Beretning for udgravning af bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder HEM 5599 Stensbjergvej, Lind, Rind Sogn

Transkript

1 Beretning for udgravning af bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder HEM 5599 Stensbjergvej, Lind, Rind Sogn SLKS j.nr. 17/02639 Stednr.: Sb.nr.: 102 UTM: Zone 32, Euref89 Koord.: X: ,58 Y: ,17 Ejerlav: Lind By, Rind Sogn Udført af: Ditte Skov Jensen Abstract Museum Midtjylland udførte i perioden mellem d. 15. februar og d. 4. april 2018 en arkæologisk udgravning af areal på m² beliggende på matrikel 24a, Lind By, Rind. Området er placeret mellem Stensbjergvej og Koustrup Allé i den nordøstlige del af Lind by, som ligger 4 kilometer syd for Herning. Dette arbejde blev lavet forud for udstykning af rækkehuse. Der blev registeret fem konstruktioner i form af tre huse, dele af et gårdsanlæg og et hegnsforløb, som dateres til yngre bronzealder og førromersk jernalder. Desuden blev der registeret 37 gruber, 16 kogestensgruber, to brønde og et nedsat lerkar dateret til ældre førromersk jernalder. I forundersøgelsen er der yderligere registeret tre nedsatte lerkar, som deler den samme datering. I en af gruberne blev der fundet en mikroflækkeblok, som skal henføres til maglemosekultur, og som må være havnet i gruben sekundært. Det berørte areal skal ses i forlængelse af et større kompleks, HEM 3391 Koustrup, som er udgravet igennem flere etaper. Hele dette kompleks og del af det udgravede område hører under kulturarvsareal Sb nr Området er færdigundersøgt og frigivet til bygherre. 1

2 Fig. 1. Lokaliteten er markeret med rød stjerne i det centrale Jylland, og i nærområdet er lokaliteten markeret med rød streg. Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie og fortidsmindelandskab

3 Administrative data... 4 Topografi... 4 Målesystem... 5 Øvrige data... 5 Metode... 6 Undersøgelsens resultater... 6 Husene... 8 Hegnsgrøfter... 9 Gruber... 9 Brønde Nyere tids anlæg Lerkar Keramik Flint Konstruktionsbeskrivelser Firstolpe anlæg A Treskibet langhus A Hegnsgrøft og treskibet langhus A Hegnsgrøft A Hus A Konklusion og fremtidigt arbejde Litteratur Lister Anlægsliste Genstandsliste Fotoliste Tegningsliste

4 Undersøgelsens forhistorie og fortidsmindelandskab Tidligere er der i området registeret massive bebyggelsesspor, som dateres fra neolitikum og frem til ældre jernalder samt enkelte begravelser fra enkeltgravskultur og yngre bronzealder (HEM 3391 Koustrup). Dette store område er udgravet igennem flere etaper mellem 1995 og frem til Både HEM 3391 og det berørte areal er en del af kulturarvsområdet SB nr (fig. 2), som dækker et endnu større område end Koustrup, og som i dag stort set er bebygget over det hele. Vest for udgravningen ved HEM 4361 Koustrupmarken er der fundet to teglovne dateret til nyere tid samt spredte gruber og kogestensgruber, som er dateret til førromersk jernalder (fig. 2). På foranledning af FinkByg blev der foretaget en forundersøgelse fra d. 18. til d. 27. april 2017 af et ca m² stort areal, og herfra blev der udpeget ca m² til regulær udgravning, som denne beretning omhandler. Administrative data Undersøgelsen betales af FinkByg, Kejlstrupvej 7, 7361 Ejstrupholm, Att: Thomas Asmussen, som er bygherre. Den arkæologiske udgravning er journaliseret som HEM 5599, Stensbjergvej, Lind, Rind Sogn. Sagens akter, originaldokumentation og indsamlede genstande befinder sig efter undersøgelsens afslutning på Museum Midtjylland. Undersøgelsen omfatter anlægsnumrene A1- A210, genstandsnumrene X1-X34, fotonumrene F1-F9 og tegningsnumrene T1-T3. Topografi Udgravningsområdet berører en forholdsvis flad østvendt bakke/terrasse, stigende mod nordvest. Koten ligger på mellem 56 mod syd og 59 mod nord (DVR 90). Muldlagets tykkelse ligger på knap cm i den sydvestlige ende, og ca. 35 cm i den nord og nordøstlige ende. Jordbunden bestod hovedsageligt af grågult og gulbrunt let leret sand med en del pletter af aludfældning samt en del forstyrrelser af dyregange og rodspor samt flere moderne nedgravninger og mange dræn. 4

5 Fig. 2. Nærområdet omkring HEM 5599 set på høje målebordsblade. Kulturarvsarealet er markeret med grønt. Målesystem Alle søgegrøfter og anlægsspor blev opmålt med højpræcisions-gps af mærket Trimble TSC3/R8 i landskoordinater UTM zone 32 Euref89. GIS-data blev efterfølgende behandlet i MapDigi og MapInfo 15,0. Øvrige data Udgravningen fandt sted i mellem d. 15. februar og d. 04. april Vejret var svingene fra sneog regnvejrsdage til dage med tørvejr og sol. Den udgravningsansvarlige var Martin Winther Olesen (MWO). Den daglige ledelse stod Ditte Skov Jensen (DSJ) for med hjælp fra Mikkel Fuglsang (MF) og Pernille Thorup (PT). Maskinarbejdet blev leveret af bygherrer. Databehandling og udarbejdning af beretningen er udført af Ditte Skov Jensen. 5

6 Metode Mulden blev i første omgang afgravet af en gravemaskine på bælter, hvor muldjorden blev kørt væk efterhånden, som den blev afgravet. Bygherrer gik dog over til at benytte en dozer til at afgrave muldjorden, hvorefter gravemaskine afrensede fladen. Alle fremkomne anlæg blev indmålt med GPS, og et større udvalgt blev udgravet. Fra flere anlæg, blev der udtaget jordprøver med henblik på mulige C14-dateringer. Tolkninger af mere komplekse strukturer, som i denne beretning består af fire huse og to hegn har fået et overordnet A-nummer. Genstande har fået et genstandsnummer, jordprøver har ligeledes fået genstandsnumre. Fotos har fået fotonumre og A3 profiltegninger har fået et tegningsnummer. Alle disse numre er vedlagt som kopi under listerne i denne rapport. Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev der udgravet m² (fig. 3). I alt fremkom der ca. 68 stolpehuller, hvoraf der kunne udskilles fire huse i form af et førromersk jernalderhus dateret til periode I, et firstolpeanlæg, og to delvist fritlagte hustomter hvor af den ene formentligt skal dateres til førromersk jernalder periode II og den anden dateres til yngre bronzealder / ældre førromersk jernalder. Dertil blev der registeret to hegnsgrøfter, hvortil det ene knytter sig til det ene fritlagte hus. Desuden fremkom der 37 gruber, 16 kogestensgruber, 7 fyld og fyldskifter, 2 brønde, 2 trækulspletter og et lerkar i en nedgravning, som blev optaget som præparat. Den største fundgruppe var keramik primært fundet i gruberne. Dateringen på keramikken ligger på overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Desuden blev der fundet enkelte stykker bearbejdet flint og et kar nedsat i jorden. Yderligere to lerkar blev fundet og optaget i forundersøgelsen. Disse præsenteres også i denne beretning, da de først blev udgravet efter forundersøgelsesberetningen var færdigskrevet. De vigtigste anlæg og fund præsenteres i de følgende afsnit afsluttende med konstruktionsbeskrivelser af de fire huse og to hegnsforløb. 6

7 Fig. 3. Det undersøgte areal markeret med rød stiplet linje. Udskilte konstruktioner er markeret med rødt. 7

8 Husene På lokaliteten blev der registeret fire huskonstruktioner (fig. 4). A207 dateres til førromersk jernalder periode I, A206 skal formentligt knyttes til Hus A207 som et tilhørende firstolpeanlæg / økonomibygning. Desuden blev der registeret den vestlige ende af et treskibet langhus, som enten skal dateres til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder, samt den vestlige del af et hus knyttet til en hegnsgrøft, som skal dateres til førromersk jernalder periode II. Husenes konstruktionsmæssige træk og dateringer passer rigtig godt ind i det oldtidslandskab, som allerede er registeret på HEM 3391 Koustrup, hvor der er registeret et større område med bebyggelse dateret fra ældre bronzealder og frem til førromersk jernalder periode II/III. Husene beskrives nærmere under separate konstruktionsafsnit længere henne i denne beretning. Fig. 4. Husenes udbredelse i feltet hvor anlægsnumrene er markeret. 8

9 Hegnsgrøfter Den nordligste hegnsgrøft A208 ser ud til at omkranse et hus, som kun lige delvist blev fritlagt i form af en enkelt tagbærende stolpe og en delvist bevaret væggrøft. Alle anlæg var meget lyse i fylden, og derfor relativt utydelige i fladen. Størstedelen af denne gårdsenhed ligger udenfor tracé, og derfor må tolkningen bero på en vis usikkerhed, men der er formentligt tale om et gårdsanlæg som skal dateres til førromersk jernalder periode II. I forbindelse med HEM 3391 Kroustrup, er der fundet lignende gårdsenheder, som dateres til samme periode. I den sydlige ende af traceet blev der registeret dele af endnu en hegngrøft, A209, med indgang og flere støttestolper. Hvad hegnet omkranser er uvist. Der kan være tale om at det markerer område med megen grubeaktivitet, som ligger nord for hegnet, men der kan muligvis også være tale om en gårdsenhed, som desværre må ligge udenfor tracé. Der blev i den ene indgangsstolpe i hegnsgrøften fundet lidt flint. Der er fornemligt tale om hegn, som skal henføres til den tidlige del af førromersk jernalder, formentligt periode II. Gruber På lokaliteten blev der registeret 29 gruber som skal dateres til oldtid. Disse blev fundet primært i to forskellige områder, som er markeret med to cirkler på figur 5. Et udvalg af gruberne blev udgravet enten med gravemaskine eller med håndskovl. Der blev registeret keramik i ni af gruberne, hvor dette materiale daterer gruberne mere præcist til yngre bronzealder / ældre førromersk jernalder. 9

10 Fig. 5. Områder med gruber er markeret med blå cirkel. Mange af de fundtomme gruber har formentligt den samme datering, da de er meget lig gruberne, som indeholder fund, både i form og fyld. Karakteristisk ved flere af dem er at fyldmaterialet i dem, er påført. Der er tale om lag med meget fint gråt podsoleringssand, som ellers ikke findes lokalt i undergrunden på lokaliteten. Hvorfor man har hentet og fyldt dette sand i gruberne, må stå hen i det uvisse, men der må være tale om en særlig funktion. I flere af dem kunne der da også ses brændte og varmepåvirket lag fyld op i gruberne (se fig. 6 af grube A17 som eksempel). I A28 blev der i øvrigt fundet en mikroflækkeblok fra maglemosekulturen, og dette støtter op om tolkningen af et 10

11 påført materiale, som er hentet udefra, da der ellers ikke er fundet ældre stenalder på lokaliteten. Desuden knytter disse fund sig ofte til netop fint stenfrit podsoleringssand. Fylden i gruberne bestod foruden gråt podsoleringssand af gulbrunt og gråbrunt sandet ler iblandet trækulsnister. Diameteren på de udgravede gruber varierede mellem 39 og 160 cm og dybden lå på mellem 9 og 140 cm. Der er udtaget jordprøver fra fire af gruberne til mulige C14 dateringer. Det drejer sig om A3 (X10), A17 (X4), A17 (X4) og A18 (X6). Fig. 6. Profilbillede af Grube A17. Her ses det at fyldet består af fint gråt sand med et varmepåvirket lag ca. midt i gruben. Med målestok. DSJ 11

12 Fig. 7. Den grønne cirkel markerer området med kogestengruber (de sorte anlæg). Brønde Der blev registeret to brøndt på lokaliteten. A161 blev allerede tolket som en brønd i forundersøgelsen. Dens diameter var på omkring 180 cm. I fladen sås en kerne af tørv i midten af anlægget. Der blev lavet et ca. 90 cm dybt snit med håndskovl, og herved blev der registeret flere forskellige lag. Brønden snitter grubekompleks A163 og er dermed yngre. Den blev ikke udgravet til bund, da jorden var voldsom ustabil og vandmættet, og det blev vurderet som værende for farligt fortsætte grundet sammenstyrtningsrisiko. Lag a) bestod af et sort til mørkebrunt tørvelag. Lag b) bestod af lyst gråt heterogent sandet ler med enkelte mørke pletter. Lag c) Yderst vådt mørkt til lyst gråt heterogent sandet ler. Herfra blev der udtaget en jordprøve, X26. På samme måde blev A181 gravet med håndskovl hvor der blev lavet et snit i den østlige del. Her stod det klar at der formentligt måtte være tale om en brønd grundet dybden og de lige sider gruben havde. Desuden var fylden meget vandmættet i de nedre lag. Brønden var 150 cm bred og havde en minimumdybde på 75 cm. I toppen fandtes en del keramikskår, X28. som skal dateres til 12

13 overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Fylden bestod af gråt vandmættet sand med en del trækulsnister. Nyere tids anlæg Der blev registeret enkelte anlæg, som i fyld ikke skulle henføres til oldtid. Der var tale om en større grube, A203 samt to mindre gruber A22 og A202. Fylden bestod af gråt sand, og med flere lagdelinger samt trækulsnister. Den største grube blev der registeret et par lag med mørnet teglsten. Dybden lå på mellem 60 og 208 cm og diameteren lå på mellem 7 og 43 cm. Der blev fundet et enkelt jydepotteskår i A22 (X7). Det er nærliggende at tænke disse anlæg ind i forbindelse med den gård, som har lagt på matriklen. Gården kan ses tilbage på de et matrikelkort fra Det er desuden sandsynligt, at disse anlæg tidsmæssigt passer sammen med de teglovne der er fundet ved HEM 4361, som dateres fra slutningen af 1700 tallet (Pedersen 2007). Lerkar I forundersøgelsen blev der fundet tre lerkar nedsat i tre utydelige nedgravninger. En blev hjemtaget i fundpose og to blev optaget i præparat og herefter udgravet inde på museet. I udgravningen blev der fundet endnu et nedsat ler. Disse fire beskrives i det følgende. X5 (FU) blev optaget i vitawrap på en jernplade sammen med løse skår indsamlet i en pose. Karret viste sig at være bevaret i en højde på 13 cm det laveste sted, 24,5 cm det højeste sted. Siden af karret havde en tykkelse på ca. 1 cm mens bunden var 2,5-3 cm tyk. Karrets bund har standflade på ca. 14 cm og en ydre diameter på ca. 19 cm. Karret har en afsat bund. Indersiden af karret havde en del madskorpe som startede 5-7 cm oppe ad karrets sider. 20 skår med madskorpe ligger i en pose for sig og yderligere to er udtaget og lagt på køl på museet. Karret havde på indersiden to forskellige overflader. I toppen, hvor madskorpen også var, var overfladen gråbrun, hvor den i bunden var mere ru og rødlig. Det kunne virke som om, at den glatte overflade var skallet af i bunden, ligesom den også var nogle steder hvor madskorpen er faldet af. Selve bunden (i brudfladen) var gul/orange brændt og mere porøs end det resterende kar. Ydersiden af karret havde et tyndt lag af beklaskning som har givet en ru overflade. Fylden i karret var brun lerjord iblandet gul lerjord med nister af trækul. Mod bunden af karret blev fylden mere præget af meget små sten. Af fund indeholdt karret primært sten, hvoraf to er knusesten. Andre større naturlige sten blev også fundet men er ikke registreret. Stenene lå alle så en ende af stenen rørte yderkanten af karret og i forskellige dybder. 5 stykker behugget flint blev ligeledes fundet i karret. Disse sten kan muligvis have fungeret til at have holdt noget organisk materiale på plads, eller beskyttet det. Lerkarret dateres til yngre bronzealder / ældre førromersk jernalder. 13

14 Fig. 8. Lerkar X5 (FU) udgravet. Målestokken er 10 cm. KBW. Lerkar X6 (FU) var ligeledes et stort lerkar optaget i vita wrap og udgravet på museet. Den øverste halvdel af karret er ødelagt/fjernet, formentligt pga. dyrkning. Præparatet er cm i diameter, og cm højt, og da der ikke er ret meget jord udenom karret, svarer dette meget godt til karrets dimensioner. Selve standfladen er 19 cm i diameter og let afsat. Karrets yderside er beklasket. Godset er relativt finmagret, og varierer fra rødbrunt til fuldstændigt gråbrændt og porøst. Hvor karsiden synes gennemsintret, er ydersiden tilsvarende rød og skaller af. Karret er tydeligvis sekundært ildpåvirket, men kun delvist. Fylden består af lyst, gulbrunt, leret sand med småsten, hvilket stemmer godt overens med lokalitetens undergrundsmateriale. I karrets sydøstlige hjørne var fylden dog mere homogent grå og blev længere ned rødlig. Cirka 10 cm nede i fylden, hvor der også begyndte at komme mere trækul, sås en sammenhængende rand med en diameter på 31 cm, dog mangler cirka en tredjedel (der er tale om et gammelt brud). Det viste sig at være et næsten komplet fad med 10 cm høj, lige, let udfaldene kant/hals og næsten fuldstændig flad bund. Randen er lige og let afstrøget. Godset er finmagret, brunt, og noget hårdere brændt end karret, det er nedsat i. Under fadet (mellem fadet og bunden af det store kar var et 0,3-1cm tykt lag jord, der i farve og tekstur svarer fuldstændigt til den øvrige karfyld. Fadet er tydeligvis nedsat i det store kar, men det er ikke helt entydigt, hvor i karret det oprindeligt har været placeret. Hvis det har været placeret på bunden, hvor det blev fundet under udgravning, må det være nedsat uden det manglende kantstykke. Det kan også have været deponeret højere oppe i karret og være brugt som låg/prop, som siden er sunket ned i karret efterhånden som karrets (organiske) indhold er forsvundet og karret er kollapset. I så fald ville man nok forvent at finde rand. og skår fra det store kars overdel oveni fadet, hvilket ikke er tilfældet. Det tyder på at fadet (med manglende randstykke) har været placeret et godt stykke nede i det store kar evt. helt på bunden. 14

15 Datering: Karrene dateres til sen bronzealder/tidlig førromersk jernalder. Fig. 9. Lerkar X6 (FU) efter udgravning. CS. X8 (FU) bestod af det sidste af bunden af et nedsat lerkar. Der var tale om grove stykker keramik. Muligvis et enkelt bugskår, som var mere tyndvægget. Ud fra keramikkens udseende må der være tale om et kar fra yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder. Karret var placeret sydligt i traceet, tæt på hegnsgrøft A209, og skal muligvis ses i relation til funktionen og brugen af denne. Lerkar X24 blev optaget og udgravet på museet. Karret har en meget stor diameter på 42 cm. Et par randskår lå løst i fladen. Karret var meget porøst og i mindre stykker. En dyregang har ødelagt dele af bunden, som blev fundet ved siden af lerkarret. Jorden omkring lerkarret er kasseret med det sammen. Jorden inde fra karret er gemt. Løse skår fjernes undervejs af udgravningen af karret. I fylden inden i karret lå der mindre stykker trækul spredt rundt i karret. Fylden var meget heterogent gråbrunt, grågult og brunorange leret sand. Det tolkes som undergrundsmaterialet som er sunket ned i karret. Karret vidst sig at være fuldstændig kollapset sammen med flere huller i bunden, som må være lavet af dyr. Der blev taget billeder af toppen samt dele af bunden af karret, og derefter blev karret taget op af præparatet i mindre stykker. Der er desuden observeret to lag af skår flere steder, og da skårene er fra det samme kar, må det indikere at dele af det øvre kar er kollapset ned i bugen af karret, sikkert efter at organisk materiale er forgået og presset fra øvre jord har gjort at karret har givet efter. Dette forklarer også hvorfor der stadig findes randskår, da de er bevaret længere nede i karret pga. sammenstyrtningen. Skårerne er relativt groft magret, rødbrændt udenpå og sortbrændt indeni. Randen er lettere udsvajet, hvilket leder dateringen nærmere på førromersk jernalder end yngre bronzealder. Der er iagttaget flere skår med madskorpe på og herfra er der udtaget et enkelt skår til nærmere analyse. Højden af det 15

16 tilbageværende kar kunne ikke stadfæstes, da karret var meget fragmenteret nede i præparatet. Det samme gælder for standfladens diameter. Fig. 10. Lerkar X24 efter endt udgravning. Her ses det at karret er meget fragmenteret og ødelagt. Desuden mangler dele af bunden, som er gravet væk af dyregange. DSJ X5 og X6 (FU) blev fundet med omkring 1 meters mellemrum, og der er formentligt tale om en samtidig nedsættelse. Om der er tale om lerkar i forbindelse med dagligdagsaktiviteter eller om der nærmere er tale om en form for offerkar, må stå hen i det uvisse, men i museets ansvarsområde findes karrene relativt ofte i forbindelse med bebyggelse, som skal knyttes til overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Keramik Den største fundgrube på pladsen bestod af keramik, hvoraf det meste skal knyttes til de omkringliggende gruber. Det meste keramikmateriale består af sideskår, men der er også registeret en del randskår samt enkelte hanke- og bundskår, samt et enkelt skår med en gennemboring. Keramikken er generelt relativt finmagret og glittet på ydersiden. Enkelte stykker er nærmest sortbrændte. Dog er det meste rødbrændt. Fra grubekompleks A28 blev der fundet flere sideskår med pindstik i et uensartet mønster. Pindstikkende har formentligt siddet på bugen af karret, X12. Selve keramikken var rødbrændt med en grå skærv (fig. 11). Et par mindre randskår indikerer at der er tale om keramik, som skal henføres til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder. Fra grube A67 blev der fundet et enkelt lille skår (X19), som må stamme fra et fad. Herpå fandets der sildebensmønster, som ikke umiddelbart kendes fra andre samtidige pladser. Ud fra den overordnede kontekst samt et randskår 16

17 fra samme grube, skal skåret formentligt ligeledes henføres til overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder. Fig. 11. Keramik med pindstik, X12 fra grubekompleks A28. Målestokken er 8 cm. DSJ Flint I et større grubekompleks, A28, i den nordlige ende af traceet, fremkom der en del keramik, som skal dateres til overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder. Foruden keramikken fremkom der en mikroflækkeblok (X13), som ud fra morfologiske træk kan henføres til maglemosekulturen. Der er tale om en mindre semikonisk blok med lige platform og kortex på bagsiden. Hvordan den er havnet i gruben er uvis, men som tidligere nævnt i grubeafsnittet, er der muligvis tale om påført materiale i flere af gruberne i form af fint gråt sand, som umiddelbart ikke findes naturligt i undergrunden på bopladsen. Stenalder og sandbanker hænger ofte sammen på midtjyske bopladser, kan det måske forklare dens tilstedevær. Fra hegnsgrøft A197 blev der fundet fire afslag og behugget flint fra den ene indgangsstolpe (X29). Konstruktionsbeskrivelser Firstolpe anlæg A206 Type/konstruktion: Økonomibygning / Firstolpeanlæg Datering: Ældre førromersk jernalder. 17

18 Størrelse: Husets har en længde på 1,9 meter og en bredde på 1,6 meter (målt fra centrum af de tagbærende stolpehuller. Orientering: Huset er orienteret omtrent V/NV-Ø/SØ. Fig. 12. Økonomibygning / firstolpeanlæg A206. Består af anlæg: Tagbærende stolpehuller: A152, A153, A154 og A155. Ses på Foto: Ingen Topografisk beliggenhed: Huset var placeret på den midterste del af udgravningsfeltet ca. 23 meter syd for hus A207 med en kote på 58,7 (DVR 90). Jordbundsforhold: Undergrunden bestod af brungult let leret sand med plamager af podsolerings-al. Undersøgelse: Tre stolpehuller er dokumenteret via snit og profiltegning. Der er taget en jordprøve (X25) fra stolpehul A153 med henblik på C14 datering. Forstyrrelser: 18

19 Bygningen er umiddelbart uforstyrret. Fund: Ingen fund. Bemærkninger: Stolpehullerne bestod af mørkt gråbrunt og sortbrunt let leret sand iblandet trækulsnister og nister af brændt ler, og i snit var de rundbundet. Diameteren lå mellem og 20 og 25 cm, mens dybden lå mellem 20 og 25 cm. Bygningen hører sandsynligvis sammen med A207, som en form for økonimibygning. Treskibet langhus A207 Type/konstruktion: Treskibet langhus med delvist bevaret væggrøft. Datering: Ældre førromersk jernalder, periode 1. Størrelse: Huset var bevaret med fire sæt tagbærende stolpehuller og en delvist bevaret væggrøft, hvor der var mest tilbage i den vestlige ende af huset. Husets havde en længde på ca. 14,6 meter og en bredde på ca. 6 meter. Orientering: Huset er orienteret V-NV/S-SØ. Fig. 13. Treskibet langhus A207 markeret med rødt. Huset ligger rent uden forstyrrelser. Består af anlæg: Huset er registreret med fire sæt tagbærende stolpehuller: A110, A111, A122, A124, A126, A127, A131 og A

20 Der var bevaret væggrøft delvist omkring huset, A112, A123 og A128, og et sæt indgangsstolper i husets nordlige ende, A117 og A118. Ses på Foto: Ingen Topografisk beliggenhed: Huset var placeret ca. midt i tracéet i den østlige ende med en kote på ca. 59,2 (DVR 90). Jordbundsforhold: Undergrunden bestod af gulgråt til gulbrunt let leret sand iblandet småsten flere steder. Undersøgelse: Et udvalgt af anlæg blev registeret med snit og profiltegning I væggrøften er der lavet flere forskellige snit, som efterfølgende er indmålt med GPS. Der er taget jordprøver A110 (X20), A124 (X22) og A127 (X21). Forstyrrelser: Ingen men væggrøft og indgangsstolper led under at være meget nedslidte. Fund: Ingen fund. Bemærkninger: Fylden i stolpesporerne bestod af gråbrunt til gulbrunt sand iblandet trækulsnisterne, mens at nedgravningen bestod af lyst gulbrunt og gråbrunt sand iblandet trækulsnister. Stolpehullerne havde en dybde på 43 cm og en diameter på mellem 25 og 33 cm. I mellem stolpehulsparrene var afstanden 2,9 meter målt fra centrum af stolpehullerne. I mellem sættene var afstanden mellem 3,2 og 4 meter, hvor afstanden var mindst i mellem de to sæt, som stod ved indgangen. De bevarede indgangsstolper var der ikke meget tilbage af. De havde en dybde på mellem 2 og 5 cm, og en diameter på 28 og 30 cm. Fylden bestod af gulgråt sand. Væggrøften var der ligeledes ikke meget tilbage. Fylden bestod af gulgråt sand. Et tværsnit viste en maksimal dybde på 15 cm. Væggrøften var meget smal, det kan muligvis skyldes at den har været spids i bunden, som er det, der var tilbage af den. Hegnsgrøft og treskibet langhus A208 Type/konstruktion: Hegnsgrøft med indgang og den vestlige ende af et treskibet langhus. Datering: Ældre førromersk jernalder, periode II. Størrelse: Hegnsgrøften var synlig med en længde på ca. 14 meter. Huset er registeret i form af en tagbærende stolpe og del af den sydlige væggrøft, og dette var synligt i en længde af 5 meter og en brede på 3,7 meter. Orientering: Huset og hegnet er orienteret omtrent Ø-V. 20

21 Fig. 14. Gårdanlæg A208 hvor kun den sydvestlige del er fritlagt i feltet. Består af anlæg: Huset er registeret i form af en tagbærende stolpe A30 og dele af en væggrøft A31. Hegnsgrøften er registeret som A10 og 11, samt med fire stolpehuller, som hører til den samme konstruktion (fig x), A5, A6, A12 og A13 Ses på Foto: Ingen Topografisk beliggenhed: Gårdanlægget var placeret i den nordvestlige ende af tracéet med en kote på 58,6 (DVR 90). Jordbundsforhold: Undergrunden bestod af gulgråt til gult leret sand iblandet småsten flere steder. Undersøgelse: Alle anlæg blev registeret med snit og profiltegning I væggrøften er der lavet flere forskellige snit, som efterfølgende er indmålt med GPS. Der er taget jordprøver fra stolpehuller A5 (X1), og A6 (X2) og fra væggrøft A31 (X15). Forstyrrelser: Det er kun den sydvestlige del af gårdsanlægget, som er fritlagt, og dermed er størstedelen ødelagt af en nordligt beliggende vej. Fund: Ingen fund. Bemærkninger: Grøfternes fyld bestod af lyst grå- grågult og gulbrunt sand med spredte trækulsnister, dybden varierede mellem 8 og 20 cm. Den tagbærende stolpe A30 bestod af mørkt brungråt sand iblandet trækulsnister og lyst gråt sand. Denne havde en diameter på 40 cm og en dybde på 30 cm. De øvrige stolpehuller, som formentligt knytter sig til hegnsgrøften som en form 21

22 for indgangs- eller støttestolper bestod af gråsort leret sand, gulgråt sand. Dybden varierede mellem kun lige at være bevaret i fladen til 26 cm mens at diameteren varierede mellem 25 og 27 cm. Afstanden fra huset og ud til hegnet var ca. 2 meter. Hegnsgrøft A209 Type/konstruktion: Hegnsgrøft med indgang og tilhørende støttestolper. Datering: Ældre førromersk jernalder? Størrelse: Hegnsgrøften var synlig med en længde på ca. 17 meter med en indgang ca. midt i, og i den sydøstlige ende var der bevaret flere stolpehuller, som kan være en form for støttestolper. Orientering: Huset og hegnet er orienteret omtrent V-NV/Ø-SØ. Fig. 15. Hegnsgrøft A209 markeret med rød farve. Består af anlæg: Hegnsgrøften er registeret i to dele som A197 og A188. Desuden er der registreret fem stolpehuller som knyttes til hegnet, A189, A190, A191, A197 og A204. Ses på Foto: Ingen Topografisk beliggenhed: Gårdanlægget var placeret i den sydlige ende af tracéet med en kote på 57,8 (DVR 90). Jordbundsforhold: 22

23 Undergrunden bestod af gulgråt til brunt leret sand med aludfældninger og iblandet småsten flere steder. Undersøgelse: Alle anlæg blev registeret med snit og profiltegning. I væggrøften er der lavet flere forskellige snit, som efterfølgende er indmålt med GPS. Der er taget jordprøver fra grøft A197 (X30) og fra stolpehul A204 (X31). Forstyrrelser: Hegnsgrøften fortsatte ud af tracéet mod sydøst, og er derfor ikke fritlagt i sin fulde udstrækning. Fund: I A197 ved den ene indgangsstolpe blev der fundet fire stykker behugget flint og afslag (X29). Ud fra morfologi er der tale om bronzealder eller jernalderflint, hvilket også passer godt ind i denne sammenhæng. Bemærkninger: Grøftens fyld bestod af lyst grå- grågult og brungråt leret sand iblandet trækulsnister. Dybden var ca. 11 cm og ved den ene indgangsstolpe i A197 var dybden 32 cm. De øvrige stolpehuller bestod af lyst gulgråt leret sand, og her varierede dybden mellem 5 og 23 cm og diameteren mellem 25 og 47 cm. Disse stolpehuller er formentligt en form for støttestolper til grøften. Afstanden fra stolpehullerne og til hegnsgrøften var på ca. 40 cm målt fra centrum af anlæggene, og indgangen var ca. 90 cm bred. Hvad hegnet knytter sig til uvist. Hus A210 Type/konstruktion: Den vestlige gavl af et treskibet langhus. Datering: Yngre bronzealder/ ældre førromersk jernalder. Størrelse: Huset har en synlig længde på 6,7 meter og en estimeret bredde på 5,7 meter. Orientering: Huset er orienteret omtrent V-Ø. 23

24 Fig. 16. A210, den vestlige ende af et treskibet langhus. Består af anlæg: Tagbærende stolpehuller: A98, A100, A101. Ses på Foto: Ingen fotos Topografisk beliggenhed: Huset var placeret på den midterste del af udgravningsfeltet op imod den østlige feltkant med en kote på 59,4 (DVR 90). Jordbundsforhold: Undergrunden bestod af brungult let leret sand. Undersøgelse: Alle stolpehuller er registeret ved snit og profiltegning. A101 blev tolket som et uregelmæssigt fyld i felten, og blev først inkluderet som en tagbærende stolpe efter udgravningens afslutning. Forstyrrelser: Huset fortsætter ud af feltet, og er kun fritlagt i form af den vestligste del. Desuden er den ene af de tagbærende stolpehuller ødelagt af et moderne dræn. Fund: Ingen fund Bemærkninger: 24

25 De to vestligste stolpehuller bestod af lyst gråbrunt sandt iblandet trækul og de havde henholdsvis en diameter på 46 og 47 cm samt en dybde på 13 og 25 cm. Den sidste tagbærende stolpe blev i felten fejltolket som et uregelmæssigt fyldskifte. Konklusion og fremtidigt arbejde Den arkæologiske undersøgelse af området har påvist aktivitets- og bebyggelse fordelt på et større areal beliggende i den østlige del af Lind. Disse spor dateres til yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder periode I og II. Desuden er der indikation på mesolitiske aktiviteter i nærområdet, da der blev fundet en entydig maglemoseflækkeblok i en af gruberne, som skal dateres til førromersk jernalder. Det undersøgte område hører delvist ind under et kulturarvsareal (SB ), og skal desuden ses i tæt relation til HEM 3391 Koustrup, hvor der er gjort massive fund af bebyggelse fra bronzealder og førromersk jernalder. Bebyggelsen kunne afgrænses mod vest, hvor fundende tyndede ud i forundersøgelsesarealet,det samme gjaldt for den sydlige del af udstykningen, hvor et hegnsgrøft, dog der ud til at fortsætte ud af det berørte udgravningsareal. Undersøgelsen af området er afsluttet, og arealet er frigivet til anlægsarbejde. Litteratur Pedersen, V. P., Fire teglovne spor efter teglbrænding i Herning Museums område. Midtjyske fortællinger. Rounborgs grafiske hus, Holstebro. Ditte Skov Jensen Museum Midtjylland D. 10. juli 2018 Lister Anlægsliste A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 1 Stolpehul 1:10. Stolpehul. Lagbeskrivelse: a) heterogent brungråt let leret sand iblandet gult sand. 2 Stolpehul 1:10. Stolpehul. Lagbeskrivelse: Heterogent brungråt let leret sand iblandet gult sand Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r 25

26 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 3 Grube 1:20. Grube. Lagbeskrivelse: A) heterogent gråbrunt leret sand med mørke pletter. B) Grålig til sort leret sand. C) grågul homogent leret sand. Der er taget en jordprøve fra lag B, X10. 4 fænomen 1:20. Mulig grbe eller fænomen. Lagbeskrivelse: homogent lyst gulgråt sand iblandet spredte trækulsnister og småsten. Ingen synlige trækulslag. 5 Stolpehul 1:10. Tagbærende stolpehul. Lagbeskrivelse: a) gråsort leret sand. Herfra er der taget jordprøve X1. 6 Stolpehul 1:10. Tagbærende stolpehul. Lagbeskrivelse: gråsort leret jord. Herfra er der taget jordprøve X2. 7 Udgår Udgår - dyregang. 8 snit moderne snit af stolpehul A9 9 Stolpehul Ikke snittet. Men i fladen ses gammelt snit af dette stolpehul. 10 Grøft Længdesnit i grøft. 1:20. Lagbeskrivelse: Meget lysbrun/gulbrun Jordprøve X10, fra lag B. Diamete r cm Jordprøve X Jordprøve X Dybde cm Bemærkninge r 26

27 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund heterogent leret sand. Enkelte mørke pletter + småsten. Snittet i en længde på 120 cm og 18 cm dybt. Tværsnit i grøft A10: dia. 23 cm dybde: 7 cm. Lagbeskrivelse: meget lysbrun, heterogent leret sand + mørke pletter. 11 Grøft tværsnit i grøft A11. Lagbeskrivelse: lysbrunt heterogent leret jord, som A Stolpehul Tolket som ud gået i feltet. Men er formentlig bunden af en stolpe ud fra dens palcering som et indgangsparti. 13 Stolpehul 1:10. Stolpehul. Lagbeskrivelse: A) lyst homogent gulgråt leret sand. B) Lyst homogent gulbrunt sand = nedgravning 14 Udgår Udgår - dyregang 15 Grube 1:20. Grube. Lagbeskrivelse: homogent gråbrunt let sandet ler iblandet trækulsnister. Der er fundet keramik i toppen af gruben, X9. 16 fænomen 1:20. Fænomen. Lagbeskrivelse: A) Lyst homogent Diamete r cm Keramik X Jordprøve X8, fra lag B Dybde cm Bemærkninge r 27

28 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund gråbrunt sand, iblandet trækulsnister. B) Homgent brungråt sand iblandet en del trækulsnister. (herfra er taget jordprøve X8 fra lag B. C) lyst gulgråt let leret sand iblandet trækulsnister. 17 Grube 1:20. Fænomen/grube. Lagbeskrivelse: A) lyst homogent brungråt sand iblandet trækulsnister. Keramikstykke X3, fra de øverste 10 cm. B) Rødbrunt let leret sand med trækul (varmepåvirket ler). Jordprøve X4 er herfra. 18 Grube 1:20. Grube. Lagbeskrivelse: Heterogent lysbrunt leret sand med mørke pletter. B) Let sortbrunt leret sand med trækul. C) gråbrun heterogent leret sand. D Heterogen gulbrun leret sand. Ligner undergrund. 19 Udgår Udgår 20 Udgår Udgår 21 snit gammelt snit 21 udgår udgår 22 Grube 1:20. Grube - kan være middelalder. X3 keramik, X4 jordprøve fra lag B. X5 keramik fra lag A. X6 jordprøve fra lag B. X7 keramik, kan være Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r 28

29 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Lagbeskrivelse: A) heterogent gråbrunt let leret sand iblandet trækulsnister. X7 fra fylden. Kan være del af jydepotte. 23 Udgår Nedsivning 24 Udgår Muldplet 25 Udgår Nedsivning 26 Stolpehul Mørkt trækulsholdigt gråbrunt sand 27 Stolpehul Heterogent brungråt let leret sand 28 Grube Heri er der lavet et kvart snit ind i gruben, som er indmålt med GPS. A) Opfyldslag. Lyst homogent gulbrunt sand. B) Trækulsholdigt brungråt sand. Heri en del keramik X12. Desuden er der fundet en mikroflækkeblok (X13 i fylden). C) Gulbrunt sand. Ligner undergrund. D) Gråt-gulgråt sand iblandet trækul. Bundlag/funktionsl ag 29 Stolpehul Lyst homogent gråbrunt sand. 30 Tagbærende stolpehul A) Mørkt brungråt sand iblandet tkn. B) lyst gråt sand= nedgravning. jydepotte Keramik X12 og mikroflækkeblo k X13. Jordprøve X15 Diamete r cm Dybde cm Væggrøft. Tværsnit lavet Jordprøve X Bemærkninge r 29

30 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund herigennem. Lyst gråt - gulgråt sand med spredte trækulsnister. 32 Stolpehul Heterogent gulhvidt- gulbrunt sand. Diffust afgrænset 33 Udgår Natur 34 Udgår Natur 35 Udgår Natur 36 Udgår Natur 37 Fyldskifte Muldblandet gråbrunt sand 38 Udgår Dyregang 39 Grube A) Lyst grågult sand. B) Gulbrunt sand. C) Hvidgult fint sand 40 Udgår Natur 41 Udgår Stenspor 42 Kogestensgrub e 43 Udgår 44 Udgår Natur 45 Kogestensgrub e Brungråt sand iblandet ildskørnet sten. Diffust afgrænset Ej snittet 46 Udgår Udgår 47 Stolpehul Gråsort sand iblandet trækulsnister 48 Udgår Natur 49 Grube Lyst homogent gulbrunt sand 50 Udgår Natur 51 Udgår Natur 52 Udgår Natur 53 Udgår Natur 54 Kogestensgrub e Ej snittet Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r 30

31 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 55 Udgår Natur 56 Udgår Natur 57 Kogestensgrub e 58 Kogestensgrub e Gråbrunt sand iblandet kogesten. Ingen trækul Ej snittet 59 Udgår Natur 60 Grube Ligner de andre i området i fylden. Derfor ikke snittet. 61 Kogestensgrub e 62 Kogestensgrub e 63 Kogestensgrub e Sortgråt sand iblandet trækul og ildskørnet sten. Ej snittet Ej snittet 64 Fyldskifte Sort fedtet trækulsholdigt sandet ler 65 Udgår Natur 66 Kogestensgrub e Bunden af en kogestensgrube. 67 Grube Lag a) Hetrogent gulbrunt sandet ler iblandet trækulsnister. B) Heterogent gulgråt sand spættet med undergrundsnister. Lag C) Lyst hvidgråt sand med keramik. Skår X16 Diamete r cm Skår X Grube lag a) hvidgråt sand Trækulsplet Ses kun i fladen. 70 Trækulsplet Ses kun i fladen 71 Stolpehul A) Lyst gråbrunt sand i blandet trækulsnister. B) Mørkt gråbrunt sand Grube A) Gulbrunt sand i Skår X19 22 Dybde cm Bemærkninge r 31

32 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund blandet trækul. 73 Udgår Moderne stolpehuller 74 Udgår Moderne stolpehul 75 Stolpehul Homogent gulbrunt sand iblandet trækulsnister 76 Udgår Natur 77 Stolpehul Gråt heterogent leret sand 78 Stolpehul Udgravet i forundersøgelsen 79 Stolpehul Udgravet i forundersøgelsen 80 Kogestensgrub e Bunden af en kogestensgrube. Sortgråt sand med fragmenter af ildskørnet sten. 81 Udgår Moderne anlæg 82 Grube A) Gulgråt sand iblandet trækul 83 Kogestensgrub e 84 Kogestensgrub e 85 Kogestensgrub e Ej snittet Ej snittet Snittet i forundersøgelsen? 86 Udgår Indmålt som A26 87 Grube Bunden af grube eller stolpehul. 88 Kogestensgrub e Sortgråt sand iblandet trækul og ildskørnet sten. 89 Stolpehul Bund af stolpehul. Gråt homogent leret sand 90 Udgår Natur 91 Udgår Natur 92 Grøft Ses kun lige i fladen. Brungråt Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r 32

33 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund sand iblandet trækulsnister 93 Fyldskifte Homogent gråbrunt sandet ler iblandet trækulnister 94 Grube A) Homogent gulgråt sand iblandet trækul, især mod toppen 95 Grube Ej snittet 96 Grube Større grube, ej snittet 97 Udgår Natur 98 Tagbærende stolpehul 99 Udgår Dyregang 10 Tagbærende 0 stolpehul 10 Fyld 1 10 Udgår 2 10 Udgår 3 Diamete r cm Gråbrunt sand a) Lyst heterogent gråbrunt sand iblandet trækul Meget uregelmæssig i snit. Gråbrunt sand med trækul Natur Rodvælter 10 Kogestensgrub A) Gråbrunt sand 4 e iblandet ildskørnet sten Stolpehul A) Fyld som A Udgår 6 10 Udgår 7 Dyregang Dyregang 10 Stolpehul A) lyst gulgråt sand Stolpehul 9 11 Tagbærende 0 stolpehul. A) Gråhvidt sand iblandet trækul A) Gråbrunt sand. Stolpespor. Lag B) X20 jordprøve Dybde cm Bemærkninge r 33

34 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 11 Tagbærende 1 stolpehul 11 Væggrøft 2 11 Udgår 3 11 Udgår 4 11 Stolpehul 5 11 Udgår 6 Lyst gråbrunt sand iblandet trækul Ej snittet Ej snittet. Kun lige bevaret i fladen. Natur Moderne stolpehul Ej snittet Dyregang Diamete r cm 11 Indgangsstolpe Gulgråt sand Indgangsstolpe Kun lige synlig i 8 fladen. Fyld: Heterogent gulgråt sand. 12 Grube 0 12 Stolpehul 1 12 Tagbærende 2 stolpehul 12 Væggrøft 3 12 Tagbærende 4 stolpehul Affaldsgrube i tilknytning til huset. Ej snittet. Ingen fund i fladen Ej snittet A) Gråbrunt sand = stolpespor. Lag b) Lyst gulbrunt sand = nedgravning Snittet ved indgangen i FU. Snit i galvenden (snit 1 med GPS). Fyld: gulgråt sand. Snit 2 - tværsnit. Samme fyld som ved snit 1. Lag a) Gulbrunt sand iblandet trækulsnister. Lag B) Mørkt trækulsholdigt gråt sand X22 jordprøve Dybde cm Bemærkninge r 34

35 A nr 12 Udgår 5 Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 12 Tagbærende 6 stolpehul 12 Tagbærende 7 stolpehul 12 Væggrøft 8 12 Fyldskifte 9 13 Fyldskifte 0 13 Tagbærende 1 stolpehul 13 Udgår 2 13 Stolpehul 3 13 Udgår 4 13 Udgår 5 13 Udgår 6 13 Stolpehul 7 13 Stolpehul 8 13 Stolpehul 9 14 Stolpehul 0 Dyregang Ej snittet A) Fyld som lag ai A110. Lag b, fyld som lag b i A110. Ej snittet A) Heterogent hvidgråt sand iblandet en del trækul A) Heterogent gråsort sand iblandet en del trækul Ej snittet Moderne Snittet i forundersøgelsen Natur Rest af gammel søgegrøft Natur Bunden af stolpehul. A) Heterogent brungråt sand. Diffust afgrænset Brungråt sand. Diffust afgrænset A) Lyst gråbrunt sand. Klart afgrænset mod UG Brungråt sand iblandet trækul Diamete r cm X21 Jordprøve Stolpehul Brungråt sand Dybde cm Bemærkninge r 35

36 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 1 iblandet trækul 14 Grube 2 14 Udgår 3 14 Udgår 4 14 Fyld 5 14 Stolpehul 6 14 Stolpehul 7 14 Stolpehul 8 14 Stolpehul 9 Snittet i det ene hjørne med maskine (snittet er indmålt med GPS. Minimum 140 cm dyb. Gruben var meget vandmættet og ustabil og den faldt sammen efter snit og indne den nåede at blive tegnet. Der var minmum to lag i gruben. Maskinsnittet er indmålt med GPS. Der er indsamlet keramik fra gruben Udfældning Natur Nedgravning med forrådskar. Optaget som præparat X24. Afventer udgravning på museet. Ej snittet A) Lys brungråt til gråt heterogent sandet ler. B) Lyst gråt, mørkegråt, gulbrunt, rødbrunt blandet sandet ler A) Mørk gråbrun til sandet ler blandet med brungul Lys gråbrun heterogent sandet ler blandet med en brungul sandet ler Diamete r cm Keramik X Lerkar X24, Jordprøve X Dybde cm Bemærkninge r 36

37 A nr 15 Stolpehul 0 15 Stolpehul 1 Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 15 Tagbærende 2 stolpehul 15 Tagbærende 3 stolpehul 15 Tagbærende 4 stolpehul 15 Tagbærende 5 stolpehul 15 Grube 6 15 Stolpehul 7 15 Stolpehul 8 15 Udgår 9 16 Grube 0 16 Brønd 1 A) Lys grå heterogent sandet ler blandet med mørk brungrå. B) Mørk brungrå heterogent sandet ler blandet med pletter af lysgrå A) Mørk gråbrun heterogent sandet ler Ej snittet A) Sortbrunt let leret sand iblandet trækul og brændt ler. A) Mørkt gråbrunt fyld sandet ler med nister af lys. B) Lyst gråbrunt fyld med nister af mørkt gråbrun A) Heterogent gråbrunt let leret sand med trækul. Ej snittet Ej snittet Ej snittet Naturlig variation i undergrund Ej snittet Et snit med håndskovl blev lavet halvvejs gennem fra øst. Snitter grubekompleks A163 og er dermed Diamete r cm X25 jordprøve X26 Jordprøve Dybde cm minimu m 90 cm Bemærkninge r 37

38 A nr 16 Stolpehul 2 16 Grube 3 16 Stolpehul 4 16 Grube 5 16 Grube 6 16 Stolpehul 7 16 Stolpehul 8 Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund yngre. Ej snittet til bunds, grundet vandmættet sider. Lag a) Sort til mørkebrunt tørvelag. Lag b) Lys gråt heterogent sandet ler med enkelte mørke pletter. Lag c) Yderst vådt mørk til lys gråt heterogent sandet ler. Jordprøve fra lag C. Bunden af stolpehul. Gråt sand iblandet trækul Grubekompleks, ej snittet. Er ældre end brønd A161 Bunden af stolpehul. A) Brungråt let leret sand iblandet trækulsnister Ej snittet Ej snittet A) Mørkt gråt og sort trækul iblandet heterogent sandet ler A) Brændt rødt ler. B) Mørkt gråt heterogent sandet ler med en del trækul. C) Primært trækul iblandet mørkt gråt heterogent sandet ler 17 Grube Ej snittet Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r 38

39 A nr 0 17 Grube 1 17 Udgår 2 17 Udgår 3 Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund A) Heterogent gulgråt sand iblandet trækul. Herfra er der indsamlet keramik og et par stykker ildskørnet flint, som ikke er hjemtaget. Lag b) Gråsort sand iblandet en del trækul, men ingen ildskørnet sten. Natur Dyregang 17 Stolpehul Dobbeltstolpe. A) 4 Mørk brungråt sandet ler blandet med lys gråt heterogent sandet ler. B) Lys gråt heterogent sandet ler blandet med gul og rødgul og gråbrunt sandet ler. C) Lyst gråt heterogent sandet ler blandet med gul og rødgul og gråbrunt sandet ler 17 Udgår 5 17 Udgår 6 17 Stolpehul 7 17 Grube 8 Natur Natur A) Heterogent gulgråt let leret sand A) Lys gråt leret sand med pletter af mørk gråt sand Lag B) Hvid sand blandet med lyst Diamete r cm Keramik X Dybde cm Bemærkninge r 39

40 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund gråt heterogent leret sand. Lag C) Mørk gråt heterogent leret sand med trækul og mange sten i størrelse 10 x 10 cm. Et lille stykke keramik fundet i lag c. Ej hjemtaget. 17 Grube Skæres af kabel / 9 dræn 18 Udgår 0 18 Brønd 1 18 Grube 2 18 Udgår 3 18 Grube 4 18 Grube 5 18 Udgår 6 18 Grube 7 18 Grøft 8 Muldrest i fladen Formentligt en brønd. Ikke gravet færdig, da den var meget vandmættet, og derfor ustabil at udgrave. I toppen fandtes en del keramikskår. Fyld: Gråt vandmættet sand med en del trækul. Lige sider. Minimum 75 cm dyb Større grube, ej snuttet Naturlig variation i undergrund Større grube, ej snuttet Større grube, ej snuttet Naturlig variation i undergrund Større grube, ej snuttet Snittet 4 steder. Homogent brungråt let leret sand iblandet trækul. Diamete r cm X28 keramik Dybde cm Bemærkninge r 40

41 A nr 18 Stolpehul 9 19 Stolpehul 0 19 Stolpehul 1 Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Homogent grågult let leret sand. Ligger i forbindelse med grøft A188. Heterogent gulgråt sand Formentligt bund af stolpe. Ses kun i fladen. 19 Kogestensgrub Bunden af en 2 e kogestensgrube. Trækulsholdigt sand med ildskørnet sten og trækul 19 Stolpehul 3 19 Stolpehul 4 19 Udgår 5 19 Stolpehul 6 19 Grøft 7 19 Udgår 8 19 Udgår 9 20 Fyldskifte 0 20 Grube 1 A) Mørk gråbrun heterogent sandet ler A) Mørk brun heterogent sandet ler med pletter af trækul. Naturlig variation i undergrund Heterogent grågult sand- let leret sand iblandet trækul Grøft med stolpehul. Snittet er indmålt med GPS. A) Lyst gulgråt leret sand. Dyregang Bund af fyldskifte. Gråt sand med trækul Gråbrunt let leret sand iblandet trækul X29 Flint, X30 Jordprøve Diamete r cm Dybde cm Grube Bund af moderne 60 7 Bemærkninge r 41

42 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund 2 stolpe. Blandet lyst gråt og mørk gråt sand/ leret sand. Ser moderne ud. 20 Grube 3 20 Stolpehul 4 20 Tagbærende 5 stolpehul 20 Firstolpe 6 anlæg 20 Treskibet 7 langhus 20 Hus og 8 hegnsgrøft A) Lyst gråt og mørkt gråt sandleret sand sammenblandet. Lag B) Mørkt gråt leret sand med en del vandrette tynde lag af hvidt sand. C) Mørnet stykke tegl. D) Som C. Gruben må derfor være af nyere datering. Skal muligivs ses i sammenhæng med de nærtliggende teglovne. Lys grå og mørk gråbrun blandet heterogent leret sand med enkelte trækulspletter Ej snittet A152, A153, A154, A155 Med delvist bevaret Tagbærende væggrøft. Dateres stolper: A110, til tidligt førromersk A111, A122, jernaæder A124, A126, A127, A131, A205, Indgangsstolpe r: A117, A118, Væggrøft: A112, A123, A128 Hegnsgrøft: A10, A11, A5, A6, A12 og A13. Væggrøft Diamete r cm X31 Jordprøve Dybde cm Bemærkninge r 42

43 Anlægsliste A nr Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diamete r cm Dybde cm Bemærkninge r A31, tagbærende stolpehul A Hegnsgrøft 9 21 Treskibet 0 langhus A98, A100, A101 Genstandsliste Genstandsliste X nr Materiale Objekt Beskrivelse Antal Vægt Kontekst Naturvidenskab stk Gram 1 jordprøve Jordprøve Jordprøve til flotering. 1 liter er floteret. Heraf er der fremkommet 3,2 gram trækul. 2 Jordprøve Jordprøve Jordprøve til flotering. 2 liter er floteret. Heraf er der fremkommet 4 gram trækul. 3 Keramik Keramik Tre sideskår fra grube. Disse var gråsortbrændte. Skal formentmligt henføres til yngre bronzealder eller ældre jernalder 4 Jordprøve Jordprøve til flotering. Heraf er der floteret 2 liter jord. Heraf er der fremkommet 1,7 gram trækul og recente rødder. 5 Keramik Keramik fire sideskår, to med madskorpe. Heraf er et skår pakket sammen med de øvrige madskorpeskår i køleskabet. Rødbrændt med relativt fin magring. 6 Jordprøve Jordprøve Jordprøve til flotering. 2 liter jord er floteret. Heraf er der fremkommet 35,4 gram 0 0 A5 0 0 A6 3 49,2 A A17 lag b 4 37,9 A18 lag a 0 0 A18 lag b 7 Keramik Keramik Keramik, mulig skår fra jydepotte, 1 15,9 A22 8 Jordprøve Jordprøve Jordprøve til flotering. 2 liter jord er floteret. Heraf er der fremkommet 1,3 gram trækul. 9 Keramik Keramik Sideskår, med delvis bevaret gennemboring. Stykket er gråbrændt og finmagret 0 0 A16 lag b 1 10,8 A15 43

44 Genstandsliste X nr Materiale Objekt Beskrivelse Antal Vægt Kontekst Naturvidenskab stk Gram 10 Jordprøve Jordprøve Jordprøve til flotering. 2 liter jord er floteret. Heraf er der fremkommet 15,7 gram trækul. 11 Keramik Keramik Sideskår, rødbrændte. Enkelte med hvad der ligner madskorpe. Relativt finmagret. Skal nok henføres til yngre bronzealder eller ældre jernalder 12 Keramik Div. Skår Der er formentligt tale om et lerkar, hvor der er lavet pindstik på buen i et uensartet mønster. Godset er rødbrændt udenpå og skærven er grå. Randen er ikke fortykket og lettere udsvajet. Der er formentligt tale om et kar, som skal henføres til ældre førromersk jernalder. 13 Flint Mikroflækkeblok Lettere konisk mikroflækkeblok. Delvist kortexdækket og med lige platform. På platformen ses slagmærker. Stykket må være havnet sekundært i gruben, som dateres til ældre jernalder. 14 Jordprøve Jordprøve Til flotering. 2 liter er floteret. Heraf er der fremkommet 2,9 gram trækul. 15 Jordprøve Jordprøve Til flotering. 2 liter er floteret. Heraf er der fremkommet 0,9 gram recente rødder og trækul. 16 Keramik Sideskår Med beklaskning og lidt brændt madskoper 17 Keramik Randskår, og skår fra fad Førromersk jernalder? Lettere udsvajet randskår. Sort - grå brændt. Et af stykkerne stammer formentligt fra et fad med et sildebenslignede mønster. 18 Keramik Keramik Af minimum 2 kar. Et lille kar og et større kar. Af det lille kar er der to randskår og et bundskår. På disse skår sidder en del madskorpe. Randen er flad med en lettere fortykket front. Dateringen er formentligt yngre bronzealde / ældre førromersk jernalder 0 0 A ,2 A A28 lag b 1 18,5 A A A A60 fra fladen A A67 lag c 44