BIOLOGI DATO : 9/6 /2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOLOGI DATO : 9/6 /2009"

Transkript

1 EROPÆISK STDENTEREKSMEN 2009 BIOLOI DTO : 9/6 /2009 EKSMENS VRIHED: 3 Timer (180 minutter) TILLDTE HJÆLPEMIDLER Ikke programmerbar lommeregner uden grafik. SÆRLIE BEMÆRKNINER: Markér de 3 valgte opgaver (1 spørgsmål P, 1 spørgsmål og 1 spørgsmål E) med afkrydsning i skemaet på det udleverede ark. Påbegynd hver opgave på et nyt eksamensark. Side 1/19

2 Spørgsmål P 1 Side 1/3 a) Ferskvandsarten Paramecium (tøffeldyr) observeres under mikroskop. Der observeres en forøgelse af de kontraktile vakuolers volumen, og dernæst en pludselig formindskelse af volumen ved vakuolernes sammentrækning. Man konkluderer heraf, at vakuolerne fyldes med vand for bagefter at tømmes til det ydre miljø. ndre protozoarter magen til tøffeldyr lever i marint miljø og har ikke kontraktile vakuoler. I et eksperiment overføres marine protozoer til ferkvand, og tøffeldyr overføres til havvand. Organismernes adfærd i det nye miljø observeres i mikroskop. i. Beskriv mekanismen ved vandets indtrængen i tøffeldyret, når det er i sit naturlige ferskvandsmiljø. ngiv hvor den nødvendige energi til at tømme vakuolen kommer fra. i Forklar hvorfor de marine protozoer ikke har behov for kontraktile vakuoler. iv. Beskriv og forklar hvad du kan forvente at se, hvis marine protozoer overføres til ferskvand. v. Beskriv og forklar, hvad du kan forvente at se, hvis tøffeldyr overføres til havvand. vi. Når tøffeldyr anbringes i ferskvand, der indeholder en inhibitor til respirationskæden, observeres at tøffeldyr sprænges. Forklar denne observation. 1 point 1 point Side 2/19

3 Spørgsmål P 1 b) i. Figur 1 herunder viser strukturen af en kloroplast. Navngiv strukturerne fra a til g Figur 1 Side 2/3 nfør 3 ligheder og 3 forskelle mellem strukturen af en kloroplast og en mitochondrie. i Skriv den afstemte bruttoreaktion for reaktionen, der finder sted i kloroplasten. iv. TP dannes i kloroplastre og i mitochondrier. Skriv reaktionen for phosphoryleringen, der fører til dannelse af TP i de 2 organeller. v. Navngiv de processer, der er ansvarlige for TP-syntesen i kloroplastre og i mitochondrier og beskriv forskellen mellem dem. 1 point Side 3/19

4 Spørgsmål P 1 Side 3/3 c) I 1939 opdagede Robert Hill, at kloroplastre er i stand til at frigive dioxygen under tilstedeværelse af et oxidationsmiddel (en elektronmodtager). DPIP er et sådant oxidationsmiddel. Det er blåt i oxideret tilstand og faveløst i reduceret tilstand. En suspension af kloroplastre ekstraheret fra spinatblade holdes aktive i en bufferopløsning. Eksperimenter med kloroplastsuspensioner udføres ved konstant temperatur og under fravær af O 2. Resultaterne af disse eksperimenter er præsenteret i nedenstående tabel 2. Tabel 2 Reagensglas 1 2 Indholdet i reagensglas Lysfaktor Resultater efter 10 minuter 0,5mL kloroplastsuspension + 5mL DPIP Lys Farveløs DPIP 0,5mL kloroplastsuspension + 5mL DPIP Mørke Blå DPIP 3 0,5mL kloroplastsuspension opvarmet til 100 o i 10 minutter + 5mL DPIP Lys? i. ngiv den naturlige elektronmodtager, som DPIP erstatter, i dette experiment. ngiv præcist hvor i kloroplasten denne reaktion finder sted. i Forklar de opnåede resultater i reagensglas 1 og 2. iv. Foreslå og begrund et resultat for reagensglas 3. v. ngiv, i det du henviser til den afstemte bruttoreaktion for fotosyntesen, fra hvilket molekyle det dioxygen, som afgives fra kloroplasten, stammer. Opskriv reaktionsskemaet for den reaktion, der producerer dioxygen fra dette molekyle. 1 point 1 point Side 4/19

5 Spørgsmål P 2 Side 1/3 a) b) i. Skriv den afstemte reaktion for: - den fuldstændige oxidation af glucose - alkoholgæringen af glucose Den fuldstændige oxidation af glucose i levende celler finder sted i 3 hovedfaser. Navngiv de 3 faser og lokaliser hver af dem i cellen. En suspension af gærceller bliver dyrket i en 0,15 mol/l glucoseopløsning. Den bliver delt i 2 lige store portioner. Portion iltes kontinuerligt. Portion B dyrkes i et anaerobt miljø. Koncentrationerne af glucose og af ethanol i hver portion måles med regelmæssige tidsintervaller. De 2 cellekulturer holdes ved samme konstante temperatur. Figur 1 viser de opnåede resultater. Figur 1 Koncentration (mol/l) Koncentration (mol/l) t(time) t(time) i. Beskriv resultaterne for hver portion. Forklar resultaterne. i En suspension af gærceller dyrkes i en glucoseopløsning under tilstedeværelse af radioaktivt mærket dioxygen ( 18 O 2 ). Navngiv det molekyle, der indeholder radioaktivitet efter endt oxidation. Forklar dit svar. 6 point Side 5/19

6 Spørgsmål P 2 Side 2/3 c) Et eksperiment foretages på isolerede grana fra kloroplastre. ph i disse grana er 8. De placeres i et miljø hvor ph=4. Efter en tid er ph i grana 4. rana overføres derefter i mørke til et medie med ph=8 og et indhold af DP og uorganisk phosphate (P u ). Der observeres en TP-produktion. Forklar eksperimentets resultater. 5 point d) En serie af 5 eksperimenter er vist i tabel 2. I disse eksperimenter er pigment P brugt som indikator og stof R, som reduktionsmiddel (elektronafgiver). Desuden fremstilles en opløsning af råklorofyl. Pigment P er farveløst i reduceret tilstand og rødt i oxideret tilstand. Tabel 2 Eksperiment 1 Eksperiment 2 Eksperiment 3 Eksperiment 4 Eksperiment 5 Stof R Stof R Opløsning af råklorofyl Opløsning af råklorofyl Pigment P Pigment P Pigment P Pigment P Pigment P Lys Lys Mørke Mørke Lys Resultater : Opløsningens farve Rød Farveløs Farveløs Brun (Rød+røn) røn Beskriv og fortolk eksperimentets resultater. 10 point Side 6/19

7 Spørgsmål P 2 Side 3/3 e) I et laboratorium kan der produceres hybridceller ved en fusion af humane celler med museceller. Disse celler placeres i kontakt med fluorescerende antistoffer, der er i stand til at genkende humane celler (rød fluorescens) eller museceller (grøn fluorescens). Figur 3 herunder viser fordelingen af de fluorescerende antistoffer straks efter fusionen (t0) og efter 40 minutter (t1). Figur 3 Human celle ellefusion musecelle Kontakt med fluorescerende antistoffer ellehybrid til tiden t0 Efter 40 min. ellehybrid til tiden t1 ntistof Rød fluorescens røn fluorescens i. ngiv det generelle navn for de membranmolekyler, antistofferne bindes til. 1 point Forklar fordelingen af fluorescerende antistoffer til tiden = 0 (t0) og efter 40 minutter (t1). Side 7/19

8 Spørgsmål 1 Side 1/4 a) Hos løg (llium cepa), er farven af løgknolden bestemt af et gen, hvor 2 alleler er kendt: en dominant allel,, koder for syntesen af et enzym, som katalyserer produktionen af et pigment; en recessesiv allel, a, som ikke koder for enzymet, hvorfor pigmentet ikke dannes. Et andet gen, der nedarves uafhængigt, kan forebygge produktionen af pigment, hvis det er til stede som en dominant allel, B. Den recessive allel, b, har ingen effekt på fænotypen. Fra P-generationen krydses rene linier af de farvede løg, med farveløse løg af genotypen aabb. Denne krydsning giver afkommet F1. Nu krydses individer fra F1 indbyrdes og F 2 generationen fremkommer. i. Foreslå 2 mulige forklaringer på, hvordan allel B kan hindre produktionen af pigment. Vis med et krydsningsskema den procentuelle fordeling af genotyper og fænotyper i F2-generationen. 8 point b) enerne for rød-grøn farveblindhed og hæmofili er begge X-bundet (X D = normalt syn, X d = rød-grøn farveblind, X H = normal og X h = hæmofili). Figur 1 viser en stamtavle, hvor disse egenskaber kan følges i en familie. Figur 1 Normal kvinde Normal mand Mand med hæmofili Farveblind mand Farveblind mand med hæmofili i. ngiv genotyperne for individerne I-1, II-1, II-2, II-3 et II-4. 5 point i ngiv og begrund genotypen for I-2. ngiv og begrund genotyperne for pigerne II-5 og II-9. Side 8/19

9 Spørgsmål 1 Side 2/4 iv. ngiv genotypen for III-3. Forklar, idet du tager hans forældres genotyper i betragtning, hvordan han kan arve både allelen for farveblindhed og for hæmofili. 5 point c) I 1872 beskrev Dr Huntington en genetisk sygdom som ud over andre symptomer medfører tab af muskelkontrol : Huntingtons chorea. I 1993 blev genet for denne sygdom fundet. Den muterede allel medfører dannelse af et unormalt huntingtinprotein. Den ikke-muterede allel giver anledning til dannelse af et normalt huntingtinprotein. Figur 2 viser DN-sekvensen af en del af allelen, der koder for det normale huntingtinprotein. Figur TTT T TTTTTTTTT TTT..5 DN-streng, der transcripteres (skabelon-strengen) Kodende DN streng i. Bestem transkriptionsretningen for denne del af genet. 1 point ngiv den nucleotidsekvens, der fremkommer ved transkriptionen af denne del af genet. Side 9/19

10 Spørgsmål 1 Side 3/4 i ngiv ud fra tabel 3 den aminosyresekvens, der svarer til dette udsnit af genet. Tabel 3 Phe Phe Ile Ile Ile Met (STRT) Val Val Val Val Pro Pro Pro Pro Thr Thr Thr Thr la la la la Tyr Tyr STOP STOP His His ln ln sn sn Lys Lys sp sp lu lu ys ys STOP Trp ly ly ly ly nder den videre forskning af årsagerne til denne sygdom, sammenlignede man DN-sekvensen for den allel, der koder for huntingtinproteinet, hos en normal person med DN-sekvensen hos en person ramt af Huntingtons chorea. Side 10/19

11 Spørgsmål 1 Side 4/4 Figur 4 viser antallet af repetitioner af tripletten i den allel, der koder for huntingtinprotein hos raske og syge personer. Figur 4 % af befolkningen Raske personer Sygdomsramte personer ntal repetitioner af tripletten Figur 5 viser relationen mellem antallet af repetitioner af tripletten og alderen ved tilsynekomsten af de første symptomer hos sygdomsramte personer. Figur 5 lder ved tilsynekomst af de første symptomer (år) ntal repetitioner af tripletten v. Redegør for de oplysningerne figur 4 og 5 giver. vi. Forklar årsagen til sygdommen, idet du anvender ovenstående informationer. Side 11/19

12 Spørgsmål 2 a) Figur 1 viser hovedtrækkene i proteinsyntesen hos en procaryot. Figur 1 Side 1/3 i. ngiv hvor i den prokaryote celle transkriptionen finder sted. 1 point Navngiv 3 organeller hvor transkription finder sted i eukaryote celler. i Navngiv strukturerne til E på figur 1 iv. Navngiv og beskriv kort ud fra figur 1 den proces, som finder sted efter transkriptionen. 5 point v. ngiv, idet du benytter basesekvensen vist på figur 1, den sekvens der produceres ved transkriptionen. vi. ngiv den korresponderende aminosyresekvens, samt de tilsvarende basesekvenser af de trn-tripletter, der skal anvendes i syntesen af dette polypeptid. Benyt informationerne i nedenstående tabel 2. Side 12/19

13 Spørgsmål 2 Side 2/3 Tabel 2 Phe Phe Ile Ile Ile Met (STRT) Val Val Val Val Pro Pro Pro Pro Thr Thr Thr Thr la la la la Tyr Tyr STOP STOP His His ln ln sn sn Lys Lys sp sp lu lu ys ys STOP Trp ly ly ly ly v ngiv ud fra figur 1, i hvor mange baser, der kunne forekomme punktmutationer uden ændring af aminosyresekvensen. Begrund dit svar ud fra informationerne i tabel 2. 6 point b) vi ngiv 2 forskelle i proteinsyntesen i procaryote og eucaryote celler. Formen på musehaler kan være rette eller krumme. Denne egenskab er bestemt af et gen, hvor 2 alleler er kendte : og a. Tabel 3 viser resultatet (i %) af en krydsning af mus. Tabel 3 : Krydsning Parental hunmus Halens form Parental hanmus fkom: Hunmus med lige haler fkom: Hunmus med krumme haler fkom: Hanmus med lige haler fkom: Hanmus med krumme haler 1. Lige Krumme Krumme Lige Krumme Lige Lige Lige Krumme Krumme Krumme Krumme Side 13/19

14 Spørgsmål 2 i. ngiv ved hjælp af resultatet af en af krydsningerne fra tabel 3, hvilken allel, der er dominant (), og hvilken der er recessiv (a). Bestem om genet for halens form nedarves kønsbundet eller autosomalt. Begrund dit svar ved hjælp af resultatet af en af krydsningerne i tabel 3. Side 3/3 i fgør i hvilken eller hvilke krydsning(er) vist i tabel 3 den parentale hunmus er heterozygot. Et andet gen, der nedarves uafhængigt af det foregående gen, bestemmer en anden fænotype af musehaler: Tyk hale eller tynd hale. Fænotypen tynd hale skyldes den recessive allel (b). Figur 2 viser en stamtavle for fænotyper af musehaler: Tykke, tynde, lige og krumme. Figur 2 i. ngiv og begrund genotyperne for I-2, II-1, og III-3. 6 point Side 14/19

15 Spørgsmål E 1 Side 1/2 a) Slægtskabsforhold mellem forskellige primater kan bestemmes ved en sammenligning af præcipitationstests, hvor de forskellige primaters serumproteiner udfældes af antistoffer. Resultaterne af præcipitationstests på basis af sera fra forskellige primater er vist i tabel 1 nedenfor som % proteinudfældning. Tabel 1 a fra forskellige primater % human proteinudfældning Menneske 100% himpanse 97% orilla 92 % ibbon 79% Bavian 75% i. Et antistof er specifikt for det molekyle, det reagerer med. Definer begrebet specifik i denne sammenhæng. Forklar hvordan den procentvise udfældning af proteiner kan bruges til at afgøre slægtskab mellem 2 arter. Figur 2 viser 2 forskellige stamtræer over tilhørsforholdene mellem 4 primatarter. Figur 2 Stamtræ ibbon orilla himpanse Menneske Stamtræ B ibbon orilla himpanse Menneske Side 15/19

16 i iv. i Spørgsmål E 1 Side 2/2 Sammenlign de 2 stamtræer i figur 2 og afgør hvilket af de to stamtræer, der er mest i overensstemmelse med resultaterne i tabel 1. engiv det valgte stamtræ fra (iii) og tilføj en gren, der viser bavianens slagtskab med de andre arter. Begrund dit svar ved hjælp af resultaterne fra fældningstesten (tabel 1). En alternativ metode til at fastslå slægtskabsforhold mellem arter består i at sammenligne forskellige proteiners aminosyresekvenser, fx globins aminosyresekvens. Forklar, hvorfor denne metode betragtes som mere præcis end præcipitationstesten ved påvisning af slægtskabsforhold. b) Nylige studier af mus (Mus musculus) på øen Madeira har vist, at der på øen eksisterer 6 forskellige populationer, som adskiller sig ved at have et forskelligt antal kromosomer (mellem 22 og 30). Musen, som blev indført i 1400-tallet af potugisiske søfolk, havde sandsynligvis 40 kromosomer, som nulevende mus overalt i Europa. På øen Madeira findes de forskellige populationer af mus i dale adskilt af høje bjerge. i. ngiv det fænomen, der ligger til grund for denne reduktion af antallet af kromosomer. Forklar hvordan mus kan leve med et kromosomtal mindre end 40. Hvis mus fra forskellige populationer på Madeira krydses, vil hovedparten af afkommet være sterilt. Forklar denne observation. i Definer begrebet allopatrisk artsdannelse. Forklar hvorfor videnskabsmænd mener, at dette højst sandsynligt har fundet sted på Madeira. Side 16/19

17 Spørgsmål E 2 Side 1/3 a) Homo floresiensis er en dværghominid, som blev opdaget på den lille indonesiske ø Flores i Denne ø ligger isoleret fra resten af Indonesien. Skelettet tilhørte en kvinde på ca. 30 år. Dateringen af sedimenter viser en alder på mellem og år for repræsentanter af denne nye art. Fossile dværgelefanter er også fundet på øen Flores. Figur 1 nedenfor viser nogle karakteristika for Homo floresiensis. Figur 1 Kranieform Efter Brown P. et al Nature, Oktober. Kranierumfang Kranievæg Højde 380 til 530 ml Tyk mellem 1 m og 1,20 m Redskaber fundet på bopladsen Jagt Brug af ild Spidsmejsel Syl Skraber Efter Morwood M.J. et al Nature, Oktober. Koordineret, hvilket gør et sprog nødvendigt Tilstedeværelse af forkullede dyr på bopladsen. Videnskabsmænd mener, at Homo floresiensis nedstammer fra Homo erectus, der kom til øen for ca år siden. i. Forklar, idet du benytter de fremlagte oplysninger, hvordan en stor population af individer, ifølge Darwins teori, kan udvikle sig til dværgformer. 5 point iv en forklaring på denne udvikling ifølge Lamarcks teori. Side 17/19

18 Spørgsmål E 2 b) Figur 2 nedenfor viser data fra 3 andre hominider. Side 2/3 Figur 2 ustralopithecus Homo erectus Homo sapiens Kranieform Kranievæg Kranierumfang Redskaber tyk tyk tynd 450 til 530 ml 800 til 1200 ml 1300 til 1500 ml Ingen fabrikation af redskaber - Primitive slåredskaber - Håndkiler - Bearbejdede sten - Tilhugget flint - Bennål - Tilspidset træ - Knive, skrabere, bor - Figurativ kunst Ældre stenalder ( år (1.2 millioner til 0.4 siden) millioner år siden) Brug af ild Nej Ja Ja rtikuleret sprog Nej Sandsynligvis Ja i. nfør 3 argumenter vha. data i figur 1 og 2 for, at Homo floresiensis tilhører arten Homo snarere end arten ustralopithecus. Begrund ved hjælp af figur 1 og 2 videnskabens konklusion om, at Homo floresiensis er tættere beslægtet med Homo erectus end med Homo sapiens. Side 18/19

19 Spørgsmål E 2 Side 3/3 c) Forskere har for nylig isoleret mitochondriel DN fra et skelet af Homo neanderthalensis. Det isolerede mitochondrielle DN indeholdt basepar. Dette DN adskiller sig fra Homon sapiens mitochondrielle DN i 133 positioner. Mutationshastigheden af mitochondriel DN er i gennemsnit 2 % pr. million år. i. Forklar hvilken rolle mutationer har for evolutionen af en art. Det almindeligt accepteret at Homo neanderthalensis og Homo sapiens udviklingsretninger skiltes for ca år siden. Påvis at oplysningerne i ovenstående tekst passer med dette estimat. Side 19/19

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Noget gammelt, noget blåt

Noget gammelt, noget blåt Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 207 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl TUDENTEREKAMEN AUGUT 2007 2007-6-2 BILGI ØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2007 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. TRE

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere