UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget /2150(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (2014/2150(INI)) Retsudvalget Ordfører: Sylvia-Yvonne Kaufmann PR\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...10 PE v /12 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (2014/2150(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, 1 der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa- Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring, der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om " Målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet 19. rapport om bedre lovgivning for 2011 ", 2 der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010), 3 der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering, 4 der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser; 5 der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering, der henviser til Kommissionens meddelelse om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM (2014)0368), der henviser til Kommissionens tidligere meddelelser om målrettet EU-regulering (COM(2012)0746) og (COM(2013)0685), der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (19. rapport om bedre lovgivning for 2011) (COM(2012)0373), der henviser til Kommissionens meddelelse: "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122), der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om overvågning og høring om 1 EUT C 321 af , s Vedtagne tekster, P7-TA(2014) EUT C 353 af , s EUT C 51 E af , s EUT C 380 E af , s. 31. PR\ doc 3/12 PE v02-00

4 intelligent regulering for SMV'er (SWD(2013)0060), der henviser til Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union" (COM(2010)0543), der henviser til Kommissionens retningslinjer for høring af interessenter 2014, der henviser til den endelige rapport af 24. juli 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder: "Cutting Red Tape in Europe - Legacy and Outlook" og især den afvigende udtalelse i Bilag 12 fra fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Medlemmer med en baggrund som fortalere for arbejderrettigheder, den offentlige sundhed, miljøet og forbrugerne, der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. november 2014, 1 der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0000/2015), A. der henviser til, at dagsordenen for intelligent regulering sigter mod at konsolidere indsatsen for at indføre bedre lovgivning, forenkling af EU-lovgivningen og mindskelse af de administrative og lovgivningsmæssige byrder samt mod at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende kontrol spiller en vigtig rolle; B. der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 har været forældet i forhold til det nuværende lovgivningsmiljø, som er skabt ved Lissabontraktaten; C. der henviser til, at dagsordenen for bedre lovgivning i de senere år ikke desto mindre har bidraget til at forbedre lovgivningspraksis; der henviser til, at det store antal forskellige navne og programmer, som Kommissionen har indført på dette område, såsom "bedre regulering", "bedre lovgivning", "intelligent regulering", "målrettet lovgivning", "tænk småt først", "kvalitetskontrol", "ABR+", ikke giver noget godt eksempel på, hvordan man kan skabe den klarhed, som borgerne med rette forventer af EU; D. der henviser til, at Unionens målsætninger, som er beskrevet i artikel 3 i TEUF, alle er lige vigtige; der henviser til, at Kommissionen understreger, at REFIT-programmet hverken drager de eksisterende politikmål i tvivl eller influerer negativt på sundhed og sikkerhed for borgere, forbrugere, arbejdstagere eller miljøet; E. der henviser til, at Kommissionen i anden halvdel af 2014 gennemførte offentlige høringer om revision af sine retningslinjer for konsekvensanalyser og sine retningslinjer for høring af interessenter; 1 EØSU-dokument INT/750. PE v /12 PR\ doc

5 F. der henviser til, at Kommissionen, da den oprettede sit arbejdsprogram for 2015, for første gang anvendte det såkaldte princip for politisk afbrydelse som begrundelse for at trække et stort antal ventende lovforslag tilbage; Bedre regulering 1. bifalder kommissionsformand Junckers afgørelse om at overdrage ansvarsområdet med bedre regulering til første næstformand i Kommissionen, hvilket understreger dette anliggendes store politiske betydning; 2. påpeger, at bedre regulering bør omfatte "kulturen" med offentlig forvaltning på alle niveauer af Den Europæiske Union og omfatte gennemførelsen og anvendelsen af EUretsakter på såvel europæisk plan som nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre god forvaltning og "europavenlig adfærd" på alle niveauer; 3. understreger, at Kommissionen bør fokusere mere på kvaliteten af lovgivningen snarere end på antallet af retsakter; 4. understreger, at en europæisk bestemmelse almindeligvis erstatter 28 nationale bestemmelser, hvilket styrker det indre marked og fører til mindre bureaukrati; 5. glæder sig over Kommissionens vilje til at forhandle en ny interinstitutionel samtale om bedre lovgivning, der tager hensyn til de ændringer, som er blevet indført ved Lissabontraktaten og rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, og til at konsolidere bedste praksis på områder såsom lovgivningsmæssig planlægning, konsekvensanalyser, systematiske efterfølgende kontrolundersøgelser af EU-lovgivning og håndtering af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; 6. påpeger, at fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter har reageret imod adskillige af de konklusioner, der blev præsenteret i Gruppens endelige rapport om administrative byrder, og fremsat en afvigende udtalelse; forventer, at Kommissionen tager hensyn til alle interesserede parters interesse, der er involveret i processen; 7. understreger, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 155 i TEUF må indgå overenskomster, der kan gennemføres ensartet; opfordrer Kommissionen til at respektere parternes autonomi og deres forhandlede overenskomster og til at tage deres bekymringer alvorligt og understreger, at REFIT-dagsordenen ikke bør være et påskud for at ignorere overenskomster, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter; Høring af interessenter 8. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, hvor vigtig en rolle konsultationsprocessen spiller i REFIT-programmet; påpeger, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet, opfordrer institutionerne til at være særlig opmærksomme på den obligatoriske og regelmæssige dialog med repræsentative sammenslutninger og med civilsamfundet i forhandlingerne om en ny interinstitutionel aftale; PR\ doc 5/12 PE v02-00

6 9. glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen understreger, at dialogen med borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter fra erhvervslivet og civilsamfundet bidrager til at sikre, at EU-lovgivningen er gennemsigtig, hensigtsmæssig og sammenhængende; 10. konstaterer, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg, der har fået status som rådgivende organ, er et vigtigt talerør for civilsamfundet og ifølge gældende ret også på forhånd kan høres af Parlamentet, Rådet og Kommissionen "i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt"; er af den opfattelse, at en målrettet og tidlig høring af dette udvalg såvel som dets specifikke ekspertviden bør indgå i de nærmere overvejelser for at nå målet om en bedre lovgivning; 11. mener, at de regionale og de lokale myndigheder bør involveres kraftigere i udformningen af EU's politikker, især ved at inddrage medlemsstaternes ekspertise og erfaringer på regionalt og lokalt plan i en tidlig fase i forberedelsen af lovgivningen; bemærker, at Regionsudvalget er et vigtigt talerør for disse repræsentationsniveauer; Konsekvensanalyser og europæisk merværdi 12. er overbevist om, at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab for understøttende beslutningstagning i alle EU-institutioner og spiller en væsentlig rolle for bedre regulering; er dog fortsat bevidst om det faktum, at sådanne analyser ikke er en erstatning for politiske vurderinger og afgørelser; 13. bifalder Kommissionens løfte om regelmæssigt at revidere retningslinjerne for konsekvensanalyser for at forbedre denne proces; mener, at Kommissionen bør vurdere de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og bedre evaluere konsekvenserne af dens politik for borgernes grundlæggende rettigheder for fuldt ud at kunne overskue dens virkninger, idet den holder sig for øje, at cost/benefit-analysen kun er ét ud af mange kriterier; 14. noterer sig, at Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (IAB) er blevet omdannet til et "Udvalg for Forskriftskontrol" og forventer, at inddragelsen af uafhængige eksperter vil have en positiv indvirkning på konsekvensanalyseprocessen inden for Kommissionen; fastholder, at konsekvensanalyserne bør være baseret på en vurdering af, hvad de yderligere omkostninger ville være for medlemsstaterne, hvis der ikke var nogen løsning på europæisk plan; 15. bifalder, at Rådets arbejdsgrupper nu i en tidlig fase af drøftelsen om specifikke lovgivningsforslag skal tage Kommissionens relevante konsekvensanalyser på grundlag af en indikativ checkliste i betragtning; beklager dog, at Rådssekretariatet endnu ikke har sin egen konsekvensanalyseenhed, i betragtning af at det i det mindste bør vurdere alle væsentlige ændringer af Kommissionens forslag; 16. minder Parlamentets fagudvalg om, at de bør udnytte det instrument i form af en særlig konsekvensanalyse for Parlamentet, som allerede står til rådighed, mere konsekvent, især når der skal foretages væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag; 17. henviser til de horisontale, sociale og økologiske bestemmelser i Lissabontraktaten PE v /12 PR\ doc

7 (artikel 9 og 11 i TEUF), som der skal tages hensyn til ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker; opfordrer alle EU-institutioner til altid at overveje de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af deres lovgivning; mener, at mens disse analyser primært har fokus rettet mod monetære faktorer og mod let kvantificerbare kriterier, såsom økonomiske operatørers omkostninger, er værdien på lang sigt af lovgivning såsom mindskelsen af skadelige virkninger for sundheden eller bevarelsen af økosystemer ofte vanskelig at kvantificere, og mener, at sociale og miljømæssige omkostninger og fordele som følge heraf ikke tages tilstrækkeligt i betragtning; 18. mener, at alle EU-institutioner bør udvikle en fælles metodisk tilgang til konsekvensanalyser, og opfordrer dem til at medtage dette som en prioritet i de forestående forhandlinger om en ny interinstitutionel aftale; understreger, at Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser til at ændre et forslag fra Kommissionen skal forblive uindskrænkede; SMV'er og "tænk småt først" 19. glæder sig over Kommissionens klare tilsagn om yderligere at forbedre SMV-testen, især på baggrund af, at antallet af små og mellemstore virksomheder er overordentlig højt, og SMV'erne i realiteten udgør rygraden, hvad angår økonomi og beskæftigelse; giver sin støtte til revisionen af tilpassede overenskomster og mindre restriktive regler for SMV'er i forbindelse med konsekvensanalyser, for så vidt som det kan dokumenteres, at disse ikke bringer effektiviteten af retsforskrifterne i fare, og at undtagelser eller mindre restriktive bestemmelser ikke fremmer en fragmentering af det indre marked eller hindrer adgangen til dette marked; 20. opfordrer Kommissionen til ikke at slække på sine ambitioner om gennem mindskelsen af de administrative byrder at skabe grundlag for arbejdspladser af høj kvalitet og opfordrer indtrængende til, at målene for almenvellet, herunder forbrugervenlige, miljøvenlige, sociale og sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder, såsom standarderne for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke bringes i fare; 21. henviser til, at vurderingen af virkningerne af nye bestemmelser for SMV'er under ingen omstændigheder må føre til, at arbejdstagernes rettigheder i disse virksomheder drages i tvivl; Efterfølgende evalueringer 22. glæder sig over, at Kommissionen gør efterfølgende analyser til en integreret del af bedre regulering; glæder sig over, at Kommissionen gør efterfølgende analyser til en integreret del af bedre regulering; understreger, at sådanne analyser af hensyn til retssikkerheden for borgere og virksomheder bør gennemføres inden for en tilstrækkelig tidsramme, helst adskillige år efter fristen for omsætning i national lovgivning; 23. mener, at de nationale parlamenter bør inddrages i den efterfølgende analyse af ny lovgivning, eftersom dette ikke kun vil bidrage til at styrke deres fælles europæiske ansvar men også være til gavn for Kommissionens rapporter; PR\ doc 7/12 PE v02-00

8 Gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne. 24. Noterer sig, at en tredjedel af de reguleringsmæssige og forvaltningsmæssige byrder forbundet med EU-lovgivningen ifølge Kommissionen hidrører fra gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer; 25. anerkender, at det i de fleste tilfælde er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil vedtage højere sociale og miljømæssige standarder på nationalt plan end dem, der er blevet vedtaget på EU-plan, og bifalder enhver afgørelse om at gøre dette; opfordrer derfor de kompetente nationale myndigheder til at være opmærksomme på de eventuelle konsekvenser af overregulering, hvorved EU-lovgivningen forbindes med unødvendigt bureaukratisk besvær, eftersom dette vil føre til en fejlopfattelse af EU's lovgivningsvirksomhed, hvilket igen kunne fremkalde EU-skepsis; foreslår med henblik på mere gennemsigtighed og borgernærhed til, at yderligere fornyelser, der indføres i nationalstater, også gøres synlige som sådan; 26. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis i gennemførelsen og anvendelsen af EU-direktiver; mener, at dette vil anspore interessenter og lokale og regionale myndigheder til at deltage i at identificere de vanskeligheder, som man støder på i forbindelse med gennemførelsen af EU-politik på lokalt, regionalt og nationalt plan; Kommissionens tilbagetrækning af uafgjorte lovforslag 27. påpeger, at Kommissionen i medfør af sin ret til at tage lovgivningsinitiativer til enhver tid i løbet af en procedure for vedtagelse af en EU-retsakt kan trække et forslag tilbage, så længe Rådet endnu ikke har truffet nogen afgørelse herom; understreger dog, at Kommissionens vilje til at tage hensyn til Parlamentets holdninger i spørgsmål vedrørende tilbagetrækning eller ændring af lovgivningsforslag udgør et væsentligt element af den politiske tillid mellem de to institutioner; 28. tager til efterretning, at den nyligt valgte Kommission i sit arbejdsprogram for 2015 for første gang under påberåbelse af princippet om politisk diskontinuitet har taget alle lovgivningsinitiativer, der for øjeblikket afventer behandling, tilbage med henblik på nærmere overvejelse; 29. understreger, at den indholdsmæssige begrundelse for at trække lovgivningsinitiativer tilbage, som Kommissionen gav i sit arbejdsprogram, nemlig at der ikke var udsigt til enighed i Rådet, er tvivlsom, for det første fordi den politiske sammensætning i Rådet kan ændre sig på grund af valg i medlemsstaterne, og for det andet fordi de politiske prioriteter eller nødvendigheden af at handle bortset fra dette også kan ændre sig, og fordi udelukkende hensyntagen til holdningen hos den del af lovgivningsmyndigheden, som Rådet udgør, fører til ubalance i forhold til den anden del af lovgivningsmyndigheden, nemlig Parlamentet; 30. er under henvisning til Parlamentets afgørelser af 15. januar 2015 fortsat stærkt imod Kommissionens hensigt om at trække en række lovgivningsforslag tilbage, især direktivet om mødreorlov, forslagene til lovgivning om luftkvalitet og affaldspolitik, direktivet om gennemsigtighed i prisfastsættelse og godtgørelse af lægemidler samt PE v /12 PR\ doc

9 forslaget om at revidere direktivet om nationale emissionslofter under den lovgivningsmæssige opfølgning af klima- og energipakken; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning; 31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. PR\ doc 9/12 PE v02-00

10 BEGRUNDELSE Denne betænkning omhandler Kommissionens meddelelse fra 2014 om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden, som er den tredje rapport fra Kommissionen om dette emne. REFIT udgør en del af Kommissionens dagsorden for bedre regulering, som nu har eksisteret i nogle år under forskellige navne, og som har vundet mere synlighed på institutionelt plan, ikke mindst ved oprettelsen af Mandelkern-gruppen vedrørende bedre regulering i 2001 og Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder (Stoiber-gruppen). Ordføreren glæder sig over den fornyede støtte til dagsordenen for bedre regulering, som Kommissionen har tilkendegivet, især den omstændighed, at næstformand Frans Timmermans har fået tildelt dette ansvarsområde, hvilket sender et kraftigt politisk signal til de EU-borgere, der anser EU for at være for bureaukratisk. Styrkelse af en bedre regulering Den vægt, der lægges på en politisk "cyklus" med initiering, høring, konsekvensanalyse, retsakt, gennemførelse og evaluering af EU-lovgivning som led i en sammenhængende proces, er et hensigtsmæssigt værktøj til fremme af målsætningen om at øge væksten, jobskabelsen og konkurrenceevnen i Europa. Den bør også betragtes som et middel til at genoprette borgernes tillid til det europæiske integrationsprojekt ved at fremhæve det arbejde, der gøres, de måder, hvorpå procedurerne kan påvirkes, og de konkrete og positive resultater, der opnås. Selvom der er gjort visse fremskridt på områderne forenkling og strømlining af EU's regler og procedurer siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009, er der dog stadig meget arbejde, der mangler at blive gjort. Parlamentet har gentagne gange opfordret til, at den forældede interinstitutionelle aftale fra 2003 om bedre lovgivning blev genforhandlet med henblik på at konsolidere evidensbaserede politikskabelsesprocedurer og finde passende retningslinjer for omstridte spørgsmål såsom valget mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Især Rådet har dog indtil for nylig været tøvende overfor at indlede sådanne drøftelser. Det er derfor udtryk for en meget positiv udvikling, at Kommissionen nu har gjort en opdateret interinstitutionel aftale til en af sine hovedprioriteter, og det er væsentligt at opretholde den motivation, der nu er skabt, og sikre, at institutionerne kan få vedtaget en væsentlig tekst, hvor Parlamentets standpunkter og bekymringer bliver tilgodeset effektivt. Denne betænkning udgør derfor en yderst rettidig anledning til at fastlægge et kraftigt standpunkt med udsigt til starten af forhandlingerne. Denne betænkning tilskynder Kommissionen til at være vedholdende i sine bestræbelser på at skabe arbejdspladser gennem nedbringelsen af de reguleringsmæssige og administrative byrder og sikre, at målsætningerne i forbindelse med almenvellet, herunder forbrugervenlige, miljøvenlige, sociale og sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder såvel som standarder for PE v /12 PR\ doc

11 ligestilling mellem mænd og kvinder ikke bringes i fare. Dialogen med borgere, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og civilsamfundet er med til at sikre en gennemsigtig, målrettet og sammenhængende EU-lovgivning. Høring af interessenter Det er væsentligt at bevare en helhedsorienteret tilgang til bedre regulering, idet der tages behørigt hensyn til gennemførelse og anvendelse af Unionens retsakter i medlemsstaterne og på regionalt og lokalt plan. Dette er sandt, ikke mindst i betragtning af, at vedtagelsen af standarder på europæisk plan erstatter 28 forskellige nationale ordninger, hvilket i sidste instans styrker det indre marked, eftersom det resulterer i mindre bureaukrati for virksomheder, arbejdstagere og borgere. Der skal derfor tages hensyn til alle interessenters, især arbejdsmarkedets parters, synspunkter i forbindelse med alle aktiviteter rettet mod bedre regulering af alle de involverede parter på alle planer. Den generelle tilgang til bedre regulering bør derfor omfatte en styrkelse af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets roller i politikskabelse på EU-plan. Konsekvensanalyser og europæisk merværdi Selvom konsekvensanalyser aldrig kan være en erstatning for politiske evalueringer og afgørelser, udgør de dog et nødvendigt værktøj med henblik på at tage hensyn til de økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige følger af forskellige politiske valg og for bedre at kunne evaluere indvirkningen på borgernes grundlæggende rettigheder. Cost/benefit-analysen udgør dog kun ét af de mange kriterier, hvorpå institutionerne skal basere deres handlinger, og den bør aldrig være det eneste, der fokuseres på. Det er særlig vigtigt, at der foretages konsekvensanalyser og merværdianalyser, når Parlamentet og Rådet foretager væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag. Der skal sættes yderligere midler og kompetencer ind på at gøre disse evalueringer mulige på alle niveauer. SMV'er og "tænk småt først" Siden SMV'erne udgør rygraden for økonomi og beskæftigelse, bør mulighederne for at bruge skræddersyede aftaler eller regler for SMV'er støttes som et kriterium for konsekvensanalyser. Dette må dog ikke føre til, at arbejdstagernes rettigheder i disse virksomheder drages i tvivl. Det er endvidere vigtigt, at "tænk småt først"-princippet ikke kommer til at true effektiviteten af lovgivningen, eller at sådanne undtagelser ville føre til en fragmentering af det indre marked. Efterfølgende evalueringer En væsentlig del af den evidensbaserede politikudformning er det forberedende analytiske arbejde, der udføres med udsigt til forelæggelse af lovgivningsforslag, og dette forudsætter en indgående forståelse af fordelene og svaghederne ved den eksisterende reguleringsramme. Efterfølgende analyser af EU-retsakter bør udføres af hensyn til retssikkerheden adskillige år efter udløbet af fristen for omsætning i national ret. Inddragelse af de nationale parlamenter i en tidlig fase i sådanne evalueringer ville endvidere have merværdi ved at styrke det PR\ doc 11/12 PE v02-00

12 fælleseuropæiske ansvar, der påhviler medlemsstaternes parlamenter. Gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne. I national politik i medlemsstaterne er det almindelig praksis at tilskrive de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes af den nationale regering, alle de fordele, der er forbundet med EU-retsakterne, og til gengæld beskylde EU for alle de negative virkninger, man oplever at EU-lovgivningen har. Realiteten er dog, at en tredjedel af den reguleringsmæssige og administrative byrde forbundet med EU-lovgivningen er et resultat af de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer, som ikke udspringer af lovgivningen selv. En sådan overregulering skal derfor kunne fastslås, ihukommende at det er medlemsstaternes ret f.eks. at forbedre sociale og miljømæssige standarder, der er blevet vedtaget på EU-plan. Udvekslingen af bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EUdirektiver bør derfor intensiveres i betragtning af, at dette også vil have den yderligere fordel at tilskynde interessenter og lokale og regionale myndigheder til at deltage i arbejdet med at fastslå de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med gennemførelse af EU-politik på alle relevante niveauer. Kommissionens tilbagetrækning af uafgjorte lovforslag Selvom Kommissionen kan trække et lovgivningsforslag tilbage, bør den ikke tage et så radikalt skridt udelukkende på grundlag af ændringer i sammensætningen af kommissærkollegiet og ændringer i dets prioriteter. Den nyligt valgte Kommission har i sit arbejdsprogram for 2015 under henvisning til princippet om politisk diskontinuitet trukket et stort antal forslag til lovgivning tilbage, i visse tilfælde med den begrundelse, at det ikke ville være muligt at nå til enighed i Rådet. Samtlige afgørelser, der træffes på europæisk plan i spørgsmål, for hvilke der er retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som hjemler en procedure, der omfatter Parlamentet, men hvor der kun tages hensyn til Rådets og Kommissionens holdninger, griber forstyrrende ind i magtbalancen mellem begge lovgivningskamre og har den virkning, at det demokratiske underskud øges i Den Europæiske Union. Ordføreren mener derfor, at Parlamentet bør udsende et stærkt budskab til kommissionen om ikke at træffe foranstaltninger i forbindelse med arbejdsprogrammet, der vil kunne bringe den politiske tillid mellem institutionerne i fare, især hvis det sker med forenkling og bedre regulering for øje. PE v /12 PR\ doc