Kære Ældreråd. Hermed fremsendes referat fra mødet i dag den 11. oktober. Venlig hilsen. Pia Therkildsen. Teamleder

Transkript

1 From: Pia Therkildsen Sent: 11. oktober :04 To: Annette Valentin Arne Fischer; Bengt Andersen; Bibi Jane Back; Birgith Breinholt; Dorte Karen Margrethe Poulstrup Hanne Lise Richter Jørgen Linnemann; Jørgen Villiam Behrentzs; Karen Lis Jensen Karen Margrethe Mortensen; Ole Sørensen; Ulla Marie Blankensteiner Cc: Kirstine Kejser; Helle Henriksen; Camilla Holmgreen Madsen; Annette Secher; John Andersen; Luise Godsk Høgh; Birgitte Hvilsom; Hanne Krogsgaard Hansen Subject: Referat Ældrerådsmøde den 11. oktober Attachments: _referat.pdf Kære Ældreråd Hermed fremsendes referat fra mødet i dag den 11. oktober. Venlig hilsen Pia Therkildsen Teamleder Ældre- og Handicapforvaltningen Direktørens sekretariat Storemosevej Vodskov Mobil: therkildsen@aalborg.dk 1

2

3

4

5 Side 4

6 Side 5

7 Side 6

8

9 Kort orientering om nyt fra lokalrådene, arbejdsgrupperne, samt nyt fra de enkelte forvaltninger efter gennemlæsning af referater: AKA (Aalborg Kommunes Aktionsgruppe) og følgegruppen vedr. landdistriktspolitikken Arne Fischer Dit Blad Jørgen Linnemann Bibi Jane Back Dorte Karen Margrethe Poulstrup Madsøjlen Jørgen Behrentzs Bengt Andersen Ulla Marie Blankensteiner Klagedialoggruppen Birgith Breinholt Nielsen Karen Margrethe Mortensen Anette Valentin Rehabilitering Aalborg Birgith Breinholt Nielsen Demensplejehjem Hanne Richter Forebyggelse af fald Jørgen Behrentzs Demensalliance Ulla Marie Blankensteiner Ensomhedsprojektet Jørgen Linnemann Jørgen Behrentzs Køkkenprojekt Hanne Richter Rehabiliteringscenter Ulsted Birgith Breinholt Nielsen Arne Fischer Vedligeholdende træning Hanne Richter Byggeri af nyt plejehjem i Klarup Arne Fischer Undervisning af frivillige Arne Fischer Anette Valentin Side 8

10 Lollandshus Hanne Richter Udbud af nødkald Bengt Andersen Referater fra de politiske udvalg: Sundhed- og Kulturforvaltningen: Ole Sørensen og Jørgen Linnemann By- og Landskabsforvaltningen: Arne Fischer og Hanne Richter Skoleforvaltningen: Jørgen Behrentzs og Dorte Karen Margrethe Poulstrup Miljø- og Energiforvaltningen: Anette Valentin Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen: Bibi Jane Back Ældre- og Handicapforvaltningen: Anette Valentin og Birgith Breinholt Nielsen Side 9

11 Side 10

12 Side 11

13

14 Sagsbeskrivelse Kvalitets- og Innovationsenheden har i samarbejde med Myndighedsafdelingen ført tilsyn med leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i henhold til Serviceloven 151, som siger, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 83a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser, og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Tilsynene, både ved borgerne og ved leverandørerne, er tilrettelagt og gennemført jf. Aalborg Kommunes tilsynspolitik for hjemmepleje. Tilsynet i 2017 har været ganske særligt, idet det er sidste år, hvor Aalborg Kommune kører efter Servicelovens Godkendelsesmodel, dvs. den model hvor enhver kan søge om at blive leverandør af 83- ydelser. Fra 1. maj gik Aalborg Kommune (efter udbud) over til en model, hvor vi nu kun har 5 store leverandører af pleje/praktisk hjælp mod en størrelsesmæssigt blandet skare på ca. 10 i En anden forskel er, at samtlige leverandører fra 1. maj 2018 skal kunne levere både personlig pleje, praktisk hjælp, opgaveoverdragne sygeplejeydelser og rehabilitering. Tilsynsrapporten for 2017 skal nødvendigvis ses i det lys, at mange af de leverandører, der er ført tilsyn med og som er nævnt i rapporten, ikke længere er leverandører i Aalborg Kommune. Tilsynet i 2017 er ført med alle leverandører af hjemmepleje, som er godkendt af Myndighedsafdelingen. Tilsynet er udført som stikprøvekontrol ude i borgernes hjem med fokus på om borgerne modtager den hjælp, de er bevilget og om hjælpen leveres jf. kvalitetsstandarden. Herudover har der været tilsyn ude hos de leverandører, der leverer personlig pleje. Formålet med tilsyn ude ved leverandørerne er at følge op på om der i tilrettelæggelsen af arbejdet er sammenhæng mellem visiteret tid og medarbejdernes arbejdstid, samt om der er taget højde for eks. transporttid mellem besøgene hos borgerne. Desuden er der taget stikprøver på, om medarbejdernes uddannelsesniveau og løn og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med leverandørkravene. Resultaterne af tilsynene Tilsyn ved borgerne Borgerne modtager generelt den hjælp de er visiteret til, uanset om det er madservice, praktisk hjælp eller personlig pleje. Hovedparten af borgerne oplever at tiden overholdes, hvilket vil sige at medarbejderne kommer til aftalt tid, og bliver tiden ud hos borgerne, og at der gives besked ved ændringer i leveringstidspunktet. Borgerne oplever, at hjælpen leveres af dygtige, venlige og omsorgsfulde medarbejdere, der ved hvad der skal laves. Det giver tryghed. Flere medarbejdere af praktisk hjælp beskrives som guld værd. Hovedparten af borgene er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpen og måden den leveres på. Men der er flere borgere, særligt blandt modtagere af personlig pleje, som er utilfredse med levering af hjælpen. De utilfredshedspunkter der er fremkommet, særligt ved levering af personlig pleje er, at der kommer for mange forskellige medarbejdere, manglende overholdelse af leveringstidspunktet og manglende besked ved ændring af tidspunktet for levering. Det har i flere tilfælde fået borgerne til at skifte leverandør eller overveje det. Enkelte borgere der modtager personlig pleje oplever at medarbejderne virker fortravlede, og de involverer borgerne heri. Medarbejderne tager ikke altid fodtøj og overtøj af, inden de hjælper borgeren. Enkelte har oplevet, at medarbejderne ikke bærer uniform og synlig legitimation. Ved tilsynet er det konstateret, at borgerne ser ud til at modtage den hjælp, de er visiteret til. Nogle leverandører har fået flere bemærkninger end andre. 2/3 af leverandørerne er gået helt fri af kritikpunkter fra borgerne. Det er flere end i 2016, hvor niveauet var godt halvdelen af leverandørerne. Tilsyn ved leverandørerne af personlig pleje Side 13

15 Tilsynene ude ved leverandørerne viste, at der overordnet er styr på tingene og at leverandørkravene stort set efterleves. Ved et par leverandører var der opfølgning mht. kørelisterne, og ved en enkelt leverandør opfølgning i forhold til ansættelseskontrakterne og uddannelsesbeviser. Der er efterfølgende fulgt op på kørelisterne, og medarbejderne der manglede den fornødne uddannelse i rengøring, er tilmeldt AMU kurset. Oplyst om at ansættelseskontrakterne er bragt i orden i forbindelse med at leverandøren har indgået overenskomst for alle medarbejdere. Der ses umiddelbart en sammenhæng mellem de oplevelser, som borgerne har af tidspunktet for levering af hjælpen og det der fremgår af kørelisterne. Ligeledes ses det, at hvor der ikke er indlagt køretid konkret mellem borgerne, ofte er der hvor borgerne oplever afvigelser i leveringstidspunkterne og ikke altid ved hvornår hjælpen leveres. Resultaterne fra tilsynsbesøgene vil blive brugt i det fremadrettede samarbejde med leverandørerne. I de tilfælde hvor der har været konkrete kritikpunkter ud over de overordnede konklusioner, er der fulgt op over for den respektive leverandør. Bilag 1: Tilsynsrapport 2017: Tilsyn med leverandører af hjemmepleje personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalget Ældrerådet orientering Side 14

16

17 Bilag 1 Tilsynsrapport Tilsyn med leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i Aalborg Kommune. Side 16

18 Indhold Indledning... 3 Formålet med tilsynet hos borgerne og ude ved leverandørerne samt tilsynsmetoden... 3 Tilsyn ude hos borgerne... 3 Tilsynsmetoden... 3 Repræsentativt... 4 Antal leverandører og ændringer i leverandørkredsen... 5 Tilsyn ude hos leverandørerne... 5 Resultaterne fra tilsynene... 6 Modtager borgerne det de er visiteret til, og levering af hjælpen... 6 Madservice... 6 Praktisk hjælp... 6 Personlig pleje... 7 Hvad får borgerne til at skifte leverandør?... 8 Særligt i Tilsyn ude hos leverandørerne... 9 Konklusion Hvad bruges resultaterne af tilsynene til Tilsyn fremover Side 17

19 Indledning Aalborg Kommune har i henhold til Lov om Social Service (SEL) 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver jf. SEL 83 og 83 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser, og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Ældre og Handicapforvaltningen har siden 2010 ført systematisk tilsyn med alle leverandører af hjemmepleje, der leverer personlig pleje, praktisk hjælp og mad. Tilsynene er tilrettelagt og gennemført jf. Aalborg Kommunes tilsynspolitik for hjemmepleje. Det foregår som stikprøvekontrol ude hos borgerne, og ved tilsyn ude hos leverandørerne af personlig pleje og praktisk hjælp. Ved klager eller henvendelser om uregelmæssigheder i den leverede hjælp, følges der op på sagen over for leverandøren. Ved madleverandører føres der ikke tilsyn hos leverandørerne, idet fødevarestyrelsen her har tilsynsforpligtelsen. Formålet med tilsynet hos borgerne og ude ved leverandørerne samt tilsynsmetoden Tilsyn ude hos borgerne Formålet med tilsynet ude hos borgerne er, at sikre at de leverede ydelser personlig pleje, praktisk hjælp og madservice er i overensstemmelse med de ydelser, som borgeren er visiteret til, og dermed har krav på, samt at den leverede hjælp er jf. kvalitetsstandarden for hjælp i hjemmet. Fokus i tilsynet er ikke på den enkelte medarbejder, men på leverandøren og de ydelser som borgerne modtager. Tilsynsmetoden Tilsynet er baseret på besøg i udvalgte borgeres hjem (stikprøvekontrol), hvor en medarbejder fra Kvalitets- og Innovationsenheden gennemfører interview med borgeren. Samtalen tager udgangspunkt i en spørgeguide, og kombineres med observationer af kvaliteten af den udførte hjælp. Spørgeguiden er udarbejdet med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandard, og borgeren er bl.a. blevet spurgt om: Hvad borgeren modtager hjælp til. Svaret sammenholdes med afgørelsen for den visiterede hjælp. Hvornår hjælpen leveres overholdelse af leveringstidspunktet. 3 Side 18

20 Hvor tilfreds borgeren er med måden hjælpen leveres på, herunder om det er faste medarbejdere, der kommer i hjemmet eller om der kommer mange forskellige medarbejdere Om der gives erstatningshjælp f.eks. rengøring i forbindelse med helligdage Mulighed for fleksibel hjælp (bytteydelser) Borgeren kontaktes telefonisk 1-2 dage forinden interviewet, for at sikre, at borgeren ønsker at deltage i tilsynet. Interviewet gennemføres i forbindelse med et besøg i borgerens hjem. Dette giver mulighed for ved selvsyn at konstatere om det umiddelbart ser ud til, at borgeren modtager den visiterede hjælp. Enkelte borgere er dog interviewet telefonisk, hvis de ikke har mulighed for at modtage et tilsynsbesøg. De telefoniske interviews er ikke optimale i forhold til ved selvsyn at konstatere, om borgeren ser ud til at modtage den bevilgede hjælp. De telefoniske interviews er inkluderet i undersøgelsen, da borgerens svar er vurderet til at være valide, idet borgeren umiddelbart ingen interesse har i at fortælle hvor tilfredse de er med hjælpen, hvis det ikke forholder sig således. Hvis et tilsyn ved borgeren giver anledning til afklaring eller opfølgning ved leverandøren, er borgeren efterfølgende kontaktet telefonisk af Tilsynet for en orientering om hvad der er sket i sagen, og for at sikre at evt. aftaler med leverandøren er overholdt. Repræsentativt Ved tilrettelæggelse af tilsynene hos borgerne tages der udgangspunkt i, at der føres stikprøvekontrol så alle leverandører bliver omfattet af tilsynet, samt at hele kommunen geografisk er repræsenteret. Leverandørerne (Attendo og Kommunen), som ind til 1. maj 2018 leverer hjælp i det oprindelige udbudsområdet 9200 og 9230, er også omfattet af tilsynspolitikken, og er derfor også en del af de beskrevne tilsyn. Som udgangspunkt er borgerne tilfældigt udvalgt blandt modtagere af hjemmepleje. Borgere, som pga. deres sygdom, eksempelvis svær demens eller terminale borgere, er som regel ikke omfattet af tilsyn. Der udvælges altid et antal stikprøver ved borgere, der skifter leverandør, evt. i forbindelse med at en leverandører lukker. I 2017 er i alt 98 borgere omfattet af tilsynet, og der er foretaget 199 stikprøvekontroller fordelt på 76 pleje-, 87 praktisk- og 36 madstikprøver. Leverandørerne, som både leverer personlig pleje og praktisk hjælp er undersøgt minimum fire gange fordelt på tre forskellige borgere. Madleverandørerne og leverandørerne af praktisk hjælp er undersøgt minimum tre gange. De leverandører der er undersøgt et færre antal gange er begrundet i, at de leverer hjælp til få borgere og for nogle leverandørers vedkommende, at kontrakten med Aalborg kommune ophørte inden tilsynene blev gennemført. 4 Side 19

21 Nogle leverandører er undersøgt mere end andre. Det skyldes i de fleste tilfælde tilfældigheder, men der er også leverandører der er undersøgt mere, idet konkrete henvendelser vedr. uregelmæssigheder og /eller at de første planlagte tilsynsbesøg har givet anledning til yderligere undersøgelser. Antal leverandører og ændringer i leverandørkredsen Leverandører godkendt til at levere: Antal godkendte leverandører januar 2017 (Kommunal og private) Antal der blev godkendt Antal der stoppede som følge af krav om sikkerhedsstillelse pr. 1.september 2017 Antal der har opsagt kontrakten Antal, der er gået konkurs Personlig pleje og praktisk hjælp * 0 Praktisk hjælp Madservice hvoraf 1 privat kun leverer mad uden udbringning 7** *1 blev opkøbt af en anden godkendt leverandør, ** 2 leverandører af varm udbragt mad blev godkendt til også at levere kølemad Tilsyn ude hos leverandørerne I følge Aalborg Kommunes tilsynspolitik skal leverandører, der leverer praktisk hjælp og/ eller personlig pleje til over 10 borgere have et tilsyn min. hvert 2. år. I 2017 har tilsynet omfattet leverandørerne af personlig pleje. Tilsynene ude ved leverandørerne blev gennemført ultimo Leverandørerne er blevet kontaktet ca. en uge før tilsynet. Formålet med tilsyn ude hos den enkelte leverandør er bl.a. at følge op på: Tilrettelæggelsen af arbejdet er der sammenhæng mellem den visiterede tid til borgerne og medarbejdernes arbejdstid. Er der afsat tid til kørsel mellem besøgene hos borgerne, pauser m.v. Leverandørens brug af CARE i forhold til disponering, indberetning af afvigelser m.v Medarbejdernes uddannelsesniveau, og løn- og arbejdsvilkår. Tilrettelæggelse af hjælp herunder opstart af hjælp ved ny borger Evt. fokuspunkter i forbindelse med tilsyn hos borgere eller håndtering af klager 5 Side 20

22 Resultaterne fra tilsynene Modtager borgerne det de er visiteret til, og levering af hjælpen Tilsynsbesøgene ude hos borgerne viser, at leverandørerne som hovedregel leverer den hjælp borgerne er visiteret til. Ved nogle af tilsynene møder vi medarbejderen, der leverer hjælpen. Det er i alle tilfælde en positiv oplevelse. Hjælpen bliver leveret rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens behov, og der er god omgangstone mellem borger og medarbejder. De samlede resultater fra tilsynene er som beskrevet nedenfor. Madservice Borgerne, med undtagelse af to, er meget tilfredse med maden. Det er uanset om der er tale om varm mad, kølemad eller frosne færdigretter, og om maden leveres hos borgerne eller om den serveres på en godkendt cafe (mad uden udbringning). Maden er veltillavet, varieret og smager godt. Borgerne, som ikke er tilfredse med maden, synes der mangler variation i grønsagerne, og maden ikke smager som hjemmelavet. Begge stopper med at få leveret mad. Tidspunktet for levering er vigtigt for borgerne, især for modtagerne af varm udbragt mad. Maden leveres til den aftalte tid, og enkelte borgere får maden leveret, mens vi er på tilsyn. Alle borgere får maden leveret i de fastsatte tidsrum jf. kvalitetsstandarden. Chaufførerne, der leverer maden, er flinke og hjælpsomme. De er behjælpelige med, at udfylde menu sedlen og sætte maden i køleskab eller fryser, hvis der er behov for det. To borgere oplyser, at det er svært at gennemskue opkrævningen for betaling af maden. Kontakt til leverandøren for om borger kan få en mere udspecificeret opgørelse. Praktisk hjælp Borgerne er generelt meget tilfredse/tilfredse med levering af den praktiske hjælp. Borgerne modtager den hjælp, de er visiteret til. Borgerne har en fast medarbejder til rengøring, hvilket de er meget tilfredse med. Borgerne fremhæver i den sammenhæng, at der bliver mere tid til rengøringen, da medarbejderen ved hvad der skal laves. Medarbejderne, der kommer i borgernes hjem, opleves som dygtige og hjælpsomme, og beskrives i flere tilfælde som guld værd. Leverandørerne overholder det aftalte tidspunkt for levering af hjælpen, ligesom de bliver hos borgerne den tid, der er visiteret. Som hovedregel giver leverandørerne besked ved forsinkelser. Jf. kvalitetsstandarden stilles der krav om besked ved mere end en halv times afvigelse. Flere borgere oplever, at de får besked selv 6 Side 21

23 ved langt mindre forsinkelser. Dette har stor betydning for borgerne, at de ikke venter forgæves. Flere af borgerne oplever, at leverandøren også giver besked, hvis den faste medarbejder eksempelvis har ferie. Det giver tryghed for borgerne, at de ved, når der kommer en anden end sædvanlig. Borgerne tilbydes erstatningshjælp hvis den faste rengøringsdag falder på en helligdag. Erstatningshjælpen aftales med borgeren god tid i forvejen, og borgerne oplever, at der så vidt muligt tages hensyn til deres ønsker om leveringstidspunkt. Borgerne har kendskab til muligheden for fleksibel hjælp jf. Servicelovens bestemmelser. Men flere oplyser, at de ikke gør brug af fleksibel hjælp i så høj grad som tidligere. Det skyldes, at tiden til rengøring er blevet reduceret og der nu kun er tid til det allermest nødvendige. Hvis der er tid til overs, spørger medarbejderen altid om der er andet, de kan hjælpe borgeren med. Ved opstart af hjælp har borgere oplevet, at der kom forskellige medarbejdere. Tre borgere oplyste, at afløserne ikke var klædt på til opgaven, og en enkelt havde private problemer, som hun involverede borgeren i. Tiden blev her ikke brugt på rengøring. Der blev taget kontakt til leverandøren, som straks tog hånd om sagen. Personlig pleje I de fleste tilfælde leveres hjælpen upåklageligt, og borgerne er meget tilfredse. Borgerne har en fast medarbejder og faste afløsere, når medarbejderen har fri. Det har stor betydning for borgerne, at der kommer så få som muligt, og at de oplyses om, når der kommer en afløser. Borgerne oplever, at medarbejderne er dygtige, venlige og omsorgsfulde, og de ved hvad der skal laves, når de kommer i hjemmet. Det giver tryghed. Medarbejderne kommer til den aftalte tid, og giver besked ved forsinkelser eller ændringer i leveringstidspunktet. Ved borgere, som modtager hjælp flere gange i døgnet, og alle ugens dage kan det naturligvis ikke undgås, at der kommer forskellige medarbejdere i hjemmet. Flere borgere oplever dog, at der kommer unødig mange forskellige medarbejdere ved personlig pleje. Det gælder også for borgere, som kun modtager hjælp i begrænset omfang eksempelvis til bad 2 gange om ugen. Flere borgere giver udtryk for, at det er grænseoverskridende at få hjælp til personlig pleje af én, som de ikke har mødt før. Det får enkelte til at takke nej til hjælpen, når der kommer en afløser. Der er borgere, som ikke har et fast tidspunkt for levering af hjælpen eller venter for længe på den personlige pleje, selvom de fra leverandøren har fået oplyst et leveringstidspunkt. Enkelte oplyser, at hjælpen leveres i løbet af formiddagen, hvilket vil sige at de kan vente hjælp mellem kl Borgerne siger, de kommer som vinden blæser. Dels er det længe at borger skal vente på hjælpen, og dels kan det besværliggøre eksempelvis påsætning af støttestrømper, da benene er begyndt at hæve. To borgere, der får hjælp flere gange i døgnet bl.a. til medicin på faste tidspunkter, oplyser at hjælpen ikke kommer som aftalt. Borgerne tager kontakt til leverandøren via nødkald. Men det varer længe inden hjælpen kommer. 7 Side 22

24 Flere borgere giver udtryk for, at medarbejderne virker fortravlede, når de kommer ind ad døren. Endvidere involverer de borgerne i, hvor travlt de har og fortæller af og til, at det skyldes dårlig planlægning fra kontoret. Borgerne synes det er synd for medarbejderne, at de skal løbe så stærkt. I enkelte tilfælde tager medarbejderne ikke fodtøj og overtøj af, inden hjælpen leveres. I de konkrete sager, blev der taget kontakt til leverandørerne, som straks fulgte op på sagen. Medarbejderne er ikke altid klædt på til hvilke opgaver, de kommer for at hjælpe med. Enkelte borgere oplever, at medarbejderne ikke bærer uniform eller synlige legitimationskort. Det giver utryghed ved borgerne. Borgerne har kendskab til fleksibel hjælp, men benytter det sjældent i forbindelse med personlig pleje. Borgerne oplyser, at de får hjælp til bad også når den faste badedag falder på en helligdag. Hvis borgerne ikke ønsker bad i helligdagene, flyttes aftalen i nær tilknytning hertil. Borgerne er generelt meget glade for medarbejderne, som de oplever som dygtige, venlige og omsorgsfulde. Tilsynet har ved selvsyn konstateret, at borgerne ser ud til at modtage den hjælp de er visiteret til. Hvad får borgerne til at skifte leverandør? Manglende overholdelse af leveringstidspunktet gentagne gange, manglende besked ved ændringer, for mange forskellige eller fortravlede medarbejdere, er irritationsmomenter for borgerne, og de væsentligste årsager til at borgerne skifter leverandør. Borgerne har gjort sig mange overvejelser, inden de skifter leverandør, idet de ofte er glade for medarbejderne og reelt gerne vil beholde dem. Ovenstående irritationsmomenter begrænser sig til kun at omfatte få leverandører. I begyndelsen af 2017 bliver Myndighedsafdelingen kontaktet af leverandør A, som oplyser, at der er en del borgere, som systematisk skifter over til leverandør B. Borgerne har indtil december 2016 modtaget hjælp fra leverandør C, der er gået konkurs. Ifølge oplysningerne opsøger medarbejdere, der tidligere var ansat ved leverandør C, borgerne og fortæller, at de igen kan komme i hjemmet, hvis de skifter til leverandør B. Sagen er grundigt undersøgt ved leverandøren og ved tilsyn hos borgerne. Sagen er findes ubegrundet. Borgerne oplyser, at de reelt gav leverandøren A en chance, for at få styr på planlægningen. Men da leveringen af hjælpen efter 1 1/2 2 måneder fortsat er meget ustabil, valgte de at skifte til leverandør B. Begrundelserne for skiftet er de ovenfor anførte irritationsmomenter. 8 Side 23

25 Særligt i 2017 På baggrund af et stigende antal konkurser, heraf flere i 2016, beslutter Ældre- og Handicapudvalget at indføre økonomisk sikkerhedsstillelse for alle leverandører med virkning fra september Samtidig bliver det besluttet, at gennemføre et udbud på pleje og praktisk hjælp, hvor der foruden den kommunale leverandør fremover kun skal være 2-4 private leverandører, der både skal levere pleje og praktisk hjælp. Kontrakterne træder i kraft pr. 1. maj I 2017 er flere borgere nødsaget til at skifte leverandør idet deres leverandør stopper som følge af kravet om sikkerhedsstillelse. Det er kontrollerede nedlukninger, hvor borgerne adviseres i god tid om at skifte leverandør. Endvidere igangsættes udbudsprocessen og ultimo 2017 bliver der indgået kontrakter med de 4 vindende leverandører. Tilsyn ude hos leverandørerne I 2017 er Kvalitets- og Innovationsenheden sammen med Myndighedsafdelingen på tilsyn ved leverandørerne, der leverer personlig pleje. Alle leverandører af personlig pleje leverer også praktisk hjælp. Inden tilsynet ved leverandøren tages der bl.a. kontakt til visitationen for at afklare om der er punkter, eks. indberetning af afvigelser, dokumentation m.v. der er vigtige at få drøftet med leverandøren. Der kan også være særlige fokuspunkter. De samlede resultater fra tilsynene er som beskrevet nedenfor. Indberetninger i omsorgssystemet CARE Leverandørerne benytter kommunens omsorgssystem CARE, til disponering, indberetning af afvigelser, dokumentation og afregning, som de skal jf. leverandørkravene. Alle leverandører benytter kørelister, dog ikke nødvendigvis kørelisterne fra CARE, hvilket der heller ikke er krav om. Baggrunden for at flere af leverandørerne har udarbejdet deres egne kørelister i stedet for at benytte kørelisterne fra CARE er, at de har private, dvs ikke-visiterede kunder, som også lægges ind på kørelisterne, og de private kunder kan naturligvis ikke registreres i kommunens CARE system. Arbejdstilrettelæggelse -kørelister: Der gennemføres 3 stikprøver ved hver leverandør, for at se om der umiddelbart er sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdstid, og de ydelser der skal leveres til borgerne. Endvidere påses om der er afsat øvrig tid til eksempelvis transport mellem besøgene hos borgerne. Ifølge de fremviste kørelister er der ved én leverandør ikke afsat øvrig tid på kørelisterne til køretid mellem borgerbesøgene Ved en anden leverandør er der enkelte kørelister, hvor der ikke i alle tilfælde er indlagt køretid mellem borgerbesøgene, men den samlede tid er umiddelbart til rådighed 9 Side 24

26 på planen. Ved en tredje leverandør, virker kørelisterne uoverskuelige, men ved nærmere gennemgang har leder og medarbejder styr på det. Leverandøren følger op på kørelisterne, og ved efterfølgende stikprøver er der rettet op på kørelisterne. Kørelisterne ved de øvrige leverandører giver ikke anledning til bemærkninger. Løn- og arbejdsvilkår Flere af leverandørerne har overenskomst med FOA /KA pleje Der er to leverandører, som ikke har overenskomst. Den ene leverandør har i flere år haft en lønaftale med FOA, men den er udløbet, og der arbejdes på en ny aftale med FOA. Den anden leverandør oplyser, at de tager udgangspunkt i fritvalgsoverenskomsten for området. Det er ikke skrevet ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter, og en gennemgang af ansættelseskontrakterne giver anledning til afklarende spørgsmål. Resultatet af gennemgangen af ansættelseskontrakterne forelægges myndighedschefen. Efterfølgende har leverandøren meddelt, at de har indgået overenskomst. Løn og arbejdsvilkår er dokumenteret ved stikprøver af min.3 medarbejderes ansættelseskontrakter. Medarbejdernes uddannelsesniveau Leverandørerne dokumenterer min.4 medarbejdernes uddannelsesniveau ved fremvisning af medarbejdernes uddannelsesbeviser. Der er tjekket uddannelsesbeviser for social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedshjælpere og AMU beviser eller serviceassistentbeviser for rengøringsmedarbejdere. Ved én leverandør er der to rengøringsmedarbejdere, der ikke har de fornødne kurser. De er efterfølgende meldt på rengøringskurser på AMU. Herudover er der ingen stikprøver, der giver anledning til bemærkninger. Opstart af ny borger Når en leverandør modtager en ny borger, tager de kontakt til borgeren for bl.a. at aftale tidspunkt for levering af hjælpen. Ved behov besøger de borgeren inden opstart af hjælpen. Det er oftest ved borgere, der modtager pleje flere gange i døgnet. I kontakten med borgere afdækker leverandøren samtidig hvilke kompetencer, der er behov for, så de kan finde den rette medarbejder til at levere hjælpen. Konklusion Tilsyn ved borgerne 10 Side 25

27 Borgerne modtager generelt den hjælp de er visiteret til, uanset om det er madservice, praktisk hjælp eller personlig pleje. Hovedparten af borgerne oplever at tiden overholdes, hvilket vil sige at medarbejderne kommer til aftalt tid, og bliver tiden ud hos borgerne, og at der gives besked ved ændringer i leveringstidspunktet. Borgerne oplever, at hjælpen leveres af dygtige, venlige og omsorgsfulde medarbejdere, der ved hvad der skal laves. Det giver tryghed. Borgere der modtager madservice og praktisk hjælp er meget tilfredse / tilfredse med hjælpen og måden den leveres på. Kun i ganske få tilfælde forholder det sig andersledes. Ved borgere, der modtager personlig pleje, leveres hjælpen upåklageligt i de fleste tilfælde. Men der er borgere, som er utilfredse med levering af hjælpen. De utilfredshedspunkter der er fremkommet er, manglende overholdelse af leveringstidspunktet gentagne gange, manglende besked ved forsinkelser eller ændringer af tidspunktet, for mange forskellige eller fortravlede medarbejdere. Borgerne oplyser, at det betyder meget for dem, at den personlige pleje leveres af få medarbejdere, Flere borgere giver udtryk for, at det er grænseoverskridende at få hjælp til personlig pleje af én som de ikke har mødt før. Det får enkelte til at takke nej til hjælpen, når der kommer en afløser. Flere borgere giver udtryk for, at medarbejderne ikke kommer til den aftalte tid og virker fortravlede, når de kommer ind ad døren. Borgerne siger, de kommer som vinden blæser. Ved tilsynet bliver det konstateret, at borgerne ser ud til at modtage den hjælp, de er visiteret til. Nogle leverandører har fået flere bemærkninger end andre. 2/3 af leverandørerne er gået helt fri af kritikpunkter fra borgerne. Det er flere end i 2016, hvor niveauet var godt halvdelen af leverandørerne. Tilsyn ved leverandørerne af personlig pleje Tilsynene ude ved leverandørerne viser, at der overordnet er styr på tingene og at leverandørkravene stort set efterleves. Ved et par leverandører er der opfølgning mht. kørelisterne, og ved en enkelt leverandør opfølgning i forhold til ansættelseskontrakterne og uddannelsesbeviser. Der blev efterfølgende fulgt op på kørelisterne, og medarbejderne der manglede den fornødne uddannelse i rengøring, blev tilmeldt AMU kurset. Oplyst om at ansættelseskontrakterne er bragt i orden i forbindelse med at leverandøren har indgået overenskomst. Der ses umiddelbart en sammenhæng mellem de oplevelser, som borgerne har af tidspunktet for levering af hjælpen og det der fremgår af kørelisterne. Ligeledes ses det, at hvor der ikke er indlagt køretid konkret mellem borgerne, ofte er der hvor borgerne oplever afvigelser i leveringstidspunkterne og ikke altid ved hvornår hjælpen leveres. 11 Side 26

28 Hvad bruges resultaterne af tilsynene til Erfaringerne med tilsyn er, at det er en god og udbytterig måde at få indblik i, hvordan den enkelte leverandør efterlever kvalitetsstandarden og leverandørkravene. Der kan hurtigt følges op over for leverandørerne, hvis tilsynene giver anledning hertil. Leverandørerne får konkrete tilbagemeldinger vedr. punkter fra tilsynene som har omhandlet dem. Resultaterne bruges fremadrettet i dialogen, med henblik på at udvikle og forbedre hjemmeplejen og skærpe fokus, således at uregelmæssigheder i den leverede hjælp minimeres, samt at sikre at kvalitetsstandarden og leverandørkravene efterleves. Tilsyn fremover Der vil også fremover blive ført tilsyn med, om de godkendte leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og mad leverer de ydelser som borgerne er visiteret til, og om det er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes kvalitetsstandarder og leverandørkrav. Tilsynene føres jf. Aalborg Kommunes tilsynspolitik godkendt af Ældre- og Handicapudvalget. 12 Side 27

29 Side 28

30

31 Drejebog til proces for møder i den styrede proces DNA Aalborg Senest opdateret Side 30

32 Kort om afvikling Tid Det forventes, at processen alt i alt tager ca. 60 minutter. - Indledning (5 min.) - Fortællingen om Aalborg i dag (25 min.) - Aalborg i fremtiden (25 min.) - Afrunding (5 min.) Ovenstående kan tilpasses individuelt i forhold til det enkelte møde og kendskabet til deltagerkredsen. Afvikling Afvikles af den forvaltning, der er ansvarlig for møderne. Grupper Alt efter antallet af deltagere på mødet, kan deltagerne inddeles i grupper af 5-6 personer, der giver bedre mulighed for drøftelse. Dataopsamling Der er i det efterfølgende anført forskellige muligheder for dataopsamling. Metoderne for dataopsamling kan tilpasses i forhold til kendskabet til deltagerkredsen. Materiale til rådighed: - Drejebog - Powerpoint DNA Aalborg - Wordskabelon til referat Indledning Baggrund Aalborg Kommune har gennemgået markante forandringer i de seneste årtier både befolkningsmæssigt, erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Udvikling kender vi til og vi fortæller hinanden om den. Men det opleves fortsat, at mange uden for kommunen ikke kender til udviklingen og derfor heller ikke ved hvilken kommune Aalborg er idag. Samtidig har der i efteråret 2017 været afholdt kommunalvalg, hvor borgerne har valgt et nyt byråd for perioden Det nye byråd er trådt til og skal sammen bestemme retningen for kommunens udvikling. Aalborg Byråd har derfor i fællesskab besluttet at igangsætte en visionsproces, kaldet DNA Aalborg. I den proces vil de høre borgernes synspunkter og holdninger til både hvad der gør Aalborg særlig og betydningsfuld, men også hvordan vi i fremtiden skal fastholde og udvikle kvaliteterne ved Aalborg Kommune. Processen er tilrettelagt med bred borgerinddragelse både på fysiske møder og online på facebook og kommunens hjemmeside. Så der er rig mulighed for, at alle, der ønsker at bidrage med input har mulighed for det. Når borgerne er blevet hørt, skal byrådet i arbejdstøjet og formulere den samlede fortælling om Aalborg Kommune og beslutte hvad visionen og pejlemærkerne for Aalborg Kommunes udvikling de næste mange år skal være. Dagens program I dag får I lejligheden til at drøfte og komme med jeres synspunkter og holdninger til, hvad fortællingen om Aalborg er i dag og hvad der skal være visionerne for fremtidens Aalborg. Det foregår i to runder, hvor der bliver tid til at gå i dybden med hvert af emnerne. Jeres synspunkter og holdninger vil blive skrevet ned og bragt videre sammen med alle de andre input, der kommer i processen. Til slut samles alle bidrag i en stor analyse, hvor der er muligt at se både hvad alle har svaret og ment undervejs i processen, men også hvilke emner og temaer, som flest har ytret sig om og hvilke holdninger, der har været hertil. Side 2/6 Side 31

33 Der findes ingen rigtige eller forkerte svar på dagens emner det er jeres meninger og holdninger, som vi gerne vil høre. Side 3/6 Side 32

34 Fortællingen om Aalborg i dag (ca. 20 minutter) Kort indledning om arbejdet med Aalborg i dag Aalborg Kommune har gennemgået markante forandringer i de seneste årtier både befolkningsmæssigt, erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Udvikling kender vi til og vi fortæller hinanden om den. Men det opleves fortsat, at mange uden for kommunen ikke kender til udviklingen og derfor heller ikke ved hvilken kommune Aalborg er i dag. Aalborg Byråd har derfor ønsket at høre borgernes holdninger, meninger og synspunkter i forhold til, hvad der er fortællingen af Aalborg Kommune i Hvad er det, som gør vores kommune speciel? - Hvad er det, vi fortæller om Aalborg, når vi sidder til konfirmationer, guldbryllupper og forretningsmøder ude i verden? - Hvad er det, som I synes er særligt og betydningsfuldt ved Aalborg kommune i dag og kendetegnede for Aalborg? Fortællingen er vigtig i sig selv, som grundforståelse og ift. at fortælle andre om det Aalborg vi kender, men det er også et vigtigt udgangspunkt for de drømme og ønsker, der skal være vores visioner for den fremtidige udvikling. Processen Hvert af nedenstående spørgsmål diskuteres for sig selv (selvom de selvfølgelig er sammenhængende). Ved de første spørgsmål tages der først en hurtig runde rundt om bordet, hvor alle siger deres umiddelbare tanker, hvorefter dialogen begynder. Ved de senere spørgsmål kan man godt gå direkte til dialogen. - Hvad kan I særligt godt lide ved at bo i Aalborg? Hvad synes I mindre godt om? - Hvad er I stolte af i/ved Aalborg? - Hvad fremhæver I, når I skal fortælle andre om Aalborg? - Hvordan tror du/i andre (folk uden for Aalborg) ser kommunen? - Hvad synes I om det andre tænker? (er det rigtigt, forkert, irriterende, en fordom, et skønmaleri) Hvad synes I selv er de vigtigste kendetegn ved Aalborg? Opsamling af data 1) Hver deltager skriver sin egne input på og aflevere dermed sin tilbagemelding online 2) Deltagernes input noteres i et samlet referat, der efterfølgende sendes per mail til lbs@aalborg.dk Andre former for opsamling af input vil også være muligt, så længe materialet i sidste ende kan sendes digitalt til ovenstående mailadresse. Side 4/6 Side 33

35 Aalborg i fremtiden (ca. 20 minutter) Kort indledning om arbejdet med Aalborg i fremtiden I efteråret 2017 blev der valgt et nyt byråd for perioden Byrådet har ønsket, i starten af deres periode, at sætte en samlet retning for den fremtidige udvikling af Aalborg Kommune. Og for at kunne gøre dette, vil de høre borgernes holdning til, hvad der skal kendetegne Aalborg Kommune i fremtiden. Det er vigtigt for Byrådet, at den nye vision skal fokusere på fremtidens muligheder frem for begrænsninger. Den skal skabe tillid til de politiske beslutninger og være langsigtet og anvendelig i det fremtidige politiske arbejde og i dialogen med borgerne. Visionen skal tage udgangspunkt i kernen af, hvad Aalborg er og Aalborgs fortælling, samt give retning for den fremtidige udvikling. Det er vigtigt at prøve tænke langt frem på hvilken udvikling vi ønsker for Aalborg i fremtiden. Og samtidig prøve at se bort fra eventuelle udfordringer på den korte bane og de praktiske problemer, som vi oplever her og nu. - Hvordan udvikler vi Aalborg Kommunes kvaliteter fremadrettet? - Hvilke pejlemærker sætter vi for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling? Processen Drøftelsen omhandler nedenstående 3 spørgsmål, som diskuteres hver for sig. - Hvad kendetegner det Aalborg, som I gerne vil bo/leve i i fremtiden? - Hvilke 3 områder/ting synes I kalder på forandringer/udvikling? Og hvorfor? - Hvilke 3 områder/ting synes I er vigtigst at bevare/værne om? Og hvorfor? Opsamling af data Der skrives referat fra drøftelsen på mødet, hvor de vigtigste pointer fastholdes. Der anvendes vedlagte skabelon til referat. Det endelig referat sendes per mail til lbs@aalborg.dk. Andre former for opsamling af input vil også være muligt, så længe materialet i sidste ende kan sendes digitalt til ovenstående mailadresse. Side 5/6 Side 34

36 Afrunding Tak for i dag og mange tak for jeres bidrag! Der afholdes i starten af september borgerworkshops med en række udvalgte borgergrupper, ligesom der i forvaltningerne gennemføres en række processer på møder ligesom dette. Alle bidrag, synspunkter, holdninger samles i en stor analyse, hvor der er muligt at se både hvad alle har svaret og ment undervejs i processen, men også hvilke emner og temaer, som flest har ytret sig om og hvilke holdninger, der har været hertil. Deltag gerne online og invitér andre til at deltage Processen er stadig i gang, så hvis du/i kommer i tanke om yderligere, der skal med i processen, er I meget velkomne til at vende tilbage og skrive mere. Tag også gerne del i debatten på Aalborg Kommunes facebook side. Og I må meget gerne opfordre andre til også at bidrage til processen med deres synspunkter og holdninger! Processen løber i september og oktober måned slutter af med et borgertopmøde den 10. november Side 6/6 Side 35

37

38 Side 37

39 Dagens program - Kort omkring DNA Aalborg - Fortællingen om Aalborg - Aalborg i fremtiden Side 38

40 Hvad er DNA Aalborg? Bred borgerinddragelse - På fysiske møder med borgerne og interessenter - Online på aalborg.dk og facebook - Stort borgertopmøde den 10. november 2018 Målet er en opdateret fortælling om Aalborg og en vision for fremtiden! Side 39

41 Fortællingen om Aalborg Aalborg Byråd ønsker at høre borgerne om hvad der gør Aalborg Kommune speciel! - Hvad er det, vi hver især fortæller om Aalborg, når vi sidder til konfirmationer, guldbryllupper og forretningsmøder ude i verden? - Hvad er det særlige og betydningsfulde ved Aalborg Kommune og hvordan kan vi fastholde og udvikle disse kvaliteter? Side 40

42 Spørgsmål til drøftelse - Hvad kan du særligt godt lide ved at bo i Aalborg? Hvad synes du mindre godt om? - Hvad er du stolt af i/ved Aalborg? - Hvad fremhæver du, når du skal fortælle andre om Aalborg? - Hvordan tror du andre (folk uden for Aalborg) ser kommunen? - Hvad synes du om det andre tænker? (er det rigtigt, forkert, irriterende, en fordom, et skønmaleri) Hvad synes du selv er de vigtigste kendetegn ved Aalborg? Side 41

43 Aalborg i fremtiden Prøv at tænke langt frem hvilken udvikling ønsker du for Aalborg i fremtiden? - Hvordan udvikler vi Aalborg Kommunes kvaliteter fremadrettet? - Hvilke pejlemærker sætter vi for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling? Side 42

44 Spørgsmål til drøftelse - Hvad kentegner det Aalborg, som du gerne vil bo/leve i i fremtiden? - Hvilke 3 områder/ting synes du kalder på forandringer/udvikling? Og hvorfor? - Hvilke 3 områder/ting synes du er vigtigst at bevare/værne om? Og hvorfor? Side 43

45 Tak for i dag Tak for i dag og mange tak for jeres bidrag! Gå gerne ind og skrive mere, hvis du kommer i tanke om noget efterfølgende Invitér gerne andre til at deltage med deres input! Side 44

46 Side 45

47 Side 46

48

49 Ældre og Sundhed indstiller til Ældrerådet og Handicaprådet at Forslag til Værdighedspolitik drøftes Sagsbeskrivelse I forbindelse med finanslov for 2016 blev det besluttet, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik for ældreplejen, hvori den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.m., der ydes efter Serviceloven til personer over pensionsalderen. Værdighedspolitikken skal udgøre den værdimæssige ramme for kommunalbestyrelsens overordnede mål og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Aalborg Kommunes byråd godkendte den nuværende Værdighedspolitik den 14. marts 2016 Jf. Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, skal kommunalbestyrelsen inden for det første år af en valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje, hvorfor nærværende sagsfremstilling er udarbejdet. Det anbefales at den nuværende værdighedspolitik videreføres og suppleres med det nye tema, som er beskrevet i bekendtgørelsen om værdighedspolitikker i ældreplejen - Pårørende Det nye tema vil blive tilføjet som et pejlemærke i den eksisterende Værdighedspolitik under overskriften Et seniorliv med aktivitet og sociale netværk Værdighedspolitikken omfatter følgende områder: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4. Mad og ernæring 5. En værdig død 6. Pårørende (Nyt område fra 2018) Pårørende - Forslag til tekst Vi vil tilbyde information, vejledning og støtte til pårørende. På Ældre- og Handicapudvalgets møde den 27. juni 2018 blev det besluttet ikke at videreføre Politik for Seniorliv grundet flere overlappende elementer. Ældrerådet skal i drøftelserne vurdere om der er taget højde for, at intensionerne i Politik for Seniorliv indgår i Værdighedspolitikken. Tidsplan Ældreråd behandling i FL: Behandling af høringsforslag Høringsperiode Høring i Ældreråd Høring i Handicapråd FMU behandling i FL: Værdighedspolitik med høringssvar ÆHU Behandling af Værdighedspolitik med høringssvar Aflevering af Værdighedspolitik til BF Værdighedspolitik behandles på Magistratsmøde Værdighedspolitik godkendes af Byråd Side 48

50

51 Forslag til værdighedspolitik Aalborg Kommunes værdighedspolitik tager afsæt i Ældre- og Handicapforvaltningens Vision Værdighedspolitikken består derfor af de samme værdier og pejlemærker som Vision Værdier: Værdighedspolitikken bygger på værdierne Nærvær, Ansvarlighed og Respekt, der kendetegner Aalborg kommunes samarbejde med borgeren og arbejdet med værdighed i ældreplejen. Nærvær er reel interesse for borgeren med tid, rum og ro i samværet. Ansvarlighed er, når aftaler overholdes, og vi ikke tager over, hvor borgeren selv kan. Respekt er, når vi hører og understøtter borgerens mangfoldige behov og ønsker. Vision og mission: Vi skaber fremtidens velfærd sammen med borgeren ved at: dyrke samarbejdsrelationer præget af nærvær, ansvarlighed og respekt skabe nye og banebrydende velfærdsløsninger være en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgeren finde nye veje til at sætte ressourcer i spil og til at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Forventningerne til et værdigt seniorliv er mangfoldige og forskelligartede, og de udspringer af det liv, den enkelte borger har levet. Og uanset hvilke valg borgeren træffer for sit seniorliv, så er det vigtigt, at valgene giver mening og indhold for den enkelte. Der skal være mening og indhold i seniorlivet, så borgeren oplever og føler, at der er noget at stå op til hver morgen. Værdighedspolitikken skal bidrage til et værdigt seniorliv, der fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. De følgende pejlemærker sætter nærmere retning for arbejdet med at realisere værdighedspolitikken. Et sundt seniorliv også når behovet for hjælp og pleje øges Et værdigt seniorliv betyder, at borgeren udvikler og vedligeholder de færdigheder og sociale relationer, som gør det muligt at være en aktiv og deltagende medborger. Pejlemærker: Borgeren som aktiv part Det skal være hensynet til borgeren, der driver vores udvikling af opgaverne. Borgeren skal opleve at være en del af en sammenhængende indsats på tværs af afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen og af forvaltninger i Aalborg Kommune. Tværgående samarbejde Vi vil udbrede de telemedicinske løsninger, vi ved virker. Vi vil undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data. Det skal sikre, at borgeren oplever et sammenhængende sundhedsområde. Det gode måltid Det gode måltid øger appetitten og dermed borgerens livskvalitet og sundhedstilstand. Vi vil sætte særligt fokus på måltidet og rammen omkring det for vores borgere på plejehjem, i eget hjem og på vores aktivitetscentre. Side 50

52 Kvalitet i sundhed Borgeren skal have nødvendige sundhedstilbud af højest mulig kvalitet og til tiden. Det skal praktiserende læger, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om. Gælder også kvaliteten i tilbud til fremme af mental sundhed. Et seniorliv med aktivitet og sociale netværk især når ens energi og netværk mindskes Der er brug for alle gode kræfter for at skabe et værdigt seniorliv med velfærd og mulighed for, at alle borgere kan deltage. Pejlemærker: Netværksdannelse Vi fremmer en selvstændig tilværelse for borgeren ved aktivt at involvere og engagere blandt andre pårørende, frivillige, netværk, organisationer og lokalmiljø sammen med borgeren. Vi modvirker ufrivillig ensomhed ved sammen med borgeren at genopbygge og vedligeholde meningsgivende netværk. Rehabilitering og habilitering Vi investerer i mennesker og yder situationsbestemt hjælp. I dialog med borgeren udformer vi aftaler om, hvilke rehabiliterende og habiliterende mål vi arbejder for at opnå sammen. De mål vi i fællesskab sætter, skal give god mening for borgeren. Livskvalitet i træning før pleje Træning før pleje bygger på borgerens naturlige vilje til at kunne selv. Vi ser det enkelte menneskes ønske til livskvalitet, og arbejder for, at den enkelte får en meningsfuld hjælp til selvhjælp. Vi styrker borgerens muligheder for at genvinde sin livskvalitet og fungere i hverdagen både fysisk, kognitivt og socialt. Pårørende Vi vil tilbyde information, vejledning og støtte til pårørende. Et seniorliv med værdighed og selvbestemmelse særligt når ens behov bliver sværere at formulere Velfærdsinnovation skal medvirke til at styrke borgerens selvbestemmelse og muligheder for at leve en selvstændig og værdig tilværelse. Pejlemærker: En lettere hverdag med teknologi Vi vil fortsat understøtte det gode, selvstændige liv, hvor borgeren selv klarer hverdagsopgaver. Det gør vi ved hele tiden at matche de teknologiske løsninger med borgerens individuelle behov. Tilbud til borgere med demens Vi bidrager til at bevare livskvaliteten og en værdig og meningsfuld hverdag for borgere med demenssygdomme og deres pårørende. Det gør vi blandt andet gennem sammenhængende forløbsbeskrivelser, der sikrer en fælles forståelse af opgaven og en klar opgavedeling mellem alle implicerede parter. En værdig død Vi tilbyder døende lindrende individuel behandling, støtte og rammer, som giver det enkelte menneske et værdigt terminalforløb. Som et supplement til vores tilbud og forpligtelser i den terminale pleje tilbyder vågetjenesten medmenneskeligt nærvær til døende i den sidste tid, før døden indtræffer både hos mennesker uden pårørende og som aflastning for pårørende. 2/2 Side 51

53 Side 52

54

55 Side 54

56 Sagsbeskrivelse I november måned 2017 indgik Regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. En væsentlig del af finansieringen af pakken stammer fra en finansieringsomlægning af aktiveringsindsatsen, som indebærer en afskaffelse af den statslige refusion på driftsudgifter til aktivering. Fra 2019 er der kun statslig refusion på aktiveringsudgifterne forbundet med ressource- og jobafklaringsforløb samt i fht. jobrotation. Som følge af ændringen af den statslige finansiering bliver kommunerne i stedet kompenseret gennem bloktilskuddet via budgetgarantien. I forbindelse med aftalen er det forudsat, at finansieringsomlægningen vil medføre en adfærdsændring i kommunernes aktiverings- og beskæftigelsesindsats, således at de samlede udgifter til aktivering på landsplan reduceres med 1 mia. kr. Lovgivningsændringen forventes først vedtaget i løbet af efteråret 2018, men bør ifølge KL allerede nu indarbejdes i de kommunale budgetter for Som følge heraf har Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremlagt et budgetforslag for 2019 på det budgetgaranterede område, som indebærer en besparelse på aktiveringsudgifterne på 35 mio. kr. i I denne indstilling stilles forslag til, hvordan besparelsen kan realiseres i Adfærdsændring i aktiveringsindsatsen Som nævnt har Regeringen forudsat, at der i kommunerne, som følge af refusionsomlægningen, sker en adfærdsændring. Adfærdsændringen består i, at kommunerne i mindre grad bruger vejledende- og opkvalificerende tilbud (projekter, særlige forløb og kurser) og i højere grad bruger virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud. Det er på landsplan forudsat, at der bliver et fald på 30% i brugen af vejledende- og opkvalificerende tilbud, mens der modsat er forudsat en vækst på 15% i brugen af virksomhedsrettede tilbud. Som følge af de økonomiske forhandlinger mellem Beskæftigelsesministeriet og KL om de administrative konsekvenser af aftalen bliver kommunerne tilført 18,1 mio. kr. på landsplan til den forstærkede virksomhedsindsats. Det svarer til 0,7 mio. kr. eller knap 1,5 virksomhedskonsulent i Aalborg. Job- og Ydelsesafdelingen har i en årrække arbejdet målrettet på, at udvide den virksomhedsrettede indsats, og det er fortsat strategien, at langt flere af de ledige skal have et virksomhedstilbud. I 2017 blev der samlet afgivet næsten forløb på en virksomhed, hvilket er en vækst på ca virksomhedsforløb sammenlignet med Der er således allerede sket en adfærdsændring i Aalborg Kommune, men det hensigten, at udbygge dette i de kommende år. Det er også derfor, at der i 2018 gennemføres et større kompetenceudviklingsprojekt for medarbejdere i Job- og Ydelsesafdelingen, som arbejder virksomhedsrettet. Den ekstra stilling som virksomhedskonsulent, som tilføres til den forstærkede virksomhedsindsats kan naturligvis ikke løfte en vækst svarende til det, som er forudsat omkring refusionsomlægningen, men sammen med kompetenceudviklingsprojektet forventes det, at der fortsat vil ske en vækst i brugen af virksomhedsrettede tilbud i Ændrede lovgivningsmæssige krav til kommunernes aktiveringsindsats Besparelsen på 35 mio. kr. svarer til ca. 11% af den nuværende aktiveringsindsats. Når en besparelse af denne størrelsesorden skal realiseres, vil det være relevant, at tage udgangspunkt i de lovgivningsmæssige rammer, idet der fra Folketingets side er fastsat rammer i lovgivningen for, hvornår kommunerne skal afgive aktiveringstilbud til de ledige. Den 23. august 2018 er der indgået et politisk forlig omkring en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som indebærer, at kommunerne fra 1. juli 2019 i endnu større grad selv kan tilrettelægge aktiveringsindsatsen for de ledige. Side 55

57 De nuværende lovgivningsmæssige krav til aktiveringstilbud gælder for forsikrede ledige og kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere. Der er ikke lovgivningsmæssige krav til aktiveringsindsatsen for sygedagpengemodtagere, ressource- og jobafklaringsforløb og ledighedsydelsesmodtagere. Med forenklingen af beskæftigelseslovgivningen vil der fortsat være minimumskrav til aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, men kravene reduceres og forenkles på tværs af de to målgrupper, således at alle ledige skal have et aktiveringstilbud senest efter 6 måneders ledighed. Øvrige aktiveringstilbud derudover er op til jobcentrets vurdering udfra den konkrete borgers situation. De nuværende regler om gentagen aktivering af kontanthjælpsmodtagere bortfalder som følge af aftalen. Man har ikke politisk ønsket, at ændre på kravene til unge på uddannelseshjælp, hvor der således fortsat er krav til såvel første som efterfølgende aktiveringstilbud. Der er, som bilag, vedlagt en oversigt over de nuværende og kommende aktiveringsregler for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. De kommende nye lovgivningsmæssige krav gør det nemmere for kommunerne, at gennemføre reduktioner af aktiveringsindsatsen og dermed realisere besparelsen på aktiveringsområdet. Med de nye lovgivningsmæssige rammer vil det især være muligt, at reducere indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, idet der ikke længere er krav til gentagne tilbud. Forslag til hvordan besparelsen på aktiveringsrammen kan realiseres Der kan gennemføres en besparelse på aktiveringsområdet ved, at dreje på nogle håndtag og dermed justere i indsatsen. Der kan f.eks afgives aktiveringstilbud af kortere varighed, der kan gives færre tilbud og så kan prisen på det enkelte tilbud nedsættes. Når en besparelse af denne størrelsesorden skal gennemføres vil det være relevant, at bringe flere tiltag i spil på samme tid. I det følgende beskrives kort de tiltag, som forvaltningen vil foreslå sættes i værk: Nedlæggelse af Haveprojektet og Serviceværkstedet. Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate er ændret her i 2018, således at færre unge fremover henvises til nytteindsats. Hermed er der ikke længere grundlag for at videreføre Haveprojektet og Serviceværkstedet og som følge heraf foreslås de to projekter nedlagt. Der er vedlagt et uddybende bilag om at nedlægge Haveprojektet og Serviceværkstedet. Nedlæggelse af de to projekter vil medføre en besparelse på aktiveringsrammen. Samtidig er Projektafsnittet og Ressourcecenter Aalborg lagt sammen her i 2018, hvilket indebærer nogle stordriftsfordele og rationaliseringer. Samlet vurderes besparelsen at blive på 5-6 mio. kr. Justering af mentorindsatsen. Den kommende ændrede beskæftigelseslovgivning medfører nogle ændringer omkring mentor, hvor mentor fremover ikke længere er at betragte som et aktiveringstilbud og samtidig bortfalder reglerne omkring ret og pligtmentor. Mentorstøtte kan fortsat bruges til, at understøtte indsatsen overfor den enkelte ledige. Job- og Ydelsesafdelingen vil analysere området nærmere og overveje om der f.eks skal ske ændringer for de borgere, som både har en mentor og samtidigt deltager på et forløb i regi af Ressourcecenter Aalborg. Samlet vurderes det muligt, at justere i mentorindsatsen svarende til en besparelse på 2-3 mio. kr. Kortere aktiveringsforløb. I dag findes der ikke begrænsninger eller faste principper for varigheden af tilbud. Fremover foreslås det, at varigheden på vejledende og opkvalificerende tilbud tager udgangspunkt i nogle faste principper, hvor varigheden som udgangspunkt fastsættes til 4 uger for jobparate ledige (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere) og 13 uger for aktivitetsparate ledige (kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere). Aktiveringstilbud skal fortsat gives med mening og de faste principper vil være vejledende, men ikke firkantede regler, som ikke må afviges. Hvis det er relevant for den enkelte ledige vil der kunne afgives et tilbud af længere varighed, hvilket f.eks kan være et særligt målrettet kompetencegivende kursus med henblik på efterfølgende arbejde eller virksomhedsplacering. Der vil også fortsat være mulighed for, at forlænge et tilbud, hvis det vurderes relevant udfra den enkelte lediges situation. Og for nogle målgrupper, som f.eks de uddannelsesparate unge, kan der være tilbud af længere varighed, som fortsat vil kunne bevilges det kan f.eks være et brobygningsforløb. Det er samtidig udgangspunktet, at de vejledende og opkvalificerende tilbud munder ud i en efterfølgende Side 56

58 virksomhedsplacering, så det samlede forløb for den enkelte ledige kan blive af længere varighed, såfremt at den ledige inden da ikke kan udsluses til arbejde eller uddannelse. Den enkelte rådgiver vil ikke have kompetence til, at gå ud over de faste varighedsprincipper eller forlænge et forløb. Det vil kræve en godkendelse fra nærmeste leder. Samlet vurderes det muligt, at opnå en besparelse på mio. kr. Færre aktiveringstilbud. Den kommende ændrede beskæftigelseslovgivning medfører, som tidligere omtalt, nogle ændringer i kravene til kommunernes aktiveringsindsats, hvor der slækkes på de lovgivningsmæssige krav. Som følge heraf giver det mening i højere grad, at afgive tilbud udfra den lediges aktuelle situation og i fht. forhold til arbejdsmarkedets krav og behov fremfor at afgive et tilbud fordi at der er krav om det lovgivningsmæssigt. Udgangspunktet for afgivelsen af aktiveringstilbud skal fortsat være Aalborg Kommunes aktiveringsprincipper (vedlagt dagsordenen som bilag), men de lovgivningsmæssig lempede krav vil medføre, at der fremover ikke afgives tilbud i situationer, hvor det ikke umiddelbart giver mening for den enkelte ledige. Særligt de ændrede krav til gentagen aktivering af kontanthjælpsmodtagere vil medføre en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere i et vejledende og opkvalificerende tilbud. Men der ændres ikke på det virksomhedsrettede fokus, så noget af faldet i vejledende og opkvalificerende aktiveringstilbud vil blive opvejet af flere virksomhedsplaceringer. Samlet vurderes det dog muligt, at der som følge af færre aktiveringstilbud vil kunne opnås en besparelse på 5-6 mio. kr. Nedsætte prisen på tilbud. Job- og Ydelsesafdelingen vil gå i dialog med de enkelte udbydere af aktiveringstilbud såvel internt i Aalborg Kommune som eksternt med henblik på, at der sker en prisnedsættelse af de enkelte tilbud. Besparelsesbehovet på 35 mio. kr. er opgjort i 2018-priser. Hvis de nuværende priser fremskrives til 2019-priser vil det indebære en yderligere udgift på samlet omkring 5 mio. kr. I dialogen med udbyderne vil Job- og Ydelsesafdelingen foreslå, at der ikke sker en prisregulering fra 2018 til 2019 og at der derudover sker en generel prisnedsættelse. Samlet vurderes det muligt, at der kan opnås en besparelse på 2-3 mio. kr. udover den ovenfor nævnte prisregulering fra 2018 til Konvertering af tilbud. Der findes i dag en række specialiserede tilbud, som i dag primært anvendes til unge med særlige behov. Det kan f.eks være tilbud til autister, sent udviklede unge eller til unge i forbindelse med Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Kendetegnene ved flere af disse tilbud er, at uddannelses- og beskæftigelseseffekten af indsatsen er ganske begrænset. Job- og Ydelsesafdelingen vil derfor overveje, at udvikle tilbud til nogle af de samme målgrupper i regi af Ressourcecenter Aalborg, og samtidig justere i indholdet, således at tilbuddene kan afvikles til en reduceret udgift. Der vil således blive tale om selv at afvikle nogle af tilbuddene i regi af Job- og Ydelsesafdelingen fremfor at købe pladserne ved eksterne samarbejdspartnere. Eventuelle ændringer i tilbuddene vil skulle ske i sammenhæng med implementeringen af Nye Fælles Veje på det specialiserede område. Samlet vurderes det muligt, at konvertere tilbud, så der opnås en besparelse på 4-5 mio. kr. Der skal i indsatsen være fokus på, at den enkelte ledige via aktivering hjælpes videre mod selvforsørgelse og at der er en reel effekt af de aktiveringstilbud, som sættes i værk. Job- og Ydelsesafdelingen udarbejder løbende effektmålinger af de enkelte tilbud, således at der er gennemsigtighed på hvilke resultater, som det enkelte tilbud opnår. Effektopgørelser fra 2017 er vedlagt dagsordenen som bilag. Overblik over besparelsestiltagene Job- og Ydelsesafdelingen vil såfremt, at Beskæftigelsesudvalget godkender forvaltningens forslag, arbejde videre med de enkelte tiltag. Det skal nævnes, at der vil være en vis omstillingsperiode og der vil blive arbejdet med tiltagene fra 2018 og i løbet af Samlet set vurderes tiltagene at kunne medføre en samlet besparelse på 35 mio. kr. i Tiltag Nedlæggelse af Haveprojektet og Serviceværkstedet Justering af mentorindsatsen Forventet Besparelsesbeløb 5-6 mio. kr. 2-3 mio. kr. Side 57

59 Kortere aktiveringsforløb Færre aktiveringstilbud Nedsætte prisen på tilbud Konvertering af tilbud Samlet besparelse mio. kr. 5-6 mio. kr. 2-3 mio. kr. 4-5 mio. kr mio. kr. Når budget 2019 er vedtaget i Byrådet i oktober måned 2018 vil forvaltningen fordele aktiveringsrammen for 2019 på målgrupper og afsnit. Det er udgangspunktet for fordelingen, at reduktionerne i aktiveringsindsatsen sker bredt og på tværs af alle målgrupper tilknyttet Job- og Ydelsesafdelingen. Men f.eks påvirker de ændrede lovgivningsmæssige krav til aktivering forskelligt, idet f.eks der ikke sker ændringer i de lovgivningsmæssige krav til aktivering af unge på uddannelseshjælp. Konsekvenser af besparelsen på aktiveringsområdet Det er ikke muligt, at gennemføre en besparelse af denne størrelsesordenen uden, at det vil have en række konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige. Der er ingen tvivl om, at den samlede aktiveringsaktivitet vil gå ned og at de ledige generelt set kommer i færre tilbud i kortere tid og at der løbende vil være færre ledige i et aktiveringstilbud. Regeringen har forventet, at der på landsplan sker en aktivitetsnedgang på vejledende og opkvalificerende tilbud svarende til ca fuldtidsaktiverede, hvilket svarer til ca. 250 fuldtidsaktiverede i Aalborg Kommune. Det er vanskeligt, at vurdere i hvilket omfang aktiviteten vil blive reduceret i Aalborg Kommune. Det er forvaltningens udgangspunkt, at en del af besparelserne skal findes ved justering af det nuværende prisniveau, således at besparelsen ikke får fuld gennemslag på den samlede aktiveringsaktivitet. Forringelsen af aktiveringsindsatsen, som besparelsen medfører, vil alt andet lige have en betydning for den samlede beskæftigelses- og uddannelseseffekt og kan dermed medføre, at den enkelte ledige er længere tid på offentlig forsørgelse end hvis, der ikke var sket en besparelse. Derudover forventes besparelsen, at medføre en nedlæggelse af omkring stillinger internt i Job- og Ydelsesafdelingen og ved forskellige eksterne samarbejdspartnere, idet der forventes en tilpasning i antallet af tilbudspladser og givet vis også, at der er tilbud og projekter, som helt skal nedlægges. Nedlæggelse af stillingerne i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil ske dels ved naturlig afgang og dels ved brug af Aalborg Kommunes regler om overtallige. Høring og tidsplan Det foreslås, at der gennemføres en høringsrunde i MED-udvalg i Job- og Ydelsesafdelingen samt ved LBR udfra følgende tidsplan: Beskæftigelsesudvalg 1. behandling 25. september 2018 Høring i MED-udvalg og LBR oktober måned 2018 FL 2. behandling 7. november 2018 Beskæftigelsesudvalg 2. behandling 20. november 2018 Side 58

60 Side 59

61

62 Nytteindsats i Haveprojekt og Serviceværksted integreres i andre tilbud i Ressourcecenter Aalborg Baggrund Haveprojektet under Ressourcecenter Aalborg har i mere end 2 årtier været aktivering for særligt unge, der skulle have et tilbud, hvor de kunne gøre nytte for deres ydelse og motiveres til hurtigt at finde beskæftigelse som ufaglært. I den periode har en mindre andel af kommunens pensionister været modtagere af haveservice i et begrænset omfang. De sidste par år har målgruppen for projektet primært været; 1) åbenlyst uddannelsesparate unge, der vurderes at kunne klare sig selv og som skal have tilbud om nytteindsats, inden de starter uddannelse på ordinær vilkår, samt 2) borgere, der ikke er motiverede for en udviklingsorienteret indsats, og som eksempelvis skal have et åbent tilbud. Selvom Haveprojektet ikke i lovens forstand er et tilbud om nytteindsats 1, bliver Haveprojektet anvendt således, og har samme sigte; at den unge skal arbejde og gøre nytte for sin ydelse. I Haveprojektet har der hidtil været løbende 240 pladser. Ændringer i deltagerantallet Der har det seneste år været et fald i henvisninger til Haveprojektet, herunder Serviceværkstedet, som følge af en omlægning af indsatsen i Uddannelseshuset. Dels har man i Uddannelseshuset ændret på indgangen for ansøgning om uddannelseshjælp, hvilket siden april 2018 har betydet 20% færre nyoprettede sager. Dertil kommer, at Uddannelseshuset har justeret på indsatsen, så flere unge deltager i brobygningsforløb og færre visiteres derfor til nytteindsats. Dette bevirker, at kun unge, der konkret har søgt optagelse på en uddannelse, henvises til nytteindsats. Hidtil har det været alle åbenlyst uddannelsesparate, der blev henvist til Haveprojektet også inden de søgte optagelse på uddannelse. Dertil kommer, at der er sket et fokusskifte i indsatsen for unge. For mens det tidligere hed sig, at unge skulle hurtigst muligt i job, så er der i dag fokus på at få unge i gang med uddannelse. Dette fordrer andre metoder og et andet fagligt indhold i indsatsen for de unge. Faldet i visiteringer til Haveprojektet/Serviceværkstedet er tydeligt. I juni 2018 var i alt 215 indskrevet. Primo september 2018 er samme tal faldet til 136. Ud over den ændrede praksis i Uddannelseshuset, der betyder færre borgere i Haveprojektet, er der ligeledes sket ændringer internt i Ressourcecenter Aalborg, der betyder, at praksis med viderevisitering mellem projekterne ligeledes betyder færre deltagere i Haveprojektet. Endelig oplever Haveprojektet løbende, at kapaciteten ikke udnyttes optimalt pga. af udeblivelser. I 1. kvartal 2018 var der således en fraværsprocent på knap 30%. Med besparelserne på aktiveringsrammen, der forventes iværksat pr. 1. januar 2019, vil såvel Haveprojektet som det resterende Ressourcecenter Aalborg forventeligt opleve yderligere nedgang i visitering af borgere til projekter, herunder også Haveprojektet. Nytteindsats fremadrettet Behovet for nytteindsats og åbne pladser i Haveprojektet er således faldende, og kombineret med en relativ høj fraværsprocent, ændrede faglige behov i indsatser for de unge og store besparelser på aktiveringsrammen fra 2019, giver dette anledning til at vurdere, hvordan der fremadrettet kan tilbydes en mere fleksibel indsats. Indsatsen skal fortsat tilgodese behovet for nytteindsats og åbne pladser, men samtidig tage højde for ændrede behov og bedre kapacitetsudnyttelse af ressourcerne i det samlede Ressourcecenter Aalborg, herunder også det tidligere Projektafsnit. Derfor foreslås det, at tilbudsviften slankes ved at nuværende Haveprojektet nedlægges, og at nytteindsats og åbne pladser integreres i øvrige produktionsorienterede aktiveringstilbud i det tidligere Projektafsnit 1 Nytteindsats gives efter 42a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og er indskrevet i kapitlet vedr. virksomhedspraktik. Haveprojektet er et 32 tilbud og er et vejledende og opkvalificerende tilbud. Side 61

63 (Håndværkerprojektet, Kantineprojektet og GPS en) samt i Ressourcecenter Aalborg s aktiviteter på Skjernvej. Ved at reducere i antallet af projekter, og integrere nytteindsats i øvrige eksisterende indsatser, vil nytteindsats få et andet arbejdsindhold, da det vil følge de opgaver, der udføres i de nævnte projekter eksempelvis istandsættelse af brugte cykler og møbler. Formålet vil dog fortsat være det samme; at gøre nytte for ydelsen. Som noget nyt ønskes der ydermere at tilføre unge i nytteindsats en målrettet vejledningsog jobsøgningsindsats, der vurderes at kunne reducere opholdstiden for nogle af de unge, der er tilknyttet indsatsen, og som i stedet for nytteindsats vil blive understøttet i at finde ordinært job, der kan forsørge dem frem til studestart. Dertil kommer, at det forventes, at der med denne ændring vil komme større fokus på de unges fremmøde og dermed bliver grundlaget for at vurdere eventuelle sanktioner forbedret. Nytteindsats for de åbenlyst uddannelsesparate i Haveprojektet og Serviceværkstedet har hidtil haft gode effekter, og således var effekten samlet set i 2017 henholdsvis 79,7% og 57,8% for disse to tilbud. Heri indgår motivationseffekten hos de unge, der så at sige er blevet vendt i døren. Det er forventningen, at såvel effekt af tilbud og motivationseffekten fortsat vil være høj for målgruppen, selvom indsatsen ændres og nytteindsats integreres i de øvrige produktionsorienterede aktiveringstilbud. Haveprojektet har været forbeholdt få ældre Ud af Aalborg Kommunes nuværende borgere over 65 år, er det 867, der får havehjælp og 516 der får hjælp til snerydning. Når ikke flere har fået hjælp, skyldes det først og fremmest, at der er tale om et aktiveringstilbud for ledige og ikke en service for ældre. Dertil kommer, at ordningen ved kommunesammenlægning i 2006 kun blev videreført i de to områder, der hidtil havde haft ordningen gammel Aalborg kommune og gammel Nibe Kommune også selvom at der gennem tiden har været talrige henvendelser om at udvide til flere ældre. Såfremt den nuværende nytteindsats ændres som foreslået og Haveprojektet lukkes vil det medføre, at det nuværende tilbud om haveservice for pensionister nedlægges. Dette vil kunne opleves som en serviceforringelse for de berørte pensionister, men vil omvendt ligestille pensionister i hele Aalborg kommune. Økonomi Det nuværende Haveprojekt har pt. et samlet budget på ca. kr , hvilket svarer til en ugepris på ca. kr. 820 ved fuld kapacitetsudnyttelse (løbende 240 deltagere). Budgettet dækker udgifter til lønninger, drift af biler og udstyr samt husleje. De foreslåede ændringer vil medføre, at udgifter til husleje samt en del af driften af biler og udstyr bortfalder og udgifter til lønninger reduceres. Dette vil medføre at udgiften ved nytteindsats/åbne pladser til et uændret antal pladser (240 deltagere) vil være på ca. kr Dette svarer til en besparelse på ca. kr , og en ugepris på kr Hvis deltagerantallet bliver mindre, hvilket forventes, jf. ovenstående sagsfremstilling, vil besparelsen naturligvis blive større. Ved eksempelvis 160 deltagere vil besparelsen være kr Altså næsten en halvering af det nuværende udgiftsniveau i Haveprojektet. Ikrafttrædelse Det forventes, at ændringerne kan træde i kraft pr. 1. januar 2019 og dermed følge ikrafttrædelsen af de forventede besparelser på aktiveringsrammen. Side 62

64

65 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Job- og Ydelsessekretariatet Oversigt på ret- og pligt tilbud Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: BBJ Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder reger for, hvornår forsikrede borgere samt borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse har ret og pligt til at deltage i tilbud. Det er minimumsregler, som skal overholdes. Øvrige målgrupper omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats er ikke omfattet af reglerne om ret- og pligt tilbud dvs. borgere på sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. Nedenfor skitseres henholdsvis de gældende regler for ret og pligt til tilbud og de kommende regler, som følge af politisk forlig om forenkling af beskæftigelseslovgivningen. Tabel 1. Gældende regler om tidspunkter for ret og pligt til tilbud Dagpengemodtagere Første tilbud Efterfølgende tilbud Under 30 år Senest efter 13 uger* Ingen regler år Senest efter 6 mdr.* Ingen regler Over 50 år Senest efter 13 uger* Ingen regler Kontanthjælpsmodtagere/ Integrationsydelsesmodtagere Jobparate Senest efter 3 mdr.** Senest hver 6. mdr.** Aktivitetsparate (1) Senest efter 6 mdr.** Senest hver 12. mdr.** Uddannelseshjælpsmodtagere/ Integrationsydelsesmodtagere Uddannelsesparate Senest efter 1 mdr.** Kontinuerligt max 4 uger mellem tilbud Aktivitetsparate (1) Senest efter 1 mdr.** Kontinuerligt max 4 uger mellem tilbud (1) Aktivitetsparate, som ikke kan deltage i et aktivt tilbud på grund af personlige forhold, har ret og pligt til at have tilknyttet en mentor, indtil de bliver i stand til at deltage i tilbud. *Sammenlagt ledighed **Sammenhængende ledighed Tabel 2. Forenklede regler for ret og pligt til tilbud Første tilbud Efterfølgende tilbud Dagpengemodtagere Senest efter 6 mdr.* Efter en konkret vurdering i jobcentret Jobparate kontanthjælpsmodtagere / integrationsydelsesmodtagere Senest efter 6 mdr.** Efter en konkret vurdering i jobcentret Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere / integrationsydelsesmodtagere Senest efter 6 mdr.** Efter en konkret vurdering i jobcentret *Sammenlagt ledighed **Sammenhængende ledighed Det bemærkes, at der i forslaget ikke indgår forenklede regler for uddannelseshjælpsmodtagere. I initiativet indgår, at der gennemføres en analyse af mulighederne for at forenkle reglerne for uddannelseshjælpsmodtagere. Ovenstående ret og pligt regler i fht. aktiveringstilbud gælder kun for borgere omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der ændres ikke i reglerne for flygtninge under Integrationsloven. Side 64

66

67 Beslutningsdokument Beskæftigelsesudvalget Mødet den Åben Punkt 6. Godkendelse af Aktiveringsprincipper for Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at aktiveringsprincipperne i Jobcenter Aalborg tilrettes udfra de indkomne forslag fra høringsrunden Beslutning: Godkendt. Per Clausen var fraværende. Side 166