N O TAT. Udvalgsmedlemmernes kommentarer til de enkelte punkter. Aalborg kommunes kommentarer

Transkript

1 N O TAT Udvalgsmedlemmernes kommentarer til de enkelte punkter Aalborg kommunes kommentarer Punkt 6.1 Natur- og Miljøklagenævnet om de statslige vandplaners ugyldighed Forlængelsen af processen for vedtagelsen af de kommunale vandhandleplaner bør medføre, at kommunernes implementeringsperiode forlænges. Implementeringsperioden er i forvejen meget kort. Der skal erindres om, at der skal gennemføres en proces, der omfatter planlægning, projektering, arealerhvervelse m.v., hvor udførelsen er den sidste fase. Der er i denne proces reelle flaskehalse, f.eks. indsigelsesmuligheder (Natur- og Miljøklagenævnet), ekspropriation (taksationskommissionen) m.v. Dette kan udskyde anlægstidspunktet med op til flere år. Den 10. januar 2013 Ref MCN mcn@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/5 Punkt 6.2 Høringssvar over tre bekendtgørelser om affald Generelt er samtlige Aalborg Kommunes bemærkninger til de tre bekendtgørelser medtaget i KL's høringssvar, så det kan vi kun være tilfredse med. Bemærkninger til dagsordensteksten: Virksomheder fra andre kommuner og fra udlandet skal have adgang til de kommunale genbrugspladser fra 1. januar På trods af den korte frist er dette uproblematisk (i Aalborg Kommune), da vi i kommunerne har kendt kravet længe og derfor har haft mulighed for at indarbejde det i både regulativer og budgetter. Det er vigtigt at fastholde fokus på problematikken omkring opkrævning via CVR. Kommunerne har fundet pragmatiske løsninger, så det fungerer i

2 praksis, men der bør fortsat arbejdes for igen lovligt at kunne opkræve dagrenovationslignende affald via BBR. Problemstillingen vedrørende, om virksomhederne vil shoppe mellem genbrugspladserne i de forskellige kommuner, vurderes ikke at være et stort problem i Aalborg Kommune, hvor der er relativt langt til nabokommunernes genbrugspladser. Punkt 6.3 Orientering om to sager med relation til Forsyningssekretariatet Sagen vedrørende Odsherred Kommune illustrerer på glimrende vis nødvendigheden af, at der findes en ny model for fastsættelse af vejbidrag. Holstebro 5.1. Vejbidrag Holstebro Kommune er enig i Indstillingen. Teknik og Miljø har et stort ønske om at de nye regler bliver klare og enkle at administrere. Der ønskes en klar skelnen af hvilke dele af spildevandssystemet, der skal opfattes som kloak, og hvilke dele der skal opfattes som håndtering af overfladevand. Vejafledningsbidraget bør kun omfatte håndtering af overfladevand fra vejarealer til regnvandssystemer. Det er vigtigt at det klart er formuleret, og at forsyningsselskabet forpligtes til at opstille budget og regnskab i overensstemmelse hermed, så det entydigt fremgår hvilke beløb vejafvandingsbidraget er beregnet af. Det bør entydigt fastlægges hvilke veje, som skal medregnes. Det bør kun være veje som er tilsluttet spildevandsselskabets ledninger, som indgår, jf. også sag fra Odsherred i dagsordens punkt 6.3, hvor skov- og grusveje tilsyneladende medregnes. Denne problemstilling er også aktuel i Holstebro Kommune, hvor der i 2013 igangsættes kloakering af et sommerhusområde ved Vester Husby. Problemstillingen i dagsordens punkt 6.3 vedr. Frederikssund Kommune, hvor der er uenighed omkring ejerskabet til regnvandsledninger mm, kan ligeledes være aktuel i Holstebro Kommune. Her har ejerskabet af regnvandsledninger mm også har været drøftet med Vestforsyning. Da de kommunale vejregistre, i modsætning til statens veje, typisk ikke opgør vejarealerne i m 2, men i løbende meter vej, bør beregningsmodellen tage 2

3 udgangspunkt i vejlængder, frem for vejarealer, evt. fordelt på nogle få vejkategorier. Det bør fastlægges om bidraget alene betales i forhold til forsyningsselskabets budget, eller om der efterfølgende skal ske regulering i forhold til faktisk afholdte udgifter. I den metode som Ålborg har beskrevet får kommunerne et incitament til at separatkloakere og til at håndtere vejvand på alternative måder. Det er vigtigt at denne belønning sammenhæng består i den fremtidige beregning, da det vil være de samfundsmæssige og miljømæssige rigtige incitamenter og dermed udvikling. Regnvandssystemer er tekniske anlæg, hvor der kræves udledningstilladelse forinden udledning til vandområder. Det er vigtigt, at driften af regnvandssystemer er samlet i forsyningsselskaberne, således at kommunerne ikke skal eje og drifte en mindre del af regnvandssystemerne Natur- og Miljøklagenævnet om de statslige vandplaners ugyldighed Konsekvenserne af, at Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne for ugyldige er ikke umiddelbart så store for kommunerne selvom vi rulles tilbage til regionplanerne for en periode, til vandplanerne er gældende igen. Det er mest påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, der bliver annulleret. Landbrug og andre områder berøres ikke. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse behøver heller ikke at sætte alt i stå. Der er dele af indsatsen, som ikke behøver at blive væsentlig forsinket. De projekter, som vedrører fjernelse af spærringer i vandløb, stemmeværker ved dambrug og rørlagte vandløbsstrækninger er projekter, som kommunerne løbende laver og har lavet. Der er typisk ikke konflikter med lodsejere, hvis projekterne laves med fornuftig kompensation, og altså på den baggrund helt frivilligt. Det kan altså være svært at se, hvorfor kommunerne ikke skulle gå i gang med de projekter, som vi mener kan gennemføres. Lodsejere vil opleve projektforløb fuldstændig som de projekter kommunerne løbende laver i dag. Projekter som løber ind i problemer kan jo skrinlægges, til der kommer krav om, at de gennemføres når statens vandplaner bliver gyldige. Det er sådan set nærliggende at fortsætte med dele af indsatsen. Arbejdet med vådområder og P-ådale er jo dele af vandrammeindsatsen, som allerede nu kører adskilt fra den statslige og kommunale vandplanlægning. Kommunerne er i fuld gang med planlægningen og gennemførelsen af vådområdeindsatsen og har godt fat i denne del af indsatsen. 3

4 Kommunerne er altså klar til at hjælpe staten med de oplagte projekter. Projektmidlerne skal selvfølgelig være tilgængelige, så der kan søges om midler til forundersøgelser og projekter. Lodsejere vil opleve, at kommunerne kommer med sammenhængende og velbelyste projektforslag, som det er til at forholde sig til. Lejre Punkt 6.2 Høringssvar over tre bekendtgørelser om affald "KL har lyttet venligt og behørigt til vores KK-input, herunder bemærkningen under kap. 7 om manglende mulighed for at erhverv må benytte kommunale genanvendelsesordninger (i gårdene). Det har længe været et problem, som vi har påpeget i København (sammen med Frederiksberg), da det i en kommune med små gårde ikke giver mening, at hver enkelt virksomhed tvinges til at vælge deres egen transportør med hvad det indebærer af ekstra lastbilskørsel. Miljøstyrelsen har lyttet til dette input i affaldsbekendtgørelsen, som blev offentliggjort den 18. december I 42 er der nu givet mulighed for at kommunen kan tilbyde virksomhederne den service. Det er rart at se, når arbejdet med at påvirke bekendtgørelserne via KL giver et resultat. Der er dog stadig behov for at MST ændrer gebyropkrævningen, så vi får mulighed for at opkræve fra virksomheder via BBR-oplysninger i stedet for CVR-registret. Det er centralt for, at vi reelt kan opkræve efter forbrug og dermed skabe incitament til øget sortering. Det håber jeg kommer i den næste revision af affaldsbekendtgørelsen." Lejre/Morsø 5.1. Vejbidrag Det er afgørende reglerne ændres, så de bliver klare og enkle at administrere. Et af de vigtigste kritikpunkter af den hidtidige proces er, at de enkelte kommuner har søgt at administrere efter de regler, som de har anvendt gennem mange år, men som ændres gennem administrative fortolkninger uden at lovgivningen er ændret. Ud over at det giver et stor mængde træls ekstraarbejde og administrativt bøvl, så giver det en usikkerhed omkring legitimiteten og dermed den konstruktive dialog mellem den kommunale administration og de enkelte Forsyningsselskaber. Indstillingen fastlægger, at det alene er anlægsinvesteringer vedr. vejafvanding, som skal danne udgangspunkt for vejafvandingsbidraget. Det er med afsæt i de tidligere regler logisk, men vil i Lejre Kommune reducere den anlægsinvestering, som bidraget skal beregnes af. Vi bør overveje om der er behov for at inddrage driftsudgifter vedr. vejafvanding, når det samlede regler skal udformes. Det er dog samtidig afgørende, at vejafledningsbidra- 4

5 get ikke stiger kraftigt som følge af en række klimainvesteringer, som ikke vedrører overfladevand/vejvand. Der ønskes en klar skelnen af hvilke dele af spildevandssystemet, der skal opfattes som kloak, og hvilke dele der skal opfattes som håndtering af overfladevand. Vejafledningsbidraget bør kun omfatte håndtering af overfladevand fra vejarealer til regnvandssystemer. Det er vigtigt at det klart er formuleret, og at forsyningsselskabet forpligtes til at opstille budget og reg n- skab i overensstemmelse hermed, så det entydigt fremgår hvilke beløb vejafvandingsbidraget er beregnet af. Det bør fastlægges om bidraget alene betales i forhold til forsyningsselskabets budget, eller om der efterfølgende skal ske regulering i forhold til faktisk afholdte udgifter. Det bør overvejes, om beregningsmetoden skal indeholde incitament til at Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger, som vil reducere omfanget af vejvand, som tilføres større rensningsanlæg. Dette kunne være gennem metoder som beskrevet i erfaringerne fra Ålborg, hvor afregningen reduceres for de dele af et kloakopland, som er separatkloakeret, og vejvandet (ove r- fladevandet) derfor ikke pumpes til et større rensningsanlæg, men udledes lokale efter passende behandling. Det er vigtigt at denne belønning sammenhæng består i den fremtidige beregning, da det vil være de samfundsmæssige og miljømæssige rigtige incitamenter og dermed udvikling. Jeg vil anbefale, at vi fortsat arbejder for at regnvandssystemer er tekniske anlæg og at driften af regnvandssystemer er samlet i forsyningsselskaberne, således at kommunerne ikke skal eje og vedligeholde en mindre del af regnvandssystemerne. I indstillingens sidste punkt henvises til spørgsmålet om skøn kontra konkrete beregninger. Vi må ikke være blinde for, at der i de nuværende metoder indgår en række skønnede forudsætninger (f.eks. procenten hvis den er under 8 %) og det vil være vanskeligt at opnå en metode, hvor der ikke indgår skønnede forudsætninger. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilke rammer kommunerne får for disse skøn og hvilken kontrol disse skøn underlægges. 5