Strategiske anbefalinger

Transkript

1 Strategiske anbefalinger Udarbejdet til Ballerup Kommune af KvistgaardConsulting og Hird&Ko ApS, juni 2015

2 INDHOLD DEL 1: BAGGRUND Introduktion Opgaven... 3 DEL 2: LÆSNINGER OG LØSNINGER Læsninger Løsninger

3 DEL 1: BAGGRUND 1.1 Introduktion Dette dokument er det tredje dokument i arbejdet med Ballerup Bymidte. De to andre dokumenter er hhv. Oplevelsesmatricer, som er en rapport med alle udsagn fra en række deltageres observationer på to byvandringer i april 2015 og en præsentation på en workshop den 28. maj på Ballerup Rådhus. Hvor de to andre dokumenter har haft fokus på fremlæggelse af data fra byvandringerne, så har dette dokument fokus på det fremadrettede. Her handler det om at identificere nogle strategiske valgmuligheder, som Ballerup Kommune så må træffe beslutninger om. Det skal understreges, at dette projekt Ballerup Bymidte ikke direkte har noget at gøre med udvikling af Trafikpladsen Realdania- projektet. Der er imidlertid i materialet mange henvisninger til forholdet mellem Ballerup Bymidte (gågade- området inklusive Ballerup Centeret) og Trafikpladsen, som gør, at Trafikpladsen inddrages i en vis udstrækning. 1.2 Opgaven Efter aftale med planlægningsafdelingen i Ballerup Kommune skal dette dokument trække linjerne op i forhold til, hvilke strategiske tiltag, man kan gøre brug af for at ændre på Ballerup Bymidte. Formålet er at skabe en bedre bymidte til gavn for aktørerne og borgerne. De strategiske tiltag er delt op i forhold til, hvem der kan og bør løfte de forskellige opgaver. 3

4 DEL 2: LÆSNINGER OG LØSNINGER 2.1. Læsninger Ballerup Bymidte er nu blevet læst af ca. 30 deltagere, som gik bymidten i april Deltagerne har læst byen på deres helt egen måde. Det ses også af de mange forskellige observationer og løsninger, som ligger i rapporten om byvandringerne. Men man kan læse Ballerup Bymidte på mange måder. Man kan læse den som borger, der har sin daglige gang i området. Man kan også læse den som den pendler, der blot passerer forbi og igennem området. Man kan også læse området gennem analytiske briller, hvor man bruger et bestemt syn på området. Alle tre læsninger kan findes i såvel rapporten om byvandringerne som i præsentationen fra workshoppen. De præsenteres kort her, da de er vigtige i forhold til de løsninger, der ligger i dette dokument Læsning som lokal Læser man Ballerup Bymidte som lokal, så handler det om et rum for liv og gøremål. Disse gøremål er relativt stærkt knyttet til forretningerne på gågaden og i centeret. I det omfattende materiale, som rapporten fra byvandringerne udgør, fremgår det ret klart, at der er helt andre værdier knyttet til bymidten, end der er til Trafikpladsen (se punkt nedenfor). Der er tale om værdier som samvær, handel, liv, kreativitet, åbenhed, børnevenlighed, leg, fantasi og overraskelser. Det handler i høj grad om, at der skal være plads til 4

5 mennesker i bymidten. At det hele ikke skal være så forblæst. At der skal være mere liv. Læsningen kan godt tolkes som nostalgisk, men den kan også sagtens tolkes som et ønske om en bedre fremtid for bymidten. En fremtid, der gør op med forestillingen om den gængse bymidte. En fremtid, hvor man måske eksperimenterer med forestillinger om, hvad der skal være plads til i en bymidte. Måske gør man op med forestillingen om, at institutioner nødvendigvis skal være placeret langt væk fra bymidten Læsning som pendler Læser man Ballerup Bymidte og især Trafikpladsen som en af de mange pendlere, der ankommer til og forlader Ballerup hver dag fra mandag til fredag, så synes især Trafikpladsen at være nærmest ideel. Det er en slags no frills - oplevelse. Det handler om effektivitet, rationalitet og hurtighed. Ud af toget, ind i bussen / taxaen og ud på arbejdspladsen og tilbage igen. Der er ingen interesse i eller for den sags skyld stimulans i forhold til at få pendlerne til at interessere sig for andet end turen frem og tilbage. Dette forekommer logisk, da Ballerup Kommune har satset og fortsat satser på at gøre netop til- og frakørselsforholdene til Ballerup så lette og effektive som muligt. Det handler i bund og grund om erhvervsstrategi og tiltrækning af virksomheder Analytisk læsning Ser man på Ballerup Bymidte udefra og gennem en stedsteori, så opstår der nogle muligheder for at se de to forskellige læsninger oven for på en ny måde. 5

6 Et sted er ikke bare et tilfældigt sted. Et sted har eller får mening for de, der bruger stedet, og de, der bruger stedet, sætter deres præg på stedet. Et sted er der, hvor nogen lever et liv. Et sted fortolkes, fortælles, forstås, føles og fremtidstænkes af de mennesker, der bruger et sted. Ballerup Bymidte er et sted, men et sted, der er på kanten af at blive et ikke- sted, som blandt andre antropologen Marc Augé ynder at kalde steder, der ingen reel identitet har. Det er steder som lufthavne, stationer, hotelkæder, motorveje og storcentre, hvor disse ofte er en slags transit steder, der bruges til at komme fra ét sted til et andet. Ifølge Augé er disse steder uden historie, identitet og stedslig forankring. Ballerup Bymidte beskrives af mange deltagere i byvandringerne som kedelig, usammenhængende, uden rød tråd, uden historie, fragmenteret, skåret over og som et sted, man ikke rigtig har lyst til at opholde sig. Ser man nærmere på Ballerup Bymidte gennem et stedperspektiv, så synes det klart, at Ballerup Bymidte mangler noget. Ser man på Ballerup Bymidte som pendler, så er der de fysiske rammer, der skal være. Det er nemt at komme til og fra. Der er busser og taxaer lige ved toget. Der er ingen aktiviteter, men det skal der måske heller ikke være. Som Figur 1: Montgomery, 1998 pendler har man nok slet ikke brug for aktiviteter. 6

7 Der er heller ikke den store brug for mening identitet for pendlerne. De har ingen stedslig tilknytning som sådan. De arbejder der bare. De lever andre steder, hvor der er skabt mening, og hvor der er aktiviteter. Ser man imidlertid på Ballerup Bymidte som lokal, så bliver der brug for helt andre forståelser. Mening bliver essentiel. Hvorfor skulle man ellers søge området. Men som det er nu, synes denne mening at være væk. Gågaden kan betegnes som behageligt følelsesløs, og det synes ikke at være særligt positivt. Der har tidligere været mening med gaden. Måske dengang, da den var en rigtig gade med liv frem og tilbage. Da der var kørsel. Og der var liv i forretningerne. Gågadens udformning som bred vej er der stadig, og giver minder om en svunden tid. Gadens fysiske elementer skaber ifølge deltagernes observationer ikke bro hverken til fortiden eller til fremtiden. Gadens fysiske elementer synes at være låst til dens oprindelige funktion, nemlig transport. Bymidtens gågade synes på den måde faktisk at leve op til nogle af de samme værdiord, som Trafikpladsen gør. Gågaden bærer heller ikke præg af, at der er mange aktiviteter. Der synes at være tiltag i den nordlige ende af gågaden, der munder ud i kirketorvet med springvand, bænke, caféer med videre. Men ifølge deltagerne er der ikke mange aktiviteter i bymidten, som kan være med til at skabe liv Løsninger En løsning er en konsekvens af den læsning, som er lagt ned over en given problemstilling. 7

8 Det første strategiske spørgsmål, der må rejses, er, hvilken læsning, der bør lægges ned over Ballerup Bymidte? Er det pendlerens læsning, eller er det den lokales læsning? Hvis det er pendlerens læsning, så kan man stille det spørgsmål, om bymidten overhovedet har en funktion i forhold til pendleren? Er der nogen nævneværdig grund til at bruge ressourcer på at ændre på bymidten, hvis pendleren alligevel ikke kommer der eller kan se formålet med bymidten. I den sammenhæng er pendlerens eget sted nok betydeligt vigtigere. Der, hvor der er skabt mening gennem det liv, der leves det pågældende sted. I den forstand er Ballerup Bymidte ret ligegyldig. Hvis det er den lokales læsning, så stiller sagen sig helt anderledes. Hvis man virkelig ønsker at ændre Ballerup Bymidte til fordel for de lokale og deres tilsyneladende ret stærke ønsker, som det fremgår af rapporten, så må det handle om at skabe den mening, som der efterspørges. Dette liv kan skabes gennem hhv. aktiviteter (indhold) og fysiske elementer. Dermed synes der også at være en vis logisk inddeling i, hvem der faktisk kan og skal sørge for disse ændringer i Ballerup Bymidte. Det er gennem aktiviteterne og de fysiske elementer og den deraf følgende ændrede brug af Ballerup Bymidte (stedet), at der skabes mening; at brugerne skaber mening hver gang, de er i byrummet. Den læsning, der er valgt i det følgende, er den lokale læsning, da det denne læsning, som deltagerne i byvandringerne har, og det forekommer logisk at følge denne læsning i valg af løsninger. Disse løsninger peger på at ændre ikke- stedet Ballerup Bymidte til et sted med mening for dem. 8

9 Nedenfor følger en række tiltag, som hhv. aktørerne (forretningsdrivende, bibliotek, centeret med flere) og kommunen kan tage fat i for at skabe den mening, der efterspørges. Det kan altid diskuteres, hvem der bør gøre hvad først. I denne forbindelse bør kommune gå forrest og vise, hvordan byrummet kan indrettes, så der skabes andre og flere muligheder for udfoldelse end i dag. Fysiske elementer: Ballerup Kommune 1. En langsigtet plan i samarbejde med aktører. 2. Sammenkobling af center og gågade således, at man ikke føler, at man bevæger sig fra den ene verden til den anden. 3. Tværgående dekorative elementer, der bløder op i forhold til mursten og beton. 4. Synliggøre og forskønne passagerne fra p- pladserne til gågaden, så de ikke bare er transportkorridorer. Passagerne skal invitere - ikke blot transportere. Dette gælder også Linde Allé, som inviterer til transport og ikke ophold. Den bør indtænkes i alle tiltag i gågaden. 5. Udformning af små rum hyggelige kringelkroge, gemmesteder. Gerne rum med forskellige formål og temaer. Dette vil reducere det åbne og lidt golde og forblæste indtryk. 6. Træer og andre planter, som skaber hygge og lyst til ophold. 7. Legepladser og / eller redskaber med rigelige mængder siddepladser rundt om og inden i til forældre og bedsteforældre, så der skabes rum til lige dele leg og samtale. 8. Trække institutioner ind i området både gennem permanent etablering og gennem øget brug. Gælder også Baltoppen og andre kulturinstitutioner. Og, gøre det mere attraktivt for fx børnehaver at besøge midtbyen i løbet af dagen. Ballerup har mange gode kulturtilbud dette skal mærkes i bymidten. 9. Overdækning af banelegeme nyt grønt opholdsområde. 9

10 10. Samarbejde med butikker og andre aktører om opfriskning af facader. 11. Tiltrække flere specialbutikker evt. lokale butikker som modvægt til butikkerne i centret. Måske tænke i kunst og kunsthåndværk. På denne måde kan skabes en modsætning til centret og dermed udvide det fælles tilbud. Kædebutikkerne vil søge mod centret. 12. Gøre kirkepladsen til et aktivitetsområde. Her er god plads og den er fin til aktiviteter, events af forskellige art, kunstudstillinger med videre. 13. Åbne biblioteket op ny facade. Udnytte det faktum, at biblioteket ligger mellem p- plads og gågade. Her kunne skabes en spændende passage. 14. Gøre noget ved tunnellerne de er barrierer og skaber utryghed for nogle. 15. Digitale infoskærme, som fortæller historier og hjælper med navigation. Aktiviteter (indhold): Private aktører 1. Øget samarbejde mellem center, gågade og kommune. 2. Aktørerne skal udvikle en event- strategi, der kan skabe indhold i gågadeområdet. Det må gerne være en årsplan, der sætter fokus på tidspunkter på året, hvor der måske er brug for flere mennesker til butikkerne på døde perioder og/eller udnytte de gode tidspunkter til at vise, at der er noget at komme efter i bymidten. 3. Aktørerne bør koordinere aktiviteter med kommunen, så der er samspil, og de praktiske forhold (vedligehold, rengøring, flag etc.) er på plads på de rigtige tidspunkter. 4. Få aktørerne til at tænke mere i front stage i deres butikker. Det betyder, at de trækker deres back stage- aktiviteter frem, så 10

11 kunderne kan se, hvad de producerer, og hvordan de gør det. Tingene skal ikke foregå hemmeligt inde bag ved, men kunderne skal kunne se, hvad der foregår. Dette kræver en grundlæggende ændring i aktørernes forståelse af, hvad der kan trække kunder til. 11