Exit poll eller valgstedsmåling?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Exit poll eller valgstedsmåling?"

Transkript

1 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Exit poll eller valgstedsmåling? Af Sabine Kirchmeier-Andersen Der findes masser af engelske ord som let og elegant har ladet sig integrere i det danske sprog, og som fungerer fint i hverdagen, fx smart, weekend, spray og tjek. Ofte udfylder de engelske ord huller i vores ordforråd og betegner fx nye produkter som vi bruger. En del engelske ord integreres ved at vi tilpasser deres stavning, og ofte bliver deres bøjning også tilpasset. Men nogle engelske ord lader sig vanskeligt integrere, og det skaber irritation i hverdagen. Sådan et ord er exit poll. Betydningen er svær at gennemskue. Exit kan de fleste danskere forstå, men hvor mange har hørt om poll? Ifølge Oxford English Dictionary (www.oed.com) har poll mange betydninger. Ordet kendes allerede fra middelalderen og betegner den øverste del af hovedet. Det har siden fået en mere bred anvendelse også som verbum hvor det blandt andet kan betyde at tælle og at afgive sin stemme ved et valg. En lignende billeddannelse kender vi også på dansk hvor man kan tælle hoveder. Ordet poll er formentlig beslægtet med det danske puld som vi stadig kan møde i ordet hattepuld. Så med lidt detektivarbejde kan man godt komme frem til hvad ordet poll betyder, men for de fleste danskere ligger betydningen bestemt ikke ligefor. Mange er også i tvivl om udtalen af poll. Den engelske udtale er noget i retning af [påll], den amerikanske noget i retning af [poel]. På dansk hører man begge disse udtaler, men også varianter som fx [puul], dvs. ligesom det engelske ord pool som vi kender fra swimmingpool. Søger man på Googles danske sider eller i artikeldatabasen Infomedia (www.infomedia. dk) efter skrivemåder af exit poll, finder man stor variation: Exit Poll exitpoll exit poll exit-poll exit pool >

2 Skrivemåden exit pool viser at usikkerheden i udtalen også slår igennem i skriftbilledet. Andre af skrivemåderne bryder med de danske regler fordi udtrykket på engelsk skrives i to ord. Der opstår usikkerhed først og fremmest når man skal beslutte sig for om ordet skal særskrives eller sammenskrives, eller om der skal bruges bindestreg, som de følgende eksempler viser: Skanderborg bliver en rød kommune efter i dag, hvis man skal tro en exit-poll, som Lokalavisen Skanderborg har foretaget ved de fire største valgsteder. Men det er ikke kun Socialdemokraterne, der går frem - SF bliver ifølge exit-pollen Skanderborgs tredje største parti (www.berlingske.dk ). Resultatet af exit pollen (med differencen i procent fra sidste valg i parentes) (www. jp.dk ). 26 procent af Clinton-vælgerne vil stemme på McCain, mens 19 procent slet ikke vil stemme, viser exitpollsene fra CNN (www. politiken.dk ). Endnu er ikke en eneste stemme optalt, men exit pollsene fyger gennem luften (www.børsen.dk ). Bøjningen volder også store problemer: Hvad hedder det i bestemt form ental: exitpollen eller exitpollet? I flertal: exitpoller eller exitpolls? I bestemt form flertal: exitpollerne, exitpollene eller exitpollsene? De fleste vælger fælleskøn, at tilføje s i flertal - og så vidt muligt at undgå bestemt form flertal Antal forekomster exit poll valgstedsmåling Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

3 Den slags besværligheder giver god grund til at prøve at finde et andet ord. I 1994 ser vi de første eksempler på udtrykket exit poll i aviserne. Det blev dengang bl.a. oversat med uofficielle meningsmålinger. I Sprognævnet fandt man i 1996 et dansk udtryk som er mere mundret end exit poll, nemlig ordet valgstedsmåling. Det blev allerede dengang optaget i Retskrivningsordbogen som sammensætningseksempel under opslagsordet valgsted, og der lå det godt gemt og så godt som ubrugt indtil år 2006 hvor Ritzau brugte valgstedsmåling i en notits om parlamentsvalget i Letland. Et antal søgninger på hhv. exit poll/exit polls og valgstedsmåling/valgstedsmålingen/ valgstedsmålinger/valgstedsmålingerne i danske dagblade i Infomedia viser hvordan brugen af de to udtryk fordeler sig i de forskellige år fra 2001 til 2009 (se omstående figur). I perioden 2001 til 2005 er det engelske exit poll absolut fremherskende, og valgstedsmåling forekommer slet ikke; men allerede i valgåret 2007 bliver valgstedsmåling brugt Sabine Kirchmeier-Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn. mere end halvdelen af de gange hvor man havde brug for at omtale de uofficielle meningsmålinger ved valgstederne, og tendensen er den samme i Fra 0 til over 50 % på kun tre år - ganske godt gået for sådan et langt ord. Nu lever de to udtryk side om side. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Det er tydeligt at ikke alle slags engelske ord er lette at tilpasse til dansk udtale og stavning, og det ser ud til at danskerne i sådanne situationer godt kan lide at bruge et dansk alternativ. De skal bare vide at det findes. g Sms-tekster og retskrivning Sædvanligvis betragtes sms er som helt private meddelelser som man skriver som man vil. Ofte tilpasser man skrivemåden efter modtageren; mange skriver kort og indforstået til deres nære venner, ægtefælle eller kæreste, lidt mindre indforstået til dem man sjældnere skriver til, og mere formelt hvis man skriver til en man ikke rigtigt kender personligt. Teksterne kommer til at se ud som de gør pga. telefonens indbyggede ordbog og ens egen smag mht. retskrivningsmæssige detaljer. Nogle forsøger at skrive så korrekt som muligt, mens andre ikke tænker nærmere over de almindelige konventioner, fx om brugen af store og små bogstaver. Man kan derfor komme ud for at se fx lille begyndelsesbogstav i navne og stort bogstav efter > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 3

4 en forkortelse som indeholder et forkortelsespunktum. Der er sket en udvikling i brugen af sms så meddelelsesformen nu også bruges professionelt. Mange har måske prøvet at få en påmindelses-sms fra frisøren eller lægen et par timer før den aftalte tid. Der står som regel noget i stil med: Husk, du har en tid hos frisøren i dag kl Venlig hilsen Salon NN. Der er tale om en standardtekst som kan sendes til alle, og den formuleres en gang for alle og ligger i fx frisørens computer, klar til at blive afsendt på det rigtige tidspunkt. Disse sms er er skrevet på computerens tastatur, og skrivemåden er dermed ikke afhængig af telefonens indbyggede funktioner. I takt med at sms-mediet bliver brugt mere og mere til professionel kommunikation, kan der opstå et behov for retningslinjer for retskrivningen i sms er. Sprognævnet er således begyndt at få spørgsmål om sms er på spørgetelefonen. I det følgende opstilles nogle retningslinjer som kan bruges hvis man ønsker hjælp til at skrive korrekte sms er. Der er ikke tale om regler på linje med retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, men om nogle anbefalinger til hvordan teksten kan stilles op på en hensigtsmæssig måde. Starthilsen Kære eller Hej begge dele kan bruges Om man vælger Kære eller Hej, afhænger af om man gerne vil anslå en mere eller mindre uformel tone: Hej opfattes af mange som mere ungdommeligt, og Kære kan lyde mere som indledningen til et brev. Hvis der er tale om en standard-sms, kan det være en fordel at begynde med Hej eller Goddag og udelade navnet. I de tilfælde hvor navnet udelades, kan Kære ikke bruges. I uformelle sms er kan man helt udelade starthilsen. Sluthilsen Man kan skrive Venlig hilsen eller bruge en forkortet sluthilsen, fx Vh., Kh. eller Mvh. afhængigt af om der er plads Hvis der er tale om en standard-sms, er det vigtigt at huske at skrive afsender på da modtageren ikke altid kender nummeret. I uformelle sms er kan man helt udelade sluthilsen. Det er ikke nødvendigt at sætte punktum eller andre tegn efter sluthilsen. Tegn efter starthilsnen Punktum, komma eller udråbstegn kan bruges Efter navnet i starthilsnen behøver der i almindelige breve ikke være noget tegn idet linjebruddet markerer at hilsnen er en slags overskrift, jf. 41.2d i retskrivningsreglerne. (I almindelige breve kan man dog sætte udråbstegn efter starthilsnen, jf i retskrivningsreglerne). Men i en sms fortsætter teksten ofte på samme linje, og hvis man ønsker at begynde selve teksten med stort begyndelsesbogstav, kan det være en fordel at sætte et tegn, fx punktum eller udråbstegn. Det er meget almindeligt at sætte komma efter starthilsnen. Hvis man sætter komma, skal man fortsætte teksten med lille begyndelsesbogstav. Det er bedre for læseligheden at sætte et af de tre tegn end at fortsætte uden noget tegn. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

5 Tegn efter smiley Hvis man afslutter en sætning med en smiley, skal man så sætte et tegn efter? Man kan være fristet til at sætte endnu et tegn efter en smiley fordi man derved automatisk kan begynde den næste sætning med stort. Imidlertid virker det lige så godt at lade smileyen gøre det ud for sluttegn og begynde næste sætning med stort for at markere at det er en ny sætning. På de fleste telefoner kræver dette at man aktivt vælger at begynde med stort. Smileyer og mellemrum En smiley står ofte lige op ad naboordet til venstre, men der kan også være mellemrum Hvis man bruger en smiley efter et ord, er der ofte ikke mellemrum mellem ordet og smileyen. Nogle foretrækker dog altid at have mellemrum mellem ordet og smileyen. Der kan være mellemrum hvis man afslutter en sætning med punktum og derefter sætter en smiley efter som en sluthilsen. Der er som regel mellemrum efter en smiley. Dine 120 frie minutter er ved at være brugt. Med dit seneste opkald har du taget hul på de sidste 10 min. Pris herefter er 99 øre/min. Vh. Telefonselskabet NN Frisør Efter booking Hej Camilla. Du har bestilt tid hos frisør NN, onsdag d. 16. september kl Vi glæder os til at se dig. J Påmindelse fra frisør Hej Camilla! Husk din aftale hos frisør NN i dag, onsdag d. 16. september kl Vi glæder os til at se dig. J Salon NN Jobcenter Husk, du skal bekræfte din jobsøgning senest den Hilsen Jobcenteret I disse eksempler er der rettet i teksten så den overholder retningslinjerne ovenfor. g Eksempler på standard-sms er: Butik Goddag. Din bestilling/reparation er færdig og klar til afhentning. Mvh. Butik NN. Husk, medbring venligst dit reparationsbevis. Tak! Teleselskab Kære NN. Din telefonsaldo har passeret 50 kr. Saldo er nu 49,25 kr. Husk at du kan tanke via mobilen på Mvh. Telefonselskabet NN Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 5

6 Dansk Sprognævns bestyrelse Den 26. juni 2009 udpegede den daværende kulturminister Carina Christensen Dansk Sprognævns repræsentantskab for Det første repræsentantskabsmøde fandt sted 28. august 2009, og her skulle repræsentantskabet bl.a. vælge nævnets første bestyrelse. Bestyrelsen er den første der udpeges efter at den nye lov om Dansk Sprognævn trådte i kraft 1. januar Loven har til formål at styrke og modernisere nævnets struktur og ledelse. Efter loven skal den samlede bestyrelse besidde sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt. Beskikkelsen gælder perioden Nedenfor præsenterer de enkelte bestyrelsesmedlemmer sig selv. Dorthe Duncker Jeg er lektor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og har i næsten tyve år undervist og forsket i dansk sprog. Jeg interesserer mig særligt for normdannelse og sprogforandringsprocesser, hvordan sprog forandres, hvilke faktorer som indgår i forandringsprocesserne, og i at udvikle digitale metoder til at undersøge forandring i autentisk sprogligt materiale fra 1500-tallet til i dag. I min ph.d.-afhandling undersøgte jeg bl.a. hvordan de selvorganiserende kræfter som er på spil mellem personer i et sprogligt fællesskab, kom til udtryk i etablering af skriftnormen i renæssancen. I dag kan vi iagttage de samme mekanismer på internet- tet hvor tekstmængden vokser hvert øjeblik. Det er nyt at alle og ikke kun professionelle skribenter kan deltage i udviklingen af skriftsproget, og det bliver en stor udfordring at følge denne udvikling og finde ud af hvilke konsekvenser den får for dansk skriftsprogs officielle norm fremover. Dorthe Duncker (f. 1963) er lektor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. Bente Holmberg Jeg er institutleder på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet. Instituttet rummer Den Arnamagnæanske Samling samt Afdeling for Dialektforskning og Afdeling for Navneforskning. Jeg har siden 2006 været medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab. Her repræsenterer jeg Stednavneudvalget som jeg er formand for. Stednavneudvalget er et udvalg under Kulturministeriet som fastsætter de danske stednavnes stavemåde og form. Navnene autoriseres i Kulturministeriet og offentliggøres på internettet på adressen: stednavne/autoriserede/. Jeg interesserer mig for det danske sprog i både nutid og fortid. En speciel interesse har jeg viet til de danske stednavne som altid har 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

7 spillet en vigtig rolle for kommunikationen mellem mennesker, og i det moderne samfund er stednavnene om muligt vigtigere end nogensinde. Det er nemlig i mange situationer vigtigt at kende navnene, at vide hvordan de staves, og hvor på kortet de ligger. Flere af de moderne computerbaserede systemer finder ganske enkelt ikke frem til navnet hvis ikke det er rigtigt stavet, og derfor er det ikke acceptabelt med flere forskellige stavemåder af det samme navn. Gennem mit arbejde med sted- og personnavne og gennem mit universitetsstudium, som er nordisk filologi, har jeg også fået et godt øje til sprogets historie. Hvad betyder navnene? Og hvorfor siger vi sådan? det er spørgsmål som jeg tit og gerne tager del i. De store danske ordbøger indeholder ofte en del af svaret, og dem konsulterer jeg flittigt. Jeg har i øvrigt en fortid som ordbogsredaktør ved nogle af disse ordbøger, ved Gammeldansk Ordbog og Supplement til Ordbog over det danske Sprog og ved Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn. Bente Holmberg (f. 1945) er institutleder på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, næstformand for Dansk Sprognævn. Stefan Hermann Jeg er rektor for Professionshøjskolen Metropol, der i København uddanner lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter, laboranter mv. Metropol har ca studerende og mere end 1000 medarbejdere. Jeg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har en fortid som embedsmand i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet foruden en post som vicedirektør på kunstmuseet ARKEN. Herudover en omfattende skriftlig produktion af artikler, bøger mv. om pædagogik, uddannelsespolitik og sociologiske forhold. Som en videregående uddannelsesinstitution har Metropol et ansvar for at bidrage til det danske sprogs udvikling. Vi ikke alene uddanner lærere, sygeplejersker m.fl. til at varetage bestemte opgaver, men danner dem direkte og indirekte også til en bestemt omgang med sproget. En brug af sproget der på den ene side giver dem mulighed for at åbne deres fag og profession for kolleger og omverden i mødet med en patient, en elev, i artikler, indlæg og meget, meget mere. Og på den anden side skærper deres sans for sproget som læsere og lyttere i professionelle og offentlige sammenhænge. Den opgave er ikke blevet mindre væsentlig de seneste 20 år. To processer accelererer udviklingen. Den ene er intern og den anden ekstern. På den ene side udfordrer den faglige specialisering til stadighed fag og professioners evne til at formidle og legitimere sig. På den anden side indebærer globaliseringen og det engelske sprogs dominans en dobbelt udfordring med både at sikre integrationen med internationale faglige miljøer og fastholde et dynamisk dansksprogligt felt. Stefan Hermann (f. 1971) er rektor for Professionshøjskolen Metropol. > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 7

8 Birgit Meister Dansk har været mit sprog altid. Og jeg føler mig på en god og varm måde forbundet med det. Det er med til at skabe min identitet, og jeg holder af at gå på opdagelse i det. Det er mit landskab, som jeg gerne vil udforske. Jeg er uddannet journalist, og sproget har været mit redskab i min profession, både det skriftlige og det talte. Og det har ligget mig på sinde at formidle de ting, der optog mig selv, til andre. Senest har jeg sammen med en god ven udgivet SALMEORDBOGEN, der er en omhyggelig forklaring på nutidsdansk til hver eneste af de 791 salmer i Den Danske Salmebog. Jeg har været med i arbejdet i repræsentantskabet og arbejdsudvalget i Dansk Sprognævn siden 2003, og jeg er glad for nu at kunne følge, hvordan den nye struktur kommer til at virke. Jeg synes, Dansk Sprognævn skal være tæt forbundet med det offentlige Danmark og spille en betydningsfuld rolle i den fortsatte åbne debat om, hvordan sproget udvikler sig. Sprognævnets kompetencer skal stå til rådighed, der skal vejledes og belæres, og forskningen og det opsøgende arbejde skal supplere hinanden. Vi har at gøre med noget, som alle har en mening om. Det forpligter. Johs. Nørregaard Frandsen Jeg er vokset op på en gård i Vestjylland, hvor vi talte udpræget dialekt, men det måtte man lægge af sig i den uddannelsescentrifuge, som snurrede, da jeg som 20-årig forlod arbejdet i landbrug og industri for at tage på studenterkursus: Så kom universitetsstudier, kandidat i nordisk sprog og litteratur, ansættelser på tekniske skoler, gymnasier, højskoler, forskeruddannelse, universitetslektor. I dag er jeg institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet og bor i Odense. Jeg var i 1980 erne med til at indføre moderne kulturstudier som fag og har udgivet en ganske lang række af bøger og artikler om kulturelle og litterære emner, ligesom sprogets betydning for den kulturelle mangfoldighed optager mig. Jeg skriver en sprogklumme for Kristeligt Dagblad og har udgivet bøger om sproget som kulturformidler. Det er gennem sproget og i sproget, det talte og det skrevne, vi møder og præger den virkelighed, vi er en del af, og intet er vigtigere end at alle mennesker får mulighed for at bevæge sig i en rig, nuanceret og mangfoldig sprogkultur. Det afgørende er ikke mediet eller nationalitetskoden, men om sprogbrugen har gode kår, for den der savner udtryksmuligheder, gribes af afmagt. Det er for eksempel afgørende at kunsten, herunder litteraturen og den sproglige kunst, får optimale vilkår i et samfund som vores. Birgit Meister (f. 1942) er journalist og forfatter. Johs. Nørregaard Frandsen (f. 1950) er institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

9 Torben V. Schroeder Jeg blev født og voksede op i den sønderjyske domkirkeby. Efter lægeeksamen fra Københavns Universitet blev jeg uddannet i karkirurgi og har siden 1990 været overlæge på Rigshospitalet. Det karkirurgiske speciale tager sig af at behandle åreforkalkning i bl.a. benene og halspulsåren. En omfattende forskning i karsygdomme, specielt hvordan disse kan påvises og behandles, førte mig i 1992 til landets første professorat i karkirugi. Siden er det også blevet til flere redaktørjob. Først 5 år som chefredaktør for det førende europæiske karkirurgiske tidsskrift, siden videnskabelig redaktør i 6 år for det danske Ugeskrift for Læger og nu som chefredaktør for det nationale elektroniske leksikon Lægehåndbogen, som er etableret af Danske Regioner for landets praktiserende læger og borgere. Jeg har været meget aktiv inden for det medicinske fakultet og medicinstudiet. Jeg varetog i en årrække organiseringen af den praktiske lægeuddannelse ved Rigshospitalet, var med til at indføre den nuværende studieordning for læger samt etableringen af et færdighedslaboratorium hvor vordende læger kunne træne praktiske håndgreb og kommunikation. Jeg har siden 2007 været institutleder for Klinisk Institut for Kirurgi og Intern Medicin. Pia Jarvad Jeg har været ansat i Dansk Sprognævn siden Jeg er tillidsmand for de videnskabeligt ansatte i Sprognævnet. Mit speciale har siden ansættelsen været arbejdet med nye ord og her i særdeleshed påvirkningen fra engelsk til dansk. Det har resulteret i adskillige bøger og artikler om disse emner, og senest har jeg været med i det nordiske samarbejdsprojekt Moderne Importord i Norden hvor der foreløbig er udkommet 9 rapporter. Jeg holder foredrag og indlæg på nationale og internationale universiteter og andre steder. Jeg har tilrettelagt strukturen for flere ordbøger og for nævnets orddatabase og samarbejder med Grønlands Sprognævn om tilrettelæggelse af en ordbog mellem grønlandsk og engelsk. Jeg varetager for Dansk Sprognævn de faglige samarbejdsopgaver som er i de nordiske nævn, for øjeblikket nordisk netordbog for børn, klarsprog mv. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. g Torben V. Schroeder (f. 1950) er overlæge på Rigshospitalet og professor og institutleder ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet. Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 9

10 Doktordisputats om dansk retskrivning Den 15. marts 2010 udkommer doktordisputatsen Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , skrevet af Henrik Galberg Jacobsen, tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn og nuværende professor ved Syddansk Universitet. Med disputatsen foreligger der for første gang en omfattende og bredt dækkende samlet beskrivelse af officiel dansk retskrivning og dens historie i de sidste ca. 250 år fra første gang myndighederne blandede sig i hvordan borgerne skulle stave, og til den seneste udgave af Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Afhandlingen bygger på et stort arkivmateriale og andet kildemateriale der tidligere kun har været udnyttet i begrænset omfang, og består af to bind på tilsammen 1202 sider. Første bind drejer sig om periodens forskellige retskrivningsdirektiver, dvs. retskrivningsbekendtgørelser og retskrivningsordbøger mv., og om baggrunden for dem. Det er også her vi møder retskrivningshistoriens aktører, dvs. de myndigheder, personer og foreninger der har præget retskrivningsdebatten, og som har været med til at fastlægge de skiftende retskrivningsnormer. Herudover indeholder bindet indgående karakteristikker af 30 retskrivningsnormer der kan udskilles i perioden, med redegørelser for deres stilling til en række omdiskuterede retskrivningsproblemer, fx brugen af store eller små begyn- delsesbogstaver og af bolle-å eller dobbelt-a, dobbeltskrivning af vokaler og konsonanter (heel/hel og tappre/tapre), stavning af fremmedord (philosophere/filosofere), orddeling ved linjeskift og kommatering. Andet bind indeholder ud over en alfabetisk bibliografi med mere end 2400 litteraturhenvisninger et ordlistekapitel og et kronologikapitel. Ordlistekapitlet er en art historisk retskrivningsordbog, hvor man kan følge stavemåden af ca ord fra deres tidligste officielle form og til i dag. Og via kronologikapitlet er det muligt i stikordsform at følge den kronologiske udvikling fra 1739 til nutiden og at danne sig et detaljeret indtryk af forbindelserne mellem de enkelte retskrivningsdirektiver og retskrivningsaktører mv. Bindet afsluttes af en personlig efterskrift med en fremadrettet diskussion af nogle aktuelle retskrivningsproblemer og af et fyldigt resumé på dansk og engelsk. Tilbud til abonnenter på Nyt fra Sprognævnet Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , bd. 1-2, udgives af Syddansk Universitetsforlag og udsendes som nr. 42 i serien Dansk Sprognævns skrifter. Den koster 699 kr., men abonnenter på Nyt fra Sprognævnet kan købe bogen med en rabat på ca. 25 %, dvs. til 525 kr., ekskl. forsendelse. Bogen kan bestilles hos Syddansk Universitetsforlag, 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

11 Campusvej 55, 5230 Odense M. Tlf.: Husk at skrive Nyt fra Sprognævnet på bestillingen. Bogen vil i øvrigt også blive solgt ved forsvaret på Syddansk Universitet 7. maj 2010 til rabatprisen 525 kr. Offentligt forsvar 7. maj 2010 Disputatsen forsvares for den filosofiske doktorgrad 7. maj 2010 kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, i lokale U55. Forsvaret indledes med en kort forelæsning af Henrik Galberg Jacobsen og vil derudover indeholde indlæg fra de officielle opponenter, direktør Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet. Derudover har professor Ernst Håkon Jahr, Universitetet i Agder (Kristiansand), der sammen med de to andre opponenter har udgjort det bedømmelsesudvalg der har indstillet afhandlingen til forsvar, meddelt at han vil opponere ex auditorio. Der er offentlig adgang til forsvarshandlingen. g Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 11

12 S p ø r g s m å l o g s v a r Skråsikker S p ø r g s m å l : Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, er man tværtimod ikke helt sikker. Hvem har ret? S v a r : Det har du. I hvert fald ifølge ordbøgerne. Om ordet skråsikker skriver Den Danske Ordbog (bind 5, 2005) således at det har betydningen urokkeligt sikker på noget på en selvbevidst og måske irriterende måde. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) oplyser tilsvarende at skråsikker bruges i betydningen som er meget selvsikker og urokkelig i sin overbevisning. Eksemplet er jeg er træt af hans skråsikre meninger. Og i Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940) finder man betydningsforklaringen overmåde, fuldkommen sikker. Vi har dog også kendskab til den modsatte betydning. I 2005 modtog Sprognævnet således et brev fra en studievejleder på et universitet der følte trang til at dele et semantisk skred med nogen. Fra en studerende havde han modtaget en mail hvori der bl.a. stod følgende: Jeg påbegyndte sidste år et andet studium, men sprang efter et par måneder fra udfra manglende engagement og lyst. Jeg er i år startet på dette nye universitetsfag, men er igen blevet skråsikker på mit valg. Overvejer at finde andre mere kreative uddannelser I citatet er skråsikker brugt i betydningen usikker, tvivlende eller lignende. Ordet skråsikker er sammensat af skrå i betydningen lov, vedtægt og sikker, og den oprindelige betydning af skråsikker er altså så sikker som om det var stadfæstet ved lov el. vedtægt (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning af skrå er imidlertid sjælden i moderne dansk, og derfor er det måske ikke så mærkeligt at ordet skråsikker af visse sprogbrugere tilsyneladende er blevet omtolket. Mere almindeligt er skrå jo som adjektiv (tillægsord) i betydningen som ikke er lodret el. vandret (Nudansk Ordbog). Og hvis noget står på skrå, vakler det måske, står usikkert eller lignende. Det kan være derfor at den nye betydning af skråsikker er opstået: At være skråsikker må være noget med at man vakler i sin beslutning! 12 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

13 Om skråsikker er på vej til at blive et pendulord, altså et ord med to modsatrettede betydninger, eller om det ovenstående eksempel blot er udtryk for en tilfældig misforståelse, er det endnu for tidligt at sige noget om. JNJ Brugen af ordene spedalskhed og lepra S p ø r g s m å l : Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget problem i det? S v a r : Dansk Sprognævn vurderer ikke at der er et sprogligt problem med betegnelsen spedalskhed. Ordet bruges ikke nedsættende i forbindelser hvor der er tale om sygdommen, og det alternative lægelige ord lepra er sjældent i det almene sprog. Definitionen af spedalskhed i Den Danske Ordbog (bd. 5, 2005) er kronisk, ikke dødelig infektionssygdom som medfører ødelæggelse af huden, lammelser og deformering af hænder og fødder. Der er ingen angivelse af at ordet skulle være andet end neutral stil. Den Danske Ordbog har ikke ordet lepra med. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) har en lignende neutral definition af spedalskhed og en henvisning fra lepra til spedalskhed. Ordbog over det danske Sprog (bd. 21, 1943) har som betydning to en overført betydning som især har været brugt i religiøs sammenhæng: om (besmittelse ved) grov synd olgn.. Ordbogen har under spedalsk en betydning 2 som er forbandet, nederdrægtig, (rent) forbistret, pokkers og tåbelig, ustyrlig. Man kan også i dag finde enkelte eksempler på at ordet bruges med den billedlige betydning udstødt, isoleret, fx i dette eksempel: Jeg lider nemlig, sammen med min kone, af en særlig form for social spedalskhed (Frederiksborg Amts Avis, ). En gennemgang af eksempler fra perioden okt til okt i artikeldatabasen Infomedia viser at ud af 35 eksempler med ordet spedalskhed var kun 2 brugt i den overførte betydning. Ser man på adjektivet spedalsk, er billedet et andet. I samme periode kan man finde 29 eksempler i alt, og heraf er ca. halvdelen brugt i en overført og ofte negativ betydning, jf.: Hvis man siger et kritisk kvæk om Darwin eller global opvarmning, behandles man, som er man en spedalsk fjende af inkvisitionen (Weekendavisen ). For at vende tilbage til spørgsmålet om spedalskhed over for lepra kan det nævnes at i Bibelen bruges spedalskhed og ikke lepra. Politikens Store Fremmedordbog (2003) og Dansk Fremmedordbog (Gyldendal, 1999) har definitionen placeret ved spedalskhed og en henvisning fra lepra. I Klinisk Ordbog (16. udg., 2004) er definitionen placeret under lepra, og der er en > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 13

14 henvisning fra spedalskhed til lepra. Lepra er altså en fagterm som ikke har nogen særlig udbredelse i almensproget. I offentligheden ser spedalskhed også ud til at være det mest brugte ligesom i de almensproglige ordbøger. Der findes således 523 eksempler i avisdatabasen Infomedia i perioden Til sammenligning er der i samme periode kun 21 artikler med ordet lepra, og i mange af disse er lepra forklaret som spedalskhed. Et eksempel på hvordan de to ord nævnes i forbindelse med hinanden, er følgende: [..]skulle komme til at fylde resten af hans liv - arbejdet blandt og for patienter med spedalskhed eller Lepra, som er det lægelige navn for sygdommen (Kristeligt Dagblad ). Ud af de 21 eksempler med lepra i Infomedia er de 5 fra tysk (Flensborg Avis er med i databasen), mens to eksempler er fra Ugeskrift for læger, altså brugt i en lægefaglig sammenhæng. Af de resterende 14 eksempler er ordet lepra i 10 tilfælde forklaret med det mere alment kendte spedalskhed. I Infomedias periode på 22 år er lepra temmelig sjældent, idet det tilsyneladende kun er brugt 4 gange i danske aviser uden en forklaring eller henvisning til spedalskhed. IEM Det må jeg give ham! S p ø r g s m å l : Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som det må jeg lade ham, men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. Findes udtrykket ikke? Og er det må jeg give ham i øvrigt en anglicisme? S v a r : Det er rigtigt at udtrykket give nogen noget i betydningen indrømme tilsyneladende ikke findes i de dansk-danske ordbøger, men det eksisterer dog alligevel. Og det er også rigtigt at der nok er tale om påvirkning fra engelsk; det traditionelle udtryk er på dansk at lade nogen noget. Udtrykket at lade nogen noget findes i Ordbog over det danske Sprog (bd. 12, 1931), i Den Danske Ordbog (bd. 3, 2004), og i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005). I Ordbog over det danske Sprog står der om udtrykket: (mere eller mindre modstræbende, trods i øvrigt lidet anerkendende mening om vedkommende) erkende, at en person er i besiddelse af visse (påståede) rosværdige egenskaber eller har ret i en vis fremsat ytring (påstand); indrømme en noget; gøre en en vis indrømmelse. Nudansk Ordbog anfører at udtrykket er ældre, og at det betyder indrømme at nogen kan noget, fx man må lade hende at hun er god til at organisere. Noget kunne tyde på at udtrykket give nogen noget i betydningen indrømme er opstået under påvirkning fra engelsk. I B. Kjærulff Nielsens Engelsk-Dansk Ordbog (6. udg., 1998), står der bl.a. under opslagsordet give: he had been kind you have to give him 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

15 that det må man sige (eller indrømme). I næste sætning står der: (slightly archaic:) det må man lade ham. Der findes adskillige eksempler på udtrykket at give nogen noget i pressens artikelsamling Infomedia. I Se og Hør kunne man således d læse følgende: Eksbokseren og den tidligere Vild med dans - deltager Gert Bo Jacobsen så lettere malplaceret ud på stedet, men han var skarpt klædt på og lækkert solbrun - det må man give ham (Se og Hør ). Denne betydning stemmer fuldstændigt overens med betydningsangivelsen under lade nogen noget i Ordbog over det danske Sprog. Og det gælder i øvrigt også næste citat om tv-værten Bubber: Bubber er tilstede. Fuldstændig. Og derfor rar at være sammen med, god at tale med. Også for en person, der som undertegnede må tilstå sine medbragte forbehold og ofte har nikket samtykkende til andre voksnes suk: Årrhh Bubber - men han er dygtig, det må man give ham (Jyllands-Posten ). Udtrykkene at lade nogen noget og at give nogen noget findes altså begge to, og de betyder det samme. Det første findes i ordbøgerne, men er måske lidt gammeldags, det næste er muligvis opstået under påvirkning fra engelsk, men har altså endnu ikke fundet vej til de danske ordbøger. MHA g Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 15

16 Nyt fra 2010/1 marts id.nr: Exit poll eller valgstedsmåling? 1 Sms-tekster og retskrivning 3 Dansk Sprognævns bestyrelse 6 Doktordisputats om dansk retskrivning 10 s p ø r g s m å l o g s v a r Skråsikker 12 Brugen af ordene spedalskhed og lepra 13 Det må jeg give ham! 14 Næste nummer udkommer i juni 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn Njalsgade 136 DK-2300 København S Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010 Bilag 1 Deltagere: Dorthe Duncker, Bente Holmberg, Pia Jarvad, Stefan Hermann, Torben Veith Schroeder Afbud: Johannes Nørregaard Frandsen Referat: Sabine Kirchmeier-Andersen Dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne 1 Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne Notat om uddannelse og køn i de danske debatsektioner De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsækkende medier, har ikke meget til fælles med

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Hjerteforeningens hovedvedtægter

Hjerteforeningens hovedvedtægter Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Københavns Universitets regler om

Københavns Universitets regler om K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

KRAV TIL OPGAVEN. ROLLER Hvert gruppemedlem har 3 roller. Man er: - Digter - Tegner - Redaktionsmedlem (se vedlagte)

KRAV TIL OPGAVEN. ROLLER Hvert gruppemedlem har 3 roller. Man er: - Digter - Tegner - Redaktionsmedlem (se vedlagte) Korrekturlæseren Korrektur er gennemlæsning af udkast, så fejl kan rettes inden endelig fremstilling. Når en tekst har været gennem korrektur, skulle den gerne være fri for stave- og slåfejl, og tegnsætningen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET SYDDANSK UNIVERSITET VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET De overordnede bestemmelser vedrørende bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere