At snyde alderdommen og døden. Foryngelseskirurgien. Alderdommen er ikke, hvad den har været. OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback

Transkript

1 Page 1 of 5 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback At snyde alderdommen og døden dag? I det 20. århundrede skete der en kraftig stigning i menneskets levetid. Samtidig blev foryngelseskirurgien udbredt. Foryngelseskirurgien bestod bl.a. i overskæring af sædkanalerne eller transplantation af testikler fra chimpanser på ældre mænd. Andre argumenterede for nedfrysning af lig i flydende kvælstof som en midlertidig afsked med livet og mulig senere genfødsel. Vi vil i det følgende afsnit gå lidt mere i dybden med foryngelseskirurgiens historie, hvad gjorde man dengang for at forynge og bevare kroppen, og hvordan gør man i Foryngelseskirurgien Den tyske fysiolog Arnold Adolf Berthold ( ) lavede i 1849 et eksperiment, som pegede i retning af, at kønskirtlerne besad en særegen livskraft. Eksperimentet gik ud på, at han kastrerede seks haner og gjorde dem til fede, fredsommelige kapuner. Berthold åbnede bughulen på to af disse kapuner og indplantede den fjernede testikel et tilfældigt sted, hvor de fik deres egen blodforsyning. De to kapuner blev igen til haner, de galede og sloges om hønsene, modsat de andre kastrerede haner. Berthold havde dermed vist, at testiklerne udskilte et stof, som gennem blodet kunne påvirke hele organismen. På baggrund af dette forsøg blev hormonforskningen grundlagt. Den østrigske fysiolog Eugen Steinach ( ) transplanterede i 1912 kønsorganer fra hanrotter til hunrotter og omvendt. Rotterne ændrede herefter kønsadfærd. Steinach transplanterede testikler fra en ung rotte på gamle rotter, som tilsyneladende blev foryngede. Deres pels blev tykkere, deres muskelstyrke øgedes, deres appetit voksede og det samme skete med deres aktivitetsniveau. Steinach underbandt sædkanalen (vasologation) på rotterne med samme resultat. Han påstod, at de sæddannende celler blev indskrumpet i testiklen, mens de mellemliggende celler voksede. Derfor måtte disse celler danne de hormoner, der påvirkede kønsmodningen og kønskraften. Steinachs hormonbehandling af rotte, før og efter.

2 Page 2 of 5 Operationer på mænd Steinach gennemførte sammen med en kirurg den første vasoligation på en mand i Operationerne blev efterfulgt af en række foryngelseskirurgiske indgreb på ældre mænd. Umiddelbart så resultaterne lovende ud. Mænd fik mere elastisk hud, kraftigere hårvækst, forøget muskelstyrke og øget libido mm. Indgrebet blev vidt berømt i 1920erne, og mange ældre mænd fik foretaget denne Steinachs operation, bl.a. Sigmund Freud og digteren William Yeats. Det viste sig dog, at forandringerne kun var midlertidige og kun gjaldt få af de ældre mænd. Inden der kom skeptiske røster om indgrebet, var den russsiske kirurg påbegyndt sine transplantationer af testikler fra chimpanser på ældre mænd. Den franske regering var nødt til at forbyde jagten på chimpanser i de franske kolonier, hvilket fortæller noget om udbredelsen af denne foryngelseskirurgi. I 1930erne døde foryngelseskirurgien lige så stille hen, da resultaterne ikke stod mål med antallet af operationer. Mand der har gennemgået en foryngelsesoperation. Kastration Undersøgelser har vist, at kastrerede dyr lever længere end ikke-kastrerede dyr. Historiske beretninger fortæller om eunukker som lever længere end ikke-kastrerede mænd. I midten af det 20. århundrede blev mange mentalt retarderede, dvs. psykisk udviklingshæmmede patienter kastreret. I 1960erne undersøgte de amerikanske læger James Hamilton og Gordon Mestler, hvordan det var gået disse kastrerede patienter. De sammenlignede levealderen mellem 297 kastrerede patienter med 735 ikke-kastrerede mænd fra samme institutioner og fødselsårgange. For en sikkerheds skyld havde de udelukket patienter med bestemte sygdomme, der var forbundet med høj dødelighed fra undersøgelsen. Resultatet viste, at kastrerede mænd levede næsten 13 år længere end ikke-kastrerede, og jo yngre man var på kastrationstidspunktet, desto længere kunne man leve!

3 Page 3 of 5 Racehygiejne I begyndelsen af 1900-tallet blev racehygiejnen en ny forskningsretning inden for feltet. Racehygiejnen blev blandt andet set som et middel til at skabe en menneskerace, der havde en lang levetid. Racehygiejnen så det som sin opgave at fremskaffe en sund og stærk race ved blandt andet at forhindre svage og sygelige mennesker i at få børn. Tanken var, at mennesker, der udgjorde denne stærke race, ville få et bedre helbred og flere kræfter i deres alderdom end tidligere. Følgende citat er fra den svenske læge og racehygiejniker Anton Nyströms bog fra 1921: Fra: Om Alderdommen og Midlerne til at forlænge livet Sygdomme og Svækkelsestilstande søger man nu mere end tidligere at forebygge ved Hjælp af kloge Foranstaltninger, som strækker sig lige til Forplantningen, idet man vil søge at fremskaffe en sund og stærk Race, og dertil hører at forhindre svage og sygelige Personer i at avle Børn. Dette er Racehygiejnens Opgave, som mange Forskere nu arbejder paa at fremme ( ) Det er tydeligt, at en rationel Raceforædling maa kunne skabe Mennesker, som vil blive sundere paa Legeme og Sjæl, og som vil kunne imødese en Alderdom med flere Kræfter og et bedre Helbred end Nutidens Mennesker. Citat: Nyström, Anton: Om Alderdommen og Midlerne til at forlænge Livet oversat af Ellen Hansteen Langhoff. 77 s, Dansk-norsk Udg. Kbh Em. Langhoffs Forlag - København, s. 53. Cryonics Der findes en nyere metode, under navnet Cryonics, der forsøger at give mennesket udødelighed. Ordet cryonics stammer fra det græske ord [kryos], der betyder kulde eller is. Fænomenet som hedder cryonics betyder nedfrysning af mennesker og dyr med henblik på senere optøning en gang i fremtiden. Det drejer sig ofte om mennesker, der har lidt af en uhelbredelig sygdom, såsom kræft. Deres håb er, at de kan vækkes til live i en fremtid, hvor en kur mod deres sygdom er opfundet. Dermed ville de få endnu en tid her på jorden. Det koster op til en million danske kroner at blive nedfrosset. Fænomenet med nedfrysning og senere optøning kendes på en måde allerede fra naturen, idet nogle frøer kan overleve i flere måneder i en delvis frossen tilstand. Tilsvarende har man i de seneste år gjort positive erfaringer med genoplivning af kuldeofre. Fremgangsmåden for cryonics er følgende: Liget nedkøles ved flydende nitrogen, som har en temperatur på minus 196 grader celsius. For at forhindre frostsprængninger af cellerne tømmes liget for blod og en særlig antifrostvæske pumpes i stedet for ind i blodbanerne. Denne væske indeholder blandt andet glycerol, og selve nedkølingen af liget foregår gradvist med hovedet og dermed hjernen først. Liget eller patienten lægges i en blank stålcontainer, der kan rumme 4 andre hele kroppe, eller seks neuropatienter, dvs. hoveder uden kroppe. Grunden til, at en del vælger kun at få nedfrosset deres hoveder, bunder i tanken om at hukommelse, personlighed og identitet er lagret i hjernens struktur og biokemi. Målet med nedfrysningen er, at disse hjerne-informationer under særlige omstændigheder kan bevares efter en person er død. Håbet er så, at man ved hjælp af en avanceret medicinsk teknologi kan reaktivere hjernens informationer, og bringe personen tilbage til livet. Tanken om at forlænge livet ved nedfrysning af mennesker går helt tilbage til den amerikanske statsmand Benjamin Franklin ( ). I et brev fra 1773 til sin ven skrev han, at han ønskede,

4 Page 4 of 5 det var muligt at konservere personer, så de senere engang i fremtiden kunne kaldes tilbage til livet. Selv ville han gerne se, hvordan det stod til i Amerika 100 år, efter han var død. I USA må man kun nedfryse mennesker efter deres kliniske død og efter en vurdering af, at videre medicinsk behandling ikke er tilrådelig. De to største virksomheder, der beskæftiger sig med Cryonics er Alcor Life Extension Foundation i Arizona, der har omkring 74 patienter, dvs. nedfrosne lig, samt omkring 40 dyr, og Cryonics Institute in Clinton Township i Michigan, der har 80 patienter. Troen på et længere liv lever altså videre i dag. Mennesker sætter deres lid til fremtidens videnskabsfolk og håber at man på et tidspunkt vil kunne finde en kur mod sygdomme eller aldring og en teknik til at genoplive dem fra døden. Danske avisartikler om Cryonics: Genkomst fra det kolde, af Henrik Larsen, Politiken d. 20/5 2007, 3. sektion, s Nedfrosne lig får myndighedernes kolde skulder, Af Bjørn Willum, Berlingske Tidende 13/1 2006, 1. sektion s. 10. Dybfrosne lig venter på nyt liv, Birgit Brunsted, Politiken 7/ , 3. sektion s.4. Artiklerne kan findes på Infomedia via Skolekom og skolernes database SkoDa (kræver login). Links: Alcor Life Extension Foundation i Arizonas hjemmeside Cryonics Institute in Clinton Township i Michigan Hører til under: Drømmen om et evigt liv, Historie Artikler og Temaer Biologi Alderen i mindste detalje Den aldrende befolkning Den aldrende krop Historie Alderdommen i medicinhistorien Aldring i mentalitetshistorien Drømmen om et evigt liv Oldetopia i pressen

5 Page 5 of 5 Udgivelser 2010 Oldetopia Design by bit2b