K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2010 K K R N O R D J Y L L A N D Dato: 28. maj 2010 Tidspunkt: Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads, Aalborg KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Meddelelser Natur og miljø Regionalpolitiske sager Sundhedsaftale II, temadrøftelse Vederlagsfri fysioterapi, styring og udvikling Praksisplan for fysioterapi Samarbejdet på de specialiserede områder, oplæg til principbeslutning Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Visioner for banerne i Nordjylland Flygtningefordeling Organisering af affaldssektoren i Nordjylland Udpegninger Udpegninger til diverse fora KKR Forslag til mødeplan Punkter til næste møde Punkter til mødet i KKR Nordjylland tirsdag den 24. august Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: mie/jac Baggrund Godkendelse af referat fra møde i KKR Nordjylland, den 12. marts Det indstilles, at referat fra møde i KKR Nordjylland, den 12. marts 2010 godkendes. Referatet er udsendt, den 22. marts Referater og dagsordener er tilgængelige på SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Meddelelser SAG NR.: mie/jac Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Den 12. maj 2010 afholdtes møde mellem KLs formandskab og KKRformandskaberne. På dagsordenen drøftedes bl.a.: Væksthusene (drøftedes på KKR Nordjyllands møde den 12. marts 2010) Sundhedsaftalerne (se også nærværende dagsorden pkt. 3.1.) De specialiserede områder (se også nærværende dagsorden pkt. 3.4.) 2.2. Natur og miljø SAG NR.: mie Baggrund KKR besluttede på sit møde den 12. marts 2010 at drøfte natur- og miljøplanerne. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Limfjordsrådet har tidligere drøftet de virkemidler, der er til rådighed for opnåelsen af målsætningerne for vandmiljøplanerne, herunder bl.a. muligheden for anvendelse af målrettede virkemidler. Miljøministeren har imidlertid nu valgt at sætte processen på time-out for at overveje mulighederne for anvendelse af målrettede virkemidler. SIDE 4

5 Det skal dog understreges, at der i den forbindelse ikke lagt op til ændringer i målsætninger og ambitionsniveau. SIDE 5

6 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Sundhedsaftale II, temadrøftelse SAG NR.: jac Baggrund Sundhedsaftalen sætter politiske og administrative rammer og mål for samarbejdet mellem region og kommuner på sundhedsområdet. Den enkelte kommunalbestyrelse og regionen skal i januar 2011 have indgået ny sundhedsaftale for perioden Ud over de obligatoriske aftaleområder, skal Sundhedsaftalen denne gang og indeholde en politisk del. Der vil på mødet være et oplæg ved direktør Leif Serup, Hjørring om den tværgående indsat, samt et oplæg ved næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget, rådmand Thomas Kastrup-Larsen om visioner og udviklingsmål for aftalen. Det indstilles, at KKR, på baggrund af oplæggene, drøfter politiske mål og visionerne for den politiske del af sundhedsaftalen, at KKR anbefaler kommunalbestyrelserne at sætte særlig fokus på en drøftelse af de politiske mål og visioner for sundhedsaftalen. Formålet med sundhedsaftalen er at understøtte sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen virker i spændingsfeltet mellem et stadigt mere specialiseret hospitalsvæsen med vægt på hurtige, accelererede forløb og mere ambulant behandling, og den kommunale del af sundhedsvæsenet, de tilgrænsende dele af det sociale område og almen praksis. Sundhedsaftalen er både en politisk aftale mellem regionsrådet og den enkelte kommunalbestyrelse om rammer og mål for samarbejdet mellem parterne på sundhedsområdet, samt en administrativ aftale, der fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen består som tidligere af en grundaftale og en tillægsaftale for den enkelte kommune, hvor de konkrete forpligtende aftaler mellem kommunen og regionen beskrives. Arbejdet med Sundhedsaftale II er baseret på en videreførelse og videreudvikling af den nuværende Sund- SIDE 6

7 hedsaftale I ( ), herunder at adskille de politiske rammer og mål fra de administrative rammer. Indgåelse af sundhedsaftalen er en lovpligtig opgave og aftalen skal som minimum dække følgende seks områder: indlæggelses- og udskrivningsforløb, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse, indsatsen for mennesker med sindslidelser, opfølgning på utilsigtede hændelser. Som oplæg til den politiske sundhedsaftale har sundhedskoordinationsudvalget vedtaget et visionspapir med overordnede visioner og udviklingsmål for aftalen. Sundhedskoordinationsudvalget skal på sit møde den 4. juni 2010 drøfte udkast til den politiske sundhedsaftale. De overordnede visioner er bl.a.: at sikre en veltilrettelagt opgaveoverdragelse mellem sektorerne, at sikre det gode sammenhængende patientforløb, at sikre opgaveløsning af høj faglig kvalitet, at sikre at det nære sundhedsvæsen er veludviklet, at mindste den sociale ulighed i sundhed Vederlagsfri fysioterapi, styring og udvikling SAG NR.: jac Baggrund Kommunerne overtog i august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi, herunder også ridefysioterapi. I modsætning til øvrige SIDE 7

8 kommunale sundhedsopgaver har kommunerne ikke hjemmel til at foretage visitation, definere metoder, omfang, indhold eller selv beslutte leverandør. Dette stiller nogle andre udfordringer til mulighederne for styring og udvikling af den vederlagsfrie fysioterapi i forhold til øvrige sundhedsopgaver. Det indstilles, at KKR Nordjylland: drøfter mulighederne for bedre styring af udviklingen på området, anbefaler at der i samarbejdsudvalget fortsat sættes fokus på økonomistyringen og opfyldelse af overenskomstens informations- og kontrolbestemmelser, anbefaler kommunerne at styrke dialogen mellem praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger, anbefaler at kommunerne drøfter mulighederne for etablering af kommunale tilbud. Vederlagsfri fysioterapi fås efter lægehenvisning ved svær fysisk handicap, samt funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Visiteringen sker efter gældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen, samt overenskomstmæssige aftaler. I vejledning og overenskomst er der endvidere fastsat nærmere formkrav til henvisning og behandling i form af individuel behandling eller holdtræning, ligesom ordningen er omfattet af reglerne om borgerens frie valg af leverandør. Udvikling i økonomi Ved overtagelse af myndighedsansvaret i 2008 blev der i Nordjylland produceret ydelser ( ). I 2009 steg dette antal til Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet person var i 2008 på kr og i 2009 på kr På landsplan var udgiften i 2009 på kr Den samlede Udgift (foreløbige tal) Vederlagsfri 65,8 mio. 70,6 mio. 82,8 mio. Ridefysioterapi 9,4 mio. 11,9 mio. 11,2 mio. Der er på landsplan generelt sket en stigning i de samlede udgifter, såvel som i antallet af borgerne, som modtager vederlagsfri fysioterapi. Sammenlignet med øvrige regioner ligger Nordjylland fortsat højt i udgift pr. behandlet person. Den overvejende årsag er, at der i Nordjylland ydes gennemsnitlig 141 ydelser pr. behandlet person mod et landsgennemsnit SIDE 8

9 på 131. Endvidere at henvisning til holdtræning kun sker i begrænset omfang, selvom vejledningen forudsætter, at den overvejende del af ydelserne sker som holdtræning. Som tidligere nævnt er de direkte styringsmuligheder begrænsede. Direkte er dog overenskomsten, ikke mindst økonomiprotokollatet, samt informations- og kontrolbestemmelserne. Indirekte er der dog flere muligheder: At der i samarbejdsudvalget sættes fokus på antallet af borgere der modtager ydelsen, antal af ydelser pr. behandlet borger, antallet af individuelle behandlinger i forhold til holdning, samt den økonomiske udvikling. Herunder også fastholdelse af, at de formelle krav i forbindelse med visitering skal overholdes, herunder især i forhold til behandling udover normen på 20. At man i de enkelte kommuner styrker dialogen med de praktiserende læger om henvisningskriterier, sikrer at henvisning til de kommunale tilbud er let tilgængelig, vurderer iværksættelse af kommunale tilbud tilpasset målgruppen Praksisplan for fysioterapi SAG NR.: jac Baggrund Med overtagelse af myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi, skal kommunerne, i samarbejde med regionen og de privatpraktiserende fysioterapeuter, udarbejde en praksisplan. Praksisplanen har bl.a. til formål, at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, samt den kommunale og regionale økonomi. Endvidere skal den bidrage til tilrettelæggelse, udvikling og SIDE 9

10 samarbejde mellem sektorerne, sammenhæng i patientforløb og kvalitet i behandlingen. Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen om hovedelementer i praksisplanen efterretning og anbefaler, at udkast til praksisplan sendes til høring hos eksterne interessenter. Ud over formålet med at være et værktøj i den fremtidige tilrettelæggelse, udvikling og samarbejde mellem sektorerne, skal praksisplanen bl.a. beskrive den økonomiske udvikling, antal fysioterapeutiske klinikker, praksisformer, kommunale tilbud og ydelser, samt give anbefalinger på fremtidig udvikling og samarbejde. Hovedelementerne i praksisplanen er: Fysioterapeutiske klinikker og praksisformer i Region Nordjylland Pr. 1. januar 2010 er der i praksissektoren i Region Nordjylland 198 praktiserende fysioterapeuter. 67 af disse er klinikejere, heraf er 4 fysioterapeuter uden fast klinikadresse, 107 praktiserende fysioterapeuter, som lejer klinikfaciliteter samt 20 praktiserende fysioterapeuter, som er ansat i klinikker. Det vurderes, at antallet er dækkende for behovet i Nordjylland. Kommunale leverandører af vederlagsfri fysioterapi Kommunerne har med ændringen af sundhedsloven samt myndighedsovertagelsen af den vederlagsfrie fysioterapi mulighed for at etablere sig, som leverandør af vederlagsfri fysioterapi. Ud af de elleve nordjyske kommuner er der tre, som er leverandører af vederlagsfri fysioterapi. Seks kommuner angiver, at de på sigt har planer om at etablere tilbud i relation til det vederlagsfrie område, og/eller de på sigt har planer om at blive leverandør af vederlagsfri fysioterapi. To har ingen umiddelbare planer om hverken at blive leverandør af eller at etablere tilbud i relation hertil. Udvikling i økonomi og ydelser I 2009 udgjorde udgifterne til almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Nordjylland 118. mio. kr. I 2008 var udgifterne 111 mio. kr. og i mio. kr. På det vederlagsfri område blev der i Region Nordjylland i 2007 produceret fysioterapeutiske ydelser. Dette steg i 2008 til og i 2009 til Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet person var i 2007 på kr. I 2008 var den kr. og i 2009 steget til kr. Det nationale gennemsnit var i 2009 på kr. SIDE 10

11 Administrativ og politisk proces Udkast til praksisplan udarbejdes i samarbejde med regionen og der er gennem den kommunale sekretariatskommune sket en administrativ koordineret mellem kommunerne. Samarbejdsudvalget for fysioterapi har på sit møde, den 11. maj 2010 drøftet udkastet med bemærkninger. Udkastet til praksisplan bliver efterfølgende rettet til i forhold til samarbejdsudvalgets bemærkninger. Herefter skal planen sendes til høring hos eksterne interessenter, Patientorganisationer m.fl.) hvorefter den i september/oktober 2010 vil blive sendt til godkendelse i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne Samarbejdet på de specialiserede områder, oplæg til principbeslutning SAG NR.: mie Baggrund KKR drøftede på sit møde den 12. marts 2010 et ændret aftalesystem for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, herunder rammeaftalerne med Region Nordjylland. KKR anbefalede her, at et ændret aftalesystem skal omfatte: En samarbejdsmodel mellem kommunerne i Nordjylland. En kvalitetsmodel for samarbejdet mellem kommunerne. KKR besluttede endvidere, at der skal udsendes et oplæg til principbeslutning til behandling kommunerne. Det indstilles, at KKR anbefaler de opstillede principper og tidsplanen for en ny samarbejdsmodel til kommunerne, at KKR godkender den foreslåede tekst til fælles behandling i kommunalbestyrelserne. SIDE 11

12 En embedsmandsgruppe af socialdirektører/chefer har udarbejdet et forslag til principper samt et forslag til fælles dagsordenstekst for./. behandlingen i kommunalbestyrelserne. Principper for en ny samarbejdsmodel: 1. Kommunerne udarbejder i starten af valgperioden en kommunal redegørelse for de specialiserede områder. Den kommunale redegørelse skal indeholde den enkelte kommunes ønsker til udvikling/ændringer som bestillermyndighed herunder også ændringer som følge af udviklingen i de økonomiske rammer - på de specialiserede områder. Den kommunale redegørelse behandles politisk i kommunalbestyrelsen. 2. De kommunale redegørelser anvendes til at udarbejde en fælleskommunal redegørelse for hele Nordjylland for valgperioden. Den fælleskommunale redegørelse skal beskrive de temaer for udvikling/ændringer af de specialiserede områder, som det er relevant, at kommunerne arbejder sammen om. 3. Den fælles kommunale redegørelse skal indeholde: Forslag til temaer som kommunerne regionalt eller i kommunegrupper bør arbejde videre med i fællesskab. De temaer, der udvælges udgør det specialiserede område i valgperioden. Forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med temaerne - mellemkommunalt, med Region Nordjylland eller med private leverandører. De temaer, der udvælges til samarbejdet med Region Nordjylland, indgår i rammeaftalen med regionen. Forslag til finansieringsmodeller, kontraktudformning og gensidige forpligtelser for de temaer, der skal arbejdes videre med. Forslag til fælles takstaftale med Region Nordjylland. 4. KKR drøfter i starten af valgperioden den fælleskommunale redegørelse og sender sine anbefalinger til beslutning til kommunalbestyrelserne. KKR drøfter herefter en status for arbejdet én gang årligt. 5. De nordjyske kommuner indgår et tættere samarbejde om faglig kvalitetsudvikling på de specialiserede områder, eksempelvis som en del af KLs kvalitetsmodelarbejde. 6. Der udarbejdes et ventelistesystem (med deltagelse af Region Nordjylland). 7. De nordjyske kommuner etablerer en sekretariatsfunktion med ansvar for det fremtidige kommunale samarbejde på området, herunder udarbejdelsen af den fælleskommunale redegørelse. SIDE 12

13 Der foreslås følgende tidsplan for det videre arbejde: 28. maj 2010 KKR drøfter oplæg til principper, der udsendes til behandling i kommunalbestyrelserne. 1. oktober 2010 Frist for kommunalbestyrelsernes tilbagemelding 15.oktober 2010 Socialdirektør/chefkredsen færdiggør forslag til konkretisering af: Form og indhold af de kommunale redegørelser Form og indhold af den fælleskommunale redegørelse 12. november 2010 KKR drøfter kommunernes tilbagemeldinger og forslag til form og indhold af redegørelser 1. februar 2011 Socialdirektør/chefkredsen færdiggør forslag til kvalitetsmodel for dialogen mellem kommunerne og mellem kommunerne og Region Nordjylland og private udbydere. 1. marts 2011 KKR drøfter og anbefaler den endelige samarbejds- og kvalitetsmodel, der udsendes til beslutning i kommunalbestyrelserne. 1. maj 2011 Endelig beslutning i kommunalbestyrelserne Maj-juni 2011 De første kommunale redegørelser udarbejdes med henblik på igangsætning fra Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi SAG NR.: mie Baggrund Vækstforum Nordjylland skal revidere sin erhvervsudviklingsstrategi for den nuværende valgperiode. Erhvervsstrategien styrer prioriteringen af Vækstforums ressourcer til erhvervsudviklingsprojekter. SIDE 13

14 Vækstforum drøftede på et indledende møde den 12. maj 2010 hvilke mål, der skal være styrende for erhvervsstrategien i perioden Et endeligt udkast til erhvervsstrategi skal behandles i Vækstforum den 29. juni Det indstilles, at KKR drøfter kommunernes anbefalinger til de kommunale Vækstforummedlemmer, til hvilke indsatsområder Vækstforum bør prioritere i den reviderede erhvervsstrategi. Punktet indledes af medlem af Vækstforums formandskab, borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune. Vækstforum Nordjyllands erhvervsstrategi har i den netop afsluttede valgperiode omfattet følgende indsatser: Vedvarende energiformer Oplevelsesøkonomi Vækstiværksættere Stærke klynger: fødevarer, IKT (kommunikationsteknologi), byggeri, sundhed og maritim klynge Regionalt innovationsmiljø Aktive vidensinstitutioner Kompetenceudvikling Vækstforum har i den foregående periode prioriteret 804 mio. kr. til projekter på disse indsatsområder svarende til ca. 63 % af Vækstforums samlede midler frem til 2013 (ca. 1,3 mia. kr.). Der er derfor behov for en skarpere prioritering af midlerne i perioden frem til De valgte indsatser har bl.a. betydet, at Vækstforum har prioriteret ca. 170 mio. kr. til projekter med Væksthus Nordjylland som operatør og ca. 80 mio. kr. til projekter med Visit Nordjylland som operatør. Begge organisationer har været prioriteret af kommunerne som regionale operatører på områderne vækstiværksættere og turisme. Der kan findes mere om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi her: Vækstforum drøftede indledningsvis den 12. maj 2010 om prioriteringen af indsatser fremover kan se således ud: Turisme og oplevelse Sundhed og velfærd Energi og klima SIDE 14

15 Stærke klynger Iværksætteri Udover indsatsområderne kan Vækstforum vælge at fokusere på forhold som forventes at være drivende for erhvervsmæssig udvikling. Det drejer sig om: Kompetenceudvikling i bred forstand Innovation eksempelvis i produkter og processer IKT Internationalisering På et temamøde for medarbejdere i de kommunale administrationer og erhvervsorganisationer blev det bl.a. anbefalet: at der findes en form, hvorpå Væksthusets iværksætterprogrammer kan fortsættes i den kommende periode, at det fortsat vil være muligt at prioriter midler til virksomheder med vækstpotentialer på tværs af konkrete brancher, at fokus på konkrete resultater af midler anvendt til vidensinstitutioner skærpes, at der fokuseres på sammenhængskraften mellem virksomheder i klyngesamarbejder Visioner for banerne i Nordjylland SAG NR.: mie Baggrund En embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra Nordjyllands Trafikselskab (NT), kommunerne og Region Nordjylland har udarbejdet et oplæg til vision for banerne i Nordjylland. Visionsoplægget, der eftersendes, drøftes på dagens møde. Det indstilles, at KKR drøfter visionsoplægget og giver sine bemærkninger hertil i det videre arbejde i NTs bestyrelse og i Kontaktudvalget. SIDE 15

16 at KKR godkender, at visionsoplægget, med KKRs eventuelle ønsker hertil, fremsendes til transportministeren, som Nordjyllands bud på en vision for de nordjyske baner. Staten investerer massivt i baneområdet de kommende år. I den forbindelse kommer transportministeren i efteråret med en strategi for banerne i Danmark. Desuden arbejdes der i Nordjylland på etablering af en letbane i Aalborg i forbindelse med åbning af et nyt universitetssygehus i Aalborg Øst. På den baggrund har NT - sammen med kommunerne og Region Nordjylland - igangsat et udredningsarbejde for at sikre, at Nordjylland får mest mulig glæde af investeringerne i baneområdet de kommende år. Første skridt i processen er at beskrive den nordjyske vision for baneområdet. Beskrivelsen sker i form af en kortfattet og illustrativ folder. Det er tanken at visionen fremsendes til transportministeren og de folketingets trafikpolitiske ordførere inden sommerferien. Det er helt centralt i dialogen med staten, at der i Nordjylland er enighed om visionen, og derfor lægges der op til, at emnet bliver en del af drøftelserne i NTs bestyrelse, i KKR og i Kontaktudvalget i foråret Det er planen, at visionsoplægget drøftes i de forskellige fora efter følgende tidsplan: 28. maj 2010: NT's bestyrelse 28. maj 2010: KKR 24. juni 2010: Kontaktudvalget Herefter fremsendes det endelige visionsoplæg til transportministeren../. En visionsfolder, der udgør oplægget eftersendes, når den foreligger fra NT. SIDE 16

17 3.7. Flygtningefordeling 2011 SAG NR.: jac Baggrund Udlændingeservice har den 31. marts 2010 udmeldt landstallet for flygtninge, som påregnes at skulle have opholdstilladelse i Landstallet er fastsat til De fem Kommunekontaktråd havde mulighed for senest den 1. maj 2010, at indgå frivillig aftale om fordelingen på de fem regioner. I lighed med tidligere år har der ikke været ønske om at lave en frivillig aftale, hvorfor Udlændingeservice har fastsat regionskvoterne. Det indstilles, at KKR Nordjylland anbefaler kommunalbestyrelserne at godkende forslag til frivillig fordeling. Udlændingeservice har, den 18. maj 2010 udmeldt regionskvoterne for Nordjylland skal modtage 354 flygtninge til boligplacering og integration. Regionskvoten ligger ca. 39 % over den forventede kvote for Kommunerne i hver region har frem til den 10. september 2010 mulighed for at indgå frivillige aftaler. Såfremt dette ikke er en mulighed, vil fordelingen blive fastsat af Udlændingeservice efter den såkaldte matematiske model. Den matematiske model tager højde for befolkningstal, andelen af herboende fra andre lande, samt familiesammenførte året før. Formålet med integrationslovens bestemmelser om boligplacering af flygtninge er, at integrationsopgaven skal varetages af alle kommuner, og at der ved visitering til boligplacering skal ske en udligning af opgaven kommunerne imellem. Der er i Nordjylland indgået aftale om, at forslag til fordelingen skal tage udgangspunkt i: En hurtigere udligning end den der opnås gennem den matematiske fordelingsmodel At fordelingen beregnes ud fra et fordelingsår og to overslagsår At kommuner med en høj procentvis andel af flygtninge friholdes i en periode. Endvidere at Læsø friholdes. KKR s forslag til fordelingen efter disse principper blev efterfølgende godkendt af kommunalbestyrelserne. SIDE 17

18 Hidtil har Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune været fritaget for at modtage flygtninge til boligplacering. Den procentvise flygtningeandel i Mariagerfjord kom med fordelingen for 2010 ned på regionssnittet, hvor KKR Nordjylland besluttede, at Mariagerfjord fra 2011 skulle indgå i fordelingen. Såfremt forslag til regional fordeling tager udgangspunkt i disse principper, vil fordelingen for 2011 blive således: Kommune Forslag til frivillig aftale 2011 Forventet antal ved fordeling fra Udlændingeservice Brønderslev Frederikshavn Læsø 0 2 Hjørring Jammerbugt Aalborg 0 89 Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Morsø Thisted Nordjylland i alt Der vedlægges oversigt over forslag til fordeling for 2011 med den procentvise andel, samt overslag for 2012 og SIDE 18

19 3.8. Organisering af affaldssektoren i Nordjylland SAG NR.: mie Baggrund KKR behandlede på sit møde den 30. oktober 2009 et oplæg til modeller for fremtidig organisering af affaldssektoren i Nordjylland. Oplægget anbefalede, at sektoren fremover organiseres i 1-3 selskaber. Anbefalingerne tog ikke stilling til den geografiske placering af forbrændingskapaciteten på de eksisterende anlæg. KKR besluttede at sende forslagene til høring i kommunerne for at afklare ønskerne til den fremtidige organisering. Det indstilles, at KKR beslutter, at KKR ikke for nærværende har mulighed for at arbejde videre med reorganisering af affaldssektoren, at KKR anbefaler, at de kommuner, der er positive overfor reorganisering af affaldssektoren, tager initiativ til et fortsat arbejde. Anbefalingerne til fremtidig organisering af affaldssektoren har nu været behandlet politisk i de fleste kommuner. Der er kommet svar fra alle kommuner, dog undtagen Morsø Kommune. På baggrund af tilbagemeldingerne fra kommunalbestyrelserne tegner der sig følgende billede: Kommuner der anbefaler en af de tre foreslåede organiseringsmodeller: 3 selskaber: Rebild, Mariagerfjord, Hjørring, 1-2 selskaber: Brønderslev Kommuner der ikke kan anbefale en af de tre modeller, men muligvis kan anbefale, at der kan arbejdes videre med mulige rationaler for en eventuel fælleskommunal reorganisering af affaldssektoren: Aalborg, Jammerbugt Kommuner der formentlig ikke kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med en fælleskommunal reorganisering af sektoren: Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Læsø SIDE 19

20 På baggrund af kommunalbestyrelsernes meget forskellige tilbagemeldinger kan det konkluderes, at der næppe er grundlag for at arbejde videre med en reorganisering i KKR-regi. Der tegner sig dog et billede af, at en række kommuner fortsat er interesserede i at arbejde med mulige nye organiseringsmodeller set i et helikopterperspektiv på tværs af kommunegrænserne. SIDE 20

21 4. Udpegninger 4.1. Udpegninger til diverse fora SAG NR.: jac Baggrund KKR Nordjylland drøftede på sit møde den 12. marts 2010, kriterier for udpegning af politiske repræsentanter til en række fora, som ikke var prioriteret på udpegningslisten til det konstituerende møde i januar Siden sidste møde er der endvidere kommet anmodning om udpegning af en suppleant til Kattegat-Skagerak, styringsudvalg. Det indstilles, at der udpeges repræsentanter til følgende: Hospice KamillianerGaarden, 2 repræsentanter Hospice Vendsyssel, 1 repræsentant VUC Nordjylland, 1 repræsentant Døvblindecentret, 1 repræsentant og 1 suppleant Aalborgskolen, 1 repræsentant og 1 suppleant Taleinstituttet, 1 repræsentant og 1 suppleant Institut for syn og teknologi, 1 repræsentant og 1 suppleant AMU Nordjylland, 1 repræsentant SOSU Nord, 1 repræsentant, samt 1 suppleant til Kattegat-Skagerak, styringsudvalg. På baggrund af erfaringerne gennem forrige valgperiode drøftede KKR Nordjylland den 12. marts 2010 kriterierne for, hvornår en udpegning foretages af KKR, ligesom man drøftede en gruppering af de fora der udpeges til. Drøftelsen tog udgangspunkt i: at en gruppering kunne ske ud fra overvejelser om væsentligheden af en post i forhold til KKR s kerneopgaver, at kriterierne kunne fastsættes ud fra det enkelte forums relevans i forhold til overordnede kommunalpolitiske interesser, være af økonomisk karakter, ønske om en væsentlig kommunal indflydelse, eller et område, som KKR ønsker tæt politisk tilknytning til. SIDE 21

22 KKR Nordjylland anbefalede at videreføre princippet om: at der kun sker udpegninger til regionalt dækkende fora med overordnet kommunalpolitisk relevans for KKR s kerneopgaver, at bestyrelser, udvalg m.v. af overvejende driftsmæssig karakter henvises til beliggenhedskommune og/eller brugerkommuner. Det blev endvidere besluttet, at der fortsat udpeges til Hospice KamillianerGaarden, 2 repræsentanter Hospice Vendsyssel, 1 repræsentant VUC Nordjylland, 1 repræsentant Døvblindecentret, 1 repræsentant og 1 suppleant Aalborgskolen, 1 repræsentant og 1 suppleant Taleinstituttet, 1 repræsentant og 1 suppleant Institut for syn og teknologi, 1 repræsentant og 1 suppleant AMU Nordjylland, 1 repræsentant SOSU Nord, 1 repræsentant Siden sidste møde har Region Nordjylland anmodet om, at der udpeges en suppleant for Erik Sørensen til Kattegat-Skagerak, Styringsudvalg.. SIDE 22

23 5. KKR 5.1. Forslag til mødeplan 2011 SAG NR.: mie Det indstilles, at KKR godkender forslag til mødeplan for KKRs årshjul skal så vidt muligt tilpasses til en række andre mødefora, herunder Kontaktudvalget med Region Nordjylland. For at få så optimale muligheder for at planlægge KKRs møder i 2010 foreslås det, at KKR vedtager sin mødeplan for Der foreslås følgende mødeplan: fredag den 11. februar 2011, kl fredag den 15. april 2011, kl fredag den 10. juni 2011, kl fredag den 26. august 2011, kl fredag den 11. november 2011, kl SIDE 23

24 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til mødet i KKR Nordjylland tirsdag den 24. august 2010 SAG NR.: mie/jac Baggrund Næste KKR-møde er planlagt til tirsdag den 24. august Formandskabet forventer på nuværende tidspunkt på baggrund af årshjulet for 2010, at følgende punkter vil kunne sættes på dagsordenen. Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. Tema: Væksthus Nordjylland herunder ny aftalemodel Væksthuset og KKR. Tema: Uddannelsesområdet Rammeaftaler med Region Nordjylland for 2011 Sundhedsaftaler 2010 SIDE 24

25 7. Eventuelt SIDE 25