MØDE I: Handicaprådet DATO: MØDESTED: Tårnby Rådhus, byg. A, lokale 209 KLOKKEN: EMNE: Handicaprådsmøde SAGSNR.

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE DAGSORDEN MØDE I: Handicaprådet DATO: MØDESTED: Tårnby Rådhus, byg. A, lokale 209 KLOKKEN: EMNE: Handicaprådsmøde SAGSNR.: 18/21384 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Nr Tina Weber, Lars-Peter Brogaard Nielsen, Jørgen Maibom, Dorthe Hecht, Liv Gam, Jan Frederiksen, Einer Lyduch, Tommy Rasmussen (Suppl.), Patrick Lehto, Anette Madsen (Sekr.), Jorunn Toft Tørresdal (Sekr.) Yrsa Rasmussen, Leon Engly Honore, Jan Jakobsen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Meddelelser a. Kort præsentation af Anette Madsen Stedfortræder i Handicap- og Psykiatricenter Taget til efterretning. b. Oplæg vedr. KLAPjob v/claus Bergman Hansen og Tine Stampe Claus og Tina orienterede om KLAP s arbejde og metode i deres arbejde med at få mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder i job. c. Folder om Handicaprådet med billeder af medlemmerne Formanden orienterede om, at folderen er lavet, men at der mangler billeder. Sekretariatet undersøger muligheden for at tage billeder til næste Handicaprådsmøde. d. Overgangen ved Tårnby Kirke Man skal gå meget langt for at komme over via et fodgængerfelt til bowlinghallen. Der ønskes en drøftelse af løsningsforslag. Det er besluttet, at dette punkt flyttes til næste Handicaprådsmøde, hvor Lars Hein fra Teknik- og Miljø deltager. e. Den kommunale lydavis Formanden har besluttet at kontakte lederen af biblioteket for at få en status. f. Dialogmøde med medlemmer fra LEV Formanden orienterede om dialogmødet. g. Opkørsel ved Netto på Amager Landevej Opkørslen til rollatorer og kørestole er placeret uhensigtsmæssigt Det er besluttet, at dette punkt flyttes til næste Handicaprådsmøde, hvor Lars Hein fra Teknik- og Miljø udvalget deltager. h. Fodgængerovergang ved Ugandavej/ Kristinehøj/ Englandsvej Lydfunktion virker ikke Det er besluttet, at dette punkt flyttes til næste Handicaprådsmøde, hvor Lars Hein fra Teknik- og Miljø udvalget deltager. 1

2 TÅRNBY KOMMUNE i. Sundhedsprofilen 2017 Tommy Rasmussen orienterede om Tårnby Kommunes sundhedsprofil, og emnet blev drøftet. j. Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social og beskæftigelsesområdet Emnet blev drøftet. 3. Beslutningspunkter a. Markvandring til foråret Formanden ønsker at Handicaprådet tager en tur i nærområdet for at kigge nærmere på tilgængeligheden for de handicappede i kommunen. Det er besluttet, at emnet tages op til drøftelse til et Handicaprådsmøde i b. Hjemmeplejen Hvordan opnår vi en større forståelse af leveringen og kvaliteten i hjemmeplejen. Det er besluttet, at emnet tages op til drøftelse til Handicaprådsmøde til februar. c. Handicapprisen Beslutning af oplæg. Det er besluttet, at Lars-Peter vil konkretisere oplægget, inden det sendes videre. 4. Efterretning af sager, der har været i høring a. Høringssvar Budget 2019 b. Høringssvar Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 5. Sager til høring a. Høringssvar hjemløsestrategi Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar til hjemløsestrategien. 6. Punkter til fremtidige Handicaprådsmøder a. Hvordan opnår vi en større forståelse af leveringen og kvaliteten i hjemmeplejen. Lederen af hjemmeplejen inviteres til at deltage på det første Handicaprådsmøde i b. Markvandring for at se på tilgængeligheden for de handicappede i Tårnby kommune. c. Invitation til KLAPjob om et halvt år. 7. Eventuelt Bilag 1. KLAPjob - Kommunal økonomi 2. KLAPjob Inklusion med samfundsværdi 3. Oplæg til handicapprisen 4. Høringssvar ift. budget Orienteringssag vedr. Sundhedsprofilen Ankestatistik 1. halvår 2018 Tårnby Kommune Næste møde

3 RESULTAT AF UNDERSØGELSE Potentialer ved KLAP ift. kommunale udgifter

4 Introduktion Hvilket potentiale er der i at bringe borgere med kognitive handicap i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked? Baggrund Projekt KLAP under Landsforeningen LEV skaber økonomiske potentialer for kommunerne. Projektet hjælper borgere med kognitive handicap til en plads i samfundet ved at sikre dem arbejde. Det er job til borgere, der er udviklingshæmmede, autister, spastikere, epileptikere og mennesker, der lider af muskelsvind, har erhvervet hjerneskade eller en anden form for kognitivt handicap, der gør, at de har et ekstra støttebehov i forhold til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Materialet her illustrerer gennem statistiske cases, hvilke kommunale potentialer der er ved, at borgere med kognitive handicap, som modtager hhv. førtidspension eller kontanthjælp, kommer tættere på arbejdsmarkedet. På baggrund af individfordelt kommunedata fra fem kommuner kan der tegnes et præcist billede af, hvilke ydelser borgere med kognitive handicap på førtidspension og kontanthjælp generelt modtager fra kommunerne sammenlignet med de borgere med kognitivt handicap, der er i skåne- eller fleksjob. Der er udelukkende taget udgangspunkt i de kommunale udgifter og ikke regionale eller statslige udgifter. I det følgende materiale beskrives fire forskellige, men sammenlignelige segmenter af borgere. Nemlig borgere udenfor arbejdsmarkedet, der har et kognitivt handicap og modtager førtidspension eller er på kontant- og uddannelseshjælp. Segmentet af borgere på førtidspension er screenet så deres funktionsnedsættelse vurderes at være forenelig med et job på det ordinære arbejdsmarked. Dette er holdt op imod borgere med et kognitivt handicap, der er tilknyttet arbejdsmarkedet gennem enten et skåne- eller fleksjob. Hovedresultater Borgere med et kognitivt handicap på førtidspension eller kontant- og uddannelseshjælp modtager typisk flere forskellige indsatser end borgere med et kognitivt handicap, der er i skåne- eller fleksjob. Det betyder, at der kan være et potentiale i at gentænke indsatsen for de borgere, der modtager mange samtidige indsatser, og bringe dem ind på arbejdsmarkedet. Derudover er udgifterne til borgere på førtidspension eller kontant- og uddannelseshjælp typisk højere inden for den enkelte post og der anvendes ligeledes flere ressourcer på disse borgere i jobcentrene end der anvendes på borgere i skåne- eller fleksjob. Det handler i praksis ikke om at fjerne indsatser eller ydelser fra borgerne, men igennem KLAP-projektet at bringe borgerne ind på det ordinære arbejdsmarked. Der ses herved et økonomisk potentiale for den kommunale økonomi både på udgifts- og indtægtssiden. Sammenligning af kommunale nettoudgifter (ekskl. Jobcenterindsatsen) til fire segmenter med kognitive handicap A1. Førtidspensionister, A2. Borgere på kontant- eller uddannelseshjælp B1. Borgere i skånejob B2. Borgere i fleksjob * Udenfor arbejdsmarkedet A1 FØRTIDSPENSION Borgerne modtager ydelser til en gennemsnitlig årlig pris på kr. Kommunen har en indtægt på kr. i skatter. Det betyder en samlet udgift for kommunen på kr. årligt pr. borger. Segmentet udgør 494 borgere i de undersøgte kommuner. Tilknytning til arbejdsmarkedet B2 SKÅNEJOB Borgerne modtager ydelser til en gennemsnitlig årlig pris på kr. Kommunen har en indtægt på kr. i skatter. Det betyder en samlet udgift for kommunen på kr. årligt pr. borger. Segmentet udgør 59 borgere i de undersøgte kommuner. A B Udenfor arbejdsmarkedet Førtidspension Kontant- og uddannelseshjælp Tilknytning til arbejdsmarkedet Førtidspension + Skånejob Fleksjob A2 KONTANT- ELLER UDDANNELSESHJÆLP Borgerne modtager ydelser til en gennemsnitlig årlig pris på kr. Kommunen har en indtægt på kr. i skatter. Det betyder en samlet udgift for kommunen på kr. årligt pr. borger. Segmentet udgør 621 borgere i de undersøgte kommuner. B2 FLEKSJOB Borgerne modtager ydelser til en gennemsnitlig årlig pris på kr. Kommunen har en indtægt på kr. i skatter. Det betyder en samlet udgift for kommunen på kr. årligt pr. borger. Segmentet udgør 53 borgere i de undersøgte kommuner. *Der er tale om gennemsnitlige udgifter beregnet ud fra en population af borgere på tværs af fem kommuner, der modtager en række bestemte indsatser og har forskellige kognitive handicap. Som fremhævet tidligere er udgifter i jobcentrene ikke CPR nr. fordelt, hvorfor de ikke er medregnet i ovenstående. 2 3

5 Undersøgelsen baserer sig på data fra fem kommuner med ca borgere i alt. Heraf vurderes borgere at være inden for målgrupperne Data er samkørt på tværs af fem danske kommuner, hvor udgifter er CPR-fordelt for alle borgere. Den samlede population er ca borgere. I de fem kommuner kan man identificere ca borgere, der modtager enten førtidspension, kontant- eller uddannelseshjælp, og/eller har skånejob eller fleksjob. En række proxy-faktorer for kognitivt handicap er anvendt for at identificere de relevante målgrupper ud af den samlede population. Disse beskrives i større detalje på næste side. Det er en relativt lille del af borgerne, der med de opstillede kriterier indfanges i de fire målgrupper. Særligt målgrupperne fleks- og skånejob er små, hvilket gør, at de gennemsnitlige udgifter lettere påvirkes af udsving blandt borgerne i målgruppen. Det skal tages med i betragtning ved konklusioner om potentialet. Store forskelle i udgiftsniveauer er mest holdbare, mens mindre forskelle på decimaler ikke skal tages som udtryk for faktiske forskelle i udgiftsniveauer. Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E ~ borgere Heraf modtager: Førtidspension ~ borgere Kontant- eller uddannelseshjælp ~ borgere Fleksjob ~ borgere Skånejob ~ 270 borgere ~ borgere Heraf borgere med kognitive handicap: Udenfor arbejdsmarkedet Tilknyttet arbejdsmarkedet Førtidspension 494 borgere Kontanteller uddannelseshjælp 621borgere Fleksjob 53 borgere Skånejob 59 borgere borgere

6 Inklusion med samfundsværdi - Vi har nu skabt 2500 job til førtidspensionister klapjob.dk

7 Drømmen er at være en del af fællesskabet For mig er der ingen tvivl om, at alle mennesker ønsker at bidrage med noget til fællesskabet. For nogle mennesker kan bidraget gøres op i penge, mens det for andre gøres op i livskvalitet. klapjob.dk KLAP ER FINANSIERET AF SATSPULJEMIDLERNE I 2009, 2011 OG 2013 Projekt KLAP handler om inklusion og livskvalitet. Over 2000 personer med kognitive handicap har gennem KLAP fået en hverdag, som gør dem glade og stolte, og hvor de kan mærke, at de bliver værdsat af andre. KLAP viser, at en god og værdifuld tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er et spørgsmål om enten 100% effektivitet eller total passiv forsørgelse. Der er en tredje vej, hvor en permanent offentlig forsørgelse kan kombineres med et særligt tilrettelagt job og skabe værdi for både arbejdstagere, virksomheder og de offentlige kasser. Vi har gennem KLAP set, at mange virksomheder gerne inkluderer mennesker med kognitive handicap, selvom deres indsats ikke kan måles økonomisk på samme måde som andre ansattes. Disse virksomheders gode intentioner bliver bare ikke altid mødt med samme rummelighed i lovgivningen og hos de offentlige myndigheder. Vi har taget store skridt mod et inkluderende arbejdsmarked i Danmark. Nu mangler vi bare en inkluderende beskæftigelsesog sociallovgivning, der kan matche den virkelighed, vi står i. KLAP viser os, at det kan lade sig gøre. KLAP har skabt mere end skånejob i Danmark KLAP har samarbejdsaftaler med mere end 20 landsdækkende virksomheder Der er potentiale for yderligere skånejob KLAP har altid 200 ledige skånejob til rådighed Kandidaterne er topmotiverede og vælger selv deres job KLAP letter administrationen af skånejob for kommunerne KLAP I: Der er afsat i alt 10,5 mio. kr. i perioden til projekt KLAP (Kreativ, Langsigtet, Arbejds-Planlægning) fra Landsforeningen LEV, bl.a. til etablering af 80 praktikpladser på det private arbejdsmarked og jobs på det private arbejdsmarked for unge udviklingshæmmede pr. år i et antal regioner. KLAP II: Der er afsat 5.0 mio. kr. i 2011, 5.0 mio. kr. i 2012 og 4.0 mio. kr. i 2013 til gennemførelse af projektet KLAP II Visualisering af visioner bag lov om uddannelse for unge med særlige behov, som er et initiativ i regi af Landsforeningen LEV. Bevillingen er en videreførelse af udmøntningen af satspuljen fra 2009 til Projekt KLAP (Kreativ, Langsigtet, Arbejdsplanlægning). KLAP III: Der er afsat 10,0 mio. kr. hvert af årene til projektet KLAP III. Projektet gennemføres i regi af Landsforeningen LEV. Projektet har til formål at skaffe personer med f.eks. udviklingshæmning, autisme, spasticitet og erhvervet hjerneskade ind på arbejdsmarkedet ved brug af erfaringerne fra det tidligere KLAP II projekt. KLAP har aftaler med alle landets jobcentre Anni Sørensen Landsformand for LEV 3

8 Det flasker sig i Føtex Hvordan fik du jobbet? Jeg arbejdede på det beskyttede værksted på vandrehjemmet i Sakskøbing, men det var ikke rigtig noget for mig. Jeg ville gerne have et rigtigt arbejde, og så kiggede jeg sammen med Søren (virksomhedskonsulent på Det Sociale Værksted i Guldborgsund, red.) på jobnet og opdagede, at Føtex manglede en servicemedarbejder til flaskeautomaten. Jeg søgte jobbet igennem KLAP konsulent Stine og var slet ikke nervøs, da jeg kom til samtale. Da jeg var færdig med min praktik og blev ansat, tog jeg kontrakten med ind til Nykøbing, hvor der var byfest. Jeg viste kontrakten til alle mine venner, fordi jeg bare var så stolt. Hvad Har det betydet for dig at få arbejde i føtex? Meget. Rigtig meget. Jeg har fået nye venner i butikken, og jeg har fået selvtillid, fordi jeg har fået et almindeligt arbejde. Det var dejligt allerede fra den første dag. Det bedste er, at jeg er kommet videre. Jeg mistede jo min kone for fire år siden og savnede at lave noget rigtigt. Så jo det har betydet meget mere, end jeg regnede med. ServicecHef claus HerSom baltser om Poul erik: Poul erik christensen, 54 år. Det har fra første dag været mit og butikkens mål at integrere Poul Erik som almindelig medarbejder og ikke som udviklingshæmmet. Han skal behandles på lige fod med alle andre, og det er vist lykkedes. Samtidig er det fantastisk at opleve den pli, han lægger i arbejdet. Servicemedarbejder i Føtex i Nykøbing Falster. Ansat 6. august 2012 efter fire ugers praktik. Arbejder 30 timer om ugen (mandag-fredag). Frugt-, flaske- & frostgrossereren Hvordan er dit job Skruet Sammen? Jeg sørger for, at der er friske varer i frugt- og grøntafdelingen. Jeg hjælper også til med frostvarer, og så rydder jeg op i fl askerummet og går ellers til hånde, hvor jeg kan. Der bliver taget hensyn til, at jeg har det svært med tunge løft, fordi jeg har en spastisk lammelse i højre side. Jeg hjælper også kunderne, hvis de ikke kan fi nde en vare, men somme tider kniber det mig godt nok. Jeg har nemlig også et ret dårligt syn, men kunderne bliver ikke sure, når de hører, jeg er svagsynet. Hvad er det bedste ved jobbet? Det er kammeratskabet med kollegerne og chefen. De er gode til at hjælpe mig, men vi laver også sjov med hinanden. En dag lukkede de mig inde i frostrummet, som jo er temmelig koldt. Så måtte jeg trække i snoren, så alarmen gik. Sådan noget fi s og ballade, kan jeg godt lide. Og så er det fi nt, at der selv om det er et skånejob bliver stillet krav til mig. De oplevede jeg ikke på samme måde i de fi re-fem år, jeg arbejdede sammen med andre handicappede i Reva Hernings montageafdeling. I REMA 1000 kan vi ikke på samme måde tage en slapper, fordi det er en almindelig arbejdsplads. Det her er en større udfordring, og det var sådan set det, jeg havde ønsket. købmand lasse gram om carsten: carsten jørgensen, 38 år. Vi var lidt usikre på, hvordan vi håndterer en udviklingshæmmet handicappet medarbejder, men vores skepsis er blevet gjort til skamme, og nu kan vi slet ikke undvære Carsten, som både er punktlig, fl ittig og meget fl ink. Servicemedarbejder i REMA 1000, H.P. Hansensvej i Herning. Ansat 18. marts 2013 efter cirka tre måneders praktik. Arbejder 17 timer ugentligt fordelt på fi re dage. Han skal være varsom med tunge løft, men det forhindrer ikke den udviklingshæmmede og spastisk lammede Carsten Jørgensen i, at han nu både jonglerer med flasker, frugt og frostvarer i REMA Den pæne pige Hvad er det bedste ved dit job? Det er, når jeg sætter makeup på plads på hylderne. Jeg bruger selv mascara, øjenskygge og foundation, og det er derfor, det er lidt mere spændende at arbejde med makeup end nogle af de andre varer, jeg sætter på plads. Jeg har gået med makeup i mange år, men jeg bruger det mere nu, end jeg gjorde før, jeg begyndte i Matas. Jeg vil nemlig gerne se pæn ud, når jeg arbejder i en pæn butik. Det er vigtigt. Og jeg bliver glad, når de andre siger til mig, at jeg er pæn. Jeg tror, jeg bruger 20 minutter hver morgen på min makeup. Hvad SyneS du om matas Som arbejdsplads? Det er et dejligt sted. Før jeg kom her, var jeg i praktik i Føtex, men det var ikke rigtig noget for mig. Det var en kæmpe butik med alt for mange mennesker. Matas er meget mindre, og her har jeg det godt. Kollegerne er meget fl inke, og når vi holder frokost, snakker de med mig og spørger, hvordan jeg har det. Jeg er så glad for at være her, at jeg nok skal til at arbejde fem timer om dagen i stedet for fi re. Selv om nogle opgaver var lidt svære i starten, klarer jeg nu de fl este ting ret godt, synes jeg selv. christina gedsted rasmussen, 28 år. butikschef thorbjørn biltoft om christina: Vi brugte selvfølgelig lidt ekstra tid på at lære hende op. Det er simple opgaver, hun udfører. Men hun ved, hvad hun skal, og hun laver et stykke regulært arbejde, som betyder, at vi andre får frigjort kræfter til andre ting. Serviceassistent i Matas i Glostrup Shoppingcenter. Ansat 1. januar 2013 efter fem ugers praktik. Arbejder 16 timer om ugen i tidsrummet kl For to år siden flyttede den udviklingshæmmede Christina sammen med sin kæreste i Albertslund. Efter at have gået hjemme i meget lang tid ville hun gerne have noget at lave. Det fortalte hun sin hjemmevejleder, som kontaktede Projekt KLAP og nu er Christina i Matas. 5 Oprindeligt blev Poul Erik Christensen ansat til at stå for flaskerummet. Men nu er han også med i butikken. Han sørger for, at der altid er bæreposer til kunderne, at der altid er indkøbskurve ved indgangen til varehuset, og at der i det hele taget er pænt og ryddeligt i området omkring kasseapparaterne, kiosken og bageren. 3 4 KLAP gør det enkelt at opfylde drømmen KLAP har altid 200 ledige job til rådighed. Ved det første møde mellem kandidaten og KLAP-jobkonsulenten sørger konsulenten for at gøre jobønskerne meget konkrete lytte og oversætte til realistiske muligheder foreslå konkrete, ledige job med det samme være konkret i forhold til, hvad det enkelte job kræver KLAP-jobkonsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning. INDSATS FOR MANGE HANDICAPGRUPPER Virksomhedernes tilgang til medarbejdere med kognitive handicap er ret ens artet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder uanset om der er tale om mennesker med udviklingshæmning, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap. For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap. KLAP har i dag et tæt samarbejde med seks søster-organisationer: ULF SUMH Muskelsvindfonden Hjernesagen ADHD foreningen Epilepsiforeningen SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed 4 5

9 Gunver Jensen, formand for Handikaprådet og medlem af Kalundborg Kommunalbestyrelse KLAP og Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune og KLAP under Landsforeningen LEV har indgået et samarbejde om at skabe muligheder for beskæftigelse for førtidspensionister med kognitive handicap. Initiativet er skabt i samarbejde med Kalundborg Handicapråd. Om samarbejdsaftalen siger Gunver Jensen, formand for Kalundborg Handicapråd: Handicaprådet har på vegne af Kalundborg Kommune indgået en samarbejdsaftale med KLAP om at hjælpe førtidspensionister ind på arbejdsmarkedet. Det har vi gjort, fordi vi ved, at nogle førtidspensionister ønsker et job, og at de er i stand til at bestride et job på få timer og med skånebehov. Vi ved også, at der findes sådanne job, men det er meget svært at opsnuse dem uden hjælp. Denne hjælp yder KLAP i samarbejde med Kalundborg Jobcenter. Der er ikke noget krav om, at man skal have et job, når man er førtidspensio nist. Det er et tilbud, som man kan benytte sig af, hvis man er interesseret. Det er meget vigtigt for Handicaprådet og Kalundborg Kommune at pointere, at man IKKE mister sin førtidspension, uanset om man tager imod dette tilbud eller ej. KLAP og Sønderborg Kommune KLAP TILBYDER: Alle vinder ved et skånejob Niels Ole Bennedsen, formand for socialudvalget i Sønderborg Kommune De fleste mennesker trives bedst med, at der er brug for dem at der er opgaver at stå op til. Det gælder også mange førtidspensionister. Med KLAP har vi nu et tilbud, så førtidspensionister får endnu en mulighed for at vælge en karriere ligesom andre arbejdstagere. Samarbejdet med KLAP under lands foreningen LEV betyder, at vi nu i Sønderborg Kommune kan arbejde målrettet hen imod, at de førtidspensionister, der ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, skal have de bedste muligheder for at finde et job. Vores opgave bliver fx at skabe flere skånejob. Vi ved, at der findes skånejob rundt omkring og basis for at skabe flere, når arbejdsgivere bliver bekendt med muligheden. Det er opgaven med at finde og skabe skånejobbene, som KLAP vil hjælpe Sønderborg Kommune med. Det er helt frivilligt, om du som førtidspensionist ønsker et skånejob. Som førtidspensionist beholder du din pension, uanset om du vælger at tage et skånejob eller ej. Med KLAP-samarbejdet giver vi blot mulighed for at vælge at have et job. Det er et tilbud og det er dig, der bestemmer, om det er noget, du gerne vil. Du kan få KLAP eller SAABU* til at finde den rigtige arbejdsplads. Jeg glæder mig over, at vi får tilbuddet og jeg håber, du vil overveje, om et skånejob kunne være noget, som kunne berige dit liv. Vores medarbejdere i kommunen hjælper dig med at finde ud af, om det er noget for dig og i givet fald med at finde et sted. * Sønderborg Kommunes værkstedtilbud: Sønderborg Afklaring Aktivitet Beskæftigelse og Udvikling Jobkaravaner hvor alle kommunens førtidspensionister bliver indbudt til at høre om beskæftigelsesmuligheder Samarbejde med kommunens handicapråd Møder med de lokale handicaporganisationer Individuelle møder med alle interesserede borgere Alt administrativt arbejde i forbindelse med praktik og ansættelse KLAPs undersøgelser* viser, at skånejob giver ekstra livskvalitet for førtidspensionister. Den sociale samhørighed og accepten fra kollegerne på arbejdspladsen har stor betydning for mennesker med skånejob. Og KLAP-indsatsen understøtter tydeligt en varig beskæftigelse af borgere, der ikke før har været på arbejdsmarkedet. Dette er til glæde for både KLAPjobberen, virksomheden og kommunen. En borger i skånejob betyder lettelser i det daglige arbejde i kommunen på flere områder: Socialpædagogisk bistand Beskyttet beskæftigelse Personlig og praktisk hjælp Tilskud til bolig * Undersøgelser udført af CapaHouse og Cabi i maj Henning Sørensen, formand for socialudvalget i Morsø kommune KLAP og Morsø Kommune Morsø Kommune og KLAP under Landsforeningen LEV har indgået et samarbejde om at skabe muligheder for beskæftigelse for førtidspensionister med kognitive handicap. Morsø Kommune og KLAP (Kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) under Landsforeningen LEV har indledt et samarbejde, som skal gøre det muligt at skabe flere skånejobs til førtidspensionister på arbejdspladserne i Morsø Kommune. Udgangspunktet er et fælles ønske om, at flere førtidspensionister opnår en reel mulighed for at vælge karriere på lige fod med øvrige arbejdstagere. Det overordnede formål i samarbejdet mellem Morsø Kommune og KLAP er, at skabe lige muligheder for alle, så førtidspensionister får mulighed for at have et aktivt arbejdsliv. Vi ved at der findes sådanne job, men det er meget svært at finde dem. Denne opgave løser KLAP i samarbejde med Morsø Kommune. Der er ikke noget krav om, at man skal have et job, når man er førtidspensionist. Det er et tilbud, som man kan benytte sig af, hvis man er interesseret. Det er meget vigtigt at pointere, at man IKKE mister sin førtidspension, uanset om man tager imod dette tilbud eller ej. 6 7

10 Individuelle aftaler med jobcentre og kommuner Det gode samarbejde med landets jobcentre og socialforvaltninger er grundlæggende for KLAPs arbejde. KLAP tilpasser sig fuldstændig den arbejdsgang, der fungerer bedst for det enkelte jobcenter. Vi bruger vores landsdækkende erfaring til at opbygge et personligt, individuelt samarbejde med alle jobcentre i Danmark. Med nogle af kommunerne har KLAP desuden indgået en mere formaliseret samarbejdsaftale, hvilket letter arbejdet yderligere og kan bruges til en mere langsigtet og politisk planlægning i kommunerne. Aftalerne er udformet forskelligt, alt efter hvad kommunens behov er. KLAP har indgået formaliserede aftaler med følgende kommuner og jobcentre Esbjerg Faxe Guldborgsund Haderslev Herlev Herning Holbæk Hvidovre Tårstrup Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Slagelse Varde Vejle Vesthimmerland Vordingborg Morsø Sønderborg Kalundborg Svendborg Horsens Frederikshavn Tønder Syddjurs Odder Århus Assens Favrskov Fredericia Fåborg-Midtfyn Halsnæs Kolding Nordfyn Silkeborg Odense Seniorkonsulent i CABI Jesper Petersen har lavet en evaluering af KLAPs samarbejde med Jobcentrene og konkluderer: KLAP har ifølge jobcentrene fundet en niche ved at hjælpe førtidspensionister med at finde et job og ved at være opsøgende på virksomhederne for at finde jobbene en opgave, som jobcentrene ikke er forpligtede til at løse Den fulde evaluering kan læses på CABIweb.dk 8 9

11 Det var ganske interessant, da KLAP var ude at identificere arbejdsopgaver. Vi tog en tur rundt med en kop kaffe i nogle lokaler, og nogle steder var der ledninger, der hang, og tusserne var ikke afstemt, og der manglede printerpapir. Anders Kristensen, mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland. De gør sig umage med at finde borgere, der passer godt ind i vores forretning, og det er et vigtigt udgangspunkt for os. ( ) Det, der er effektivt ved KLAP-metoden, er, at de har sat sig ind i vores virksomhed og forstår, hvad det er for nogle kandidater, de skal komme med. For det er noget af det, der kan være ineffektivt ved for eksempel jobcentrene hvis vi bruger for lang tid på noget, der ikke er relevant. Virksomhederne tager gerne et socialt ansvar og det betaler sig Jobbet er klar kandidaten vælger selv til KLAP arbejder tæt sammen med større landsdækkende virksomheders HR-afdelinger for at skabe en præcis og realistisk beskrivelse af job, som nye KLAP-medarbejdere kan udfylde. Herefter slås jobbet op på jobnet.dk. Der er altid min. 200 ledige KLAP-job på jobnet.dk Kandidaten får på den måde et klart, tydeligt og letforståeligt billede af de arbejdsopgaver et job indeholder. Og kan selv vælge, hvilket job han eller hun ønsker. Metoden giver stor tilfredshed hos alle parter. Virksomhedens behov er i centrum og kandidaten ved, at sådan er virkeligheden på arbejdsmarkedet. KLAP har med denne metode skabt et tæt samarbejde med et netværk af mere end 20 store, private virksomheder og offentlige organisationer som har sagt ja til at hjælpe borgere med kognitivt handikap i støttet beskæftigelse. KLAPs virksomhedsnetværk beskæftiger samlet over ansatte, og potentialet for yderligere skånejob er mellem og job. KLAP-samarbejdet er skrevet ind i flere af virksomhedernes overordnede CSR-politikker. KLAP skaber 3-5 nye større virksomhedsaftaler om året. Mange virksomheder ønsker at tage et socialt ansvar og inkludere mennesker med handicap på arbejdspladsen. KLAP er effektivt som bindeled mellem virksomheder og mennesker med handicap, der ønsker job. Virksomhederne får fra begyndelsen god service og information om, hvad KLAP-ansættelserne indebærer, så eventuel usikkerhed og administrativt bøvl begrænses. Det er afgørende, når virksomheder engagerer sig socialt. Maria Bille Høeg, chefkonsulent Dansk Arbejdsgiverforening DE FAGLIGE ORGANISATIONER BAKKER OP KLAP har etableret landsdækkende aftaler med HK og 3F, som begge bakker op om KLAPs måde at skabe skånejob på. HK og 3F dækker i dag omkring 90% af det faglige område inden for KLAPs virksomhedsnetværk. De giver os ikke unødvendig information. Vi får de informationer som er væsentlige og nødvendige. Samarbejdet er ikke en belastning. Det kører bare. Ditte Thygesen Gullach, Arbejdsmiljø-, uddannelses- og integrationskonsulent i Matas. Jeg fik besked om KLAP gennem REMA s hovedkontor, der skrev en mail ud om, at man havde succes med det i nogle butikker, og at man ville anbefale andre, der altså havde plads til en medarbejder, at gå ind og støtte op om projektet. Så ringede jeg til HR-afdelingen og spurgte lidt ind til det, og de sagde, at jeg skulle tage fat i en KLAP- jobkonsulent, og så fik jeg telefonnummeret på konsulenten i vores område. ( ) Vi blev enige om at indrykke en annonce på Jobnet, og den gav pote. Peter Damsgaard, Købmand i Rema Man skal ikke kun tænke over at gøre noget godt, bare for at gøre det godt Det skal også give forretningsmæssig mening, og det vi har oplevet er at de her unge KLAP medarbejdere bidrager med noget særligt i forhold til vores kultur, men også i forhold til den rummelighed der er på arbejdspladsen og det er noget der booster medarbejder tilfredsheden Mette Hybschmann - Head of HR i McDonald s i Danmark. Samarbejdet har fungeret fantastisk. KLAP har løst alle problemer straks de er blevet konstateret til UG++. Vigtigt med et beredskab der hurtigt kan rykke ud hvis der opstår problemer inden det fører til egentlige konflikter. Det har gjort det nemt for varehuscheferne at styre og de ansatte har følt sig trygge Morten Elbro HR chef i SILVAN. Katrine Schelbli, Senior HR-konsulent i McDonald s Danmark. Noget af det, jeg opfatter som positivt, er, at KLAP har sagt, at KLAP-medarbejderen bliver ansat på samme vilkår. ( ) Vi havde en KLAPmedarbejder, som stjal fra butikken, og der er KLAP jo fuldstændig firkantet og siger: Så fyr ham. Det er de samme regler, der gælder. En tilgang til, at vi er nødt til at forvente noget af dem, og så kan de forvente noget af os. Svend H. Petersen, Kulturminister i Rema Klap er gode til at screene. De er gode til at matche de rigtige til vores butikker. Ditte Thygesen Gullach, Arbejdsmiljø-, uddannelses- og integrationskonsulent i Matas. Jeg har haft alle købmændene inde seksten ad gangen og har bedt dem om at starte dagen med at fortælle en historie de er stolte af - en pralehistorie. Og mange af dem har ikke talt om mel og gryn og bananer og sådan noget, men de har talt om at de har fået nogle mennesker ind der har nogle udfordringer i livet og så har de igennem arbejdet i butikken fået noget mere selvtillid og ligesom kommet tilbage til arbejdsmarkedet igen, og det er de meget glade for at være med til. - Henrik Burkal, Adm. Direktør i Rema 1000 om samarbejdet med KLAP. De KLAP medarbejdere vi har, møder ind med en arbejdsglæde og iver, som man måske nogen gange mangler hos de øvrige medarbejdere - og arbejdsglæde og iver smitter Kaj Kvist Nielsen, Terminalchef hos Færgen

12 KLAPs idégrundlag Inklusion og livskvalitet via beskæftigelse Spidskompetencer på kognitive udfordringer på arbejdsmarkedet Landsdækkende virksomhedsaftaler og lokale KLAP-jobkonsulenter Støttet beskæftigelse på normale arbejdspladsvilkår Virksomhederne får hjælp til at identificere enkle jobfunktioner Kandidaterne har høj motivation for jobbet Lønnen afspejler jobbets reelle værdi for virksomheden Arbejdspladsen er diagnosefrit område klapjob.dk Blekinge Boulevard Tåstrup Tlf

13 Handicapprisen i Tårnby Kommune Hvornår: Prisen skal hvert år uddeles den 3. december, der er FN s internationale handicapdag. Hvor: På Rådhuset og det sker ved et festligt arrangement. Borgmesteren vil overrække prisen, der skal bestå af et diplom i ramme og blomster ( man kan også give et pengebeløb, som ved de andre priser der bliver uddelt i kommunen) Handicaprådet deltager på selve dagen. talen til prismodtageren bliver holdt at borgmesteren. Hvis ikke denne ønsker det skal formanden for Handicaprådet gøre det. Hvis denne ikke ønsker det, skal det være formanden for det udvalg Handicaprådet hører under. Hvem kan deltage i overrækkelsen: Det kan gruppeordninger på skoler og i daginstitutioner, Tårnbygårdsskolen, bofællesskaberne, Kommunalbestyrelsen. Hvem kan modtage prisen: En lokal ildsjæl En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap En organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap En sportsklub, som har arbejdet aktivt for handicapidræt Et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap Hvordan finder man modtageren: Ved at annoncere i vores lokalaviser og på kommunens Hjemmeside. Alle kan indstille kandidater til Handicapprisen, dog kan medlemmer af Handicaprådet ikke indstilles. Juryen: Det er repræsentanter fra Tårnby Handicapråd, der blandt indstillingerne finder frem til tre Og herfra udpeger en endelig vinder.

14 Til Tårnby Kommune. Att.: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Høringssvar vedrørende budgettet 2019 og overslagsårene Handicaprådet i Tårnby Kommune har følgende bemærkninger: Undervisning og kultur - almindelig undervisning Side 69 i budgettet På Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen, der har special- og ordblindeklasser, har undervisningsministeriet jf. dets konteringsregler krævet, at kommunen konterer beløbene under specialundervisning og ikke almenundervisning. Hvorfor figurerer ordblindeklasserne ikke under specialundervisning, da eleverne har en nedsat funktionsevne? Det virker som om, kommunen endnu ikke rigtig har taget stilling til, hvor børn/unge med dysleksi hører til. At betragte ordblindeundervisning som specialundervisning ville måske medføre, at elever med dysleksi fik den fornødne undervisning og støtte igennem deres skoleliv og ikke som nu, hvor det er svært at rumme dem i de enkelte normalklasser. I inklusionens navn bliver disse elever i praksis ofte ekskluderet, hvorfor vil vi anbefale, at man ansætter en fagperson til området. Personen kan varetage samtaler i samråd med elevens lærere, udfører div. test og opfølgninger og ikke mindst være rådgiver for lærerne i kommunen. Det er penge, der er givet godt ud. Man vil komme til at spare i den anden ende, når vi giver elever med dysleksi den rette omsorg. Desuden vil vi anbefale, at det i første omgang er læsevejlederne på de pågældende skoler, der varetager ministeriets forebyggende sandsynlighedstest. Testen tager mellem 5-7 minutter pr. elev. Man kan på sigt lade børnehaveklasselederne foretage testen, hvis de har fået en grundig gennemgang i, hvordan testen skal udføres. A3 Undervisning og kultur Specialundervisning og Rådgivning. Målsætning og resultatkrav Side i budgettet Vi vil råde kommunen til at sikre, at der altid bliver udarbejdet en handleplan, når et barn/en ung modtager specialundervisning. Som det er nu, lever kommunen ikke op til sin målsætning og sine resultatkrav. Ved at følge reglerne på det pågældende område sikrer man, at alle involverede parter, ansatte som familierne, har fælles fodslag. Desuden skal kommunen sætte sig grundigt ind i Konventionen om rettigheder for personer med handicap. Umiddelbart ser det ud som, om kommunen benytter konventionen, når der skal spares penge, så man i inklusionens navn i for mange tilfælde inkluderer elever i normalklasserne, hvor de burde have haft et specialtilbud. Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. 2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. Derfor vil vi foreslå, at man udvider budgetrammen fra 876,6 mil. Kr. til 878,6 mil. Kr. På den måde vil der være penge til at købe sig pladser i andre kommuner i starten af børnenes skolegang og ikke i slutningen, som tilfældet har været de sidste par år. Man eksperimenterer for længe med de elever for at få dem til at passe ind i de systemer kommunen har. En kommune af vores størrelse

15 hverken kan eller skal kunne have alle tilbud til de udfordrede elever. Derfor må man købe sig til de pladser. Pengene er givet godt ud, for eleverne får en bedre skolegang, og det giver harmoniske unge og tilfredse forældre. I den sidste ende har man sparet økonomisk som menneskeligt, ved at eleverne fra begyndelsen kommer de rigtige steder hen. Man skal som kommune passe på, at man ikke presser Tårnbygårdsskolen ved at have børn med mange forskellige diagnoser i klasserne. Her bliver man videnskabeligt nødt til at gå ind og få klarhed over fakta. Man skal sikre sig, at visitationsudvalget er klædt godt nok på til at tage den slags beslutninger. Som tilfældet er nu, rummer Tårnbygårdsskolen alt for mange børn med forskellige komplekse udviklingsforstyrrelser/diagnoser. Det har aldrig været målet, da man i 2010 åbnede skolen - det er desværre bare gået hen og blevet praksis. Vi vil gerne rose udvalget for, at man vil udarbejde en forebyggelsesstrategi med særlig fokus på rusmidler. Tårnby Kommune har de seneste 20 år haft store udfordringer med unge og rusmidler. Man har haft strategier før, men de har desværre vist sig at være for vage og ugennemtænkte. Vi tror på, at det er vigtigt, at man har et tilbundsgående samarbejde med hele familien. Vi vil anbefale, at man implementerer MST (Multi Systemisk Terapi). Vi har tidligere haft et forsøg, hvor tre familier gennemgik forløbet. Det lykkedes at få de to ud af tre ud af misbruget, hvorved kommunen sparede penge. Familiehuset Vi undrer os over, at man i regnskabsåret 2017 er kommet ud med at have brugt og så vælger i 2018 at budgettere med for så igen i 2019 at budgettere med Da familiehuset har til formål at danne rammen om Børne- og Kulturforvaltningens forebyggende, behandlende og rådgivende indsatser til børn og familier i Tårnby Kommune, vil vi anbefale, at man igen budgetterer med Vi tror på, at man kan spare penge ved at styrke den forbyggende indsats på flere forskellige områder i kommunen. Det koster altid penge at forbygge, men det koster endnu mere at skulle helbrede. Derfor anbefaler vi, at man ikke kun økonomisk sætter ind, men at hele mindsettet i kommunen ændrer sig. Alle ville vinde kommunen økonomisk og borgerne menneskeligt. Øvrig undervisning og faglige uddannelser Side 104 i budgettet US10 Da vi har kendskab til de store udfordringer kommunen har med vores ældste elever med diagnosen dysleksi, vil vi foreslå følgende: Da disse elever på nuværende tidspunkt skal kunne rummes i normalklasserne, og det er et meget svingende læringsmæssigt udbytte disse elever får, synes vi, at man som en forsøgsordning skulle samle dem på US10. Vi har kendskab til, at der på Skottegårdsskolen sidder fem elever i 8. klasse med denne diagnose. Der vil med stor sandsynlighed være flere fra de andre skoler. Det er meget svært for en lærer at skulle undervise så differentieret, da vi har en høj klassekvotient i kommunen. Man kan stille sig det spørgsmål, hvem der har kompetencen på de pågældende skoler. Vi har kendskab til, at man i forvaltningen er ved at udarbejde en strategi på området. Man skal ikke som politiker eller forvaltning være bange for at tage nogle initiativer, der ikke i første omgang inkluderer dem i deres hjemklasser. Men skal tænke helhedsorienteret og på deres liv. En ting er helt sikkert, de ældste elever, der ofte har fået diagnosen i 3. klasse, taber vi ved det nuværende system. Derfor skal budgetrammen udvides yderligere. Man kan også omplacere midler i budgettet. Husk, at man i inklusionens navn

16 ofte ekskluderer, og det har aldrig været hensigten med FN s handicapkonvention desværre er den blevet brugt, som et sparekatalog. Derfor tænk ud af boksen og U10 kan rumme dem. Daginstitutioner og Klubber Side Umiddelbart når man læser alle siderne igennem fra dette område, kan man ikke se om der er taget særlige forbehold/hensyn til de elever, der kommer fra bl.a. Tårnbygårdsskolen/SFO. Som vi læser det, skal de kunne rummes i en normal klub. Hvis dette er tilfældet, vil vi anbefale, at man i samråd med klubberne får sat sig ned og drøftet, om det er hensigtsmæssigt, om de kan rummes, eller om der skal andre foranstaltninger til. Særligt udsatte børn og unge Side Vi vil gerne rose kommunen for, at budgettet stiger på området: Behandling af stofmisbrugere under Det stiger fra i regnskabsår 2017 op til i Desuden også stor ros for at lade budgettet stige på: Praktisk, pædagogisk eller anden støttet i hjemmet 52. Fra i regnskabsåret til i budgettet Det betyder, at man erkender, at vi som kommune har en udfordring. Vi har mange børn/unge med en diagnose, der selvmedicinerer sig med stoffer. Det er en stor udfordring for familierne og kommunen. Penge er ikke altid nok, for det kræver også man har nogle gode og solide systemer til at favne familierne og de unge. Vi vil anbefale, at man får uddannet nogle sagsbehandlere eller ansætter folk med MST-erfaring (Multi Systemisk Terapi). Man skal huske, at det er hele familien, der bliver ramt, når man har et barn, som er misbruger. Derfor anbefaler vi dette system. Børnehandicap Side Målsætninger og resultatkrav. Stor ros til kommunen for, at man har fokus på de søskende, der måtte være i en familie med et handicappet barn. Da hele familien bliver ramt, og tiden og fokus ofte er på det handicappede barn. Stor ros til kommunen for, at man hurtigt og effektivt ændrer strategi, hvis ikke man får den ønskede effekt. Overordnet må man sige, at et af målene også burde være, at færre familier bliver nødt til at anke de afgørelser, forvaltningen kommer med. Det trætter familierne, der i forvejen har det hårdt så kommunen skal i en større udstrækning være en medspiller end en modspiller. Man skal ikke som kommune indregne en anke for at spare penge. Desuden kan vi glæde os over, at der kommer flere ansatte i forvaltningen, da den enkelte sagsbehandler har for mange cpr-numre". Dette vil forhåbentlig minimere antallet af klager. Vi vil desuden anbefale, at man får en samlet handicapenhed som før kommunalreformen i Vi er bekendt med, at der er forskellig lovgivning for de to forvaltninger, der behandler handicap. Men vi ser det som en nødvendighed at få samlet handicap under et tag for at få en bedre service til borgerne.

17 Kultur og Fritidsudvalget Side Havnen Kastrup Søbad, også døbt Sneglen i folkemunde, er et fantastisk sted for både børn og voksne. Vi synes, at omklædningsrummene er handicapvenlige, men vi kunne godt ønske os, at der blev gjort meget mere ved rampen til de handicappede. Hvis man kommer i kørestol, bliver man nødt til at medbringe egen kost for at kunne komme frem til rampen, da det første stykke er overfyldt med sand. Dernæst vil det ikke være muligt for en kørestolsbruger at benytte rampen, da den er meget lang og glat med en meget skarp kant, der afslutter den. Vi er godt klar over, at Sneglen har modtaget en handicappris, men hvis man skal bibeholde rampen, skal der være daglig service på den i form af at feje og fjerne alger. Som det er nu, bliver den benyttet af børn, der løber oppe fra vejen og ned i vandet. Vi anbefaler, at man finder penge til en tidssvarende foranstaltning. Desuden skal der også ses på trapperne ned i vandet, da man som handicappet ikke kan benytte trapperne, da de er for stejle. Alt i alt, det vi kalder tilgængelighed. Vi er godt klar over, at som budgettet ser ud, vil det ikke være muligt at forbedre disse ting, men vi ønsker, at man alligevel tænker over det og så småt indtænker en elevatorordning, som mange andre kommuner har etableret. Vi vil gøre opmærksom på, at det må være muligt at finde de 10% man har sparet på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde. Sundheds- og Omsorgsudvalget Side Vi vil gerne rose kommunen for, at der bliver færre sager pr. sagsbehandler. Det vil forhåbentlig gøre det nemmere for den handicappede og de pårørende. Handicapplanen 2018 Hvis kommunen skal stå for højere grad af selvforsyning, kræver det, at personalet opkvalificeres til nye standarder. Vores erfaring er, at ofte får borgerne et langt ringere tilbud ved, at man hjemtager dem til Tårnby Kommune. Man skal være meget varsom med at inddrage frivillige med hensyn til alle tre hovedmålgrupper, da det forudsætter, at man har et indgående kendskab til deres diagnoser, det kan man ikke regne med, at frivillige nødvendigvis har. Vi ser gerne, at man sammenlægger børnehandicap og voksenhandicap til en enhed, da erfaringen har vist os, at meget viden går tabt, når borgerne går fra børnehandicap til voksenhandicap. Da Handicaprådet for ganske nyligt har indgivet høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder på handicapområdet, påpegede vi, at selvom man har et botilbud gennem kommunen, skulle man også have et fritidstilbud, og vi synes, det er beskæmmende, at Tårnbys borgere har så ringe et tilbud, og vi må endnu engang påpege, at det skal højnes, så vi har samme standard som andre kommuner.

18 Målsætninger og resultatkrav Vi vil på det kraftigste anbefale udvalget ikke at hjemtage de fire borgere, som er et resultatkrav. Man har tidligere udført samme manøvre, og det gjorde man uagtet, at borgerne ikke ønskede det. Det er muligt, man kan spare nogle penge, men man skeler slet ikke til, hvad borgerne ønsker, og det stemmer ikke overens med de politiske visioner og mål. Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tilbydes handicapkompenserende omsorg og støtte med udgangspunkt i ligeværdighed, forståelse og respekt, således at borgerne kan opleve et sammenhængende og meningsfyldt liv Der har de seneste år været flere af den slags sager, og vi har kendskab til, at nogle er hjemtaget med tvang, og det finder vi særdeles uetisk og forkert. Hvis borgerne ikke ønsker at blive visiteret til en billigere leverandør af beskyttet beskæftigelse, skal det være borgerens ret at takke nej. Ved at tvinge det igennem vil i kun møde modstand og flere ankesager. Samtidig vil vi anbefale, at man indtænker et værested for fysisk og psykisk udviklingshæmmede, da de ikke har noget sted på nuværende tidspunkt. På den måde er vi selvforsynende og kan samtidig tilbyde de borgere, der bor i solistboliger, et sted at tilbringe tiden, når de har fri. Som det er nu, sidder mange og er ensomme og har ikke den store berøringsflade med andre. Det skal selvfølgelig påpeges, at det skal være uddannet personale, der har et godt kendskab til området og med tidligere ansættelse inden for dette område. Vi anerkender, at det er meget oppe i tiden med frivillige, og kommunen er også meget begejstret for dette. Men man skal tænke sig godt om, også selvom det koster penge, så man ikke begår fatale fejl ved overdreven brug af frivillige. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Politiske visioner og mål Vi vil anbefale, at man giver udviklingshæmmede førtidspension i stedet for kontanthjælp. I skriver i Visioner, at I samarbejder med borgeren og med behørige hensyn til det enkelt individ. Som det er nu, har vi et A-hold og et B-hold i vores bofællesskaber, hvor der bor udviklingshæmmede, da nogle har fået bevilget pension og andre ikke har. De har en vedvarende funktionsnedsættelse og kommer ikke til at kunne forsørge sig selv. Derfor skal der ses på dette område, og det vil koste penge, men til gengæld gør man også dét, man burde have gjort for mange år siden. Lige ret for loven. Med venlig hilsen Handicaprådet

19 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Orientering om overordnede resultater fra Sundhedsprofil 2017 Åben sag Sagsnr.: 16/8341 Sagsansvarlig: msj.sc.as Fraværende: Afbud: Resumé: I marts 2018 udkom den nationale undersøgelse: Sundhedsprofil 2017, der for fjerde gang har taget temperaturen på danskernes sundhed. Sundhedsprofilen er et vigtigt planlægningsredskab og giver en pejling af, hvilke tilbud vi som kommune må prioritere og målrette inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, for at fremme borgernes sundhed, forebygge sygdom og sikre flest mulige gode leveår. Resultaterne fra Sundhedsprofil 2017 skal analyseres og holdes op mod Sundhedsplan 2020, for at se, hvilke indsatser, i Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker, der kan understøtte Sundhedsplan Denne afrapportering vil blive præsenteret i en senere indstilling. Sagen forelægges til orientering Uddybende bemærkninger: Sundhedsprofilen omfatter to rapporter: En om borgernes sundhedsadfærd og risikofaktorer, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, og en om kronisk sygdom, der primært er baseret på registerdata. I bilagene vedlægges to sammendrag af rapporterne. I Tårnby Kommune svarede i alt tilfældigt udvalgte borgere over 16 år (ud af adspurgte) på en række spørgsmål om deres sundhedsadfærd, trivsel og sygelighed i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Det giver en svarprocent på 55%, hvilket ligger lidt over gennemsnittet i Region Hovedstaden. Selvom Tårnby Kommunes profil er blevet bedre i forhold til f.eks. alkohol, så er resultaterne ikke tilfredsstillende. Sundhedsadfærd og risikofaktorer Andelen af borgere med mindst én kronisk sygdomer er stigende og ligger over regionsgennemsnittet for alle kroniske sygdomme, på nær en. Forekomsten af diabetes, KOL og hjertesygdom er de højeste, og de medfører en del kommunale udgifter. Den mest bekymrende udvikling ift. Sundhedsprofil 2013 er, at flere ryger og markant flere unge mellem år er begyndt at ryge. Tårnby har nu, sammen med Albertslund, den højeste andel af unge daglige rygere ud af de 9 vestegnskommuner vi samarbejder med om indsatsen Bliv en vinder uden tobak. Vi spiser også mere usundt dette gælder alle aldersgrupper og begge køn og flere er moderat eller svært overvægtige sammenlignet med sidste sundhedsprofil fra 2013; også her er stigningen størst hos de unge. Der er flere, der giver udtryk for, at de er stressede og igen er stigningen mest markant hos unge. Til gengæld drikker vi generelt mindre og Tårnby ligger under regionsgennemsnittet på alle spørgsmål om alkohol. Der er stadig social ulighed i forekomsten af de fleste typer af sundhedsadfærd og risikofaktorer. For stort set alle de udvalgte indikatorer, er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af de enkelte indikatorer for både mænd og kvinder blot

20 Sundheds- og Omsorgsudvalget d med undtagelse af alkohol. Der ses stort set ingen ændringer i den sociale ulighed fra Udvalgte resultater om sundhedsadfærd og risikofaktorer for Tårnby Kommune: Tobak Flere ryger dagligt. Særligt unge mellem år, hvor 21% ryger hver dag mod tidligere 9%. Antallet af storrygere er steget fra 8,1% i 2013 til 8,6% i 2017, hvilket ligger statistisk signifikant over gennemsnittet for Region Hovedstaden (7,4%). Antallet af ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning er faldet fra 11% i 2013 til 7% i % af dagligrygere ønsker rygestop heraf ønsker 38% hjælp til rygestop. Alkohol Alkoholindtaget hos dem med moderat indtag er faldet fra 11% i 2013 til 9% i 2017 og ligger dermed statistisk signifikant under regionsgennemsnittet (13%). Alkoholindtag, der kategoriseres som storforbrug og rusdrikkeri er stort set uændret ift. for fire år siden og indtaget ligger under regionsgennemsnittet. Der ses en svag stigning i rusdrikkeri blandt borgere på +65 år. Kost Flere har et usundt kostmønster - 18% mod 13% i 2013, hvilket ligger statistisk signifikant over regionsgennemsnittet, der er på 12%. 65% af borgerne med et usundt kostmønster ønsker at spise sundere. Fysisk aktivitet (de to første spørgsmål er nye og blev ikke stillet i 2013) 26% af borgerne opfylder ikke WHO s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Andelen af borgere med meget total stillesiddende tid (mere end 8 timer om dagen) på en typisk hverdag falder med stigende alder. Fra 73% (16-34-år) til 45% (over 65 år). 25% af borgerne (mod 21% i 2013) har inaktiv transport til og fra arbejde eller uddannelse. 75% af de borgere, der ikke opfylder anbefalingerne for fysisk aktivitet, vil gerne være mere fysisk aktive af dem vil 61% gerne have hjælp. Vægt Andelen af borgere med moderat overvægt er steget, særligt hos de årige. I 2017 er 17% svært overvægtige mod 13% i 2013, hvilket er en statistisk signifikant forskel. Tallet fra 2017 er også signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet, der ligger på 13%. Stigningen er særlig stor hos unge på år, hvor 12% kategoriseres som svært overvægtige ift. 4% i % af de overvægtige borgere ønsker at tabe sig heraf ønsker 52% hjælp. Mental sundhed Der er 18%, mod 15% i 2013, der har mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Regionsgennemsnittet er på 15%. 5,7% har dårlig eller meget dårlig livskvalitet (Regionsgennemsnittet er på 4,8%) 27% har højt stressniveau mod 16% i Regionsgennemsnittet er på 26% i 2017 og 21% i Så fra at ligge statistisk signifikant under regionsgennemsnittet i 2013, ligger Tårnby Kommune nu over. I bilag til dagsordenen findes udvalgte resultater for sundhedsadfærd og risikofaktorer, fordelt på køn og alder, fra de sidste tre sundhedsprofiler for Tårnby Kommune. Et af de positive resultater i undersøgelsen er, at borgerne generelt er motiverede for at ændre deres usunde vaner. 3 ud af 4 rygere vil f.eks. gerne holde op med at ryge, 17 ud af 20 overvægtige vil gerne tabe sig, og 3 ud af 4 af de fysisk inaktive, vil gerne være mere aktive.

21 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Kronisk sygdom Anden del af Sundhedsprofil 2017 omhandler kronisk sygdom. De sygdomme, som indgår i rapporten er: Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, knogleskørhed, langvarig depression, svær psykisk lidelse og demens, der alle er defineret på baggrund af registerdata. Det er de sygdomme, der vil være fokus på i dette orienteringspunkt 1. Rapporten viser, at andelen af borgere med mindst én kronisk sygdom er stigende, og at 26,9% af befolkningen i Region Hovedstaden har mindst én kronisk sygdom. Andelen af borgere i Tårnby Kommune med kronisk sygdom er også steget, og 2,9% af borgerne har tre eller flere kroniske sygdomme (multisygdom), hvilket er over regionsgennemsnittet (2,3%). I bilagene findes et faktaark med udvalgte tal for kronisk sygdom i Tårnby Kommune. Ser man på forekomsten af kronisk sygdom for Tårnby Kommune, så er der højest forekomst af diabetes (6,3%), KOL (5,8%) og hjertesygdom (5,3%). Rapporten viser, at andelen af kronikere i Tårnby Kommune ligger over regionsgennemsnittet lige bortset fra svær psykisk lidelse og at forekomsten af disse kroniske sygdomme er steget siden 2013 bortset fra astma, apopleksi og demens, der alle er faldet lidt. Dårligt fysisk og mentalt helbred stiger desuden med antallet af kroniske sygdomme, og tilsvarende ses i forhold til usundt kostmønster, lav fysisk aktivitet og svage sociale relationer. Ulighed i sundhed er stadig en stor udfordring og for nogle sygdomme er den blevet større i løbet af de sidste 10 år. Borgere med kronisk sygdom har selvsagt et større forbrug af sundhedsydelser end borgere uden kronisk sygdom. For de enkelte sygdomme er de totale behandlingsudgifter i hospitalssektoren størst for borgere med kræft, hjertesygdom og KOL. For de enkelte sygdomme er de gennemsnitlige behandlingsudgifter i hospitalssektoren pr. person størst for borgere med kræft, svær psykisk lidelse og hjertesygdom. Ser vi på de kroniske sygdomme, der er flest af i Tårnby Kommune, så medfører de (ifølge tal fra Region Hovedstaden) store kommunale udgifter; hjertesygdom: kr./år/person, KOL: kr./år/person, diabetes: kr./år/person 2. Udgifterne stiger markant, hvis borgeren har andre samtidige sygdomme. Sundhedsprofilen viser, at borgerne generelt herunder også kronikere - er motiverede for at ændre livsstil og modtage hjælp i form af f.eks. rygestop, kostvejledning mv., hvilket er et rigtig godt udgangspunkt, når vi skal løse sundhedsudfordringerne. Tallene fra Sundhedsprofil 2017 skal nu analyseres nærmere og resultaterne vil, som tidligere besluttet, blive holdt op mod Sundhedsplan 2020, hvilket vil blive præsenteret i en senere indstilling. Analysen vil belyse, hvilke indsatser fra forebyggelsespakkerne, der skal prioriteres, for at understøtte Sundhedsplan Lovgrundlag: Sundhedsloven Endvidere indgår der i Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom: Slidgigt, rygsygdom, allergi og hyppig hovedpine og migræne, der er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. 2 Tallene er gennemsnit pr. person om året og omfatter alene kommunernes udgifter til sundheds- og omsorgsydelser, dvs. ikke hospitalernes udgifter eller kommunal medfinansiering.

22 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Indstilling: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /kam Beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget den : Taget til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: Sundhedsprofil Sammenfatning Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Sammenfatning Kronisk sygdom Sundhedsprofil Faktaark: Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Faktaark: Kronisk sygdom

23 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 1. halvår 2018 Tårnby Kommune 28. august 2018