HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OM INTELLIGENT REGULERING I EU

Transkript

1 HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OM INTELLIGENT REGULERING I EU SOM OPFØLGNING PÅ MEDDELELSEN OM "SMART REGULERING I DEN EUROPÆISKE UNION" FRA 2010 Europa-Kommissionen, 1049 Bruxelles, Belgien - Tlf

2 BAGGRUND Intelligent regulering handler om at levere resultater på den mest effektive og mindst byrdefulde måde og om at etablere lovgivningsmæssige rammer af høj kvalitet, der hjælper EU til at nå målene i EUROPA 2020-strategien: intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I sin meddelelse om "Smart regulering i Den Europæiske Union" fra oktober redegjorde Kommissionen for, hvordan den planlagde at sikre, at lovgivningen er af høj kvalitet gennem hele den politiske proces, hvad enten det drejer sig om at udforme, vedtage, gennemføre, vurdere eller ændre lovgivningen. Kommissionen understregede, at en sådan indsats kræver samarbejde og pegede på, at de, der berøres af EU-lovgivningen, skulle gives bedre muligheder for at blive hørt. Kommissionen ville således fortsætte sit samarbejde med Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne med henblik på at fremme intelligent regulering. Nu, næsten to år senere, gør Kommissionen status over de nåede fremskridt, uddrager erfaringer og planlægger en rapport om den første fase af gennemførelsen af intelligent regulering. Høringen af interesserede parter har til hensigt at indsamle oplysninger til brug for dette arbejde. Den fokuserer på de instrumenter, der benyttes til at forvalte kvaliteten af EUlovgivningen og måder, hvorpå dens gennemførelse kan forbedres, samt på hvordan erfaringerne og synspunkterne fra dem, der berøres af EU-lovgivning, bedst kan bidrage til alle faser af den politiske proces, og hvordan de europæiske institutioner og medlemsstaterne bedst samarbejder om at nå målene for intelligent regulering. Høringen vil foregå på internettet og være åben for alle borgere og interesserede parter fra 27. juni til 21. september. Alle bidrag vil blive offentliggjort på "Kom til orde i Europa"-websiden, og vi vil udarbejde en sammenfattende rapport og Kommissionens svar. 1 KOM(2010) 543. Se: 2

3 I. FORBEDRING AF EU-LOVGIVNINGENS KVALITET Intelligent regulering handler om at levere virkningsfulde resultater på den mindst byrdefulde måde. Det kræver konstant målrettethed og opmærksomhed på omkostningerne og betyder, at evaluering og forbedring af eksisterende lovgivning skal veje lige så tungt som udformning af ny lovgivning. Derfor er det nødvendigt med effektive mekanismer til resultatovervågning og indsamling af dokumentation samt til at bringe denne i anvendelse i den politiske beslutningstagning. Hertil kræves en samlet tilgang til alle de omkostninger og fordele, der er forbundet med lovgivningen, en tilgang som går et skridt videre end de tidsbegrænsede programmer og et snævert fokus på specifikke omkostningstyper. Således er det nødvendigt med en bredere tilgang, der systematisk giver mulighed for at forbedre lovgivningens virkning og effektivitet gennem hele den politiske proces. For at nå disse mål skal evaluering spille en større rolle i den politiske proces. Evalueringen skal benyttes til at afdække, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer, og hvad der muligvis kræver ændringer med henblik på at opnå den højest mulige grad af virkning og effektivitet. Evalueringen skal benyttes til at opspore mangler på baggrund af lovgivningens faktiske anvendelse, unødvendige byrder og muligheder for forenkling. Med dette sigte er Kommissionen begyndt at gennemføre et princip om, at alle væsentlige nye forslag skal bygge på en evaluering af den eksisterende lovgivning 2. Den reviderer også sine retningslinjer for evaluering og er ved at lægge sidste hånd på forsøg med kvalitetskontrol, der undersøger, om de samlede lovgivningsmæssige rammer for et helt politikområde er egnet til formålet 3. Erfaringen fra disse forsøg vil vise, hvordan fremtidige kvalitetskontroller bedst kan opfylde deres mål og supplere den mere traditionelle evaluering af individuelle retsakter og udgiftsprogrammer. Endelig har Kommissionen fortsat sine bestræbelser på at sikre, at dens konsekvensanalyser af nye tiltag på en effektiv måde indsamler dokumentation til brug i velbegrundet beslutningstagning og skaber åbenhed om fordelene og omkostningerne ved alternative politiske valg. For nylig blev det gjort muligt at indhente vejledning i konsekvensanalyse, for så vidt angår det sociale område, grundlæggende rettigheder og konkurrenceevnen 4. For at mindske den lovgivningsmæssige byrde så meget som muligt er mikrovirksomheder fra og med 2012 på forhånd undtaget fra nye forslag om lovgivning, med mindre der i arbejdet med konsekvensanalysen konstateres et behov for at inkludere dem. I sådanne tilfælde skal der overvejes tilpassede løsninger og lettere ordninger 5. Endelig forventes værdien af den kvalitetskontrol, der udføres af Udvalget for Konsekvensanalyse inden for rammerne af Kommissionens system for konsekvensanalyser, at forbedres yderligere i kraft af udvalgets reviderede mandat og procedureregler Se: Se: og Se: Se: See: 3

4 Spørgsmål Indsamling af dokumentation og resultatovervågning 1. Intelligent regulering kræver overvågningsresultater og indsamling af oplysninger af høj kvalitet gennem et tidsrum. Det er hverken let eller omkostningsfrit: i) Hvordan tilrettelægger Kommissionen bedst dette arbejde? Har du konkrete forslag til, hvordan de medfølgende administrative byrder minimeres? Evaluering 2. Inddragelse af interesserede parter kan være til gavn for evalueringens kvalitet og fokus, selv før evalueringen udføres: i) Har du eksempler på god praksis for, hvordan interesserede parter kan bidrage til at fastsætte evalueringens vigtigste punkter? Finder du tidsplanen for Kommissionens evalueringer tilgængelig og brugbar? i Hvordan bliver du normalt opmærksom på planlagte EU-evalueringer? 3. Mener du, at der er særlige mangler ved et eller flere af følgende områder i Kommissionens tilgang til og/eller praksis for evaluering: i) Tilrettelæggelse i iv) Omfang af og tidspunkt for høring af interesserede parter Fokus/udførlighed Vurdering af efterfølgende omkostninger v) Vurdering af efterfølgende fordele vi) Fokus på konkret virkning/indfrielse af mål v Vurdering af særlig indvirkning på interesserede parter og/eller medlemsstater vi Evalueringens slutkvalitet ix) Omfang og gennemsigtighed af opfølgningen? Forsyn venligst eventuelle kommentarer til et eller flere af disse områder med konkrete eksempler og forslag til, hvordan Kommissionen i praksis kan håndtere problemstillingerne. Konsekvensanalyse 4. Kommissionens system for konsekvensanalyse har til formål at understøtte velbegrundet politisk beslutningstagning ved at levere en integreret, gennemsigtig og ansvarlig analyse af alle de betydende økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved mulige nye tiltag. Hvad mener du: i) Er det de rigtige mål? i Strategi Hvad kan der gøres for at fremme disse mål? Hvordan bruger du Kommissionens konsekvensanalyserapporter? 5. Har du andre anbefalinger til, hvordan Kommissionens samlede tilgang til bedre EUlovgivning kunne forbedres yderligere? 4

5 II. SIKRING AF EN EFFEKTIV GENNEMFØRELSE AF EU-LOVGIVNINGEN For at sikre EU-lovgivningens fulde effekt er det centralt, at den gennemføres på hensigtsmæssig vis. Selv om medlemsstaterne har hovedansvaret herfor, spiller Kommissionen en vigtig rolle på adskillige områder. For det første kan Kommissionen fremme gennemførelsen ved i tide at overveje mulige hindringer og problemer, når den udformer eller reviderer lovgivning. Det forudsætter, at der uddrages relevante erfaringer under evalueringen af eksisterende lovgivning og eventuelle overtrædelser af denne, samt at der lyttes til interesserede parters kommentarer. Alle disse oplysninger skal derefter inddrages i den politiske proces. For det andet skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde om effektivt og rettidigt at gennemføre EU-direktiver i national lovgivning. Gennemførelsesforanstaltningerne skal meddeles Kommissionen inden udløbet af fristen for gennemførelse 7. I begrundede tilfælde skal medlemsstaterne lade gennemførelsesforanstaltningerne ledsage af forklaringer, der kan hjælpe Kommissionen til at udføre sin opgave med at overvåge gennemførelsen. Kommissionen kan også aktivt yde medlemsstaterne støtte til gennemførelsen 8. For det tredje benytter Kommissionen flere instrumenter til at forsøge at sikre forenelighed med EU-lovgivningen, når der sker en mulig overtrædelse af EUlovgivningen, herunder traktatbrudssager og økonomiske sanktioner, når det måtte være relevant 9. Endelig oplyser Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet samt den almene offentlighed om anvendelsen af EU-lovgivning gennem websiden "Anvendelse af EUretten" 10 og gennem sin årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EUlovgivningen KOM(2012) 259. Se: Se den 28. årsberetning om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010), afsnit 3.4.1: EUF-traktatens artikel 258 og

6 Spørgsmål Fremme af gennemførelse og overholdelse 6. Viden om hvordan EU-lovgivningen konkret gennemføres i medlemsstaterne bør spille en større rolle i evalueringen og udformningen af politikker. Hvad mener du: i) Hvilke specifikke aspekter af gennemførelsen bør undersøges, når den eksisterende lovgivning evalueres? Hvilke spørgsmål bør overvejes, når der udformes ny lovgivning, med henblik på at fremme den efterfølgende gennemførelse og overholdelse? Giv venligst konkrete eksempler. 7. Mener du, at Kommissionens nuværende bistand til gennemførelse af ny lovgivning er tilstrækkelig? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan kunne den så forbedres? 8. Er det nødvendigt yderligere at forbedre adgangen til oplysninger fra medlemsstaterne om, hvordan de gennemfører EU-lovgivning, og i så tilfælde hvordan? Underretning af offentligheden 9. Får du alle de oplysninger, du har brug for, vedrørende anvendelsen af EUlovgivningen? Hvis ikke, så præciser venligst hvilke forbedringer der er brug for, ved hjælp af konkrete eksempler. Forbedret håndhævelse 10. Har du konkrete ideer til, hvordan Kommissionen kunne gøre bedre brug af de instrumenter, som den har til rådighed, med henblik på at sikre en rettidig og hensigtsmæssig gennemførelse af EU-lovgivning i medlemsstaterne (f.eks. kortere gennemførelsesperioder, økonomiske sanktioner mv.)? 6

7 III. HØRING AF OFFENTLIGHEDEN Det er en central del af intelligent regulering at styrke borgernes og de interesserede parters mulighed for at blive hørt. Kommissionen arbejder først og fremmest sammen med borgere og interesserede parter gennem de formelle procedurer, der er fastsat i EUtraktaten og anden lovgivning 12. Den har imidlertid også en lang tradition for at samarbejde gennem mindre formelle, direkte kontakter til interesserede parter, når den udformer og evaluerer politikker. Høringerne kan være målrettede eller åbne og afvikles på forskellig vis (offentlige høringer, møder med rådgivende grupper, åbne internethøringer, SMV-paneler 13 osv.). Siden 2002 har disse "offentlige høringer" fundet sted i overensstemmelse med en række generelle principper og minimumsstandarder for grønbøger og for alle tiltag, hvortil der udarbejdes en konsekvensanalyse 14. I 2012 blev minimumsvarigheden af åbne offentlige høringer forlænget fra otte til 12 uger 15. Der varsles på forhånd om tiltag gennem Kommissionens arbejdsprogram og særlige køreplaner, hvilket hjælper interesserede parter til at indlede arbejdet med og tilrettelægge deres bidrag til offentlige høringer på et tidligt stadium 16. Høringerne skal på den ene side leve op til minimumsstandarderne, men på den anden side også stå i forhold til den forventede virkning af det bagvedliggende forslag med henblik på at undgå unødvendigt høje omkostninger for både Kommissionen og de hørte parter. Åbne internethøringer offentliggøres på en fælles indgangsportal sammen med alle indsendte bidrag og en sammenfatning af resultaterne 17. Rapporterne vedrørende resultaterne af andre høringsformer offentliggøres normalt også på webstedet for den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. I tiltagets konsekvensanalyserapport og den medfølgende begrundelse eller i et særskilt dokument findes en forklaring på, hvordan væsentlige bemærkninger er blevet inddraget Herunder hører samarbejdet med Europa-Parlamentet i dets egenskab af valgt repræsentant for borgerne i EU og med Det Europæiske Råd, der repræsenterer demokratisk valgte regeringer i medlemsstaterne, såvel som særlige høringsrammer, der er fastsat i traktaten eller i anden lovgivning. Herunder hører også høringer af EU's institutionelle rådgivende organer (f.eks. Det økonomiske og sociale Udvalg og Regionsudvalget), dialogen med arbejdsmarkedets parter (se traktatens artikel ) og formelle procedurer for høring af medlemsstaterne (udvalgsproceduren). Se: Se: Borgere og interesserede parter blev hørt i spørgsmålet om respekten for og resultatet og hensigtsmæssigheden af Kommissionens høringsprincipper og -standarder i forbindelse med mere generelle offentlige høringer i 2007 og Se henholdsvis og Du kan henvise til et tidligere svar i dit bidrag til den igangværende høring, hvis det stadig er relevant. Se: =EN&guiLanguage=en. Se: Se: 7

8 Spørgsmål Minimumsstandarder 11. Er de gældende generelle principper og minimumsstandarder efter din mening passende, eller kunne du tænke dig, at noget skulle ændres? 12. Anvendes de på de rigtige former for tiltag? Hvis det ikke er tilfældet, kan du så forklare hvorfor og give specifikke eksempler? Omfang og fokus 13. Interesserede parter bør høres om de relevante emner og på en hensigtsmæssig måde. Hvad mener du: i) Bliver du generelt hørt om alle relevante dele af konsekvensanalysen (dvs. problemstillingen, mål, politiske muligheder og deres konsekvenser)? Er høringsdokumenterne tydelige og fuldstændige? i Er Kommissionens anvendelse af henholdsvis målrettede og åbne høringer hensigtsmæssig? Hvis det ikke er tilfældet, kan du så forklare hvorfor og give specifikke eksempler? Tilrettelæggelse 14. Høringer på et tidligt stadium giver de største muligheder for at påvirke overvejelser om nye politikker, men begrænses af politikkernes kun let afgrænsede form. Omvendt giver fremskredne overvejelser om nye politikker mulighed for at høre interesserede parter om detaljerne i et forslag, men giver dem færre muligheder for at kommentere nødvendigheden af forslaget og påvirke dets overordnede udformning. Hvad mener du: i) Fremmer køreplanerne dit engagement? Hvordan bruger du dem? Høres du som regel på de rigtige tidspunkter i forløbet for udformningen af politikker? i Bør åbne høringer finde sted ad én omgang eller fordelt over flere etaper? I sidstnævnte tilfælde, hvordan kan unødvendigt høje omkostninger (for offentligheden og Kommissionen) undgås, alt imens minimumsstandarderne overholdes? Opsøgende arbejde 15. Hvordan bliver du normalt opmærksom på høringer? Er du tilfreds hermed? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan ville du så foretrække at få kendskab til kommende eller igangværende høringer? 16. Det er centralt for udbyttet af høringerne at nå ud til alle interesserede parter, der påvirkes af et tiltag, og at fremme bidrag af høj kvalitet: i) Hvordan mener du, at Kommissionens høringer kunne nå ud til flere og udvides yderligere på en omkostningseffektiv måde? Hvordan kunne høringskanalerne i medlemsstaterne gøre nytte i denne henseende? i Kan anvendelsen af internetbaserede applikationer forbedres? 17. Hvad er din erfaring med målrettede høringer af specifikke interesserede parter (herunder offentlige høringer)? 8

9 Repræsentativitet 18. Er du opmærksom på eksempler på god praksis i medlemsstaterne eller andetsteds for, hvordan man måler repræsentativiteten af forskellige deltagere i en offentlig høring? Feedback 19. Kommissionen giver oplysninger om resultaterne af offentlige høringer og deres indvirkning på valg af politikker i sin offentligt tilgængelige sammenfatning af høringerne, i konsekvensanalyserapporterne og i begrundelsen, der ledsager de endelige forslag. i) Er du tilfreds med oplysningernes kvalitet og gennemsigtighed? Ville du som deltager være interesseret i automatisk at modtage besked om offentliggørelsen af disse dokumenter? Resultater 20. Mener du, at de nuværende former for høringspraksis sikrer, at alle relevante interesserede parter kan deltage på en virkningsfuld og gennemsigtig måde? Fører de til forbedret politikudformning? IV. FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB Intelligent regulering udgør et fælles ansvarsområde for EU-institutionerne og medlemsstaterne. De skal hver især spille deres rolle og samarbejde på effektiv vis, hvis intelligent regulering skal virke efter hensigten. 21. Intelligent regulering er et fælles ansvar. Hvad kan der yderligere gøres for at fremme dette vigtige aspekt? V. ÅBNE SPØRGSMÅL 22. Har du andre bemærkninger, der kan indgå i Kommissionens overvejelser om intelligent regulering? 23. Har du nogen bemærkninger vedrørende kvaliteten og forløbet af denne målrettede offentlige høring? 9