Parker og anlæg i Hjørring by.
|
|
- Dorte Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Parker og anlæg i Hjørring by. Kulturmiljø nr. 24 a-b Tema Rekreation/fritid Emne Anlæg og parker Sted/Topografi Købstaden Hjørring er ukarakteristisk for danske bydannelser, da den ligger på toppen af en markant bakkeø. Den ældste del af byen hæver sig højt på morænebakkerne over den store nordvestvendsysselske yoldiaflade. Byen breder sig i dag især mod syd og øst ud over denne flade, og i det næsten træløse landskab fremhæves byens mange grønne anlæg, parker og plantager som noget særligt. Afgrænsningen af kulturmiljøerne omkring parker og anlæg er begrundet i de enkelte anlægs naturlige grænser. Veje og pladser afgrænser de enkelte parker og anlæg, mens de forbindende stier er afgrænset efter naturlige skel. Yderområderne er til en vis grad afgrænset ud fra visuelt begrundede hensyn for ind- og udsyn. 643
2 Tid 1843 til i dag Karakteristik Hjørring by og omegnen omkring Hjørring var som sagt i ældre tider næsten helt træløs. Hjørring Kommune er stadig en af de mest træfattige i Vendsyssel, men hvad selve Hjørring by angår har en omfattende beplantning i løbet af de sidste 150 år betydet, at byen i dag, sammenlignet med mange andre købstæder, er en meget grøn by. De grønne områder, det være sig parker, plantager eller blot ubebyggede grønne kiler, kæder sig sammen som bælter af varieret bredde gennem byen. 1. Hjørring Bjerge/Smidths Plantage/Bellevue/Christiansmindes Marker Omfang: 90 ha. I 1918 købte Hjørring Kommune lyngbakkerne i den nordlige del af byen af gårdejer Michelsen og året efter det område, der kaldtes Smidths Plantage ved siden af. Smidths Plantage var blevet tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet af brygmester Hans Idus Smidth. Hjørring Bjerge Vendsyssel historiske Museum. 644
3 Hjørring Bjerge er sammen med Smidths Plantage, Christiansmindes Marker og udsigtspunktet Bellevue et enestående friareal med varieret natur og landbrug. En stor del af området er forpagtet ud til kreaturgræsning. Den østligste del (24 ha) med den oprindeligt lyngklædte bakkekam blev fredet i 1962 sammen med den gamle løvskov Smidths Plantage, der i dag får lov at ligge som naturskov. Plante- og dyrelivet i Hjørring Bjerge er artsrigt, hvilket blandt andet skyldes landskabets forskellige typer af beplantning og våde områder samt det forhold, at Bjergene danner vandskel. Området ved Hjørring Bjerge. Vendsyssel historiske Museum I Hjørring Bjerge, der ligger i den nordligste del af den morænebakkeø, som Hjørring ligger på, findes der mange kulturspor. Fra oldtiden er der fundet flint fra jægerstenalderen samt jernaldergrave. På højderyggen lå desuden byens gamle rettersted, hvor den sidste henrettelse i Hjørring fandt sted i Der findes spor efter tyske befæstninger fra besættelsen under 2. verdenskrig med blandt andet tre små bunkers og sammenfaldne løbegrave. I Smidths Plantage ses resterne af to skihopbakker som blev anlagt i 1941, og hvor der indtil 1969 blev afholdt DM i skihop. Bakkerne bruges nu som kælkebakker. Fra Klonhøjvej går gennem Bjergene en gammel hulvej, som indtil omkring 1840 var den eneste vej ud af byen mod Skagen. Vejen begyndte ved Nørretorv og fulgte Nørreallé gennem Nordre Anlæg til Klonhøjvej. Hjørring Bjerges højeste parti, Bellevue, er med sine 69 meter over havet også Hjørrings højeste punkt. Der er her opført et udsigtstårn, hvorfra man har en storslået udsigt over bjergene, Hjørring by og i klart vejr ud over klitterne og Vesterhavet. Det første tårn blev etableret omkring rejstes et nyt 9 m højt trætårn, og i 1965 blev det nuværende 14 m høje tårn af limtræ opført. En gammel kirkesti går op over Christiansmindes marker, og den er i dag en meget benyttet som gang- og cykelsti. 2. Nordre Anlæg Omfang: ca. 2 ha. 645
4 Nordre Anlæg blev anlagt i 1871 af Hjørring Kommune, da Møllebakkerne nord for byen blev beplantet. Stien gennem anlægget markerer den gamle vej til Skagen - den vej der i sit videre forløb gik gennem Hjørring Bjerge. Under besættelsen blev anlægget delvist ødelagt, især den sydlige del, som af tyskerne blev brugt til opbevaring af pansrede køretøjer. Anlægget blev reetableret efter besættelsen, men i forbindelse med anlæggelsen af en ny vej til Hirtshals først i 1960 erne blev der taget et stykke af anlæggets sydlige del. I den laveste, sydlige del af anlægget er der anlagt en lille dam. 3. Christiansgave Omfang: 4,7 ha. Christiansgave Vendsyssel historiske Museum. Christiansgave er den ældste af Hjørrings byparker. I 1821 anlagde staten en planteskole på fattigjorden, der dengang lå syd for byen blev stedet tilplantet, og i 1843 forærede kong Christian VIII byen plantagen som fik navnet Christiansgave. I mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Parken, der består af en græsplæne og store gamle træer, ligger i dag i byens hjerte. En lang lindeallé mod øst er plantet i 1840 erne, men flere af parkens store træer nærmer sig formodentlig de 200 år. Langs vestsiden af Christiansgave ligger et stendige, som blev fredet i Diget er formodentlig anlagt allerede i 1820 erne i forbindelse med den statslige planteskole. Hjørrings, og formodentligt også Vendsyssels, største elmetræ står i Christiansgave (det måler i brysthøjde 4,70 m i omkreds og 1,60 m i diameter). 646
5 Allé langs Christiansgade. Vendsyssel historiske Museum I parken findes en lille bygning, der tidligere rummede en svanestald, som i hårde vintre gav husly til svanerne fra Svanelunden. Siden 1922 har der været opstillet gynger og andre legeredskaber for børn i parken. Nogle af redskaberne er i dag er så gamle, at bedsteforældre kan huske dem fra deres barndom. I dag er der også anlagt asfaltbaner til skateboard og rulleskøjter, og der er mulighed for at spille boccia og petanque. Port fra Kochsvej til Christiansgave. Vendsyssel historiske Museum Christiansgave har og har haft forskellige skulpturelle elementer gennem tiden. I 1866 blev der opstillet en bronzebuste af Frederik VII og senere en marmorbuste af konsul Chr. H. Nielsen, begge udført af Andreas Poulsen opstilledes et springvand af zink (ukendt kunstner) og i 1920 en granitstatue af redaktør Vilhelm Carlsen, udført af Anders Bundgaard. Busten af Chr. H. Nielsen er siden blevet fjernet fra parken, og det gamle springvand blev i 1998 udsat for ødelæggende hærværk. Om springvandet vil blive repareret/kan repareres er stadig (2005) uvist. Den nordlige del af Christiansgave blev i 1970 inddraget til idrætsplads for den daværende Vestre Skole. Området blev i slutningen af 1990 erne ført tilbage til parken. Parkens sydligste del forsvandt omkring 1. Verdenskrig ved Vestbanegades gennembrud. 647
6 4. Amtmandshaven Ejerforhold: staten. Omfang: ca. ½ ha. I 1800-tallet var der flere store haver i Hjørring, men med undtagelse af Amtmandshaven er de alle for længst forsvundet. Amtmandshaven i Brinck-Seidelins Gade er, hvad der er tilbage af en oprindeligt meget stor have, som amtsforvalter L.C. Brinck- Seidelin lod anlægge formodentlig i 1820 erne. Amtmandsboligen (nu dommerkontor) blev opført i haven i I haven findes et smukt lysthus og en pergola med stensøjler. I 1963 måtte haven i syd afgive plads til en ny administrationsbygning for det daværende Hjørring Amt (siden 1973 politistation). Amtmandshaven er et fint gammelt haveanlæg, som desværre ikke er meget kendt. 5. Svanelunden Omfang: ca. 8 ha. Svanelunden Vendsyssel historiske Museum. Svanelunden er en bypark anlagt af Hjørring Kommune i 1878 på et sumpet engdrag syd for jernbanestationen. Seks år senere blev der gravet en dam på stedet, som skulle bruges til skøjtebane. Der blev fra starten udsat et svanepar i dammen, hvilket gav anledning til, at anlægget herefter blev kaldt Svanelunden, et navn der blev officielt i Samme år blev det besluttet at udvide anlægget og at opføre en pavillon på stedet blev der gravet endnu en dam, hvori der senere blev etableret et springvand. Da Hjørring Station blev udvidet i perioden , blev anlægget beskåret en del. Svanelundens beplantning består hovedsageligt af løvtræer. 648
7 Svanelunden med restaurant og musiktribune. Vendsyssel historiske Museum I Svanelunden blev der i 1898 opsat et bronzerelief af Enrico Dalgas, udført af Andreas Poulsen og i 1916 ligeledes et bronzerelief af konsul Jørgen H. Nielsen, udført af Just Nielsen Sondrup. 6. Folkeparken Omfang: ca. 4 ha. Folkeparken strækker sig fra Svanelundens østlige del mod syd. Området blev tidligere kaldt Palleskær Enge. Her blev der gravet tørv under besættelsen, men i 1945 indlemmede Hjørring Kommune det i byens grønne områder under navnet Folkeparken. Parken udgøres af et langt, smalt græsklædt område omkranset af store, gamle træer, hovedsageligt løvtræer. I den ene side af den trædækkede del løber Åstrup Møllebæk. Der findes desuden stejle skrænter, der støder ned til en fugtig bund. I den nordligste del af parken er der en meget lavvandet soppedam/skøjtebane. Her er desuden opstillet en tribune, som bruges ved folkemøder og koncerter. 7. Sct. Knuds Kilde Omfang: 9,5 ha. Sct Knuds Kilde ca Vendsyssel historiske Museum Sct. Knuds Kilde er et stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i byens vestlige del. 649
8 Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring Kommune på det, der dengang var byens fattigjord uden for selve byen. På stedet lå en hellig kilde, oprindeligt indviet til Sct. Knud (Knud Hertug eller Knud den hellige). Kilden havde fra middelalderen stor betydning som valfartssted, ikke blot for beboerne i Hjørring, men for en stor del af Vendsyssel. I middelalderen havde der også været et kapel på stedet, men dette gik sandsynligvis til grunde efter reformationen. Den hellige kilde blev besøgt indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvor søgningen begyndte at mindskes. I 1887 blev den tilkastet og herefter glemt blev kilden oprenset igen, og traditionen med kildefest på stedet Sct. Hans aften blev genoplivet. Året efter blev området omkring kilden tilplantet med nåletræer, og en dam blev anlagt. Tre år senere fik parken yderligere to damme blev Sct. Knuds Kilde til en historisk mindepark, idet der blev opstillet 22 granitmindesten over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel og over udvalgte vendelboer. Senere er yderligere tre sten blevet stillet op. Ud over mindestenene er der i parken opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført af Lemmich. Mindesten i Sct. Knuds Kilde. Vendsyssel historiske Museum 2006 I midten af 1930 erne begyndte man at udskifte nåletræerne med løvtræer, en proces der først var helt tilendebragt omkring 1970, hvor der også blev anlagt en stor legeplads i forbindelse med parkanlægget. I 1943 blev den ene af de tre søer opfyldt. Midt gennem dette område løber nu det rene kildevand, og stedet er i dag et vådområde med et spændende dyre- og planteliv. I 1943 blev der også anlagt et meget stort friluftsteater i parken. De første mange år blev det brugt flittigt, men interessen blev med tiden mindre, og fra sommeren 1968 blev scenen helt opgivet. I 1992, efter 24 år som spøgelsesteater, blev teateret dog atter taget i brug og er siden blevet anvendt med succes hver sommer. Hver sommer holdes der stadig velbesøgte Sct. Hans fester ved Sct. Knuds Kilde. 650
9 Søerne i Sct. Knuds Kilde. Vendsyssel historiske Museum Sct. Knuds Kilde er hjemsted for et varieret dyreliv, eksempelvis ses der vandflagermus omkring søerne i sommertiden. 8. Skytteanlægget Ejerforhold: forening/selvejende institution. Omfang: ca. 4,2 ha. Porten ved Åstrupvej til Sct. Knuds Kilde. Vendsyssel historiske Museum Hjørring og Omegns Broderlige Skyttelaug blev stiftet i Tre år senere erhvervede lauget et område i Sct. Knudsby i Hjørrings vestlige udkant, hvorpå et skydeanlæg blev etableret. I 1922 opførtes en pavillon og et skyttehus på stedet. Samtidig købte man 3 tønder land, som blev beplantet, og som i dag er en genkendelig del af skytteanlægget. Skydepavillonens vægge blev prydet med nogle meget karakteristiske vægmalerier med muntre motiver - fantasifigurer der springer lystigt rundt i landskabet. Malerierne blev udført af malermester og skyttebroder Carl Aage Jensen. Vægmalerierne er af både dekorativ og, set i sammenhæng med pavillonen som helhed, kulturhistorisk værdi. Uden for skydepavillonen er opstillet to gamle salutkanoner, som blev erhvervet af en forening, der var forløber for Hjørring og Omegns Broderlige Skyttelaug, allerede omkring Kanonerne stammer fra skibet Viktoria som i 1884 gik på grund ud for Hirts- 651
10 hals. Der er indgået en aftale om, at kanonerne ved skyttelaugets opløsning skal overgå til Vendsyssel historiske Museum. 9. Vandsted Plantage Omfang: 15 ha. Vandsted Plantage ligger sydvest for Sct. Knuds Kilde på et areal med stejle skrænter. Plantagen har stor landskabelig værdi, idet den er placeret i et landskab, der ellers er domineret af enge og marker. I plantagen findes en åben sandflade næsten uden vegetation, hvor der er en god udsigt ud over landskabet. Åstrup Møllebæk (tidligere Mogbækken) løber langs skovens sydside ved siden af engarealerne. 10. Bagterp Plantage Ejerforhold: Den vestlige del af plantagen er ejet af staten (Forsvarsministeriet) og anvendes til militære formål, den østligste del af Hjørring Kommune. Der er ikke offentlig adgang til en stor del af det statslige område. Omfang: Den statslige del udgør ca. 47 ha., den kommunale ca. 30 ha. Bagterp Plantage ligger i Hjørring bys sydlige udkant. Bagterp er et meget varieret område med sandbakker og skrænter. Plantagen er etableret på en oprindelig indlandsklit kort efter år 1900 for at standse sandflugten. Plantagen rummer både løv- og nåleskov og krat. I plantagen findes spor efter tyske skyttegrave fra besættelsen under 2. Verdenskrig. Ligeledes findes der spor af en jernbanelinje, Hjørring-Hørbybanen, som gik gennem området i perioden Jernbanen, der i dag er fjernet, har skabt en lang, bred lysning i beplantningen. I udkanten af skoven ligger to spejderhytter. Plantagens mange indlandsklitter har stor landskabelig værdi, som er med til at give området og egnen sit særpræg. Bagterp Plantage udgør sammen med den nærliggende Papes Plantage en vigtig regional overnatningsplads for kragefugle. 11. Papes Plantage Omfang: ca. 8 ha. Papes Plantage ligger i Hjørrings sydlige udkant, øst for Bagterp Plantage. Hans Pape ( ) købte i gården Øster Brønderup. I tilplantede han jorden med hovedsageligt nåletræer og lagde herved grunden til den senere Papes Plantage. I 1953 udstykkedes en grund fra plantagen til hans datter og i 1958 et stykke jord til plejehjemmet Skovgården. Datteren solgte i plantagen og sit hus til Hjørring Kommune. Bevoksningen består hovedsageligt af ældre nåletræer, men der findes dog også løvtræer. Plantagen rummer et veletableret stisystem og gode parkeringsmuligheder. En skole ligger umiddelbart ved siden af plantagen, og indenfor det skovklædte areal, er der anlagt en legeplads. 652
11 Papes Plantage udgør sammen med den nærliggende Bagterp Plantage en vigtig regional overnatningsplads for kragefugle. 12. Forstbotanisk Naturpark Omfang: ca. 13 ha. Ved adgangsvejen til Forstbotanisk Naturpark. Vendsyssel historiske Museum Forstbotanisk Naturpark ligger ved Landbogården i Hjørrings sydlige del. Den blev anlagt af Hjørring Kommune i 1987 på et område, som udgør den øverste ende af en smeltevandsslugt. Naturparken har et varieret landskab med åbne skovområder, små lunde og græsklædte arealer. Parken rummer flere end 160 arter af løvtræer, nåletræer og buske. Blandt andet er der en afdeling med Danmarkshistoriske skovtyper og en geografisk afdeling med træer fra andre dele af verden. Der er desuden indrettet hundetræningsplads på området. 13. Dyrskuepladsen og området syd herfor. Ejerforhold: LandboNord /privat. Omfang: Dyrskuepladsen er ca. 16 ha, området syd for ca. 18 ha. Dyrskuepladsen ligger syd for Bagterp Plantage og vest for Forstbotanisk Naturpark. Området syd for pladsen ligger i dag hen som åben mark. Dyrskuepladsen blev som den 5. dyrskueplads i Hjørring taget i brug i 1969 og anvendes stadig som sådan og til andre pladskrævende formål (tivoli, cirkus o.l.). Grønne kiler Hjørrings parker, anlæg og grønne områder er næsten alle forbundet med mindre grønne kiler og åbne passager, der er med til at fuldende det samlede indtryk af Hjørring som en grøn by. De vigtigste af disse områder er: A. Den gamle campingplads - et areal umiddelbart vest for byens centrum. Omfang: ca. 2,3 ha. Hjørrings gamle (kommunale) campingplads lå her indtil Området består af et græsklædt areal omgivet af høje træer til alle si- 653
12 der. Stedet bliver i dag blandt andet brugt som fodboldbane. B. Friområde syd og øst for elektricitetsværket. Ejerforhold: Den sydlige og vestlige del af området er privatejet, den østlige del ejes af Hjørring Kommune. Omfang: Ca. 4 ha. Området knytter Hjørrings gamle campingplads sammen med de grønne områder ved den nedlagte virksomhed Nestlé, som igen har forbindelse med Sct. Knuds Kilde. C. Friområde nord og vest for den nu nedlagte virksomhed Nestlé. Ejerforhold: privat. Omfang: ca. 12 ha. Området støder i syd op til Sct. Knuds Kilde, kun adskilt af Hirtshalsbanen. Der er i foråret 2004 vedtaget en lokalplan for området, hvor en stor del af arealet udlægges til blandet bolig-, erhvervs- og industriområde. D: Banearealet mellem Åstrup Møllebæk og Bagterp Plantage Ejerforhold: Banestyrelsen. Omfang: ca. 3 ha. Langs jernbanen mod syd ligger et friareal, som med let bevoksning og en sti forbinder byens centrale grønne områder med Bagterp Plantage. Arealet udgør en af de vigtigste grønne passager i byen. Grønne nærområder Omkring Hjørring og i tilknytning til de eksisterende grønne områder (parker og anlæg) ligger en række bynære arealer, som i dag bliver drevet landbrugsmæssigt med korn, hø, kreaturgræsning eller hestefold, mens andre ligger hen blot som græsklædte arealer. Disse områder er i sig selv en kvalitet og udgør samtidig en slags garanti for fremtidens behov for grønne områder. De vigtigste af disse områder er: E. Friområde mellem Sct. Knuds Kilde og Vandsted Plantage Ejerforhold: Hjørring Kommune/Hjemmeværnsgården Vandstedgård. Omfang: ca. 16 ha. Det meget kuperede område støder op til Sct. Knuds Kilde mod nordøst og ligger ud til Vandsted Plantage mod syd, adskilt af Åstrupvej. Fra stedet kan man se Rubjerg Knude Fyr og de store klitter, der omgiver det. Området bliver i dag brugt som hestefold af Hjørring Rideklub. På området ligger ligeledes Hjemmeværnsgården fra F. Friområde syd for Vandsted Plantage og Åstrup Møllebæk. Ejerforhold: privat. Omfang: ca. 50 ha. Der er fremlagt lokalplanforslag for en del af området, som foreslås udlagt til boligområde. 654
13 G. Friområde mellem Ulvegravene og Bagterpvej. Ejerforhold: privat. Omfang: 30 ha. I det grønne område omkring Åstrup Møllebæk (tidl. Mogbækken) øst for Bagterpvej, rejser Hørbybanens jernbanedæmning sig over de omgivende engarealer. Her kørte toget i årene I dag udgør dæmningen en gang- og cykelsti, som knytter to kvarterer/ bydele sammen. I den nordligste del af området er anlagt et rensningsanlæg. Området bliver drevet landbrugsmæssigt med hestefold. H. Beiths Vænge, beliggende syd for Folkeparken. Omfang: ca. 10 ha. Beiths Vænge er sammenhængende med Folkeparken og Svanelunden. Området består hovedsageligt af kultureng og græsplæne samt enkelte skovklædte skrænter og etablerede vandhuller. Den vestligste del af området (vest for Ulvegravene) består af en central eng delvist omgivet af bebyggelse, vej og løvtræer på en stejl skrænt, der støder ned til fugtigere, lavtliggende enge og Åstrup Møllebæk (Mogbækken). Området øst for Ulvegravene består af anlagt park med græsplæne og enkelte skovbevoksede skrænter. Enkelte områder af Beiths Vænge er indhegnet og afgræsses af kvæg Bevaringstilstand Størstedelen af de grønne områder er i en god stand. De offentlige områder, med løbende vedligeholdelse af arealer og beplantning er med til at parker og anlæg fremstår som gode rekreative områder, hvor man kan færdes til fods eller på cykel. Sårbarhed og virkemidler De grønne områder også de offentligt ejede er altid i fare for en omprioritering med hensyn til anvendelse. Krav om attraktive grunde til boliger, udvidelse af veje, anlæg i forbindelse med anden form for anvendelse til fritidsaktiviteter og salg i forbindelse med besparelser eller mangel på kapital er alt sammen med til, at der til stadighed er en risiko for amputering eller hel nedlæggelse af de rekreative områder. Særligt sårbare er yderkantsområderne, eksempelvis friområdet mellem Sct. Knuds Kilde og Vandsted Plantage, friområdet nord og vest for den nu nedlagte virksomhed Nestlé og friområdet syd for Vandsted Plantage og Åstrup Møllebæk, områder som endnu ikke er indlemmet i de egentlig anlagte, rekreative områder. Det samme gælder for dele af de grønne kiler og passager. Bonitering Som beskrevet er de grønne områder i Hjørring på mange måder med til at give byen et helt særligt præg. Den meget grønne by på bakketoppen i det træfattige landskab. Parkernes og anlæggenes forskellige historie og de personer, som stod bag oprettelsen, skulpturer og mindesten - fra galgebakken i nord til dyrskuepladsen i syd - er alt sammen med til at fortælle om vigtige tidspunkter i byens historie og har på den måde en høj fortælleværdi. 655
14 Kontekst/sammenhænge Anlæggelse af parker og anlæg i andre byer i samme periode er ikke ukendt, i Thisted findes således en park ved navn Christiansgave anlagt og med næsten samme historie som den i Hjørring. I andre byer findes der således også anlæg og parker af høj kvalitet, men mængden og de sammenbindende kiler er noget helt særligt i Hjørring. Bebyggelserne langs og omkring de grønne anlæg indgår i en naturlig sammenhæng med den byhistoriske udvikling. De grønne områder breder sig som oftest ud, før husene kommer til. Spor efter gamle veje og jernbaner findes stadig i parker og grønne anlæg, spor der også kan følges i terrænet uden for disse. Anvendt kildemateriale Oplysninger fra Jørgen Stubgaard, naturvejleder ved Hjørring Kommune. Andersen, Michael, red.: Hjørring og Omegns Broderlige Skyttelaug 100 år, Hjørring Hjørring kommune: Hjørring kommunes Skove, status Horn, P: Hjørring i Fortid og Nutid, Hjørring Jensen, Peter Ahlmann: Grønne områder i Hjørring. Kursusopgave i anlægstyper ved Institut for have og landskab NEPCon (Nature, Ecology & people consult): Nøglebiotopsregistrering i Hjørring Kommunes Parker og Skove. Rapport Nissen, Bjarne: 3 ture gennem Hjørring, Hjørring Nutid i Hjørring. Statusrapport for Hjørring Kommune, Stubgaard, Jørgen, red.: Det grønne Hjørring, Hjørringbogen Thrane, Helle: Sct. Knuds Kilde, Vendsyssel Nu og Da www. hjoerringkom.dk 656
HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER
HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er udarbejdet
Læs mereBymidten i Gammel Hjørring
Indholdsfortegnelse Bymidten i Gammel Hjørring 3 Bymidten ved Østergade i Hjørring 6 Bymidten i stationsbyen i Hjørring 9 Parker og anlæg i Hjørring By 12 2 Bymidten i Gammel Hjørring Gammel Hjørring udgør
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereKløverstier i Hjørring Kommune
1 7 6 2 3 i Hjørring, Blå Rute Måleforhold: 1:12.000 5 4 Kløverstier i Hjørring Kommune BYENS VAND 1. SPRINGVANDSPLADSEN 2. SVANELUNDEN 3. FOLKEPARKEN 4. BEJTS VÆNGE 5. ÅSTRUP MØLLEBY 6. SCT. KNUDS KILDE
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereTil grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereIndhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet
Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs merePå øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.
Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mere5. Rammeområderne for Det Åbne Land
5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereTEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereTolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereSkove og naturarealer. Areal ha kulturminder. Faciliteter/anlæg og stier. Rekreativ brug
Skove og naturarealer Areal ha Naturindhold Fortids- og kulturminder Faciliteter/anlæg og stier Rekreativ brug Bak Royel - plantage ved Ulbjerg Birkesø -sø og hede tæt ved Stoholm 53 Nåleskov Indlandsklitter
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereFredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens
Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereFaaborg Kommune. Horne Sommerland.
Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereSamlet vurdering af kompensationsarealer i forhold til nyudlæg
Samlet vurdering af kompensationsarealer i forhold til nyudlæg I forbindelse med kommuneplanforslaget er der arbejdet med at udlægge tre nye områder til boligformål og et nyt område til erhvervsformål.
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKorsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret
Korsør Fyldplads i dag Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Plan for fremtidige forhold Mål: - Smukt landskab - Ny rekreativ anvendelse Kort på nettet ANALYSE Find et sted, / FORUNDERSØGELSER
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereDronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557
Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive
Læs merePlaner for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle
Læs mereAALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget
Læs mereLOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo
LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen
Læs mereHJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER
Hirtshals HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereIndsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.
Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B.03.03.01 Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Center for Teknik og Miljø september 2015 Indkomne bemærkninger 1. Bjarne Pedersen. Dokumentnr. 60. Ønsker ikke
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny
Læs mereInformationstavlen KRÆ BANKS HYW. KRÆ`BANK HAR ANLAGT DENNE HØJ VED AT BÆRE JORDEN SAMMEN I ET LÆRREDSFORKLÆDE.
Kræ Banks Hyw Når man kommer kørende med Ølgodvej ved Bounum Smedje og drejer ind med Bounum Skolevej, kommer man lige før den gamle Bounum Skole til denne sten med påskriften Kræ Banks Hyw. Vis man så
Læs meremen det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter
Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereVELKOMMEN TIL KrygerHus
VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereHirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4
Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring
Læs mereLOKALPLAN 5-10 Stadion i Herfølge
LOKALPLAN 5-10 Stadion i Herfølge KØGE KOMMUNE 1981 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-10 STADION I HERFØLGE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Det eksisterende Herfølge stadion er idag beliggende på et areal syd
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereLOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte
LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereLandzonetilladelse til anlæggelse af 2 regnvandsbassiner ved Vellingshøj Bæk i Hjørring Bjerge
Hjørring Kommune Hjørring Vandselskab A/S Åstrupvej 9 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mereSide 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge
Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse
Læs mereChristiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs meretil Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern
Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre
Læs mereMangehøje ved Grindsted
Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merePay and play golfbane ved Lindum
Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mereTillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring
Tillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring Tillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring Kommuneplantillæg nr 12 er vedtaget af Hjørring Byråd den... Miljøvurdering...
Læs mereGARTNERLUNDEN Udbud af storparcel
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mere