Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring"

Transkript

1 Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000

2 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer kommunen på højt på listen over landets miljøaktive kommuner. Randers Kommune har blandt andet vedtaget: en grøn indkøbspolitik, der prioriterer det miljørigtige indkøb, forsøg med økologisk kost i daginstitutionerne, giftfri ukrudtsbekæmpelse i hele kommunen, at kommunalt ejet landbrugsjord primært skal bortforpagtes til økologisk drift, kvarterløftprojekt med byøkologiske tiltag, en affaldsplan, der effektivt vil nedbringe mængden af affald, en lokal grøn fond, hvor borgere kan søge om støtte til miljøprojekter, et Agenda 21-arbejdsprogram, der giver kommunens borgere en øget adgang til miljøinformation og deltagelse i miljøprojekter samt sikrer en miljømæssig bæredygtig kommuneplanlægning. I foråret 1999 vedtog byrådet et Agenda 21-arbejdsprogram for Randers Kommune. Et af punkterne i arbejdsprogrammet er, at kommunens institutioner skal tilbydes at indføre miljøstyring. Miljøstyring betyder blandt andet, at miljøbelastningen skal gøres op, at der skal formuleres miljømålsætninger, opstilles en miljøhandlingsplan og udgives årlige miljøredegørelser. Frem for alt betyder det, at der skal sættes konkrete miljøprojekter i gang på institutionerne, så vi løbende kan mindske miljøbelastningen fra vore aktiviteter. Ideen er altså, at institutionen selv skal tage hånd om egne miljøforhold, - og at miljøstyring er redskabet til at kunne gøre det. Den enkelte institution tilrettelægger selv sin egen miljøindsats, og miljøstyringsprocessen giver institutionen frit valg med hensyn til ambitionsniveauet. Denne vejledning er oprindelig udarbejdet af Århus Amt til amtets institutioner, men er omskrevet lidt med henblik på anvendelse i Randers Kommune. Systematikken bygger på erfaringer fra andre miljøstyringsprojekter og på forskellige kendte miljøstyringsmodeller. Vejledningen kan forhåbentlig blive et ligeså nyttigt redskab i miljøstyringsprocessen på den enkelte institution i Randers Kommune, som den har været det for amtsinstitutionerne. Januar 2000 Lars Bo Jensen, Agenda 21-medarbejder.

3 Indhold 1. Få styr på miljøet i institutionen Miljøarbejdet organiseres og institutionen får sin egen miljøpolitik De væsentligste miljøbelastninger kortlægges "Gamle" miljøtiltag gøres op Lokal miljøpolitik og målsætninger fastlægges Handlingsplanen Miljøredegørelsen Miljøplanerne føres ud i livet Processen fortsætter Stikordsregister... 21

4 1. Få styr på miljøet i institutionen Miljøstyring er en metode til at få overblik over miljøbelastningen i institutionen og til at sikre løbende miljøforbedringer. Arbejdet med miljøstyring foregår som proces, der hele tiden medfører nye miljøforbedringer og dokumenteres ved årlige miljøredegørelser. Selve processen er forholdsvis enkel, og kan beskrives ved nedenstående model: Organisering Hvem skal være med og hvordan tilrettelægger vi arbejdet? Udarbejdelse af miljøredegørelse Hvad har vi nået? Hvad mangler vi at nå? Hvordan når vi det? Kortlægning af miljøproblemer Hvilke miljøproblemer har vi - og hvad har vi gjort for at løse dem? Gennemførelse af aktiviteter Vi gør det Lokal miljøpolitik og målsætninger Hvad vil vi tage fat på og hvad er vores mål? Udarbejdelse af handlingsplan Hvad gør vi? Hvilke aktiviteter sætter vi i gang? Sund fornuft og miljøbevidsthed er basis for et godt miljøarbejde på den enkelte institution. Først skal miljøarbejdet organiseres, så ansvars- og arbejdsfordeling ligger klar. Dernæst skal institutionens miljøbelastninger vurderes og registreres, og gamle miljøinitiativer og deres effekt noteres ned. Der skal også formuleres en lokal miljøpolitik for institutionen. Når disse ting er på plads er der skabt grundlag for at prioritere mellem forskellige indsatsområder og fastlægge målsætninger for det kommende års arbejde. Der skal opstilles en handlingsplan, hvor der gøres rede for konkrete miljøinitiativer.

5 På dette stadie af processen ligger hovedparten af materialet til institutionens miljøredegørelse klar, og det er på tide med en offentliggørelse. Men hermed er opgaven ikke løst - forude ligger arbejdet med at føre planerne ud i livet og motivere alle medarbejdere (evt. også brugere) til at medvirke aktivt i processen. Efter ca. et år skal indsatsen evalueres og nye initiativer planlægges. Der gennemføres nye registreringer, og de gennemførte initiativer vurderes i forhold til effekten. Således starter processen på ny, og efterhånden tilpasses rytmen, så der udkommer en ny miljøredegørelse hvert år i forbindelse med regnskabsafslutningen. I denne vejledning bliver du guidet igennem miljøstyringens forskellige processer. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af arbejdet i den enkelte fase og slutter af med et "handlings-felt", der opsummerer opgaverne i fasen.

6 2. Miljøarbejdet organiseres og institutionen får sin egen miljøpolitik. Institutionens lokale miljøpolitik danner rammerne for miljøarbejdet på den enkelte institution, og det er derfor nødvendigt at sætte sig nogle miljøpolitiske mål, inden arbejdet for alvor går i gang. En lokal miljøpolitik beskriver, hvordan institutionen kan reducere miljøbelastningen fra egne aktiviteter og samtidigt fremstå som et godt eksempel, der kan inspirere borgere, virksomheder og andre aktører til at gøre en indsats for miljøet. Institutionsledelsen har ansvaret for miljøarbejdet på den enkelte institution. Det indebærer bl.a. et ansvar for, at medarbejderne kender miljøpolitikken og søger at efterleve den. Ledelsen udpeger en miljøansvarlig på institutionen, og der nedsættes en miljøgruppe til at arbejde med miljøstyringen. Kommunen har ikke fastsat konkrete indsatsområder eller målsætninger for miljøarbejdet på institutionerne. Det er tværtimod tanken, at den enkelte institution selv skal prioritere miljøindsatsen og fastlægge konkrete mål. Erfaringer fra miljøstyringsprojekter har dog vist, at det er en god idé at medtage følgende emner: miljøhensyn skal prioriteres i indkøb miljøbelastningen fra trafik og transport skal mindskes inddrage sociale og pædagogiske aspekter i arbejdet der skal anvendes miljøvenlige produkter og arbejdsmetoder ved renovering. Institutionernes arbejde med miljøstyring skal koordineres med arbejdsmiljøindsatsen, og det kan anbefales, at man i første omgang tager fat på områder, hvor der er besparelsesmuligheder. Udbredelse af miljøbevidstheden bør have en central rolle i institutionens miljøpolitik. På den ene side er det en god idé at udvikle miljøbevidstheden hos egne medarbejdere. Og på den anden side skal man søge at udbrede miljøbevidstheden generelt via brugere og samarbejdspartnere. Agenda 21-arbejdsprogrammet støtter institutionernes miljøarbejde ved at tilbyde kurser, og ved at stå til rådighed med vejledning og svar på konkrete spørgsmål. Miljøarbejdet skal organiseres En effektiv miljøstyring kræver en god organisering, så ansvars- og arbejdsfordeling ligger klar. Det er derfor nødvendigt at institutionen udpeger en miljøansvarlig, og at der skal nedsættes en miljøgruppe.

7 Den miljøansvarlige Den miljøansvarlige skal sikre, at miljøstyringsprocessen gennemføres og holdes i gang. I større institutioner med mange ansatte kan det kræve en vis kompetence og erfaring i og evne til at arbejde med processer på tværs af afdelinger og niveauer. Institutionslederen kan selv påtage sig denne opgave, men kan også vælge at uddelegere den til en medarbejder med de nævnte kvalifikationer. Institutionernes miljøansvarlige tilbydes et kursus i miljøstyring. Den miljøansvarlig kommer til at fungere som en slags igangsætter og indpisker - men skal på ingen måde udføre arbejdet alene. For det første skal der nedsættes en arbejdsgruppe (miljøgruppen) - og for det andet skal medarbejdere og brugere så vidt muligt inddrages i arbejdet. Miljøgruppens sammensætning Miljøgruppen kan repræsentere institutionens forskellige interesser og samtidigt give de bedst mulige faglige og organisatoriske input til miljøarbejdet. Det betyder, at gruppen bør sammensættes af personer fra forskellige faggrupper og afdelinger, og at såvel ledelse som medarbejdere skal repræsenteres. Nøglepersoner som miljøansvarlige, tekniske chefer, pedeller, indkøbere o. lign. bør være selvskrevne medlemmer. Endelig kan man medtage personer med særlige faglige kompetencer eller med et særligt engagement i miljøspørgsmål. Når miljøgruppen skal etableres, kan man vælge at håndplukke medlemmer efter ovenstående opskrift. Men man kan også vælge at bruge eksisterende netværk på institutionen, - evt. suppleret med et par nøglepersoner, eksperter, brugere og/eller ildsjæle. Miljøgruppens størrelse er ikke afgørende, men der bør minimum være to deltagere i gruppen. På nogle institutioner kan det være relevant at inddrage brugere, f.eks. beboere eller elever, i miljøarbejdet. I sådanne tilfælde kan man overveje, at lade et par brugere deltage i miljøgruppen. For at opnå det bedste miljøstyringsforløb skal miljøgruppens arbejde planlægges. Det aftales hvor tit gruppen mødes, og det kan være en god idé at beskrive standard dagsordner for årets møder. Når miljøstyringsprocessen er indarbejdet, vil det oftest være hensigtsmæssigt med 3-4 møder pr. år. Det er også naturligt at beskrive, hvornår miljøredegørelserne skal udkomme. Det vil være praktisk hvis miljøredegørelserne gøres færdig i januar eller februar måned, f.eks. i forbindelse med regnskabsafslutningen. Endelig kan der fastlægges principper for, hvordan der kan ske ændringer i gruppen. Skal medlemmerne f.eks. vælges eller udpeges af ledelsen? Er antallet fastlagt eller kan man

8 supplere med nøglepersoner efter behov? Det vil under alle omstændigheder være en god idé at vurdere gruppens sammensætning én gang årligt, f.eks. i forbindelse med evaluering af handlingsplanen. udpeg en miljøansvarlig etabler en miljøgruppe fastlæg mødehyppighed, tidspunkter for miljøredegørelsernes offentliggørelse samt regler for ændringer i gruppens sammensætning.

9 3. De væsentligste miljøbelastninger kortlægges For at kunne planlægge og evaluere en miljøindsats er det nødvendigt at kende udgangspunktet. Derfor skal institutionens miljøbelastning kortlægges fra starten. Miljøbelastning kan forenklet beskrives ved at betragte institutionen som en kasse, hvor der i den ene ende tilføres ressourcer, som energi, vand, råvarer, papir og kemikalier - og i den anden ende udsendes eventuelle produkter, affald, spildevand og evt. røg og støj: Støj Røg Råvarer. Produkt Energi Institution A Affald. Vand Spildevand. Væsentlige miljøbelastninger Det vil nærmest være umuligt at lave en total oversigt over institutionens forbrug og affaldsproduktion ned til den enkelte papirclips og antallet af gulerødder. Derfor bliver det en vigtig opgave at udvælge institutionens væsentligste miljøbelastninger, og at fastlægge et rimeligt detaljeringsniveau. Til de væsentlige miljøbelastninger hører institutionens store forbrug. For de fleste institutioner vil det således være relevant at opgøre forbrug af el, vand, varme, papir og rengøringsmidler. Men der kan også være institutioner, der har et stort forbrug af en helt anden type - f.eks. som råvare, hvis der produceres på institutionen. Det er også vigtigt at opgøre brugen af farlige stoffer og kemikalier, f.eks. insektsprøjtegifte, fotokemikalier eller organiske opløsningsmidler. Også affald hører til de væsentligste miljøbelastninger. De fleste institutioner har en vis sortering af affaldet, og man vil typisk kunne opgøre mad-, papir- og restaffald. Herudover har nogle institutioner, kemikalieaffald, medicinrester osv. Specielt institutioner med produktion kan desuden påføre omgivelserne gener i form af lugt eller støj. Hvis der er tale om væsentlige gener, og naboerne måske har klaget, bør disse belastninger også angives. Endelig kan institutionen vælge at lave særlige opgørelser over miljøbelastninger, som der skal fokuseres særligt på det kommende år.

10 Målinger og registreringer Når de væsentlige miljøbelastninger er valgt ud, skal der sættes konkrete tal på de forskellige forbrug og affald. I nogle tilfælde er det nemt, og tallene foreligger allerede. F.eks. har alle institutioner detaljerede oplysninger om forbruget af energi og vand - enten via ELO ordningen, opgørelserne i teknisk forvaltning eller gennem institutionens egen tekniske afdeling. For forbruget af papir, kontorartikler, rengøringsmidler, engangsartikler, brændstof, diverse råvarer og kemikalier går det som regel også rimeligt nemt. Her kan man nemlig ofte få oplysninger om forbruget fra leverandøren eller aflæse dem af regnskabet. Hvis man fører lager, skal man dog huske at tælle lagrene op ved årsskiftet. Ellers risikerer man at få en opgørelse over indkøbet i stedet for over forbruget. Derimod kan der tit opstå problemer med at opgøre affaldet. Når man betaler for at komme af med affaldet i forhold til vægt - eller når man sælger restprodukter - er det ikke noget problem. Vanskelighederne opstår, når man får tømt nogle beholdere med visse mellemrum - uanset om de er fyldte eller ej. Så kan det være utroligt svært at bedømme mængden. Det kan blive nødvendigt at foretage et "kvalificeret skøn" i disse tilfælde. Men det kan også være en god idé at veje affaldsmængden i en periode for at få et tal for den gennemsnitlige vægt. De forskellige forbrug og affaldsmængder kan opgøres i mange forskellige måleenheder. I de to skemaer på de næste sider foreslås enheder, der gør det muligt at sammenligne tal fra institution til institution. udvælg institutionens væsentligste miljøbelastninger find tal for forbrug og affald gennemfør skønsmæssig beregning evt. suppleret med forsøg (vejning af affald el.lign.) opstil skema over forbrug og affald

11 Forbrug Varme MWh kwh pr. m 2 El MWh kwh pr. m 2 Vand m 3 liter pr. person* Papir stk. A4 pr. kg/ton** person*** Rengøringsmidler kg/liter Gødning kg/liter Andre kemikalier (f.eks. fotokemikalier eller organiske opløsningsmidler) kg/liter Madvarer kg/ton Kontorartikler stk.**** Engangsartikler kg Batterier stk. Brændstof liter Andet (f.eks. råvarer, bøger, hjælpemidler i stort forbrug ) * her medregnes personale og brugere (beboere, elever o. lign.) ** et stk. A4 vejer ca. 5 g, dvs. at der går ca. 200 stk. til 1 kg. *** brugere medtages kun, hvis de bidrager væsentligt til papirforbruget, f. eks. elever. **** f.eks. ringbind, plastomslag eller disketter

12 Affald Affald til genbrug Papir kg/tons Pap kg/tons Madaffald kg/tons Glas kg/tons Haveaffald (kompost, flis el.lign) kg/tons Andet I alt kg/tons kg pr. person* Affald til destruktion/deponering Olie- og kemikalieaffald kg/tons Medicinrester kg Andet kg/tons Restaffald til forbrænding kg/tons I alt kg/tons kg pr. person* Spildevand Spildevand i alt m 3 * her medregnes personale og brugere (beboere, elever o. lign.)

13 4. "Gamle" miljøtiltag gøres op Med til billedet af en institutions miljøbelastning hører også en opgørelse af de hidtidige tiltag på miljøområdet. Første gang, miljøstyringen sættes i gang, skal de vigtigste miljøtiltag indenfor de seneste par år gøres op. De efterfølgende år vil der være tale om en opfølgning og evaluering af sidste års handlingsplan. Første år: opgørelse af "gamle" miljøtiltag Når miljøstyringsarbejdet sættes i gang for første gang, er det nyttigt at se et par år tilbage og opgøre de "gamle" miljøtiltag. De fleste institutioner har allerede gennemført miljøforbedringer, f.eks. i form af energibesparende foranstaltninger, vandbesparelser eller affaldssortering. Og der vil ofte foreligge effektvurderinger af de forskellige tiltag. Opgørelsen giver et godt indblik i, hvor der er muligheder for nye indsatsområder. Og samtidigt giver den som regel en god oplevelse af, at institutionen allerede er godt i gang med miljøinitiativerne. Efterfølgende år: evaluering af handlingsplanen Når den første miljøredegørelse foreligger, vil der også være en handlingsplan at arbejde efter. Handlingsplanen bør evalueres hvert år, idet det gøres op: - hvilke initiativer, der blev gennemført - hvilke initiativer, der ikke blev til noget, og hvorfor - hvilke resultater, der blev opnået - om årets målsætninger blev opfyldt Evalueringen giver et godt grundlag for at fastlægge næste års mål og handlingsplan. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage fat på initiativer, der ikke blev gennemført. Eller det kan vise sig, at de planlagte initiativer har så lille en effekt, at de skal udgå eller erstattes af alternative metoder for at nå målene. første år: lav en liste over miljøtiltag de seneste par år, vurder så vidt muligt effekten efterfølgende år: evaluer sidste års handlingsplan

14 5. Lokal miljøpolitik og målsætninger fastlægges For at kunne fastlægge en handlingsplan, skal institutionen have en miljøpolitik og et sæt målsætninger. Miljøpolitikken angiver de overordnede rammer, og målsætninger fastlægger konkrete mål for det følgende år. Miljøpolitikken vil oftest have en noget overordnet og generel karakter - den skal jo gerne kunne rumme miljøindsatsen et par år frem i tiden. Når miljøpolitikken er fastlagt, og de forskellige registreringer og opgørelser er klar - så har miljøgruppen fået et overblik over, hvor der kan gøres en indsats for at reducere institutionens miljøbelastning. Nu skal indsatsområderne prioriteres, idet det ikke er muligt at starte på alle områder på én gang. Ved prioriteringen skal der først og fremmest tages hensyn til miljøbelastningens væsentlighed. Det er helt naturligt at tage fat på de største problemer først. Men det kan nogle gange være svært at vurdere hvilke belastninger, der er mest skadelige. Som tommelfingerregel kan man sige, at det er vigtigt at se på farlighed og på størrelsesorden. Det er klart, at der bør gøres en særlig indsats i omgangen med farlige stoffer - det gælder f.eks. sprøjtegifte, der også er nævnt direkte i miljøpolitikken. Men miljøgruppen bør også vurdere, hvor stort forbruget af f.eks. energi, papir eller rengøringsmidler er i forhold til andre lignende institutioner. Hvis forbruget ligger højt, er der grund til at se nærmere på det. En anden faktor i prioriteringen er den forventede effekt. Det er vigtig at sætte ind på et område, hvor man kan forvente et resultat indenfor en overskuelig tidshorisont. Det vil ofte være en god idé at starte på projekter med en kendt effekt, frem for usikre forsøgsprojekter. Endelig kan indsatsområdernes synlighed være værd at tage med i overvejelserne. Selvom miljøarbejdet ikke udføres for at gøre reklame for den enkelte institution, så kan positiv omtale være en stor fordel i forbindelse med motivation af medarbejder og brugere. Udfra prioriteringen kan der udvælges et antal indsatsområder, som der skal fokuseres på i det kommende år. For disse områder skal der nu fastlægges målsætninger, der skal være så konkrete og målelige som muligt. Det kan f.eks. være et mål at spare 10 % vand næste år, eller at fastlægge procedurer for at fortælle nye elever og nyt personale om miljøindsatsen. formuler institutionens miljøpolitik prioriter indsatsområderne fastlæg det kommende års målsætninger

15 6. Handlingsplanen Når indsatsområderne er valgt, skal der planlægges en konkret indsats. Miljøgruppen har besluttet, hvad der skal gøres - men ikke hvordan. I denne fase diskuteres konkrete miljøinitiativer, de prioriteres og sætte ind i en tidsramme. Der udpeges desuden ansvarlige for de enkelte initiativer eller indsatsområder. Der findes mange inspirationskilder, når de konkrete initiativer skal fastlægges. En af de vigtigste er medarbejderne, der ofte har mange gode idéer til miljøinitiativer indenfor deres områder, men også børnehavebørn, skoleelever, beboere og andre brugere kan ofte bidrage med forslag. For at få fat i de mange gode idéer kan man tage emnet op på personalemøder, arrangere konkurrencer med præmiering af de bedste idéer - der findes mange muligheder. Andre inspirationskilder kan være aviser og fagblade, ligesom diskussioner med kolleger på andre institutioner kan give gode idéer. Endelig kan der hentes faglig støtte og tips hos interne og eksterne eksperter - f.eks. i teknisk forvaltning, RKV eller hos Energicentret. Agenda 21-medarbejderen kan hjælpe med at finde frem til relevante eksperter. Miljøinitiativerne skal prioriteres, og her kan man lægge vægt på flg. faktorer: effekt. - Kan der forventes en rimelig miljøeffekt i forhold til indsatsen? økonomi. - Hvad koster det? Hvilke besparelsesmuligheder er der? Findes der eksterne finansieringsmuligheder? sammenhæng med kvalitet, arbejdsmiljø m.v. - Miljøindsatsen bør harmonere med institutionens primære opgaver og politik på andre områder. Handlingsplanen bør som hovedregel gælde for et år, men den kan naturligvis også indeholde mere langsigtede mål. Det vil ofte være mest overskueligt at sætte planen op i et skema som i eksemplet nedenfor: Miljøindsats Forventet effekt T id Udskiftning af 3 toiletter Vandbesparelse på x m 3 pr. år. Februar, marts og april 2000 Økonomi Investering xxx kr. Besparelse pr år: xx kr. Ansvarlig Pedel (navn) Introducere ny medarbejdere og elever til affaldssortering Bedre sortering. x% mindre affald til forbrænding. Ved skoleårets start, samt ved nyansættelser Ingen ekstra udgifter. Besparelse pr år: xx kr. Inspektør (navn) Forsøg med ny rengøringsmetode Vandbesparelse: xx%, rengøringsmiddel: xx% August-oktober 2000 Forsøget er udgiftsneutralt Rengøringschef (navn) undersøg mulighederne for miljøinitiativer indenfor de valgte indsatsområder undersøg effekt, omkostninger og besparelsesmuligheder ved de forskellige initiativer fastlæg miljøinitiativer indenfor de valgte indsatsområder fastlæg tidsplan og udpeg ansvarlige for de enkelte initiativer sæt initiativer ind i en samlet plan, f.eks. i form af skema

16 7. Miljøredegørelsen Miljøredegørelsen udgives én gang årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen og indsendes til Agenda 21-medarbejderen i teknisk forvaltning. Herudover kan institutionen udlevere redegørelsen til medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere, udsende pressemeddelelser og i øvrigt offentliggøre den, som man har lyst til. Miljøredegørelsen skal først og fremmest bruges som et arbejdsredskab i miljøstyringsprocessen, men kan også være med til at skabe et godt image for institutionen - både indadtil overfor medarbejdere og brugere, og udadtil over for borgere, samarbejdspartnere og kommende brugere. Endelig fungerer miljøredegørelsen som institutionens dokumentation af miljøarbejdet overfor driftsområdet. Når miljøgruppen har arbejdet sig igennem punkt 1-7, ligger hovedparten af materialet til en miljøredegørelse klar. Redegørelsen kan bygges op omkring nedenstående disposition: 1. Præsentation af institutionen Kort beskrivelse af opgaver, brugere, ansatte, ledelse og placering i kommunens organisation. Vigtigste forhold vedr. bygninger, f.eks. alder, størrelse, lejet/ejet. 2. Væsentlige miljøbelastninger Her benyttes kortlægningen fra vejledningens punkt 4. Afsnittet bør indeholde en kort sammenfatning af institutionens væsentligste miljøbelastninger, samt den samlede oversigt over forbrug og affald. Oversigten kan evt. vedlægges som bilag. 3. Status i forhold til miljølovgivning Nogle typer institutioner påvirker miljøet så meget, at der kræves godkendelse af miljømyndighederne. Kommunen er selv miljømyndighed for institutionerne. Det betyder bl.a., at der kan stilles krav til udledning af spildevand eller støjniveauet omkring institutionen. Kommunen har også ret og pligt til at aftage eller anvise aftagere af institutionens affald. Hvis man f. eks. ønsker at aflevere olie- og kemikalieaffald et andet sted (f.eks. fotokemikalier tilbage til producenten), skal der først søges dispensation for afleveringspligten hos kommunen. Oplysninger om institutionens forhold til miljømyndigheden kan hentes i teknisk forvaltning. 4. Hidtidige miljøtiltag Her benyttes materialet fra vejledningens punkt 5. Det første år beskrives "gamle" miljøtiltag. De følgende år følges op på handlingsplanen.

17 5. Miljøpolitik og målsætninger Beskrivelse af miljøpolitik, indsatsområder og målsætninger, som fastlagt under punkt Handlingsplan for næste periode Gengivelse af handlingsplanen, der blev udarbejdet under punkt Miljøorganisation Her beskrives beslutninger fra punkt 3 i vejledningen. Afsnittet skal indeholde oplysninger om institutionens miljøansvarlige og sammensætningen af miljøgruppen. Desuden beskrives miljøgruppens mødehyppighed, tidspunkter for miljøredegørelsernes offentliggørelse samt regler for ændringer i miljøgruppens sammensætning. skriv en kort præsentation af institutionen sammenskriv miljøredegørelsen efter dispositionen indsend redegørelsen til Agenda 21-medarbejderen og eventuelt til driftsområdet uddel/offentliggør den

18 8. Miljøplanerne føres ud i livet Når miljøredegørelsen er udgivet, er planlægningsgrundlaget klar, og der foreligger et konkret arbejdsredskab med en handlingsplan for det kommende år. Forude ligger nu det store arbejde med at føre planerne ud i livet og motivere medarbejdere - og evt. også brugere - til at medvirke aktivt i processen. Med handlingsplanens tidsplan og angivelse af ansvarlige for de enkelte initiativer er der gode muligheder for at få miljøinitiativerne sat i gang. Men der kan naturligvis altid dukke problemer og nye muligheder op undervejs. Derfor er det vigtigt løbende at følge op på handlingsplanen. På møderne i miljøgruppen bør opfølgning på handlingsplanen derfor være et fast punkt på dagsordnen. I gruppen fremlægges periodens gennemførte miljøtiltag, og de opnåede resultater drøftes. Hvis planlagte tiltag ikke er blevet gennemført, drøftes årsagen - var det f.eks. tidspres eller manglende ressourcer? - og skal handlingsplanen revideres på grund af ændrede forudsætninger? For at motivere medarbejdere/brugere til at deltage i miljøarbejdet, er det vigtigt både at informere og inddrage. Intern information For at medarbejderne, og evt. brugere, skal føle et medansvar for gennemførslen af handlingsplanen og opnåelsen af miljømålene, skal de kende miljøredegørelsens indhold. De skal også holdes orienteret om gennemførte miljøinitiativer og opnåede resultater for at se, at indsatsen nytter og for at få idéer til, hvad de selv kan gøre. Der findes mange forskellige måder at gennemføre den interne information på. Som eksempler kan nævnes: - artikler i personaleblade o. lign. - information på personale-, afdelings- eller brugermøder - særlige informationsmøder - elektronisk information (el-post eller internet) - opslagstavler og udstillinger - udsendelse af referater fra møder i miljøgruppen Udover denne generelle indsats er det vigtigt at orientere målrettet ved gennemførslen af konkrete miljøinitiativer. Her skal de berørte medarbejdere orienteres grundigt om, hvad der skal ske, og hvad miljøgruppen forventer at opnå. Hvis informationen ikke er tilstrækkelig, kan det skabe forvirring om det reelle formål. Der må aldrig være tvivl om, at miljøstyring handler om at forbedre miljøet i og omkring institutionen, og at der ikke er en skjult dagsorden om nedskæringer, omstruktureringer el.lign.

19 Medarbejderinddragelse Udover informationen bør der gøres en særlig indsats for at inddrage medarbejderne direkte i miljøarbejdet. Det kan f.eks. være relevant at lade forskellige medarbejdere foretage forsøg med nye rengøringsmetoder, gennemføre vejning af affald eller afprøve PVC-fri artikler. En mere indirekte inddragelse kan fås ved at lade de ansatte (og evt. brugerne) fremsætte forslag og idéer til miljøinitiativer og indsatsområder. Man kan f.eks. gennemføre interviews eller spørgeskemaundersøgelser - eller man kan tage emnet op til diskussion på forskellige interne møder eller specielt arrangerede idémøder. I denne sammenhæng er det meget vigtigt, at der faktisk følges op på forslagene. De indkomne idéer skal behandles seriøst, og forslagsstillerne skal have en form for svar - enten individuelt eller gennem sammenfattende artikler, rapporter el.lign. Ekstern information I forbindelse med miljøstyring kan det også være en god idé at satse på ekstern information. En bred informationsformidling kan være med til at styrke institutionens image udadtil - men det kan også virke motiverende overfor medarbejderne, når institutionen får positiv omtale i medierne. En bred offentliggørelse af institutionens miljøredegørelse, evt. ledsaget med pressemeddelelse, giver en god information om miljøarbejdet. sæt planlagte initiativer i gang ifølge handlingsplanen følg op på handlingsplanen på miljøgruppens møder informer og inddrag medarbejdere og brugere planlæg den eksterne information

20 9. Processen fortsætter Når miljøhandlingsplanen har virket et års tid, kan man begynde at vurdere effekten. På dette tidspunkt starter processen på sin vis forfra - men naturligvis på et højere plan. De væsentligste miljøbelastninger gøres atter op - sædvanligvis i forbindelse med årsskiftet. Med disse tal på hånden kan evalueringen begynde. Miljøgruppen opregner, hvor stor en del af handlingsplanen, der er blevet gennemført - og den faktiske effekt sammenholdes med den forventede. Den lokale miljøpolitik ses efter i sømmene for at vurdere om den stadig holder, eller der er grund til en revision af miljøpolitik. Herefter fastlægges målsætninger og handlingsplan for det nye år. Miljøindsatsen kan dreje sig om "hængepartier" fra det foregående år, om fortsættelse af en langsigtet/løbende indsats og/eller om helt nye indsatsområder. Som resultat af dette arbejde offentliggøres en ny miljøredegørelse, og nye initiativer sættes i gang. Efterhånden skulle processen gerne komme ind i en rytme, hvor miljøbelastningen opgøres i starten af hvert år, og miljøredegørelsen udkommer i løbet af de første par måneder. Denne proces kan i princippet fortsætte fremover. Efterhånden som miljøgrupperne har taget fat på de væsentligste miljøbelastninger bliver effekten naturligvis mindre og mindre. Men der er ingen grund til at tro, at mulighederne for at nedbringe vores miljøbelastning bliver udtømt inden for den nærmeste fremtid. Der er meget at tage fat på, og efterhånden som vi får ny viden om miljøeffekter og i takt med den teknologiske udvikling, vil der løbende dukke nye muligheder op. opgør institutionens væsentligste miljøbelastninger opregn hvilke planlagte initiativer, der blev gennemført vurder effekten i forhold til målsætningerne vurder, om den lokale miljøpolitik skal revideres fastlæg indsatsområder, målsætninger og handlingsplan for det kommende år udgiv ny miljøredegørelse sæt ny initiativer i gang start processen på ny efter årsskiftet

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling -

Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling - Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling - Den 27. november blev der afholdt miljøseminar på Herstedøster Skole. 55 miljørepræsentanter deltog, hvormed 42 ud af kommunens 63 arbejdspladser var

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 Udarbejdet af miljøgruppen ved Børnecenter Randers, februar 2010. Indholdsfortegnelse Præsentation af Børnecenter Randers....................... 3 Miljøpolitik ved Børnecenter Randers.......................

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Dagsorden for Nepenthes efterårsgeneralforsamling 2010

Dagsorden for Nepenthes efterårsgeneralforsamling 2010 Dagsorden for Nepenthes efterårsgeneralforsamling 2010 Lørdag den 30. oktober, ved Skovsgård gods på Langeland. Generalforsamlingen starter klokken 11.00 Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 08-12-2009 Dato: 20-11-2009 Sag nr.: KB 214 Sagsbehandler: Poul Jessen Petersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt

Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt affaldssystem Forslag til afdelingsmøde i Voldparken den

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

grønne regnskaber og miljøledelse

grønne regnskaber og miljøledelse Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4 Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord.................................................. 2 Indledning............................................. 3 1 Princippet i miljøstyring..........................

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi FOA Nordsjælland juni 2009

Kommunikationsstrategi FOA Nordsjælland juni 2009 Kommunikationsstrategi FOA Nordsjælland juni 2009 Del 1- Værdier og mål Den konkrete udmøntning af værdier og mål findes i Del 2 udmøntning intern og ekstern kommunikation. Indhold: 1. Værdier for kommunikation

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere