Trømmelstrup et klyngesamarbejde

Transkript

1 Trømmelstrup et klyngesamarbejde Trømmelstrup er et samarbejde mellem landsbyerne Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup. Hvorfor Samarbejdet opstod naturligt, men kom ud fra en viden om, at de er for små til at kunne klare sig alene. De kunne derfor se en klar fordel i at samarbejde om en lang række ting. Hvordan Samarbejdet opstod naturligt af flere grunde. Først og fremmest er der en geografisk sammenhæng mellem de forskellige byer. Dette betyder også at flere af dem allerede kender hinanden, især fra skolen som binder byerne sammen. Det betyder også at folk generelt føler en form for tilhørsforhold til de andre byer, eller de som bor i de andre byer. Herudover opstod samarbejdet i høj grad som et resultat af sammenlægningen mellem de to forsamlingshuse i Tønning og Træden. Denne sammenlægning betød at landsbyerne blev nødt til at samarbejde om forsamlingshuset, hvilket altså blev startskuddet til samarbejdet. Et samarbejde som vil have været 100 gange sværere at få op at stå, hvis det ikke havde været for den sammenlægning. En anden vigtig ting er at der ikke er den store forskel i landsbyernes størrelse, det betyder at de kunne have et ligeværdigt samarbejde, hvor ingen kunne klare sig alene, og alle dermed havde stor motivation for at få samarbejdet til at køre. Det betyder også at der ikke er én af byerne som har mere at skulle have sagt end de andre. Noget som desværre ofte kan være tilfældet hvis man samarbejder med en mellemby, da disse logisk er større og derfor ofte får mere at skulle have sagt. Organisering Samarbejdet styres i høj grad af lokalrådet, hvor der bestræbes at være en repræsentant fra hver by. Samarbejdet er dog ikke som sådan formaliseret, hvilket også betyder at der ikke er nogle vedtægter som siger at der minimum skal være en fra hver landsby. I stedet sørger de for at gå rundt og motivere folk til at stille op, hvis de kan se, at det bliver et problem at få alle repræsenteret. Der informeres om klyngen på Facebook, deres hjemmeside og gennem foldere. Hvad samarbejder klyngen om? Arrangementer (fx fastelavnsfester, høstfest, julebanko, musikarrangementer, revy osv.), initiativer (borgermøde et par gange om året, hvor de kommer med udviklingsidéer), foreninger (17 foreninger i alt), forsamlingshuset. Hvad har det givet? Klyngefællesskabet giver tryghed, især for de beboere som ikke nødvendigvis bor i en landsby. I stedet for at stå alene, og bare være et hus på en mark er man del af et fællesskab.

2 Det giver mulighed for at være del af et fællesskab uden at skulle være del af et stort fællesskab såsom Brædstrup. Herudover bliver det lettere at samarbejde med det kommunale, da man både har flere folk i ryggen og dermed mere tyngde, men også fordi at man er organiseret på en anden måde. Dette gør også at selv de, som ikke nødvendigvis tilhøre en landsby, men mere er et hus på en mark, også får en stemme. Da de er inkluderet i klyngen. Disse elementer gør også at det er lettere at få nye tilflyttere, og i salgsopslag har de gjort meget ud af at nævne det fine samarbejde som der er i området. Noget som de føler har en effekt. Forslag til Horsens Kommune: At synliggøre klynger mere fx gennem link på Horsens Hjemmeside. Et godt sted kunne være inde på hjemmesiden om landsbyer eller SAMBY. Derudover blev der påpeget, at kommunen godt kunne begynde at stille nogle krav for at forsøge at få folk til at lave et samarbejde lignende Trømmelstrup. Dette kunne man fx gøre ved at lave et krav om, at man skal kunne samle et vist antal beboere, for at blive medlem af landsbyrådet. Læs mere om Trømmelstrup og hvad der sker i deres klynge på deres hjemmeside:

3 Nim butikstorv Crowdfunding til lokal købmand Hvorfor I 2013 døde den lokale købmand desværre. Det blev starten på en længere kamp for at få en ny købmand i Nim. Her startede de i Nim med at forsøge at få nogen til at overtage den gamle, men der var for meget der skulle forbedres og investeres i til at nogle ville overtage. Resultatet blev at købmanden lukkede d. 1. maj Hvordan Efter at have hørt at Bælum var lykkedes med at få etableret en købmand gennem borgerindsamling (også kaldt crowdfunding), tog Nim fællesråd kontakt til Bælum for at få inspiration. Dette hjalp dem videre, så de kunne begynde at arbejde videre med samme koncept som Bælum, med en borgerindsamling på 2,7 millioner kr. til at bygge en ny købmandsbutik. De henvendte sig derfor til Dagrofa, som hjælper ved at stille huslejegaranti til økonomisk bæredygtige projekter. Kravet er at de lokale selv indsamler pengene og at det er bredt forankret, dvs. at det ikke blot må være én eller to som bidrager til den samlede indsamlingssum. Indsamlingen fungerer ved at lokale borgere køber anparter i det anpartsselskab som blev stiftet d. 31. januar 2018 som Nim Butikstorv ApS. Det betyder at folk selv har en anpart i den nye købmandsbutik, noget som andre steder har vist sig som en stor succes, da folk så har en endnu større tilknytning til købmanden. Inden salg af anparter har det været nødvendigt først at finde en potentiel byggegrund, søge om byggetilladelse og der er blevet lavet en markedsanalyse for at sikre grundlaget for købmanden var der. Herudover blev der lavet en indledende undersøgelse for om der var tilslutning til købmanden. Her skulle folk tilkendegive om de ville købe anpart(er). Det viste sig at der var en god tilslutning. Anparterne blev derfor sat til salg, og det lykkedes at få alle pengene ind. De første og fleste anparter blev købt gennem hjemmesiden, mens det krævede en del arbejde at få de sidste solgt. Dette skete både ved at gå rundt på gågaden og ringe rundt til forskellige for at overbevise dem om at købe en anpart.

4 Organisering Det var i starten Nim fællesråd som tog teten, og påbegyndte arbejdet med at få en ny købmand. Efterhånden blev arbejdsgruppen dog udvidet med et par stykker ekstra. Herudover var der yderligere et par stykker som hjalp med at sælge anparter. Der har altså ikke været mere end i alt omkring 12 personer som har stået for at Nim igen får en købmand. Alligevel har de formået at få en stor del af byen involveret, da omkring 350 har købt anparter. Her kommer hovedparten selvfølgelig fra Nim, men der er også folk fra de omkringliggende landsbyer som har købt anparter (Underup, Vestbirk, Enner og Vrønding). Der er blevet brugt forskellige kanaler til at udbrede kendskabet til projektet og give folk informationer. Dette er både sket gennem Facebook og en hjemmeside lavet specielt til projektet, som også var der man kunne købe anparter fra. Herudover har de opbygget en god kontakt til lokalredaktøren fra Horsens Folkeblad, som har været gode til også at lave historier omkring det. Efter stiftelsen af Nim Butikstorv ApS, har anpartshaverne desuden fået information omkring projektet via . Resultater Projektet har resulteret i at byggeriet til købmanden nu er i gang (det startede d. 17/11). Det vare derfor ikke længe før en købmand nu kan åbne igen i Nim. Det kommer til at betyde meget for Nims fremtid, og forhåbentlig få endnu flere til at ønske at bosætte sig i Nim. Men udover dette har det også skabt et stort ejerskab omkring købmanden i byen, ligesom det har skabt sammenhold. Igennem hele projektet har de oplevet stor interesse fra beboerne, hvor der er kommet omkring til orienteringsmøder. Det har altså været et samlingspunkt for byen og ikke mindst de omkringliggende landsbyer, og har vist dem at når de står sammen kan de få udrettet en masse. For andre som ønsker at gøre noget lignende er der udarbejdet en drejebog som er sponsoreret af KFI Erhvervsdrivende Fond og udarbejdet i samarbejde mellem DSK, Dagrofa, KFI og BK NORD A/S, Arkitekter & Ingeniører.

5 Sønder Vissings hjemmeside Hvorfor Sønder Vissing ønskede sig en hjemmeside, så man havde et samlet sted man kunne finde de forskellige aktiviteter der finder sted, så alle kunne følge med i hvad der skete, hvor og hvornår. Men i lige så høj grad også for at vise hvad Sønder Vissing har at byde på til potentielle tilflyttere, folk omkring Sønder Vissing og til nytilflyttere. Hvordan Det som tog længst tid var at finde den rette til at stå for hjemmesiden. Projektet startede derfor også med en jagt på en som kunne stå for hjemmesiden. En som både havde entusiasmen til at stå for opbygningen og vedligeholdelsen af hjemmesiden, og en der havde nogle grundlæggende evner indenfor design og hjemmesider. Dette blev gjort ved at brede budskabet mund-til-mund og til fællesspisninger. Til sidst lykkedes det at finde Susanne, som både havde noget erfaring med at sætte en hjemmeside op til hendes egen virksomhed, og desuden havde et godt øje for design. Der var dog også en række områder, hvor Susanne ikke havde så meget viden. De undersøgte derfor hvem der kunne hjælpe med dette. Løsningen blev at hun fik noget undervisning i det hun havde behov for, og en aftale med en hotline, hvis hun fik behov for hjælp undervejs. Pengene til dette kom både fra den lokale borgerforening og SAMBY-midler. Herefter begyndte Susanne at designe og lave hjemmesiden, hvilket har resulteret i Sønder Vissings fine hjemmeside i dag. Herefter er det Susanne som er ansvarlig for at siden kører og bliver opdateret. Det er dog beboerne selv i Sønder Vissing, som har ansvaret for at sende historier og information om arrangementer til Susanne. Processen med hjemmesiden har været forholdsvis lang, men er ifølge dem selv lykkedes fordi de hele tiden har fokuseret på at holde fokus og at tage én ting ad gangen i små bidder. Gør man dette kan næsten alt lykkedes.

6 Organisering I Sønder Vissing går de meget op i ikke at få nogen overbelastet og derfor involvere mange forskellige mennesker. Derfor står Susanne også kun for selve hjemmesiden og ikke alt det praktiske og administrative. Det har derfor været frivillige fra borgerforeningen som har stået for at købe domæne, skaffe penge til kurser, finde billeder og historier osv. Dette har gjort at Susanne har kunne fokusere på netop det hun er god til og ikke skal være bange for at der pludselig følger mange flere opgaver med end hun kan overkomme. Resultater Til Sankt Hans 2018 lykkedes det at få hjemmesiden op, den er derfor stadig ny, og er i fuld gang med at blive taget mere og mere i brug. Selvom det blot er en hjemmeside, har der været flere involveret, og det har gjort at byen har et samlet opslagsværk, hvor man kan finde begivenheder og links. På sigt vil det vise sig om hjemmesiden også kommer til at bidrage til flere tilflyttere. Hjemmesiden er i hvert fald målrettet netop denne gruppe. Der er således på forsiden link til hvor man kan finde både lejeboliger og byggegrunde i Sønder Vissing. Herudover er der masser af information om hvad der er af indkøb og erhverv, natur og vandreture, aktiviteter, foreninger og større arrangementer i nærheden. Derudover er der en side med beskrivelser og links til turister der kunne tænke sig at spise og/eller sove i Sønder Vissing. Et lille udklip af de kategorier du møder på forsiden.

7 Vestbirk Havefest Vestbirk Havefest er en gratis én-dagsfestival, som er vokset år for år i de i alt 5 år den har kørt indtil nu. Hvorfor Nogle få beboere fik en god idé om en koncert, da de ønskede et arrangement som kunne skabe lidt liv i byen, og samle forskellige generationer. Hvordan Det startede som en god, løs idé, hvor planen var en koncert med koret. Her kom de til at snakke om at der var nogle fantastiske rammer til en koncert ved Vestbirk Vandkaftværk. De tog derfor kontakt til Naturstyrelsen og spurgte om de måtte have lov til at benytte stedet, hvilket de fik lov til. I 2014 var der derfor den første koncert som foregik inde i vandkræftværket i turbinehallen. En koncert som blev gentaget det følgende år med succes. I 2015 valgte de i stedet at rykke det udenfor, både for at få mere plads og bedre akustik. De valgte at samarbejde med Vestbirk Efterskole som på en udendørsscene optrådte med en lang række forskellige numre. Det resulterede i omkring gæster. Herefter blev de opmærksomme på konceptet Danmark Dejligst. Danmark Dejligst er stiftet af Rasmus Nøhr, og er en række gratis koncerter rundt omkring i mindre byer i Danmark. Rasmus Nøhr og hans band har underholdt ved alle koncerter, mens der har været øvrige skiftende nationale bands og sangere. Formålet er at bringe de gamle egnsfester til live, sætte musikken fri, og få de små byer tilbage på landkortet. De kontaktede derfor Danmark Dejligst og fik dem overtalt til at komme til Vestbirk (på trods af at de allerede skulle spille samme dag i Odsherred). Dette samarbejde har de fortsat i år. Undervejs har de største udfordringer været at få det hele til at gå op i en højere enhed. Dette er lykkedes gennem både private sponsorer, fonde og tilskud fra kommunen. Desuden var det aldrig lykkedes, hvis det ikke havde været for alle de frivillige som har støttet op om og hjulpet med projektet. Organisering Festivalens nuværende størrelse kræver rigtig mange frivillige hjælpere. Disse frivillige består af en tovholdergruppe på 7 personer som har forskellige ansvarsområder fx at stå for lyd og

8 scene, regnskaber, fonde og sponsorater, grafikken, sociale medier, PR osv. Herudover er der rigtig mange frivillige hjælpere på dagen omkring i alt. Dagen arrangeres i samarbejde med Vestbirk Kano- og fritidslaug samt Vestbirk Musik og Sportsefterskole. Mange af de frivillige kommer derfor herfra. Derudover hjælper de ældste elever fra friskolen til ved parkeringspladserne. Det har derfor aldrig været et problem at finde frivillige til dagen, og med den øgede opmærksomhed har de fået mange henvendelser fra folk som ønsker at være frivillige på dagen. Dette er både helt lokale folk, og folk lidt udenfor byen, ligesom at det både er de garvede og tilflytterne. Herudover står Tønning-Træden Caféen og Vestbirk Forsamlingshus for salg af forskelligt spiseligt. Musikken består af bands fra efterskolen, lokale bands og bands, hvor medlemmerne tidligere har gået på efterskolen. Herudover har de selv stået for at hente nogle af navnene de sidste år, bl.a. i 2017 hvor de fik de X-factor vinderen Morten Nørgaard og Mia Kjær Sørensen fra 3. pladsen til at komme og optræde. Sidst men ikke mindst har de topnavne på programmet fra Danmark Dejligst. De deltagende musikere spiller alle gratis. Resultater Det er lykkedes at skabe en tradition i Vestbirk som alle kender til. En én-dagsfestival som sidste år havde mellem 2500 og 3000 deltagere (altså færre end Horsens nye festival Wall of Sound som dog ikke var gratis). Festivalen er derfor også noget der bliver snakket om hele året, og fungerer som samlingspunkt for flere af lokalområderne omkring Vestbirk. Derudover er det som nævnt lykkedes at samle utrolig mange forskellige til at hjælpe med projektet, både frivillige, foreninger og skoler i nærheden. Noget som har givet et sammenhold på tværs. Ligeledes er det noget som har samlet på tværs af aldersgrupper, da festivalen appellere til et bredt publikum. Læs mere om Vestbirk havefest her: Læs mere om Danmark Dejligst her:

9 Ørskov Resultater Ørskov er en lille landsby på omkring 80 beboere i dag. Den ligger mellem Gedved og Hovedgård og har ingen forsamlingshus. Alligevel har de siden 2014 formået at have en stor befolkningstilvækst, hvor de er gået fra omkring 64 til 81 indbyggere. Hvorfor I 2014 kunne vi se flere og flere huse blev sat til salg i Ørskov, og det besluttede vi at gøre noget ved. Vi etablerede Ørskov Landsbyforening for at sikre at byen udvikler og tilpasser sig de borgere der bor i byen. Hvordan I de salgsannoncer der blev skrevet om huse til salg i byen, blev det aktive fællesskab og Landsbyforeningen ofte nævnt. Om det har været det, der har været udslagsgivende for eventuelle hussalg, er de ikke selv klar over. Men et er sikkert noget er der sket og der er pt. kun én ejendom til salg i byen. Det hører med til historien at de mange hussalg der har været, har betydet en væsentlig reduktion i gennemsnitsalderen i byen, og det har igen medført rigtig mange nyfødte Ørskovborgere gennem de seneste år. Der er således ikke tilføjet nye adresser i Ørskov på det seneste. Det betyder, at tilvæksten er sket i de eksisterende huse. Der er derudover 3 generationer i flere huse i Ørskov. Herudover peger de på, at det har haft betydning at de har været forskånet for huse der står og forfalder i stor stil. Men udover blot at etablere en ny landsbyforening, har de også arbejdet på forskellige projekter. Herunder har de arbejdet på at skabe noget af det som er mere naturligt i de større byer, såsom julebelysning og vandrestier. Vedr. Julebelysning har de fået lavet 25 stål juletræer, som de kan montere lyskæder på. Det første år fik de støtte fra el-selskabet Energi Midt til nye kæder - senest har det været tryglandsby penge der har gået hertil. I den forbindelse har de hvert år et arrangement med æbleskiver og gløgg hvor juletræerne bliver efterset og får monteret nye batterier og herefter bliver sat op i byen. Til arrangementet er både unge og gamle samlet.

10 Stierne er delvist finansieret af tryglandsby og bidrag fra Landsbyrådet. Der er selvsagt ikke mange muligheder for gåture/løbeture/hundeluftning/mountain-biking osv. på landet uden at det bliver langs vejen. Det er rigtig ærgerligt eftersom der er super fin natur til formålet. Derfor har de med aftale fra lodsejere etableret stier med træflis som netop giver disse muligheder. Stierne skal vedligeholdes med ny flis og græsslåning, hvilket gøres ved at indkalde til arbejdsdage et par gange om året nogle få timer. Derudover er de i gang med oprydning på noget fælles by-jord. Kort sagt, så handler det set med landsbyens egne øjne om, at der er ryddeligt i byen for at folk ønsker at bo i byen. De påpeger her at det er noget kommunen i højere grad sørger for i de større byer, men som det er nødvendigt de selv må vi hjælpe lidt til med lidt mere ude på landet. Noget som de ikke kunne have gjort uden Landsbyrådet og Sundby Horsens Organisering Der er oprettet en Landsbyforening, som står for hovedtrækkene. Men de forsøger at involvere så mange som muligt, og skabe et fællesskab i landsbyen. Dette gør de dog meget ud af heller ikke skal blive for meget. Ørskov mener her at have ramt en god balance mellem fællesskab og muligheden for også at nyde roen på landet, uden at skulle være involveret i en helt masse. Dette sker ved en årlig aften-byfest og en vinter fællesspisning på f.eks. Restaurant Møllebæk (i Eldrup). Derudover er der forskellige arbejdsdag i forbindelse med f.eks. julelys og sti-vedligehold, som ofte kun kræver nogle timer eller en dags arbejde.