Exit poll eller valgstedsmåling?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Exit poll eller valgstedsmåling?"

Transkript

1 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Exit poll eller valgstedsmåling? Af Sabine Kirchmeier-Andersen Der findes masser af engelske ord som let og elegant har ladet sig integrere i det danske sprog, og som fungerer fint i hverdagen, fx smart, weekend, spray og tjek. Ofte udfylder de engelske ord huller i vores ordforråd og betegner fx nye produkter som vi bruger. En del engelske ord integreres ved at vi tilpasser deres stavning, og ofte bliver deres bøjning også tilpasset. Men nogle engelske ord lader sig vanskeligt integrere, og det skaber irritation i hverdagen. Sådan et ord er exit poll. Betydningen er svær at gennemskue. Exit kan de fleste danskere forstå, men hvor mange har hørt om poll? Ifølge Oxford English Dictionary (www.oed.com) har poll mange betydninger. Ordet kendes allerede fra middelalderen og betegner den øverste del af hovedet. Det har siden fået en mere bred anvendelse også som verbum hvor det blandt andet kan betyde at tælle og at afgive sin stemme ved et valg. En lignende billeddannelse kender vi også på dansk hvor man kan tælle hoveder. Ordet poll er formentlig beslægtet med det danske puld som vi stadig kan møde i ordet hattepuld. Så med lidt detektivarbejde kan man godt komme frem til hvad ordet poll betyder, men for de fleste danskere ligger betydningen bestemt ikke ligefor. Mange er også i tvivl om udtalen af poll. Den engelske udtale er noget i retning af [påll], den amerikanske noget i retning af [poel]. På dansk hører man begge disse udtaler, men også varianter som fx [puul], dvs. ligesom det engelske ord pool som vi kender fra swimmingpool. Søger man på Googles danske sider eller i artikeldatabasen Infomedia (www.infomedia. dk) efter skrivemåder af exit poll, finder man stor variation: Exit Poll exitpoll exit poll exit-poll exit pool >

2 Skrivemåden exit pool viser at usikkerheden i udtalen også slår igennem i skriftbilledet. Andre af skrivemåderne bryder med de danske regler fordi udtrykket på engelsk skrives i to ord. Der opstår usikkerhed først og fremmest når man skal beslutte sig for om ordet skal særskrives eller sammenskrives, eller om der skal bruges bindestreg, som de følgende eksempler viser: Skanderborg bliver en rød kommune efter i dag, hvis man skal tro en exit-poll, som Lokalavisen Skanderborg har foretaget ved de fire største valgsteder. Men det er ikke kun Socialdemokraterne, der går frem - SF bliver ifølge exit-pollen Skanderborgs tredje største parti (www.berlingske.dk ). Resultatet af exit pollen (med differencen i procent fra sidste valg i parentes) (www. jp.dk ). 26 procent af Clinton-vælgerne vil stemme på McCain, mens 19 procent slet ikke vil stemme, viser exitpollsene fra CNN (www. politiken.dk ). Endnu er ikke en eneste stemme optalt, men exit pollsene fyger gennem luften (www.børsen.dk ). Bøjningen volder også store problemer: Hvad hedder det i bestemt form ental: exitpollen eller exitpollet? I flertal: exitpoller eller exitpolls? I bestemt form flertal: exitpollerne, exitpollene eller exitpollsene? De fleste vælger fælleskøn, at tilføje s i flertal - og så vidt muligt at undgå bestemt form flertal Antal forekomster exit poll valgstedsmåling Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

3 Den slags besværligheder giver god grund til at prøve at finde et andet ord. I 1994 ser vi de første eksempler på udtrykket exit poll i aviserne. Det blev dengang bl.a. oversat med uofficielle meningsmålinger. I Sprognævnet fandt man i 1996 et dansk udtryk som er mere mundret end exit poll, nemlig ordet valgstedsmåling. Det blev allerede dengang optaget i Retskrivningsordbogen som sammensætningseksempel under opslagsordet valgsted, og der lå det godt gemt og så godt som ubrugt indtil år 2006 hvor Ritzau brugte valgstedsmåling i en notits om parlamentsvalget i Letland. Et antal søgninger på hhv. exit poll/exit polls og valgstedsmåling/valgstedsmålingen/ valgstedsmålinger/valgstedsmålingerne i danske dagblade i Infomedia viser hvordan brugen af de to udtryk fordeler sig i de forskellige år fra 2001 til 2009 (se omstående figur). I perioden 2001 til 2005 er det engelske exit poll absolut fremherskende, og valgstedsmåling forekommer slet ikke; men allerede i valgåret 2007 bliver valgstedsmåling brugt Sabine Kirchmeier-Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn. mere end halvdelen af de gange hvor man havde brug for at omtale de uofficielle meningsmålinger ved valgstederne, og tendensen er den samme i Fra 0 til over 50 % på kun tre år - ganske godt gået for sådan et langt ord. Nu lever de to udtryk side om side. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Det er tydeligt at ikke alle slags engelske ord er lette at tilpasse til dansk udtale og stavning, og det ser ud til at danskerne i sådanne situationer godt kan lide at bruge et dansk alternativ. De skal bare vide at det findes. g Sms-tekster og retskrivning Sædvanligvis betragtes sms er som helt private meddelelser som man skriver som man vil. Ofte tilpasser man skrivemåden efter modtageren; mange skriver kort og indforstået til deres nære venner, ægtefælle eller kæreste, lidt mindre indforstået til dem man sjældnere skriver til, og mere formelt hvis man skriver til en man ikke rigtigt kender personligt. Teksterne kommer til at se ud som de gør pga. telefonens indbyggede ordbog og ens egen smag mht. retskrivningsmæssige detaljer. Nogle forsøger at skrive så korrekt som muligt, mens andre ikke tænker nærmere over de almindelige konventioner, fx om brugen af store og små bogstaver. Man kan derfor komme ud for at se fx lille begyndelsesbogstav i navne og stort bogstav efter > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 3

4 en forkortelse som indeholder et forkortelsespunktum. Der er sket en udvikling i brugen af sms så meddelelsesformen nu også bruges professionelt. Mange har måske prøvet at få en påmindelses-sms fra frisøren eller lægen et par timer før den aftalte tid. Der står som regel noget i stil med: Husk, du har en tid hos frisøren i dag kl Venlig hilsen Salon NN. Der er tale om en standardtekst som kan sendes til alle, og den formuleres en gang for alle og ligger i fx frisørens computer, klar til at blive afsendt på det rigtige tidspunkt. Disse sms er er skrevet på computerens tastatur, og skrivemåden er dermed ikke afhængig af telefonens indbyggede funktioner. I takt med at sms-mediet bliver brugt mere og mere til professionel kommunikation, kan der opstå et behov for retningslinjer for retskrivningen i sms er. Sprognævnet er således begyndt at få spørgsmål om sms er på spørgetelefonen. I det følgende opstilles nogle retningslinjer som kan bruges hvis man ønsker hjælp til at skrive korrekte sms er. Der er ikke tale om regler på linje med retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, men om nogle anbefalinger til hvordan teksten kan stilles op på en hensigtsmæssig måde. Starthilsen Kære eller Hej begge dele kan bruges Om man vælger Kære eller Hej, afhænger af om man gerne vil anslå en mere eller mindre uformel tone: Hej opfattes af mange som mere ungdommeligt, og Kære kan lyde mere som indledningen til et brev. Hvis der er tale om en standard-sms, kan det være en fordel at begynde med Hej eller Goddag og udelade navnet. I de tilfælde hvor navnet udelades, kan Kære ikke bruges. I uformelle sms er kan man helt udelade starthilsen. Sluthilsen Man kan skrive Venlig hilsen eller bruge en forkortet sluthilsen, fx Vh., Kh. eller Mvh. afhængigt af om der er plads Hvis der er tale om en standard-sms, er det vigtigt at huske at skrive afsender på da modtageren ikke altid kender nummeret. I uformelle sms er kan man helt udelade sluthilsen. Det er ikke nødvendigt at sætte punktum eller andre tegn efter sluthilsen. Tegn efter starthilsnen Punktum, komma eller udråbstegn kan bruges Efter navnet i starthilsnen behøver der i almindelige breve ikke være noget tegn idet linjebruddet markerer at hilsnen er en slags overskrift, jf. 41.2d i retskrivningsreglerne. (I almindelige breve kan man dog sætte udråbstegn efter starthilsnen, jf i retskrivningsreglerne). Men i en sms fortsætter teksten ofte på samme linje, og hvis man ønsker at begynde selve teksten med stort begyndelsesbogstav, kan det være en fordel at sætte et tegn, fx punktum eller udråbstegn. Det er meget almindeligt at sætte komma efter starthilsnen. Hvis man sætter komma, skal man fortsætte teksten med lille begyndelsesbogstav. Det er bedre for læseligheden at sætte et af de tre tegn end at fortsætte uden noget tegn. 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

5 Tegn efter smiley Hvis man afslutter en sætning med en smiley, skal man så sætte et tegn efter? Man kan være fristet til at sætte endnu et tegn efter en smiley fordi man derved automatisk kan begynde den næste sætning med stort. Imidlertid virker det lige så godt at lade smileyen gøre det ud for sluttegn og begynde næste sætning med stort for at markere at det er en ny sætning. På de fleste telefoner kræver dette at man aktivt vælger at begynde med stort. Smileyer og mellemrum En smiley står ofte lige op ad naboordet til venstre, men der kan også være mellemrum Hvis man bruger en smiley efter et ord, er der ofte ikke mellemrum mellem ordet og smileyen. Nogle foretrækker dog altid at have mellemrum mellem ordet og smileyen. Der kan være mellemrum hvis man afslutter en sætning med punktum og derefter sætter en smiley efter som en sluthilsen. Der er som regel mellemrum efter en smiley. Dine 120 frie minutter er ved at være brugt. Med dit seneste opkald har du taget hul på de sidste 10 min. Pris herefter er 99 øre/min. Vh. Telefonselskabet NN Frisør Efter booking Hej Camilla. Du har bestilt tid hos frisør NN, onsdag d. 16. september kl Vi glæder os til at se dig. J Påmindelse fra frisør Hej Camilla! Husk din aftale hos frisør NN i dag, onsdag d. 16. september kl Vi glæder os til at se dig. J Salon NN Jobcenter Husk, du skal bekræfte din jobsøgning senest den Hilsen Jobcenteret I disse eksempler er der rettet i teksten så den overholder retningslinjerne ovenfor. g Eksempler på standard-sms er: Butik Goddag. Din bestilling/reparation er færdig og klar til afhentning. Mvh. Butik NN. Husk, medbring venligst dit reparationsbevis. Tak! Teleselskab Kære NN. Din telefonsaldo har passeret 50 kr. Saldo er nu 49,25 kr. Husk at du kan tanke via mobilen på Mvh. Telefonselskabet NN Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 5

6 Dansk Sprognævns bestyrelse Den 26. juni 2009 udpegede den daværende kulturminister Carina Christensen Dansk Sprognævns repræsentantskab for Det første repræsentantskabsmøde fandt sted 28. august 2009, og her skulle repræsentantskabet bl.a. vælge nævnets første bestyrelse. Bestyrelsen er den første der udpeges efter at den nye lov om Dansk Sprognævn trådte i kraft 1. januar Loven har til formål at styrke og modernisere nævnets struktur og ledelse. Efter loven skal den samlede bestyrelse besidde sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt. Beskikkelsen gælder perioden Nedenfor præsenterer de enkelte bestyrelsesmedlemmer sig selv. Dorthe Duncker Jeg er lektor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og har i næsten tyve år undervist og forsket i dansk sprog. Jeg interesserer mig særligt for normdannelse og sprogforandringsprocesser, hvordan sprog forandres, hvilke faktorer som indgår i forandringsprocesserne, og i at udvikle digitale metoder til at undersøge forandring i autentisk sprogligt materiale fra 1500-tallet til i dag. I min ph.d.-afhandling undersøgte jeg bl.a. hvordan de selvorganiserende kræfter som er på spil mellem personer i et sprogligt fællesskab, kom til udtryk i etablering af skriftnormen i renæssancen. I dag kan vi iagttage de samme mekanismer på internet- tet hvor tekstmængden vokser hvert øjeblik. Det er nyt at alle og ikke kun professionelle skribenter kan deltage i udviklingen af skriftsproget, og det bliver en stor udfordring at følge denne udvikling og finde ud af hvilke konsekvenser den får for dansk skriftsprogs officielle norm fremover. Dorthe Duncker (f. 1963) er lektor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. Bente Holmberg Jeg er institutleder på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet. Instituttet rummer Den Arnamagnæanske Samling samt Afdeling for Dialektforskning og Afdeling for Navneforskning. Jeg har siden 2006 været medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab. Her repræsenterer jeg Stednavneudvalget som jeg er formand for. Stednavneudvalget er et udvalg under Kulturministeriet som fastsætter de danske stednavnes stavemåde og form. Navnene autoriseres i Kulturministeriet og offentliggøres på internettet på adressen: stednavne/autoriserede/. Jeg interesserer mig for det danske sprog i både nutid og fortid. En speciel interesse har jeg viet til de danske stednavne som altid har 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

7 spillet en vigtig rolle for kommunikationen mellem mennesker, og i det moderne samfund er stednavnene om muligt vigtigere end nogensinde. Det er nemlig i mange situationer vigtigt at kende navnene, at vide hvordan de staves, og hvor på kortet de ligger. Flere af de moderne computerbaserede systemer finder ganske enkelt ikke frem til navnet hvis ikke det er rigtigt stavet, og derfor er det ikke acceptabelt med flere forskellige stavemåder af det samme navn. Gennem mit arbejde med sted- og personnavne og gennem mit universitetsstudium, som er nordisk filologi, har jeg også fået et godt øje til sprogets historie. Hvad betyder navnene? Og hvorfor siger vi sådan? det er spørgsmål som jeg tit og gerne tager del i. De store danske ordbøger indeholder ofte en del af svaret, og dem konsulterer jeg flittigt. Jeg har i øvrigt en fortid som ordbogsredaktør ved nogle af disse ordbøger, ved Gammeldansk Ordbog og Supplement til Ordbog over det danske Sprog og ved Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn. Bente Holmberg (f. 1945) er institutleder på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, næstformand for Dansk Sprognævn. Stefan Hermann Jeg er rektor for Professionshøjskolen Metropol, der i København uddanner lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter, laboranter mv. Metropol har ca studerende og mere end 1000 medarbejdere. Jeg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har en fortid som embedsmand i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet foruden en post som vicedirektør på kunstmuseet ARKEN. Herudover en omfattende skriftlig produktion af artikler, bøger mv. om pædagogik, uddannelsespolitik og sociologiske forhold. Som en videregående uddannelsesinstitution har Metropol et ansvar for at bidrage til det danske sprogs udvikling. Vi ikke alene uddanner lærere, sygeplejersker m.fl. til at varetage bestemte opgaver, men danner dem direkte og indirekte også til en bestemt omgang med sproget. En brug af sproget der på den ene side giver dem mulighed for at åbne deres fag og profession for kolleger og omverden i mødet med en patient, en elev, i artikler, indlæg og meget, meget mere. Og på den anden side skærper deres sans for sproget som læsere og lyttere i professionelle og offentlige sammenhænge. Den opgave er ikke blevet mindre væsentlig de seneste 20 år. To processer accelererer udviklingen. Den ene er intern og den anden ekstern. På den ene side udfordrer den faglige specialisering til stadighed fag og professioners evne til at formidle og legitimere sig. På den anden side indebærer globaliseringen og det engelske sprogs dominans en dobbelt udfordring med både at sikre integrationen med internationale faglige miljøer og fastholde et dynamisk dansksprogligt felt. Stefan Hermann (f. 1971) er rektor for Professionshøjskolen Metropol. > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 7

8 Birgit Meister Dansk har været mit sprog altid. Og jeg føler mig på en god og varm måde forbundet med det. Det er med til at skabe min identitet, og jeg holder af at gå på opdagelse i det. Det er mit landskab, som jeg gerne vil udforske. Jeg er uddannet journalist, og sproget har været mit redskab i min profession, både det skriftlige og det talte. Og det har ligget mig på sinde at formidle de ting, der optog mig selv, til andre. Senest har jeg sammen med en god ven udgivet SALMEORDBOGEN, der er en omhyggelig forklaring på nutidsdansk til hver eneste af de 791 salmer i Den Danske Salmebog. Jeg har været med i arbejdet i repræsentantskabet og arbejdsudvalget i Dansk Sprognævn siden 2003, og jeg er glad for nu at kunne følge, hvordan den nye struktur kommer til at virke. Jeg synes, Dansk Sprognævn skal være tæt forbundet med det offentlige Danmark og spille en betydningsfuld rolle i den fortsatte åbne debat om, hvordan sproget udvikler sig. Sprognævnets kompetencer skal stå til rådighed, der skal vejledes og belæres, og forskningen og det opsøgende arbejde skal supplere hinanden. Vi har at gøre med noget, som alle har en mening om. Det forpligter. Johs. Nørregaard Frandsen Jeg er vokset op på en gård i Vestjylland, hvor vi talte udpræget dialekt, men det måtte man lægge af sig i den uddannelsescentrifuge, som snurrede, da jeg som 20-årig forlod arbejdet i landbrug og industri for at tage på studenterkursus: Så kom universitetsstudier, kandidat i nordisk sprog og litteratur, ansættelser på tekniske skoler, gymnasier, højskoler, forskeruddannelse, universitetslektor. I dag er jeg institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet og bor i Odense. Jeg var i 1980 erne med til at indføre moderne kulturstudier som fag og har udgivet en ganske lang række af bøger og artikler om kulturelle og litterære emner, ligesom sprogets betydning for den kulturelle mangfoldighed optager mig. Jeg skriver en sprogklumme for Kristeligt Dagblad og har udgivet bøger om sproget som kulturformidler. Det er gennem sproget og i sproget, det talte og det skrevne, vi møder og præger den virkelighed, vi er en del af, og intet er vigtigere end at alle mennesker får mulighed for at bevæge sig i en rig, nuanceret og mangfoldig sprogkultur. Det afgørende er ikke mediet eller nationalitetskoden, men om sprogbrugen har gode kår, for den der savner udtryksmuligheder, gribes af afmagt. Det er for eksempel afgørende at kunsten, herunder litteraturen og den sproglige kunst, får optimale vilkår i et samfund som vores. Birgit Meister (f. 1942) er journalist og forfatter. Johs. Nørregaard Frandsen (f. 1950) er institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

9 Torben V. Schroeder Jeg blev født og voksede op i den sønderjyske domkirkeby. Efter lægeeksamen fra Københavns Universitet blev jeg uddannet i karkirurgi og har siden 1990 været overlæge på Rigshospitalet. Det karkirurgiske speciale tager sig af at behandle åreforkalkning i bl.a. benene og halspulsåren. En omfattende forskning i karsygdomme, specielt hvordan disse kan påvises og behandles, førte mig i 1992 til landets første professorat i karkirugi. Siden er det også blevet til flere redaktørjob. Først 5 år som chefredaktør for det førende europæiske karkirurgiske tidsskrift, siden videnskabelig redaktør i 6 år for det danske Ugeskrift for Læger og nu som chefredaktør for det nationale elektroniske leksikon Lægehåndbogen, som er etableret af Danske Regioner for landets praktiserende læger og borgere. Jeg har været meget aktiv inden for det medicinske fakultet og medicinstudiet. Jeg varetog i en årrække organiseringen af den praktiske lægeuddannelse ved Rigshospitalet, var med til at indføre den nuværende studieordning for læger samt etableringen af et færdighedslaboratorium hvor vordende læger kunne træne praktiske håndgreb og kommunikation. Jeg har siden 2007 været institutleder for Klinisk Institut for Kirurgi og Intern Medicin. Pia Jarvad Jeg har været ansat i Dansk Sprognævn siden Jeg er tillidsmand for de videnskabeligt ansatte i Sprognævnet. Mit speciale har siden ansættelsen været arbejdet med nye ord og her i særdeleshed påvirkningen fra engelsk til dansk. Det har resulteret i adskillige bøger og artikler om disse emner, og senest har jeg været med i det nordiske samarbejdsprojekt Moderne Importord i Norden hvor der foreløbig er udkommet 9 rapporter. Jeg holder foredrag og indlæg på nationale og internationale universiteter og andre steder. Jeg har tilrettelagt strukturen for flere ordbøger og for nævnets orddatabase og samarbejder med Grønlands Sprognævn om tilrettelæggelse af en ordbog mellem grønlandsk og engelsk. Jeg varetager for Dansk Sprognævn de faglige samarbejdsopgaver som er i de nordiske nævn, for øjeblikket nordisk netordbog for børn, klarsprog mv. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. g Torben V. Schroeder (f. 1950) er overlæge på Rigshospitalet og professor og institutleder ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet. Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 9

10 Doktordisputats om dansk retskrivning Den 15. marts 2010 udkommer doktordisputatsen Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , skrevet af Henrik Galberg Jacobsen, tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn og nuværende professor ved Syddansk Universitet. Med disputatsen foreligger der for første gang en omfattende og bredt dækkende samlet beskrivelse af officiel dansk retskrivning og dens historie i de sidste ca. 250 år fra første gang myndighederne blandede sig i hvordan borgerne skulle stave, og til den seneste udgave af Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Afhandlingen bygger på et stort arkivmateriale og andet kildemateriale der tidligere kun har været udnyttet i begrænset omfang, og består af to bind på tilsammen 1202 sider. Første bind drejer sig om periodens forskellige retskrivningsdirektiver, dvs. retskrivningsbekendtgørelser og retskrivningsordbøger mv., og om baggrunden for dem. Det er også her vi møder retskrivningshistoriens aktører, dvs. de myndigheder, personer og foreninger der har præget retskrivningsdebatten, og som har været med til at fastlægge de skiftende retskrivningsnormer. Herudover indeholder bindet indgående karakteristikker af 30 retskrivningsnormer der kan udskilles i perioden, med redegørelser for deres stilling til en række omdiskuterede retskrivningsproblemer, fx brugen af store eller små begyn- delsesbogstaver og af bolle-å eller dobbelt-a, dobbeltskrivning af vokaler og konsonanter (heel/hel og tappre/tapre), stavning af fremmedord (philosophere/filosofere), orddeling ved linjeskift og kommatering. Andet bind indeholder ud over en alfabetisk bibliografi med mere end 2400 litteraturhenvisninger et ordlistekapitel og et kronologikapitel. Ordlistekapitlet er en art historisk retskrivningsordbog, hvor man kan følge stavemåden af ca ord fra deres tidligste officielle form og til i dag. Og via kronologikapitlet er det muligt i stikordsform at følge den kronologiske udvikling fra 1739 til nutiden og at danne sig et detaljeret indtryk af forbindelserne mellem de enkelte retskrivningsdirektiver og retskrivningsaktører mv. Bindet afsluttes af en personlig efterskrift med en fremadrettet diskussion af nogle aktuelle retskrivningsproblemer og af et fyldigt resumé på dansk og engelsk. Tilbud til abonnenter på Nyt fra Sprognævnet Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , bd. 1-2, udgives af Syddansk Universitetsforlag og udsendes som nr. 42 i serien Dansk Sprognævns skrifter. Den koster 699 kr., men abonnenter på Nyt fra Sprognævnet kan købe bogen med en rabat på ca. 25 %, dvs. til 525 kr., ekskl. forsendelse. Bogen kan bestilles hos Syddansk Universitetsforlag, 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

11 Campusvej 55, 5230 Odense M. Tlf.: Husk at skrive Nyt fra Sprognævnet på bestillingen. Bogen vil i øvrigt også blive solgt ved forsvaret på Syddansk Universitet 7. maj 2010 til rabatprisen 525 kr. Offentligt forsvar 7. maj 2010 Disputatsen forsvares for den filosofiske doktorgrad 7. maj 2010 kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, i lokale U55. Forsvaret indledes med en kort forelæsning af Henrik Galberg Jacobsen og vil derudover indeholde indlæg fra de officielle opponenter, direktør Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet. Derudover har professor Ernst Håkon Jahr, Universitetet i Agder (Kristiansand), der sammen med de to andre opponenter har udgjort det bedømmelsesudvalg der har indstillet afhandlingen til forsvar, meddelt at han vil opponere ex auditorio. Der er offentlig adgang til forsvarshandlingen. g Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 11

12 S p ø r g s m å l o g s v a r Skråsikker S p ø r g s m å l : Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, er man tværtimod ikke helt sikker. Hvem har ret? S v a r : Det har du. I hvert fald ifølge ordbøgerne. Om ordet skråsikker skriver Den Danske Ordbog (bind 5, 2005) således at det har betydningen urokkeligt sikker på noget på en selvbevidst og måske irriterende måde. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) oplyser tilsvarende at skråsikker bruges i betydningen som er meget selvsikker og urokkelig i sin overbevisning. Eksemplet er jeg er træt af hans skråsikre meninger. Og i Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940) finder man betydningsforklaringen overmåde, fuldkommen sikker. Vi har dog også kendskab til den modsatte betydning. I 2005 modtog Sprognævnet således et brev fra en studievejleder på et universitet der følte trang til at dele et semantisk skred med nogen. Fra en studerende havde han modtaget en mail hvori der bl.a. stod følgende: Jeg påbegyndte sidste år et andet studium, men sprang efter et par måneder fra udfra manglende engagement og lyst. Jeg er i år startet på dette nye universitetsfag, men er igen blevet skråsikker på mit valg. Overvejer at finde andre mere kreative uddannelser I citatet er skråsikker brugt i betydningen usikker, tvivlende eller lignende. Ordet skråsikker er sammensat af skrå i betydningen lov, vedtægt og sikker, og den oprindelige betydning af skråsikker er altså så sikker som om det var stadfæstet ved lov el. vedtægt (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning af skrå er imidlertid sjælden i moderne dansk, og derfor er det måske ikke så mærkeligt at ordet skråsikker af visse sprogbrugere tilsyneladende er blevet omtolket. Mere almindeligt er skrå jo som adjektiv (tillægsord) i betydningen som ikke er lodret el. vandret (Nudansk Ordbog). Og hvis noget står på skrå, vakler det måske, står usikkert eller lignende. Det kan være derfor at den nye betydning af skråsikker er opstået: At være skråsikker må være noget med at man vakler i sin beslutning! 12 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

13 Om skråsikker er på vej til at blive et pendulord, altså et ord med to modsatrettede betydninger, eller om det ovenstående eksempel blot er udtryk for en tilfældig misforståelse, er det endnu for tidligt at sige noget om. JNJ Brugen af ordene spedalskhed og lepra S p ø r g s m å l : Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget problem i det? S v a r : Dansk Sprognævn vurderer ikke at der er et sprogligt problem med betegnelsen spedalskhed. Ordet bruges ikke nedsættende i forbindelser hvor der er tale om sygdommen, og det alternative lægelige ord lepra er sjældent i det almene sprog. Definitionen af spedalskhed i Den Danske Ordbog (bd. 5, 2005) er kronisk, ikke dødelig infektionssygdom som medfører ødelæggelse af huden, lammelser og deformering af hænder og fødder. Der er ingen angivelse af at ordet skulle være andet end neutral stil. Den Danske Ordbog har ikke ordet lepra med. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) har en lignende neutral definition af spedalskhed og en henvisning fra lepra til spedalskhed. Ordbog over det danske Sprog (bd. 21, 1943) har som betydning to en overført betydning som især har været brugt i religiøs sammenhæng: om (besmittelse ved) grov synd olgn.. Ordbogen har under spedalsk en betydning 2 som er forbandet, nederdrægtig, (rent) forbistret, pokkers og tåbelig, ustyrlig. Man kan også i dag finde enkelte eksempler på at ordet bruges med den billedlige betydning udstødt, isoleret, fx i dette eksempel: Jeg lider nemlig, sammen med min kone, af en særlig form for social spedalskhed (Frederiksborg Amts Avis, ). En gennemgang af eksempler fra perioden okt til okt i artikeldatabasen Infomedia viser at ud af 35 eksempler med ordet spedalskhed var kun 2 brugt i den overførte betydning. Ser man på adjektivet spedalsk, er billedet et andet. I samme periode kan man finde 29 eksempler i alt, og heraf er ca. halvdelen brugt i en overført og ofte negativ betydning, jf.: Hvis man siger et kritisk kvæk om Darwin eller global opvarmning, behandles man, som er man en spedalsk fjende af inkvisitionen (Weekendavisen ). For at vende tilbage til spørgsmålet om spedalskhed over for lepra kan det nævnes at i Bibelen bruges spedalskhed og ikke lepra. Politikens Store Fremmedordbog (2003) og Dansk Fremmedordbog (Gyldendal, 1999) har definitionen placeret ved spedalskhed og en henvisning fra lepra. I Klinisk Ordbog (16. udg., 2004) er definitionen placeret under lepra, og der er en > Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 13

14 henvisning fra spedalskhed til lepra. Lepra er altså en fagterm som ikke har nogen særlig udbredelse i almensproget. I offentligheden ser spedalskhed også ud til at være det mest brugte ligesom i de almensproglige ordbøger. Der findes således 523 eksempler i avisdatabasen Infomedia i perioden Til sammenligning er der i samme periode kun 21 artikler med ordet lepra, og i mange af disse er lepra forklaret som spedalskhed. Et eksempel på hvordan de to ord nævnes i forbindelse med hinanden, er følgende: [..]skulle komme til at fylde resten af hans liv - arbejdet blandt og for patienter med spedalskhed eller Lepra, som er det lægelige navn for sygdommen (Kristeligt Dagblad ). Ud af de 21 eksempler med lepra i Infomedia er de 5 fra tysk (Flensborg Avis er med i databasen), mens to eksempler er fra Ugeskrift for læger, altså brugt i en lægefaglig sammenhæng. Af de resterende 14 eksempler er ordet lepra i 10 tilfælde forklaret med det mere alment kendte spedalskhed. I Infomedias periode på 22 år er lepra temmelig sjældent, idet det tilsyneladende kun er brugt 4 gange i danske aviser uden en forklaring eller henvisning til spedalskhed. IEM Det må jeg give ham! S p ø r g s m å l : Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som det må jeg lade ham, men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. Findes udtrykket ikke? Og er det må jeg give ham i øvrigt en anglicisme? S v a r : Det er rigtigt at udtrykket give nogen noget i betydningen indrømme tilsyneladende ikke findes i de dansk-danske ordbøger, men det eksisterer dog alligevel. Og det er også rigtigt at der nok er tale om påvirkning fra engelsk; det traditionelle udtryk er på dansk at lade nogen noget. Udtrykket at lade nogen noget findes i Ordbog over det danske Sprog (bd. 12, 1931), i Den Danske Ordbog (bd. 3, 2004), og i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005). I Ordbog over det danske Sprog står der om udtrykket: (mere eller mindre modstræbende, trods i øvrigt lidet anerkendende mening om vedkommende) erkende, at en person er i besiddelse af visse (påståede) rosværdige egenskaber eller har ret i en vis fremsat ytring (påstand); indrømme en noget; gøre en en vis indrømmelse. Nudansk Ordbog anfører at udtrykket er ældre, og at det betyder indrømme at nogen kan noget, fx man må lade hende at hun er god til at organisere. Noget kunne tyde på at udtrykket give nogen noget i betydningen indrømme er opstået under påvirkning fra engelsk. I B. Kjærulff Nielsens Engelsk-Dansk Ordbog (6. udg., 1998), står der bl.a. under opslagsordet give: he had been kind you have to give him 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts

15 that det må man sige (eller indrømme). I næste sætning står der: (slightly archaic:) det må man lade ham. Der findes adskillige eksempler på udtrykket at give nogen noget i pressens artikelsamling Infomedia. I Se og Hør kunne man således d læse følgende: Eksbokseren og den tidligere Vild med dans - deltager Gert Bo Jacobsen så lettere malplaceret ud på stedet, men han var skarpt klædt på og lækkert solbrun - det må man give ham (Se og Hør ). Denne betydning stemmer fuldstændigt overens med betydningsangivelsen under lade nogen noget i Ordbog over det danske Sprog. Og det gælder i øvrigt også næste citat om tv-værten Bubber: Bubber er tilstede. Fuldstændig. Og derfor rar at være sammen med, god at tale med. Også for en person, der som undertegnede må tilstå sine medbragte forbehold og ofte har nikket samtykkende til andre voksnes suk: Årrhh Bubber - men han er dygtig, det må man give ham (Jyllands-Posten ). Udtrykkene at lade nogen noget og at give nogen noget findes altså begge to, og de betyder det samme. Det første findes i ordbøgerne, men er måske lidt gammeldags, det næste er muligvis opstået under påvirkning fra engelsk, men har altså endnu ikke fundet vej til de danske ordbøger. MHA g Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/1 marts 15

16 Nyt fra 2010/1 marts id.nr: Exit poll eller valgstedsmåling? 1 Sms-tekster og retskrivning 3 Dansk Sprognævns bestyrelse 6 Doktordisputats om dansk retskrivning 10 s p ø r g s m å l o g s v a r Skråsikker 12 Brugen af ordene spedalskhed og lepra 13 Det må jeg give ham! 14 Næste nummer udkommer i juni 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn Njalsgade 136 DK-2300 København S Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016 2013/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Nye traditioner Nye ord

Nye traditioner Nye ord 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Et godt netværk Et middel til succes i jobbet!

Et godt netværk Et middel til succes i jobbet! Et godt netværk Et middel til succes i jobbet! Peter Eriksen Jensen, Netværk Danmark Peter Eriksen Jensen - CV Adm. Direktør, Orkla Food Ingredients DK - Adm. Direktør, Odense Marcipan Global direktør,

Læs mere

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december - 2014

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december - 2014 Bilag 1 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER Udgave af 4. december - 2014 1. OPTIMON`s hemmeligholdelsespligt OPTIMON træffer alle rimelige og nødvendige foranstaltninger til hemmeligholdelse

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere