Afdækning som ved påføring med rulle Et unikt samarbejde mellem den tyske malinggigant Caparol og sprøjteproducenten

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Oluf Martin Martensen Hejselvej 7 6372 Bylderup-Bov Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017,

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25

Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25 Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25 Indhold: 1.0 Opbevaring... 3 2.0 Montage.... 3 2.1 Generelt... 3 2.2 Rørføring... 3 3.0 Rørsystem.... 4 3.1 Fittings....

Læs mere

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro. Monterings og betjeningsvejledning For brændeovn Aduro 2 Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.dk - 1 - 1. Montering 1.1 Generelt Aduro brændeovnene er godkendt

Læs mere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere PROGRAM Driftsøkonomi på kvægbedrifter - for fagrådgivere Tid og sted 1. del: 15. 17. august 2005, Aarslev Kro, Århus 2. del 5. 7. september 2005, Aarslev Kro, Århus Opsamlingsdag: 3. oktober 2005, Landscentret,

Læs mere

Agrifab_A4_Lawn_sweeper.book Seite 1 Freitag, 4. März 2005 5:30 17. Printed in U.S.A. Form 48882

Agrifab_A4_Lawn_sweeper.book Seite 1 Freitag, 4. März 2005 5:30 17. Printed in U.S.A. Form 48882 Agrifab_A4_Lawn_sweeper.book Seite 1 Freitag, 4. März 2005 5:30 17 GR DK Printed in U.S.A. Form 48882 Agrifab_A4_Lawn_sweeper.book Seite 31 Freitag, 4. März 2005 5:30 17 Betjeningsvejledning - græs- og

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

DEUTSCH. Silent 41 8211-3453-03

DEUTSCH. Silent 41 8211-3453-03 DEUTSCH D Silent 41 8211-3453-03 S SVENSKA R 1 1 R O P 2 2 3 L M M L 3 5 I J K 4 4 K J I N 1. 2 230 V 2 2. 3. 4 SVENSKA S ABC 4. 5. 6. 7. 8. 9. 36 mm 19 mm 10. 11. 5 DK DANSK SYMBOLER Maskinen er udstyret

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

A Member of the Constructor Group LANGSPÆNDSREOL. Effektiv opbevaring af specielle og tunge genstande

A Member of the Constructor Group LANGSPÆNDSREOL. Effektiv opbevaring af specielle og tunge genstande A Member of the Constructor Group LANGSPÆNDSREOL Effektiv opbevaring af specielle og tunge genstande Langspændsreol Stærk, holdbar og alsidig - Langspændsreoler giver dig helt nye muligheder for opbevaring

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere