Kvæg nr FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
|
|
- Clara Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvæg nr FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
2 Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik, og Jens Johnsen Høy, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave, februar 2009 Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN
3 Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Af Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik, og Jens Johnsen Høy, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for Fødevare- Erhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.
4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund Formål FARMTESTENS GENNEMFØRSEL Tab af foder i silo / stak Tab af foder efter foderblander DISKUSSION OG ANBEFALINGER KILDER Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Tab af ensilage ved afdækning og udtagning er vanskeligt at undgå, men ved brug af den rette placering af ensilagen i forhold til foderblander og den rette teknik til udtagning kan tabet holdes på et minimum. Der er i 2007 /2008 gennemført en række forsøg med forskellig udtagningsteknik fra to ensilagestakke på den økologiske forsøgsgård Rugballegård. Under forsøget med tabet fra stak til foderblander gik 9,7 % af tørstof tabt, heraf var 5,2 % direkte håndteringstab. Tab af ensilage ved og efter udtagning fra stakken kan ikke undgås, men minimeres ved hjælp af det rette udstyr og omhyggeligt arbejde. Afdækningstabet var med et tab på 2,6 % af tørstoffet den næststørste kilde til tab. Dette tab kan minimeres ved omhyggelig afdækning af siloen. Transporttabet var på 1,6 % af tørstoffet, og her er der flere muligheder for en reducering ved brug af faste kørselsveje, siloskovl eller lignende, kortere afstand til foderblander, mindre læs på minilæsseren og lavere hastighed. Ved at have fodermidlerne i umiddelbar nærhed af hinanden (og af foderblanderen, hvis den er stationær), kan der opnås en reduktion i arbejdstiden brugt på blanding og transport af foder, samt en reduktion i spildet af fodermidler som følge af transporttab. Gennemsnitlig 4 % (variation 2,6-5,7 %) af en dagsration foder blev kørt væk fra foderbordet, og ingen konkret årsag til variationen blev fundet. Køerne producerede under forsøget 1 kg EKM per 2,7 kg indtaget foder (våd vægt), og der blev udfodret 2,8 kg foder (våd vægt) per produceret kg EKM. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Baggrund Grovfoderproduktionen er en essentiel del af det moderne kvægbrug og udgør en væsentlig økonomisk post. I 2006 blev der produceret 6095,2 mio. FE grovfoder i Danmark (Danmarks Statistik 2007). Det gælder i denne situation, som i alle andre, at minimere spildet i alle led. Det gælder også det sidste led fra ensilagestak til foderblander og foderbord. 2.2 Formål Formålet med FarmTesten var at klarlægge tab af ensilage fra den indlægges i stak, og til den ædes eller kasseres af køerne. Forskningsprojektet er finansieret af Dansk Landbrugsrådgivning, og formålet er at kvantificere tabsposterne gennem hele grovfoderkæden. Projektet er en del af Landscentrets fyrtårnsprojekt Grovfoderkæden. Målet med fyrtårnsprojektet er at øge udbytterne i marken, forbedre foderkvaliteten og optimere landmandens samlede økonomiske resultat, med fokus på produktion af foder til malkekøer. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRSEL 3.1 Tab af foder i silo / stak Materialer og metoder I 2006 blev der udført forsøg på Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård, Forskningscenter Bygholm. Under forsøget blev udtagningsprocedurerne for to forskellige ensilagestakke og transporten frem til fuldfoderblanderen observeret, og spildet i forbindelse hermed registreret. Derefter blev der i tre uafhængige perioder á fem dage registreret, hvor meget foder, der blev udfodret, og hvor meget der blev kasseret af køerne. Til forsøget blev der brugt to stakke med græsensilage: En forsøgsstak og en reference observationsstak. Til stak 1 (forsøg) blev grønmassen høstet den 9. oktober 2006, og der blev indkørt fire læs, som blev vejet til i alt kg. Stakken lå uden for på en betonplads med ca. 60 meter ind til foderblanderen ad en vej, som er delvist fast og delvist grusvej. Grønmassen i Stak 2 (reference observation) blev høstet den 17. oktober 2006, og der blev indlagt kg. Siloen var en indendørs plansilo beliggende umiddelbart ved siden af foderblanderen. Stak 1 var dækket med plastik samt net og overhældt med sand. Ved åbning af siloen blev det meste af sandet fjernet med en minilæsser med skovl. Resten blev derefter fjernet med skovl og kost. Under afdækningen blev der revet hul i plastikken flere steder, og der blev hevet ensilage op af hullerne (se figur 1). Denne ensilage fejes sammen med sandet og benævnes afdækningsspild. Figur 1. En silage på vej ud af hulle rne i plastikken efter afdækning. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
8 Til registrering af spild blev ensilagen identificeret og indsamlet til vejning. Ved registreringen af afdækningsspildet blev ensilagen skilt fra afdækningssandet med en greb, der ligeledes blev brugt til at adskille ensilage fra mudder ved registreringen af transportspildet. På Rugballegård bliver det foder, der tabes umiddelbart omkring den stationære foderblander, opsamlet og anvendt, hvilket eliminerer blandespild. På billederne ses afdækningsspildet og grusvejen ind til foderladen. Figur 2. A fdækningsspild. Figur 3. Kørse lsveje me d transportspild. Efter udtagning af ensilage til fodring af køerne, blev mængden af kasseret ensilage registret. Al den tilbageværende ensilage på silopladsen blev samlet sammen og vejet. Alle vejninger blev foretaget på samme brovægt. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
9 tørstoftab i % Resultater Stak 1 I figur 4 ses, hvorledes tabet af ensilage har fordelt sig over delprocesserne, fra indlægning i silo og til påfyldning i foderblander. Ensileringstabet er på 4,5 % af tørstoffet, mens afdæknings- og transportspildet blev henholdsvis 2,6 og 1,6 % ,6 1,6 1 4,5 Afdækningsspild Transportspild Kasseret Ensileringstab Figur 4. Tabsposterne s forde ling (stak 1). Det ses af resultaterne, at der er et transportspild på 1,6 %, dette til trods for at kørevejene ind til foderblanderen er af udmærket karakter. Transportspildet er også en konsekvens af, at foderblanderen på Rugballegård er stationær. Med mobile foderblandere er transporttabet afløst af et eventuelt blandespild, afhængig af læsseprocedure. Ensilagen havde ved udtagning en tørstofprocent på 25 %, og en foderværdi på 1,34 kg tørstof per FE. Tabel 1. Tabene s størrelse (stak 1). Tabspost Registreringer Kg tørstof Procent af indlagt Afdækningsspild 257 2,3 Transport spild 162 1,5 Kasseret ensilage 100 0,9 Samlet 519 4,7 Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
10 Stak 2 Stak 2 blev anvendt som observationsstak. Både afdæknings- og transporttabet udgjorde en mindre del af den samlede mængde ensilage, end det var tilfældet ved Stak 1. Observationerne af tabene fra siloen tyder på, at der er væsentligt mindre tab forbundet med denne indendørs plansilo, end den udendørs beliggende Stak 1. Ligeledes er arbejdstiden kortere, da det tager mindre tid at afdække og transportere ensilagen. For en bedrift med stationær foderblander kan det økonomiske tab i forbindelse med transport af foder minimeres, hvis foderemnerne er inden for en kort radius af foderblanderen og placeret på plant, fast underlag. Hvis bedriftens fodercentral er udformet således, vil tidsforbruget til læsning og blanding af foder reduceres, med en deraf følgende besparelse. Hedegaard (2006) har i forbindelse med en FarmTest fundet, at de årlige lønudgifter i forbindelse med læsning og indkøring af foder varierede mellem og kr. Undersøgelsen er baseret på målinger og observationer fra seks forskellige besætninger i Ringkøbing Amt med en besætningsstørrelse på malkekøer. Alle bedrifter brugte en fuldfodervogn. Bedrifter, der brugte både læssemaskine og en selvstændig traktor til fuldfodervognen, havde de højeste omkostninger i forbindelse med læsning af fodermidlerne (Hedegaard 2006). 3.2 Tab af foder efter foderblander Efter foderet forlader foderblanderen forventes der yderligere to tabsposter; transporttab og kasseret foder. Det kasserede foder er en konsekvens af TMR (Total Mixed Ration) ad libitum fodringsprincippet, som benyttes på forsøgsgården. Materialer og metoder Hver morgen inden fodring blev gårsdagens resterende foder samlet sammen, læsset i en trillebør og vejet på en brovægt. Herefter blev foderet visuelt vurderet for at se, om der var særlige årsager til, at køerne havde efterladt netop dette foder. Det kunne eksempelvis være råddent foder eller fremmedlegemer så som plaststykker, afdækningsnet, øldåser m.m. Yderligere blev antallet af malkende køer i stalden samt deres todags ydelse registreret. Mængden af foder, der forlod foderblanderen, blev automatisk vejet og registreret sammen med vægten af de enkelte komponenter i foderblandingen. Foderet blev transporteret fra foderblander til foderbord i en mindre fodervogn, og der blev ikke observeret noget transporttab. Resultater Under forsøget blev gennemsnitligt 4,0 % af en dagsration kasseret og kørt væk fra foderbordet. Ved den visuelle vurdering af det kasserede foder blev der ikke fundet nogen direkte årsag til, at netop dette foder blev fravalgt af køerne. I figur 5 ses variationerne i mængden af kasseret foder per dag. Den højeste registrering var på 5,7 %, og den laveste på 2,6 % kasseret foder. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
11 kg % af udfodret mængde Kasseret foder 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Forsøgsdag Figur 5. Mængden af kassere t foder, i proce nt af indkørt foder, for alle forsøgsdage. Forsøget bestod af tre perioder á fem dage. Der var ingen sammenhæng mellem mængden af udfodret og mængden af kasseret foder. I starten af forsøget var der 61 malkende køer, og til slut 63, hvilket heller ikke ser ud til at have nogen betydning. Køerne havde under forsøget en gennemsnitlig ydelse på 21,1 kg EKM per ko per dag. På Rugballegård afhentes mælken hver anden dag, så alle ydelsestal er baseret på todags ydelser. Den højeste todags ydelse var på 24,2 kg og den laveste på 19,0 EKM per ko per dag. Der blev under forsøget udfodret 2,8 kg foder per kg produceret kg EKM, og køerne indtog 2,7 kg foder per kg produceret kg EKM. På figur 6 Figur 6 er ydelsen afbildet sammen med mængden af udfodret og kasseret foder. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem faktorerne. Mængden af kasseret foder svinger efter noget, der kunne ligne et mønster. Det kunne være interessant at lave forsøget over en længere sammenhængende periode for at se, om der faktisk er et mønster, eller om det, der ses her, er et udtryk for tilfældigheder Forsøgsdag Kasseret foder Udfodret foder [x 10 kg] 2-dagsydelse [kg ECM x 10 kg] Figur 6. V ariationen i udfodret, kasseret foder samt ydelse under forsøge t. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
12 4. DISKUSSION OG ANBEFALINGER Tab af ensilage ved og efter udtagning fra stakken kan ikke undgås, men en del af transportspildet kunne have været undgået, hvis minilæsseren, som flyttede ensilagen, havde været udstyret med en siloklo eller andet udstyr, der kunne holde ensilagen på plads under transporten. En anden faktor for transportspildet er personen, der kører minilæsseren. Overlæsning og høj fart under transporten var medvirkende til et øget transportspild. For en bedrift med stationær foderblander kan det økonomiske tab i forbindelse med transport af foder minimeres, hvis foderemnerne er inden for en kort radius af foderblanderen og placeret på plant, fast underlag. Hvis bedriftens fodercentral er udformet således, vil tiden brugt på læsning og blanding af foder reduceres, med en deraf følgende besparelse. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
13 5. KILDER Hedegaard, F. (2006): Transport og læsning af grov- og tilskudsfoder. FarmTest, Maskiner og Planteavl, nr. 60. Danmarks Statistik (2007): HST6 Høst efter afgrøde og enhed. Tilgængelig på: Citeret; Tak til personalet på Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård for hjælp til forsøget. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereFå styr på Grovfoderproduktionen
Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder
Maskiner og planteavl nr. 60 2006 FarmTest Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Af Maskin- og Teknikrådgiver, Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring
Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereTemadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen
Temadag på Assendrup Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover v/ Peter Hvid Laursen -har medvirket i projektet Projekter med grovfoderproduktion i fokus
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 62 2010 Udtagningsteknik i ensilagestakke KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Udtagningsteknik i ensilagestakke FarmTest nr. 62 juli 2010 Forfatter
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereHvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg
Læs merePRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR. Niels Bastian Kristensen
PRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR Niels Bastian Kristensen Digital foderstyring 2.. Mark Lager Stald Proces/ forbruger Indkøb Realisering af potentialet i digital foderstyring er
Læs mereSOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer.
SOP-Fodring SOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer. Blandt de emner der behandles, er: Læsning Blanding og udfodring af fuldfoder Blanding og udfodring af kompaktfuldfoder
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereNordisk Byggetræf 2011
Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereDet automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring
Det automatiske fodersystem Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring feedstar Oversigt feedstar er det mest økonomiske,flexible system til automatisk fodring. feedstar båndet bringer automatisk
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereKompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder
Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereMuligheder i daglig foderstyring se potentialet
Muligheder i daglig foderstyring se potentialet Dansk Kvægs Kongres 2009 Landmand Bjarne Poulsen Kidmoselund I/S Ejstrupholm Konsulent Ulrik Toftegaard Dansk Kvæg Indhold 1. Hvorfor er emnet interessant?
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereØkonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får
Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereSengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING
FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereTjener teknikken sig hjem?
Tjener teknikken sig hjem? Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereFoderlagre på malkekvægbedrifter
Foderlagre på malkekvægbedrifter September 2001 Foderlagre på malkekvægbedrifter af: Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Rudolf Thøgersen, Landskontoret for Kvæg Martin Mikkelsen,
Læs mereBilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereProduktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh
rnet d e j t s Tre k nyhe me Agro 2010 Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE Trådløst sensor system fra WEBStechh Vi introducerer... SensSilage
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar
Læs mereKom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol
Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereLEAN og logistik på foderlager og ved fodring
LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den
Læs mereFarmTest nr El- og vandforbrug. ved malkning med AMS KVÆG
FarmTest nr. 61 2009 El- og vandforbrug ved malkning med AMS KVÆG El- og vandforbrug ved malkning med AMS Indhold Forord... 3 Sammendrag og konklusion... 3 Målingerne... 4 Elforbrug... 4 Vandforbrug...
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereFå mere tid - og skær ned på omkostningerne
Få mere tid - og skær ned på omkostningerne DeLaval Optimat TM Din løsning - hver dag Se fodring som en mulighed Automatisk fodring DeLaval Optimat system er et fodringssystem, der mindsker din arbejdsbyrde
Læs merenyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om
nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive
Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere
Maskiner og planteavl nr. 107 2009 FarmTest Pålideligheden af gylleflowmålere Titel: Pålideligheden af gylleflowmålere Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Review: Torkild S. Birkmose og
Læs mereSådan har vi gjort! - Et eksempel på håndtering af støj ved miljøgodkendelse af et kvægbrug
Sådan har vi gjort! - Et eksempel på håndtering af støj ved miljøgodkendelse af et kvægbrug EnviNa kursus - Støj på landbrug Baggrund Vi stiller i miljøgodkendelserne vilkår om overholdelse af støjkrav,
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereMaskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring
Maskiner og Planteavl nr. 97 2009 FarmTest Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Titel: Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Forfatter: Konsulent Jørgen
Læs mereIN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5.
IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. September 2017 FODRINGSBIOLOGISK OPTIMERING AF FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet
Læs mere