Gamle får ikke depression de udvikler måske én. v/ Elene Fleischer, Ph.d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gamle får ikke depression de udvikler måske én. v/ Elene Fleischer, Ph.d fleischer@elene.dk"

Transkript

1 Gamle får ikke depression de udvikler måske én. v/ Elene Fleischer, Ph.d Helsebladet omtalte modelprojektet i Vejle Amt: Ældre og selvmordsforebyggelse. Der blev i artiklen fokuseret på depression og personalets fornemmelse af manglende viden og redskaber til at støtte ældre. Denne artikel fik en ældre kvindelig handicappet til at tage kontakt først til helsebladet og senere til mig. Denne kvinde ønskede at være anonym, men jeg har selvsagt både navn og adr., da jeg har korresponderet både pr. brev og talt i tlf. flere gange. Nedenstående artikel har hun skrevet for at påpege, at gamle mennesker ikke FÅR en depression, men at de til gengæld udvikler depression. Det sker på baggrund af de forhold, der hersker i det danske samfund, hvor det at være ældre er ensbetydende med at være anden klasses menneske og til byrde for samfundet. Personligt blev jeg udfordre på mine holdninger, men gennem eftertænksomhed fandt jeg frem til flere af egne fordomme og holdninger. Jeg håber at du vil læse dette og lade dig udfordre uden at gå så meget i forsvar, at du havner endnu dybere i grøften. Det værste er jo, at vi alle bliver ældre og ældre og ender, hvis vi altså lever længe nok, eller holder tilstrækkelig fast i livet, med også at blive gammel. Gamle får ikke depression de udvikler måske én. v/anonym ældre, handicappet kvinde Jeg har læst artiklen i HELSE bladet for maj 2003, og vil gerne berøre det i artiklen omtalte fænomen: Depression - som foreslås klaret via antidepressiv medicin. Denne behandlingsmodel bliver anvendt da den er billigere for samfundet end metoder, der har en reel helbredende virkning, nemlig en kombination med samtaleterapi og måske 1

2 medicin. Men noget andet, som er mindst lige så afgørende for at mindske antal af personer, der udvikler depression, er en ændret holdning først og fremmest hos politikerne. Deres udsagn er bestemmende for hvilke budskaber, der tilflyder medierne for derefter at komme ud til befolkningen i almindelighed og til de gamle i særdeleshed. Allerførst vil jeg gerne slå fast med syvtommer søm: Endogen depression, dvs. indefra kommende, en i hjernen organisk opstået fejl, anser jeg i tilfældet gamle mennesker som være for let en forklaring. Det vil jer hermed i det efterfølgende gøre rede for. Der er i stedet i allerhøjeste grad tale om en depression, der er forårsaget af et langt livs oplevelser af forskellig art. Lige som styrken af afmagt, tab, vrede er følelser, som sjældent er accepterede. Normer som de gamle levede/lever efter og derfor tvinger dem til at undertrykke følelserne. Undertrykt vrede vil uvægerligt slå ud i angst. Og da angstens egentlige årsag ikke er erkendt af den gamle, så opfattes denne angst som uforståelig, og forbliver uformuleret. Med den tiltagende alder oplever den gamle sygdom, magtesløshed, samt foragt fra omgivelserne, i reglen fra de yngre mennesker samt systemerne, som i udpræget grad synes at handle hen over hovedet på den gamle. Hvorledes er den politiske holdning til ældre? De gamle får dagligt besked gennem aviser, radio og TV, at de som gamle har en bestemt negativ betydning for det danske samfund, idet: * De gamle belaster budgetterne. 2

3 * De gamle omtales som ældrebyrden. * Der skal skæres ned på pensionerne, da der ellers ikke er råd til, at give pension til de kommende gamle om 30 år. Her sættes generationerne op mod hinanden. * Medicinudgifterne har tårnhøje størrelser, endnu større end sidste år, de må skæres ned, hvilket betyder at pensionisterne selv skal betale mere af egen lomme til deres medicin. (Politikerne glemmer at fortælle ved samme lejlighed, at regeringen ikke beskærer medicinalindustriens ret til at bestemme medicinens pris. Hvis regeringen stillede krav til medicinalindustrien om at sænke priserne, så ville skattekroner forsvinde, hvis medicinalindustrien drog af lande. Så derfor er det jo fint med høje medicinpriser, for 25 % i skat af en høj pris er jo bedre, end 25 % af en lav pris og så vender vi skyldsårsagen 180 grader, og skyder i stedet på de gamle: De er skyld i, at landet snart stander i våde pga. de store medicinudgifter. Denne måde at fortolke virkeligheden på betyder, at der er slået to fluer med eet smæk, begge til fordel for regeringens nedskæringsplaner, som er dikteret af EU, hvor der stilles krav om ensartede lave socialudgifter for alle landene. * De gamle, færdigbehandlede patienter ligger og fylder op i hospitalssengene. Dvs. de spærrer for muligheden af nedbringelse af ventelisterne, så de "rigtige" borgere, de erhvervsaktive, som tjener deres egne penge og betaler enhver sit af egen lomme, ikke kan komme ind på hospitalerne og blive behandlet hurtigt for den lidelse, de har pådraget sig, således at de tilsvarende hurtigt kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og derigennem sørge for, at holde det vigtige samfundsmaskineri i sving. Men politikerne glemmer ved samme lejlighed at oplyse om den virkelige årsag til, at de gamle ligger og fylder op i hospitalssengene, efter at de er færdigbehandlede: 3

4 Nemlig, at regeringen igennem årene har nedlagt det ene plejehjem efter det andet, den ene behandlingsinstitution efter den anden således, at der ikke er nogen mulighed for at få frigjort de hospitalssenge, som de gamle ligger i. Og endelig også: At regeringen først lover nybyggeri af plejehjem og Dansk Folkeparti fra talerstolen og diverse rundbordssamtaler i hhv. radio og TV fremholder dette, hvorefter det samme parti i selve folketingssalens afstemningsrunder stemmer det forslag og penge hertil, ned, som de udadtil over for befolkningen har proklameret at ville støtte gennemført. Endnu engang blålys overfor de gamle, som må resignere i en hospitalsseng, hvor eneste privatliv er et sengebord og højst et forhæng mellem stuens senge - og ofte endda ikke engang det, mens de allermest intime øvelser med den gamle foregår for åbent tæppe. Så er der også en anden årsag til de berømte/berygtede ventelister: Hvert år, når folketinget skal fastsætte størrelsen på statens finanser, hvor også hospitalsvæsenet skal have tildelt en sum penge, så bliver der år for år skåret så og så mange millioner af budgettet, hvorved der fraskæres lægestillinger, apparatur, div. medicintildelinger osv. Så det i forvejen udsultede hospitalsvæsen, også med nedlæggelse af mindre sygehuse/fødesteder, bliver om muligt endnu mere udmarvet, hvorfor det samme antal eller flere borgere skal frekventere et mindre antal læger/økonomisk formåen. Med det resultat at Ventelisterne bare bliver længere og længere år for år. Hvis den til enhver tid siddende regeringen ved sine undladelsessynder kan få borgerne til at opfatte deres ventelisteproblemer som værende hidrørende fra de gamle, så er det jo fint for regeringen. Også på denne måde bliver generationer sat op mod hinanden. 4

5 * Ved samme årlige finanslovsdebat, hvor de forskellige partier får mere eller mindre indflydelse set i forhold til deres respektive mandater, så bliver der filet og savet og flikket og klistret sådan, at det, der ender med at komme ud i den anden ende i reglen er efter devisen: "Den, der meget har, skal mere gives, mens den, der kun har lidt, den skal endog miste dette lidet" = Mathæus - effekten. Og det betyder i klar tale, at der skal skæres endnu mere i de gamles rettigheder som pension, tillæg, ydelser eller alt dette helst helt skal fjernes. Og dagligt bliver der i diverse medier proklameret. om disse nedskæringer, så de gamle enten må lukke af eller konstant må føle sig angste, utrygge og magtesløse. Devisen af alt dette er klar nok: Du, pensionist, er ikke samfundsnyttig, du er en belastning, du har ingen rettigheder, der er ingen med magt, der kan tale din sag ud fra en given, kun pligter. Prøv at behandle erhvervsaktive på denne måde: Lønnen reduceres uden varsel med en af systemet udtænkt %, som i øvrigt ikke er til diskussion, velerhvervede rettigheder bortskæres m.m., så ville den pågældendes fagforening stå med det straks oppe på tåneglene og kræve sine medlemmers interesser respekterede og med det straks ført tilbage til oprindelsesbeløbet - i modsat fald går de pågældende arbejdstagere i strejke. Og en sådan strejke ville, dersom arbejdstagerne er ansatte på de for samfundet vitale områder, hurtigt kunne få lammet hele samfundet. Men pensionister har ingen stærke fagforeninger i ryggen til at tale deres sag, ingen tillidsmand, intet strejkevåben. Skal de ophøre med at være pensionister? Det kan de kun ved at dø. Er det en absurd tanke? Måske, men resultatet af dette er, at de gamle føler sig totalt afmægtige. 5

6 Det offentlige system. * Pensionisterne oplever at blive snydt for deres rettigheder, som er nedfældet i loven dit stk. dat. Disse rettigheder, er ikke tilgængelige for pensionisten. Ganske vist udgives der hvert år en lille håndbog af Carsten Riis: "På pension og efterløn", som omhandler det væsentligste, men derudover udgives der tilsvarende hvert år af Socialministeriet såkaldte skuffecirkulærer, som kun er til internt brug for kommunernes socialcentre, og som i hovedreglen går ud på, at ophæve de allerede eksisterende love. Pensionisterne er derfor på herrens mark, hvad angår deres rettigheder. Og dertil skal føjes, at sagsbehandlerne efter min erfaring aldrig fortæller pensionisten om en anden, som sagen evt. kunne anskues ud fra og bruges til at løse et økonomisk problem. I stedet bliver der sagt: Det kan der ikke bevilges penge til. Resultatet af sådanne undladelser, løgne til ukorrekte bestemmelser og afgørelser, kan høres i det ugentlige radioprogram på DR Pl bestyret af socialrådgiver Hanne Reintoft "Ret og Pligt", samt Hanne Reintofts mange socialbrevkasser i diverse ugeblade, hvori hun oplyser borgerne om deres rettigheder, og hvor de evt. kan henvende sig for at få yderligere hjælp mod "væsenet". * De gamle oplever ofte uforskammede sagsbehandlere, som ofte er i den samme alder, som den gamles egne børn, og som mener at have ret til at korrekse og koste rundt med de gamle i en nedladende tone. Sådan en sagsbehandler er ikke sjov at komme i kløerne på. Og som en hjælpsøgende person i Hanne Reintofts udsendelser udtalte: "det er vigtigt at vise sine krybesår, hvis man skal opnå at få sin ret". Man skal altså åbenlyst lægge sig ned og derigennem vise og anerkende, at det er tilladt den anden at træde på sig. Det er uklogt at tage til genmæle over den anvendte uforskammede tiltale fra sagsbehandleren. Den gamle føler sig magtesløs, retsløs, prisgivet og nedgjort. 6

7 * En anden måde det offentlige kan holde på pengene på, er at ændre lovene således at folk, som tidligere havde ret til en ydelse/et hjælpemiddel/behandling alene som følge af at være pensionist - enten førtidspensionist eller folkepensionist - nu skal søge som en trængende person. Dette ord: trængende var ellers et af de begreber, der blev fjernet fra det danske sprog, og som ikke skulle knyttes til det at blive gammel, ligesom almisse heller ikke hørte til i det danske sociale lovsystem. Det var et begreb vi tog afstand fra, da folkepension blev hvermands ret i En pension som alle over en vis alder havde ret til at få. En ydelse som var optjent ved at alle havde betalt skat igennem et langt liv. Og derved også havde gjort sig fortjent til at få denne ydelse. Men nu har dette begreb igen sneget sig ind i politikernes tankesæt og indgår dermed også i deres talesprog. Politikere som i dag er højre, højre og ultra højre partier, der ved sine tiltag er ved at bombe landet og dets svageste borgere tilbage til det 18oo århundrede. Når de gamle forsøger at få tilkendt disse tillæg, skal de igennem en procedure, hvor de skal udfylde/besvare en hoben spørgsmål angående privatlivet, økonomiske forhold, ægteskab - eller enlig socialstatus. Disse spørgsmål føles så ydmygende og forulempende, at de fleste gamle afstår fra at gennemføre deres ansøgning om tillæggene, selvom de meget har brug for et økonomisk tilskud. Flot arbejde: Det er lykkedes kommunen at spare penge. I øvrigt vil jeg gerne erindre læserne om, at da det i sin tid blev bestemt, at folkepensionen skulle være i denne lave størrelse, så var det netop med den udtrykkelige tilføjelse, at pensionisterne så oveni kunne få tilkendt forskellige tillæg 7

8 oveni pensionen. Tillæg til briller, tandbehandling, fodbehandling, bløddelsmassage, diverse hjælpemidler til afhjælpning af fysiske handicap osv., samt det såkaldte "mimrekort" og gratis medicin. Men langsomt gennem de seneste år er disse goder enten helt forsvundet eller stærkt reducerede. Og de goder, der stadig er "i live" for de gamle, bliver dagligt kommenteret af politikerne som værende for dyre for samfundet. Det må pointeres at pensionens størrelse ikke er hævet i takt med disse tillægs forsvinden. Iflg. Statens Socialforskningsinstitut er realindkomsten for pensionister faldet med 17 %, samtidig med at varepriserne er steget med 25% p.a. mens de erhvervsaktives indkomst er hvert år steget med mellem 4 og 6% af deres i forvejen høje løn. A pro pro "Mimrekort": Der er spærretid for pensionister mellem kl og 09.00, hvor de ikke må bruge busser eller tog. På dette tidspunkt er de offentlige transportmidler forbeholdt de erhvervsaktive. Disse er på vej til arbejde, og dem, skal der være plads til fordi de jo betaler fuld pris for deres billetter, og derfor skal de selvsagt have førsteret til pladserne. Der er også spærretid for pensionisterne mellem kl og På disse tidspunkter må pensionisterne pænt sidde og vente på busstoppestedernes bænke uden ryglæn, hvis de er så uheldige at være kommet for sent af sted eller tog og bus er forsinket, så de ikke når at komme af vejen, før det travle folk skal bruge de offentlige transportmidler. Hvert år ved finanslovstid går Ældresagen ind og prøver at få politikerne til at ophæve disse for pensionisterne så nedgørende spærretider, men hver gang bliver forslaget nedstemt i folketingssalen. 8

9 Noget andet, som ofte udtrykkes fra politisk side og formidles til diverse medier er: "At der skal skæres i pensionerne, fordi der kun skal gives pension til de fattigste"! Hvem er "de fattigste", og hvordan måler man fattigdom? Efter hvilke kriterier? Hvem skal vurdere størrelsen af denne fattigdom? Politikerne? Kommunernes personaler? eller monstro pensionisten selv? Det er næppe disse sidste, dem, der har retten til pension, der får tale- eller råderet. At blive identitetsløs Det at være pensionist er foruden at være gammel også: at være uden personkendetegn. Såsom: Maler, musiker, boglæser, koncertgænger, foredragslytter, studiekredsdeltager, tænker, debattør, politisk bevidst/aktiv, feminist, holdningsbearbejder, livskunstner, blomster - dyreelsker m.m. I stedet er pensionisten gået fra alt dette levende og identitetsskabende til at blive en del af en grå masse, som få eller ingen regner med, endsige respekterer, og følgelig heller ikke behøver behandle respektfuldt og anstændigt. At blive identitetsløs medfører, at andre ikke behøver at yde den gamle respekt. Takt er en by i Rusland. Det forventes, at den gamle accepter ydmygende tiltale og behandling. Den gamle må også erkende og mestre at blive påduttet, at gamle ligger systemet til byrde. Det offentlige rum Dette manifesterer sig også idet offentlige rum: Jeg vil fokusere på trafikken, lyskryds, fortove og busser mv. I dette afsnit vil jeg komme med nogle episoder og hændelser som jeg selv har oplevet, og derfor kender til. 9

10 Fodgængerovergang Fodgængerovergangs lysreguleringskryds' skiftehastighed, som er indrettet efter de unge, raske og stærke, hvorfor det er halsløs gerning at tro, at man som gammel og gangbesværet formår at komme helt over, inden lyset skifter til gult. Så må man stå ude midt på kørebanen i en 70 cm. bred helle mellem de omkringsusende biler både forfra og bagfra. Det er om at have nerverne og balancen i orden i sådanne situationer. Og være opmærksom og registrere alle de bilister, der kører over for gult, således at jeg ved min overgang ved grønt kunne komme i fare for at blive kørt ned. Vilkårlig vold Voldelige udenlandske drenges fysiske overfald og taskerøverier mod gamle damer, som jeg oplevede i Og af samme grund vover jeg mig ikke længere ud på gaderne efter børnenes skoletid omkring kl og heller ikke i weekenderne. Ved henvendelse til politiet får jeg den besked, at de ikke har ressourcer til at tage sig af det, og at de derfor ikke vil optage rapport. Disse udenlandske drenge og pigers fysiske overfald mod gamle damer i busser, hvor jeg igen og igen blev slået med knytnæve i brystet af en tyrkisk dreng. Jeg værgede for mig med hænderne så godt jeg kunne, da jeg var angst for, at det overskårne brystben efter hjerteoperationen, skulle blive knust af slagene. Flere af de andre gamle damer på de andre sæder blev også udsat for det samme. Volden mod mig blev først standset, da en ung, dansk mand greb ind og stoppede drengen, der var ca år. Chaufføren, der både havde hørt og set de stærkt skrigende børn i det store oversigtsspejl, foretog sig intet som han burde, men fortsatte uanfægtet sin kørsel frem til det stoppested, hvor børnene skulle af. 10

11 Da børnene var steget af eller smidt ud af den danske, unge mand, og bussen fortsatte sin kørsel, viste det sig, at der iblandt de årige stående passagerer var socialarbejdere og kommunale folk, som netop kørte med på denne busrute for at observere sådanne scener, som de igennem diverse anmeldelser vidste foregik. De pågældende tog efterfølgende kontakt til de skoler, som disse børn gik på. For herfra at få oplyst forældrenes navne og adresser, og således få sat et forebyggende arbejde i gang. Da jeg chokeret og forslået så mig om, mødte jeg de samme skræmte og lammede ansigtsudtryk i de andre gamle damers ansigter, som jeg formentlig selv sad med. Samtidig så jeg også et stort medlidende udtryk i deres øjne, som "sagde" de undskyld for ikke at have kunnet komme mig til hjælp under overfaldet. De var jo selv udsat for det samme, og derfor ligeså magtesløse som jeg. Jeg blev omsider sat af ved min gade, hvor jeg satte mig på en offentlig bænk, så jeg kunne sunde mig så meget, at jeg formåede at gå de sidste meter hen til min gadedør. Vel indenfor ringede jeg til mit socialcenter og fortalte om det skete. Da sagsbehandleren i mit socialcenter hørte om, hvor på linien overfaldet var sket, så svarede hun straks, at det kunne hun ikke hjælpe mig med, det skulle jeg i stedet tale med et andet socialcenter om. Henvendt til deres telefonnummer. fik jeg den besked at det var min egen Afd., jeg skulle tale med, for det var der, jeg hørte til. På denne måde blev jeg kastet frem og tilbage imellem systemerne og det endte med, at jeg overhovedet ikke fik hjælp til at reagere på hændelsen. Heldigvis har jeg tidligere haft kontakt til en dygtig psykolog, og hende tog jeg kontakt til igen. Hun tog over, men jeg måtte alligevel igennem socialsystemets 11

12 ydmygende graven og udspørgen, da jeg søgte om 1.000,00 kr. til udredning af psykologens begyndende arbejd, skønt der i loven om krisepsykologhjælp er konkret affattet bestemmelser om økonomisk hjælp ved sådanne kriser. Noget andet er, at man som gammel bare skal sørge for ikke at blive overfaldet i slutningen af bevillingsåret, for så er de bevilgede midler brugt op, og der kan ikke ydes økonomisk hjælp til betaling af psykologhjælp. Cyklister kan ikke lide gamle mennesker Cyklister, der kører på fortovene, de kommer bl.a. susende bagfra så tæt på mig, at de "snitter" lige den ene side af kroppen, hvorved jeg dels bliver forskrækket og dels er ved at vælte og dermed i risiko for at falde og brække flere knogler, end jeg allerede har gjort. Det samme sker i fodgængerfelterne. Unge mødre med barnevogne har førsteprioritet Unge mødre går ved siden af hinanden på fortovet med hver sin barnevogn og derved spærrer hele fortovets bredde. Og når jeg opfordrer den ene til at trække ind bag ved den anden, så jeg kan komme forbi, (jeg går med krykkestok), så henviser denne kvinde med en fejende håndbevægelse og et hånligt smil mig til at gå ud på cykelstien. Når jeg nægter at gøre dette under henvisning til cyklisterne, så kører den pågældende kvinde sin barnevogn ind i maven på mig, så jeg er nær ved at blive væltet omkuld. Disse mødre med deres barnevogne er også til overflod i supermarkederne, selv i de allermindste med smallest mulige gange, og i de små butikker. Disse mødre mener, at de har førsteret således, at 12

13 hvis jeg kommer imod dem og deres barnevogn, så tilkendegiver de, at det er mig, der som handicappet skal bakke ned til det sted, hvor der er en sidegang, sådan at de kan fortsætte deres kørsel fremad. Når jeg taler med andre ældre damer om disse hændelser, så er vi ret enige om, at med os uddør dannelsen, eller det at der blive taget hensyn til den ældre generation. Det offentlige transportsystem busserne Nogle af de mandlige buschauffører klapper dørene i lige foran næsen på mig, når jeg skal til at stige op på trinet. For derefter at starte bussen og køre 2 1/2 meter længere frem, hvor bussen skal holde for rødt ved et lyskryds. Chaufføren kunne altså godt have nået at lade mig komme med. Det samme fænomen har jeg oplevet som passager inde i bussen, hvor også en anden stokkegående gammel dame fik klappet dørene i foran næsen på hende. Jeg råbte op og skældte chaufføren ud. Her er det efter min mening tale om en udpræget form for ældre-fascisme. I bussen har jeg oplevet, som siddende passager, hvor jeg havde min krykkestok stående ved siden af mit sæde, at blive tiltalt af en ung glatraget, tatoveret mand med ordene: "Når vi kommer til magten, så vil sådan en som dig være den første vi slår ihjel". Resultatet af, at bussernes fart under kørslen er så høj, så er både starterne og opbremsningerne tilsvarende med stor kraft. Og det betyder, at ældre, der står op, støttende sig til de lodrette stænger, ikke formår at holde sig fast med deres gigtsvage hænder, hvorfor deres hænder bliver revet fra stængerne, og de ryger hen ad gulvet og brækker forskellige lemmer. 13

14 Eller at de ældre, der sidder ned, i skarpe sving bliver kylet af sædet og lander med hovedet først i gulvet, og knalder dette ind i en af de lodrette stænger i den modsatte side af midtergangen. Det oplevede jeg i år Endvidere er en del af chaufførerne i busserne uopmærksomme pga. tidspresset i køreplanerne, så de ved stoppestederne ikke når at se ordentligt efter, hvorvidt folk er kommet ordentligt af bussen, hvilket i flere tilfælde har bevirket, at folk har siddet fastklemt i dørene, hvorefter bussen igen satte i gang. Jeg har selv siddet fastklemt i dørene 4 gange, hvoraf jeg den sidste gang oplevede, da folk i bussen skreg op om det skete, at chaufføren, mens bussen endnu var i fart, åbnede dørene og "droppede" mig ned på asfalten, hvorefter bussen fortsatte sin kørsel i høj fart. Heldigvis kom der ingen biler lige efter bussen. Folk inde på fortovet, der havde overværet det skete, kom løbende ud på vejen og hjalp mig op og ind i sikkerhed på fortovet. Værre gik det for en 80-årig dame: Hun var ikke kommet helt ned på cykelstien og havde derfor stadig hånden på stangen i bussen, da dørene smækkede sammen om hendes arm, hvorefter bussen satte i gang med sin sædvanlige høje fart og slæbte kvinden 40 meter hen ad gaden, før chaufføren blev standset, dels af de andre opskrigende buspassagerer, dels af tililende mennesker på gaden. Kvinden blev i ambulance kørt til Rigshospitalet, hvor det viste sig, at hendes arm var revet af ved skulderen, så den måtte amputeres, samt at hun havde fået så alvorlige indre kvæstelser, at hun døde tre dage efter. Dette skete også i sommeren Efter denne sidste episode blev det fra myndighederne bestemt, at i de københavnske busser skulle de siddepladser, der var placeret nærmest midterdøren, som er udstigningsdøren, være forbeholdt ældre og gangbesværede. 14

15 Dette blev gjort synligt igennem opklæbede piktogrammer på vinduesglassene over disse sæder. I praksis betyder dette så, at den person, der sidder på disse sæder, skal vige pladsen, når de gamle og/eller handicappet stiger på bussen, og derfor har behov for at sidde på disse pladser. På den måde kan de gamle nå at komme frem til dørene og ud i sikkerhed i tide. Men jeg har ofte været ude for, når jeg beder om denne handicapplads, enten at få et direkte nej, eller også at måtte diskutere så længe med vedkommende siddende unge vrangvillige person oftest unge kvinder, at bussen når at sætte i gang, hvorved jeg er ved at vælte omkuld. Flere gange har en anden ældre dame, der har siddet på sædet foran den pågældende uvillige unge, og som har overhørt diskussionen, rejst sig og tilbudt mig sin plads. Men jeg har afslået dette med henvisning til dels, at det må være den unge, raske og stærke, der afgiver sin plads for den ældre, syge og svage og dels, at det så meget mere tydeligt fremgår af bussens eget reglement, at de skal gøre dette. Bedre personaleuddannelser i plejesektoren: Der er ikke status i gamle. Derfor betales der heller ikke nogen ordentlig løn til plejepersonalet. Der gives ikke en ordentlig løn for arbejdet, og dermed sendes der et signal både til den, der allerede arbejder i ældresektoren og til alle potentielle interesserede personer: Dette job er ikke særligt højt agtet Altså: de gamle er ikke agtværdige. Fordi agtværdighed i vore dage måles i penge frem for, som tidligere i, hvordan du behandler andre, så er agtværdighed en by i Rusland. Det er fortrinsvis kvinder, der arbejder i plejesektoren, og kvinder har i al almindelighed en lavere løn end mænd (20% lavere trods 30 års jubilæet for ligelønnens indførelse i Danmark), så er den lave status her kraftigt markeret. 15

16 Politikerne siger ved festlige lejligheder f.eks. fra Folketingets talerstol at der skal etableres en bedre uddannelse af plejepersonalet men de samme politikerne vil ikke stemme for, at der bliver afsat flere midler således, at det kunne resultere i flere ansatte. Således at personalet fik mulighed for at bruge lidt mere tid til også at være mere menneskelige overfor de gamle. Desuden mener jeg: Al uddannelse og viden hos personale af enhver faggruppe stort set er omsonst, dersom ikke også mentaliteten hos den enkelte grundlæggende er en humanistisk tænkemåde. Det humanistiske burde være en meget stor del af grunduddannelsen. Ungdomsfiksering og angst for døden: Hele ungdomsfikseringen, hvor alle gamle - eller bare voksne kvinder - er totalt fjernet fra det offentlige rum, er et tydeligt bevis på de unge menneskers egen angst for at blive ældre, blive gamle, miste kontrollen, miste magten, blive syge - og skulle dø. Denne angst for at blive gammel- at kroppen ændrer sig resulterer sig bl.a. i de mange plasticoperationer, hvor naturlig aldring fjernes, silikonebryster i størrelse B, C, D og E skåle, og tøj i størrelse 34 og 36 for ikke at tale om pigestørrelser, som fordrer en unaturlig magerhed, og som udelukkende kan bibeholdes ved at sulte sig, med lidelserne som anoreksi og bulimi til følge. Og disse lidelser ses helt ned års alderen. Noget helt andet er, og det kan undre mig, hvad det er, der får unge mennesker til at købe ejerlejligheder/huse, biler, sommerhuse og både for millioner. Det er et 16

17 beløb som de aldrig vil kunne betale i løbet af det ene liv, som de rent faktisk kun har til rådighed. De opfører sig altså, som om de har et evigt ungdommeligt liv, hvor de således til evig tid vil have et velbeslået arbejde og derved fortsat kan bevare deres gode økonomiske indtægt. De lukker altså øjnene for, at de vil blive gamle, blive svage, miste arbejdsevnen og være overladt til et ydmygende liv under andres eventuelle barmhjertighed. For at kunne gennemføre dette illusionsprojekt må de selvfølgelige fjerne alle gamle fra synsfeltet således, at de ikke bliver forstyrret i eller vækket af deres drømme. Synet af gamle aktiverer angsten, denne angst omformes som aggression og rettes mod de gamle. Med politikernes konstante udmeldinger til medierne om, at de gamle er for dyre, optager pladserne på ventelisterne, så gives ungdommen signaler om, at det er tilladt at betragte de gamle som lovligt vildt/prygelknabe for de vanskeligheder/frustrationer, som de unge har i en presset hverdag. De gamle bliver, om man så må sige, lynafleder for den (negative) ophobede energi, som rettelig kommer fra de livsvilkår, som regeringen giver f.eks. småbørnsfamilierne, og som rettelig burde sendes til regeringen. Men de er jo som bekendt ikke sådan at nå rent fysisk, og så er de gamle så dejligt lige ved hånden i det daglige. Usynliggørelse af de gamles behov: En anden negligering af gamles rettigheder er supermarkedernes "tilbuds aviser, hvor der gives tilbud på en vare, dersom man køber 3, 4, 5 eller lo stk. af denne vare. Dvs. budskabet er rettet til ikke bare familier med indtil flere børn, men også til velbeslåede sådanne, som bor i store lejligheder/huse med diverse opbevaringsrum. Hvorimod gamle ikke har disse livsvilkår og derfor ikke kan få del i den fordelagtige rabat. Det er dog ellers de 17

18 gamle, der har færrest penge og derfor skulle være selvskrevne til at få tildelt disse rabatter. Endnu en nedgørelse og usynliggørelse af gamle. Hjemmehjælpen til de gamle: I længst forsvunden tid var det voksne, erfarne husmødre, der blev ansat som husmorafløsere. De gjorde (grundigt) rent, købte ind i den forretning som den gamle selv plejede at handle i, ofte sammen med den gamle, lavede mad, vaskede tøj, strøg tøj, hjalp den gamle med enten bad eller små reparationer af tøj, samt gardinnedtagning/vask og vinduespudsning. Efterhånden som der blev flere og flere nedskæringer (også på plejehjem), så hed det nye mantra "længst muligt i eget hjem" og samtidig, at det længere tidsrum, hvor de dengang ældre og de nu gamle skulle opholde sig i hjemmet, så skulle kompenseres af en bedre hjemmehjælp. Men det var det modsatte, der skete: De voksne, erfarne husmødre, der vidste noget om husførelse og medmenneskelighed, blev afskedigede og i stedet kom der så nogle ganske unge, uerfarne kvinder - og senere unge mænd - som for det første ikke fra eget liv havde viden om praktisk husførelse. Efterhånden, som nedskæring følger på nedskæring, så er det slut med normal rengøring (kun lige midt på gulvtæppet). Vinduespudsning, nedtagning af gardiner og vask af samme er skåret væk, ligesom det også er sket med madlavning. Dette sidste skal nu ske via indkøbsfirmaer, som via udlicitering entrerer på opgaven, hvor kommunen så udvælger det firma, der er billigst. Og da der bliver lavet en ny runde udlicitering og dermed også skiftende kvaliteter og priser for de ordninger, som de gamle bliver præsenteret for. Men indkøbsfirmaets ordning indeholder krav om indkøb i een bestemt forretning - som ofte er den dyreste, og i hvert fald ikke er der, hvor den gamle hidtil har været vant til at handle - og i størrelser og sortiment, som er tvunget af forretningen. D.V.S, at indkøbsfirmaet og forretningen indbyrdes har lavet en ordning, som begge kan 18

19 tjene på og det er den gamle der betaler gildet uden hverken at have været taget på råd eller overhovedet at have indsigelsesret på de valgte beslutninger. Madlavning? Det skal ske ved udbringning af færdiglavet mad fra et centralkøkken, der dels er lavet i kæmpekedler med totalt udkogte kartofler, totalt udkogte grøntsager og sejt kød. Og bedre bliver det ikke af, at maden i udbringningsbilen er placeret i et varmeelement, der gør, at smagen bliver "gammel" og uappetitlig. Og for gamle, der i forvejen døjer med manglende spiselyst, så er disse tilstande ikke noget, der forbedrer appetitten. Og nedskæringerne kommer også til udtryk i, at der ikke er tilmålt mere end 45 minutter til den enkelte gamle hver 14 dag. Der er dårligt tid til at få hevet støvsugeren frem og bruge den midt på gulvet, før den igen skal sættes tilbage i skabet. Og der er slet ikke afsat tid til at tale med den gamle. Er hjemmehjælperen så også en ny ung pige hver gang, som det ofte sker, der skal sættes ind i netop dette hjem. Og hvor hjemmehjælperen er den eneste person, som den gamle ser og taler med i en uge/hver 14 dag, så har den gamle derfor et stort behov for at tale med og selv blive talt til på grund af isolationen og ensomheden i sin lejlighed. Det er der ikke tid til, og slet ikke til, at det yngre motiverede menneske kan sætte sig ind i netop denne ældres eller gamles situation. Der er slet ikke tid til at give den gamle en mulighed for at få bare en lille smule værdighed, ved at dele nogle af sine livserfaringer med et lyttende interesseret yngre menneske. Og ofte bliver der med få timers varsel meldt afbud fra socialcentret. Resultat: der går en måned, før der kommer en anden hjemmehjælper. Resultatet er, at de gamle sidder ensomme i deres lejligheder, der p.g.a. manglende ordentlige pasning er groet til i skidt og møg. Ude af stand til at få gjort noget ved det ved egen kraft, uden pårørende, som med mellemrum kan tage over, og uden den 19

20 nødvendige økonomi til at lade et rengøringsfirma klare den daglige pasning af sit hjem. Det er altså ikke en værdig måde at blive gammel på. Hjælpemidler, nej er det nødvendigt: Er man så uheldigt at være gangbesværet, handicappet eller blot slidt ned så er der endnu et problem at løse, for tildelingen af hjælpemidler som f.eks. sko, sker altid devisen: det grimmest mulige. Når man tænker på, at kvinder altid har været forfængelige, så er det ikke morsomt for sådan en kvinde at få udleveret nogle sko, der er uformelige og klodsede og i en grågrumset farve, der skriger til himlen om offentlig tildeling. Det er fuldstændig som for 50 år siden, hvor det offentlige "Børnenes Kontor" udleverede henholdsvis. tøj og sko til fattiges behov i materialer og form, som tydeligt for enhver kunne ses, hvor det kom fra og som udløste massiv mobning fra kammeraterne. Det er den samme ydmygelse og nedgøring af mennesker, der er bragt i en situation i livet, hvor de ikke har mulighed for at være selvhjulpne. Jeg oplever det som en sadistisk tilbøjelighed, der her bliver tilfredsstillet fra det offentlige systems side. Hvem er klogest på hjælpemidler? Et andet eksempel: Jeg har nu i over et år ansøgt om tildeling af en bestemt trykaflastningspude med oliebaseret indhold, som en plejehjemsleder har anbefalet mig ud fra hendes gode erfaringer med netop denne pude, som kan forhindre tryksår hos gamle, der er enten rullestolssiddende eller på grund af gangbesvær er meget siddende. Men ergoterapeuten på mit socialcenter vil ikke uden videre give mig denne pude, men har indtil nu forsøgt at prakke mig 4 forskellige andre puder på, som enten er for tykke, så mine ben ikke kan nå gulvet, dvs. dette medfører en afsnøring af blodårerne på bagsiden af lårene, eller er så hårde så der kommer andre trykskader, eller er for brede, så den ikke kan være i min stol osv. På ergoterapeutens idelige 20

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Materiale til spiller i OIK:

Materiale til spiller i OIK: Materiale til spiller i OIK: Du har valgt at spille ishockey i OIK!!!! Enten starter du nu som ny spiller, eller også har du været her i nogen tid, og har allerede fundet glæden ved at bruge fritiden på

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort/straksbillettering.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort/straksbillettering. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0081 Klageren: XX 8210 Aarhus V Indklagede: Midttrafik CVR nr. 29 94 31 76 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere