Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Transkript

1 ET SPADESTIK DYBERE

2 INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010 til 2017, og for en del af indikatorerne er der fremhævet nogle iøjnefaldende mønstre for hvordan den enkelte indikator fordeler sig blandt borgerne i Odense i Derudover sammenlignes sundheden på de udvalgte indikatorer i Odense med de øvrige 6-byer. Derudover indeholder dette også andre interessante fund om Odenseanernes sundhed. FORELØBIGE HOVEDKONKLUSIONER KRAM-FAKTORERNE Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden Der har siden 2010 været en positiv udvikling i andelen der overskrider Sundhedsstyrelsens høj- og lavrisikogrænser i forbindelse med alkoholindtag. Der har siden 2010 været en negativ udvikling i andelen, der har en usund kost og ikke dyrker nok motion i dagligdagen. MENTALT HELBRED Der har siden 2010 været en negativ udvikling i forhold til flere indikatorer for mental sundhed blandt borgere op til 65 år udviklingen har været særlig negativ blandt de helt unge. Der ses ikke en entydig udvikling blandt borgere over 65 år. ULIGHED I SUNDHED Andelen med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til daglig rygning, stillesiddende fritidsaktivitet og usundt kostmønster stiger jo korte uddannelse. Alkoholindtag er ikke afhængig af uddannelsesniveau.

3 SELVVURDERET HELBRED Selvvurderet helbred er et samlet udtryk for, hvordan en person vurderer en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved at opridse personens symptomer og sygdomme. Selvvurderet helbred er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Odensedata viser blandt andet: Andelen af borgere der vurderer deres eget helbred som dårligt er 4 %, og andelen der vurderer det som mindre godt er 14 %. Der er cirka lige mange mænd og kvinder der vurderer deres eget helbred som dårligt. Halvdelen af de borgere, der vurderer at de har dårligt helbred er i aldersgruppen år. 6-by sammenligning af andel der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, % 80% 87,2% 86,7% 78,3% 83,2% 83,3% 81,7% 81,0% 60% 40% 20% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark

4 Andelen i Odense der vurderer at have et fremragende, vældig godt eller godt helbred ligger på niveau med andelen i Region Syddanmark, men mindre end alle 6-byerne på nær Esbjerg.

5 MENTALT HELBRED (SF12) Når man har et godt mentalt helbred, så føler man, at man trives, kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber. Mentalt helbred handler derfor om mere end fraværet af psykisk lidelse og symptomer. Odensedata viser blandt andet: Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er forskellig afhængig af uddannelsesniveau. Blandt borgere med grundskole som højeste uddannelsesniveau er andelen der har dårligt mentalt helbred 22 % og blandt borgere med kort uddannelse 16 %, sammenlignet med borgere med længere uddannelsesniveau hvor andelen er cirka 11-12%. Andelen med dårligt mentalt helbred er højest blandt førtidspensionister, hvor andelen er 33 %. Ses der på arbejdsløse er andelen 30 % sammenlignet med beskæftigede hvor andelen er 10 %.

6 Når der ses på andelen der har dårligt mentalt helbred, er andelen også størst blandt kvinder i aldersgruppen år. Også her er sket en stigning i andelen siden by sammenligning af andel med dårligt mentalt helbred, % 20% 15% 15,5% 13,8% 13,8% 12,3% 14,3% 15,2% 13,5% 10% 5% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der har et dårligt mentalt helbred er på samme niveau som i Region Syddanmark og de andre 6-byer på nær Randers som skiller sig lidt ud.

7 FYSISK HELBRED (SF12) Fysisk helbred handler om at være i stand til at lave de aktiviteter i hverdagen, man har behov for eksempelvis at cykle, støvsuge eller gå på trapper. Begrænsninger kan skyldes, at man ikke har den fysiske form til at gøre det, man ønsker i sin hverdag eller er plaget af smerter. 25% 6-by sammenligning af andel med fysisk dårligt helbred, % 15% 15,0% 12,1% 10,5% 12,4% 13,4% 10% 6,6% 7,7% 5% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der har et dårligt fysisk helbred er på niveau med Region Syddanmark. Men andelen i Odense er i den høje ende ved sammenligning med 6 byerne, hvor særligt København og Aarhus skiller sig positivt ud. For Århus gælder, at det er en by med et højt uddannelsesniveau sammenlignet med Odense.

8 LIVSKVALITET Livskvalitet er et bredt begreb, og det er individuelt, hvad der udgør et godt og tilfredsstillende liv for den enkelte. Det handler om en persons egen vurdering af trivsel, velbefindende og tilfredshed med livet. Livskvalitet handler også om de levevilkår, der danner rammen om den enkeltes liv, det vil sige bolig, arbejdsforhold og socialt netværk. Odensedata viser blandt andet: Andelen af borgere der vurderer deres livskvalitet som dårlig er 7 % og andelen der vurderer den som hverken/eller er 16 %. Der er lige mange mænd og kvinder, der vurderer deres livskvalitet som værende god. I aldersgruppen år vurderer cirka en tredjedel at have dårlig livskvalitet

9 KOST Et usundt kostmønster er kendetegnet ved et lavt indhold af frugt, grøntsager og fisk, samt et højt indtag af fedt. Odensedata viser blandt andet: 62% af borgerne der har et usundt kostmønster er mænd. Den største andel på 68% af borgerne i Odense har et kostmønster med både sunde og usunde elementer. Andelen der har et sundt kostmønster er 17 %, hvilket er nogenlunde det samme som andelen med et usundt kostmønster.

10 6-by sammenligning af andel der har et usundt kostmønster 25% 20% 19,6% 20,1% 17,1% 16,9% 17,8% 15% 10% 10,4% 12,6% 5% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der har et usundt kostmønster er på samme niveau som Region Syddanmark. Der ses ikke et entydigt niveau blandt 6-byerne - andelen i Odense er mindre end byerne Randers og Esbjerg, og større end i Aarhus og København.

11 RYGNING Rygning er en af de enkeltfaktorer, der har størst betydning både for den enkeltes helbred og folkesundheden. Storrygere er rygere der ryger mere end 15 cigaretter pr. dag. Odensedata viser blandt andet: Andelen af borgere der er holdt op med at ryge er 29 %. 69% af borgerne under 25 år har aldrig røget eller er holdt op med at ryge. Størstedelen af de unge der er holdt op med at ryge er mænd (63%), og størstedelen af de unge der aldrig har prøvet at ryge er kvinder (61 %) Andelen af daglig rygere er forskellig i aldersgrupperne, med den største andel i aldersgruppen år. Der er flere mænd end kvinder der er dagligrygere. Storrygernes favorit rygeprodukt er cigaretter, idet kun 1,9% ryger enten cerutter, cigarer eller stopper pibe. 6-by sammenligning af andel der er dagligrygere og storrygere, % 20% 17,3% 19,0% 17,8% 15,6% 16,3% 18,5% 15% 12,8% 10% 5% 7,2% 4,9% 9,9% 7,9% 7,0% 7,3% 9,2% Daglig rygning Storrygning 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region syddanmark

12 Andelen af daglig rygere i Odense er lavere end Region Syddanmark. I forhold til daglig rygning ses der ikke noget entydigt niveau blandt 6-byerne hvor Aarhus dog er særlig lav. Andelen af storrygere i Odense er lavere end Region Syddanmark, og på samme niveau som de øvrige 6-byerne på nær Aarhus der har en lavere andel storrygere end Odense. ALKOHOL Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for indtag af alkohol er 7 genstande om ugen for kvinder, og 14 genstande om ugen for mænd. Højrisikogrænsen er 14 genstande om ugen for kvinder, og 21 genstande om ugen for mænd. Odensedata viser blandt andet: I aldersgrupperne år samt år er andelen af borgere der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse lidt over de gennemsnitlige 17 %. Mens andelen af borgere i aldersgruppen år, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse er lidt mindre end den gennemsnitlige andel på 17 %. Der er en lige fordeling af mænd og kvinder der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Men ikke i forhold til Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse hvor flere mænd end kvinder overskrider denne. Ud af de 7% der overskrider højrisikogrænsen udgør unge i alderen år den største andel, efterfulgt at de årige. Andelen af borgere i Odense der ikke drikker nogen genstande om ugen er 11 %. Andelen af dem der slet ikke drikker, er størst i de yngre aldersgrupper, det vil sige i alderen år. 62 % af dem der ikke drikker er kvinder.

13 6-by sammenligning af andel der overskrider Sundhedsstyrelsens lav- og højrisiko for alkoholindtag % 24,3% 20% 15% 10% 5% 0% København 19,7% 9,4% 6,3% Aarhus 15,0% 14,7% 15,9% 5,9% 6,6% 6,3% Esbjerg Randers Aalborg 17,0% 15,4% 7,1% 6,2% Odense Region Syddanmark Overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Andelen i Odense der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse er på niveau med Region Syddanmark. Sammenlignet med 6-byerne er andelen i Odense tydeligt mindre end andelene i København og Aarhus. Andelen i Odense der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse er på niveau med Region Syddanmark og alle 6- byer på nær København der ligger lidt højere.

14 MOTION OG FYSISK AKTIVITET Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, af minimum 10 minutter af gangen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20 minutter to gange om ugen. Dette svarer nogenlunde til WHO s minimumsanbefaling. 50% 6-by sammenligning af andel der ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet % 30% 21,6% 23,8% 30,4% 28,9% 26,9% 27,0% 31,7% 20% 10% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der ikke opfylder WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet er mindre end i Region Syddanmark. I forhold til 6-byerne ses der ikke et entydigt niveau, hvor andelen i Odense desværre er i den høje ende. STRESS Stress er en reaktion på en belastning, som personen kan have svært ved at håndtere, og stress er dermed ikke i sig selv en sygdom.

15 50% 6-by sammenligning af andel der oplever et højt stressniveau % 30% 28,0% 25,0% 29,0% 24,0% 25,0% 28,1% 26,1% 20% 10% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der oplever et højt stressniveau er højere end i Region Syddanmark. I forhold til de øvrige 6-byer er niveauet i Odense i den høje ende.

16 LANGVARIG SYGDOM Langvarig sygdom er sygdom som har varet mere end 6 måneder. Odensedata viser blandt andet: Cirka halvdelen (54 %) af borgerne i aldersgruppen over 85 år har en langvarig sygdom. Lige under halvdelen af borgerne i aldersgruppen år har en langvarig sygdom. Der er lidt flere kvinder end mænd der har en langvarig sygdom.

17 50% 6-by sammenligning af andel med langvarig sygdom 40% 38,6% 36,7% 36,0% 35,8% 36,2% 30% 30,4% 31,6% 20% 10% 0% København Aarhus Esbjerg Randers Aalborg Odense Region Syddanmark Andelen i Odense der har langvarig sygdom er på samme niveau som Region Syddanmark. I forhold til 6-byerne er andelen større i Odense end i København og Aarhus.

18 ANDRE FUND Andelen der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset er særlig høj blandt kvinder i alderen år, hvor 33 % føler sig nervøs og stresset. Derudover ses det, at andelen af de unge kvinder der føler sig nervøs og stresset er steget markant siden Også andelen af unge mænd der føler sig nervøs og stresset er steget siden Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Jo kortere uddannelse, jo større andele henholdsvis ryger, har en stillesiddende fritidsaktivitet og et usundt kostmønster. For alkohol er der ikke en entydig sammenhæng med uddannelsesniveau.

19 Hvis der ses på ophobning af flere forskellige uhensigtsmæssige sundhedsrisici, ses det at andelene der har henholdsvis 0, 1, 2 eller 3-7 risikofaktorer er ens i aldersgrupperne. Hovedparten af borgerne i Odense har ingen risikofaktorer, og den næststørste gruppe har blot én risikofaktor. Generelt ses end det at en stor andel med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ønsker at ændre denne. Eksempelvis vil 3 ud af 4 dagligrygere gerne ændre denne adfærd, dog har hele 80% af disse ikke planlagt et tidspunkt for hvornår denne ændring skal ske.

20 Af de 7 % af borgerne der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag, vurderer omkring halvdelen, dog flest kvinder, at deres alkoholforbrug ikke er skadeligt for deres helbred. Borgere med kronisk lungesygdom har i højere grad en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med hele Odense. Eksempelvis er flere af borgerne med kronisk lungesygdom også dagligrygere, samt er svært overvægtige. Andelen af borgere med diabetes der er stillesiddende i deres fritid og svært

21 overvægtige er højere sammenlignet med hele Odense. Borgere der har en psykisk lidelse med en varighed på mere end 6 måneder ligger over gennemsnittet for hele Odense for de viste uhensigtsmæssige sundhedsadfærd. Når der ses på hvordan borgerne transporterer sig til arbejde og uddannelse, ser det ud til, at langt de fleste vælger aktiv transport (cykel, elcykel, gående) hvis de har op til 4 km, hvis afstanden overstiger de 4 km er der en højere andel der vælger den passive transportform. PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER NU ELLER LEVER MED EFTERVIRKNINGER FRA TIDLIGERE PSYKISK LIDELSE Psykisk lidelse med en varighed på mindre end 6 måneder: Der er andelen af borgere 6 % der har psykisk lidelse nu eller har haft det tidligere og stadig har eftervirkninger. Psykisk lidelse med en varighed på mere end 6 måneder: Der er andelen af borgere 8 % der har psykisk lidelse nu eller har haft det tidligere og stadig har eftervirkninger. 3 % af borgerne i Odense har både en psykisk lidelse af kortere og længere varighed.