6. Børn i sundhedsvæsenet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Børn i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og af sundhedsvæsenets kapacitet og udbud af sundhedsydelser. I dette afsnit ses nærmere på børnenes kontakter til læger, skadestuer og sygehuse. 81 pct. af alle børn besøgte en læge én eller flere gange i 1999, og i alt havde 84 pct. af børnene en eller anden form for kontakt med den offentlige sygesikring (almen læge, øre-, næse- og halslæge, øjenlæge mm.). 16 pct. af børnene besøgte en skadestue, og 7 pct. af alle børn var indlagt én eller flere gange på hospital. Det er de mindste børn, der oftest har kontakt til lægerne, og det er også de mindste børn, der oftest er indlagt på sygehus, mens det er de mindste og de ældste børn og især drenge, der kommer på skadestuen. Børnenes kontakt til sundhedsvæsnet afhænger i høj grad af forældrenes sociale forhold, men også af om barnet har søskende: Antallet af lægebesøg falder med let af søskende. 6.1 Børns lægebesøg 81 pct. af alle børn har kontakt med en læge eller 81 pct. af alle børn har besøgt en alment praktiserende læge (herunder vagtlæger) én eller flere gange i løbet af I alt har børn - 84 pct. - haft en eller anden form for kontakt med den offentlige sygesikring. De børn havde i alt 5,5 mio. kontakter til læger, heraf 4,1 mio. til alment praktiserende læger. Øre-, næse- og halslægerne blev kontaktet ca. en halv million gange af børn, og øjenlægerne gange. Størst andel blandt de mindste børn har været til læge Næsten alle de mindste børn har været til læge i 1999, mens det for de større børn er en noget mindre andel. Det er tydeligt, at let af besøg også er størst for de mindste børn: Blandt de 1-årige har ca. 60 pct. besøgt lægen mere end seks gange, mens det kun gælder for ca. 10 pct. af de 8-årige. En del af forklaringen er, at mange af vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives i de første år af barnets levetid. Dertil kommer, at små børn er mere modtagelige for sygdomme. Den lidt større andel af de 12-årige, i forhold til de 11-årige og de 13-årige, der har haft kontakt til en læge, skal sandsynligvis også ses i sammenhæng med den MFR-vaccination, der tilbydes, når børnene er 12 år. Der er ikke den store forskel mellem drenge og pigers kontakter til alment praktiserende læger, bortset fra de største børn, hvoraf der er en større andel af pigerne end af drengene, der har været til læge og også har været det flere gange. De 0-åriges kontakter til lægerne er ikke medtaget her. Det skyldes, at børn først bliver selvstændigt sygesikrede og får et sygesikringsbevis når de er blevet døbt eller navngivet. Indtil børnene får deres eget sygesikringsbevis vil deres lægebesøg blive registreret under den person, der har haft barnet med til læge. Da de 0-åriges lægebesøg derfor kun delvis

2 124 Børn i sundhedsvæsenet er med i det datamateriale, som danner grundlag for statistikken, er det valgt helt at udelade dem. Figur Børn fordelt efter køn, alder og kontakter til alment praktiserende læger i 1999 Drenge 17 Piger Ingen kontakter 1-2 kontakter 3-6 kontakter 7 eller flere kontakter Øre-, næse- og halslæger Øjenlæger Øvrige speciallæger Øvrige kontakter Børn har færre kontakter til øre-, næse- og halslæger end til alment praktiserende læger. Der er flest, 24 pct., blandt de 1-4-årige børn, der har besøgt en øre-, næse- og halslæge. Det er også i denne aldersgruppe let af besøg er størst. For børn i alderen år er det under 10 pct., der har haft kontakt med en øre-, næse- og halslæge i løbet af et år. Også andelen af børn, der har besøgt en øjenlæge er lav: mellem 5 og 10 pct. Her er det derimod børn i alderen 5-14 år, der har de fleste kontakter. I de fleste aldersgrupper er der en større andel af pigerne end af drengene, der har besøgt en øjenlæge børn, svarende til 11 pct., har i 1999 besøgt andre speciallæger, som fx hudlæger eller specielle børnelæger. Det er de mindste børn, der har de fleste kontakter. Dog er der også en forholdsvis stor andel, pct., af de store piger, der har besøgt en speciallæge. Kun ca børn, under 3 pct. af alle, har haft kontakt med andre typer af behandlere. Det kan fx være fysioterapeuter og kiropraktorer. Næsten ingen af de helt små børn har haft kontakt med disse behandlere og også blandt de største børn er det en ret lille andel: 6 pct.

3 Børn i sundhedsvæsenet 125 Tandlæger Tabel Tandlægebehandling af børn er et kommunalt ansvarsområde og ikke omfattet af den offentlige sygesikring. Der findes ingen faste regler for, hvor mange besøg, der skal tilbydes hos tandlægen, ligesom der ikke findes opgørelser over, hvor mange tandlægebesøg, der faktisk finder sted. Indberetninger fra kommunerne til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register om indkaldelse af de 5-, 7-, 12- og 15-årige til tandlægebesøg peger imidlertid i retning af, at ca. 90 pct. af børnene i disse aldersgrupper besøger tandlægen i løbet af et år. Antal børn og kontakter fordelt på alder og kontakttype Alment praktiserende læger Øre-, næse- og halslæger Øjenlæger Øvrige special læger Øvrige kontakter I alt børn med lægebesøg Børn i alt år år år år pct. andel af alle børn I alt år år år år kontakter Antal kontakter år år år år Lægebesøg og søskende Jo flere søskende, jo færre kontakter Som det ses af figur 6.1.1, er det blandt de 1-årige, der er den største andel, der har haft kontakt til en alment praktiserende læge. Figur viser, hvordan let af lægebesøg for disse 1-årige varierer med let af søskende. Det er et ret tydeligt mønster, at andelen af børn, der har haft kontakt med en læge, og let af deres besøg falder med let af søskende. Mens der fx er 67 pct. af børn uden søskende, der har haft syv eller flere kontakter til en læge i løbet af 1999, gælder det kun for 42 pct. af de børn, der har tre eller flere søskende. Tilsvarende er der 17 pct. af børn med tre eller flere søskende, der kun har én eller to kontakter, mens det kun gælder for 7 pct. af børnene uden søskende. En nærliggende forklaring på denne forskel kunne være, at forældre med flere børn har større erfaring i at vurdere børns sygdomssymptomer og derfor ikke så ofte henvender sig til lægen i tilfælde af mindre helbredsproblemer.

4 126 Børn i sundhedsvæsenet Figur Børn fordelt efter lægebesøg og søskende. 1-årige Ingen søskende 1 søskende 2 søskende 3 eller flere søskende Ingen kontakter 1-2 kontakter 3-6 kontakter 7 eller flere kontakter Sociale forhold og kontakter Det er undersøgt for aldersgrupperne 1-, 5-, 9-, 13- og 17-årige om der er en sammenhæng mellem børns kontakt til alment praktiserende læge og familiens sociale forhold som uddannelsesniveau, omfanget af sociale ydelser mv. Der er ingen meget tydelige tendenser, men det kan nævnes, at andelen af børn med mange kontakter falder med uddannelsesniveauet. Desuden er der en lidt større andel af børn, der ingen kontakter har haft, i familier uden overførselsindkomster end i familier med overførselsindkomster. 6.2 Børns skadestuebesøg Figur Andel af børn med skadestuebesøg fordelt efter køn og alder Drenge Piger

5 Børn i sundhedsvæsenet pct. af børn har besøgt en skadestue Tabel I 1999 blev skadestuerne besøgt af i alt børn. Det svarer til, at 16 pct. af alle børn besøgte en skadestue en eller flere gange. Der er en lidt større andel af drengene end af pigerne, der har haft kontakt med en skadestue. Børn fordelt efter alder og skadestuebesøg Ingen besøg 1 besøg 2 besøg 3 eller flere besøg I alt I alt Drenge i alt år år år år Piger i alt år år år år De årige besøger skadestuen flest gange Flest skadestuebesøg pga. ulykker Tabel Hovedparten, ca. 80 pct., af de børn, der besøgte skadestuen, gjorde det kun én gang. Der er størst andel blandt de årige, der har besøgt skadestuen to gange (17 pct.) og tre eller flere gange (ca. 6 pct.). I alt besøgte børn skadestuerne gange i pct. af besøgene var forårsaget af ulykker. Skadestuebesøg fordelt på køn, alder og kontaktårsag Sygdom Ulykke Voldshandling Anden årsag I alt I alt Drenge i alt år år år år Piger i alt år år år år

6 128 Børn i sundhedsvæsenet Tabel Skadestuebesøg forårsaget af ulykker fordelt på ulykkestype Arbejdsulykker 1 Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker i alt I alt Drenge i alt år år år år Piger i alt år år år år Arbejdsulykker for de 0-14-årige skyldes formentlig hovedsagelig fejlregistrering Kontaktårsag varierer med alderen Figur Årsagen til henvendelse til skadestuen varierer lidt med alderen. For de 0-4-årige er 22 pct. af besøgene forårsaget af sygdom, mens det kun gælder for 6 pct. af besøgene for de årige. Omvendt er 82 pct. af besøgene for de årige sket på grund af ulykker. Den tilsvarende andel for de 0-4-årige er 64 pct. Vold er kun sjældent årsag til børns skadestuebesøg; for de årige drejede det sig om 3 pct. af besøgene. Skadestuebesøg som følge af ulykker fordelt på køn og alder Besøg pr personer Dreng Pige Flest hjemme- og fritidsulykker Langt hovedparten af ulykkerne er hjemme- og fritidsulykker. I 1999 var der i alt skadestuebesøg som følge af hjemme- og fritidsulykker, hvilket svarer til 92 pct. af samtlige ulykker.

7 Børn i sundhedsvæsenet 129 Ulykkeshyppighed stiger med alderen Hovedlæsioner er hyppigst hos de 0-4-årige Antallet af skadestuebesøg som følge af ulykker stiger med alderen. For de 0-årige drenge og piger er der 16 skadestuebesøg som følge af ulykker pr personer, mens der for de 17-årige drenge og piger er henholdsvis 227 og 169 besøg pr personer. For alle ulykkestyper og i alle aldersgrupper er der flere besøg for drengene end for pigerne. For de 17-årige drenge er der fx 33 besøg pr personer som følge af færdselsulykker, mens det tilsvarende tal for de 17-årige piger er 17. Af de 0-4 årige drenge og piger, der besøger skadestuen som følge af en ulykke, har 41 pct. fået en hovedlæsion. Denne andel falder kraftigt med alderen, og for de årige er det 10 pct. Til gengæld bliver læsioner af ankel og fod og især af håndled og hånd hyppigere med alderen. Figur Skadestuebesøg som følge af ulykker fordelt efter udvalgte diagnoser. Drenge og piger Hovedlæsioner Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af ankel og fod 0-4 år 5-9 år år år 4 pct. af skadestuebesøgene fører til sygehusindlæggelse Kun en meget lille andel af skadestuebesøg som følge af ulykker fører til sygehusindlæggelse, nemlig 4 pct. 11 pct. henvises til ambulatorium eller speciallæge, mens langt hovedparten - næsten 80 pct. - henvises til egen praktiserende læge, eller der foretages ingen lægelig opfølgning. 6.3 Børns sygehusindlæggelser 7 pct. af alle børn indlagt på hospital i løbet af et år Ca. 7 pct. af alle børn, var indlagt én eller flere gange i løbet af Disse børn var indlagt i alt gange og i dage i alt. Børns indlæggelser i forbindelse med deres fødsel er ikke medtaget i disse tal.

8 130 Børn i sundhedsvæsenet Tabel Antal indlagte, indlæggelser og sengedage fordelt på alder Indlagte Indlæggelser Sengedage Børn i alt år år år år De mindste børn mest indlagt Figur Det er blandt børn i alderen 0-2 år, der foretages flest indlæggelser. I 1999 var 22 pct. af de 0-årige drenge og 17 pct. af de 0-årige piger indlagt én eller flere gange. Blandt de 8-14-årige er det under 5 pct. For de mindste børn er der en noget større andel af drengene end af pigerne, der har været indlagt. Denne forskel mindskes med alderen, og fra 14- års alderen er der en større andel af pigerne end af drengene, der har været indlagt i De fleste børn, knap 80 pct., har kun været indlagt én gang. Andelen, der har været indlagt flere gange, er lidt større hos de 1-4-årige, nemlig 25 pct., end blandt de øvrige aldersgrupper. Børn indlagt på sygehus fordelt efter køn og alder Drenge Piger Omkring halvdelen af børnene kun indlagt en dag Samme mønster for lægekontakter og sygehusindlæggelser Det generelle billede af børnenes sengedagsforbrug er, at ca. halvdelen af børnene, der har været indlagt i løbet af 1999, kun har været på hospitalet én dag, og ca. 20 pct. har ligget mere end fem dage. Hos de mindste børn er mønsteret dog anderledes: Fx er der blandt de 0-årige kun en fjerdedel, der har været indlagt i én dag, men 40 pct. har været indlagt i mere end fem dage. Børns sygehusindlæggelser følger således det samme mønster som deres kontakter til alment praktiserende læger: størst andel og størst besøg/indlæggelser blandt de mindste børn.

9 Børn i sundhedsvæsenet 131 Sygdomsmønstret varierer med alderen I tabel er børn i udvalgte aldersgrupper fordelt efter deres sygdomsdiagnose. For de børn, der har været indlagt flere gange, er valgt den diagnose, som barnet har været indlagt med i flest dage. Der er en betydelig variation i sygdomsmønstret med alderen. Af de 0- årige har over halvdelen været indlagt med diagnosen "Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden" (de første syv levedøgn). For de 5-årige er sygdomme i åndedrætsorganer den største diagnosegruppe, og for de 10-årige er det traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse. Også for de 15-årige - og især for drengene - er ulykker og vold en væsentlig årsag til indlæggelse. Tabel Indlagte børn fordelt efter diagnose. Udvalgte aldersgrupper årige 5-årige 10-årige 15-årige Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Indlagte børn i alt I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Infektions- og parasitære sygdomme 5,4 6,1 5,6 8,9 4,7 6,2 4,7 4,0 Svulster 0,1 0,3 1,4 2,2 1,3 1,8 1,8 2,1 Ernærings- og stofskiftesygdomme 0,4 0,5 0,9 1,0 1,8 1,8 2,9 1,5 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0,1 0,2 1,4 1,1 0,8 0,6 0,5 0,5 Psykiske lidelser 0,3 0,3 1,0 0,6 1,2 0,8 3,7 4,2 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 1,8 1,9 5,3 7,1 8,3 11,0 6,6 4,3 Sygdomme i kredsløbsorganer 0,3 0,2 0,3 0,3 0,6 0,6 0,8 0,8 Sygdomme i åndedrætsorganer 12,4 10,8 29,4 27,4 11,5 11,3 9,8 15,4 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2,8 1,7 7,1 6,9 10,6 8,9 8,4 8,5 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,3 0,8 3,6 4,3 5,6 3,6 4,8 4,5 Sygdomme i hud og underhud 1,3 1,3 2,8 2,2 2,5 1,6 1,9 1,3 Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv 0,4 0,4 2,9 2,9 2,4 3,5 4,3 4,8 Medfødte misdannelser 5,8 4,3 6,4 3,6 7,3 4,8 3,8 2,5 Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 51,5 51,3 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 14,9 18,8 14,9 14,4 18,4 21,3 13,8 23,2 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse (ulykker og vold) 1,1 1,2 16,5 17,0 22,9 22,2 32,0 22,5

10 132 Børn i sundhedsvæsenet 17-åriges sygehusindlæggelser gennem barndommen To ud af tre 17-årige har været indlagt Næsten to tredjedele af de 17-årige har været indlagt mindst én gang i løbet af deres liv. Af de indlagte har 43 pct. kun været indlagt én gang og 32 pct. tre eller flere gange. 20 pct. af de indlagte har kun været indlagt én dag, og 42 pct. har sammenlagt været indlagt seks eller flere dage. Tabel årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter samlet indlæggelser og sengedage gennem barndommen Antal 17-årige i alt Ikke-indlagt Indlagt Indlæggelser: indlæggelse indlæggelser eller flere indlæggelser Sengedage: sengedag sengedage eller flere sengedage Mange indlæggelser for sygdomme i åndedræts-organer og pga. ulykker Sygehusindlæggelser afhænger af sociale forhold Antallet af indlæggelser afhænger af uddannelsesniveauet Mange af de 17-åriges indlæggelser har været forårsaget af sygdomme i åndedrætsorganer og af ulykker og vold. Tilsammen tegner de to diagnoser sig for næsten 40 pct. af samtlige indlæggelser. De mange indlæggelser i de to diagnosegrupper afspejler sig også i let af sengedage, hvoraf 15 pct. har været i forbindelse med sygdomme i åndedrætsorganer og 11 pct. i forbindelse med ulykker og vold. Men også sygdomme i perinatalperioden (de første syv levedøgn) tegner sig med 16 pct. for en væsentlig del af det sengedagsforbrug, som de 17-årige har haft i løbet af deres levetid. Der er et ret tydeligt mønster i retning af, at jo længere uddannelse familien har, jo mindre andel af børnene har været indlagt. Mens der således er 67 pct. af børnene i familier uden erhvervsuddannelse, der har været indlagt, er det kun 59 pct. af børnene i familier med en lang videregående uddannelse. Undersøgelser af voksnes sygehusindlæggelser i relation til deres uddannelsesniveau har vist en tilsvarende sammenhæng, blot endnu mere udtalt. Uddannelsesniveauet spiller altså en rolle, ikke kun for de voksne selv, men også for deres børn. Også let af indlæggelser varierer med familiens uddannelse. 39 pct. af de indlagte børn i familier uden uddannelse har kun været indlagt én gang. Den tilsvarende andel for børn i familier med en lang videregående uddannelse er 47 pct. Andelen, der har været indlagt tre eller

11 Børn i sundhedsvæsenet 133 flere gange, varierer fra 37 pct. for børn i familier uden uddannelse til 29 pct. for børn i familier med en lang videregående uddannelse. Tabel åriges samlede indlæggelser og sengedage gennem barndommen fordelt efter diagnose Indlæggelser Sengedage Antal Antal I alt , ,0 Infektions- og parasitære sygdomme , ,8 Svulster 605 1, ,8 Ernærings- og stofskiftesygdomme 924 1, ,4 Sygdomme i blod og bloddannende organer 491 0, ,8 Psykiske lidelser 966 1, ,4 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer , ,1 Sygdomme i kredsløbsorganer 241 0, ,7 Sygdomme i åndedrætsorganer , ,9 Sygdomme i fordøjelsesorganer , ,9 Sygdomme i urin- og kønsorganer , ,3 Sygdomme i hud og underhud , ,2 Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv , ,0 Medfødte misdannelser , ,0 Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden , ,2 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande , ,1 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse (ulykker og vold) , ,4 Jo højere ledighed, jo flere indlæggelser Midlertidige sociale ydelser Antallet af indlæggelser varierer også med omfanget af arbejdsløshed i familien. Andelen af de indlagte børn, der kun har været indlagt én gang, varierer således fra 47 pct. i familier uden perioder med arbejdsløshed til 40 pct. i familier med pct. arbejdsløshed. Andelen med tre eller flere indlæggelser varierer fra 29 pct. i familier uden arbejdsløshed til 36 pct. i familier med pct. arbejdsløshed. Der er en tydelig sammenhæng mellem familiens modtagelse af sociale ydelser og børnenes sygehusindlæggelser: Mens der kun er 57 pct. af børnene i familier uden sociale ydelser, der har været indlagt én eller flere gange, er det 77 pct. af børnene i familier, hvor midlertidige sociale ydelser i gennem deres levetid har udgjort pct. af familiens indkomst. Midlertidige sociale ydelser kan være sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. Omfanget af sygehusindlæggelser varierer med de midlertidige sociale ydelsers andel af familiens indkomst. Også her er mønsteret ret tydeligt: Blandt børn i familier uden ydelser har 47 pct. af de indlagte kun været indlagt én gang og 28 pct. tre eller flere gange. For børn i familier, hvor de sociale ydelser har udgjort pct. af indkomsten, er billedet det modsatte: 31 pct. af de indlagte har kun været det én gang, og 45 pct. har været det tre eller flere gange.

12 134 Børn i sundhedsvæsenet Tabel årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter sygehusindlæggelse gennem barndommen og familiens uddannelse i 1999 Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Antal børn pct. I alt Ikke-indlagt Indlagt Tabel årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter sygehusindlæggelse og omfang af familiens arbejdsløshed gennem barndommen Ingen ledighed 1-20 pct pct pct pct. I alt Antal børn I alt Ikke-indlagt Indlagt Tabel årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter sygehusindlæggelse og midlertidige ydelsers andel af familiens indkomst gennem barndommen Ingen ydelser 1-25 pct pct pct pct. I alt Antal børn pct. I alt Ikke-indlagt Indlagt

13 Børn i sundhedsvæsenet 135 Figur årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter indlæggelser gennem barndommen og familiens uddannelse i Lang videregå ende uddannelse Mellemlang videregå ende uddannelse Kort videregå ende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ingen erhvervs-uddannelse gang 2 gange 3+gange Figur årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter indlæggelser og familiens arbejdsløshed gennem barndommen pct pct pct pct. Ingen ledighed gang 2 gange 3+gange Figur årige pr. 1. januar 2000 fordelt efter indlæggelser og sociale ydelsers andel af familiens indkomst gennem barndommen pct pct pct pct. Ingen ydelser gang 2 gange 3+gange

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2009:7 4. juni 2009 Sygehusbenyttelse 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I alt 620.993 personer var i 2007 indlagt en eller flere gange

Læs mere

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Oversigt over tabeller

Oversigt over tabeller Oversigt over tabeller 1. 2. 3. 4. 5. Generel łkonomi Kommunal medfinansiering 2007 2009 ( ret priser) Fordeling (%) af den kommunale medfinansiering 2009 Indeks medfinansiering (2007 = 100, takstsystem

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 2000

Skadestuernes virksomhed 2000 Skadestuernes virksomhed 2000 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Skadestuestatistik 2000 Siden 1. januar 1995 har alle landets

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

1. Generel łkonomi Side. Kommunal finansiering ( rets priser) 3. Fordelingen af den kommunale medfinansiering 2010 (procent) 2

1. Generel łkonomi Side. Kommunal finansiering ( rets priser) 3. Fordelingen af den kommunale medfinansiering 2010 (procent) 2 1. Generel łkonomi Side Kommunal medfinansiering 2007 2010 ( ret priser) 2 Fordelingen af den kommunale medfinansiering 2010 (procent) 2 Kommunal finansiering 2007 2010 ( rets priser) 3 Udvikling finansiering

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Sygehusstatistik 2002

Sygehusstatistik 2002 SYGEHUSSTATISTIK 2002 2005 Sygehusstatistik 2002 Marts 2005 Sygehusstatistik 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst@sst.dk URL: http://www.sst.dk Tekst, tabeller og figurer: Specialkonsulent

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

DR Nyhederne Sparebanden Nyborg Kommune maj 2010

DR Nyhederne Sparebanden Nyborg Kommune maj 2010 DR Nyhederne Sparebanden Nyborg Kommune FORTROLIGT Dette materiale er udarbejdet som led i projekt Sparebanden, udtænkt og drevet af Danmarks Radio til brug for et indslag i Magasinet Søndag. Materialet

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen RAPPORT MONITORERING AF FØDEPLANEN RÅDHUSPASSAGEN 3 Side 1 af 13 6600 VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk

Læs mere

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012.

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012. Statistiske oplysninger om patientklager 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Nye sager, afgørelser og sagsbehandlingstid... 4 2 Afgørelser... 7 2.1 Diciplinærnævnets og Patientombuddets afgørelser

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne.

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne. SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN NOTAT Emne: Til: Orientering om nøgletal på sundhedsområdet Social- og Kulturudvalget Dato: 24. september 2009 Sagsbeh.: jje Journalnr.: De 17 kommuner

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2009-2013 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalderen

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

Tema: Sygedagpenge og førtidspension TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 : INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

SYGDOMSMØNSTER I 1999

SYGDOMSMØNSTER I 1999 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - juli

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere