Som P.S. til denne oplevelse kan jeg kun anbefale, at alle bør have mindst en faglig eller juridisk bisidder ved kontroller.

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 20. september 2013 Uge 38 Scener fra et kontrolbesøg Tirsdag d. 17. september var Jakob Tilma, Bjarne Nigaard og jeg bisiddere ved et kontrolbesøg hos et af vore medlemmer. Asger Møller Madsen har eksponeret sig selv i medierne ved at fortælle, at han gøder efter ligevægtsprincippet. Det kunne se ud som om, NaturErhvervstyrelsen ikke kunne det sidde overhørig, og Asger var derfor trukket ud til stikprøvekontrol. Asger skulle stille sig til rådighed for kontrollanterne med kryds inden for alle mulige områder, og da kontrollanterne dukkede op, meddelte de tilmed, at der også var tale om et uvarslet pesticidkontrol. Så der var lagt op til det helt store blodbad. For kontrollanterne kan altid finde et eller andet at klippe landmanden tre procent i støtte for, lige meget hvor godt landmanden gør det. Kontrollér din kontrollant At det alligevel ikke skete, skyldes ganske enkelt et par forholdsregler, der er værd at skrive sig bag øret. Vores chefjurist skrev, et par dage før kontrollen, til kontrollanterne og bad dem svare på en række spørgsmål. Blandt andet om hjemmel. Kontrollanterne nåede ikke at svare på spørgsmålene og havde ej heller svar ved starten af kontrollen. De var tydeligt utilpasse ved situationen. Man kan sige at rollerne var byttet om. Det medførte, at kontrollen var relativt hurtigt overstået. Den efterfølgende pesticidkontrol forløb også relativt gnidningsløst. Dog med debat omkring kontrollanternes instruks fra Nyropgade (NaturErhvervstyrelsens hovedkontor i København). Få en bisidder Kontrollanterne havde uden tvivl aldrig oplevet noget lignende, og både det, at forarbejdet var gjort og at vi sad der og observerede, havde en god effekt. Mødet foregik i god tone og i gensidig forståelse. Faktisk udtalte kontrollanterne, at de også synes, at det var en god ide med én bisidder. Tre bisiddere, hvoraf en var jurist og en anden journalist, var nok ikke det, de synes bedst om. Men som sagt i en god tone. Som P.S. til denne oplevelse kan jeg kun anbefale, at alle bør have mindst en faglig eller juridisk bisidder ved kontroller. Kontrollen var også en aha-oplevelse for vores jurist. Han var lettere rystet over den mangel på retlig baggrund, som hersker i forhold til kontrollen af danske landmænd. Kontrollanterne er ikke onde mennesker. Men de indberetninger, som de foretager, tror jeg ikke helt, de kender konsekvensen af.

2 Rådgivende kontrol Under vores møde talte vi om, hvorfor der ikke er en grad af rådgivning i kontrollen? Hvorfor falder hammeren første gang? Hvorfor gives der ikke en advarsel, med påbud om at bringe tingene i orden, inden et opfølgende besøg? Dette kendes blandt andet fra Arbejdstilsynet og fødevarekontrollen. Vi har aftalt med rådgivningscentrene, at vi ikke må lave rådgivning. Den står de for, lød svaret. Ok, et tilsvarende svar modtog jeg ved et møde med cheferne hos NAER sidste år. Så der må jo være noget om det. I så fald er der noget, der trænger gevaldigt til at blive rettet op på. Med 367 forskellige regler, der kan udmønte sig i et træk i EU-støtten, ligger der godt nok en opgave og venter på Rådgivningscentrene. Ingen vindere I tirsdag kom så resultatet af slagteriarbejdernes afstemning. Resultatet var trist, men forventeligt. Det er ikke slagteriarbejdernes opgave at redde dansk slagtesvineproduktion. Det skal vi selv, sammen med politikerne. Jeg havde håbet på, at slagteriarbejderne havde parkeret tilbuddet, som en joker, der kunne smides på bordet, sammen med en lettelse af rammevilkårene. Nu der den mulighed udtømt, på grund af Danish Crowns ledelse amatøragtige optræden. Egoisme og uduelighed har endnu en gang ødelagt en gunstig mulighed for at få landbrugets rammevilkår i spil. At skyde sig selv i foden Apropos amatøragtig optræden, så havde jeg da nær fået kaffen galt i halsen, da jeg hørte i Radioavisen torsdag morgen, at Videncentret for Svineproduktion (VSP) havde lavet en undersøgelse, der viste at 25 procent af de danske grisesøer og 11 procent af slagtesvinene har mavesår. Hvem arbejder Videncentret for? Det får mig til endnu en gang at stille spørgsmålet: Hvem arbejder Videncentret for? Er det Videncentrets opgave at udsende den slags historier? Hvorfor anvendes resultatet ikke internt, som baggrund for at løse problemet, i stedet for at udbasunere det i æteren? Er disse mennesker, som vi alle betaler løn til, slet ikke klar over, hvor skadelige disse udmeldinger er? Ikke en opgave at påpege problemer, men at påpege løsninger Skulle VSP ikke hellere hjælpe landmændene med at løse opgaven? Eller være efter de foderstoffirmaer, der finformaler foderet, så der er for lidt struktur i det? At svinene får mavesår, er ikke kun et etisk og dyrevelfærdsproblem. Det er også et økonomisk problem, der skal løses. Vi skal have skabt en ordentlig

3 økonomi i svineproduktionen. Det gøres ved, at vi får samme rammevilkår som tyskerne. Det er pinligt og ydmygende for danske svineproducenter, at de skal leve under så skrappe forhold, at grisene heller ikke trives. Landsforeningen for Svineproducenter gør det rigtige, de tager ansvar og kommer med løsninger Citat fra netop udsendt medlemsbrev (ugefax 38): Mavesår 11 % mavesår hos slagtesvin og 25% hos søer, det er en møghistorie, som har en anden tyngde end flere af de andre tilbagevendende debatter. Hvis vi ikke agerer, ender vi i den samme gryde som da overskriften hed skuldersår. Problemet er størst hos søerne, og der bør vi kunne komme længere ned. Hjemmeblanding giver færre mavesår end færdigfoder. Groft formalet er bedre for maverne end fint formalet. Strøelse har en meget begrænset effekt. Hvis man er hjemmeblander, bør man indrette sig, så man kan formale grovere til søerne end til smågrise og slagtesvin. Pelleteret foder giver større udfordringer, men foderstofbranchen tilbyder også forskellige løsninger, som melfoder og ekspandat etc., der kan gribes til, hvis man har et problem. Udgangspunktet inden man griber til kostbare løsninger er dog at finde ud af, om man har et problem. En USK-undersøgelse af et tilstrækkeligt antal maver koster et par tusinde, og det kan jo være et sted at starte. Frekvensen af mavesår skal vi selv have reduceret, for ellers kommer politikerne og hjælper os, og deres løsningsforslag har vi sædvanligvis ikke råd til. Det er den rette måde at løse udfordringer på, i stedet for at udbasunere problemerne i pressen. 25 procent til NaturErhvervstyrelsen Det næste du læser, tror du nok ikke på. Men det er faktisk sådan, at NaturErhvervstyrelsen må indkræve 25 procent af de beløb, der hentes ind via krydsoverensstemmelse (KO) til dækning af administrative omkostninger. Og de ikke bare må. De gør det også. I 2012 indkasserede NAER 27 millioner kroner i krydsoverensstemmelse. Heraf kunne de så potentielt indkassere kr ,74, altså næsten syv millioner kroner. Det kan man immervæk aflønne en del kontrollanter for. Altså er kontrollen af danske landmænd blevet en pengemaskine for styrelsen. Det forklarer jo en del, gør det ikke? Hvad med betalingsrettighederne? Vi er for øjeblikket ved at undersøge, om det samme gør sig gældende inden for andre områder. For eksempel inddragelse af betalingsrettigheder, som det ind imellem nærmest virker, som om der er gået sport i. Tilsvarende reduktion af blokarealer og arealer, der ikke kan opretholdes støtte på, på grund af ukrudt eller

4 andet. Vi skal have sandheden frem. Hvorfor reagerer NaturErhvervstyrelsen så aggressivt over for ansøgerne? Ligger der en belønning til medarbejderne bag? Gud forbyde det! To forskere fra DCE under Aarhus Universitet har lavet et udkast til en ny regulering af landbruget. Allerede overskriften viser hensigten. Det er kun landbruget, der skal reguleres. Artiklen er deprimerende læsning, hvis man som landmand skal bruge den som udtryk for, hvad politikerne har tænkt sig at gennemføre. Det kunne gøres enkelt, med målesteder og analyser, efter forureneren-betaler-princippet, men forskerne har planer om en kortlægning af det danske landbrugsland, med henblik lokalisere robuste og sårbare landbrugsjorde. Man vil beregne hvor meget retention, der er fra hvert jordstykke og ud til fjorden. En meget kompliceret og omfattende opgave, der endda ingen sikkerhed giver, for at det virker efter hensigten i praksis. Der er behov for en ganske stor forskningsmæssig indsats! Der er behov for en ganske stor forskningsmæssig indsats, før det er muligt at beskrive alle disse faktorer ud fra sikre data og visen, så de kan anvendes i en reguleringssammenhæng! Hvorfor er det bare forudsigeligt at forskere ønsker dette? Efter forskernes opfattelse skal denne undersøgelse forløbe frem til og med 2017, hvor der herefter skal bygges videre på næste trin. Der arbejdes med hvilken skala vi kan opnå at regulere på. I det hele taget drejer det sig om at gøre tingene så komplicerede som muligt. Det virker som om forskerne arbejder ud fra devisen: Keep it complicated! It stedet for vores devise: Keep it simple! Den ny regulering skal bygge på målinger Der er ingen grund til at gøre noget kompliceret, som kan gøres enkelt. Det er kun et spørgsmål om at åbne de nedlagte målesteder før udløb til fjordene (recipienten). Og at analysere for de parametre, som er beskrevet i Fiskevandsdirektivet. Sværere og mere kompliceret er det ikke. Det er der selvfølgelig ikke meget arbejde til forskerne i. Men hvis de kommer til at mangle arbejde, skal jeg da gerne komme med nogle forslag. En ny regulering skal selvfølgelig omfatte hele samfundet og ikke kun landbruget. Vi skal have reguleret på alle miljøfremmede stoffer i vores vandmiljø. Nitrat er det eneste naturlige stof i vandet. Det har altid været der og gør tilsyneladende ingen skade. Så hvorfor kun fokusere på det? Akklimatisering i Klimadebatten Under denne overskrift skriver direktør i Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Henrik Zobbe, at instituttets arbejde bygger på den naturvidenskabelige forskning. Og kommenterer i den forbindelse: Dette arbejde fungerer normalt godt, men det må konstateres, at der har været tilfælde, hvor de naturvidenskabelige data har vist sig utilstrækkelige. Om dette skyldes manglende fleksibilitet, dårlig planlægning eller en fejlslagen prioritering, skal jeg ikke gøre mig klog på, men noget skal der gøres fremadrettet. Jeg kan kun give Henrik Zobbe ret i denne konstatering, som jeg endda vil kalde en underdrivelse. Hvor længe har vi råd til at føde på forskere, der laver arbejde, der ikke kan bruges til noget?

5 Afstemmer Landbrug & Fødevarer med forskerne? Når man hører tidligere minister Henrik Høegh eller Martin Merrild udtale sig, er de af samme opfattelse som forskerne i DCE. Det gælder om at lokalisere robuste og sårbare jorde. Der er efter min overbevisning ingen tvivl om, at der sker en udveksling af synspunkter og en afstemning af holdninger. Jeg vil advare mod at bevæge sig ud af denne bureaukratiske og ufaglige vej. Der er brug for, at vi mødes i landbruget og afstemmer strategien omkring den ny regulering. Opfordringen og invitationen er hermed videregivet. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at lave et udspil sammen med Bæredygtigt Landbrug. Vi har behov for en trepartsforhandling mellem L&F, BL og Fødevareministeren. Forskernes forslag til en ny regulering skal skydes ned hurtigst muligt. Vi skal have en ny regulering nu. Vi er klar. Jeg har lavet en fejl Direktør i Videncenter for Landbrug Carl Åge Pedersen (CÅL) har jeg gjort mig opmærksom på en fejl i vores regnestykke omkring Asger Møller Madsen. Fejlen blev fundet ved, at jeg kontaktede CÅL og spurgte til, hvorfor de dividerer protein med 6,7 for at finde optaget kvælstof? Jeg vidste, at faktoren var 5,7. CÅL kom tilbage med, at det var fordi, at der måles på tørstof (TS). Og eftersom der normalt er 15 procent vand i den tørrede vare, skulle protein ganges med 0,85. Jeg var usikker på, om min analyse af Asgers hvede var i tørstof. Jeg har nu fået bekræftet, at det er protein i tørstof, der er målt på. Derfor er mine tal for store. De skal ganges med 0,85. Der kommer også en rettelse i Effektivt Landbrug. Konklusionen er intakt Det ændrer nu ikke ved konklusionen, det gør bare optagelsen af kvælstof mindre. Ved tilførsel af de 219 kilo N har afgrøden optaget 206 kilo N. Hertil skal lægges forøget rodmængde, som jeg selvsagt ikke har tal på. Normalt gødet Ligevægt gødet Kvælstofniveau Kg/ Hektar Udbytte Pr. hektar Protein i Tørstof Optaget protein Kg pr. hektar Kor. for TS Bundet kvælstof i protein / ha. (prot/5,7) Halm pr. ha Kvælstof bundet i halm (6 kg N/tons) Kg/ha Samlet binding af kvælstof Kg/ha kg 10,0 % kilo 3 tons kg 11,9 % kilo 5 tons Forskel mellem tildelt og bundet i afgrøden Kg/ha. Hvad der til gengæld er interessant i regnestykket er, at når der også reguleres for samme faktor i det normalt gødede, er meroptagelsen af kvælstof stadig på 50 procent, ved tildeling af 37 procent mere kvælstof. Konklusion: Kvælstofbindingen er mindre end hvad jeg tidligere har skrevet, men konklusionen er den samme. Et forsøg af mange Som dokumentation for, at Videncentret ikke kom frem til samme resultat, som jeg gjorde, fremkom et gennemsnit af ni forsøg. Her var effekten af det ekstra kvælstof i gennemsnit lavere end i Asgers storskalaforsøg. Men der var forsøg, hvor effekten var tilsvarende. Mere kvælstof gør det ikke alene. For at afgrøden kan udnytte kvælstof, skal der være et potentiale til det. Disse forhold kender den enkelte landmand. Hovedparten af danske landmænd kan øge kvælstofoptagelsen som Asger og høste et større udbytte med bedre kvalitet. Men ikke alle. Der vil være eksempler, hvor jordens

6 potentiale ikke kan udnytte det ekstra kvælstof. Det ved landmanden bedst selv. Ingen tildeler mere kvælstof, end planterne kan optage. Kvælstof koster også penge. Hvad var baggrunden for forsøget? Det er vigtigt at gå tilbage til start og kigge på formålet med denne historie. Vi har en mand, der står frem og fortæller, at han har gødet 37 procent mere, end han plejer. Han lader en nabomark være normalgødet og sammenligner udbytte og protein. Udbytterne bliver vejet ind af vognmanden og jeg udtager kornprøver, tager dem med til Sjælland og får dem analyseret på et laboratorium. Efterfølgende offentliggør vi resultaterne i medlemsbrevet og i Effektivt Landbrug. Det var et storskalaforsøg, som støtter vores gødningssag. Det er et partsindlæg og vel at mærke et meget synligt et af slagsen. Der er intet, der ændres, hvis ikke der stilles spørgsmål og rettes kritik. Beklagelig fejl Det er selvfølgelig beklageligt, at jeg laver en sådan fejl.. Og det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg burde have vidst bedre. Vi har altid en aftale, om at alt skal kigge igennem af flere par øjne, inden det sendes ud. Men uanset hvor mange par øjne, der havde kigget denne igennem, var fejlen nok alligevel ikke blevet fundet. Orden i eget hus Landmanden er jaget vildt. Når han vågner om morgenen ved han, at han overtræder et eller flere krydsoverensstemmelseskrav i dag. Han ved bare ikke på forhånd hvilke! Det er den hverdag, vi har valgt at leve med (ellers havde vi vel lavet den om). Når det nu er dagsordnen på gårdene, er landmanden nødt til at forholde sig til dette. I Bæredygtigt Landbrug vil vi gøre, hvad vi kan for at få ændret på tingenes tilstand, men vi må erkende, at den opgave kan vi ikke p.t. løse alene. Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand tænker sig godt om og modvirker krydsoverensstemmelsessager. Vi kan ikke forudsige alle tænkelige situationer, men vi kan bruge den sunde fornuft. Stil dig selv nogle spørgsmål: Står mine sprøjtemidler sikkert og aflåst (af hensyn til tyveri). Har jeg styr på min vaskeplads, eller burde jeg fylde sprøjten i maskinhuset, uden risiko for punktkildeforurening? Er alle sprøjtemidler godkendte? Er der afløb i kemikalierummet og eller olierummet, skal afløbet fyldes op, så der ikke er risiko for afløb? Ofte vil det være en god ide at lade en planteavlsrådgiver gå ejendommen igennem, for at imødegå et træk i støtten, ved næste kontrolbesøg. En risiko for et træk på tre procent kan normalt så rigeligt betale for gennemgangen.

7 Ændret instruks Ingen kan vide sig sikker. Det der var godt nok ved sidste kontrolbesøg, er måske ikke godt nok denne gang. Det giver falsk tryghed, for kontrollantens instruks kan være ændret siden sidst. Vi kender ikke de interne instrukser i styrelserne og kan heller ikke få dem at vide. Vi kan forholde os til 1) hjemler, 2) regler, 3) love, 4) direktiver, 5) forordninger, 6) regulativer og 7) instrukser, men interne instrukser kan vi ikke stille noget op mod. Ord på jura Administrativ praksis Bekendtgørelse Cirkulære Direktiv (4) Fejlimplementeret Forordning (5) Grundloven Hjemmel (1) Betydning på dansk Udtryk der hos myndigheden betyder: Sådan plejer vi at gøre. Administrativ praksis er i udgangspunktet ikke en hjemmel, men bare en valgt arbejdsmetode. Den gør det samme som en lov, men den er underordnet loven. Typisk udpensler en bekendtgørelse mere detaljeret hvad loven mener med fx en bestemt sætning eller en bestemt paragraf. En intern ordre om at gøre arbejdet på en bestemt måde. Cirkulærer kan ikke indeholde hjemmel eller pligter, da de kun er interne. Hvis man skal rette sig efter noget, skal det være sendt offentligt ud, via Lovtidende. En slags lov, men bare udstedt af EU. For at den kan virke i Danmark, skal der være udstedt en dansk lov og/eller bekendtgørelse, der siger det samme. Hvis den danske lov/bekendtgørelse siger noget andet end direktivet, er loven/bekendtgørelsen fejlimplementeret, og derfor ikke gyldig. EU-reglen er blevet lavet/indført på en forkert måde i Danmark, i forhold til det EU mente. Også en slags lov, udstedt af EU. Virker på samme måde som direktiv, så se ovenfor. Den øverste lov i Danmark. Den laver rammen for al anden lovgivning i landet, og dvs. at alle andre regler skal holde sig indenfor den ramme som Grundloven udstikker. Ellers er reglerne ikke gyldige. Når en myndighed gør et eller andet, skal den kunne pege på en bestemt paragraf et sted i

8 lovgivningen, hvor der står, at myndigheden må gøre netop det, den gør. Den skal have lov til at gøre det. Dette kaldes at have hjemmel. En myndighed har pligt til på forespørgsel at oplyse om den konkrete hjemmel de bruger, så man kan tjekke om det passer, at de kan gøre det, de siger de må gøre. Instruks (7) Lov (3) Lovtidende Paragraf Regel (2) Regulativ (6) Stykke Vejledning En intern ordre om at gøre arbejdet på en bestemt måde. Instrukser kan ikke indeholde hjemmel eller pligter, da de kun er interne. Hvis man skal rette sig efter noget, skal det være sendt offentligt ud, via Lovtidende. En skrivelse der fastsætter reglerne indenfor et bestemt emne/område. Love skal overholdes af alle, når de er lovlige i forhold til Grundloven. Den avis/hjemmeside, som alle love og bekendtgørelser skal være trykt i, før de kan virke. Afsnit i en lovtekst En samlebetegnelse for de ting der står i love og bekendtgørelser, som man skal rette sig efter. Man kan derfor i udgangspunktet ikke kalde noget, der IKKE står i en lov eller en bekendtgørelse (fx i en vejledning) for en regel, da man ikke nødvendigvis skal rette sig efter dette. Også en slags intern ordre. Virker på samme måde som cirkulære og instruks, så se ovenfor. Bestemt linje i et afsnit i en lovtekst Myndighedernes forsøg på at oversætte love og bekendtgørelser, så det kan hjælpe borgeren til at forstå dem. Vejledninger kan IKKE indeholde en hjemmel, og de kan heller ikke indeholde en pligt for en borger, for vejledninger er som ordet siger kun vejledende, og noget en myndighed selv synes. Men hvis vejledningen fortæller rigtigt om hvad man skal gøre, for at overholde en lov eller en bekendtgørelse, er vejledningen selvfølgelig god nok. Det er dog stadig loven eller bekendtgørelsen man skal overholde, ikke vejledningen.

9 Vis mig dit regnskab Vi arbejder stadig på at få den opsættende virkning i gødningssagen, og vi har stadig brug for regnskaber, der kan hjælpe med at tydeliggøre sagen for en dommer. Jens E. Jørgensen, som har en fortid som afdelingsleder i en foderstofvirksomhed, fortsætter med at kontakte en række mennesker med henblik på at indhente regnskaber til fordel for at få den opsættende virkning. Det skal nok lykkes med fælles hjælp. Tak for donationer og opbakning Vi får megen ros. Det er vi glade for. Jeg tror, det er med til at motivere os og holde gejsten oppe. Vi bliver ofte spurgt, hvordan vi kan bevare optimismen, når der er så meget, der går landbruget imod? Jeg tror det er lige som at spise en elefant. Man tager en lille bid af gangen, og prøver at undgå at fokusere på hele elefanten. Eller som når man bygger et hus. Man tager en sten ad gangen. God weekend. Nu har vi fået delvist ret hjælp os til at få ret med resten. Venlig hilsen Vagn Lundsteen