K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2009 K K R N O R D J Y L L A N D Dato: Tidspunkt: 16:00 Sted: Limfjordshotellet, Aalborg KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Genindlæggelse af ældre Afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende færdigbehandlede patienter Organisering af affaldssektoren Tværkommunal koordinering og forenkling på det specialiserede socialområde Henvendelse fra forældrerådet ved Specialbørnehjemmene Udpegelsessager Kommunekontaktrådet Prioritering af udpegelser til regionale fora i KKR s næste valgperiode Statusbrev fra KKR til kommunalbestyrelserne Sager til orientering Strid mellem KL og Danske Fysioterapeuter om vederlagsfri fysioterapi Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jac Resume Godkendelse af referat fra møde i KKR Nordjylland den 28. august Sagsfremstilling Referatet er udsendt den 10. september Referater og dagsordener er tilgængelige på Indstilling Det indstilles, at referat fra møde i KKR Nordjylland den 28. august 2009 godkendes. Beslutning SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: jac/mie Resume - Indstilling Beslutning 2.2. Genindlæggelse af ældre SAG NR.: lht/jac Resume Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2009 en rapport, som viser omfanget af genindlæggelser af ældre i Danmark i 2008 inden for 11 udvalgte sygdomme. Tallene viser, at hver femte ældre medicinske patient genindlægges akut inden for en måned, og at langt de fleste bliver genindlagt inden for de første tre dage efter udskrivningen. Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsens rapport om genindlæggelser er en del af en aftale om national dokumentation på ældreområdet, der blev indgået mellem regeringen og KL i Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med udvalgte kommuner haft til opgave at udvikle definitioner for blandt andet genindlæggelsesindikatoren. En genindlæggelse er i følge Sundhedsstyrelsen almindeligvis udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb, som kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Der gøres opmærksom på, at opgørelser over genindlæggelser skal tolkes med varsomhed. Rapporten opererer med to metoder for genindlæggelser. Den første, hvor man bruger diagnosen ved den primære indlæggelse og den anden metode, hvor man bruger diagnosen ved genindlæggelse. Sundhedsstyrelsens første tilgang til genindlæggelser er blevet problematiseret, da det er usikkert, om borgeren indlægges igen med samme diagnose, og der dermed er tale om en uhensigtsmæssig genindlæggelse. SIDE 4

5 Antallet af genindlæggelser er interessant for kommunerne for at kunne identificere hvilke diagnosegrupper, kommunen bør have særlig fokus på, når borgeren udskrives fra sygehuset. Diagnoserne er udvalgt som relevante i en kommunal sammenhæng i samarbejde med en række kommuner. Rapporten viser blandt andet følgende: Sygdomsgruppen KOL har den højeste genindlæggelsesfrekvens på landsplan med 28% efterfulgt af dehydrering (24%), lungebetændelse (23%), forstoppelse (22%) og blærebetændelse (21%) Genindlæggelsesfrekvensen i Region Hovedstaden og Region Sjælland er generelt højere end de andre regioner. Region Nordjylland har den laveste genindlæggelsesfrekvens Der er en vis geografisk variation i genindlæggelsesfrekvens mellem kommunerne inden for hver sygdomsgruppe Ser man på genindlæggelser (hvor man bruger genindlæggelsesdiagnosen) udgør genindlæggelser for de 10 valgte diagnoser 20% af samtlige genindlæggelser. Offentliggørelsen af genindlæggelsesindikatoren skete på Danmarks Statistiks hjemmeside i maj 2009, og vil herefter ske en gang årligt. Sundhedsstyrelsen forholder sig ikke nærmere til årsagerne til genindlæggelserne og de store forskelle. I forbindelse med videreudviklingen af Esundhed.dk arbejder KL for at kvalificere indikatorer, som kan understøtte dialogen om det regionale samarbejde om sundhedsaftaler. Et af indsatsområderne i sundhedsaftalerne er, at parterne skal aftale, hvordan de sikrer en god overgang og forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser. Opgaverne med at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssige indlæggelser er i Nordjylland forankret i kontaktudvalgene for de enkelte sygehuse, både på det somatiske og psykiatriske område. Rapporten findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: %20i%20Danmark% aspx. SIDE 5

6 Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland anbefaler, at der i regi af Sundhedskoordinationsudvalget aftales, at opgørelser over genindlæggelser løbende drøftes og vurderes, samt at aftale om løbende at følge udviklingen indarbejdes i de kommende sundhedsaftaler. Beslutning 2.3. Afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende færdigbehandlede patienter SAG NR.: meb/jac Resume Sundhedsstyrelsen er i gang med at ændre retningslinjerne for sygehusenes registrering af færdigbehandlede patienter. Dette sker som opfølgning på en korrespondance mellem KL og sundhedsministeren, om en række tvivlsspørgsmål om sammenhæng mellem varslings-, færdigbehandlings- og betalingsdatoer. Afklaringen kan give KKR Nordjylland anledning til at overveje evt. justeringer i aftalerne med regionen om færdigbehandlede patienter. Sagsfremstilling KL har i december 2008 sendt et brev til sundhedsministeren og bedt om afklaring af en række spørgsmål vedr. kommunernes betalinger for færdigbehandlede patienter på sygehusene. Spørgsmålene vedrører sammenhængen mellem varsling og betaling, færdigbehandlingsbetaling for terminale patienter og begrebet administrativ færdigbehandlet../. Sundhedsministeren har i brev af 16. april 2008 besvaret spørgsmålene. Det fremgår af sundhedsministerens brev, at: Der er ikke sammenhæng mellem sygehusenes varsling af færdigbehandlede patienter og kommunernes betaling for færdigbehandlede patienter. Færdigbehandlingsbetalingen skal beregnes ud fra hvornår patienten er registreret som færdigbehandlet, uanset om sygehuset har varslet færdigbehandlingsdatoen til kommunen eller ej Terminale patienter, der ønsker at dø på sygehus, kan ikke betragtes som færdigbehandlede patienter, og der kan derfor ikke opkræves færdigbehandlingstakst for disse patienter De administrative opgaver på sygehuset skal være tilendebragt, når patienterne registreres som færdigbehandlede. SIDE 6

7 Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen tilpasset teksten i deres registreringsvejledning for sygehusene (Fællesindhold for registrering af sygehuspatienter, 2010). Det fremgår således af den nye registreringsvejledning, at terminale patienter ikke skal registreres som færdigbehandlede, og at patienter først kan registreres som færdigbehandlede, når sygehusets administrative procedurer er udført i et sådant omfang, at de ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienterne. Den nye registreringsvejledning for sygehusene træder i kraft den 1. januar 2010, mens sundhedsministerens afklaring af tvivlsspørgsmålene ikke er tidsafgrænset, dvs. ministerens fortolkning har i princippet hele tiden været gældende. Der er i sundhedsaftalerne mellem Region Nordjylland og kommunerne indgået aftale om varsling af færdigbehandlede patienter, således at 1. varsel sendes senest 48 timer efter indlæggelse, 2. varsel når patienten registreres som færdigbehandlet og senest kl. 12,00 dagen for udskrivning skal der foreligge udskrivningsrapport. Der har hidtil ikke været særlige problemer med varslingsfrister og kommunikation i forbindelse med udskrivning. Indstilling Det indstilles, at: KKR Nordjylland anbefaler, at det administrativt overvejes, om afklaringen af spørgsmålene vedrørende færdigbehandlede patienter bør medføre justeringer i de eksisterende aftaler mellem regionen og kommuner/kkr om færdigbehandlede patienter, samt at Regionen opfordres til, at udarbejde regelmæssige oversigter over antallet af liggedage for både somatiske og psykiatriske patienter. Beslutning SIDE 7

8 2.4. Organisering af affaldssektoren SAG NR.: mie Resume KKR Nordjylland nedsatte i 2008 en tværkommunal arbejdsgruppe til udarbejdelse af en afrapportering vedrørende til den fremtidige organisering af affaldssektoren i Region Nordjylland. Der foreligger nu en endelig afrapportering fra arbejdsgruppen. Afrapporteringen er drøftet forvaltningsmæssigt i kommunerne og i kommunaldirektørkredsen. Afrapporteringen foreslås fremsendt til politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne. Sagsfremstilling KKR Nordjylland drøftede afrapporteringens første version på sit møde den 12. juni Det fremgik af debatten, at der i KKR Nordjylland er enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe en fælleskommunal afklaring med hensyn til organiseringen af affaldssektoren, og behovet for kapacitet på affaldsområdet fremover. Og at afklaringen sker på basis af arbejdsgruppens afrapportering. På baggrund af en række usikkerheder om afrapporteringens indhold besluttede KKR Nordjylland endvidere: At rapporten skulle sendes i høring hos affaldsselskaberne med henblik på en indholdsmæssig opdatering At kommunerne via kommunaldirektørkredsen skulle have mulighed for en forvaltningsmæssig drøftelse af afrapporteringen. Afrapporteringen er nu opdateret indholdsmæssigt. Selskabernes høringssvar er endvidere gengivet i afrapporteringen. Herudover er der indkommet skriftlige forvaltningsmæssige./ bemærkninger fra Vesthimmerland og Aalborg kommuner. Disse bemærkninger er udsendt som bilag til dagsordenen. Afrapporteringens konklusioner og anbefalinger I kommissoriet blev den nedsatte arbejdsgruppe blandt andet bedt om at belyse det fremtidige forbrændingsbehov for de nordjyske kommuner set under ét. Ligeledes om en beskrivelse af opgaver og konsekvenser som følge af en eventuel politisk aftale om organiseringen af affaldssektoren. SIDE 8

9 Arbejdsgruppen konkluderer i afrapporteringen, at mængden af affald i Region Nordjylland nærmer sig den aktuelle tilladte forbrændingskapacitet. Det vurderes derfor rimeligt at forøge den tilladte kapacitet. Med reservekapacitet i Aalborg er der imidlertid ingen behov for at forhaste beslutninger igennem. Arbejdsgruppen konkluderer endvidere at den øgede konkurrence på affaldsområdet sammenholdt med, at flere kommuner er repræsenteret i op til 3 affaldsselskaber gør det nødvendigt at holde fokus på områdets fremtidige organisering. Opgaven består således i at fastlægge den ønskede målsætning for organiseringen af affaldssektoren i Region Nordjylland med skyldig hensyntagen til blandt andet de samlede investeringer i regionen. Arbejdsgruppen opstiller 4 alternative måder at organisere affaldssektoren på i Region Nordjylland. Som baggrund for valg af de 4 alternativer har arbejdsgruppen opstillet følgende overordnede kriterier: At forbrændingsanlæggene udnytter energien optimalt At varmen fra forbrændingsanlæggene er grundlast i varmeafsætningen At varmen fra forbrændingsanlæggene erstatter afbrænding af fossile brændsler At affaldet transporteres mindst muligt At ingen kommune er tilknyttet mere end ét affaldsselskab At sektoren kan leve op til de nye krav i affaldsforliget og affaldsdirektivet. Uanset hvilken model der vælges betyder dette at antallet af forbrændingsanlæg ikke bør formindskes, da en decentral struktur på forbrændingsanlæggene, dels sikrer at affaldet ikke transporteres unødigt, og dels sikrer at varmeafsætningen kan foregå uden for store tab. Der kan således ikke af rapportens anbefalinger vedrørende modeller for fremtidig organisering sluttes til givne konsekvenser vedrørende den geografiske placering af de enkelte forbrændingsanlæg. Anbefalingerne går alene på en mere simpel selskabsstruktur med det mål at sikre, at sektoren lever op til de grundlæggende udfordringer rapporten beskriver. Der er i tilknytning til de forskellige alternativer opstillet fordele og ulemper: 0 alternativet - De 6 nuværende affaldsselskaber bevares i den form, og med de ejerforhold, der kendes i dag SIDE 9

10 1 affaldsselskab - Med dette alternativ foreslås alle 6 affaldsselskaber i region Nordjylland slået sammen til ét selskab 2 affaldsselskaber - På grund af de forholdsvis store afstande fra Morsø og Thisted kommuner til de øvrige kommuner i regionen, og på grund af et forberedende samarbejde med Skive området, kunne en hensigtsmæssig organisering være to affaldsselskaber i regionen. Et for Morsø og Thisted kommuner (og eventuelt Skive Kommune) og ét for resten af kommunerne 3 affaldsselskaber - Problemerne med at mange kommuner er interessenter i flere affaldsselskaber er primært et problem i Himmerland og Jammerbugt kommuner. En løsning kunne være at danne ét selskab hvor Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner er interessenter. Et selskab hvor Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Læsø kommuner er interessenter, og endelig et selskab hvor Thisted og Morsø kommuner er interessenter. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at ejerskabet for den videre proces fastholdes på et overordnet politisk niveau (borgmesterniveau). Dette kan eksempelvis ske ved, at borgmestrene i hver af de geografier, der eventuelt skal danne grundlag for en ny organisering sætter sig i spidsen for det videre arbejde. Kommunaldirektørkredsens anbefalinger Kommunaldirektørkredsen drøftede afrapporteringen på et møde den 9. oktober De forvaltningsmæssige drøftelser og skriftlige tilbagemeldinger viser, at enkelte kommuner ikke er enige i, at en overordnet fastlæggelse af den fremtidige organisering af sektoren bør være udgangspunktet for det videre arbejde. Den enkelte kommune kan således have forvaltningsmæssige eller politiske overvejelser om kapacitet, miljøhensyn, transportafstande, økonomi m.m. som udgangspunkt frem for organiseringen. Endvidere har det vist sig at ønsket om deltagelse i færre eller kun et selskab ikke gælder alle kommuner. Enkelte kommuner oplever således ikke problemer med at deltage i flere selskaber. Ej heller at disse krydser kommunegrænserne. Kommunaldirektørkredsen vurderer, at der er behov for en politisk afklaring i de enkelte kommuner af, hvilke målsætninger en eventuel ny organisering af affaldssektoren bør forfølge. SIDE 10

11 Kommunaldirektørkredsen anbefaler derfor, at afrapporteringen udsendes til politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne. Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter afrapporteringens anbefalinger At KKR oversender afrapporteringen til en koordineret drøftelse i kommunalbestyrelserne med en tilbagemelding til KKR om den enkelte kommunalbestyrelses anbefalinger vedrørende det videre arbejde senest 1. april 2010 At KKR i sin fremsendelse opfordrer kommunalbestyrelserne til: o At give anbefalinger om, hvilke samfundsmæssige hensyn og overordnede målsætninger en eventuel ny organisering skal forfølge med hensyn til blandt andet: koordinering af kapaciteten miljø- og klimahensyn effektivitet økonomi. At give anbefalinger vedrørende den fremtidige organisering. At give eventuelle anbefalinger for den videre proces. Beslutning 2.5. Tværkommunal koordinering og forenkling på det specialiserede socialområde SAG NR.: hao/mie Resume Ansvaret for processen med udarbejdelse af de sociale rammeaftaler ligger i Region Nordjylland. Kommunerne har myndighedsansvaret for borgeren og driver tilsammen ca. 90% af den samlede tilbudsvifte, hvoraf hovedparten ikke er omfattet af rammeaftalen. Kommunerne arbejder dog i stigende grad med en ko- SIDE 11

12 ordineret udvikling af det samlede specialiserede socialområde. Såvel indenfor som udenfor rammeaftalerne. Derfor lægges der i KL-/KKR-regi op til, at koordineringsopgaven fremadrettet forankres i kommunerne, og at der i den kommende tid sættes fokus på mulighederne for forenkling af samarbejdet og faglig udvikling. Sagsfremstilling Koordineringen af det specialiserede socialområde er i dag fastsat ved lov. Regionerne har koordineringsansvaret for den del af tilbudsviften, som er omfattet af rammeaftalen. Kommunerne tilkendegiver generelt, at det praktiske samarbejde med regionerne om udarbejdelse af aftalerne fungerer godt. Også i Nordjylland fungerer samarbejdet med Region Nordjylland generelt godt. Kommunerne peger dog på, at det specialiserede socialområde efter kommunalreformen har været præget af mange dokumentationskrav og indberetninger, samtidig med at de indbyrdes har indberettet oplysninger til hinanden for at koordinere myndighedsarbejdet på tværs af kommunerne. Det har betydet, at: mange kommuner oplever dobbeltarbejde i forbindelse med indberetningerne fokus flyttes væk fra de politiske, strategiske drøftelser om udvikling af området. Socialdirektørkredsen har derfor taget initiativ til, i samarbejde med Region Nordjylland, at videreudvikle rammeaftalerne, således at samarbejdet og indberetningerne forenkles. Udviklingsarbejdet er indledt i efteråret Det er målet med udviklingsarbejdet at fremlægge et nyt koncept for rammeaftalerne, og eventuelt anvende udfordringsretten overfor staten, i det omfang et nyt koncept kræver dispensationer fra lovgivningen. Samtidig er der i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2010 lagt op til en justering af lovgivningen. KL s bestyrelse besluttede derfor på sit møde den 18. september 2009, at KL, blandt andet via KKR, iværksætter en proces, hvor der arbejdes for en videreudvikling af rammeaftalerne på det specialiserede social- og undervisningsområde med fokus på: forenkling af dokumentationskravene, en mere hensigtsmæssig koordinering en fortsat udvikling af den faglige kvalitet på området. I første omgang lægger KL op til, at der på nationalt plan fokuseres på SIDE 12

13 interessevaretagelse i forhold til staten og en dialog omkring forenkling, mens der på regionalt niveau fokuseres på, hvilke overvejelser der er relevante i forhold til forenklingen af rammeaftalekonceptet, herunder den fremtidige koordinering../. Det vil sige, at der er tale om et samlet projekt, hvor der i foråret 2010 samles op på de respektive drøftelser, jf. vedlagte tids- og procesplan. Med afsæt i KKR s samarbejdsaftale mellem kommunerne, lægger KL derfor op til mere konkrete drøftelser af, hvad der fremover skal samarbejdes om, og hvordan dette kan ske. Indstilling Det indstilles, at: KKR Nordjylland godkender, at den indledte proces med Region Nordjylland om videreudvikling af rammeaftalerne fortsættes Processen også anvendes til administrativt at forberede en drøftelse i det nye KKR Nordjylland i marts 2010 af, hvilke anbefalinger KKR Nordjylland har til KL i forhold til: o forenkling af lov om rammeaftaler o fremtidig faglig udvikling af området Kommunerne administrativt forbereder en drøftelse i det nye KKR Nordjylland i marts 2010 af, hvilke anbefalinger KKR Nordjylland har til KL i forhold til håndtering af den fremtidige koordinering på det samlede specialiserede socialområde (organisering, styring, økonomi). Beslutning 2.6. Henvendelse fra forældrerådet ved Specialbørnehjemmene SAG NR.: mie Resume De nordjyske kommuner har modtaget en henvendelse fra forældrerådet ved Specialbørnehjemmene. Der lægges op til et fælleskommunalt svar. SIDE 13

14 Sagsfremstilling./. De nordjyske kommuner har modtaget et åbent brev fra forældrerådet ved Specialbørnehjemmene. Brevet er ligeledes stilet til indenrigs- og socialministeren samt til regionsrådsformanden. Kommunaldirektørkredsen har drøftet henvendelsen og anbefaler, at der udformes et fælleskommunalt svar fra KKR Nordjylland../.. Udkast til svarskrivelse er vedlagt som bilag til dagsordnen. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter og godkender udkast til fælleskommunal svarskrivelse. Beslutning SIDE 14

15 3. Udpegelsessager SIDE 15

16 4. Kommunekontaktrådet 4.1. Prioritering af udpegelser til regionale fora i KKR s næste valgperiode SAG NR.: jac Resume KKR udpeger til en række regionale fora. Som led i forberedelsen af næste valgperiode ønskes en drøftelse af principperne for KKR Nordjyllands udpegninger i næste valgperiode. Sagsfremstilling I henhold til forretningsorden for KL s Kommunekontaktråd og tillæg til Forretningsorden for KL s Kommunekontaktråd er en af KKR s opgaver, at varetage fælleskommunale politiske udpegninger og indstillinger til regionale udvalg, råd og nævn m.v. I indeværende valgperiode har KKR Nordjylland udpeget til ca. 38 pladser i regionale fora m.v. I første valgperiode er posterne første blevet kendt løbende i valgperioden, og KKR har taget stilling til, hvorvidt man ønskede, at udpege fra sag til sag. Som udgangspunkt skal en organisation, hvortil KKR udpeger, være regionsdækkende og have en sammenhæng med KKR s kerneopgaver. Her ud over er der regionalt blevet vurderet om en udpegning havde en særlig regionalpolitisk interesse, samt hvorvidt en organisation/udvalg har været af overvejende driftsmæssig karakter, og om en eventuel kommunalt repræsentation burde varetages af beliggenhedskommune og/eller den pågældende institutions oplandskommuner. På baggrund af erfaringerne gennem valgperioden foreslås, at der tages en drøftelse af kriterierne for, hvornår en udpegning foretages af KKR, ligesom der kan være grundlag for at drøfte en prioritering af udpegelserne. En prioritering kunne ske ud fra overvejelser om væsentligheden af en post, sådan at repræsentationen skulle varetage overordnede kommunalpolitiske interesser. Det kan være af økonomisk karakter, ønske om en væsentlig kommunal indflydelse, eller et område, som KKR ønsker tæt politisk tilknytning til. Af hensyn til forankringen i kommunerne vil der være poster, hvor det er naturligt, at posten besættes med en borgmester. Andre, at det er KKRmedlemmer og udvalgsformænd, hvor det tillige vil være hensigtsmæssigt, at der er overlap mellem nogle af posterne, samt eventuelt poster, SIDE 16

17 som kan besættes med kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlem af KKR. Forslag til prioriteret liste: Borgmestre, KKR-medlemmer og udvalgsformænd: Det regionale vækstforum Væksthus Nordjylland Turismeorganisationen for Region Nordjylland NordDanmarks EU-kontor, politisk styregruppe Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejdsudvalg på praksisområdet almen praksis Samarbejdsudvalg på praksisområdet fysioterapeuter Samarbejdsudvalg på praksisområdet speciallæger KKR-medlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer: Beskæftigelsesankenævnet i Region Nordjylland Det sociale nævn Det regionale Beskæftigelsesråd i Nordjylland FBS s generalforsamling (KommuneForsikring) valgperiode ca. 1 år Nord-Kap, bestyrelse Sundhedstjenesteforskning i Region Nordjylland Samarbejdsudvalg på praksisområdet - tandlæger Samarbejdsudvalg på praksisområdet psykologer Samarbejdsudvalg på praksisområdet kiropraktorer Erhvervsakademiet, Tech College Nordjylland University College, Nordjylland Kattegat-Skagerak, styringsudvalg Udpegning udsættes på grund af eventuelt ny organisering: Praktikforum SoSu dimensioneringsudvalg Henvises til beliggenheds og/eller brugerkommunerne: Bevaringscenter Nordjylland Hospice KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel Landsindsatsen mod depression baggrundsgruppe Repræsentantskabet for TV2 Nord Døvblindecentret, Aalborgskolen, Taleinstituttet, Institut for Syn og Teknologi AMU Center Nordjylland SoSu Nord SIDE 17

18 Det regionale Færdselssikkerhedsudvalg i Nordjylland Koordinationsudvalg på Tandplejeområdet Limfjordsskolen VUC Nordjylland Udgår som følge af nedlægning m.v.: Helses Sundhedsfaglige Kontaktudvalg KMD s repræsentantskab Styregruppen vedr. høreapparater, AMGROS Oversigt over udpegninger i indeværende periode kan ses på Kommunekontaktrad/KKR-Nordjylland/Udpegelser-i-KKR- Nordjylland/ Indstilling Det indstilles, at: KKR Nordjylland viderefører princippet om, at der kun sker udpegninger til regionalt dækkende fora, med overordnet kommunalpolitisk relevans for KKR s kerneopgaver Bestyrelser, udvalg m.v. af overvejende driftsmæssig karakter henvises til beliggenhedskommune og/eller brugerkommunerne KKR Nordjylland drøfter forslaget til prioritering af de regionale fora der skal udpeges til. Beslutning 4.2. Statusbrev fra KKR til kommunalbestyrelserne SAG NR.: mie Resume Som afslutning på valgperioden foreslås det, at KKR Nordjylland sender et statusbrev til de nordjyske kommunalbestyrelser. Sagsfremstilling KKR Nordjylland har i hele valgperioden arbejdet for at skabe samarbejde mellem de nordjyske kommuner og de nordjyske kommunalbestyrelser. Mange kommunalbestyrelsesmedlemmer har dog stadig et ret perifert kendskab til KKR s opgaver. SIDE 18

19 Det foreslås derfor, at KKR Nordjylland som afslutning på valgperioden sender et statusbrev til de nordjyske kommunalbestyrelser. Statusbrevet oplister en række at de resultater og temaer, som KKR Nordjylland har arbejdet med i valgperioden. Det har dog ikke været muligt at nævne alle../. Udkast til statusbrev er vedlagt dagsordenen. Indstilling Det indstilles at KKR Nordjylland godkender udkast til statusbrev og beslutter at statusbrevet sendes til medlemmerne af de nordjyske kommunalbestyrelser. Beslutning SIDE 19

20 5. Sager til orientering 5.1. Strid mellem KL og Danske Fysioterapeuter om vederlagsfri fysioterapi SAG NR.: maw/jac Resume Danske Fysioterapeuter har opfordret sine privatpraktiserende medlemmer til at stoppe behandlingen af en række vederlagsfri fysioterapipatie n- ter på grund af en varsling om nedsættelse af honorarerne med 1,6 % fra 1. oktober Regionernes Lønnings- og Takstnævn mener, at der er tale om et klart overenskomstbrud, og at Danske Fysioterapeuter ganske uhørt lader en række svage patienter blive kastebold i striden. Baggrunden for honorarnedsættelsen er, at de privatpraktiserende fysioterapeuter har overskredet den aftalte økonomiske ramme med 8,7 mio. kroner i Den samlede økonomi på området udgør i alt 600 mio. kroner. KL arbejder på centralt niveau for at få løst striden. Sagsfremstilling Overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi indeholder blandt andet et økonomiprotokollat, som regulerer, at den gennemsnitlige udgift pr. patient ikke må stige. Hvis dette sker, foretages der modregning i fremtidige honorarforhøjelser. Økonomien for 2008 er overskredet med 8,7 mio. kr., og der er via de i overenskomsten aftalte procedurer forsøgt at finde objektive forklaringer på overskridelsen. Det kunne fx være ændret alderssammensætning, flere henviste patienter, nedlæggelse af lignende tilbud til samme patientgruppe i andre sektorer osv. Det har ikke været muligt at finde objektive forklaringer, hvorfor protokollatets bestemmelser om modregning i de aftalte honorarstigninger pr. 1. oktober 2009 træder i kraft. Som illustration af proportionerne i sagen, er der som nævnt tale om en overskridelse på 8,7 mio. kr. ud af de samlede udgifter på ca. 600 mio. kr. Det svarer til en modregning med 1,6 %. For patienterne svarer det til et gennemsnitligt fald i antal behandlinger fra 30,5 til 30 behandlinger pr. patient. Så meget desto mere uforståeligt er det, at Danske Fysioterapeuter reagerer, som de har gjort. Danske Fysioterapeuter har således i et brev af 25. september 2009 opfordret sine privatpraktiserende medlemmer til at stoppe behandlingen af en række vederlagsfri patienter før tid som følge SIDE 20

21 af striden. RLTN anser dette skridt for helt uacceptabelt og et brud på overenskomstens bestemmelser. RLTN har derfor pr. 1. oktober 2009 sendt et brev til Danske Fysioterapeuter, hvori der tages skarpt afstand fra, at patienterne bliver taget som gidsler, og hvor RLTN varsler en voldgift, hvis ikke Danske Fysioterapeuter trækker deres brev tilbage. Dette er ikke sket. Tværtimod har Danske Fysioterapeuter afholdt medlemsmøder, hvor fysioterapeuterne er blevet opfordret til at afslutte en del af deres vederlagsfri patienter. KL har udsendt en pressemeddelelse og udarbejdet en administrativ information om sagen. Begge dele er offentliggjort på Den videre håndtering af sagen foregår centralt i KL. Det sker blandt andet i form af møder med Danske Fysioterapeuter, forventelig forberedelse af faglig voldgift, møder i Landssamarbejdsudvalg, RLTN med videre. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Beslutning SIDE 21

22 6. Eventuelt SIDE 22