Bymidten i Gammel Hjørring

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Bymidten i Gammel Hjørring 3 Bymidten ved Østergade i Hjørring 6 Bymidten i stationsbyen i Hjørring 9 Parker og anlæg i Hjørring By 12 2

3 Bymidten i Gammel Hjørring Gammel Hjørring udgør et af Vendsyssels mest interessante og velbevarede købstadsmiljøer med tre middelalderkirker omgivet af kirkegårde eller grønninger. Nørregade, der er byens ældste gade, strækker sig gennem området og rummer gamle huse og købmandsgårde med forretning mod gaden samt lager og håndværksvirksomhed i baggårdene. Nørregade og Torvet var i mange år byens handels- og administrative centrum med rådhus på Torvet. Den nordligste ende af Nørregade udgjorde indtil slutningen af 1800-tallet bygrænsen mod nord. I Vestergade ligger Provstegården, som er byens ældste tilbageværende borgerhus fra og er en fornem repræsentant for 1800-tallets bindingsværksgårde. I 1855 etableredes en teatersal i Nørregade i tilknytning til et gæstgiveri. Bygningen ombygges i 1907 med ny sal og nedbrænder delvis i 1957 og genopføres herefter som teater- og forsamlingsbygningen Vendelbohus. 3

4 I midten af op gennem 1800-tallet skete der i kraft af samfundsudviklingen bl.a. anlæggelsen af jernbanen Aalborg-Hjørring-Frederikshavn i en udvikling, hvor byens handels- og hovedgade flyttede til Østergade. De mange bygninger med forskellig alder og arkitektur udgør tilsammen et sammenhængende og velbevaret kulturmiljø. Hovedparten af kulturmiljøet er omfattet af en bevarende lokalplan, der udpeger bevaringsværdige bygninger. Der er offentlig adgang til de tre kirker og de bygninger, der anvendes af Vendsyssel Historiske Museum. Flere billeder Anbefalinger Det anbefales, at der ikke gives nedrivningstilladelse til de bygninger, der er 4

5 karakterskabende for kulturmiljøet. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Afgrænsning Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den ældste del af Hjørring bl.a. middelalder bykernen med de tre kirker. 5

6 Bymidten ved Østergade i Hjørring Op gennem 1800-tallet udviklede Hjørring sig stærkt, og det skete hovedsageligt ved en byvækst i østlig og sydlig retning fra den hidtidige bykerne omkring Nørregade. Via Stokbrogade, Strømgade og Skolegade spredte bebyggelsen sig langs Østergade ud til den daværende byafgrænsning, ca. hvor Østergade 52 ligger i dag. Omkring 1875 var byens centrum fortsat Torvet ved Rådhuset, men handlen var ved at flytte til Østergade, og Nørregade ændrede navn fra Algade. Gaderne var i mange år blot jordveje, som i perioder af året på grund af vand blev nærmest bundløse til gene for byens borgere. Særligt var det et problem i Strømgade, hvor en kilde vest for Sct. Olai Kirke gav anledning til en bæk, der ofte gjorde gaden ufarbar. For at opsamle vandet blev der etableret et bassin nord for Strømgade, og nogle år senere blev der etableret en trærende, der ledte vandet mod syd og bl.a. leverede vand til et springvand i Strømgades sydende. Efter midten af 1800-tallet var presset for byudvikling blevet så stort, at byen voksede mod syd omkring Jernbanegade og mod øst langs den yderste del af Østergade. 6

7 Bebyggelsen langs Østergade var omkring 1860 opført i 1½ etage. Først i 1900-tallet erstattedes denne bebyggelse af de bygninger med flere etager, som vi i store træk kender i dag. Løve Apoteket og bankbygningen overfor er begge opført i ca og repræsenterer den historicistiske stilart med dekorerede facader. For bankbygningen med det særlige, at det var oplagt at opføre med stiltræk fra den italienske renæssance, hvor bankvæsenet opstod. Der er i 2014 gennemført en SAVE-registering af bygningerne på dele af Østergades sydside. Flere billeder Anbefalinger Det anbefales, at der ikke gives nedrivningstilladelse til de bygninger, der er karakterskabende for kulturmiljøet. Det anbefales, at bygninger med SAVE-værdi 1-4 udpeges som bevaringsværdige. Det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Østergade. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. 7

8 Afgrænsning Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter byområdet på begge sider af Østergade fra Strømgade i nordvest til Markedsgade i sydøst. 8

9 Bymidten i stationsbyen i Hjørring Med anlæggelsen af banestrækningen Aalborg-Hjørring-Frederikshavn og opførelsen af Hjørring Station i 1871 begyndte en kraftig udvikling af Hjørring, hvor byens indbyggerantal voksede fra i 1860 til i Jernbanen og stationsbygningen blev efter en meget følelsesladet debat i byen, hvor mange ønskede en central placering af stationen, placeret syd for det hidtidige byområde bl.a. af hensyn til terrænforholdene, parkanlægget Christiansgave og økonomi. Jernbanegade blev etableret, og i løbet af knap 30 år opførtes bebyggelse langs gaden og i stort set hele kvarteret mellem Jernbanegade og Christiansgave med de nye veje: Kongensgade, Dronningensgade og Korsgade. Langs Jernbanegade blev der etableret ejendomme med butik og mindre erhverv og håndværk i stueetagen og boliger på de øvrige etager samt i side- og baghuse. Kirstine Lund etablerede således i 1884 fotoatelier i Jernbanegade. Over en årrække flyttede ateliet flere gange bl.a. i en kortere periode i en del af Hotel Hafnia og fra 1896 i Jernbanegade 24, som Kirstine Lund opfører med et stort atelier. 9

10 Arresthuset i Jernbanegade blev opført i ca og udvidet med Tinghuset i bl.a. med en rådssal, der blev anvendt af både amtet og kommunen. I 1894 opførte kommunen en ny skole i den nordlige ende af Dronningensgade til erstatning for den gamle skole i Museumsgade. Pladsforholdene var efterhånden håbløse med et elevtal, der fra 1874 var vokset fra 270 børn til ca. 750 i Der er offentlig adgang til Hjørring Station. Flere billeder Anbefalinger Det anbefales, at der ikke gives nedrivningstilladelse til de bygninger, der er karakterskabende for kulturmiljøet. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Afgrænsning Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter byområdet syd for Søndergade/Skolegade omkring 10

11 de 4 gader: Jernbanegade, Dronningensgade, Kongensgade og Korsgade. 11

12 Parker og anlæg i Hjørring By Hjørring by har en stærk grøn struktur med grønne kiler, parker og anlæg. Antallet og sammenbindingen af de grønne områder er helt særlig for Hjørring. Nordre Anlæg (ca. 1,9 ha) Anlægget ligger nord for Gammel Hjørring mellem Nørrebro og Klonhøjvej og blev anlagt i 1871, hvor bakkerne umiddelbart nord byen tilplantedes. I begyndelsen af 1900-tallet var anlægget et velbesøgt udflugtsmål. Sidst i 1950erne blev Hirtshalsvej/Nørrebro anlagt gennem anlægget, så syddelen i dag ligger afskåret fra resten og udgør et lille grønt areal ved nordenden af Nørre Allé. Samtidig blev den nordlige del renoveret med bl.a. udskiftning af grantræer med løvtræer og sjældne træarter. Stien gennem anlægget markerer den oprindelige hulvej nord ud af Hjørring mod Skagen. Christiansgave (ca. 4,7 ha) Parken ligger tæt på bymidten umiddelbart syd for Skolegade og er den ældste bypark. I 1820erne anlagde staten en planteskole, og i 1843 forærede kong Chr. d. VIII parken til byen - deraf navnet. I mange år afholdtes Grundlovsfester i parken. Nordenden af parken har i en periode været skole-idrætsplads. Parken rummer flere gamle træer, bl.a. mod øst lindealléen fra 1840erne, og mod vest et fredet stendige. 12

13 Svanelunden og Folkeparken (22,4 ha) Det sammenhængende grønne område ligger umiddelbart syd for bymidten og Hjørring Station og strækker sig mod syd mod Beiths Vænge og Ulvegravene. Svanelunden blev anlagt i 1878 af kommunen med en løvtræsbeplantning. Der blev udgravet en dam, der om vinteren blev brugt til skøjteløb. I 1888 opførtes en pavillon, og midt i 1920erne etableredes endnu en dam. Folkeparken, der tidligere blev kaldt Palleskær Enge, etableredes i 1945 på arealer, hvor der under krigen blev gravet tørv. Der blev opstillet en tribune, som blev brugt ved folkemøder og musikarrangementer. I ændredes Åstrup Møllebæk, så vandløbet nu slynger sig gennem Folkeparken og Beiths Vænge. I hele området afledes regnvandet fra byen, og skaber et spændende rekreativt naturområde med en forbedret stiforbindelse folkeparkruten gennem området. Sct. Knuds Kilde (ca. 9,8 ha) 13

14 Parken ligger i den vestlige del af Hjørring på nordsiden af Åstrupvej. Kommunen anlagde parken i 1904 på et areal vest for byen, der op gennem middelalderen havde stor betydning som valfartssted på grund af en hellig kilde indviet til Sct. Knud (formentligt Knud Hertug eller Knud den hellige). Kilden blev besøgt frem til midten af 1800-tallet, men blev i 1887 nedlagt og glemt. I genetableres kilden, området blev tilplantet og tre damme blev etableret. I 1909 opstilledes der 22 granitsten over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel. I 1930erne udskiftedes nåletræerne med løvtræer, og i 1943 etableredes en stor friluftsscene, der blev opgivet i I 1992 blev scenen istandsat og taget i brug igen til bl.a. friluftsteater i sommermånederne. Kildebrønden blev renoveret i Skytteanlægget (ca. 4,1 ha) Anlægget ligger i den vestlige del af byen mellem Skydebanevej og Bagterpvej og blev etableret af Hjørring og Omegns Broderlige Skyttelaug i I 1922 købtes yderligere ca. 1,5 ha land, der tilplantedes med hovedsageligt grantræer, og en pavillion og et skyttehus opførtes. Ved Skydepavillonen er opstillet to gamle salutkanoner. Anlægget ejes af skyttelauget og kommunen. Hjørring Dyrskueplads (ca. 13,6 ha) Dyrskuepladsen ligger syd for Halvorsmindevej i den sydlige del af byen. Hjørring Dyrskues historie startede med præmiepløjninger i 1830erne, og siden det første dyrskue i 1845 og frem til i dag har dyrskuet udviklet sig, men fortsat med dyrene i centrum. Dyrskuepladsen har ligget forskellige steder i byen, og den nuværende plads, som ejes af Landbo Nord, blev taget i brug i Forstbotanisk Naturpark (ca. 13,4 ha) Naturparken ligger vest for Ålborgvej i byens sydlige del. Parken blev anlagt af kommunen i 1987 og rummer mere end 160 arter af løv- og nåletræer samt buske - bl.a. en afdeling med danske historiske skovtyper. Papes Plantage (ca. 7,5 ha) Plantagen ligger på østsiden af Ålborgvej umiddelbart nord for Bagterp Skole. Plantagen blev etableret af Hans Pape i 1920erne med hovedsageligt nåletræer. På grund af plantagens store træer er området sammen med den nærliggende Bagterp Plantage en vigtig regional overnatningsplads for kragefugle. Hjørring Kommune købte plantagen og den tilhørende bolig i Bagterp Plantage (ca. 67,7 ha) Bagterp Plantage ligger i den sydlige del af Hjørring på vestsiden af Ålborgvej. Plantagen rummer både løv-, nåleskov og krat og blev etableret på en oprindelig indlandsklit i starten af 14

15 1900-tallet for at begrænse sandflugten. Plantagens indlandsklitter er med til at give området sit særpræg. Bagterp Plantage byder året rundt på et varieret fugleliv og udgør sammen med den nærliggende Papes Plantage en vigtig regional overnatningsplads for kragefugle. I plantagen findes spor efter tyske skyttegrave fra 2. Verdenskrig. Man kan også finde en lang, bred lysning, som er et af de sidste spor efter Hjørring-Hørbybanen, hvor banesporet gik gennem område fra 1913 til Flere billeder 15

16 Skytteanlægget 16

17 Anbefalinger Det anbefales, at parker og anlæg i Hjørring by bevares i deres nuværende omfang. Det anbefales, at Svanelunds Pavillonen inkl. scenen udpeges som bevaringsværdig bygning. Det anbefales, at formidling af kulturmiljøet nytænkes. Afgrænsning Afgrænsningerne følger den enkelte parks eller anlægs naturlige afgrænsning. Hovedparten af de udpegede parker og anlæg ejes af Hjørring Kommune. 17