Udvalget for Børn & Ungdom REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Børn & Ungdom REFERAT Sted: Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Tirsdag den 2. april 2019 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Fraværende: Thomas Bisgaard (B) (Formand) Rikke Zwisler Grøndal (A) (Medlem) Marinus Bastian Meiner (F) (Medlem) Lotte Greve (V) (Medlem) Tina Mandrup (V) (Medlem) Kristina Koch Sloth (Sekretær) Lotte Greve (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orienteringssager - april BU - Frit skolevalg og søgemønstre BU - Fastsættelse af loft over driftsgarantien i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af privatinstitutioner BU - It- investeringer i folkeskolen BU - Analyse af specialundervisningstilbud i henhold til budgetaftalen for BU - Dagtilbudsprognose ØU - Forventet Regnskab BU - Eventuelt...25

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Godkendt Afbud: Lotte Greve (V)

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orienteringssager - april G01 18/13723 Åben sag Resumé A. Ansøgninger i henhold til 16 b i folkeskoleloven Der har ikke været behandlet 16 b ansøgninger siden sidste møde i udvalget. B. Anbringelsessager Udvalget for Børn & Ungdom har besluttet, at anbringelsessager bringes op i udvalget. Der er foretaget 1 anbringelse siden udvalget blev orienteret sidst og 1 ændring af anbringelse, der overstiger Børne- og ungerådgivningens kompetence på kr. om året. Udvalget orienteres på mødet. C. Frihedsforsøg for folkeskoler Undervisningsministeriet har 4. marts 2019 inviteret kommuner og folkeskoler til at deltage i rammeforsøg om øget frihed til folkeskoler. Hensigten med forsøget er at bidrage med ny viden om, hvordan øget selvbestemmelse på skoler i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. Op til 75 skoler kan deltage og forsøget forløber over fire skoleår fra skoleåret Der er frist for ansøgning den 10. maj Der er som bilag vedlagt udmeldebrev og ansøgningsvejledning. D. Kend dit land Kend dit land er skabt af Kulturministeriet, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet er et samarbejde mellem stat og kommuner, og sidste år deltog 3000 børn fra ni forskellige kommuner i et pilotprojekt. Der er nu blevet afsat statslig finansiering til, at mange flere elever fra både folkeskoler samt frie og private skoler kan være med i Projektet retter sig mod 4. klasse, som over to dage bliver transporteret i bus til forskellige tilbud inden for kultur, natur og historie. Der er 15 forskellige turforslag, og der er udarbejdet undervisningsmateriale. Staten bidrager med op til 50 % af udgiften til turene dog max kr. pr. elev. Der er vedlagt en pixibog om projektet som bilag. E. Lejre Kommune har fået et AT påbud vedr. Kirke Hyllinge Skole Konsekvensen er, at børnene skal flyttes, hvilket administrationen i samarbejde med skoleledelsen vil tage initiativ til nu. Endvidere er der opstartet en vurdering af i samarbejde med Center for Service & Ejendomme hvilke muligheder der er for genopretning af indeklimaet. Udvalget vil få forelagt mulighederne. Brev fra Arbejdstilsynet er vedlagt. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Afbud: Lotte Greve (V) Bilag: 1 Åben Udmeldebrev.pdf 20483/19 2 Åben Ansoegningsvejledning.pdf 20480/19 3 Åben Pixibog om Kend dit land til folkeskolen.pdf 23217/19 4 Åben Arbejdstilsynet - Påbud om genoprettelse af indeklima.pdf 27050/19

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 3. BU - Frit skolevalg og søgemønstre P05 19/2523 Åben sag Resumé Udvalget for Børn og Ungdom besluttede den at planlægge et udvalgsmøde som et temamøde om forholdet mellem folkeskoler og privatskoler i Lejre Kommune. Forud for afvikling af temamødet skal der foretages en faktuel afdækning af oplysninger om andele, årsager til skolevalg etc. som kan danne grundlag for drøftelserne på mødet. Udvalget udpegede formanden og næstformanden til en arbejdsgruppe, som sammen med administrationen kan arbejde med den videre planlægning. I dette udvalgsmøde fremlægges data fra en opgørelse af søgemønstre fra de enkelte skoler, som er opsamlet i vedlagte bilag pr. 5. september Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget tager de vedlagte data til efterretning 2. at udvalget med udgangspunkt i drøftelsen af data, planlægger at gennemføre temamødet om privatskoler og folkeskoler i dette skoleår. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Udvalget ønsker at emnet tages op i de kommende drøftelser med skolebestyrelserne. Afbud: Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Der foreligger for hvert skoleår en oversigt over, hvor alle kommunens elever går i skole. Hver enkelt skole har derudover gennemgået ind og udmeldelser i skoleåret De samlede data fremlægges på udvalgsmødet, og drøftes. Drøftelsen skal danne baggrund for planlægningen af et temamøde i udvalget, hvor udvalget kan få viden om de krav der er til en privatskoles virksomhed, og hvad det betyder for en privatskoles muligheder. Dette sammenholdes med folkeskolens muligheder i den kommunale sammenhæng. Hvad kan de to skoleformer lære af hinanden, og hvad kan denne samlede viden bidrage til i folkeskolerne i Lejre Kommune. Bilag: 1 Åben Frit skolevalg og søgemønstre bilag 5. september 2018 data.pdf 23403/19 2 Åben Præsentation vedr. frit skolevalg og søgemønstre.pdf 29698/19

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 Handicappolitik Temadrøftelsen har ingen konsekvenser i forhold til handicappolitikken. Økonomi og finansiering Ingen

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 4. BU - Fastsættelse af loft over driftsgarantien i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af privatinstitutioner P19 19/2480 Åben sag Resumé Med Aftalen om stærkere dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber fra juli 2017 blev det i lovgivningen besluttet, at der skal fastsættes et loft over den driftsgaranti, som kommuner kan kræve i forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft pr. 1. januar For privatinstitutioner der er godkendt før 2019, har Lejre Kommune stillet krav om en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en tilsvarende gennemsnitlig institution i Lejre Kommune, og at sikkerhedsstillelsen skal ske på anfordringsvilkår. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at privatinstitutioner fortsat skal stille en driftsgaranti 2. at driftsgarantien følger bekendtgørelsens maksimale loft svarende til 1½ måneds drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn, på anfordringsvilkår. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Ad 1. Anbefales, at der fortsat stilles driftsgaranti. Ad 2. Anbefales, at driftsgarantien fastsættes til 1 måneds drift. Afbud: Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Fastsættelse af loft over driftsgarantien i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af privatinstitutioner Med Aftalen om stærkere dagtilbud er det besluttet, at der skal fastsættes et loft over den driftsgaranti, som kommuner kan kræve i forbindelse med godkendelsen af privatinstitutioner og bekendtgørelsen fra 1. januar 2019, lægges der op til at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der i Lejre Kommune skal stilles en driftsgaranti i forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner. En privatinstitution er et dagtilbud til børn indtil skolestart etableret som en daginstitution, der drives af private leverandører. I henhold til dagtilbudslovens 20 skal kommunalbestyrelsen godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, der opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. På baggrund af den nye bekendtgørelse, fastsættes det, at såfremt kommunalbestyrelsen stiller krav om en driftsgaranti i forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner, må den maksimalt udgøre, hvad der svarer til en ½ måneds tilskud pr. barn, samt eventuelt

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 forudbetalt drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn. Det følger af overgangsbestemmelsen, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 50, at ændringen ikke finder anvendelse for driftsgarantier, der er stillet af privatinstitutioner før bekendtgørelsens ikrafttræden. I Lejre Kommune skulle der indtil 1. januar 2019 stilles en driftsgaranti på 3 måneder. En privatinstitution der før 1. januar 2019 har stillet en driftsgaranti, kan meddele kommunen, at driftsgarantien nedsættes til det aktuelt vedtagne niveau. En privatinstitution, der søger om en ny godkendelse efter 1. januar 2019 vil være omfattet af de nye regler for driftsgaranti. Når en privatinstitution godkendes, bevarer Lejre Kommune fortsat sin forsyningsforpligtelse, idet den er forpligtet til at tilbyde kommunale daginstitutionspladser i tilfælde af, at den private institution ophører. I Lejre Kommune er der godkendt fem privatinstitutioner (Agersøgård Natur- og Skovbørnehave, Abbetved Børnegård, Gårdbørnehaven Højen, Børnehaven Fristedet og Lindholm Skovbørnehus). Privatinstitutioner i Lejre Kommune modtager 1 måneds forudbetalt drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn. Følgende eksempler for en mindre og en større privatinstitution skal vise størrelsen på en driftsgaranti, udregnet ud fra en driftsgaranti svarende til 1½ måneds drifts-, bygningsog administrationstilskud pr. barn. Eksempel på 10 børn i 20 børn i alderen 3-6 år mindre institution alderen 0-2 år Driftsgaranti I alt kr. Eksempel på større 10 børn i 50 børn i alderen 3-6 år institution alderen 0-2 år Driftsgaranti I alt kr. Driftsgarantien er beregnet ud fra nedenstående drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. måned pr. barn. Tilskud pr. måned pr. barn i årige 3-6 årige Driftstilskud Bygningstilskud Administrationstilskud I alt Etablerede privatinstitutioner der søger om væsentlige ændringer i det godkendte antal børn, efter 1. januar 2019, vil være omfattet af de nye regler for driftsgaranti som følge af den nye bekendtgørelse. Bilag: 1 Åben Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune.pdf 21715/19 Administrationens vurdering På baggrund af Lejre Kommunes forsyningsforpligtelse anbefaler administrationen, at privatinstitutioner skal stille en driftsgaranti, svarende til 1½ måneds drifts-, bygningsog administrationstilskud pr. barn, på anfordringsvilkår.

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 Handicappolitik Ingen konsekvenser i forhold til handicappolitikken. Økonomi og finansiering Ingen

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 5. BU - It- investeringer i folkeskolen Ø00 16/11711 Åben sag Resumé Kommunalbestyrelsen besluttede den 31. oktober 2016, at der i perioden fra 2017 til 2019 i alt kan foretages leasingfinansiering af IT-udstyr til skoleområdet på 14,2 mio. kr. I 2019 er der planlagt med en investering på 2,4 mio. kr. Kommunalbestyrelsens beslutning er vedlagt denne sag. Udvalget for Børn & Ungdom skal tage stilling til, om administrationen kan bemyndiges til at indgå den næste 4-årige finansielle leasingordning hos Kommunekredit på de 2,4 mio. kr. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at administrationen bemyndiges til at indgå en 4-årig aftale hos KommuneKredit på 2,4 mio. kr. som følge af investeringer i Udgiften til leasingydelser finansieres indenfor bevilling Fællesudgifter og indtægter. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingen anbefales. Afbud: Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Lejre Kommunes Skole It-strategi er ambitiøs. Det er en vision, at elever og lærere er digitale frontløbere. Digitaliseringen af folkeskolen er en afgørende grundforudsætning for udviklingen af læringsmiljøet i folkeskolen. Forudsætningen for visionen er, at dimensioneringen og driften af netværket er stabilt og opdateret, og at kommunens digitale enheder - pc er, tablets (ipads) og digitale tavler - til både medarbejdere og elever, ligeledes er opdateret og dermed velegnede til de digitale platforme og læremidler, som bruges i undervisningen De digitale enheder som skolerne har behov for at udskifte i 2019, er elev pc ere der udskiftes jf. den 4 års afskrivningsperiode, samt udstyr til de digitale tavler i klasselokalerne. Tabel 1 IT-investeringer i folkeskolen 2019 Investeringsbehov Antal Investeringsbehov

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 Investeringsbehov Antal Investeringsbehov Pc ere til elever Udstyr til digitale tavler I alt investering Investeringsbehov i 2019 Investeringsbehovet for 2019 er 2,4 mio. kr. Udskiftning af pc er til elever i klasse Da eleverne i klasse arbejder med større skriftlighed, flere digitale læringsmidler og dagligt med den digitale læringsplatform har skolerne siden 2013 haft pc ere til elever, svarende til 66 % af det antal af elever, der går på skolen i klasse. Skolerne fordeler pc erne ud fra skolens lokale organisering, således enhederne støtter bedst muligt elevernes læring. Behovet for antallet af pc ere der skal udskiftes i 2019 er 295 stk., hvilket er en ændring siden sagsfremstillingen i 2016, hvor vi forventede, at 250 stk. pc ere skulle udskiftes i Ændringen imødekommer skolernes behov for, at målsætningen om, at der er en pc-dækning på 66 % i forhold til antallet af elever i klasse. Vedligeholdelse af de digitale tavler i klasselokaler For at elever og deres lærere kan præsentere et fagligt emne med brug af lyd, video og tekst, har der siden 2013 været digitale tavler i alle klasselokaler. De digitale tavler holder godt, og den årlige vedligeholdelsesudgift til dem er lav. I 2016 forventede vi at skulle udskifte de 54 tavler der er i 2019 bliver 5 år gamle. Men den årlige gennemgang viser at det er der ikke behov for. I stedet viser gennemgangen, at 95 af de tilhørende tavle-pc ere inkl. kabling skal udskiftes. Udstyret slides af de mange brugere der kobler sig på i løbet af dagen. Bilag: 1 Åben Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune end.pdf 2 Åben KB referat af den oprindelige sag It-investeringer i Folkeskolen okt 2016.pdf 88450/ /19 Administrationens vurdering Indgåelse af en leasingordning for 2019 er fortsat en samlet set hensigtsmæssig måde at opgradere skole-it en på. Fordelen ved leasing er fortsat til stede. Renten er stadig lav, hvilket betyder at meromkostningerne ved leasing er marginale, og samtidig kan Lejre Kommune fortsat i 2019 foretage investeringer i folkeskolernes it-udstyr, uden at kommunen skal bruge af kassebeholdningen.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 Handicappolitik Kommunens Handicappolitik har ingen umiddelbar sammenhæng med sagen. Dog har en smidig og let brug af it i alle skolernes arealer og lokaler stor betydning for, hvordan elever med læse- og skriveudfordringer klarer og udvikler sig fagligt i skolen. Økonomi og finansiering I 2019 vil der skulle indgås en leasingaftale på 2,4 mio. kr. Det er muligt at dele udgiften over 4 år via en finansiel leasingordning. Det skyldes, at der er tale om en fast driftsudgift i modsætning til en engangsinvestering. Ved finansiel leasing står leasingselskabet for finansieringen af hele aktivets købspris. Lejre Kommune har fuld brugsret til aktivet, men ejendomsretten forbliver leasingselskabets. Lejre Kommune betaler en fast månedlig ydelse for brugsretten til aktivet. Lejre Kommunes samlede betalinger svarer til forrentningen af aktivet og afskrivningerne på hele aktivets værdi. Lejre Kommune har risikoen og ansvaret for det leasede materiel - f.eks. i forbindelse med dets vedligeholdelse og serviceeftersyn. I nedenstående fremgår de årlige driftsudgifter ved valg af leasing: Driftsudgifter I alt Leasingudgift vedr kontrakt på 10,1 mio. kr. indgået i 2016/2017 Leasingudgift for kontrakt på 1,7 mio. kr. vedr Leasingudgift for kontrakt på 2,4 mio. kr. vedr Øvrige driftsudgifter I alt Budget Skole IT råderum I budgettet til drift og investeringer I forbindelse med indkøb i 2019 vil der ske et udbud, og en eventuel udbudsgevinst vil blive brugt til finansiering af effektiviseringskravet vedrørende indkøb og udbud. I forbindelse med udbud på nye enheder, indgås der en recycling aftale med ekstern partner, hvor de gamle enheder enten dataslettes og miljømæssigt korrekt skrottes eller dataslettes og videresælges til andre lande, hvor enhederne stadig har en værdi. Udstyret forventes ifølge IT-firmaerne ikke at kunne give en nettogevinst ved salg lokalt.

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Analyse af specialundervisningstilbud i henhold til budgetaftalen for G01 19/2835 Åben sag Resumé I Budgetaftalen står om specialundervisning og indsats: Nogle børn har behov for en målrettet indsats i kortere eller længere perioder. Nogle indsatser kan tilrettelægges i skolen, andre må foregå helt eller delvist i særlige forløb/klasser eller skoler f.eks. Firkløverskolen. Aftaleparterne er med budgetaftalen for enige om at sætte fokus på specialundervisningen. Formålet er at undersøge, om tilbuddene er de rette i forhold til børnenes behov og/eller om pengene kan anvendes på andre og bedre måder, herunder også at undersøge om der er den rette balance mellem special- og almentilbuddene og ud fra det princip, at pengene følger opgaven. På mødet fremlægges en analyse af forbruget til specialundervisning i og forventningerne til Udvalget fik den 25. september 2018 fremlagt et notat, der beskrev initiativer, der skal tages for, at eleverne får det relevante undervisningstilbud, og at udgifterne til specialundervisning stabiliseres i forhold hertil. Et opdateret notat fremlægges på udvalgsmødet. Det er målet, at drøftelsen på udvalgsmødet kan tydeliggøre, hvilke initiativer udvalget ønsker nærmere undersøgt og beskrevet til den kommende budgetproces for Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget i drøftelsen af de fremlagte data og styringsmæssige initiativer, peger på de udfordringer i specialundervisningen, som udvalget ønsker særligt undersøgt og analyseret inden budgetseminaret i juni. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Udvalget drøftede sagen. Afbud: Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Når et barn i skolen ikke udvikler sig optimalt enten trivselsmæssigt eller fagligt, kan der være brug for særlige indsatser i undervisningen. Indsatser som barnet kan have behov

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 for i kortere eller længere perioder. Når en indsats omfatter mere end 12 lektioner i skolen, svarende til 9 klokketimer, er indsatsen specialundervisning. Specialundervisning gennemføres på barnets lokale folkeskole eller i eksterne tilbud. Det kan være i kommunen, i andre kommuner, i regionale tilbud eller i privat regi. Skolens faglige kompetencecenter følger op på indsatsen overfor børn med særlige behov. Hen over de seneste år er der flere børn i Lejre Kommune, der får specialundervisning og udgifterne til særlige tilbud har været stigende. I Budgetaftalen står om specialundervisning og indsats: Nogle børn har behov for en målrettet indsats i kortere eller længere perioder. Nogle indsatser kan tilrettelægges i skolen, andre må foregå helt eller delvist i særlige forløb/klasser eller skoler f.eks. Firkløverskolen. Aftaleparterne er med budgetaftalen for enige om at sætte fokus på specialundervisningen. Formålet er at undersøge, om tilbuddene er de rette i forhold til børnenes behov og/eller om pengene kan anvendes på andre og bedre måder, herunder også at undersøge om der er den rette balance mellem special- og almentilbuddene og ud fra det princip, at pengene følger opgaven. På mødet fremlægges en intern analyse af forbruget til specialundervisning i perioden og forventningerne til Desuden gennemgås en status på, hvilke tiltag, der arbejdes med i skolerne for, at flere børn med særlige undervisningsbehov kan tilgodeses i folkeskolerne og vore egne specialskoler. Udvalget fik den 25. september 2018 fremlagt en status for initiativer, der tages for, at eleverne får de relevante undervisningstilbud, og at udgifterne til specialundervisning stabiliseres i forhold hertil. En opdatering af notatet fremlægges på udvalgsmødet sammen med en beskrivelse af oplæg til styringsmæssige og kvalitetsudviklende tiltag, der kan bidrage til, at undervisningstilbuddene er de rette i forhold til børnenes behov og/eller, at pengene anvendes bedst i forhold til at børnenes udfordringer. Det er målet, at drøftelsen på udvalgsmødet kan tydeliggøre, hvilke initiativer udvalget ønsker nærmere undersøgt og beskrevet til den kommende budgetproces for Bilag: 1 Åben NOTAT pr om specialundervisning til UBU 2. april 2019.pdf 29708/19 Administrationens vurdering I udarbejdede Center for Børn & Læring en handleplan for, hvordan børnenes behov og de indsatser, der sættes i værk, løbende tilpasses. I de forslag indgår både klart styringsmæssige tiltag og tiltag, der kvalitativt skal udvikle læringsmiljøet i skolen, så børnenes særlige behov i højere grad kan tilgodeses i almenmiljøet. Administrationen vurderer, at det er særdeles relevant at fortsætte den tilpasning og udvikling af specialundervisningstilbuddene, som blev igangsat i skoleårets Administrationen anbefaler på den baggrund den planlagte temadrøftelse, der kan uddybe intentionen i budgetaftalen. Det vil være et godt udgangspunkt for at fortsætte

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 udviklingen af området og en skærpet ressourceopmærksomhed, så vi bruger ressourcerne, så både de enkelte elever og fællesskaber bliver tilgodeset. Handicappolitik Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter nye mål og ændrede modeller for styringen af omkostningerne til specialundervisningen bør Handicaprådet inddrages. Økonomi og finansiering Temadrøftelsen af specialundervisning vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Dagtilbudsprognose P10 19/2957 Åben sag Resumé Lejre Kommune får hvert år udarbejdet en dagtilbudsprognose, som sammenholder kapaciteten med behovet i kommunen. I denne sag fremlægges den netop udarbejdede dagtilbudsprognose for perioden Dagtilbudsprognosen beskriver sammenhængen mellem pasningskapacitet og pasningsbehov for børn i alderen 0 6 år. I prognosen fremgår det, at kapaciteten på kort sigt bliver udfordret i Distrikt Allerslev, særligt i Lejre By. På mødet drøftes prognosen, således at drøftelsen kan danne baggrund for, hvordan Kommunalbestyrelsen i de kommende år kan tilpasse kapaciteten i hele kommunen. Tilpasningen kan komme til at indeholde etablering af flere pladser i nye institutioner eller udvidelse af kapaciteten i eksisterende institutioner. Tilpasningen kan også medføre anlægsplaner, der skal indgå i budgetlægningen for 2020 og fremover. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Udvalget tager dagtilbudsprognosen til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Afbud: Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Lejre Kommune får årligt udarbejdet en befolkningsprognose, som indgår som planlægningsværktøj i budgetlægningen, i planpolitikken, i erhvervspolitikken, i plads- og kapacitetsstyringen mv. I forlængelse af befolkningsprognosen udarbejdes en behovsprognose for dagtilbudsområdet, som sammenholder den besluttede kapacitet på området med den forventede efterspørgsel efter pladser. Der foreligger nu en dagtilbudsprognose for , jf. vedhæftede bilag. Som det fremgår af prognosen forventes behovet for pasning af 0-2 årige at stige fra 530 til 580 børn i perioden. Behovet for pasning af børnehavebørn svinger meget, som følge af at en hel årgang overgår til skole om sommeren. Behovet stiger samlet gennem perioden.

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 15 På udvalgsmødet fremlægges prognosen i sammenhæng med forventningerne til boligudbygning og kapacitetsmuligheder. Bilag: 1 Åben Dagtilbudsprognose Lejre Kommune 25009/19 Administrationens vurdering I flere distrikter er der overtallige børnehavepladser samtidig med, at der er behov for flere pladser til 0 2 årige. Det vil i disse tilfælde, i flere distrikter, være muligt at tilpasse kapaciteten inden for de eksisterende fysiske rammer, ved at børnehavepladser veksles til vuggestuepladser. Som det fremgår af de distriktsopdelte figurer vil der være visse kapacitetsudfordringer tilknyttet den forventede stigning i behovet. Særligt i Allerslev og Osted er der pres på kapaciteten. Dette pres er en konsekvens af boligudbygning i begge områder. I Osted ligger udfordringerne først efter Administrationen har undersøgt muligheden for at udvide kapaciteten i Lejre By, da den del af Distrikt Allerslev allerede inden for det kommende år er særligt udfordret. Skitser til sådanne tilpasninger fremlægges på mødet, således at de kan drøftes og evt. inddrages i de kommende budgetforhandlinger for budget Handicappolitik Der er ikke handicappolitiske konsekvenser af denne indstilling. Økonomi og finansiering Der er ikke særskilt økonomiske konsekvenser af dagtilbudsprognosen.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Forventet Regnskab Ø00 19/11 Åben sag Resumé I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her forventet Regnskab FR-1 viser samlet set, at Lejre Kommune er presset økonomisk i 2019, men med de iværksatte tiltag forventes det, at der vil være budgetoverholdelse. På det skattefinansierede driftsområde forventes et netto merforbrug på 4,2 mio. kr. Merforbruget kan henføres til en stigning på 55 børn på dagtilbudsområdet i forhold til det antal, der er budgetlagt med. Merforbruget på de 4,2 mio. kr. finansieres af ekstraordinære indtægter fra staten i 2019 og Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt, at Lejre Kommune vil få udbetalt ekstra 9,2 mio. kr. årligt de to år som følge af en overgangsordning for udligning vedrørende det aldersbetingede udgiftsbehov. De resterende 5 mio. kr. af ekstraindtægten lægges i kommunekassen. Det forventede merforbrug på 4,2 mio. kr. er udover de 11 mio. kr., som Kommunalbestyrelsen opsamlede og fandt tilsvarende mindreforbrug for i forbindelse med FR-0. Det samlede driftsresultat dækker over, at hovedparten af bevillingsområderne forventer budgetoverholdelse eller et mindreforbrug, men der er også et antal bevillinger, som har væsentlige udfordringer. Udover den demografiske udfordring på dagtilbudsområdet, er særligt beskæftigelsesområdet og de specialiserede socialområder økonomisk presset. Af tabellen nedenfor fremgår hvilke bevillinger, der forventes at have merforbrug, og hvordan dette merforbrug foreslås finansieret: Tabel 1: Udfordrede bevillinger og bevillinger med mindreforbrug som kan skabe finansiering, FR Udfordringer FR (Mio. kr.) + = merforbrug / - = henlæggelse 1) Demografi Flere børn på dagtilbudsområde 4,2 Ekstra ordinært aldersbetingede tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet -4,2 Demografi i alt 0,0 2) Arbejdsmarkedsområdet Førtidspension 5,0 Sygedagpenge 3,0 Forsørgelsesydelser -4,6 Flygtninge -3,1 Arbejdsmarkedsområdet i alt 0,3 3) Specialiserede Børneområde 8,7 Voksenområde 10,1

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 Udfordringer FR-1 Specialiserede områder i alt 18,8 4) Forslag til finansiering Opsamling FR-0-11,0 Forsikringer og vikarpuljer -3,1 Administration og IT -2,0 Øvrige områder hvor der udvises forbrugstilbageholdenhed (netto) -3,0 Finansiering i alt -19, (Mio. kr.) + = merforbrug / - = henlæggelse Balance 0,0 Der gøres opmærksom på, at det endvidere er en forudsætning, at de besluttede effektiviseringer på områderne: Specialiserede børn og unge (-5,7 mio. kr.) Specialiserede voksne (-3,5 mio. kr.) Effektiv ejendomsdrift (-3,1 mio.kr.) Besparelser administrative vakancer (-2,5 mio. kr.) svarende til i alt -14,8 mio. kr. gennemføres fuldt ud, da det ellers vil ændre på resultatet ovenfor. Det er administrationens vurdering, at dette samlet er muligt. De angivne finansieringskilder kan realiseres uden konsekvenser for det politisk besluttede serviceniveau. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 35,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget 2019, svarende til udgifter på 69,3 mio. kr. I budget 2019 er der afsat et anlægsbudget på 116,2 mio. kr. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes 2. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer = netto 0 kr.) jf. bilag 2 godkendes 3. at tillægsbevillinger på netto -4,3 mio. kr. jf. bilag 3 godkendes 4. at bevillingerne Grønne arealer, Vejvedligeholdelse og Vintervedligeholdelse sammenlægges under bevillingen Materielgården 5. at bevillingen Bestillerfunktion ændrer navn til Hjemmepleje, visiterede indsatser Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Indstillingerne anbefales.

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingerne anbefales. Udvalget vil følge udviklingen på det specialiserede børneområde tæt, herunder særligt udviklingen i stigende gennemsnitspriser. Afbud: Lotte Greve (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den Udvalget anbefaler indstillingerne for udvalgets budgetramme. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Udvalget anbefaler indstillingerne for udvalgets budgetrammer. Sagsfremstilling Forventet Regnskab (FR-1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet. FR-1 omfatter alle kommunens udgiftstyper, såvel drifts- og anlægsudgifter som indtægter, renter og lån. I vurderingen fra de enkelte områder indgår overførsler fra 2018 til Hovedresultaterne i forventet regnskab Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 28. februar 2019, og det korrigerede budget pr. 28. februar 2019, hvor beslutninger i Kommunalbestyrelsen den 26. marts ikke indgår. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr. 28. februar 2019 Oprindeligt Korrigeret FV. RG Resultatopgørelse (mio. kr.) budget (a) budget ( b) FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Indtægter , , ,2-9,2-9,2 Skattefinansierede nettodriftsudgifter 1.545, , ,6 4,3 4,2 Brugerfinansierede udgifter -0,8-0,8-0,2 0,6 0,6 Anlægsudgifter 105,0 116,2 69,3-35,7-47,0 Optagne lån -8,3-15,2-8,9-0,7 6,3 Renter 9,6 9,6 9,5-0,1-0,1 Afdrag på lån 29,4 29,5 29,5 0,1 0,0

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 Resultatopgørelse (mio. kr.) Oprindeligt budget (a) Korrigeret budget ( b) FV. RG FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Balanceforskydninger -11,9-11,9 2,2 14,0 14,0 Udgifter i alt 1.668, , ,9-17,4-22,0 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 10,3 14,8-16,3-26,6-31,1 Hovedresultaterne i forventet Regnskab er: De skattefinansierede nettodriftsudgifter viser et merforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Forsyningsområdet viser merudgifter på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Der forventes gennemført anlægsprojekter for 69,3 mio. kr., svarende til 35,7 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget 2019 Lånoptag viser merindtægter på 0,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med energiprojekter Et forventet likviditetsoverskud (kasseforbedring) på 16,3 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 2, nedenfor. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr. 28. februar 2019 i mio. kr. Opr. Korr. FV. RG Budget budget Resultatopgørelse (mio. kr.) Driftsindtægter FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Skat/tilskud udligning , , ,2-9,2-9,2 Nettodriftsudgifter 1.544, , ,4 4,9 4,8 Heraf skattefinansieret 1.545, , ,6 4,3 4,2 Heraf brugerfinansieret -0,8-0,8-0,2 0,6 0,6 ØKONOMIUDVALG 197,6 200,1 184,1-13,5-16,0 POLITISK ORGANISATION 8,0 8,0 8,2 0,2 0,2 ADMINISTRATIV ORGANISATION 158,7 156,4 155,4-3,3-1,0 UDLEJNING M.V. -15,0-15,6-15,7-0,7-0,1 BEREDSKAB 6,0 6,1 6,1 0,1 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 21,4 23,1 22,1 0,7-1,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 17,7 15,8 12,7-5,0-3,1 GEBYRER -0,8-0,8-0,8 0,0 0,0 PULJER TIL SPAREMÅL 1,7 7,2-3,8-5,4-11,0

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 20 Resultatopgørelse (mio. kr.) Opr. Budget Korr. budget FV. RG FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 29,8 30,9 30,4 0,5-0,5 KULTUR & FRITID 29,8 30,9 30,4 0,5-0,5 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 470,1 470,1 481,5 11,4 11,4 SKOLETILBUD 281,0 281,9 281,0 0,0-0,9 BØRN, UNGE OG FAMILIE 78,0 77,1 86,1 8,2 9,1 DAGTILBUD 111,1 111,2 114,4 3,2 3,2 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 107,2 105,2 105,1-2,1-0,1 BYG & MILJØ 4,6 4,6 4,1-0,5-0,5 VEJE & TRAFIK 55,1 53,8 53,6-1,5-0,2 FORSYNINGSVIRKSOMHED -0,8-0,8-0,2 0,6 0,6 EJENDOMSDRIFT 48,3 47,6 47,6-0,7 0,0 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 168,0 168,0 163,2-4,8-4,8 JOBCENTER 168,0 168,0 163,2-4,8-4,8 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 569,7 568,2 583,1 13,4 14,8 VELFÆRD & OMSORG 348,7 347,2 347,1-1,6-0,1 SOCIALE TILBUD 131,5 131,5 141,6 10,1 10,1 DIVERSE YDELSER MV. 89,5 89,5 94,3 4,8 4,8 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 2,1 2,1 2,1 0,0 0,0 ERHVERV & TURISME 2,1 2,1 2,1 0,0 0,0 Anlægsudgifter 105,0 116,2 69,3-35,7-47,0 Optagne lån -8,3-15,2-8,9-0,7 6,3 Renter 9,6 9,6 9,5-0,1-0,1 Afdrag på lån 29,4 29,5 29,5 0,1 0,0 Balanceforskydninger -11,9-11,9 2,2 14,0 14,0 Udgifter i alt 1.668, , ,9-17,4-22,0 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (- ) 10,3 14,8-16,3-26,6-31,1 A) Indtægter Indtægterne fra skatter og tilskud forudsættes og forventes at ende 9,2 mio. kr. bedre end det budgetlagte.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Baggrunden er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt, at Lejre Kommune i 2019 og 2020 vil få udbetalt ekstra 9,2 mio. kr. Tilskuddet er en overgangsordning i 2019 og 2020 i forhold til udligning vedrørende aldersbetinget udgiftsbehov. B) Drift Driftsvirksomheden viser et merforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 0,6 mio. kr. i forhold til forsyningsområdet (Renovation og Rottebekæmpelse) I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget Tillægsbevilling Godkendt Mio. kr. af KB den: Oprindeligt vedtaget budget ,3 Lånoptagelse, red. Energibevilling ,2 FR , støtte Futureland ,3 Korrigeret budget 1.545,4 De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsniveau er på hhv. det specialiserede børne- og voksenområde. Væsentligste merforbrug omfatter: Det specialiserede børneområde (8,7 mio. kr.) Det specialiserede voksenområde (10,1 mio. kr.) Dagtilbud flere børn (4,2 mio. kr.) Førtidspension (5,0 mio. kr.) Sygedagpenge (3,0 mio. kr.) Det specialiserede børneområde Merforbruget kan hovedsageligt henføres til forebyggelsesområdet. Konkret er det især familiebehandling, skoledagbehandling, aflastningsordninger og støttekontaktperson, som foranlediger merforbruget: Familiebehandling/skoledagbehandling: Forbrugsoverskridelse er samlet på 6,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Aflastningsordninger: Forbrugsoverskridelse er samlet på 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Støttekontaktperson: Forbrugsoverskridelse er samlet på 1,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Generelt bruger Lejre Kommune forholdsvist meget på forebyggelse i forhold til andre kommuner. I regnskab 2017 brugte Lejre Kommune 46,6 % på forebyggelse, hvilket var det 12. højeste niveau blandt landets kommuner. Endvidere er der merudgifter vedr. tabt arbejdsfortjeneste på 1,6 mio. kr., hvilket skyldes dels en stigning i antallet på 5-6 personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste og også en stigning i gennemsnitsudgiften. Anbringelsesområdet er ligeledes udfordret, idet der ikke er råderum til nye anbringelser i Det specialiserede voksenområde Merforbruget skyldes hovedsagligt, at der kommer flere borgere med behov for botilbud og støtte. Merudgiften er på ca. 7,3 mio. kr. I januar 2017 var der 108 personer i botilbud, mens det forventes, at der ved udgangen af 2019 er 131 personer i botilbud. Stigningen ses særligt i aldersgruppen årige,

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 mens der ikke i aldersgruppen af +51 årige sker nogen afgang. I forhold til gennemsnitspriser er der endvidere en væsentlig stigning for aldersgruppen årige, som i 2019 er den dyreste aldersgruppe. Derudover er der merudgifter på 2,8 mio. kr. i forhold til STU - særlig ungdomsuddannelse. Dagtilbud Den netop udarbejdede dagtilbudsprognose viser, at der i 2019 skal passes 55 flere børn i Lejre Kommune i 2019 end den prognose, der lå til grund for budget Med en gennemsnitspris på kr. for 0-2 årige og kr. for 3-5 årige giver det et forventet merforbrug på 4,6 mio. kr. Modsat kommer der merindtægter i forhold til forældrebetaling på 0,6 mio. kr. Derudover forventes en merudgift på 0,2 mio. kr. til fripladser, søskendetilskud m.v. Førtidspension Merforbruget skyldes, antallet af helårspersoner er steget med 41. Det har på området været vanskeligt at estimere effekterne af tilbagetrækningsreformen. Derudover har bevilling af førtidspensioner ændret sig til, at flere får tilkendt først på året, hvor det tidligere har været koncentreret til perioden efter sommerferien. Sygedagpenge Der ses en landstendens, hvor højkonjunkturen er slået igennem. Det betyder, at andelen af befolkning i arbejde også af dem med særlige udfordringer er blevet højere. Målgruppen er således blevet større, og der ses en stigning i antal af sygemeldinger. Merforbruget skyldes, at antallet af helårspersoner er øget med 12 med en effekt på 1,2 mio.kr. Derudover er gennemsnitsudgiften øget med en effekt på ca. 1,8 mio.kr. Forbrugsudviklingen fra januar til februar 2019 svarer til niveauet i 2018, og der er således fortsat mulighed for at udelade at igangsætte nye aktiviteter. C) Anlæg På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 69,3 mio. kr. Dette svarer til 47,0 mio. kr. mindre end det oprindeligt vedtagne anlægsbudget for De væsentligste anlægsprojekter, der er besluttet gennemførelse i 2019 er: Vedligeholdelse kommunale ejendomme (18,6) Allerslev kompleks (18,1 mio. kr.) Den Grønne kile og Lærkereden (13,9 mio. kr.) Asfalt og broer (9,3 mio. kr.) Trafiksikkerhed, cykel- og gangsti (5,5 mio. kr.) Kunstgræsbane i Osted (2,4 mio. kr.) H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 2019 vil der være et forventet likviditetsoverskud (kasseforbedring) på knap 14 mio. kr. i Nedenstående graf viser udvikling i Lejre Kommunes likviditet fra 2017 til ultimo februar måned 2019 samt prognose frem til 2022.

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Likviditet efter kassekreditregel FR-1 prognose MÅL Bilag: 1 Åben Bilag 1 -Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og 23577/19 politikområder 2 Åben Bilag 2 - Administrative budgetkorrektioner (omplaceringer).pdf 25271/19 3 Åben Bilag 4 -Anlægsopfølgning pr /19 4 Åben Bilag 3 - tillægsbevillinger 26446/19 Administrationens vurdering En række af Lejre Kommunes 114 bevillinger er økonomisk udfordret. Det vil derfor også i resten af 2019 handle om at følge den styringsmæssige kurs, der er lagt i de seneste år med fokus på budgetoverholdelse gennem tæt månedlig opfølgning og gennemførelse af konkrete tiltag, når der konstateres budgetafvigelser eller risiko for det. Budgetoverholdelse i 2019 vil kræve en særlig indsats og en tæt styring, og det vil være nødvendigt med forbrugstilbageholdenhed generelt på alle områder sammen med en række reduktioner på nogle områder. Handicappolitik Denne sag har ingen handicappolitisk konsekvens.

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Økonomi og finansiering Jf. sagsfremstillingen.

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Intet under punktet. Afbud: Lotte Greve (V)

28 Til samtlige kommunalbestyrelser og folkeskoler Departementet Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Udmelding af rammeforsøg: Frihedsforsøg for folkeskolen Undervisningsministeriet inviterer hermed kommuner og folkeskoler til at deltage i et rammeforsøg om øget frihed til folkeskoler. 4. marts 2019 Sagsnr.:19/02859 De deltagende folkeskoler gives med forsøget størst mulig frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med skolens prioriteringer, ønsker og behov. Det er hensigten, at forsøget skal bidrage med ny viden om, hvordan øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. Konkret gives der med forsøget mulighed for at søge om fravigelse fra en række statslige regler for folkeskolen, herunder blandt andet reglerne om åben skole, 45 minutters bevægelse, understøttende undervisning og elevplaner. For en nærmere beskrivelse af, hvilke statslige regler i folkeskoleloven der kan søges om fravigelse fra, henvises til vedlagte ansøgningsskema og tilhørende ansøgningsvejledning. Det bemærkes, at der kan ansøges bredt, selvom der ikke nødvendigvis fra forsøgets start eller senere vil blive gjort brug af alle de muligheder for fravigelse af loven, der ansøges om. Udvælgelseskriterier I forbindelse med Undervisningsministeriets udvælgelse af deltagende skoler til rammeforsøget vil der blive lagt særlig vægt på, i hvor høj grad folkeskolen som en del af forsøget også gives frihed fra kommunal side. Det gælder både mulighederne for, at kommunalbestyrelsen, inden for rammerne af gældende lovgivning, delegerer beslutninger til skoleledelsen eller skolebestyrelsen, og mulighederne for at fritage skolen fra en række fælleskommunale politikker. I det vedlagte ansøgningsskema kan udfyldes, hvilke kommunale frihedsgrader kommunalbestyrelsen og skolen er enige om at give skolen som en del af forsøget.

29 Udover ovennævnte kriterie vil Undervisningsministeriet desuden lægge vægt på følgende kriterier i udvælgelsen: Geografisk spredning. Hvorvidt og i hvilket omfang den pædagogiske og faglige begrundelse for forsøget indeholder: en beskrivelse af det overordnede formål med forsøget en begrundelse for deltagelse i rammeforsøget, herunder de pædagogiske formål, forventede resultater og konkrete begrundelser for de ønskede fravigelser. Volumen og ambitionsniveau for forsøget. Der kan deltage op til 75 skoler i rammeforsøget. Vilkår for deltagelse Der gælder følgende vilkår for deltagelse i rammeforsøget: Forsøgsgodkendelse gives med start fra skoleåret 2019/20. Forsøget løber frem til og med udløbet af skoleåret 2022/23. Forsøget kan omfatte hele skoler, hele klassetrin, flere klasser eller en enkelt klasse. Skolerne skal fortsat leve op til folkeskolelovens øvrige bestemmelser, som der ikke konkret gives tilladelse til at fravige. Det skal sikres, at elever på forsøgsskoler vil kunne overgå til undervisning i folkeskolen efter gældende regler efter forsøgsperiodens ophør. Det er en betingelse for deltagelse i forsøget, at de deltagende skoler forpligter sig til at deltage i en erfaringsopsamling efter 3 år. Det indebærer, at skolen skal udpege en projektleder for forsøget, der samler skolens materialer om forsøget, og som kan interviewes om forsøgets forløb. Det er desuden et krav, at skoleledere, undervisende personale, forældre og bestyrelser eventuelt deltager i spørgeskemaundersøgelse og stiller sig til rådighed for casebesøg af 1-2 dages varighed. Initiativet til at deltage i forsøget kan være taget af både skolebestyrelsen, skoleledelsen og den kommunale forvaltning. Ansøgningen skal under alle omstændigheder ske efter aftale med den kommunale forvaltning. Den kommunale forvaltning indsender endvidere ansøgning i alle tilfælde. Der skal forinden have været en bred inddragelse af forældre, elever og lærere på skolen. Forsøgsansøgningen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen. Ansøgninger kan indsendes med forbehold for kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse. Denne godkendelse skal dog foreligge, inden ministeriet endeligt kan godkende forsøgsansøgningen. Det er en forudsætning for deltagelse i forsøget, at de midler, der eventuelt måtte frigøres som led i forsøget, bliver på den enkelte forsøgsskole. Indsendelse af ansøgning 2

30 Ministeriet skal have modtaget ansøgningen senest fredag den 10. maj Ansøgningen skal sendes til Hvis der er spørgsmål til rammeforsøget, kan de rettes til Christian Eriksen tlf ) eller Mads Viskum tlf ) i Kontor for Grundskole og Tværgående Tilsyn, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der vedlægges følgende som bilag til dette brev: Ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema Inspiration til den lokale ansøgningsproces Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Kontor for Grundskole og Tværgående Tilsyn Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 3

31 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: marts 2019 Sagsnr.: 19/02859 De deltagende folkeskoler gives med forsøget størst mulig frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med skolens prioriteringer, ønsker og behov. Det er hensigten, at forsøget skal bidrage med ny viden om, hvordan plads til øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. 1. Formål Den overordnede vision for skolens deltagelse i forsøget beskrives her. Der kan blandt andet lægges vægt på følgende: Hvad er baggrunden for, at skolen ønsker at deltage? Hvad er visionen for skolens deltagelse i forsøget? Det kunne eksempelvis være en vision om, at den pædagogiske udvikling på skolen i højere grad skal vokse nedefra. At skolen i højere grad skal organiseres i selvstyrende teams som en del af et ønske om en højere grad af selvstyring på skolen. Og hvordan deltagelsen i rammeforsøget evt. kan skabe rammerne for udfyldelsen af denne vision. Det kunne også være en vision om, at skolebestyrelsen med deltagelsen i rammeforsøget kommer til at spille en mere central rolle i udviklingen af skolen organisatorisk såvel som pædagogisk. Det tilrådes, at skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab udarbejder beskrivelsen af visionen til ansøgningen, således at der er tale om en fælles vision for deltagelse i forsøget. Kommunalbestyrelsens godkendelse er en forudsætning for deltagelse, og det tilrådes, at skolen tidligt i processen iværksætter en dialog om forsøgsansøgningen med den kommunale forvaltning. Ansøgningen skal indsendes til ministeriet af den kommunale forvaltning.

32 Det er en forudsætning for deltagelse i forsøget, at de midler, der eventuelt måtte frigøres som led i forsøget, bliver på den enkelte forsøgsskole. 2. Statslige frihedsgrader Her fremgår de statslige regler, der med deltagelse i forsøget kan ansøges om at fravige. Det bemærkes, at der kan ansøges bredt på mange af nedenstående områder, selvom der ikke nødvendigvis fra forsøgets start eller senere vil blive gjort brug af alle de muligheder for fravigelse af loven, der ansøges om. Listen i ansøgningsskemaets punkt 2 er udtømmende. Der kan således kun ansøges om fravigelse fra de statslige regler i folkeskoleloven, der fremgår i ansøgningsskemaet. I det følgende er de konkrete regler, der kan fraviges, nærmere beskrevet, jf. punkterne i ansøgningsskemaet. 2.1 Forsøg med fravigelse af kravet til skolerne om åben skole, jf. 3, stk. 4 og 5. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at søge at indgå samarbejder med foreninger, erhvervsliv mv. Skolen vil dermed kunne koncentrere sig om andre indsatser, hvor der er mere behov, eller skolen vil kunne gennemføre sit samarbejde med omverdenen på uforpligtende ad hoc-basis. 2.2 Forsøg med fravigelse af kravet om gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen, jf. 15, stk. 1. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at gennemføre daglig motion for eleverne, fx med henblik på at få mere tid og ressourcer til at koncentrere sig om fx læsning, hvis der er konstateret et behov for det på skolen. Det bemærkes, at en fravigelse af dette krav ikke betyder en fravigelse af kravet om undervisning i idræt på alle klassetrin, jf. folkeskolelovens Forsøg med fravigelse af kravet om etablering af lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, jf. 15, stk. 2. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at etablere et konkret tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for eleverne, men i stedet kan fokusere på andre indsatser til styrkelse af elevernes faglighed og faglige progression, fx ved flere timer og mere undervisning i fagene. 2.4 Forsøg med fravigelse af kravet om understøttende undervisning, jf. 16 a. 2

33 En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen kan tilrettelægge sin indsats til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel anderledes end ved hjælp af understøttende undervisning. Fx indsatser vedrørende trivsel eller sociale kompetencer. Tiden vil også kunne anvendes til mere undervisning i fagene. En fravigelse af kravet medfører ikke, at skolen er forpligtet til at anvende tiden fra understøttende undervisning til anden undervisning. 2.5 Forsøg med fravigelse af kravet om elevplan, jf. 13 b. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen kan tilrettelægge sin evalueringsindsats over for den enkelte elev anderledes og mere fleksibelt end efter de rammer, der gælder for den nuværende elevplan. Skolen skal fortsat evaluere alle elever, men kan vælge at sætte et andet evalueringsværktøj i stedet, f.eks. jævnlig mundtlig feedback. Folkeskolelovens 13 skal dog stadig overholdes. 2.6 Forsøg med fravigelse af det samlede minimumstimetal for fagene for hvert klassetrin og i dansk, matematik og historie, jf. 16. Der er mulighed for at fravige krav til undervisningstidens samlede varighed og dermed mulighed for at give eleverne en kortere eller længere skoledag, jf. 14 b. Undervisningen skal fortsat følge de bindende kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål for fagene, hvorfor antallet af undervisningstimer i fagene og undervisningstidens samlede varighed skal afstemmes i forhold hertil. 2.7 Forsøg med klassestørrelser (fravigelse af klasseloftet), jf. 17 og 25, stk. 1. Mulighed for at fravige kravet om, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28, fx hvis der kombineret med øget holddannelse eller andre tiltag er pædagogiske begrundelser for større klassestørrelser. 2.8 Forsøg med i videre omfang at undervise eleverne i hold, jf. 25 a. En fravigelse af kravet vil betyde friere muligheder for at organisere skolens undervisning i hold, end de gældende regler giver mulighed for, fx som led i et ønske om mere holdundervisning på klassetrin af hensyn til større grad af undervisningsdifferentiering eller andre pædagogiske hensyn. Det bærende princip om den udelte enhedsskole skal dog overholdes, således at eleverne ikke opdeles efter fx evner eller social baggrund. 3

34 2.9, 2.10 og Forsøg med, at skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab kan træffe beslutning om antallet af skoledage, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og rammer for klassedannelsen. Det er beslutninger, der efter loven skal træffes af kommunalbestyrelsen, jf. 40, stk. 2, nr. 5. En fravigelse af kravet vil betyde, at kommunalbestyrelsen overlader beslutningskompetencen på en række områder til skolen selv, der dermed, fx af hensyn til særlige lokale forhold eller pædagogiske hensyn, kan træffe lokale beslutninger Forsøg med, at skolen selv kan beslutte at tilbyde undervisning på andre klassetrin end det, der følger af folkeskoleloven modsat i dag, hvor kompetencen ligger hos kommunalbestyrelsen, jf. 40, stk. 2, nr. 5. Skolen vil således kunne beslutte, at der gives undervisning på både senere og tidligere klassetrin end det, som loven foreskriver, således at der f.eks. kan tilbydes tysk fra 1. klasse, eller musik efter 6. klasse mv., jf. 5, stk. 2. Skolen vil fortsat skulle følge reglen om, at den undervisning, der måtte blive givet på et andet klassetrin end det, der følger af loven, ikke kan træde i stedet for denne undervisning, der skal gives efter loven. Der er således tale om et supplement til den undervisning, der skal gives efter loven. Ovenstående regler ad pkt er gengivet efter gældende ret, men der vil i sagens natur blive tale om fravigelse af de regler, som vil være gældende fra skoleåret 2019/2020. Vedtages den lovgivning, som den politiske aftale om justering af folkeskolen af 30. januar 2019 fordrer, vil der således blive tale om fravigelse af regler som følge af denne politiske aftale. Ministeriet vil i så fald orientere ansøgerne nærmere herom. 3. Kommunale frihedsgrader Her fremgår de kommunale frihedsgrader, som skolen og kommunalbestyrelsen i forbindelse med skolens deltagelse i rammeforsøget er enige om at give skolen. Der er således ikke tale om fravigelser fra gældende lovgivning, hvorfor frihedsgraderne forudsætter enighed mellem skolen og kommunalbestyrelsen herom. Listen i ansøgningsskemaets punkt 3 er ikke udtømmende. Der er derfor i en række af felterne mulighed for at indsætte en nærmere beskrivelse af, hvilke kommunale beslutninger, bindinger eller politikker, som skolen og kommunalbestyrelsen er enige om at give skolen frihed fra som en del af forsøget. Ved Undervisningsministeriets udvælgelse af deltagere til rammeforsøget vil der blive lagt særlig vægt på omfanget af kommunale frihedsgrader som en del af forsøget. 4

35 De kommunale frihedsgrader er fordelt i en række kategorier, jf. ansøgningsskemaet, som uddybes i det følgende. 3.1 Her fremgår en række eksempler på områder, hvor kommunalbestyrelsen allerede i dag kan uddelegere beslutninger til skoleledelsen eller skolebestyrelsen på den enkelte skole. Det gælder for eksempel beslutninger om ansættelse og afskedigelse af lærere og pædagoger, hvor skoleledelsen (inden for de gældende overenskomstrettigheder) kan få mulighed for en styrket ledelseskraft ved at træffe disse beslutninger lokalt. Ligeså er det en mulighed inden for gældende lovgivning, at skoleledelsen selv kan træffe beslutning om, at et barns skolestart enten sker før eller senere end det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Til højre for feltet Eventuelt andet kan evt. øvrige områder, hvor der delegeres inden for folkeskoleloven, beskrives, forudsat de indgår som en del af forsøget. 3.2 Her kan beskrives områder i medfør af anden lovgivning end folkeskoleloven, der delegeres fra kommunalbestyrelsen til skoleledelsen eller skolebestyrelsen. Der skal være tale om områder, hvor der inden for gældende lovgivning er mulighed for delegation. 3.3 Her fremgår en række eksempler på områder, hvor skolen kan være bundet af fælleskommunale politikker, beslutninger, administrative fællesskaber mv. Her skal udfyldes hvilke kommunale beslutninger/politikker, skolen fritages fra at følge som en del af skolens deltagelse i rammeforsøget. Der kan fx være tale om en kommunal beslutning om anvendelse af en konkret digital læringsplatform, herunder i hvilken detaljeringsgrad læreren skal anvende læringsplatformen som en del af planlægningen af undervisningen og evaluering af eleverne. Ligeså kan der være tale om en kommunal beslutning om valg af undervisningsmetoder som fx læringsmålsstyret undervisning, hvor der i stedet for i højere grad lægges op til, at dette valg træffes af den enkelte lærer. Endelig kan skolen som en del af forsøget fritages fra kommunale politikker om systemer mv. til brug for fx personale- og lønadministration, aflæggelse af regnskab mv. Til højre for feltet Eventuelt andet kan evt. øvrige områder, skolen gives kommunal frihed fra, beskrives nærmere. 5

36 4. Begrundelse for at deltage i forsøg Udover omfanget af kommunale frihedsgrader vil der i forbindelse med udvælgelsen af deltagere til rammeforsøget også blive lagt vægt på, i hvilken grad der angives en pædagogisk og faglig begrundelse for deltagelse i forsøget med fokus på elevernes læring og trivsel. Det er i den forbindelse et krav, at skolen i ansøgningen specifikt begrunder samtlige de ønskede fravigelser fra statslige regler. Herunder at det fremgår, hvordan skolen vil arbejde for fortsat at leve op til folkeskolens og fagenes formål. Skolens forventede resultater af forsøget bedes ligeledes beskrevet her. 5. Praktiske oplysninger Alle felter bedes udfyldt, herunder både skolelederens og skolebestyrelsesformandens underskrift. Felterne om hhv. inddragelse af personale, forældre og elever er en forudsætning for deltagelse i rammeforsøget. Dette kan fx ske gennem drøftelser i MED-udvalg, elevråd og skolebestyrelsen. Ligeledes er kommunalbestyrelsens godkendelse en forudsætning for, at skolen kan godkendes til at deltage i rammeforsøget. Generelt om rammeforsøg Efter folkeskolelovens 55, stk. 1, kan undervisningsministeren som led i tidsbegrænsede forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde godkende fravigelser af folkeskolens regler. Det gælder dog ikke lovens kapitel 1 (folkeskolens formål og kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen) og kapitel 4 (om lærer- og pædagogkvalifikationer). Ministeriet kan etablere et rammeforsøg, som kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner kan ansøge om at deltage i. Ministeriet fastlægger det nærmere formål med, rammer for og krav til deltagelse i forsøget. 6

37 Tag ud i landet på dannelsesrejse med dine 4. klasser

38 KÆRE LÆRERE FOR 4. KLASSE! Tag dine 4. klasser med på opdagelse rundt i Danmark i løbet af skoleåret 19/20 med Kend dit land. Kend dit land er en dannelsesrejse i miniformat, hvor I, sammen med jeres elever, tager på en opdagelsesrejse over to dage. På rejsen kommer jeres elever ud og møder egne af landet, de måske ikke har besøgt før og oplever Danmarks mangfoldige natur, kultur og historie. Turen foregår i bus, så I nemt kan komme fra sted til sted. Til at understøtte jeres arbejde med turen i undervisningen er der udviklet et undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i at eleverne er på opdagelsesrejse for at lære deres land at kende. Har I lyst at komme med på opdagelse? Så læs med på de næste sider... Kend dit land Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Børne- og Socialministeriet

39 FAKTA OM KEND DIT LAND Kend dit land er skabt af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Børne- og Socialministeriet. Formålet med Kend dit land er at give landets 4. klasseselever oplevelser med kultur, natur og historie, som de kan tage med sig videre i livet, og som kan lære dem deres land bedre at kende. I 2018 blev der gennemført et pilotprojekt, hvor elever fra 151 skoler i ni kommuner var afsted. Det var smukt og spændende at se den danske kultur. Filuca, 4. klasse, deltager i pilotprojektet 2018 Regeringen støtter en Kend dit land-tur med op til 50% af udgifterne (op til kr. per elev). Læs mere om ansøgning på kendditland.dk Det var en oplevelse, jeg ikke kommer til at glemme. Julie, 4. klasse, deltager i pilotprojektet 2018

40 DET BESTÅR EN KEND DIT LAND-TUR AF En Kend dit land-tur foregår over to dage, hvor I bevæger jer ud af jeres lokalområde. Derfor er der en overnatning med i turen. I skal sætte turen sammen med afsæt i en af de foreslåede ture i Turkataloget. Hver tur har en række forslag til besøgssteder rundt omkring i landet. På jeres tur skal I besøge et til to steder per dag. Turkataloget er tilgængeligt fra 21. februar 2019 på kendditland.dk. Turen foregår i bus, så I ikke skal bekymre jer om transport undervejs. Der er udviklet et undervisningsmateriale med fokus på forberedelse, aktiviteter undervejs og efterbearbejdning af turen. Materialet indeholder både sociale og mere undervisningsnære aktiviteter. Klasser, der har elever med særlige behov, kan få dispensation til at tage på en endagstur.

41 EN KEND DIT LAND-TUR En Kend dit land-tur kan skræddersys med udganspunkt i jeres ønsker. Turen kan gå fra øst til vest, fra syd til nord eller omvendt, men udgangspunktet er, at I kommer et godt stykke hjemmefra. Dag 1: Vadehavscentret, Ribe Sådan kan en tur se ud ØST - VEST Dag 1 Undervisningsforløb på Vadehavscentret, Ribe Aktiviter på Nyborg Slot, Nyborg Dag 2 Besøg på Nationalmuseet, København Dag 2: Nationalmuseet, København Dag 1: Nyborg Slot

42 UNDERVISNINGSMATERIALET Der er udviklet et fysisk undervisningsmateriale, hvor I selv kan vælge aktiviteter til og fra. Materialet bliver sendt til skolen forud for jeres tur. Logbogen er elevernes personlige bog til indsamling af oplevelser og refleksion over turen. Den indeholder opgaver, der knytter sig til besøgsstederne, samt mere personlige noter og sociale aktiviteter. Med den følger en blyant og en badge. Desuden får elever og forældre et brev om turen. I lærervejledningen finder I forslag til forberedelse, gennemgang og forklaringer af opgaver, som eleverne kan løse i logbogen. Her er også forslag til, hvordan jeres elever kan arbejde med at præsentere og formidle deres oplevelser med Kend dit land. Til dette er der udviklet en pakke med digitale versioner af alle de grafikker, danmarkskort m.v., som eleverne møder i undervisninsgmaterialet. På kendditland.dk kan I allerede nu se materialet i digitale versioner.

43 Kend dit land er et gennemarbejdet og veltilrettelagt projekt, der ikke bare er overstået på et par dage, men lever videre og giver stof til undervisningen og samtalen i klassen, lang tid efter turen er overstået. Lene, lærer på Søndervangskolen I lærervejledningen, der kan findes på kendditland.dk, kan I læse mere om, hvordan turen med Kend dit land kan understøtte folkeskolens formål og elevernes sproglige og alsidige udvikling.

44 SÅDAN KOMMER I AFSTED: På de næste sider kan I læse mere om, hvad I skal gøre for at komme afsted. Projektet skal løftes i et samarbejde mellem kommunen og kommunens skoler. Derfor er der, på de næste sider, en guide til, hvad skolelærere, skoleledere og skolecheferne hos kommunen skal gøre, for at skolen kan komme med. Ansøgningen for samtlige skoler i kommunen, der ønsker at komme afsted, skal sendes samlet af kommunen til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 15. april Når børnene kommer ud og oplever, får de en større forståelse for de ting, der ellers kan virke uhåndgribelige, når de sidder i en undervisningssituation. Katrine, lærer Rønnebækskolen Kend dit land-sekretariatet Hvis du har spørgsmål, kan vi træffes på mail: kdl@slks.dk eller på tlf: man - ons: kl I kan læse mere om ansøgningskriterier m.m. på kendditland.dk God tur!

45 TIL SKOLELÆREREN - sådan kommer I afsted TIL SKOLELEDEREN - sådan kommer I afsted 1. Kig i kataloget over mulige ture på kendditland.dk/turkatalog, og se om det er noget for dig og din 4. klasse 2. Snak med din skoleleder om den videre ansøgningsproces. 3. Find ud af, hvilken tur, I er interesserede i, og vælg besøgsstederne. (Påtænkte ture og budgetoverslag skal vedlægges ansøgningen.) 4. Ansøgningen udarbejdes - enten på skolen eller hos kommunen. 5. Kommunen sender en fælles ansøgning på vegne af alle de af kommunens skoler, der ønsker at være med. Ansøgningfrist den 15. april Kontaktpersonen på ansøgningen får svar den 15. maj Hvis I bliver udtaget: I skal blive enige om, hvem (skole eller kommune) der står for at booke besøg hos besøgsstederne, bus, overnatning m.v. 1. Sørg for, at dine lærere for de kommende 4.klasser ved, at de har mulighed for at komme med på rejse med Kend dit land. 2. Hvis I har lyst til at være med, så kontakt Skoleforvaltningen, og tilkendegiv din skoles interesse. 3. Ansøgningen skal udarbejdes enten på skolen eller hos kommunen. Aftal, hvem der er ansvarlig for dette. 4. Kommunen sender en fælles ansøgning på vegne af de af kommunens skoler, der ønsker at være med til Slots- og Kulturstyrelsen. Ansøgningfrist den 15. april Kontaktpersonen på ansøgningen får svar den 15. maj Hvis I bliver udtaget: I skal blive enige om, hvem (skole eller kommune) der står for at booke besøg hos besøgsstederne, bus, overnatning m.v.

46 TIL SKOLECHEFEN I KOMMUNEN - sådan kommer I afsted 1. Start dialog med skolelederne i din kommune om, om I vil være med. 2. Der træffes beslutning om, hvorvidt kommunen vil sende en ansøgning Læs mere om ansøgningskriterier m.v. på kendditland.dk 3. Vælg en medarbejder i forvaltningen, der skal stå for at samle alle de interesserede kommende 4. klasser/skoler i en ansøgning og kommunikere med skolerne. 4. Kommunen sender en fælles ansøgning på vegne af de af kommunens skoler, der ønsker at være med, til Slots- og Kulturstyrelsen den 15. april Kontaktpersonen på ansøgningen får svar den 15. maj Hvis I bliver udtaget: I skal blive enige om, hvem (skole eller kommune) der står for at booke besøg hos besøgsstederne, bus, overnatning m.v. Kend dit land-sekretariatet mail: kdl@slks.dk tlf: Træffetid på telefonen: man - ons: kl Udgivet 2019, 1. udgave, 1. oplag Illustrationer: Malene Hald Fotos: Sune Stig Toft, Bazooka Foto Vadehavscentret: Colin John Seymour Jr. Redaktion: Kulturministeriet

47 Det er virkelig fedt, når man kan få lov at komme ud på sådan en tur og opleve noget i Danmark, man aldrig har set før. Alexander, 4. klasse, deltager i pilotprojektet 2018

48 Lejre kommune Møllebjergvej Hvalsø Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Landskronagade København Ø T at@at.dk CVR Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 23. juli 2018 i forlængelse af tilsynsbesøget den 13. februar På besøget hos Lejre kommune på arbejdsstedet KIRKE HYLLINGE SKOLE, Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge talte vi med leder Steen Damkjær. I har nu haft mulighed for at komme med jeres bemærkninger til sagens oplysninger. Hvis I har sendt bemærkninger til os, er de indgået i vores vurdering af sagen, og de fremgår af afsnittet nedenfor om sagens oplysninger. 8. oktober 2018 Sag /40 Ansvarlig: Silje Amalie Mikkelsen CVR P Side 1/7 Vi har på baggrund af de samlede oplysninger truffet følgende afgørelse: Påbud Virksomheden påbydes at sikre et tilfredsstillende indeklima i forhold til luftkvalitet og temperatur i seks klasselokaler, 7T, 7U, 8T, 8U, 9T og 9U, på Kirke Hyllinge skole, således at arbejdet kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt. Rådgivningspåbud Virksomheden påbydes at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud om at sikre et tilfredsstillende indeklima i forhold til luftkvalitet og temperatur i seks klasselokaler, 7T, 7U, 8T, 8U, 9T og 9U, på Kirke Hyllinge skole, således at arbejdet kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt, samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. I skal efterkomme påbud og rådgivningspåbud senest den 1. februar I skal orientere alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt af påbuddene. I skal senest den 21. november 2018 give os besked om, at I har indgået aftale med en autoriseret rådgivningsvirksomhed. Inden I giver os besked, skal I orientere arbejdsmiljøorganisationen om, at I har indgået denne aftale. I skal bruge formularen om aftale på vores selvbetjeningsløsning OnlineAt.

49 I skal senest den 8. februar 2019 give os besked om, at I har efterkommet påbuddene. Inden I giver os besked, skal I orientere arbejdsmiljøorganisationen om, hvordan påbuddene er efterkommet. I skal her bruge formularen om efterkommelse på OnlineAt. Side 2/7 Begrundelse for påbuddene Påbud: Det er Arbejdstilsynets vurdering, at indeklimaet i klasselokalerne 7T, 7U, 8T, 8U, 9T og 9U på Kirke Hyllingeskole, set i forhold til luftkvalitet og temperatur, ikke er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette begrundes med: At det, af de målinger, som Arbejdstilsynet har modtaget fra virksomhedens undersøgelse af indeklimaet, fremgår, at der i fem ud af seks klasselokaler er målt C0 2 niveau på minimum 1000 pm i en større del af de ansattes ophold i klasselokalerne mellem klokken 8.00 og Der er samtidig målinger, hvor C0 2 er målt til 2000 ppm i en stor del af de ansattes arbejdstid i klasselokalerne. Der er eksempelvis i klasselokalet 7T den 25. juni 2018 målt et CO 2 niveau, der ligger i et interval på 2000 ppm fra formiddagspause og til 4200 ppm midt på eftermiddagen. Et andet eksempel er klasselokalet 9U, hvor CO 2 niveauet den 25. maj 2018 er over 1000 ppm det meste af dagen, og højeste målinger samme dag er ca ppm, 1300 ppm og 1750 ppm. At alle klasselokalerne har haft temperaturer på over 25 grader over hele dagen og i alle de dage, hvor der er målt temperaturer. Temperaturen i samtlige klasselokaler ligger i en stor del af tiden mellem 8.00 og i intervallet 25 til 28 grader. At problemet med dårlig luftkvalitet i udskolingen har været et arbejdsmiljøproblem igennem en årrække, hvor det de sidste 5-6 år har været planen at forbedre indeklimaet. At ansatte oplyste, at der blev varmt og indelukket i klasselokalerne. At Arbejdstilsynet under besøget den 13. februar 2018 konstaterede, at luften var tung, varm og ildelugtende i klasselokalerne, hvor der samtidig var elever under besøget. For at sikre et passende indeklima anbefales det generelt, når den største belastning udgøres af mennesker, at CO2-indholdet i luften ikke overstiger 1000 ppm, samt at temperaturen bør holdes på grader C ved stillesiddende arbejde, og ikke overstige 25 grader C ved normale udetemperaturer. Indeklimaproblemer kan give gener, symptomer og sygdom, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner, ligesom koncentrationsbesvær, og arbejdsevne kan påvirkes negativt. Rådgivningspåbud: Påbuddet om at sikre et tilfredsstillende indeklima i forhold til luftkvalitet og temperatur i seks klasselokaler, 7T, 7U, 8T, 8U, 9T og 9U, på Kirke Hyllinge skole, således at arbejdet kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt er et alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse. Påbuddet er

50 omfattet af 4, nr. 1, og 15 pkt. 3 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Side 3/7 Desuden har I ikke inden for det seneste år løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, hvor løsningen umiddelbart kan overføres. Sagens oplysninger Arbejdstilsynet, ved tilsynsførende Helle Jochumsen og Silje Mikkelsen, har besøgt virksomheden den 13. februar 2018 i forbindelse med et risikobaseret tilsyn. Arbejdstilsynet blev vist rundt på skolen. Ved rundgangen deltog skolens leder Steen Damkjær. I forbindelse med besøget blev der afgivet et undersøgelsespåbud i forhold til indeklimaet i klasselokalerne 7T, 7U, 8T, 8U, 9T og 9U. Af tilbagemeldingen på undersøgelsespåbuddet fremgår det af rapporten blandt andet følgende: Målingerne er foretaget i 7T, 8T, 8U og 9U, som er repræsentative for alle seks klasselokaler. Målingerne er foretaget i perioden fra den 14. juni til og med 20. juni 2018, og i 7T er målinger foretaget i uge 26, fra den 25 til den 29 juni. Følgende målinger er blevet foretaget: Temperatur: Temperaturen er målt med et IC-Meter, som måler temperatur, fugt, CO 2 og støj, og med Testo loggere som måler temperatur og fugt. Der er foretaget målinger af temperaturen i klasselokalerne hver dag med 5 minutters interval og hele dagen i en uge. Temperaturen ude i pågældende uge var mellem 23 og 27 grader. Temperaturen i alle klasselokalerne er i størstedel af tiden mellem 8.00 og over 25 grader, og der er i alle lokaler en forekomst af temperaturer mellem 20 og 27 grader i en stor del af tiden mellem 8.00 og CO 2 målinger: CO 2 niveauerne er målt med et IC-Meter, som måler temperatur, fugt og CO 2, og en Tinytag logger som måler CO 2. Der er foretaget målinger af C0 2 nivauet i klasselokalerne hver dag hele ugen med 5 minutters interval. Målinger foretaget i klasselokalerne 7T, 8T, 8U og 9U, jf konklusionen i rapporten, ligger en stor del af tiden over 1000 ppm, og der er flere tilfælde, hvor målingerne kommer over 2000 ppm; fx i klasselokalet 7T er C0 2 niveauet den 25. juni 2018 målt til at ligge i et interval på 2000 ppm fra formiddagspause og 4200 ppm midt på eftermiddagen. Et andet eksempel er klasselokalet 9U, hvor CO 2 niveauet den 25. maj 2018 er over 1000 ppm det meste af dagen, og højeste målinger samme dag er ca ppm, 1300 ppm og 1750 ppm. I 8T er der umiddelbart ikke de store indeklimaproblemer med CO 2, men der var ikke ret mange personer i klassen set over hele måleperioden. I lokalerne på de 3 gange, hvor udskolingen fra 7-9 årgang har klasselokaler, konstaterede Arbejdstilsynet følgende:

51 I lokalet, hvor 7T har klasseværelse, var der 24 elever, og lokalet var ca m 2. Der var ca. 2,5 m til loftet. I lokalet, hvor 7U har klasseværelse, var der 21 elever, og lokalet var ca m 2. Der var ca. 2,5 m til loftet. Side 4/7 Dette giver en belastningsgrad på ca. 5-6 m 3 pr. elev. I lokalet, hvor 8U har klasseværelse, var der 20 elever, og lokalet var ca m 2. Der var ca. 3,20 m til loftet. Dette giver en belastningsgrad på ca. 7 m 3 pr. elev. I lokalet, hvor 8T har klasseværelse, var der 22 elever, og lokalet var ca. 60 m 2. Der var ca. 3,20 m til loftet. Dette giver en belastningsgrad på ca. 9 m 3 pr. elev. I lokalet, hvor 9U og 9 T har klasseværelse, var der 18 elever, og lokalerne var ca. 80 m 2. Der var ca. 3,20 m til loftet. Dette giver en belastningsgrad på ca. 14 m 3 pr. elev. Luften var tung, varm og ildelugtende i lokalerne, hvor der var elever ved besøget. Der var små ventilatorer i nogle af lokalerne. De var ikke tændt ved Arbejdstilsynets rundgang. Følgende blev oplyst til Arbejdstilsynet under besøget: I flere af lokalerne var der en ventilator, der kunne indstilles, så den enten sugede luft ud eller pustede luft ind i lokalet. Luften, der blev blæst ind, var ikke opvarmet. Lærerne oplyste, at de ikke benyttede ventilatorerne, der ikke blev betragtet som effektive og forstyrrede undervisningen, da de støjede. Solen stod på vinduerne i alle lokalerne meget af dagen, så man trak gardinerne for, men der blev alligevel meget varmt i lokalerne. Der luftes ud gennem vinduerne, og døren ud til gangen åbnes, fordi der bliver for indelukket og varmt i lokalerne, men da der er meget dårlig akustik på gangen, forstyrrer det undervisningen pga. støj. Der opholdt sig ansatte i lokalerne i størstedelen af undervisningstiden fra kl. 8:00-15:00. Problemet med dårlig luftkvalitet i udskolingen var et arbejdsmiljøproblem, der var blevet arbejdet med længe, og i 5-6 år har det været planen at få forbedret indeklimaet. Oplysningerne blev bekræftet af leder Steen Damkjær. Arbejdstilsynet har ikke modtaget oplysninger om, at skolen har løst et identisk indeklimaproblem, indenfor det sidste år. Sådan gør I Når I har fået et rådgivningspåbud, skal I indgå en skriftlig aftale med en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at rådgive på det område, I har fået

52 påbud om. Det skal indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse, der beskriver: Side 5/7 Hvordan rådgivningspåbuddet og det påbud, der danner grundlag for rådgivningspåbuddet, er efterkommet. Hvordan arbejdsmiljøorganisationen har været inddraget i rådgivningsprocessen. Hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at der opstår tilsvarende arbejdsmiljøproblemer i virksomheden i fremtiden. Råd om metoder til, hvordan virksomheden kan udarbejde og bruge sin arbejdspladsvurdering. Virksomheden skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen i rådgivningsprocessen. Aftalen med den autoriserede rådgivningsvirksomhed samt den redegørelse, som rådgivningsvirksomheden har udarbejdet, skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedens ledelse, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Virksomheden skal, hvis Arbejdstilsynet beder om det, kunne dokumentere, at rådgivningsvirksomheden har bekræftet, at både påbuddet og rådgivningspåbuddet er efterkommet. Anvendte regler Påbud: 42 stk.1 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø. 31, stk. 1 og 34, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer. Rådgivningspåbud: 38, stk. 1 og 77a, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø. 3, stk. 3, 4, nr. 1, 5, 6, stk. 1 og 3, 7, 15 pkt.3, 42 stk.1, 29, stk. 1, 2 og 4, 30, 31, stk. 1 og 2, 32, 33, stk. 1 og 2, 34, stk. 1 og 3, og 37, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet med senere ændringer. Vejledning til at efterkomme påbuddene Påbud: På Arbejdstilsynets hjemmeside findes vejledninger vedrørende indeklima eksempelvis At - indeklima A.1.2. Rådgivningspåbud: I kan finde en liste over autoriserede rådgivningsvirksomheder på vores hjemmeside. Se

53 Der er også vejledning til, hvordan I efterkommer et rådgivningspåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer på vores hjemmeside. Se Side 6/7 I kan klage over påbuddene I kan klage over påbuddene til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvis I ønsker at klage, skal I sende klagen til Arbejdstilsynet. Vi skal modtage klagen inden fire uger efter, at I har modtaget påbuddene. Klage over påbuddene har opsættende virkning. Det betyder, at I ikke behøver at rette jer efter påbuddene, mens klagen bliver behandlet. Hvis vi fastholder et eller begge påbud, sender vi klagen videre til Arbejdsmiljøklagenævnet, som så behandler jeres klage. Følg jeres sag digitalt Få overblik over denne sag og eventuelle andre sager med Arbejdstilsynet på OnlineAt. Her kan I bl.a. se kommende frister, og om Arbejdstilsynet vurderer, at I har efterkommet påbuddene. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet på , hvis I har spørgsmål til påbuddene. Venlig hilsen Silje Amalie Mikkelsen Tilsynsførende

54 . Side 7/7

55 Dato: Sagsnummer: 19/2523 Reference: ante/hedt Center for Børn og Læring Frit skolevalg og søgemønstre Elever i Lejre Kommune pr. 5. september 2018 Specialklasse elever på fremmede skoler Specialklasse elever på egne skoler (inkl. Firkløverskolen) Hvor går de elever, der er Elever i alt På andre På skoler i bosiddende i skoledistriktet i bosiddende i Undervises på skoler i Lejre andre På skole? skoledistriktet distriktskolen Kommune kommuner Privatskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen I alt Lejre Kommune På efterskoler Elever i Lejre Kommune pr. 5. september 2018 i % Specialklasse elever på fremmede skoler Specialklasse elever på egne skoler (inkl. Firkløverskolen) Hvor går de elever, der er Elever i alt På andre På skoler i bosiddende i skoledistriktet i bosiddende i Undervises på skoler i Lejre andre På På skole? skoledistriktet distriktskolen Kommune kommuner Privatskoler efterskoler Allerslev Skole ,8% 1,3% 3,6% 9,3% 0,5% 1,5% 1,0% Bramsnæsvigskolen ,1% 9,5% 2,4% 15,7% 1,7% 2,6% 1,1% Hvalsø Skole ,9% 7,7% 2,1% 16,6% 1,3% 3,4% 0,9% Kirke Hyllinge Skole ,4% 12,0% 3,1% 24,8% 1,7% 2,1% 1,0% Kirke Saaby Skole ,9% 12,0% 1,3% 16,0% 2,1% 2,4% 0,3% Osted Skole ,6% 11,9% 8,4% 30,2% 1,2% 1,7% 2,0% Trællerupskolen ,3% 4,9% 10,1% 14,0% 1,6% 1,4% 1,6% Lejre Kommune 100% 64,9% 8,3% 4,0% 18,1% 1,4% 2,2% 1,1% Elever indskrevet på skoler i Lejre pr. 5. september 2018 Hvor kommer de elever der er indskrevet på skolen fra? Elever i alt Fra eget distrikt Fra andre skoledistrikter i Lejre Kommune Fra andre kommuner Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lejre Kommune

56 Frit skolevalg og søgemønstre

57 Elever i Lejre Kommune pr. 5. september 2018 Hvor går de elever, der er bosiddende i skoledistriktet i skole? Elever i alt bosiddende i skoledistriktet Undervises på distriktskolen På andre skoler i Lejre Kommune På skoler i andre kommuner Specialklasseel ever på fremmede skoler Specialklasseele ver på egne skoler (inkl. Firkløverskolen) På Privatskoler På efterskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen I alt Lejre Kommune Modtagerkl. elever Allerslev Skole ,8% 1,3% 4,3% 7,9% 0,5% 1,3% 0,6% 0,5% Bramsnæsvigskolen ,6% 8,2% 1,5% 15,4% 1,5% 1,5% 1,7% 0,6% Hvalsø Skole ,6% 6,7% 1,2% 14,9% 1,4% 3,3% 0,8% 0,1% Kirke Hyllinge Skole ,6% 12,0% 2,7% 26,0% 1,6% 3,1% 0,3% 1,8% Kirke Saaby Skole ,6% 15,2% 2,0% 15,2% 1,3% 3,8% 0,5% 0,5% Osted Skole ,5% 11,5% 5,8% 29,8% 1,8% 4,0% 0,3% 1,5% Trællerupskolen ,3% 5,6% 10,3% 14,6% 1,6% 1,3% 2,4% 2,9% Lejre Kommune 100% 65,0% 8,3% 3,5% 17,4% 1,3% 2,6% 0,9% 1,0% 2 Lejre Kommune

58 Elever i Lejre Kommune pr. 5. september 2018 Hvor kommer de elever der er indskrevet på skolen fra? Elever i alt Fra eget distrikt Fra andre skoledistrikter i Lejre Kommune Fra andre kommuner Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lejre Kommune Lejre Kommune

59 Afgående elever Afgående elever til Elevtal 5. sept Antal afgående i alt Afgående i procent Til privatskole i Lejre Til privatskole i anden kommune Til kommuneskole i Lejre Til kommuneskole i anden kommune Til specialskole/klasse Efterskole Andet Allerslev Skole , Bramsnæsvigskolen , Hvalsø Skole , Kirke Hyllinge Skole , Kirke Saaby Skole , Osted Skole , Trællerupskolen , Lejre Kommune

60 Tilgående elever Tilgående elever til Elevtal 5. sept Antal tilgående i alt Tilgående i procent Fra privatskole i Lejre Fra privatskole i anden kommune Fra kommuneskole i Lejre Fra kommuneskole i anden kommune Fra specialskole/klasse Efterskole Andet Allerslev Skole , Bramsnæsvigskolen , Hvalsø Skole , Kirke Hyllinge Skole , Kirke Saaby Skole , Osted Skole , Trællerupskolen , Lejre Kommune

61 Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Indledning En privatinstitution er et dagtilbud til børn indtil skolestart etableret som en daginstitution, der drives af private leverandører. I henhold til dagtilbudslovens 20 skal kommunalbestyrelsen godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal således godkende privatinstitutioner, hvis de lever op til lovgivningen og kommunens betingelser for godkendelse af dagtilbud. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 36 give driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen i kommunale og selvejende institutioner samt i kommunal og privat dagpleje. Kommunen skal endvidere give et bygningstilskud pr. barn og et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen. Privatinstitutionen sørger selv for lønadministration, bogføring, budget/regnskab samt revision og personalejuridisk bistand. Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør selv forældrenes egenbetaling. Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør selv retningslinjer for optagelse af børn i institutionen og træffer selv afgørelse om optagelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner. Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen. Kommunen bevarer fortsat sin forsyningsforpligtelse, idet den er forpligtet til at tilbyde pasning, hvis den private institution stopper.

62 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lovkrav... 3 Børn med særlige behov... 5 Søskenderabat og økonomisk fripladstilskud... 5 Støtteressourcer... 5 Samarbejds- og dialogstruktur... 5 Optagelsesregler... 5 Personale/medarbejdere... 6 Personaledækning... 6 Vikardækning... 6 Lukkedage... 6 Arbejdsmiljø... 6 Praktikanter... 6 Løn- og ansættelsesvilkår... 7 Sprog... 7 Forældrebestyrelse... 7 Vedtægter... 7 Tilsyn og kontrol... 7 Økonomisk tilsyn... 8 Sikkerhedsstillelse og økonomi... 8 Forsikring... 8 Tilskud... 8 Driftstilskud... 8 Bygningstilskud... 8 Administrationsbidrag... 8 Forældrebetaling... 9 Godkendelsesprocedure... 9 Klageadgang... 9 Forhold vedr. ophør/ misligholdelse... 9 Tilskud fra andre kommuner... 9 Konkurs... 9 Erstatningsansvar... 9 Manglende forældrebetaling

63 Godkendelseskriterier For at opnå godkendelse i Lejre Kommune skal den private leverandør leve op til regler og retningslinierne fastsat i dette dokument. Lovkrav A. Formål for dagtilbud (Dagtilbudsloven 7) 1. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. B. Bestemmelserne om pædagogiske læreplaner (Dagtilbudsloven 8, 9 og 10) 1. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 5. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. 6. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for - 3 -

64 temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. 7. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 8. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. 9. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. C. Børnemiljøvurdering (Dagtilbudsloven 12 og 13) 1. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. 3. Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen. 4. For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 5. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen. 6. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet. 7. Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø D. Myndighedskrav Privatinstitutioner skal leve op til samme myndighedskrav og standarder som kommunale institutioner, dvs. krav til bygninger, legepladser, brand- sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for børn og ansatte, herunder vejledning om godkendelse mv. af køkkener i børneinstitutioner (Fødevaredirektoratet, d. 1.sept 2003), arbejdsmiljøforhold, bestemmelser om befordring af børn mv. Der henvises i øvrigt til Branchevejledning om indretning af daginstitutioner (Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed). Vejledningens formål er at orientere om de myndighedskrav, som gælder for daginstitutioners indretning. E. Forvaltningsloven m.v. Privatinstitutioner er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den private leverandørs forhold til borgeren i relation til de opgaver, der udføres jf. lov om retssikkerhed 43 stk 2. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse mv. for ansættelser og afskedigelser af personale gælder imidlertid ikke for privatinstitutioner. Kommunale politikker og målsætninger Private leverandører skal leve op til kommunens til enhver tid gældende politikker på børneområdet, herunder Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. De kommunale politikker mv. kan ses på kommunens hjemmeside

65 Børn med særlige behov Privatinstitutioner skal til enhver tid leve op til kommunens procedurer for samarbejdet med den kommunale forvaltning om børn med særlig behov for støtte. Det gælder for så vidt både samarbejdet med visitationsafdelingen i Direktørområdet for Børn, Unge og Kultur herunder sundhedstjenesten og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - som med kommunens øvrige administration. Privatinstitutioner er underlagt underretningspligt. Det betyder, at privatinstitutionen skal tage kontakt til kommunen med henblik på at få en vurdering af behovet for støtte til børn med særlige behov eller handicap. Søskenderabat og økonomisk fripladstilskud Der ydes søskenderabat og økonomisk fripladstilskud efter regler fastsat i dagtilbudsloven. Støtteressourcer Kommunen beslutter og finansierer hele udgiften til støttepædagoger ved siden af driftstilskuddet samt følger op på indsatsen. Kommunen skal sørge for, at privatinstitutionen modtager de ressourcer, der skal til for at kunne varetage opgaven med særlig støtte. Disse ressourcer skal bevilges ved siden af driftstilskuddet. Kommunen skal som tilsynsmyndighed sørge for, at afgørelser vedr. særlig støtte til børn reelt føres ud i livet, således at disse børn modtager den støtte, de har behov for. Samarbejds- og dialogstruktur Privatinstitutioner kan deltage i kommunens sædvanlige samarbejds- og dialogstruktur på daginstitutionsområdet. Det gælder deltagelse i daginstitutionsmøder på tværs af institutionerne. Privatinstitutionen er forpligtet til at holde kommunen orienteret om væsentlige ændringer i institutionen for så vidt angår drift, administration, bygninger, børnesammensætning, vedtægtsændringer mv. Optagelsesregler Kommunen kan ikke anvise pladser i privatinstitutionen. Institutionen fastsætter selv regler om optagelse og følger almindelige retsgrundsætninger så som lighedsgrundsætningen, diskriminationsforbud og lignende. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikle en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privatinstitution. Privatinstitutionen skal være tilgængelig for børn med handicap. Privatinstitutionen kan alene nægte optagelse, hvis institutionen ikke er eller kan indrettes til at varetage barnets behov, eller hvis personalet ikke har tilstrækkelig kompetence til at varetage opgaven. Institutionen kan oprettes med et specielt formål, hvor der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, f.eks. virksomhedsinstitutioner

66 Den private institution træffer selv afgørelse om optagelse og er forpligtet til at optage børn, hvis der er ledig kapacitet i privatinstitutionen. Optagelsesreglerne skal fremgå af institutionens vedtægt. Der stilles krav om, at kommunen gøres bekendt med optagelsesreglerne som led i den kommunale godkendelse. Personale/medarbejdere Der skal være sammenhæng mellem det private tilbud og det serviceniveau, som tilbydes i kommunen. Det afspejler sig i personaleressourcer/normering, personalesammensætning og kompetenceudvikling. Kommunen stiller samme krav til privatinstitutionen som kommunale og selvejende institutioner vedr. normering og andel af uddannet personale. Kommunens aktuelle forhold på området meddeles årligt privatinstitutionerne efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunens budget. Kommunen stiller krav om, at institutionens leder og souschef har samme uddannelsesmæssige forudsætninger som kommunale institutionsledere. Kommunen stiller krav om, at der i institutionen er kompetencer til stede, der matcher lovgivningsmæssige krav til arbejdet med læreplaner, forebyggende indsats mv. svarende til de forventninger, som kommunen stiller til egne institutioner. Personaledækning Der skal af sikkerhedsmæssige årsager altid være mindst det antal ansatte til stede i institutionens samlede åbningstid, som gælder for kommunale institutioner af samme størrelse. Vikardækning Det forudsættes, at privatinstitutionen har et beredskab af vikarer, således at institutionen kan udgøre en forsvarlig ramme for børnenes hverdag, også ved ferie og sygdom blandt personalet. Lukkedage Institutionens bestyrelse kan indføre lukkedage. Muligheden for lukkedage fritager imidlertid ikke institutionen for pasningsforpligtelser i forhold til de børn, der er indmeldt i institutionen. Arbejdsmiljø Leverandøren skal efterleve Arbejdsmiljøloven, herunder udarbejde APV (Arbejdspladsvurdering) mv. Praktikanter Kommunen skal iht. til loven stille egnede praktikpladser til rådighed for pædagoguddannelsen. Privatinstitutionerne skal derfor være åbne overfor at modtage praktikanter

67 Løn- og ansættelsesvilkår Loven regulerer ikke løn- og ansættelsesforhold for personale, der ansættes ved privatinstitutioner, og disse dækkes ikke af den kommunale overenskomst. Sprog Af hensyn til sprog- og integrationsindsatsen i kommunen samt af hensyn til demokratiforståelse og samhørighed med det danske samfund, jf. formålsbestemmelsens i dagtilbudsloven, stiller kommunen krav om, at der skal tales dansk (mest anvendte sprog) i privatinstitutionen. Dog kan modersmålsundervisning indgå som en pædagogisk metode for de børn, som har dansk som 2.sprog. Herved understøttes børnenes sproglige begrebsopfattelse, som har betydning for tilegnelse og anvendelse af dansk som 2.sprog. Forældrebestyrelse Forældrene skal sikres indflydelse svarende til forældreindflydelse i selvejende institutioner. Det vil sige, at forældrebestyrelsen med et flertal af valgte forældre skal fastsætte principperne for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Endvidere varetager forældrebestyrelsen sine opgaver indenfor det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten. Vedtægter Privatinstitutionen skal udarbejde vedtægter. Kommunen stiller krav om, at blive gjort bekendt med denne som led i kommunens godkendelse. Vedtægterne skal fastsætte optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelseskonstruktion, evt. specielle formål med institutionen, åbningstid, antal børn, anvendelse af institutionens overskud mv. Tilsyn og kontrol Kommunalbestyrelsen fører i henhold til dagtilbudsloven 5 tilsyn med dagtilbuddet uanset, om det er kommunen eller private, der er leverandør af tilbuddet. Rammerne for tilsynet er godkendt af Udvalget for Børn og Ungdom. Retningslinierne pædagogisk tilsyn kan ses på kommunens hjemmeside. Kommunen udfører løbende opfølgning i form af tilsynsbesøg/kontrol på, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Privatinstitutioner er forpligtet til at samarbejde om det pædagogiske tilsyn, og det løbende kommunale tilsyn skal foregå uhindret og frit. Kommunen kan kræve at se den dokumentation, som den måtte finde nødvendig for at udøve tilsynet. Leverandøren er pligtig til at oplyse, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget

68 Økonomisk tilsyn Lejre Kommune fører ikke egentlig økonomisk tilsyn med privatinstitutionen, da tilskuddene til privatinstitutionen er uafhængige af institutionens økonomi. Det skal dog bemærkes, at Lejre Kommune skal sikre, at tilskuddet ikke går til ulovlige formål. Sikkerhedsstillelse og økonomi For at sikre leverancesikkerhed og afholde useriøse private leverandører fra at søge om godkendelse som privatinstitution, stiller Lejre Kommune krav om, at den private leverandør i forbindelse med ansøgning om godkendelse som privatinstitution stiller et depositum på kr. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse. Beløbet tilbagebetales uanset om privatinstitutionen godkendes eller ej. Lejre Kommune stiller krav om leverancesikkerhed grundet kommunens forsyningsforpligtelse. Lejre Kommune stiller krav om, at der stilles en driftsgaranti på et beløb svarende til 3 måneders drift af en gennemsnitlig institution i Lejre Kommune af samme størrelse som den private institution. Sikkerhedsstillelsen skal ske på anfordringsvilkår. Lejre Kommune stiller krav om, at den private leverandør har orden i sin økonomi, har opfyldt sine økonomiske forpligtelse med hensyn til betaling af skatter og sociale ydelser og er hæderlig i deres erhvervsudøvelse. Forsikring Den private leverandør skal tegne de nødvendige forsikringer for privatinstitutionen. Tilskud Den private institution modtager et driftstilskud pr. barn afhængigt af børnenes alder. Herudover gives et bygningstilskud samt et administrationsbidrag pr. barn. Tilskuddene reguleres årligt. Driftstilskud Et barn, der bliver optaget i en privatinstitution, har ret til at få et driftstilskud med fra sin opholdskommune. Driftstilskuddet udgør de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter) i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. I beregningsgrundlaget tager Lejre Kommune højde for institutionens åbningstid. Kommunen nedsætter hermed tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidspladser eller begrænset åbningstid mv. Bygningstilskud Privatinstitutioner er berettiget til at modtage et bygningstilskud pr. barn optaget i institutionen. Bygningstilskuddet svarer som udgangspunkt til de gennemsnitlige bygningsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe i selvejende daginstitutioner i kommunen. Administrationsbidrag Privatinstitutioner er berettiget til at modtage et administrationsbidrag pr. barn opta

69 get i privatinstitutionen. Administrationsbidraget dækker udgifter til følgende opgaver: løn, bogføring, budget og regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Administrationsbidraget svarer til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, som kommunen yder til selvejende daginstitutioner i kommunen. Forældrebetaling Institutionen fastsætter selv hvor meget forældrene skal betale. Der er ikke loft på forældrebetalingen. Godkendelsesprocedure Privatinstitutioner kan søge om at blive godkendt hele året. Ansøgeren vil modtage svar på ansøgningen senest 3 måneder efter depositummet er indbetalt til Lejre Kommune. Klageadgang Klage over fastsættelse af kommunens godkendelseskriterier kan afhængig af klagens art påklages til kommunalbestyrelsen eller Konkurrencerådet/Konkurrencestyrelsen. Kommunens afgørelse om godkendelse af en privat leverandør kan indbringes for det kommunale tilsyn, hvis klageren finder at afgørelsen er ulovlig. Der er ingen klageadgang for forældre i forbindelse med optagelse, flytning mv., hvilket er samme betingelser for forældre til børn i kommunale tilbud. Forhold vedr. ophør/ misligholdelse Tilsidesættelse af krav og forpligtelser kan medføre, at tilskuddet til privatinstitutionen bortfalder. Tilskud fra andre kommuner Beliggenhedskommunen er tilsynsførende, men tilskuddene kan komme fra flere nabokommuner. Konkurs Hvis privatinstitutionen går konkurs, kan kommunen vælge at købe institutionen og overtage driften. Hvis Lejre Kommune ikke ønsker at købe institutionen, vil den blive nedlagt, eller solgt til anden side af konkursboet. Kommunen hæfter således ikke for de ansattes krav på løn og feriepenge. Erstatningsansvar Institutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere efter reglerne om f.eks. aktieselskaber eller anpartsselskaber og er ikke ansvarlig over for kommunen. Manglende forældrebetaling Hvis forældrene ikke betaler for opholdet i institutionen, er dette et anliggende mellem privatinstitutionen og forældrene, og må som udgangspunkt anses for forældrenes opsigelse af dagtilbuddet. Privatinstitutionen vil her have ret til at opsige barnet med et mellem forældrene og institutionen aftalt varsel

70 Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer og mellem brugen nu og i fremtiden, således at det i Lejre Kommunes skoler lykkes at uddanne alle børn og unge til at blive digitalt kompetente borgere - set både i et dannelses- og færdighedsperspektiv. Strategien beskriver sammenhængen mellem de digitale grundvilkår (hardware, software, netværk mm.), de formelle og uformelle digitale læringsformer samt medarbejdernes digitale kompetencer, som samlet set udgør de digitale ressourcer. Lejre Kommune vil være i front med udviklingen af digitale læringsmiljøer. Det skal ske ved: at digitale læremidler integreres i både nye og mere traditionelle læreprocesser at der igennem digitale læremidler opstår helt nye digitale læringsformer og formelle læringsrum, så det faglige udbytte og læringen for alle elever styrkes at der igennem digitale grundvilkår, i det uformelle læringsrum i fritiden, opstår læring i tilknytning til leg, så elevernes sociale kompetencer og etik styrkes. 1

71 Digitalt kompetente borgere Skolevision 2012 fokuserer på, at vi i Lejre vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer, som samtidig sikrer, at vi uddanner eleverne til digitalt kompetente borgere. Anvendelse af digitale ressourcer skal ses i en faglig sammenhæng, så der skabes en meningsfuld sammenhæng til den læring, der ellers foregår i skolen. Digitale formelle og uformelle læringsrum skal styrke fagligheden, samarbejdsformer og digital dannelse. Læringsrummet skal udvides til at inddrage det virtuelle rum. Her kan både elever og medarbejdere arbejde i fællesskaber, samarbejde og opnå øget mulighed for at arbejde med f.eks. forforståelse, før mødet i det fysiske rum på skolen. Digitale læremidler skal understøtte differentiering af undervisningen. Let tilgængelighed til digitale læremidler kan styrke og udvikle mulighederne for differentiering i undervisningen, idet der skabes nye muligheder for samarbejde og de digitale ressourcer giver mulighed for at gøre brug af mange forskellige udtryksformer. Derudover er der en øget tilgængelighed til kompenserende redskaber for alle elever. Implementering af digitaliseringsstrategiens målsætning kræver investeringer både i hardware og software. Indsatsen for udvidelsen af det digitale læringsrum og udnyttelsen af digitale læremidler kan begrundes ud fra, hvad eleverne arbejder med og hvordan det kvalificerer undervisningen. Herunder visualiseres investeringen i de digitale ressourcer i hardware såvel som software i forhold til formålet med digitaliseringsstrategien. Nedenfor er vist en figur, som samler elementerne i Lejre Kommunes digitaliseringsstrategi. Her er begrundet hvorfor, hvad og hvordan vi vil implementere strategien og hvilken hardware og software, der skal indgå i det digitale penalhus. 2

72 Begrundelser for digitaliseringsstrategi i Lejre Kommune Hvorfor? Hvad? Hvordan? HARDWARE SOFTWARE Skolen skal uddanne til digitalt kompetente borgere Digitale læringsrum skal styrke fagligheden og samarbejdsformer Digitale læremidler skal understøtte en målrettet differentiering af undervisningen Digitale uformelle læringsrum udvikler dannelsesmæssige færdigheder It/medie kompetencer - informationssøgning - produktion, analyse og formidling - videndeling Digitale ressourcer udfordrer og udvikler læringsformer i og uden for skolen Udvalgte kvalificerede læremidler inddrages i undervisningen Dannelse via digitale ressourcer og pædagogik Eleverne bliver medieproducerende i en faglig sammenhæng Eleverne arbejder på apps og andre cloudbaserede platforme Eleverne benytter læremidler med kombination af tekst, billeder og lyd Eleverne deltager aktivt i digitale fællesskaber og bevæger sig i digitale uformelle læringsrum Læring i fællesskabet - evaluering i fællesskabet med mange udtryksformer - fælles præsentation af fagligt emne med brug af multimodiale tekster -> Interaktive projektorer Intuitivt og let tilgængeligt - hele medieproduktioner i en enhed - kompenserende værktøj til alle -> Tablets til klasse Individuel læring - større skriftlighed - skift mellem platforme - kompenserende værktøj til alle - didaktiske læringsplatforme fra forlag -> PC til klasse Forberedelse og kompetenceudvikling - videndeling med kollegaer - medieproducerende -> PC til lærerne Tilgængelighed -> Opgradering af netværk Digitale læremidler - arbejder i fællesskaber om forståelse, fortolkning og produktion af et fagligt indhold - tilgå læringsrummet 24/7 - arbejde med aktuelle og opdaterede ressourcer Fælles læringsportal - let tilgængelig og online - intuitiv brug for både lærere, elever og forældre - overblik over samlet ressourcer - videndeling mellem skolerne Digitale uformelle læringsrum Fokus på leg, læring og sociale fællesskaber, der udvikler dannelsesmæssige færdigheder 3

73 Strategiske indsatsområder Lejre Kommune vil arbejde med den digitale strategi i to tempi. Først infrastrukturen, som skal være implementeret på skolerne for at anvendelse af digitale læremidler i undervisningen kan realiseres. Herefter anvendelsen af digitale ressourcer i en faglig sammenhæng, hvor der fokuseres på de fire hvorfor i udviklingen af eleverne til digitale kompetente borgere: Skolen skal uddanne til digitalt kompetente borgere Digitale læringsrum skal styrke fagligheden, samarbejdsformer og digital dannelse Digitale læremidler skal understøtte en målrettet differentiering af undervisning Digitale uformelle læringsrum udvikler dannelsesmæssige færdigheder Kompetenceudvikling og videndeling Fremtidens læringsrum er mobilt, inddrager et fysisk og virtuelt rum og sikrer at alle, elever som medarbejdere, har adgang til skolens digitale ressourcer uafhængigt af tid og sted. Det betyder, at undervisningen kan vendes på hovedet, således at man kan arbejde med forforståelse af et læringsmål, som forberedelse til dagens undervisning i mange forskellige udtryksformer. Eleven har haft mulighed for at forberede sig til dagens faglige indhold i form af f.eks. video, site, opgaver mm. der tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger. Det kræver kendskab, færdigheder og forståelse af bl.a. de digitale platforme, som anvendes i skolen og specifikke faglige digitale ressourcer. Lejre Kommune vil investere i kompetente og ambitiøse medarbejdere i skolerne. Der betyder, at lærere og pædagoger skal have kvalifikationer til at inddrage de digitale ressourcer i undervisningen og fritiden på en måde, som udvikler elevernes faglige, sociale og it kompetencer. Videndeling er et væsentlig element i arbejdet med digitale ressourcer og derfor også en del af udviklingen af skolernes videndeling i Lejre Kommune. Med afsæt i den digitale strategi skal der udarbejdes en fælles kommunal platform, som sikrer let adgang til de fælles indkøbte digitale ressourcer og de enkelte skolers samling af gode undervisnings- og aktivitetsforløb. 4

74 Baggrund Grundlaget for udarbejdelsen af digitaliseringsstrategien for Lejre Kommunes skoler er den nationale strategi for folkeskolen (Kommuneaftalen 2012). Regeringen vil gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler 2. Effektiv distribution af digitale læremidler 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål 7. Forskning og udvikling af it-baserede læringsformer Kilde: En digital folkeskole, Regeringen, 2011 I Lejre Kommune kobles den nationale strategi med kommunens Skolevision 2012: Vi vil investere i kompetente og ambitiøse ansatte Vi vil have digitale frontløbere Vi vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer Vi vil sikre ambitiøs og meningsfuld læring Kilde: Skolevision 2012, Lejre Kommune 5

75 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - It-investeringer i Folkeskolen Sagsnr.: 16/11711 Resumé: Med budgetaftalen for er der afsat 18,3 mio. kr. til vedligeholdelse, opdatering og udskiftninger af udstyr til digitalisering af folkeskolerne. Kommunalbestyrelsen orienteres i sagen om behov for fornyelse af hardware og netværk. I sagen fremlægges en finansieringsstrategi, der kan være med til at sikre, at skolerne får en nødvendig opdatering af både netværk og hardware allerede fra Finansieringsforslaget indeholder blandt andet en 4-årig finansiel leasingordning hos KommuneKredit. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om administrationen kan bemyndiges til at indgå en sådan ordning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller; 1. at behovet for nyt udstyr tages til efterretning, 2. at administrationen bemyndiges til at indgå en 4-årig finansiel leasingordning hos KommuneKredit på 10,1 mio. kr. vedrørende investering i 2016/2017. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Erik Falkenberg (O) Henning Nielsen (V) Søren Bo Hansen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Line Jacobsen (V) deltog ikke under punktets behandling. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Sagsfremstilling: Digitaliseringen af folkeskolen er en afgørende grundforudsætning for udviklingen af læringsmiljøet i folkeskolen. Lejre Kommunes Skole IT-strategi er ambitiøs. Det er en vision, at elever og lærere er digitale frontløbere. Forudsætningen for visionen er, at dimensioneringen og driften af netværket er stabilt og opdateret, og at enhederne til både fælles brug (i klassen) og enhederne til de enkelte

76 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 21 medarbejdere og elever, ligeledes er opdateret og dermed velegnede til den digitale læringsplatform og de digitale læremidler, som skal bruges i undervisningen. Smidigheden i netværk og enheder på netværket er udfordret på skolerne i Lejre Kommune i højere grad end antaget i forbindelse med Kommunalbestyrelses-sagen om frigivelse af midler til Skole IT den 29. marts De it-tekniske udfordringer er uddybet nedenfor. De betyder, at medarbejdernes og elevernes IT-oplevelse ikke er tilstrækkelig god og stabil. Det begrænser brugen af IT i undervisningen, hvilket er uholdbart i forhold til implementeringen af den digitale læringsplatform og brugen af moderne digitale læringsmidler. Netværket skal i henhold til Lejre Kommunes Skole IT-strategi og i henhold til ministeriets og KL s tidligere aftalekrav kunne håndtere 3 5 enheder pr. elev. Enheder er både skolens enheder og elevernes personlige enheder. Begge dele skal kunne bruges på skolens netværk. Eleverne har på alle skoler mulighed for at opbevare IT-udstyr mv. i aflåste skabe. Elevernes opfordres fortsat til at medbringe egne enheder til brug i undervisningen. I 2016 indkøbes og opdateres derfor netværk for i alt 3.2 mio. kr. Dette er en nødvendighed for at opnå en større stabilitet og kapacitet i netværket. Midlerne er frigivet den 29. marts 2016 til bl.a. opgradering af de trådløse netværk, men anvendes som følge af ovenstående fuldt ud til at opgradere netværket, da det er en afgørende forudsætning for effekt af de øvrige IT investeringer. For opnå stabilitet og lethed i brugen af IT i undervisningen har Center for Skoletilbud i samarbejde med IT-afdelingen opgjort det samlede investeringsbehov i 2017 til 14,2 mio. kr., specificeret i nedenstående tabel 1. Tabel 1 Investeringsbehov 2016 /2017 (jf. indstilling Investeringsbehov pkt. 2) I alt Tablets elever Tablets lærere Bærbare elever Digitale tavler Netværk leasing it PC lærere I alt investering Investeringen dækker over følgende antal enheder. Der er taget højde for det forventede fald i elevtallet i henhold til elevtals-prognosen: Tabel 2- Antal Antal 2016 / I alt Tablets elever Tablets lærere Bærbare elever

77 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 22 Antal 2016 / I alt Digitale tavler Netværk leasing it PC lærere De digitale enheder som skolerne får udskiftet i årene er gamle pc ere, ipads og digitale tavler, der økonomisk ikke kan betale sig at vedligeholde. Det kan ikke betale sig at vedligeholde dem, da et nyt tastatur, batteri eller skærm i Danmark koster for meget, i forhold til hvor kort tid man forlænger enhedens levetid. Skulle der være enkelte enheder der kan genanvendes, beholdes de på skolerne som buffer til når andre enheder er til reparation. De digitale enheder udskiftes jf. en 4 års afskrivningsperiode. Tablets til elever og tablets samt pc er til undervisere udskiftes på en gang, da de blev købt på en gang tilbage i Her nedenfor uddybes baggrunden for behovet for opdatering og indkøb: Udskiftning og udvidelse af skolernes og SFO s trådløse netværk Infrastrukturen som leverer trådløst netværk til skolerne er etableret over en periode på 3-5 år. HP (produktleverandøren) har meddelt, at produktlinjen ikke videreføres pr. Q1/2016. Det betyder, at der ikke længere produceres nye enheder, der udvikles ikke længere nye produkter og der udvikles ikke længere på den software der bruges (ny funktionalitet, fejlrettelser mv.). Der er support på netværket, men stigende problemer som følge af udfasningen af produkterne. IT-afdelingen anbefaler, at skolernes trådløse netværk udskiftes nu på baggrund af følgende: Der kan ikke købes nye enheder Skolerne oplever udfordringer med det trådløse net Lappeløsninger med nuværende produkter udskyder kun investering i ny infrastruktur For nuværende er der en gunstig mulighed for at lave trade-in af det gamle udstyr Der er gode muligheder for at opnå energitilskud og en stor energibesparelse ved at skifte udstyr Udskiftningen af skolernes og SFO s trådløse netværk vil medføre, at alle elever igen uden problemer kan benytte flere digitale enheder til skolebrug, uden de oplever at ramme et begrænsende loft af skolernes netværk. Det trådløse netværk afskrives over 5 år og udskiftningen bør gå i gang nu, jf. ovenfor. ipads til elever og medarbejdere, samt opgradering af det administrative system til ipad Siden 2013 har eleverne i kl. haft ipads til rådighed i undervisningen. De i alt ipad minier er en integreret del i den daglige undervisning. De digitale personlige enheder skal i samspil med resten af den digitale indsats, styrke det faglige udbytte og læring for alle elever. ipads afskrives over 4 år, og der skal indkøbes nye ipads til udskiftning af de brugte i 2017/2018. ipads i skolen kræver, i lighed med andre digitale enheder, et centralt administrativt system, som kan sikre stabilitet og ensartethed. I 2016/2017 opgraderes Lejre

78 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 23 Kommunes administrative systemer, det vil medføre en enklere installation af apps og opdateringer på de mange enheder. Udskiftning af pc er til elever i klasse Da eleverne i klasse arbejder med større skriftlighed, flere digitale læringsmidler og dagligt med den digitale læringsplatform har skolerne siden 2013 haft PC ere til elever, svarende til 66% af det antal af elever, der går på skolen i klasse. Alle medarbejdere i undervisningen har ligeledes PCér eller ipads til rådighed. Det vurderes, at alle elever i klasse med de 66% har adgang til en PC, når de har behov for det i undervisningen. Derudover har eleverne, via skolernes trådløse netværksopbygning, mulighed for at medbringe og benytte egne PC er på skolen. PC erne fordeles på skolerne ud fra en vægtning af antallet af elever og klasser. Skolerne fordeler herefter de digitale enheder ud fra skolens lokale organisering, således enheder støtter bedst muligt elevernes læring. PC erne afskrives over 4 år og udskiftes rullende. Skolernes PC er er ikke alle suppleret og opdateret i henhold disse rul. Der er en del ældre PC er på skolerne pt. For at give stabilitet og højere oppetid, så skal de i alt 1250 PC er udskiftes i 2016/ Digitale tavler i klasselokaler For at elever og deres undervisere kan arbejde tidssvarende i klassefællesskabet med både opmærksomhed på mange forskellige udtryksformer i et fag, samt fælles kan præsentere et fagligt emne med brug af lyd, video og tekst, har der siden 2013 været digitale tavler i alle klasselokaler og i kommunens specialklasser. I nogle af klasselokalerne var der i forvejen opsat digitale tavler disse nu ret gamle digitale tavler udskiftes i 2016/2017 med nye digitale tavler. Digitale tavler afskrives over 5 år i 2018/2019 skal der igen udskiftes en del tavler. Digitale tavler i faglokaler I de sidste par år er brugen af digitale læremidler steget ekspotentielt, og der er dermed et stigende behov for at opsætte digitale tavler i skolernes faglokaler. Der er pt. ikke opsat digitale tavler i skolernes faglokaler. Medarbejdernes digitale enheder Fra august 2013 har alle lærere fået stillet en pc til rådighed for arbejdet i skolen. PC erne afskrives over 4 år og udskiftes i I Office365/pædagogisk platform til alle elever og lærere I efteråret 2015 fik alle medarbejdere adgang til Office365. Det var første skridt hen mod, at alle medarbejdere og elever gennem Office365 fremover vil kommunikere, dele dokumenter og skabe fællesskaber i skyen. I 2016/2017 får alle elever adgang til Office365, således, at de fra alle deres digitale enheder, kan tilgå deres digitale skolematerialer. Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Vedlagt som bilag er Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Digitaliseringsstrategien beskriver sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer og mellem brugen nu og i fremtiden. I Lejre Kommunes skoler skal det lykkes at uddanne alle børn og unge til at blive digitalt kompetente borgere - set både i et dannelses- og færdighedsperspektiv. Strategien beskriver sammenhængen mellem de digitale grundvilkår (hardware, software, netværk mm.), de formelle og uformelle digitale læringsformer samt medarbejdernes digitale kompetencer, som samlet set udgør de digitale ressourcer på skolerne.

79 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 24 Administrationens vurdering: Anvendelse af de pr. den 29. marts 2016 frigivne midler til anskaffelse af netværk, samt indgåelse af en leasingordning for er en samlet set hensigtsmæssig måde at opgradere skole-it`en på. Dermed opgraderes netværk og hardware samtidig. Fordelen ved leasing er, at Lejre Kommune kan foretage store investeringer i et enkelt budgetår. Investeringen vil på en gang bidrage med et boost til IT-bestykningen i skolerne, nyt netværk og nye enheder som forventes at ville give langt bedre stabilitet og en bedre oplevelse af brug af IT i folkeskolerne. Forventeligt kan der derudover opnås en højere rabat. Lejre Kommune kan således her og nu opnå at få udskiftet IT-udstyr, uden at bruge af kassebeholdningen. Det vil i udgangspunktet normalt være billigere at købe udstyr kontant, end det er at lease. I øjeblikket er renten dog lav (0,35 %), hvilket betyder, at meromkostningerne ved leasing er marginale. Såfremt der ikke indgås en leasingordning, skal investeringen i hardware foregå over flere år, og planlægges således, at de ældste PC er udskiftes først, samtidig med, at 0 3. klassernes tablets indkøbes i flere rul, hen over flere år. Alle tablets er oprindeligt indkøbt samtidig. De tablets der er i brug nu, bliver samtidig træge i forhold til opdateringer, og deres kapacitet bliver utilstrækkelig. Ved en leasingordning skabes et it-råderum i 2017 og i 2018, der giver mulighed for at investere i digitale tavler til faglokaler, opfølgning på investeringer i blandt andet den digitale læringsplatform og fortsat opdatering af digitale læremidler, herunder IT-udstyr til undervisningen. Disse investeringer vil det ikke være muligt at gøre, såfremt alle indkøb skal afregnes kontant. Handicappolitik: Kommunens handicappolitik har ingen umiddelbar sammenhæng med sagen. Dog har en smidig og let brug af IT i alle skolernes arealer og lokaler stor betydning for, hvordan elever med læse og skriveudfordringer klarer og udvikler sig fagligt i skolen. Økonomi og finansiering: Som det fremgår af tabel 1 vil der være behov for en investering på 14,2 mio. kr., hvoraf 10,1 mio. kr. af investeringsbehovet ligger ultimo 2016 / primo Derudover planlægges med en investering på 1,7 mio. kr. i 2018 og 2,4 mio. kr. i Det er muligt at dele udgiften over 4 år via en finansiel leasingordning. Det skyldes, at der er tale om en fast driftsudgift i modsætning til en engangsinvestering. Dette forhold bevirker, at aftalen ikke er omfattet af kommunens låneramme. Hvis der vælges finansiering via leasing vil der i 2016/2017 skulle indgås en leasingaftale på 10,1 mio. Kr. I 2018 vil der skulle indgås en leasingaftale på 1,7 mio. kr. og i 2019 en leasingaftale på 2,4 mio. kr. I Lejre Kommune er reglerne, at indgåelse af leje- og leasingaftaler med en samlet finansieringssum på kr. eller derover skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Ved finansiel leasing står leasingselskabet for finansieringen af hele aktivets købspris. Lejre Kommune, har fuld brugsret til aktivet, men ejendomsretten forbliver leasingselskabets.

80 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 25 Lejre Kommune betaler en fast månedlig ydelse for brugsretten til aktivet. Lejre Kommunes samlede betalinger svarer til forrentningen af aktivet og afskrivningerne på hele aktivets værdi. Lejre Kommune har risikoen og ansvaret for det leasede materiel - f.eks. i forbindelse med dets vedligeholdelse og serviceeftersyn. I 2020 kan proceduren gentages, og skolerne igen investere efter behov og økonomi, da nogle af de computere, de har i dag, vil være udtjente på det tidspunkt. Hvis skolerne har behov for anskaffelse af udstyr mellem de fælles indkøb f.eks. pga. nye medarbejdere eller andet, vil den nødvendige fleksibilitet sikres ved, at der indkøbes udenom den fælles leasing. I nedenstående fremgår de årlige driftsudgifter ved valg af leasing: Driftsudgifter I alt Leasingudgift vedr. kontrakt på 10,1 mio. kr. indgået i 2016/ Leasingudgift for kontrakt på 1,7 mio. kr. vedr Leasingudgift for kontrakt på 2,4 mio. kr. vedr Øvrige driftsudgifter I alt Budget Skole IT råderum I budgettet til drift og investeringer Meromkostningen ved leasing af IT-udstyr på skoleområdet er i værste fald samlet set ca. 0,2 mio. kr. sammenlignet med kontantkøb. Fordelen ved leasing er dog, at det er muligt at indkøbe en større mængde på en gang og den større mængde giver potentielt rabat. I forbindelse med indkøb vil der ske et udbud, og en eventuel udbudsgevinst vil blive brugt til finansiering af effektiviseringskravet vedrørende indkøb og udbud. I forbindelse med udbud på nye enheder, indgås der en recycling aftale med ekstern partner, hvor de gamle enheder enten dataslettes og miljømæssigt korrekt skrottes eller dataslettes og videresælges til andre lande, hvor enhederne stadig har en værdi. Udstyret forventes ifølge IT-firmaerne ikke at kunne give en nettogevinst ved salg lokalt. Bilag: 1. Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune end.pdf

81 NOTAT Udleveret på møde i Udvalget for Børn og Ungdom 2. april 2019 Tiltag i forhold til at reducere udgifter til specialundervisning Center for Børn og Læring har i de seneste to skoleår arbejdet målrettet og systematisk med at tilpasse tilbud på specialundervisningsområdet til elevernes behov og samtidig nedbringe udgifterne til specialundervisning Hermed følger status for de tiltag, der allerede nu har haft effekt: Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 28. marts 2019 J.nr.: Der er skabt positive bevægelser på det samlede område for specialundervisning: Der var i 2017 et merforbrug på specialundervisning på 5.6 mio. I 2018 blev merbruget reduceret til 3.0 mio. (regnskab). I FR forventes budgetoverholdelse på det samlede skoleområde, og der arbejdes fortsat intensivt på budgetoverholdelse til specialundervisning ved fortsat at have fokus på styringsmuligheder i forhold til både økonomi og kvalitet. Der blev i dette skoleår indført en ny økonomisk struktur, der i større grad understøtter skolernes egen håndtering af eleverne specialundervisningsbehov. Ansvaret for specialundervisning af den enkelte skoles egne elever er fastholdt på den lokale skole. Råderummet er blevet styrket ved, at tidligere centralt bevilgede ressourcer, er blevet decentraliseret til hver enkelt skole ud fra hensyn til elevtal og socioøkonomiske faktorer. Udviklingen i omfanget af brugen af eksterne specialskoler og dagbehandlingspladser virker på nuværende tidspunkt af 2019 bremset op. Forøgelsen af udgifterne til elever i 10. kl. er stoppet. Dels har der været en generel nedgang i antallet af 10.kl. elever, men Centeret har tillige udvidet antallet af 10. kl. pladser på Firkløverskolen (hvilket har reduceret gennemsnitsprisen dér) ligesom der er etableret nyt 10.kl.tilbud på Ungdomsskolen. Det er en stor udfordring at skulle ændre og styre udviklingen på specialundervisningsområdet. Dels fordi en stor del af udgifterne til specialundervisning knytter sig til ydelser, som vi lovgivningsmæssigt er

82 forpligtede på og dels fordi det i sagens natur er vanskeligt at styre omfanget og typen af behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Der er som nævnt ovenfor - igangsat en række tiltag, som både på kort og lang sigt skal bidrage til at sikre en balance mellem budget og forbrug. Disse tiltag anses som dynamiske indsatsområder, fordi der ofte viser sig elementer og detaljer under arbejdet med tiltagene, som kræver yderligere undersøgelse og/eller andre indsatser end forventet. Flere af tiltagene er med andre ord svært styrbare og de konkrete tiltag, der nævnes i dette notat må således ikke betragtes som en tjekliste med indsatser, der kan/skal gennemføres én til én. Listen er et udtryk for centrets løbende opmærksomhed og indsatser på området og udgør på dén vis et dynamisk styringsark, hvor tiltag kan komme til, smelte sammen eller udfases, hvis der konstateres udeblivende effekt eller manglende hensigtsmæssighed. Tiltagene fordeler sig på: Styringsmæssige tiltag Tiltag omkring kvalitetsudvikling og tilpasning på området Styringsmæssige tiltag Tiltag på dette område knytter sig til forvaltningens styring af og samarbejde med de decentrale enheder i forhold til specialpædagogiske udfordringer og løsninger. Heri indgår både indsatser i forhold til at fastholde elever med specialundervisningsbehov i egne tilbud, tiltag i forhold til mere effektiv ressourceudnyttelse og kompetenceanvendelse. Styringsmæssige tiltag handler også om hvilke roller og opgaver, som de decentrale ledere har og bør have i forbindelse med visitationer til andre tilbud og ikke mindst i forhold til opfølgningen herpå og i forbindelse med re-visitationer. I forhold til visitationer til andre eksterne tilbud er der tiltag, der dels sigter mod at anvende billigere tilbud uden at kompromittere elevernes behov og dels på at eventuelle eksterne skoler/tilbud leverer dén kvalitet, som kan forventes. Der er arbejdet med følgende konkrete styringsmæssige tiltag: Tættere skolefaglig opfølgning ved re-visitering til eksterne placeringer Side 2 af 4

83 Klarere ny og re-visitationsgrundlag ved eksterne placeringer Visitationsmøder med økonomistyringsfokus Større omfang i brug af efterskoler og egne specialtilbud til de ældste elever, særligt anvendt for tiendeklasseelever. Der skal arbejdes yderligere med følgende konkrete styringsmæssige tiltag: Skabe en økonomisk incitamentsstruktur for distriktsskolerne som både lægger op til hjemtagelse fra eksterne skoler og ikke-visitation til eksterne skoler. Det skal være en struktur, der både omfatter brug af eksterne skoler der er i andre kommuner og vore egne specialskoler og specialtilbud. Opfølgning på skolernes anvendelse af egne økonomiske ressourcer på specialundervisning Større forventning om, at skolernes egne kompetencer anvendes kvalificeret og fuldt ud, når børn med særlige planlægges at skulle visiteres til for skolen eksterne tilbud. Visitationsprocessen skal løbende opkvalificeres. Tiltag omkring kvalitetsudvikling og tilpasning på området Tiltag på dette område knytter sig til indsatser, der gennem dimensionering og budgettildelingsmodeller, kompetenceudvikling og nyudvikling af egne tilbud sigter mod at sikre et bedre lokalt fundament for at imødekomme udfordringer af specialpædagogisk og specialundervisningsmæssig karakter. Inden for denne tiltagsramme findes også indsatser, der sigter mod at forebygge udviklingen af specialpædagogiske behov gennem tidlig indsats og et stærkere tværfagligt samarbejde, bedre forældresamarbejde og ikke mindst gennem pædagogisk og didaktisk kvalificering og kompetenceudvikling. Kvalitetsudvikling af eksisterende tilbud, videreudvikling af disse og eksperimenter med helt nye løsningsmodeller indgår i bestræbelserne. Det er centralt, at der sker en udnyttelse af de kompetencer som kommunens egne ressourcepersoner rummer, og at dette sker koordineret og målrettet på det sammenhængende børneområde. Men det er også centralt at samarbejde og ressourcepersonernes indsatser understøtter et fokus på at børn/elever forbliver i almenområdet så vidt, det er muligt. Side 3 af 4

84 Følgende konkrete tiltag med kvalitetsudvikling og tilpasning på området skal yderligere implementeres pt.: Undersøgelse af potentialerne ved etablering af egne tilbud, der kan levere et alternativ til private dagbehandlingstilbud Flere lokale gruppeordninger i folkeskolen Styrket samarbejde med og indsats i forhold til familier med særlige behov Tidlig indsats Styrket tidlig indsats i førskolealderen i forhold til dagtilbuddenes håndtering af pædagogiske udfordringer Tidlig indsats Helle Dydensborg Center for Børn og Læring Side 4 af 4

85 Dagpasningsprognose Lejre Kommune Kirke Hyllinge Bramsnæsvig Kirke Såby Gevninge Allerslev Hvalsø Osted Prognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Lejre Kommune, marts 2019 Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS