Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring"

Transkript

1 Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000

2 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer kommunen på højt på listen over landets miljøaktive kommuner. Randers Kommune har blandt andet vedtaget: en grøn indkøbspolitik, der prioriterer det miljørigtige indkøb, forsøg med økologisk kost i daginstitutionerne, giftfri ukrudtsbekæmpelse i hele kommunen, at kommunalt ejet landbrugsjord primært skal bortforpagtes til økologisk drift, kvarterløftprojekt med byøkologiske tiltag, en affaldsplan, der effektivt vil nedbringe mængden af affald, en lokal grøn fond, hvor borgere kan søge om støtte til miljøprojekter, et Agenda 21-arbejdsprogram, der giver kommunens borgere en øget adgang til miljøinformation og deltagelse i miljøprojekter samt sikrer en miljømæssig bæredygtig kommuneplanlægning. I foråret 1999 vedtog byrådet et Agenda 21-arbejdsprogram for Randers Kommune. Et af punkterne i arbejdsprogrammet er, at kommunens institutioner skal tilbydes at indføre miljøstyring. Miljøstyring betyder blandt andet, at miljøbelastningen skal gøres op, at der skal formuleres miljømålsætninger, opstilles en miljøhandlingsplan og udgives årlige miljøredegørelser. Frem for alt betyder det, at der skal sættes konkrete miljøprojekter i gang på institutionerne, så vi løbende kan mindske miljøbelastningen fra vore aktiviteter. Ideen er altså, at institutionen selv skal tage hånd om egne miljøforhold, - og at miljøstyring er redskabet til at kunne gøre det. Den enkelte institution tilrettelægger selv sin egen miljøindsats, og miljøstyringsprocessen giver institutionen frit valg med hensyn til ambitionsniveauet. Denne vejledning er oprindelig udarbejdet af Århus Amt til amtets institutioner, men er omskrevet lidt med henblik på anvendelse i Randers Kommune. Systematikken bygger på erfaringer fra andre miljøstyringsprojekter og på forskellige kendte miljøstyringsmodeller. Vejledningen kan forhåbentlig blive et ligeså nyttigt redskab i miljøstyringsprocessen på den enkelte institution i Randers Kommune, som den har været det for amtsinstitutionerne. Januar 2000 Lars Bo Jensen, Agenda 21-medarbejder.

3 Indhold 1. Få styr på miljøet i institutionen Miljøarbejdet organiseres og institutionen får sin egen miljøpolitik De væsentligste miljøbelastninger kortlægges "Gamle" miljøtiltag gøres op Lokal miljøpolitik og målsætninger fastlægges Handlingsplanen Miljøredegørelsen Miljøplanerne føres ud i livet Processen fortsætter Stikordsregister... 21

4 1. Få styr på miljøet i institutionen Miljøstyring er en metode til at få overblik over miljøbelastningen i institutionen og til at sikre løbende miljøforbedringer. Arbejdet med miljøstyring foregår som proces, der hele tiden medfører nye miljøforbedringer og dokumenteres ved årlige miljøredegørelser. Selve processen er forholdsvis enkel, og kan beskrives ved nedenstående model: Organisering Hvem skal være med og hvordan tilrettelægger vi arbejdet? Udarbejdelse af miljøredegørelse Hvad har vi nået? Hvad mangler vi at nå? Hvordan når vi det? Kortlægning af miljøproblemer Hvilke miljøproblemer har vi - og hvad har vi gjort for at løse dem? Gennemførelse af aktiviteter Vi gør det Lokal miljøpolitik og målsætninger Hvad vil vi tage fat på og hvad er vores mål? Udarbejdelse af handlingsplan Hvad gør vi? Hvilke aktiviteter sætter vi i gang? Sund fornuft og miljøbevidsthed er basis for et godt miljøarbejde på den enkelte institution. Først skal miljøarbejdet organiseres, så ansvars- og arbejdsfordeling ligger klar. Dernæst skal institutionens miljøbelastninger vurderes og registreres, og gamle miljøinitiativer og deres effekt noteres ned. Der skal også formuleres en lokal miljøpolitik for institutionen. Når disse ting er på plads er der skabt grundlag for at prioritere mellem forskellige indsatsområder og fastlægge målsætninger for det kommende års arbejde. Der skal opstilles en handlingsplan, hvor der gøres rede for konkrete miljøinitiativer.

5 På dette stadie af processen ligger hovedparten af materialet til institutionens miljøredegørelse klar, og det er på tide med en offentliggørelse. Men hermed er opgaven ikke løst - forude ligger arbejdet med at føre planerne ud i livet og motivere alle medarbejdere (evt. også brugere) til at medvirke aktivt i processen. Efter ca. et år skal indsatsen evalueres og nye initiativer planlægges. Der gennemføres nye registreringer, og de gennemførte initiativer vurderes i forhold til effekten. Således starter processen på ny, og efterhånden tilpasses rytmen, så der udkommer en ny miljøredegørelse hvert år i forbindelse med regnskabsafslutningen. I denne vejledning bliver du guidet igennem miljøstyringens forskellige processer. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af arbejdet i den enkelte fase og slutter af med et "handlings-felt", der opsummerer opgaverne i fasen.

6 2. Miljøarbejdet organiseres og institutionen får sin egen miljøpolitik. Institutionens lokale miljøpolitik danner rammerne for miljøarbejdet på den enkelte institution, og det er derfor nødvendigt at sætte sig nogle miljøpolitiske mål, inden arbejdet for alvor går i gang. En lokal miljøpolitik beskriver, hvordan institutionen kan reducere miljøbelastningen fra egne aktiviteter og samtidigt fremstå som et godt eksempel, der kan inspirere borgere, virksomheder og andre aktører til at gøre en indsats for miljøet. Institutionsledelsen har ansvaret for miljøarbejdet på den enkelte institution. Det indebærer bl.a. et ansvar for, at medarbejderne kender miljøpolitikken og søger at efterleve den. Ledelsen udpeger en miljøansvarlig på institutionen, og der nedsættes en miljøgruppe til at arbejde med miljøstyringen. Kommunen har ikke fastsat konkrete indsatsområder eller målsætninger for miljøarbejdet på institutionerne. Det er tværtimod tanken, at den enkelte institution selv skal prioritere miljøindsatsen og fastlægge konkrete mål. Erfaringer fra miljøstyringsprojekter har dog vist, at det er en god idé at medtage følgende emner: miljøhensyn skal prioriteres i indkøb miljøbelastningen fra trafik og transport skal mindskes inddrage sociale og pædagogiske aspekter i arbejdet der skal anvendes miljøvenlige produkter og arbejdsmetoder ved renovering. Institutionernes arbejde med miljøstyring skal koordineres med arbejdsmiljøindsatsen, og det kan anbefales, at man i første omgang tager fat på områder, hvor der er besparelsesmuligheder. Udbredelse af miljøbevidstheden bør have en central rolle i institutionens miljøpolitik. På den ene side er det en god idé at udvikle miljøbevidstheden hos egne medarbejdere. Og på den anden side skal man søge at udbrede miljøbevidstheden generelt via brugere og samarbejdspartnere. Agenda 21-arbejdsprogrammet støtter institutionernes miljøarbejde ved at tilbyde kurser, og ved at stå til rådighed med vejledning og svar på konkrete spørgsmål. Miljøarbejdet skal organiseres En effektiv miljøstyring kræver en god organisering, så ansvars- og arbejdsfordeling ligger klar. Det er derfor nødvendigt at institutionen udpeger en miljøansvarlig, og at der skal nedsættes en miljøgruppe.

7 Den miljøansvarlige Den miljøansvarlige skal sikre, at miljøstyringsprocessen gennemføres og holdes i gang. I større institutioner med mange ansatte kan det kræve en vis kompetence og erfaring i og evne til at arbejde med processer på tværs af afdelinger og niveauer. Institutionslederen kan selv påtage sig denne opgave, men kan også vælge at uddelegere den til en medarbejder med de nævnte kvalifikationer. Institutionernes miljøansvarlige tilbydes et kursus i miljøstyring. Den miljøansvarlig kommer til at fungere som en slags igangsætter og indpisker - men skal på ingen måde udføre arbejdet alene. For det første skal der nedsættes en arbejdsgruppe (miljøgruppen) - og for det andet skal medarbejdere og brugere så vidt muligt inddrages i arbejdet. Miljøgruppens sammensætning Miljøgruppen kan repræsentere institutionens forskellige interesser og samtidigt give de bedst mulige faglige og organisatoriske input til miljøarbejdet. Det betyder, at gruppen bør sammensættes af personer fra forskellige faggrupper og afdelinger, og at såvel ledelse som medarbejdere skal repræsenteres. Nøglepersoner som miljøansvarlige, tekniske chefer, pedeller, indkøbere o. lign. bør være selvskrevne medlemmer. Endelig kan man medtage personer med særlige faglige kompetencer eller med et særligt engagement i miljøspørgsmål. Når miljøgruppen skal etableres, kan man vælge at håndplukke medlemmer efter ovenstående opskrift. Men man kan også vælge at bruge eksisterende netværk på institutionen, - evt. suppleret med et par nøglepersoner, eksperter, brugere og/eller ildsjæle. Miljøgruppens størrelse er ikke afgørende, men der bør minimum være to deltagere i gruppen. På nogle institutioner kan det være relevant at inddrage brugere, f.eks. beboere eller elever, i miljøarbejdet. I sådanne tilfælde kan man overveje, at lade et par brugere deltage i miljøgruppen. For at opnå det bedste miljøstyringsforløb skal miljøgruppens arbejde planlægges. Det aftales hvor tit gruppen mødes, og det kan være en god idé at beskrive standard dagsordner for årets møder. Når miljøstyringsprocessen er indarbejdet, vil det oftest være hensigtsmæssigt med 3-4 møder pr. år. Det er også naturligt at beskrive, hvornår miljøredegørelserne skal udkomme. Det vil være praktisk hvis miljøredegørelserne gøres færdig i januar eller februar måned, f.eks. i forbindelse med regnskabsafslutningen. Endelig kan der fastlægges principper for, hvordan der kan ske ændringer i gruppen. Skal medlemmerne f.eks. vælges eller udpeges af ledelsen? Er antallet fastlagt eller kan man

8 supplere med nøglepersoner efter behov? Det vil under alle omstændigheder være en god idé at vurdere gruppens sammensætning én gang årligt, f.eks. i forbindelse med evaluering af handlingsplanen. udpeg en miljøansvarlig etabler en miljøgruppe fastlæg mødehyppighed, tidspunkter for miljøredegørelsernes offentliggørelse samt regler for ændringer i gruppens sammensætning.

9 3. De væsentligste miljøbelastninger kortlægges For at kunne planlægge og evaluere en miljøindsats er det nødvendigt at kende udgangspunktet. Derfor skal institutionens miljøbelastning kortlægges fra starten. Miljøbelastning kan forenklet beskrives ved at betragte institutionen som en kasse, hvor der i den ene ende tilføres ressourcer, som energi, vand, råvarer, papir og kemikalier - og i den anden ende udsendes eventuelle produkter, affald, spildevand og evt. røg og støj: Støj Røg Råvarer. Produkt Energi Institution A Affald. Vand Spildevand. Væsentlige miljøbelastninger Det vil nærmest være umuligt at lave en total oversigt over institutionens forbrug og affaldsproduktion ned til den enkelte papirclips og antallet af gulerødder. Derfor bliver det en vigtig opgave at udvælge institutionens væsentligste miljøbelastninger, og at fastlægge et rimeligt detaljeringsniveau. Til de væsentlige miljøbelastninger hører institutionens store forbrug. For de fleste institutioner vil det således være relevant at opgøre forbrug af el, vand, varme, papir og rengøringsmidler. Men der kan også være institutioner, der har et stort forbrug af en helt anden type - f.eks. som råvare, hvis der produceres på institutionen. Det er også vigtigt at opgøre brugen af farlige stoffer og kemikalier, f.eks. insektsprøjtegifte, fotokemikalier eller organiske opløsningsmidler. Også affald hører til de væsentligste miljøbelastninger. De fleste institutioner har en vis sortering af affaldet, og man vil typisk kunne opgøre mad-, papir- og restaffald. Herudover har nogle institutioner, kemikalieaffald, medicinrester osv. Specielt institutioner med produktion kan desuden påføre omgivelserne gener i form af lugt eller støj. Hvis der er tale om væsentlige gener, og naboerne måske har klaget, bør disse belastninger også angives. Endelig kan institutionen vælge at lave særlige opgørelser over miljøbelastninger, som der skal fokuseres særligt på det kommende år.

10 Målinger og registreringer Når de væsentlige miljøbelastninger er valgt ud, skal der sættes konkrete tal på de forskellige forbrug og affald. I nogle tilfælde er det nemt, og tallene foreligger allerede. F.eks. har alle institutioner detaljerede oplysninger om forbruget af energi og vand - enten via ELO ordningen, opgørelserne i teknisk forvaltning eller gennem institutionens egen tekniske afdeling. For forbruget af papir, kontorartikler, rengøringsmidler, engangsartikler, brændstof, diverse råvarer og kemikalier går det som regel også rimeligt nemt. Her kan man nemlig ofte få oplysninger om forbruget fra leverandøren eller aflæse dem af regnskabet. Hvis man fører lager, skal man dog huske at tælle lagrene op ved årsskiftet. Ellers risikerer man at få en opgørelse over indkøbet i stedet for over forbruget. Derimod kan der tit opstå problemer med at opgøre affaldet. Når man betaler for at komme af med affaldet i forhold til vægt - eller når man sælger restprodukter - er det ikke noget problem. Vanskelighederne opstår, når man får tømt nogle beholdere med visse mellemrum - uanset om de er fyldte eller ej. Så kan det være utroligt svært at bedømme mængden. Det kan blive nødvendigt at foretage et "kvalificeret skøn" i disse tilfælde. Men det kan også være en god idé at veje affaldsmængden i en periode for at få et tal for den gennemsnitlige vægt. De forskellige forbrug og affaldsmængder kan opgøres i mange forskellige måleenheder. I de to skemaer på de næste sider foreslås enheder, der gør det muligt at sammenligne tal fra institution til institution. udvælg institutionens væsentligste miljøbelastninger find tal for forbrug og affald gennemfør skønsmæssig beregning evt. suppleret med forsøg (vejning af affald el.lign.) opstil skema over forbrug og affald

11 Forbrug Varme MWh kwh pr. m 2 El MWh kwh pr. m 2 Vand m 3 liter pr. person* Papir stk. A4 pr. kg/ton** person*** Rengøringsmidler kg/liter Gødning kg/liter Andre kemikalier (f.eks. fotokemikalier eller organiske opløsningsmidler) kg/liter Madvarer kg/ton Kontorartikler stk.**** Engangsartikler kg Batterier stk. Brændstof liter Andet (f.eks. råvarer, bøger, hjælpemidler i stort forbrug ) * her medregnes personale og brugere (beboere, elever o. lign.) ** et stk. A4 vejer ca. 5 g, dvs. at der går ca. 200 stk. til 1 kg. *** brugere medtages kun, hvis de bidrager væsentligt til papirforbruget, f. eks. elever. **** f.eks. ringbind, plastomslag eller disketter

12 Affald Affald til genbrug Papir kg/tons Pap kg/tons Madaffald kg/tons Glas kg/tons Haveaffald (kompost, flis el.lign) kg/tons Andet I alt kg/tons kg pr. person* Affald til destruktion/deponering Olie- og kemikalieaffald kg/tons Medicinrester kg Andet kg/tons Restaffald til forbrænding kg/tons I alt kg/tons kg pr. person* Spildevand Spildevand i alt m 3 * her medregnes personale og brugere (beboere, elever o. lign.)

13 4. "Gamle" miljøtiltag gøres op Med til billedet af en institutions miljøbelastning hører også en opgørelse af de hidtidige tiltag på miljøområdet. Første gang, miljøstyringen sættes i gang, skal de vigtigste miljøtiltag indenfor de seneste par år gøres op. De efterfølgende år vil der være tale om en opfølgning og evaluering af sidste års handlingsplan. Første år: opgørelse af "gamle" miljøtiltag Når miljøstyringsarbejdet sættes i gang for første gang, er det nyttigt at se et par år tilbage og opgøre de "gamle" miljøtiltag. De fleste institutioner har allerede gennemført miljøforbedringer, f.eks. i form af energibesparende foranstaltninger, vandbesparelser eller affaldssortering. Og der vil ofte foreligge effektvurderinger af de forskellige tiltag. Opgørelsen giver et godt indblik i, hvor der er muligheder for nye indsatsområder. Og samtidigt giver den som regel en god oplevelse af, at institutionen allerede er godt i gang med miljøinitiativerne. Efterfølgende år: evaluering af handlingsplanen Når den første miljøredegørelse foreligger, vil der også være en handlingsplan at arbejde efter. Handlingsplanen bør evalueres hvert år, idet det gøres op: - hvilke initiativer, der blev gennemført - hvilke initiativer, der ikke blev til noget, og hvorfor - hvilke resultater, der blev opnået - om årets målsætninger blev opfyldt Evalueringen giver et godt grundlag for at fastlægge næste års mål og handlingsplan. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage fat på initiativer, der ikke blev gennemført. Eller det kan vise sig, at de planlagte initiativer har så lille en effekt, at de skal udgå eller erstattes af alternative metoder for at nå målene. første år: lav en liste over miljøtiltag de seneste par år, vurder så vidt muligt effekten efterfølgende år: evaluer sidste års handlingsplan

14 5. Lokal miljøpolitik og målsætninger fastlægges For at kunne fastlægge en handlingsplan, skal institutionen have en miljøpolitik og et sæt målsætninger. Miljøpolitikken angiver de overordnede rammer, og målsætninger fastlægger konkrete mål for det følgende år. Miljøpolitikken vil oftest have en noget overordnet og generel karakter - den skal jo gerne kunne rumme miljøindsatsen et par år frem i tiden. Når miljøpolitikken er fastlagt, og de forskellige registreringer og opgørelser er klar - så har miljøgruppen fået et overblik over, hvor der kan gøres en indsats for at reducere institutionens miljøbelastning. Nu skal indsatsområderne prioriteres, idet det ikke er muligt at starte på alle områder på én gang. Ved prioriteringen skal der først og fremmest tages hensyn til miljøbelastningens væsentlighed. Det er helt naturligt at tage fat på de største problemer først. Men det kan nogle gange være svært at vurdere hvilke belastninger, der er mest skadelige. Som tommelfingerregel kan man sige, at det er vigtigt at se på farlighed og på størrelsesorden. Det er klart, at der bør gøres en særlig indsats i omgangen med farlige stoffer - det gælder f.eks. sprøjtegifte, der også er nævnt direkte i miljøpolitikken. Men miljøgruppen bør også vurdere, hvor stort forbruget af f.eks. energi, papir eller rengøringsmidler er i forhold til andre lignende institutioner. Hvis forbruget ligger højt, er der grund til at se nærmere på det. En anden faktor i prioriteringen er den forventede effekt. Det er vigtig at sætte ind på et område, hvor man kan forvente et resultat indenfor en overskuelig tidshorisont. Det vil ofte være en god idé at starte på projekter med en kendt effekt, frem for usikre forsøgsprojekter. Endelig kan indsatsområdernes synlighed være værd at tage med i overvejelserne. Selvom miljøarbejdet ikke udføres for at gøre reklame for den enkelte institution, så kan positiv omtale være en stor fordel i forbindelse med motivation af medarbejder og brugere. Udfra prioriteringen kan der udvælges et antal indsatsområder, som der skal fokuseres på i det kommende år. For disse områder skal der nu fastlægges målsætninger, der skal være så konkrete og målelige som muligt. Det kan f.eks. være et mål at spare 10 % vand næste år, eller at fastlægge procedurer for at fortælle nye elever og nyt personale om miljøindsatsen. formuler institutionens miljøpolitik prioriter indsatsområderne fastlæg det kommende års målsætninger

15 6. Handlingsplanen Når indsatsområderne er valgt, skal der planlægges en konkret indsats. Miljøgruppen har besluttet, hvad der skal gøres - men ikke hvordan. I denne fase diskuteres konkrete miljøinitiativer, de prioriteres og sætte ind i en tidsramme. Der udpeges desuden ansvarlige for de enkelte initiativer eller indsatsområder. Der findes mange inspirationskilder, når de konkrete initiativer skal fastlægges. En af de vigtigste er medarbejderne, der ofte har mange gode idéer til miljøinitiativer indenfor deres områder, men også børnehavebørn, skoleelever, beboere og andre brugere kan ofte bidrage med forslag. For at få fat i de mange gode idéer kan man tage emnet op på personalemøder, arrangere konkurrencer med præmiering af de bedste idéer - der findes mange muligheder. Andre inspirationskilder kan være aviser og fagblade, ligesom diskussioner med kolleger på andre institutioner kan give gode idéer. Endelig kan der hentes faglig støtte og tips hos interne og eksterne eksperter - f.eks. i teknisk forvaltning, RKV eller hos Energicentret. Agenda 21-medarbejderen kan hjælpe med at finde frem til relevante eksperter. Miljøinitiativerne skal prioriteres, og her kan man lægge vægt på flg. faktorer: effekt. - Kan der forventes en rimelig miljøeffekt i forhold til indsatsen? økonomi. - Hvad koster det? Hvilke besparelsesmuligheder er der? Findes der eksterne finansieringsmuligheder? sammenhæng med kvalitet, arbejdsmiljø m.v. - Miljøindsatsen bør harmonere med institutionens primære opgaver og politik på andre områder. Handlingsplanen bør som hovedregel gælde for et år, men den kan naturligvis også indeholde mere langsigtede mål. Det vil ofte være mest overskueligt at sætte planen op i et skema som i eksemplet nedenfor: Miljøindsats Forventet effekt T id Udskiftning af 3 toiletter Vandbesparelse på x m 3 pr. år. Februar, marts og april 2000 Økonomi Investering xxx kr. Besparelse pr år: xx kr. Ansvarlig Pedel (navn) Introducere ny medarbejdere og elever til affaldssortering Bedre sortering. x% mindre affald til forbrænding. Ved skoleårets start, samt ved nyansættelser Ingen ekstra udgifter. Besparelse pr år: xx kr. Inspektør (navn) Forsøg med ny rengøringsmetode Vandbesparelse: xx%, rengøringsmiddel: xx% August-oktober 2000 Forsøget er udgiftsneutralt Rengøringschef (navn) undersøg mulighederne for miljøinitiativer indenfor de valgte indsatsområder undersøg effekt, omkostninger og besparelsesmuligheder ved de forskellige initiativer fastlæg miljøinitiativer indenfor de valgte indsatsområder fastlæg tidsplan og udpeg ansvarlige for de enkelte initiativer sæt initiativer ind i en samlet plan, f.eks. i form af skema

16 7. Miljøredegørelsen Miljøredegørelsen udgives én gang årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen og indsendes til Agenda 21-medarbejderen i teknisk forvaltning. Herudover kan institutionen udlevere redegørelsen til medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere, udsende pressemeddelelser og i øvrigt offentliggøre den, som man har lyst til. Miljøredegørelsen skal først og fremmest bruges som et arbejdsredskab i miljøstyringsprocessen, men kan også være med til at skabe et godt image for institutionen - både indadtil overfor medarbejdere og brugere, og udadtil over for borgere, samarbejdspartnere og kommende brugere. Endelig fungerer miljøredegørelsen som institutionens dokumentation af miljøarbejdet overfor driftsområdet. Når miljøgruppen har arbejdet sig igennem punkt 1-7, ligger hovedparten af materialet til en miljøredegørelse klar. Redegørelsen kan bygges op omkring nedenstående disposition: 1. Præsentation af institutionen Kort beskrivelse af opgaver, brugere, ansatte, ledelse og placering i kommunens organisation. Vigtigste forhold vedr. bygninger, f.eks. alder, størrelse, lejet/ejet. 2. Væsentlige miljøbelastninger Her benyttes kortlægningen fra vejledningens punkt 4. Afsnittet bør indeholde en kort sammenfatning af institutionens væsentligste miljøbelastninger, samt den samlede oversigt over forbrug og affald. Oversigten kan evt. vedlægges som bilag. 3. Status i forhold til miljølovgivning Nogle typer institutioner påvirker miljøet så meget, at der kræves godkendelse af miljømyndighederne. Kommunen er selv miljømyndighed for institutionerne. Det betyder bl.a., at der kan stilles krav til udledning af spildevand eller støjniveauet omkring institutionen. Kommunen har også ret og pligt til at aftage eller anvise aftagere af institutionens affald. Hvis man f. eks. ønsker at aflevere olie- og kemikalieaffald et andet sted (f.eks. fotokemikalier tilbage til producenten), skal der først søges dispensation for afleveringspligten hos kommunen. Oplysninger om institutionens forhold til miljømyndigheden kan hentes i teknisk forvaltning. 4. Hidtidige miljøtiltag Her benyttes materialet fra vejledningens punkt 5. Det første år beskrives "gamle" miljøtiltag. De følgende år følges op på handlingsplanen.

17 5. Miljøpolitik og målsætninger Beskrivelse af miljøpolitik, indsatsområder og målsætninger, som fastlagt under punkt Handlingsplan for næste periode Gengivelse af handlingsplanen, der blev udarbejdet under punkt Miljøorganisation Her beskrives beslutninger fra punkt 3 i vejledningen. Afsnittet skal indeholde oplysninger om institutionens miljøansvarlige og sammensætningen af miljøgruppen. Desuden beskrives miljøgruppens mødehyppighed, tidspunkter for miljøredegørelsernes offentliggørelse samt regler for ændringer i miljøgruppens sammensætning. skriv en kort præsentation af institutionen sammenskriv miljøredegørelsen efter dispositionen indsend redegørelsen til Agenda 21-medarbejderen og eventuelt til driftsområdet uddel/offentliggør den

18 8. Miljøplanerne føres ud i livet Når miljøredegørelsen er udgivet, er planlægningsgrundlaget klar, og der foreligger et konkret arbejdsredskab med en handlingsplan for det kommende år. Forude ligger nu det store arbejde med at føre planerne ud i livet og motivere medarbejdere - og evt. også brugere - til at medvirke aktivt i processen. Med handlingsplanens tidsplan og angivelse af ansvarlige for de enkelte initiativer er der gode muligheder for at få miljøinitiativerne sat i gang. Men der kan naturligvis altid dukke problemer og nye muligheder op undervejs. Derfor er det vigtigt løbende at følge op på handlingsplanen. På møderne i miljøgruppen bør opfølgning på handlingsplanen derfor være et fast punkt på dagsordnen. I gruppen fremlægges periodens gennemførte miljøtiltag, og de opnåede resultater drøftes. Hvis planlagte tiltag ikke er blevet gennemført, drøftes årsagen - var det f.eks. tidspres eller manglende ressourcer? - og skal handlingsplanen revideres på grund af ændrede forudsætninger? For at motivere medarbejdere/brugere til at deltage i miljøarbejdet, er det vigtigt både at informere og inddrage. Intern information For at medarbejderne, og evt. brugere, skal føle et medansvar for gennemførslen af handlingsplanen og opnåelsen af miljømålene, skal de kende miljøredegørelsens indhold. De skal også holdes orienteret om gennemførte miljøinitiativer og opnåede resultater for at se, at indsatsen nytter og for at få idéer til, hvad de selv kan gøre. Der findes mange forskellige måder at gennemføre den interne information på. Som eksempler kan nævnes: - artikler i personaleblade o. lign. - information på personale-, afdelings- eller brugermøder - særlige informationsmøder - elektronisk information (el-post eller internet) - opslagstavler og udstillinger - udsendelse af referater fra møder i miljøgruppen Udover denne generelle indsats er det vigtigt at orientere målrettet ved gennemførslen af konkrete miljøinitiativer. Her skal de berørte medarbejdere orienteres grundigt om, hvad der skal ske, og hvad miljøgruppen forventer at opnå. Hvis informationen ikke er tilstrækkelig, kan det skabe forvirring om det reelle formål. Der må aldrig være tvivl om, at miljøstyring handler om at forbedre miljøet i og omkring institutionen, og at der ikke er en skjult dagsorden om nedskæringer, omstruktureringer el.lign.

19 Medarbejderinddragelse Udover informationen bør der gøres en særlig indsats for at inddrage medarbejderne direkte i miljøarbejdet. Det kan f.eks. være relevant at lade forskellige medarbejdere foretage forsøg med nye rengøringsmetoder, gennemføre vejning af affald eller afprøve PVC-fri artikler. En mere indirekte inddragelse kan fås ved at lade de ansatte (og evt. brugerne) fremsætte forslag og idéer til miljøinitiativer og indsatsområder. Man kan f.eks. gennemføre interviews eller spørgeskemaundersøgelser - eller man kan tage emnet op til diskussion på forskellige interne møder eller specielt arrangerede idémøder. I denne sammenhæng er det meget vigtigt, at der faktisk følges op på forslagene. De indkomne idéer skal behandles seriøst, og forslagsstillerne skal have en form for svar - enten individuelt eller gennem sammenfattende artikler, rapporter el.lign. Ekstern information I forbindelse med miljøstyring kan det også være en god idé at satse på ekstern information. En bred informationsformidling kan være med til at styrke institutionens image udadtil - men det kan også virke motiverende overfor medarbejderne, når institutionen får positiv omtale i medierne. En bred offentliggørelse af institutionens miljøredegørelse, evt. ledsaget med pressemeddelelse, giver en god information om miljøarbejdet. sæt planlagte initiativer i gang ifølge handlingsplanen følg op på handlingsplanen på miljøgruppens møder informer og inddrag medarbejdere og brugere planlæg den eksterne information

20 9. Processen fortsætter Når miljøhandlingsplanen har virket et års tid, kan man begynde at vurdere effekten. På dette tidspunkt starter processen på sin vis forfra - men naturligvis på et højere plan. De væsentligste miljøbelastninger gøres atter op - sædvanligvis i forbindelse med årsskiftet. Med disse tal på hånden kan evalueringen begynde. Miljøgruppen opregner, hvor stor en del af handlingsplanen, der er blevet gennemført - og den faktiske effekt sammenholdes med den forventede. Den lokale miljøpolitik ses efter i sømmene for at vurdere om den stadig holder, eller der er grund til en revision af miljøpolitik. Herefter fastlægges målsætninger og handlingsplan for det nye år. Miljøindsatsen kan dreje sig om "hængepartier" fra det foregående år, om fortsættelse af en langsigtet/løbende indsats og/eller om helt nye indsatsområder. Som resultat af dette arbejde offentliggøres en ny miljøredegørelse, og nye initiativer sættes i gang. Efterhånden skulle processen gerne komme ind i en rytme, hvor miljøbelastningen opgøres i starten af hvert år, og miljøredegørelsen udkommer i løbet af de første par måneder. Denne proces kan i princippet fortsætte fremover. Efterhånden som miljøgrupperne har taget fat på de væsentligste miljøbelastninger bliver effekten naturligvis mindre og mindre. Men der er ingen grund til at tro, at mulighederne for at nedbringe vores miljøbelastning bliver udtømt inden for den nærmeste fremtid. Der er meget at tage fat på, og efterhånden som vi får ny viden om miljøeffekter og i takt med den teknologiske udvikling, vil der løbende dukke nye muligheder op. opgør institutionens væsentligste miljøbelastninger opregn hvilke planlagte initiativer, der blev gennemført vurder effekten i forhold til målsætningerne vurder, om den lokale miljøpolitik skal revideres fastlæg indsatsområder, målsætninger og handlingsplan for det kommende år udgiv ny miljøredegørelse sæt ny initiativer i gang start processen på ny efter årsskiftet

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

grønne regnskaber og miljøledelse

grønne regnskaber og miljøledelse Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest

Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Vest Januar 2007 Indhold Forord Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik Sådan gør du - Miljøregler Hvad gør vi, når vi opdager fejl? Registreringer Hvem

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 Opgave 3.1: Miljøhåndbogen... 3.3 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Opgave 3.1: Afklaring

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Miljøhåndbog. for medarbejdere. på Klub Bakkens Hjerte

Miljøhåndbog. for medarbejdere. på Klub Bakkens Hjerte Miljøhåndbog for medarbejdere på Klub Bakkens Hjerte Februar 2010 Indhold Forord Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik Sådan gør du - Miljøregler Hvad gør vi, når vi opdager fejl? Registreringer

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.

Læs mere

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S.

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S. Greve Kommune Solrød Kommune Ejerstrategi for alle de af Greve Kommune hhvs. Solrød Kommune hver for sig og i fællesskab stiftede selskaber inden for spildevand og renovation, herunder det fælles serviceselskab

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere