Nr. 3 August På sporet af en god kop kaffe. se side 3. Produktdatabaser. se side 8. Ny lovgivning om fødevaresikkerhed.

Transkript

1 Nr. 3 August 2003 På sporet af en god kop kaffe se side 3 Produktdatabaser se side 8 Ny lovgivning om fødevaresikkerhed se side 10

2 Globale Standarder John Olsen Foto: Anne Bang På EAN Internationals ekstraordinære General Assembly i november 2002 blev UCC fra Amerika og ECCC fra Canada optaget som medlemmer af organisationen, hvorved et afgørende skridt blev taget hen imod en total globalisering af EAN.UCC systemet for datafangst og datakommunikation. Der var derfor lagt op til en række ændringer af vidtrækkende karakter for EAN International på General Assembly 2003, som fandt sted den 28. maj i Amsterdam. fra Spanien og har i 24 år arbejdet for Procter & Gamble med it som hovedområde og med ledende poster i flere europæiske lande. Som følge af udvidelsen af EAN International med UCC og ECCC blev Management Board udvidet med 7 medlemmer, som alle er på direktions- eller bestyrelsesniveau i store multinationale virksomheder som Kraft Foods Inc., Procter & Gamble, Ahold USA, Wal-Mart International, Carrefour SA og Nestlé SA. Som præsident for EAN International blev valgt amerikaneren Tim (Timothy) Smucker, som er Chairman og Co-CEO for J.M. Smucker Company, der er producent af nogle af USA's førende mærkevarer indenfor bl.a. marmelade og konserves. I sin tiltrædelsestale sagde Tim Smucker bl.a.: Siden etableringen af vor organisation har behovet for standarder vokset langt mere, end vi kunne have forventet. I dag har EAN sat kursen i retning af at blive højt placeret på de internationale virksomheders dagsorden. Der er i dag en stor opmærksomhed rettet mod betydningen af standarder, et stort behov for globale standarder og en stadig stigende forståelse for de forretningsprocesser, som kan opnås ved god implementering. Som ny CEO for EAN International deltog Miguel- Angel Lopera i sin første General Assembly, siden sin tiltræden ultimo april Lopera, som er 47 år, kommer Det forhold, at man fra disse virksomheder stiller med topfolk til Management Board, siger mere end mange ord, hvilken betydning udviklingen af globale standarder tillægges. Endelig skal nævnes en beslutning, som for EAN organisationerne over de kommende år vil stille krav til slagtning af en hellig ko. Med virkning fra 1. januar 2004 ændres navnet på EAN International til GS1 - The first language of business GS1 introduceres med henblik på organisationens globale harmonisering, og de nationale organisationer forventes indenfor 5 år ligeledes at tilpasse sig dette navn, som for vort tilfælde vil blive GS1 Danmark. Med General Assembly 2003 er således taget skridt til en yderligere styrkelse af EAN.UCC systemet, såvel globalt som nationalt, til gavn for vore mere end 1 million brugere verden over. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Karin Elrød. Forsidebillede: Chili Foto & Arkiv. EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Pernille Alstrup pal@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk EAN-Danmark bestyrelse Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup (formand) Nomeco A/S Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S Adm. direktør Svend Helmer De Danske Spritfabrikker Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Adm. direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S DH&S COOP DI DSK DLF FDG På Stregen udkommer 4 gange årligt.

3 På sporet af en god kop kaffe 1. januar 2005 træder nye EU-bestemmelser om fødevaresikkerhed i kraft. Uden EAN-systemet ville det ikke være muligt for Merrild Kaffe A/S og andre virksomheder i levnedsmiddelsektoren at leve op til kravet om at kunne spore de råvarer og materialer, der indgår i deres produkter. Tekst: Karin Elrød Foto: Nils Rosenvold - Merrild Kaffe A/S ønsker så vidt muligt at anvende elektronisk dataudveksling med vores samhandelspartnere, og det er vores målsætning at være med til at sikre, at de vedtagne standarder overholdes, understreger itchef Tove Andersen og tilføjer: - Vi deltager også aktivt i den standardiseringsproces, der foregår i EAN-Danmarks regi, for at forenkle standarderne og de data, der udvikles. Merrild har eksempelvis bidraget til udviklingsarbejdet med STRU-konceptet. Sammen med logistikchef Karen Maria Larsen tager itchefen imod EAN-Danmarks journalist. Over en dampende kop af virksomhedens eget mørkebrune bryg fortælles løst og fast om stregkodernes betydning for virksomhedens dagligdag. Få samhandelspartnere Merrild Kaffe s kunder i detailmarkedet er de store supermarkedskæder. De tegner sig for en stor del af tonnagen. Leverandørerne af varer, der indgår i produktionen, kan ligeledes tælles på få fingre. Ud over råkaffen begrænser leverandørkredsen sig stort set til virksomhedens distributør og lagerhotel samt leverandørerne af posefolie, papkartoner og anden emballage. - Merrild startede med at udveksle dokumenter efter Edifact-standarden i 1992, husker Tove Andersen. Det var kæderne og EAN-Danmark, der startede systemet op, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være med i udviklingen. Også selv om vi på daværende tidspunkt ikke kunne se, hvordan investeringen kunne hentes hjem i vores virksomhed med kun få kunder og store ordrer. I dag er det tydeligt, at det hjælper os meget. Kvaliteten af de data, vi modtager, er bedre, og vi slipper for genindtastninger med de fejlmuligheder, det indebærer. - Merrilds overordnede strategi for anvendelse af EAN s værktøjer er, at elektronisk dataudveksling primært skal ske ud fra STRU og alternativt efter HANCOM eller EDIFACT standarden. Til automatisk datafangst, lagerstyring og sporbarhed anvender vi EAN-128 koden. Valide data - 98 pct. af vores ordrer på detailmarkedet kommer ad elektronisk vej, og vi anvender flere forskellige typer af EDI-meddelelser - ordrer, sælgerordrer, transportordrer, fakturaer, lagerstatusrapporter og lagerleverancebekræftelser med vores kunder og leverandører, fortsætter Tove Andersen. -Standardiseringen gør, at det er nemt for os at implementere nye kunder på de eksisterende dokumenter. Merrild gør noget ved snakken. Reklamesloganet passer også i Merrilds reception, hvor medarbejdere og gæster kan nyde en god kop kaffe eller te. Her Karen Maria Larsen (tv) og Tove Andersen. 3

4 4 I visse sammenhænge er vi begyndt at kigge på XMLstandarden. Men EDI er udbygget i dagligvarebranchen, og det fungerer jo. Derfor tror jeg, det i hvert fald har flere års levetid endnu. Vi støtter op om, at der skal etableres en fælles, international produktdatabase, hvor vi kan lægge de data ind, som kunderne har brug for at trække fra os. Det vil sikre kvaliteten og validiteten af informationerne og i sidste ende også betyde mindre administration ved introduktionen af nye varenumre for både leverandører og kæder. Når vi i dag indfører et nyt varenummer, informerer vi på papir kæderne, som derefter skal indtaste de nye data. Især for kæderne drejer det sig om mange vareoprettelser i årets løb. Et trin bagud og fremad Kaffe er ikke blandt de produkter, der som fx vin, spiseolie og oksekød har været hængt ud i de senere års fødevareskandaler. Problemer med fødevaresikkerheden har sat fokus på, at fødevarer skal kunne spores, så de hurtigt og med færrest mulige omkostninger kan stoppes eller kaldes hjem, hvis det bliver nødvendigt. Selvom kaffe ikke umiddelbart er i den største risikogruppe, ønsker Merrild også her at være på forkant med udviklingen, og virksomheden er allerede godt i gang med at ruste sig til at efterleve bestemmelserne i den nye EU-lovgivning om sporbarhed. Vi har gode erfaringer med at styre vareflowet på kundesiden ved hjælp af EAN Den nye bekendtgørelse træder i kraft 1. januar Vi har sat os ind i, hvordan bestemmelserne kan tolkes og gjort op, hvilke krav, vi skal stille til os selv for at leve op til dem, så vi skal nok være klar, lover Karen Maria Larsen bestemt. - Sporbarhed handler om produktets oprindelse og levering, altså at kende proceshistorien og distributionsruten for råmaterialer, pakkematerialer og færdigvarer. Uden entydige varenumre og stregkoder ville det være et umuligt projekt. Vi skal være i stand til at gøre rede for vareflowet ét trin bagud og ét trin fremad, dvs. vi skal kunne fortælle ned til den enkelte pose kaffe eller tepakke, hvor vi har fået den leveret fra, og hvor vi har sendt den hen. Bestemmelserne omfatter også al emballage, som kommer i direkte berøring med fødevarer. I vores tilfælde drejer det sig om den folie, der anvendes til kaffeposerne. Otte timers frist - I samarbejde med vores hollandske moderselskab har vi defineret, at vi skal kunne finde frem til alle oplysninger vedrørende en vare i løbet af otte arbejdstimer, præciserer Karen Maria Larsen. - Altså otte timer, fra vi modtager en opgave hvad enten vi selv finder ud af, at der er behov for at hjemkalde en vare, eller det er en leverandør eller en kunde, der henvender sig skal vi kunne spore samtlige pakkematerialer og råmaterialer og finde ud af, hvor de produkter står, som vi kan risikere at skulle hjemkalde. Merrild Kaffe var i 2002 pilotvirksomhed på dette område i Sara Lee koncernen og fik til opgave at definere de parametre og hjælpeværktøjer, skemaer, mv., som skal bruges i forbindelse med sporbarheden af selskabets produkter. Vores anbefalinger er så blevet implementeret hos vores søsterselskaber. - Selve kaffen har vi ingen problemer med at styre baglæns. Vi ved også altid, hvor en palle kaffe ender, ja, faktisk den enkelte pose. Men vi skal have udbygget emballagedelen, så vi kommer tættere på ud fra det princip, at det naturligvis er bedre at skulle hjemkalde én produktion i stedet for ti. Vi kan altid sige, hvornår vi har fået emballagen hjem, fordi vi kører efter first in first out - princippet. Men hvis en emballageleverandør bad os fortælle nøjagtig, hvornår en bestemt rulle folie fra en specifik produktion er anvendt i vores produktion, har vi ikke før været i stand til det, da det indtil dato har krævet mange ressourcer at samle disse oplysninger. Automatisk dataopsamling - For at minimere ressourceforbruget og sikre en høj datavaliditet opsamles dataene automatisk. Hertil har vi valgt EAN-128 stregkodestandarden, som vi i samarbejde med vores leverandører får påført emballageleverancerne. Vi har gode erfaringer med at styre vareflowet på kundesiden ved brug af de oplysninger, der ligger i EAN-128 stregkoden. - Fremover stilles der også større krav til vores lagerhotel/ distributør, da vi har outsourcet dette område. De kan ikke længere nøjes med blot at scanne alt ind og ud op imod kundeordrerne. Lagerhotellet skal kunne dokumentere, hvor hver eneste salgsenhed er leveret, i tilfælde af at en hel palle brydes op i salgsenheder, som leveres hver for sig.

5 Fair trade Hvorfra kommer kaffen, som vi køber i butikkerne eller drikker på cafeen? Det er et spørgsmål, som også stilles, selv om der ikke er noget unormalt på færde. Merrilds kaffeprodukter kommer fra hele viften af kaffeproducerende lande: Brasilien, Columbia, Mexico, Nicaragua, Kenya, Uganda, Etiopien,Vietnam, osv. I de senere år har miljø- og forbrugerorganisationer rettet opmærksomheden mod de vilkår, som store opkøbere tilbyder den tredje verdens fattige kaffebønder og de uheldige konsekvenser, som intensiv kaffedyrkning kan have i form af forurening med ukrudtsmidler og udryddelse af skove. Der er stigende opbakning bag organisationen Fair Trade, som arbejder for at garantere mindre producenter en minimumsløn og for anvendelsen af økologiske, bæredygtige dyrkningsmetoder. Merrild fører et økologisk produkt Merrild Økologisk, emballeret i grønne poser. Den kommer fra ganske bestemte områder, som virksomheden er godkendt til at importere fra. - Desværre ser det ud til, at danskernes forbrug af økologiske produkter generelt er stagnerende, fastslår Karen Maria Larsen. - Danmark kan i sig selv ikke påvirke verdensmarkedsprisen. Det bedste, vi kan gøre som kaffeproducent, er at skabe noget værdi og få folk til at købe mere god kaffe, pointerer Tove Andersen. - Det er et generelt problem, at der er for meget kaffe i markedet, fortsætter Tove Andersen. - Der kommer hele tiden nye producentlande til. Vi er meget bekymrede over situationen, dels fordi mange mennesker, der lever under pres, er afhængige af produktionen, dels fordi det kan ødelægge kaffens kvalitet. Da vi er så store, køber vi en meget stor tonnage direkte fra landmændene, og vi betaler verdensmarkedsprisen. Sara Lee koncernen etablerer desuden projekter i de enkelte lande, som fx Brasilien, hvor vi hjælper kaffebønderne med træning og uddannelse. 5

6 Kaffen er klar i Kolding Merrild Kaffe har siden 1960 erne sat sit stærke præg på danskernes kaffevaner. I dag kommer hver tredje kop, vi drikker, fra Kolding-virksomheden, der har udvidet sortimentet af de kendte røde poser til en række varianter af Merrild, Café Noir og Instant kaffe. Tedrikkerne er der tænkt på med et stort udvalg af Pickwick Tekst: Karin Elrød Foto: Nils Rosenvold Duften af friskmalede bønner ville være gennemtrængende uden for Merrild Kaffe A/S, hvis ikke virksomheden for nogle år siden havde forlænget sin skorsten i erkendelse af, at ikke alle koldingensere har næse for stærk kaffe døgnet rundt. I dag ledes de duftmættede vanddampe fra produktionen højt op i skyerne. 6 Himmelsk dufter der til gengæld inde i råkaffemodtagelsen. I købmand Møller Merrilds tid ankom de grågrønne bønner i sække. Nu er det anderledes store mængder, der suges ind fra lastvognen og fyldes ned i minicontainere med kilo. Hver container er forsynet med en intern stregkode, som bruges til virksomhedens lagerstyring og sikrer, at bønnerne indgår i de rigtige blandinger. Danskerne indtager pladsen som verdens 4. største kaffedrikkende nation med et gennemsnitligt forbrug på ca. 10 kilo kaffe om året pr. husstand. Styr på kvaliteten Her i modtagelsen arbejder medarbejdere i treholdsskift fem af ugens dage. Alle oplysninger om indgående råkaffemodtagelser sendes ad elektronisk vej til varemodtagelsen dagen før. Før produktionen går i gang, udtages der prøver af råkaffen. Ganske vist er det allerede sket, inden kaffen blev afskibet fra leverandøren; men kaffe er ligesom fx vin et naturprodukt, der kan falde forskelligt ud fra høst til høst, og som udvikler sig undervejs, og det er vigtigt at sikre kvaliteten. Fra de forskellige containere blandes kaffebønnerne efter Merrild s recepter og bliver derefter transporteret til risteriet, hvor bønnerne ristes ved ca. 220 grader. Ristningen følges nøje i det tilstødende computerrum, hvor den intense kaffeduft forstærkes af de friskkværnede risteprøver, som studeres af trænede øjne. Når kaffen har opnået den helt rigtige farve, stoppes processen ved at overhælde bønnerne med koldt vand, der straks fordamper. Nogle af bønnerne går direkte til pakkeriet for at ende i detailleddet som hele bønner, forbrugeren selv kan male i den hjemlige kaffekværn. Efter ristningen skal bønnerne hvile, da de udskiller CO2, som ville puste emballagen op, hvis kaffen straks blev pakket. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er Merrilds kaffeposer til hele bønner udstyret med en ventil. Den tillader overtrykket at slippe ud men forhindrer ilt i at trænge ind, så kaffen stadig ligger i en beskyttende atmosfære. Hovedparten af bønnerne transporteres til formalingen, hvor kaffen bliver formalet fint eller groft til brug for stempelkander eller almindelig kaffebrygning. Herefter føres det duftende brune pulver videre til de siloer, der skal forsyne pakkemaskinerne med de rette kaffeblandinger. EAN-stregkoder Kaffen afvejes automatisk og fyldes i folieposer, som stemples individuelt med produktionsdato, klokkeslæt og linjenummer. Poserne kontrolvejes og kører videre ad en af flere pakkelinjer for at ende i kartoner med et vist antal poser. Kartonerne påføres hver især en EAN-13 stregkodelabel og stables på en plasticplade, hvorpå de føres videre til palleteringsanlægget. Her sættes de automatisk på paller. Produkter, som butikkerne skal sælge direkte fra emballagen, pakkes i kartoner uden låg. De anbringes først på halv- eller kvartpaller, der forsynes med en EAN-128 transportstregkodelabel (SSCC), inden de samles med plastfolie på helpaller. Kaffeposer, beregnet til at sætte på hylderne, kommer i kartoner med låg, som med det samme stables på helpaller. Helpallen påsættes EAN-128 transportstregkodelabel (SSCC).

7 To hovedmærker Nu er kaffen klar til at blive afhentet af Merrilds transportør og kørt til lagerhotellet i nærheden, hvorfra den skal videredistribueres til supermarkedskædernes centrallagre rundt omkring i Danmark. Herfra går turen til butikkerne og forbrugerne, som kan vælge mellem en række kvaliteter. Alle har det til fælles, at de er sammensat og testet af de rutinerede smageeksperter i Merrilds laboratorium. Merrilds kaffe forhandles under to store brands. I den vestlige del af landet er det overvejende den traditionsrige røde Merrild kaffe, der fås i en række varianter. Til denne serie hører også en økologisk og en koffeinsvag udgave. I Østdanmark vinder det nye premium produkt Café Noir frem, ikke mindst hos den trendy, yngre del af befolkningen, for hvem kaffen er ensbetydende med livsstil snarere end livsnødvendighed. Med på vognen ud i Danmark er også Rød Merrild og Café Noir Instant kaffe samt displays med de mange forskellige slags Pickwick-teer, som Merrild Kaffe forhandler på det danske marked. Læs mere om fødevaresikkerhed på side 10. Fra kaffehus til koncernselskab Merrild Kaffe A/S er kommet en lang vej siden den driftige købmand Møller Holflod Merrild i 1960 anskaffede sig en kafferister og installerede den i fyrrummet under sin butik i Kolding. Danmarks første kaffehus blev suppleret af Merrilds Kaffelager i Esbjerg, hvor kunderne kunne smage på en god kop kaffe brygget af Merrilds kaffepiger og købe en pose god kaffe med hjem. På få år etableredes der over hele Jylland kaffelagre, hvor kaffe og te blev solgt efter discountprincippet direkte fra de originale sække og kasser. I 1969 grundlagdes produktionen i virksomhedens nuværende domicil på Lærkevej i Kolding. Samtidig oprettede Merrild en engroslinie med egne lastbiler, der leverede kaffe til landets bagerforretninger og senere købmænd og supermarkeder. I 1979 solgte Møller Merrild sin succesrige forretning til den hollandske kaffegigant Douwe Egberts, som i dag er et led i den internationale Sara Lee koncern. De to danske selskaber Merrild Kaffe A/S og Merrild Coffee Systems A/S (der henvender sig til cateringsegmentet) beskæftiger omkring 215 medarbejdere. Den samlede årlige omsætning andrager cirka 500 mio. kroner. Merrilds produkter eksporteres til Grønland, Færøerne, Island, Finland, Sverige samt Baltikum. 10,6 kilo kaffe om året Til trods for et svagt faldende kaffeforbrug, indtager danskerne pladsen som verdens 4. største kaffedrikkende nation med et gennemsnitligt forbrug på ca. 10 kilo kaffe om året pr. husstand efter vores nordiske naboer Finland, Norge og Sverige. Tre hovedsorter af kaffe Kaffen stammer fra Kaffa-egnen i det sydvestlige Etiopien. Coffea den latinske betegnelse for kaffetræet er en slægt af småtræer med læderagtige blade og hvide, velduftende blomster. Udbyttet af et kaffetræ svarer til 1 kg ristet kaffe per år. Kaffen inddeles i tre hovedsorter: Arabica, Robusta og Liberica, som igen opdeles i ca. 45 arter. Ristningen skal passe til vandet Ristningen og kalkindholdet i vandet har afgørende betydning for kaffens smag. For at sikre en ensartet smagsoplevelse uanset vandets hårdhed fremstilles Rød Merrild Danmarks mest solgte kaffemærke - i tre ristningsgrader: Mellem (103), til det meget kalkholdige vand i Østjylland, Sjælland og på Bornholm. Mørk (304) og ekstra mørk (104) er velegnet til henholdsvis det bløde vand langs Vestkysten og den moderate kalkmængde, der findes i Nordjylland og den midtjyske zone. Kilde: Kaffetræ i vækst historien om Merrild Kaffe A/S. Af Martin Jes Iversen. Udgivet af Merrild Kaffe A/S. 7

8 Produktdatabaser - Data Alignment/Data Synkronisering Hvorfor Produktdatabaser? Hvorfor Data Alignment? daglige vareindmeldelser Problemer med at få leveret tilstrækkelige og ikke mindst korrekte produktinformationer Daglig vedligeholdelse og opdatering af varekartoteker med aktive varenumre Det er hverdag for detailhandlen over hele verden. Når dertil lægges, at de systemer, der anvendes til vareindmeldelse og vedligeholdelse af produktinformationer, i stor udstrækning er baseret på manuelle rutiner med alle de problemer, det giver i form af fejl og administrative omkostninger ja, så er det forståeligt, at der ledes med lys og lygte efter enkle, sikre og standardiserede systemer for udveksling af produktinformationer mellem leverandørerne og deres kunder - handelsvirksomhederne. Den globale vision GDS (Global Data Synchronisation) I takt med den stigende globalisering har der vist sig et behov for en model, der tilsikrer de virksomheder, som handler internationalt, en standardiseret måde at udveksle og søge produktinformationer på. Modellen, der er udviklet i et samarbejde mellem GCI (Global Commerce Initiative) og EAN.UCC, kaldes GDS (Global Data Synchronisation). Og det er ikke kun handlen, der er interesseret i sådanne systemer. Udveksling af produktinformationer foregår i dag ofte på kundespecifikke vareindmeldelsesskemaer, hvilket selvsagt ikke er særlig hensigtsmæssigt for leverandørerne, der af samme grund er nødt til at implementere forskellige systemer/rutiner målrettet til den enkelte kunde. På toppen af disse mere praktisk og administrativt relaterede problemer har den fortsat stigende anvendelse af elektronisk datakommunikation (EDI) til ordreafgivelse, fakturering, forsendelsesadvisering osv. afsløret et stort problem med kvalitet og ensartethed i de informationer om varerne, parterne hver især har i deres databaser. Og det betyder fejl, og deraf afledte problemer i de daglige elektroniske forretningsprocesser, der som bekendt er baseret på en konsekvent anvendelse af EAN varenumre (GTIN s) som nøglen til parternes produktdatabaser og de informationer, der findes der. 8 Det er en gammel sandhed, at korrekte og ensartede produktinformationer er en absolut forudsætning for en effektiv udnyttelse af de muligheder, den elektroniske dataudveksling giver uanset om der blot er tale om udveksling af ordrer og fakturaer, eller om der er tale om mere avancerede kommunikationsmiljøer som CPFR (Collaborative Planning Forecasting and Replenishment) o.lign.

9 Global Data Synchronisation - Vision Registry for Registration of Items and Parties and Global Search Reference to "Home Data Pool" Data Pool_1 Logical Registry Check Item and Trading partner registration Data Pool_x Data Pool_2 Data Pool_m Data Pool_3 Data Pool_n Data Pool_y Nogle af de vigtigste elementer i GDS er: Et netværk af certificerede nationale, regionale og globale produktdatabaser Et regelsæt for funktionaliteter i netværket, såsom: Search, Browse, Subscription, Publication og Notification. Et logisk Registry, der fungerer som en slags telefonbog, der indeholder ganske få informationer om hvert EAN varenummer (GTIN), som findes i de tilknyttede produktdatabaser, herunder en adresse til den produktdatabase, hvori varen er registreret med alle nødvendige informationer ( Home Data Pool ). Et sæt af standardiserede transaktioner (meddelelser), som anvendes mellem produktdatabaserne direkte eller via Registry funktionen. Og ikke mindst det meget vigtige princip om: Single Point of Entry Single Point of Entry betyder ganske enkelt, at hvad enten en virksom er datakilde (oftest leverandøren) eller datamodtager (oftest detailhandlen) vil man gennem sin egen Home Data Pool - have adgang til alle samhandelspartnere, uanset hvilken data pool i netværket, de måtte anvende. Princippet kan sammenlignes med det, der gælder for telefonkommunikation. Gennem medlemskab af ét telefonselskab gives der adgang til alle andre telefonabonnenter, uanset hvilket selskab, de måtte være kunde hos. Fra vision til implementering Selv om principper, guidelines og regelsæt for GDS er defineret og beskrevet, er der fortsat et stykke vej, før vi ser GDS modellen fuldt implementeret. For at støtte denne proces har GCI nedsat en såkaldt Implementation Network Group med deltagere fra mange af de store aktører i den såkaldte FMCG sektor (Fast Moving Consumer Goods). Samtidig hermed ser vi flere og flere af de eksisterende produktdatabaser eller data pools erklære sig som GDS, dvs. at de er i stand til at overholde GDS forskrifterne eller som værende på vej hertil. Et kvalificeret gæt vil være, at GDS modellen i første omgang og indenfor de nærmeste år - vil blive implementeret via regionale løsninger, for så senere at blive bundet sammen i et globalt netværk. Der er allerede initiativer f.eks. i Europa, der peger i den retning. Norden og herunder Danmark I Sverige, Norge og Finland findes der i dag produktdatabaser og data alignment systemer, der hvis viljen og interessen er til stede indenfor en relativ kort tidshorisont kunne bindes sammen i et GDS netværk, selv om de enkelte lande har valgt at basere deres services på forskellige tekniske løsninger. Et sådant netværk vil i givet fald kunne indgå direkte i et eventuelt europæisk netværk. EAN Danmark har taget initiativet til møder med de øvrige nordiske EAN organisationer med et sådant nordisk GDS baseret netværk på dagsordenen - og interessen er så absolut til stede. Vores fortsatte deltagelse i det nordiske samarbejde forudsætter selvfølgelig, at der opnås en endelig afklaring på, hvorvidt der skal etableres en produktdatabase/en data alignment service i Danmark baseret på DADAS konceptet, som omtalt i et tidligere nummer af På Stregen. DADAS projektet er p.t. til overvejelse i DagSam (Forum for Effektivt Samarbejde i Dansk Dagligvarehandel), hvorfra et go or not go forventes indenfor en overskuelig fremtid. 9

10 Ny lovgivning om fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed er i fokus - specielt efter de mange tilfælde af kogalskab for et par år siden. Forbrugerne vil have sikkerhed for, at de fødevarer, som ligger på hylderne i butikkerne, er gennemkontrollerede, hvilket betyder, at der nu stilles krav til, at man bl.a. kan få oplyst, hvor alle ingredienser, som indgår i en given fødevare, kommer fra. En ny lovgivning om fødevaresikkerhed EUROPA- PARLAMENTETS og RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed indeholder en skærpelse af kravene til sporbarhed af fødevarer: Artikel 18 stk 1: Sporbarhed skal i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled sikres for fødevarer, foder og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt for ethvert andet stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder. Artikel 18 stk. 2: Ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og ethvert stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder. Til det formål skal der etableres systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning. Artikel 18 stk. 3: Ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder skal etablere systemer og procedurer til identifikation af de øvrige virksomheder, hvortil deres produkter er leveret. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning. Forordningens artikel 18, som træder i kraft den 1. januar 2005, indeholder altså krav om, at alle aktører i fødevareforsyningskæden skal kunne spore et led frem og et led tilbage, og at ethvert stof, som indgår i en fødevare, skal kunne spores. I EAN verdenen er der også stor fokus på sporbarhed. EAN har i dag udgivet dokumenter omkring sporing af oksekød, fisk samt en generel dokumentation om sporing. EAN værktøjerne giver mulighed for at opfylde de forskellige sporingskrav, som opstår i forskellige forsyningskæder. Detailhandlen og industrien i Sverige og Norge anbefaler i dag på grund af forordningen, at alle yderemballager mærkes med UCC/EAN-128 for at kunne angive et batchnummer, som vil blive scannet ved plukning på lageret. Derved registreres hvilket batchnummer, der er blevet solgt til en given kunde. Lignende tiltag kan tænkes at forekomme i andre lande herunder også Danmark, hvis industrien og handlen stiller krav om dette. Hele forordningen kan ses på Yderlig information fås hos EAN-Danmark. 10

11 Ændringer i mærkningsforhold To ændringsforslag til den internationale EAN standard General EAN/UCC Specification omhandlende mærkningsforhold er godkendte. Disse ændringer vil fremgå af næste version af General EAN/UCC Specification, som udgives i efteråret Flere på hinanden følgende informationer sammen med SSCC koden Hidtil har standarden foreskrevet, at SSCC koden skal stå alene i nederste stregkode. Dette er ændret til, at der må være flere på hinanden følgende informationer sammen med SSCC koden, når der anvendes labels med størrelsen A5 på paller. SSCC koden skal stå alene, hvis der anvendes labels med størrelsen A6 på kolli. SSCC koden skal stadig placeres i den nederste stregkode. Antal labels på kolli EAN standarden er ændret med hensyn til, hvor mange labels man anbefaler at benytte på kolli og paller. Det anbefales at påsætte mindst én label på distributionsenheder (enhver enhed som håndteres alene). Det anbefales, at distributionsenheder har stregkodeinformationen på to sider, når symbolerne er trykt direkte på emballagen og/eller når der stilles krav i forsyningskæden om, at ét stregkodesymbol altid skal være synligt. Kursus i EAN-systemet EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN-Systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis til nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark, og hvilke værktøjer kan vi tilbyde. Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128. Gennemgang af principperne i EDI. Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. LE@N Kurserne afholdes 4 gange om året - den næste ledige kursusdato er: Torsdag den 27. november kl hos EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Pris kr. 600,00 + moms incl. en let frokost Tilmelding på tlf eller pal@ean.dk Det skal fremhæves, at dansk detailhandel fortsat accepterer én label på kolliniveau. Danske leverandører skal være opmærksomme på, at der fra de svenske og norske kæders side er fremsat krav om, at ethvert kolli skal forsynes med to label. Dette krav er fremsat primært på grund af ergonomiske forhold for de ansatte, som varetager plukningen/scanningen fra paller på lagrene jo flere labels, jo nemmere er det at finde stregkoden. Der er ikke enighed i Norge omkring antal labels på kolli - Norsk DLF (Dagligvareleverandør Forening) anbefaler stadig, at industrien mærker kolli med én label. Se EAN Nytt nr. 2 juni 2003, udgivet af EAN Norge. Desuden anbefaler industrien og handlen i Sverige og Norge i dag på grund af EU forordningen 178/2002 omhandlende fødevaresikkerhed, at alle yderemballager mærkes med UCC/EAN-128 for at kunne angive et batchnummer, som vil blive scannet ved plukning på lageret. Derved registreres hvilket batchnummer, der er blevet solgt til en given kunde. Se artikel Ny lov om Fødevaresikkerhed. 11

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Find informationer på EAN-Danmarks hjemmeside Til Stregen Hvordan kommer jeg i gang Anmodningsskemaer til virksomhedspræfiks og EAN- Lokationsnummer Ofte spurgte spørgsmål Kontrolcifferberegning Gepir gi et nummer - søg i nummerdatabasen Link til LE@Ns hjemmeside Publikationer Helpdesk...og meget andet Klip fra... EAN Sverige fortæller at Vattenfall, Sveriges største elforsyningsvirksomhed, begynder at mærke alle deres elmålere med stregkoder efter GIAI systemet (Global Individuel Asset Identifier). Desuden skal alle elanlæg også mærkes med en stregkode efter GSRN systemet (Global Service Relation Number). Computerworld skriver, at Ilva har implementeret et lagersystem baseret på overførsel af data i stregkoder via trådløst lokalnet. Dermed kan sælgerne hurtigere konstatere, om varerne er på lager. EAN-stregkoderne er blevet en naturlig del af vor hverdag. Alle kender dem og anvendelsesområderne udvides til stadighed. Derfor indgår stregkoderne også tit i illustrationer eller karikaturer, som et ikon, vi alle nikker genkendende til. Fra dette nummer starter vi en ny serie med tegninger, der sætter stregkoden i fokus. Vi går lige til stregen så der bliver et lille smil eller en lille eftertanke. Her er det første bidrag til serien.