Crimpning og ensilering af korn

Transkript

1 Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg

2 Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor det var umuligt at få kornet tørt. Nogle af de metoder, som blev anvendt til konservering af korn i den konventionelle kvægproduktion (ludbehandling, propionsyrebehandling mv.), var ikke brugbare i økologisk produktion, og der var derfor interesse/behov for alternativer. Fodring med korn som hjemmedyrket kraftfoder har endvidere stor bevågenhed i økologiske kvægbesætninger, hvor korn ofte udgør en stor del af kraftfoderandelen i køernes foderration, og hvor korn kan være med til at billiggøre fodringen. Med et relativt lavt prisniveau på korn er det blevet mere attraktivt for både økologiske og konventionelle kvægbrugere at disponere eget korn til opfodring. I England, Irland og Finland har der i flere år været en vis udbredelse af et system, hvor kornet høstes 3-4 uger før fuld modenhed, hvorefter der ensileres efter valsning (crimpning). I forbindelse med crimpningen kan der tilsættes ensileringsmiddel og eventuelt opfugtes med ekstra vand til et vandindhold på %. Efter komprimering og afdækning af plansiloen eller markstakken med plast begynder ensileringsprocessen. I de sidste par år har en række - især økologiske - bedrifter benyttet metoden her i landet. Udenlandske anprisninger oplyser endvidere, at tidlig høst af korn giver større kerneudbytte, ligesom det oplyses, at proteinværdien kan være forøget. I vore undersøgelser i høsten 2003 fandt vi dog ikke større kerneudbytte eller proteinindhold. Metoden kan benyttes til alle kornafgrøder: byg, hvede, ært samt blandsæd og majskerner. Brugerne fremhæver en række fordele ved crimpet korn: Det forlænger høstsæsonen for mejetærskeren Ingen tørringsomkostninger og meget lavt svind Ingen investeringer i anlæg til tørring eller lagring af korn Frøukrudtspuljen reduceres, hvis frø fra ukrudt medtages i ensilagen Tidlig høst øger mulighederne for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt, hvilket er interessant i et økologisk sædskifte Udlægget får bedre vilkår ved tidlig høst Mindre støv i staldene Godt foder. Høst af korn med højt vandindhold FarmTest-undersøgelser viser, at høst og valsning af det relativt våde korn normalt kan foretages uden væsentlige problemer. Der må dog påregnes lidt lavere kapacitet på mejetærskeren, og der kan være behov for justering af mejetærsker for at sikre, at alle små kerner tærskes fri af akset. 1. Ved vandindhold på % vil kornet fylde % mere end almindeligt tørt korn 2. På grund af større volumen og en større træghed i materialet er det nødvendigt at køre langsommere med mejetærskeren 3. Lad aldrig det våde korn stå i tanken om natten. Sørg for, at snegle og elevatorer er tømte 4. For at minimere tabene ved mejetærskning skal der høstes, når strå og aks er tørt på overfladen

3 Der kan ikke forventes højere udbytte eller højere proteinindhold ved høst 2-4 uger før det normale høsttidspunkt ved mejetærskermodenhed. Der bør tilsættes et propionsyreholdigt ensileringsmiddel for at få en hurtig reduktion af ph ved ensileringen og for at reducere risikoen for uønsket svampevækst i forbindelse med udtagning af det crimpede korn. Figur 1. Varmedannelse ved anvendelse af forskelligt ensileringsmiddel. Adesogan et al. (2003) sammenlignede ved forsøg i mini siloer på 1,75 kg forskellige ensileringsmidler. Et af dem var propionsyreholdigt (crimpstore), mens de 3 andre var forskellige mælkesyrekulturer. Figur 1 viser, at de første 3-4 dage efter åbning var de alle stabile, men derefter var varmedannelsen mindst, når der var anvendt crimpstore. Ensileringstabet efter 68 dage var imellem 3,8 og 4,5 % af tørstof. Der var ingen væsentlig effekt af ensileringsmiddel på tab. Ved FarmTest har vi også undersøgt stabilitet af crimpet/ensileret korn og vurderede, at der var mindre risiko for varmedannelse ved udtagning, når der var anvendt propionsyreholdigt ensileringsmiddel, samt at tabet kunne holdes på et lavt niveau ved omhyggelig ensilering. Der anbefales følgende vejledende dosering af syrebaseret ensileringsmiddel: Korn Vandindhold: % Vandindhold: % Vandindhold: % 3 liter pr. ton 4 liter pr. ton 5 liter pr. ton Ærter, hestebønner og lupiner Vandindhold: % 6 liter pr. ton

4 Dosering kan eventuelt øges med 1 liter i de øverste 5-10 cm af siloen. Foderværdien af det ensilerede korn er nogenlunde som for tørt korn bortset fra det højere vandindhold. Ved ensilering forgæres noget af de letforgærbare kulhydrater, og der kan derfor være lidt lavere energiindhold. Ved analyser af crimpet korn fra høst 2004 var FK-organisk stof ubetydeligt lavere end tabelværdierne for tør byg og hvede. Ensileringstabet kan ved god ensilering begrænses til 4-6 % af tørstof, men ved manglende omhyggelighed ved ensileringen kan det også let blive dobbelt så stort. Nedbrydningsprofiler af kornet i nylonposer viser, at en større andel af tørstof er opløst fra starten (inkubationstid 0) sammenlignet med ikke ensileret korn. Nedbrydningshastigheden af tørstof målt i nylonpose viser, at der skal anvendes de samme grænser for korn/stivelsetildeling som for tørt korn. Tørstofnedbrydning (%) Crimpet ensileret hvede Crimpet byg, høst aug Crimpet byg, ensileret med syre Inkubationstid (timer) Figur 2. Nedbrydningsprofiler for crimpet/ensileret hvede og byg samt crimpet byg (ikke ensileret). I tabel 1 er der vist nogle analyser af crimpet korn fra høsten Vandindhold for både byg og hvede er i gennemsnit ca. 30 %. Råprotein varierer noget for både byg og hvede, hvilket kan skyldes, at det måske ikke er helt rent korn. Derimod er der minimal forskel i fordøjelig (FK-organisk stof) og kg tørstof pr. FE, og der er desuden minimal forskel i forhold til tabelværdier. Tørstof og råprotein er således de mest påkrævede analyser ved analyse af crimpet korn. Som mål for ensilagekvalitet er der målt ph, ammoniaktal og sammensætning af de kortkædede fedtsyrer. For hvede var ph i gennemsnit på 4,2 for de 5 gode prøver varierende fra 3,8 til 4,4. For byg var ph i gennemsnit på 4,4 for de 5 gode prøver varierende fra 4,07 til 4,84. For den dårlige tørre hvedeprøve var ph 5,6, og for den dårlige tørre havreprøve var ph 4,9. Det høje ph er således en indikation af, at ensilering var mislykket. Tilsvarende var der også et lavt indhold af de kortkædede fedtsyrer. For de kortkædede fedtsyrer var der dog en del variation også for de gode prøver. For 3 af bygprøverne var indhold af mælkesyre således minimalt. De kortkædede fedtsyrer er flygtige og kan under ugunstige forhold blive reduceret i prøver fra udtagning til analyse

5 Tabel 1. Analyser af crimpet/ensileret korn fra høsten Foder Hvede Hvede Hvede Triticale Vårhvede Gns. De 5 og den dårlige Konv. Konv. Konv. Øko Øko gode øko, hvede Høstdato 3. aug sept. 24. aug 21. aug 17. aug 25. aug Vand, % 41,6 27,6 32,7 27,5 24,0 30,7 22,5 Tørstof, % 58,4 72,4 67,3 72,5 76,0 69,3 77,5 Råaske, % ts 1,9 2,2 1,7 2,0 2,2 2,0 2,2 Råprotein, % ts 12,5 16,3 11,2 10,8 14,9 13,1 14,0 Træstof, % ts 3,9 2,6 3,8 3,1 4,1 3,5 3,3 FK-org.stof, % 88,8 90,3 88,7 89,9 89,1 89,4 87,7 Kg tørstof pr FE 0,84 0,81 0,85 0,84 0,83 0,83 0,85 Kg foder pr FE 1,44 1,11 1,26 1,15 1,1 1,21 1,09 ph 3,8 4,2 4,2 4,3 4,4 4,2 5,6 Ammonium-N 0,12 0,03 0,09 0,03 0,02 0,06 0,01 Ammoniaktal, At 10,6 1,8 7,4 2,4 0,9 4,6 0,4 Eddikesyre, % af pr. 0,22 0,1 0,087 0,1 0,1 0,12 0,1 Mælkesyre, % af pr. 1,3 0,72 1,2 0,65 0,65 0,90 0,09 Propionsyre, % af pr. 0,018 <0,01 0,035 0,06 0,06 0,04 <0,01 Smørsyre, % af pr. <0,01 <0,01 <0,01 <0.01 <0.01 <0.01 <0,01 Kortkædede fedts i alt, % af pr. 1,5 0,82 1,3 0,81 0,81 1,05 0,22 Ensileringsmiddel, l/ton ca. 3, Foder Byg Byg Byg Byg Byg Gns. De 5 og den dårlige Konv. Øko Øko Konv. Konv. gode øko, havre Høstdato 20. aug 25. aug. 20.juli 3. sept 6. aug 25. august Vand, % 28, ,1 32,3 28,1 28,8 19,1 Tørstof, % 71, ,9 67,7 71,9 71,2 80,9 Råaske, % ts 2 3,5 2,4 2,2 2,3 2,5 2,8 Råprotein, % ts 10,9 14,1 11,3 12,2 13,2 12,3 14,1 Træstof, % ts 4,6 5,5 5,7 4,5 6 5,3 10,7 FK-org.stof, % 86,0 84,6 83,2 85,5 84,2 84,7 5,4 Kg tørstof pr FE 0,88 0,9 0,92 0,88 0,9 0,90 1,00 Kg foder pr FE 1,23 1,25 1,27 1,3 1,25 1,26 1,23 ph 4,43 lab uheld 4,07 4,42 4,84 4,4 4,9 Ammonium-N 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 Ammoniaktal, At 0,5 0,3 0,8 0,9 1,2 0,7 0,3 Eddikesyre, % af pr. 0,02 0,7 0,08 0,083 0,085 0,19 0,022 Mælkesyre, % af pr. 0,03 0,02 <0.11 0,26 0,32 0,16 <0,01 Propionsyre, % af pr. 0,04 0,13 0,11 0,04 <0,01 0,08 <0,01 Smørsyre, % af pr. <0,01 <0,01 <0.01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Kortkædede fedts i alt, % af pr. 0,37 0,62 0,19 0,38 0,41 0,39 0,022 Ensileringsmiddel, l/ton 7,4 Ca nej

6 Økonomien ved crimpning og ensilering af korn kan sammenlignes med tørring eller anden behandling og opbevaring af kornet. I tabel 2 er der vist beregninger over foderenhedsprisen for tørt, propionsyrebehandlet samt crimpet ensileret byg. For crimpet er der vist beregninger ved 5 og 10 % ensileringstab. Tabel 2. Foderenhedspriser for byg på basis af Budgetkalkuler Tør Propionsyre konserveret Crimpet ensileret Crimpet ensileret Ensileringstab 5 % 10 % Bruttoudbytte ved 35 % vand, kg Nettoudbytte basis 15 % vand, kg Nettoudbytte tørstof, kg pr. ha Nettoudbytte, foderenhed pr. ha Stykomkostninger - Udsæd, gødning, sprøjtning Plastik og ensileringsmiddel Propionsyre, 7,5 liter pr. ton v. 20 % vand 550 Maskin- og arbejdsomkostninger Ekstra høstomkostninger Sparet tørring Crimpning, 10 kr. pr. hkg Valsning tørt korn, 10 kr. pr. hkg Mistet dækningsbidrag Hektarstøtte Omkostninger i alt Pris, øre pr. foderenhed 1,10 1,13 1,21 1,28 Referencer Adesogan, A.T., et al., Effect of Lactobacillus buchneri, Lactobacillus fermentum, Leuconostoc mesenteroides inoculants, or a Chemical Additive on the Fermentation, Aerobic Stability, and Nutritive Value of Crimped Wheat Grains. J. Dairy Sci : Møller, J., Nielsen, K.V., Laursen, C.H., Tidlig høst, crimpniong og ensilering af korn, ærter mv. KvægInfo nr.: Møller, J., Ny behandlings- og opbevaringsmetode for foderkorn. Artikel fra Landsbladet Kvæg nr. 6. KvægInfo nr