Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Transkript

1 Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene med sin mor, Britta, i en forstad til København. I Jakobs skole har børnene ti kroner med til madboden hver fredag. Men Jakobs mor har kun råd til at give Jakob fem kroner med. Jakobs venner er begyndt at spørge Jakob om alt muligt bl.a. om, hvorfor han kun har fem kroner med. Britta mærker, at det er meget svært for Jakob hele tiden at svare kammeraterne. - Jeg siger til Jakob, at han bare kan sige, at han har brugt de første fem kroner på noget andet eller finde på en anden historie, for han skammer sig sådan, siger Britta. Men vi er jo faktisk begge meget ensomme med vores historie. For jeg vil ikke stemples og fortæller ikke andre end de nærmeste venner, at vi er fattige. Jakob og Britta skammer sig og bærer alene rundt på deres historie, fordi de i et rigt samfund som det danske har 2500 kroner og en børnecheck tilbage hver måned, når huslejen er betalt. De penge skal dække alt fra mad og tøj til fodbold, tandlæge, briller, fødselsdag og jul. Det er svært. 2) I skal også møde Amalie på 11 år. Amalie føler sig udenfor. Hun føler ikke rigtigt, at hun hører til som hun siger, hverken i klassen eller hjemme i gården. Amalie husker særligt en episode fra den dag, hvor familien lige havde fået et fjernsyn. - Jeg kom ned i gården den dag og spurgte, om der var nogle, der ville med op og lege. De spurgte. Hvorfor? Fordi vi jo godt kunne være sammen, svarede jeg. Har du fjernsyn?, spurgte de. Ja, hvorfor? Et det en fladskærm? Nej, sagde jeg. Er det et stort fjernsyn? Nej, sagde jeg. Er det sådan en gammel skrotbunke? Ja, det kan man godt sige, svarede jeg. Og så var der en, der sagde, nå så skrid med dig.

2 Amalie oplever meget kontant, hvordan det er at blive socialt ekskluderet, fordi hendes mor har været sygemeldt i lang tid og derfor ikke har råd til at give Amalie et liv, der ligner det, hendes jævnaldrende lever. 3) Til sidst skal I møde Rasmus på 12 år. Selvom Rasmus kun er 12 år, har hans liv et helt særligt fokus på de 2800 kroner om måneden, som hans mor og to mindre søskende skal leve for, når huslejen er betalt. Rasmus ved mere end de fleste andre børn om, hvad mad, tandpasta og andre helt almindelige dagligvarer koster. Han ved, hvor der er tilbud og han ved - ikke mindst - hvor mange penge der skulle til, hvis han skulle have den Nintendo DS, som han ønsker sig så højt. Men Rasmus ved også, hvor ked af det hans mor bliver, hvis der f.eks. er gået hul i hans sko eller hvis han har talt meget om alt det, han ønsker sig. Han ser og mærker det med det samme. Nogen gange bliver han gal og råber, men andre gange siger han til sin mor, jeg ønsker mig alligevel ikke noget, eller du må gerne beholde den femmer, jeg skulle have på lørdag. Rasmus tager ansvar for familiens situation på en måde, der ikke er alderssvarende. Han er en af de børn, man kunne kalde en lille voksen. Fælles for Jakob, Amalie og Rasmus er, at de afsavn, de lider fordi deres forældre er fattige, har stor negativ indflydelse på, hvordan de har det med sig selv, deres kammerater og verden omkring dem. Skammen over at være fattig, den sociale ekslusion og børn, der bliver små voksne er alle tendenser, som vi i Red Barnet oplever i vores arbejde med fattige og udsatte familier og som man kan læse ud af en mange interviewes med børn der oplever fattigdom. Børn udgør den største gruppe fattige i Danmark derfor er det vigtigt der også anlægges et børneperspektiv i fattigdomsbekæmpelsen. Ifølge Arbejderbevægelses Erhvervsråd levede i børn i fattigdom tager vi de studerende fra er tallet børn. Egentlig synes jeg det er ligegyldig om der er , eller børn for det er stadig alt for mange børn. Børns i fattigdom er især kendetegnet ved:

3 - At vokse op hos en enlig forsørger - Har voksne der er udenfor arbejdsmarkedet - indvandreforældre eller efterkommere af indvandrere - familier der lever på de lave ydelser (introduktionsydelse eller andre lave offentlige ydelser - forældre uden kompetencegivende uddannelse - de bo især i h.h.v. storbyer og i ydrekanterne af Danmark Nogle af konsekvenserne for børns opvækst i fattigdom er: - materielle afsavn, herunder ensformig kost og for nogle lidt kost: (nævne samfundsfagsopgaver der siger ingen mangler mad i Danmark dreng på Lolland) - sociale afsavn, når de er afskåret fra at deltage i kammeraternes fritidsliv online liv i de digitale medier, måske egentlig social eksklusion og i visse tilfælde mobning - tabuiseret liv, skjule fattigdommen, bortforklarer - børn der bekymrer sig for deres voksne ikke beder om noget, stiller deres egne resourcer til rådighed. - et oplevelsesfattigt liv - dårlig trivsel i skolen og dårlig læring. Vi hører også om familier med børn der her under krisen sættes ud af deres bolig. En meget utryg situation for børn. Og jeg er sikker på vi også finder mange af de børn, blandt den store %-del der ikke får en ungdomsuddannelse. Børns behov Hvad er det så børn i fattigdom behov for? - Først og fremmest har de behov for, at deres forældre selv kan forsørge dem og skabe trygge rammer for deres opvækst. - Når familiens økonomi ikke rækker til et liv udenfor fattigdom, har børn behov for kompenserende indsatser. Børn vokser op i kommunerne, så det er vigtigt at kommunale politikere og professionelle er opmærksom på børn i deres kommune der vokser op i fattigdom. Kommunerne må forpligtes til at inddrage bekæmpelse af fattigdommens konsekvenser for børn i deres børnepolitik. F.eks. hører vi i Red Barnet fra sagsbehandlere i kommunerne, at det er meget vanskeligt at yde hjælp til børn pga. fattigdom, uden der er en egentlig foranstaltningssag på barnet.

4 Det bør være muligt at yde tilskud til f.eks. være til en cykel, mobiltelefon eller et spejderkontingent. - Derudover er der en række andre udfordringer i kommunerne m.h.t. at kompensere for konsekvenserne af børns opvækst i fattigdom f.eks. fritidstilbud, mangel på tidssvarende pc ere, udfordringer og oplevelser, alsidig kost, lektiehjælp og en række andre ting. - Høj kvalitet i skoler og daginstitutioner for alle børn. Vi hører også at det er så som så med den gratis skole. Der er flere og flere ting forældre selv skal bidrage økonomisk til. Det er ikke ligefrem noget der sikre integreringen af de børn vi her taler om. Helhed i indsatsen Skal børn virkelig hjæpes ud af konsekvenserne af et liv i fattigdom, er et fritidspas ikke nok, selv om det i sig selv kan bidrage til at løse et lille element. Der må en helheds orienteret indsat til for hele familie, der indbefatter: - Et rimeligt forsørgelsesgrundlag, der holder familien ude af fattigdom det gør de lave ydelser ikke. Egen forsørgelse giver værdighed og håb til forældrene også til at være forældre. - Det må sikres at ingen børnefamilier sættes ud af deres bolig. Det må være ubeskriveligt vanskeligt for et barn at miste hjem, kammerater og nærmiljø ved en udsættelse. - En social indsats på kommunalt niveau der kompenserer for børns materielle og sociale afsavn. o Her er mange udfordringer, en sund frokost, pc er, fritidsliv, lektiehjælp. Kulturelle oplevelser m.m. o Her er ingen nemme løsninger. Man kan spørge skal kommune nu uddele PC er til alle måske eller måske kan de løses på andre måder. Der må udvikles gode ideer og metoder. Hvad med en national udviklingspulje til udvikling af indsatser mod konsekvenser af børnefattigdom. - Politikker på tværs af undervisnings, social og boligpolitik må mobiliseres og koordineres. Der er behov for at regeringen erkender og aksepterer, at der er fattigdom i Danmark.

5 Jeg vil slutte af med at minde om, at bekæmpelse af børnefattigdom også er et rettigheds spørgsmål. Ifølge FN s børnekonvention er det sådan, at barnet har ret til en levestandard som er tilstrækkelig for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Børnekonventionen slår også fast at børn har ret til oplæring og gratis skolegang og endelig at barnet har ret til hvile, fritid og leg og til at deltage i kunst og kulturliv. Det synes jeg Danmark skal tage at leve op til.