STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation

Transkript

1 STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag 1 og Kommunikation udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for målet om at fremme forståelse og indsigt i udvikling og organisering af uddannelse, læring og kompetenceudvikling især indenfor kommunikations- og formidlingsområdet. Uddannelsen har som formål, at kandidaten opnår praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere og kritisk vurdere kommunikations- og formidlingsopgaver til relevante målgrupper. Uddannelsen har som mål, at kandidaten opnår en bred forskningsbaseret viden om pædagogik og uddannelse, der sætter dem i stand til kritisk at analysere, tilrettelægge og varetage praktisk formidling af pædagogiske og uddannelsesfaglige problemstillinger. Uddannelsen beskæftiger sig med dynamikker i samspillet mellem planlægning og tilrettelæggelse af formel uddannelse, kompetenceudvikling og uformelle læreprocesser. Der er fokus på viden om centrale kommunikationsteorier og strategier rettet mod kommunikation og formidling indenfor uddannelsesområdet. Desuden beskæftiger uddannelsen sig med formidlingsmæssige problemstillinger indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, i offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, NGO er og offentlige medier.hertil kommer teoretisk og praktisk viden om vilkårne for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udvikling og planlægning af kompetenceudvikling indenfor uddannelse og arbejdsmarked i både offentlig og privat regi. Kandidater beskæftiger sig med kommunikations- og informationsopgaver i tilknytning til pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger. Kandidater uddannes til at varetage undervisning, uddannelsesudvikling og forskning ved videregående uddannelser indenfor professionsuddannelser og universiteter. Kandidater kvalificerer sig desuden til planlægning og tilrettelæggelse af læreprocesser, samt udvikling, undervisning og formidling indenfor såvel den offentlige, den private og offentligt-private rådgivende organisationer, ligesom de varetager planlægning og udarbejdelse af informationskampagner og rådgiver ledelse og medarbejdere om intern og ekstern kommunikation. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver, der indebærer formidling og viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, uddannelse, kommunikation og medier på højeste internationale niveau Indsigt i og forståelse for centrale teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske og etiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning, kommunikation og medier 3

5 Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for læring og social forandring Indsigt i forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) læring, uddannelse, kommunikation og information som samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet Indsigt i og forståelse for uddannelsesmæssige og pædagogiske aspekter af vilkår og kontekst for kommunikationsstrategier Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret kendskab til planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktører Viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra uddannelser, institutioner, virksomheder og foreninger Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger indenfor området for kommunikation og formidling Undersøgelse og analyse af pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger Identifikation og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til uddannelsesmæssige forandringer og læringsmæssige perspektiver, især indenfor området for kommunikation og formidling. Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses-, kompetence- og udviklingsbehov i organisationer og institutioner. Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af uddannelsestiltag med henblik på at facilitere kompetenceudvikling og læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge i organisationer og institutioner indenfor kommunikations- og medieområdet Planlægning, udarbejdelse og vurdering af strategisk kommunikation i en faglig kontekst både som produkt og som processer. Vurdering af relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål Formidling af forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelses- og udviklingsforløb i relation til kompetence-udvikling og forandringsprocesser i organisationer og institutioner, såvel som formelle og uformelle læringsforløb i uddannelse og arbejdsliv. Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring, samt indsatser og forandringsprocesser på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring af komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer, især indenfor kommunikation, formidling og medier Kritisk analyse og vurdering af pædagogiske problemstillinger i et deltagerorienteret perspektiv. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse af studier i pædagogik, uddannelsesstudier og kommunikation eller andre beslægtede studier, herunder forskning. Selvstændig igangsættelse og gennemførelse af kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Rådgivning af institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hører under det humanistiske hovedområde. 4

6 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation Master of Arts (MA) in Educational Studies and Communication Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 5

7 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 6

8 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Uddannelseselementer i 1. semester (Pædagogik & uddannelsesstudier): Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester (Kommunikation): Kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) 2 valgfrie kurser, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (2 x 5 ECTS) Projekt: Kommunikation I (15 ECTS) Uddannelseselementer i 3. semester består af uddannelseselementer fra både Pædaogik & uddannelsesstudier og Kunninikation. Pædagogik & uddannelsesstudier: Kursus 1: Pædagogisk metodologi (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspetiv (10 ECTS) Kommunikation: Projekt: Kommunikation II (15 ECTS) Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Uddannelseselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. 7

9 Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at den studerende tilegner sigdybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle 8

10 deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveform Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign 9

11 følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en individuel prøve, med afsæt i kursets indhold.. Den studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-7 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger 10

12 Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at den studerende tilegner sig indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshopaktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 6-7 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ingen 11

13 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion 12

14 med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/ konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern 13

15 semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Strategisk kommunikation (5 ECTS). 2 valgfrie kurser, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (2 x 5 ECTS) Projekt: Kommunikation I (15 ECTS) Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation) Seneste ændring 1.september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdigheder Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation. Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificere interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug af strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur. I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. 14

16 Kurset vil ud over teori også præsentere cases og eksempler fra forskellige typer af organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kommunikationstiltag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremgå ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på minimum 4½ og maksimum 5 normalsider á anslag (inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.skriftlige afleveringer der afviger omfangskravet, kan afvises fra bedømmelse. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslutningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafslutning Titel Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Seneste ændring 1.september 2017 Undervisningssprog Type Engelsk Valgfrit kursus ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse af emneområdet Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneområdet Færdigheder Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling i kommunikationsfaglige termer Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling 15

17 Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersøgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion,øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form afhjemmeopgaver. En individuel bunden, skriftlig hjemmeopgave på minimum 4½ og maksimum 5 normalsider á anslag (inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Skriftlige afleveringer der afviger omfangskravet kan afvises fra bedømmelse. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslutning. Individuel alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1.september 2017 Undervisningssprog Engelsk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Der vil være tale om kurser som f.eks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke målgrupper Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetencer 16

18 Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødvendige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i. Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmelder sig et værkstedskursus med skriftlig prøve et efterfølgende semester Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt minimum 4½ og maksimum 5 normalsider á anslag (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Skriftlige afleveringer der afviger omfangskravet, kan afvises fra bedømmelse Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter kursusafslutningen. Individuel 7-trins-skalaen Ingen Titel Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1.september 2017 Undervisningssprog Engelsk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -støtte, produktion og præsentation af en poster, videoproduktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden 17

19 Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke målgrupper Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødvendige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i. Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmelder sig et værkstedskursus med mundtlig prøve et efterfølgende semester Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint - præsentation eller lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Prøvens varighed er 20min. inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen Titel Projekt i kommunikation I (Kommunikation) Seneste ændring 1.september 2017 Undervisningssprog Dansk 18

20 Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro blemer og muligheder, der knytter sig til kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med kommunikation, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations- eller informationsproces, der sigter mod formidling af eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetencer Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Projekt om et selvvalgt problem i relation til kommunikation. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt. nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere 19

21 eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt og/eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har et anbefalet omfang på minimum 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er anslag (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af en proces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport på minimum 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Undervisnings- og arbejdsform Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min. per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 20

22 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min. for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde Semester har desuden til formål at udbygge den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en for uddannelsen relevant faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af viden til for uddannelsen relevante målgrupper og vidensdeling mellem for uddannelsen relevante aktører. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Pædagogik & uddannelsesstudier: Kursus i Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspetiv (10 ECTS) Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Kommunikation: Projekt: Kommunikation II (15 ECTS. Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Titel Pædagogisk faglighed og social forandring i et arbejdsrettet perspektiv( ( Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden 21