Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015"

Transkript

1 1

2 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store krav til funktionalitet og relevans, når de skal tage nye digitale tilbud til sig. Det er dog langt fra det samme, som at målgruppen kan forholde sig kritisk til den information, de får på nettet 1. Det betyder, at bibliotekerne står over for en særlig opgave, hvor eksisterende tilbud og velfungerende formidlingskoncepter skal kobles med nye digitale redskaber, som både er nyttige og relevante for målgruppen, og som samtidig bidrager til digital dannelse af nye generationer. Bibliotekerne skal fastholde traditionen for at tilbyde aktuel og engagerende formidling til børn og deres forældre. Bibliotekets kernekompetence er udvælgelse og formidling af indhold på baggrund af kvalitet, alsidighed og aktualitet. Sammen med centrale nøgleord som udvikling og forandringer er det den kompetence, der danner grundlag for oplæggets anbefalinger. Dette oplæg er tænkt som inspiration til, hvordan arbejdet med digitale universer og tilbud kan gribes an af både biblioteker og netbiblioteker. Vi håber, bibliotekerne vil tage godt imod oplægget og se det som en anledning til at øge fokus på den digitale udvikling af børneområdet. Oplægget er udarbejdet i et samarbejde mellem DDB s Arbejdsgruppe for børn og DDB s koordinationsgruppen i Danskernes Digitale Bibliotek i 2014/2015. God læselyst! Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august Jf. Bundsgaard, Jeppe m.fl. i rapporten Digitale Kompetencer It i danske skoler i et internationalt perspektiv, Aarhus Universitetsforlag

3 Tanken bag oplægget her er, at en fælles retning for udviklingen af de digitale bibliotekstilbud på børneområdet vil kunne styrke og bidrage til lokale initiativer på området. Udgangspunktet for oplægget er en vision om, at: Alle børn skal gennem biblioteket møde digitale tilbud, der styrker deres digitale dannelse, øger deres nysgerrighed og ansporer til selvstændig tænkning. Bag visionen ligger en ambition om, at biblioteket bliver en central aktør i børnenes digitale liv. Gennem biblioteket skal børn møde trygge digitale rum, hvor der er plads til at prøve sig frem. Rum, der inspirerer, udfordrer og fordrer børnenes selvstændige tænkning. Oplægget skal ses som et debatoplæg til, hvordan der kan skabes et fælles afsæt for bibliotekernes digitale formidling til to udvalgte målgrupper, nemlig tweens og børnefamilier. Målet er, at bibliotekernes digitale tilbud til netop disse to målgrupper bliver en lige så naturlig del af tweens og børnefamiliers biblioteksbrug, som det fysiske rum er i dag. Bibliotekerne får i arbejdet med at udvikle unikke digitale tilbud brug for at afsøge og identificere områder og opgaver, hvor bibliotekerne kan differentiere sig fra eksisterende digitale tilbud til de to målgrupper. Her er det fx oplagt at fokusere på digital dannelse og på den faglige kvalitet og legitimering af bibliotekets digitale tilbud. 3

4 Bibliotekerne har en oplagt rolle at spille i forhold til at styrke børns digitale dannelse og dermed deres evne til at kunne begå sig kreativt, konstruktivt og kritisk på nettet. Digital dannelse handler om på en gang at udnytte de muligheder, de digitale platforme giver os, og samtidig at kunne forholde sig kritisk til den viden og de oplevelser, digitale platforme tilbyder. Der er altså både fokus på grundlæggende tekniske færdigheder og viden og på, hvordan man finder og bedømmer den information, der er tilgængelig på nettet. Endvidere henviser digital dannelse til evnen til at kategorisere og selektere viden for derefter at kunne skabe ny målrettet information, som er relevant og kan deles med andre (Kilde: ICILS 2014). Begrebet giver således mulighed for at arbejde med digital dannelse på mange forskellige niveauer afhængig af sammenhængen. Erfaringer og faglige kompetencer gør bibliotekerne til en potentiel interessant samarbejdspartner for fx lokale skoler, der som en del af skolereformen har øget fokus på netop digital dannelse. Samtidig bør bibliotekerne udvikle egne tilbud, som kan styrke den digitale dannelse af målgruppen. Oplægget her fokuserer på to målgrupper: tweens og børnefamilier. Tweens er typisk mellem 8 og 12 år. De føler sig hverken som børn eller som teenagere. Målgruppen er interessant, fordi de er meget aktive digitalt, og samtidig er de i gang med at udforske verden uafhængigt af deres familier. Tweens er vant til at opsøge viden og underholdning på nettet, og de har en forventning om, at det, de skal bruge, kan findes digitalt. Biblioteket har en særlig opgave i forhold til at præsentere tilbud i digitale universer, som er attraktive for målgruppen. Det gælder indhold såvel som form. 4

5 Bibliotekerne har allerede fokus på denne målgruppe. Derfor er det vigtigt at bygge videre på de tiltag, der allerede fungerer, og som er blevet godt modtaget af målgruppen. Børnefamilier er en af bibliotekets største brugergrupper. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 kommer 70 % af de børn, der bruger det fysiske bibliotek, sammen med deres forældre 2. Brugerundersøgelser viser desuden, at børnefamilier forventer at bruge bibliotekernes digitale tilbud mere i fremtiden 3. Forældre er derfor vigtige rollemodeller både i forhold til at introducere bibliotekets digitale tilbud for deres børn og i forhold til den digitale dannelse af børn. Strategisk er der således gode grunde til at fastholde børnefamiliernes tilknytning til biblioteket gennem målrettede digitale tilbud, som tilgodeser både børnene og de voksnes behov. Den digitale dannelse gælder ikke bare børnene, men også de voksne, som ikke nødvendigvis er fortrolige med at opsøge digital viden til deres børn. Bibliotekerne kan bidrage med kvalificeret vejledning til voksne, så de kan tilbyde trygge og gode digitale rum for børn. Et digitalt tilbud for de mindste børn, hvor de sammen med deres voksne får formidlet relevant indhold, vil derfor være af stor værdi. Det handler dels om at skabe intuitive, lettilgængelige digitale rammer og om at tilbyde målrettet, kompetent indhold, der er relevant for både børn og deres forældre. 2 Danskernes kulturvaner 2012, Kulturministeriet Fremtidens Biblioteker Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling, Tænketanken Fremtidens Biblioteker,

6 Børns digitale dannelse på biblioteket kan opdeles i to overordnede kategorier: Kreativ brug af digitale medier og kritisk tilgang til digitale medier. 1. Kreativ brug af digitale medier Den kreative brug af de digitale medier omfatter børns evne til kreativt at udnytte de digitale muligheder. Fx som medskabere af universer, fortællinger og fællesskaber på nettet, hvor de fungerer som interaktive brugere. Børn kan desuden erhverve sig viden gennem kreativ brug af digitale medier. 2. Kritisk tilgang til digitale medier Den kritiske tilgang til de digitale medier handler om at give børn den nødvendige viden og værktøjer til at kunne forholde sig kritisk og reflekteret til digitalt indhold. Med en kritisk tilgang kan børn drage nytte af det bedste fra nettet og samtidig styre uden om de værste faldgruber, som manglende kildekritik ofte er årsag til. Bibliotekerne har gode forudsætninger for at støtte op om begge tilgange i arbejdet med digital dannelse. Bibliotekernes tradition for at stille fysiske rum til rådighed, hvor børn har frihed til at lege, lære og lade sig inspirere kan udbygges og styrkes med nye digitale universer, hvor børn i trygge, kreative og legende rammer kan gå på opdagelse. Bibliotekerne har på den ene side frihed i forhold til valg af formidlingsformer, mens målgruppen på den anden side har frihed til selv at vælge, hvilke tilbud de vil gøre brug af. Denne kombination giver mulighed for at skabe digitale universer af høj faglig kvalitet, hvor børn kan inspireres til selvstændigt at udvikle deres evner og udforske mulighederne i den digitale verden. Bibliotekernes måske vigtigste bidrag til børns digitale dannelse er faglig selektion af digitale tilbud, som betyder, at bibliotekarer kan udvælge relevant og særlig kvalificeret digitalt indhold til både tweens og børnefamilier. 6

7 Med afsæt i visionen er det nærliggende at sætte fokus på fire indsatsområder, som kan styrke de digitale tilbud til tweens og børnefamilier. 1. Øget tilgængelighed Nye og bedre tekniske løsninger skal gøre det nemt at finde og genkende indhold og samtidig skabe flere muligheder for digitale fællesskaber for tweens og børnefamilier. 2. Kritisk stillingtagen og kreativ anvendelse Bibliotekernes digitale tilbud skal bidrage til, at tweens og børnefamilier lærer at bruge digitale medier kreativt, kritisk og konstruktivt. 3. Aktuel og vedkommende formidling Tweens og børnefamilier skal møde aktuel og vedkommende formidling gennem bibliotekets digitale tilbud. 4. Innovative partnerskaber Bibliotekerne skal indgå nye innovative partnerskaber, der kan bidrage til at udvikle bibliotekets traditionelle formidlingsindsats. Øget tilgængelighed skal gøre det muligt, at tweens og børnefamilier kan få adgang til bibliotekets tilbud (fx bøger, film, spil, musik, apps) via digitale løsninger, der er anvendelige på alle medieplatforme (fx tablet, telefon, computer). Deling af indhold er centralt i det digitale medieforbrug. Bibliotekerne har mulighed for at nå bredere ud, når brugerne deler indhold med andre på nettet. Det er derfor vigtigt, at bibliotekets tilbud er tilgængelige og lette at dele på de platforme, som de to målgrupper allerede bruger. Hvis nationale digitale løsninger bakkes op af lokale initiativer, kan tweens og børnefamilier finde sammen i meningsfulde digitale fællesskaber. Erfaringer fra Palles Gavebod viser fx, at muligheden for at være i dialog med andre med samme interesser har stor appel. 7

8 Der er derfor behov for målrettede investeringer og løbende prioritering af indsatsen for at sikre den nødvendige økonomiske ramme om udvikling af bibliotekernes digitale tilbud, således at indhold kan tilgås og stilles til rådighed i flere formater/på flere platforme, og bibliotekerne herfra kan løfte formidlingsopgaven lokalt. Tilgængelighed handler desuden om at øge kendskabet til bibliotekets digitale tilbud. Formidling og indhold, der er relevant for målgruppen, skal være synligt og let at bruge. Det bør derfor være et mål, at bibliotekerne arbejder med en genkendelig og målrettet visuel identitet, som kan understøtte aktiviteter på tværs af bibliotekerne. Samarbejdet mellem bibliotekerne er en forudsætning for at skabe større synlighed og gennemslagskraft for de digitale tilbud. Der bør være fokus på at kommunikere få, men konkrete tilbud. Et tættere samarbejde fx gennem fælles kampagner eller aktiviteter vil samtidig kunne skabe interesse hos både presse og potentielle samarbejdspartnere. For at opprioritere formidlingen til tweens og børnefamilier anbefales det, at disse målgrupper mere systematisk tænkes ind i nationale, digitale bibliotekstjenester. Der, hvor målgruppen møder biblioteket, skal de også opleve, at der er et tilbud målrettet netop dem, enten fordi de bliver ledt videre til selvstændige digitale universer, eller fordi der findes skræddersyet indhold på den aktuelle tjeneste. En række initiativer og handlinger kan bidrage til at styrke tilgængeligheden af bibliotekernes børnetilbud. Særligt kan der opnås resultater, hvis det samarbejdende biblioteksvæsen satser på at realisere følgende anbefalinger: Etablering af en fælles formidlingskalender (en for hver målgruppe), som kan styrke den lokale og nationale eksponering af tværgående, digitale tilbud. Bibliotekerne skal lokalt og nationalt bidrage til at øge synligheden og genkendeligheden af bibliotekernes tilbud. Indsatsen kræver en stærk forankring, forpligtelse og et ledelsesmæssigt fokus. Udvikling af visuel identitet/grafiske elemeter, som skaber genkendelighed og hjælper brugerne med let at finde relevant formidling og indhold både i det fysiske rum og på nettet. Tweens og børnefamilier skal møde skræddersyet og relevant indhold på alle digitale bibliotekstilbud. Henvisning til særlige digitale tilbud, der er 8

9 relevante for målgruppen, skal være tydelige og appellerende til målgruppen. Formidlingsprojekter, der skaber eller understøtter digitale fællesskaber for målgruppen, skal prioriteres. Etablering af licensaftaler, der giver adgang til relevant indhold for målgruppen. Udvikling af tekniske løsninger med optimerede og fleksible muligheder for at arbejde på tværs af platforme, formater og formidlingsindsatser (jf. konklusionerne fra konsolideringsprojektet 4 ). Analyse af de mest effektive løsninger for teknisk deling af mindre formidlingstiltag på forskellige platforme (share-knap, widgets, drupalmoduler osv.). Materiale til børn skal være tilgængeligt for målgruppen på mobile platforme og samtidig give mulighed for interaktion mellem brugere såvel som mellem bibliotek og brugere. Ligesom bibliotekerne understøtter børns kritiske stillingtagen og vurdering af bøger gennem fx boganmeldelser, bør bibliotekerne udvikle tilbud, der kan træne målgruppens evne til at vurdere og tage stilling til digitale ressourcer. Denne indsats bør særligt målrettes tweens. Den kritiske stillingtagen kan fx styrkes gennem spil eller formidlingstemaer, der har fokus på søgeteknikker, og som benytter veldokumenterede metoder fra fx gamification til informationssøgning. Det er desuden oplagt, at digital formidling bliver yderligere integreret i bibliotekernes arbejde med at udvælge, vejlede og inspirere brugerne. Bibliotekerne skal skabe trygge, anvendelige og overskuelige universer, hvor tweens og børnefamilier kan gå på opdagelse og udvikle deres informationskompetencer. Fra Palleland (Palles Gavebod) er der allerede gode erfaringer med, at bibliotekerne sætter 4 9

10 rammer, faciliterer og guider brugerne i kreative fællesskaber. Det er oplagt at trække på erfaringer fra kreative, digitale fællesskaber som dette, når bibliotekerne skal sætte rammer og guide tweens og børnefamilier i nye digitale tilbud og fællesskaber. Det er desuden vigtigt, at bibliotekerne løbende udvikler og styrker kompetencer inden for digital facilitering og tilstedeværelse. En række initiativer og handlingen kan bidrage til at understøtte dette indsatsområde. Særligt kan der opnås resultater, hvis det samarbejdende biblioteksvæsen satser på at realisere følgende anbefalinger: Fokus på initiativer, som gennem en legende tilgang motiverer og støtter målgruppen i at søge, finde, kritisk vælge og vurdere digitalt indhold. Etablering af tiltag, hvor tweens og børnefamilier i kreative universer oplever, hvordan digitale medier motiverer til at gå på opdagelse og samtidig fordrer selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen. Digitale kompetencer som facilitering og kommunikation bør stå centralt i arbejdet med at udvikle og udbyde digitale tilbud til målgruppen. De digitale medier gør det muligt at skabe aktuel og vedkommende formidling ved at koble medier og genrer på nye måder. Det er oplagt at koble bibliotekets materialer og tilbud til aktuelle nyheder/begivenheder sådan som det fx er set projektet Newsgerrig, et samarbejde mellem biblioteket og DR s Ultra Nyt. En tværmedial tilgang til formidling af bibliotekets materialer og tilbud betyder, at medier og genrer kan indgå i nye sammenhænge og inddrage nye metoder som fx gamification til at inddrage og engagere brugerne. Det skaber synergieffekter for målgruppen, som vil opleve et mere helhedsorienteret tilbud, der ikke begrænser sig til en materiale-/medietype alene. Når den tværmediale formidling samtidig giver mulighed for dialog mellem biblioteket og brugerne og mellem brugerne selv, er der mulighed for at skabe meningsfulde, engagerende digitale universer. En vellykket indsats kræver et stort kendskab til målgruppen. Det kendskab kan fx opnås ved at nedsætte brugergrupper for hver af de to målgrupper. Brugergrupperne må 10

11 være repræsentative både geografisk og i forhold til køn og interesser og kan med fordel organiseres digitalt. På sigt vil det være interessant, hvis brugergrupperne også kan være medskabere af indhold i bibliotekernes digitale universer. En række initiativer og handlingen kan bidrage til at styrke en kreativ og vedkommende digital formidling til målgrupperne. Særligt kan der opnås resultater, hvis det samarbejdende biblioteksvæsen satser på at realisere følgende anbefalinger: Etablering af en nyhedsredaktion, der har ansvar for at sammensætte aktuel og vedkommende formidling, der kan deles via BPI (biblioteksproduceret indhold). Redaktionen kan arbejde centralt eller som en turnusordning mellem bibliotekerne. Udvide samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som Kids News, Ultra Nyt, Faktalink og lignende. Udvikle gamification-projekter, der styrker tweens digitale dannelse (både selvudviklede og netværksbaserede tiltag). Etablering af brugerpanel for hver af de to målgrupper for derigennem at sikre relevans i de digitale tilbud. Undersøge, hvordan sociale medier kan fungere som et positivt bidrag til biblioteksformidlingen for målgruppen. Udvikling af projekter, som i kraft af tværmedial formidling skaber ny og alsidig formidling til børn, hvor fokus er på indholdet frem for indholdstypen. Udvikling af BPI, så det bliver nemt for bibliotekets ansatte at benytte tjenesten til at dele kampagner, der både indeholder forskellige indholdstyper og formidling. Udvikling af digitale løsninger, hvor målgruppen kan være i dialog og indgå i fællesskaber med andre biblioteksbrugere. Tweens og børnefamilier tænkes ind som en central målgruppe i DDB s tilgang til udvikling inden for sociale medier. 11

12 Innovative partnerskaber kan være med til at synliggøre og udvikle bibliotekets digitale tiltag, herunder digitale fællesskaber, hvor børn uafhængigt af geografisk placering kan dyrke og dele forskellige fælles interesser. Fokus i alle typer af partnerskaber bør være, at samarbejdet skaber merværdi for målgruppen og styrker bibliotekets digitale tilbud til målgruppen. Bibliotekerne er en stærk aktør og en oplagt koordinator i forhold til samarbejde med lokale kulturinstitutioner og daginstitutioner samt ikke mindst pædagogiske læringscentre og skoler. Folkeskolereformen lægger op til et endnu tættere samarbejde mellem folkeskolen og lokale kulturinstitutioner gennem Åben Skole og Understøttende Undervisning. Her spiller bibliotekets personale en væsentlig rolle som erfarne formidlere, der kan målrette og organisere viden til gavn for målgruppen. Der er desuden gode muligheder for at inddrage digital formidling som fx læringsspil, brug af tablets, telefoner og bibliotekets egne platforme. Samarbejde med veletablerede organisationer, foreninger og institutioner som fx DR og TV2 kan bidrage til at synliggøre bibliotekets digitale tilbud for en bredere del af målgruppen. På samme vis kan partnerskaber med forlag styrke den digitale litteraturformidling af både papir, lyd- og e-bøger gennem fx fælles kampagner eller gennem online forfattermøder for målgruppen. Endelig vil det være relevant at indgå partnerskaber, som betyder, at de digitale fællesskaber, biblioteket udbyder, hviler på tidssvarende og velfungerende tekniske løsninger. Målet er, at det skal være let for målgruppen at involvere sig uanset platform og afhængigt af tid og sted. En række initiativer og handlingen kan bidrage til at etablere og styrke innovative partnerskaber vedrørende bibliotekernes digitale tilbud til børn. Særligt kan der opnås resultater, hvis det samarbejdende biblioteksvæsen satser på at realisere følgende anbefalinger: 12

13 Styrke samarbejde og partnerskaber med skoler, daginstitutioner og kulturinstitutioner både lokalt og nationalt. Etablering af lokale partnerskaber med lokale skoler for at bidrage til intentionerne i skolereformen herunder Åben Skole og Understøttende Undervisning, særligt målrettet tweens. Etablering af nationale partnerskaber med forlag om fælles kampagner, læserelaterede tilbud og online forfattermøder. Udvikling af partnerskaber, som understøtter arbejdet med at skabe tidsvarende og relevante digitale fællesskaber for målgruppen uafhængigt af tid og sted. Sikre videndeling og erfaringsopsamling vedr. partnerskaber for at sikre læring og udvikling på tværs af bibliotekerne. Initiere projekter, der teknisk understøtter muligheden for at dele formidlingstiltag på diverse platforme med interessante partnere. 13

14 For at gå fra debatoplæg til handling kan følgende spørgsmål med fordel diskuteres: 1. Hvilke indsatser og initiativer kan umiddelbart sættes i værk, og hvordan koordineres disse? 2. Hvilke indsatser og initiativer kræver en langsigtet plan, og hvilke milepæle skal aftales for, at indsatserne realiseres? 3. Hvilke indsatser skal være landsdækkende, og hvordan koordineres de? Herunder hvilke partnerskaber er oplagte at indgå, og hvem tager ansvar for at igangsætte en dialog? 4. Hvilke indsatser er bundet til lokalmiljøet, og hvordan koordineres de? Herunder hvilke partnerskaber er oplagte at indgå, og hvem tager ansvar for at igangsætte en dialog? 5. Hvilke tekniske udfordringer har bibliotekerne i forbindelse med indsatsområdernes anbefalinger? Hvad kan løses her og nu, hvad kræver en større teknisk udvidelse? Dette forudsætter en diskussion af, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan prioritere valg af platforme, styresystemer m.m. inden for bibliotekets økonomiske og personalemæssige rammer, samt hvad det vil kræve at inddrage sociale medier i biblioteksformidlingen. Hvad enten der er tale om nationale eller lokale initiativer, bør indsatsen altid relateres til relevante rapporter, statistikker, forskningsresultater og tidligere projekterfaringer for at sikre, at initiativerne er fagligt funderede og bygger videre på tidligere erfaringer. Det er vigtigt at kortlægge behov, muligheder og udfordringer forud for et eventuelt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Relevans for målgruppen er centralt i alle partnerskaber. Det kræver tæt dialog med målgruppen og/eller partnere, der har stort kendskab til målgruppen som fx skoler, pædagogiske læringscentre og ungdomsuddannelser. 14

15 Endelig kræver en vellykket udvikling, at bibliotekerne løbende koordinerer, evaluerer og justerer indsatser og partnerskaber, så de digitale tilbud til målgruppen er opdaterede og relevante. Det gælder både indhold, metoder og tekniske løsninger. 15

16 Anne Hvilsted, Børnebibliotekar på Greve bibliotek Jim Højberg, Teamleder for Team Børn, Vejle Bibliotekerne Klaus Støvring, Hovedredaktør på Palles Gavebod Line Røijen, Projektleder på Palles Gavebod Maria Sjøblom, Leder af Formidling ved Aalborg Bibliotekerne Susanne Gilling, Chef for Lokalbibliotekerne i Nord under Aarhus kommunes biblioteker 16

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

KuViBa's nyhedsbrev er atter i luften. Der har været udtrykt ønske herom fra flere sider, og det vil vi ikke sidde overhørig.

KuViBa's nyhedsbrev er atter i luften. Der har været udtrykt ønske herom fra flere sider, og det vil vi ikke sidde overhørig. Kære læser KuViBa's nyhedsbrev er atter i luften. Der har været udtrykt ønske herom fra flere sider, og det vil vi ikke sidde overhørig. Derfor kan vi med glæde præsentere en række spændende udgivelser,

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17 Indledning I 2015 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget en udviklingsstrategi for Fredericia Bibliotek. Den strækker sig over årene 2015-2018 og anslår 4 spor, som biblioteket vil forfølge

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune COOL BEANS For madglade børn og unge i Herning Kommune Herning Kommune som foregangskommune Herning Kommune er forgangskommune for etableringen af et nationalt undervisningskoncept Med lokale kræfter skal

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

STU Greve Målgrupper 2014

STU Greve Målgrupper 2014 STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Klubberne i skolereformen

Klubberne i skolereformen Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Indledning Byrådet har en ambition om, at Aarhus Kommune er med til at gå forrest og markant reducere den CO 2, som Aarhus udleder

Indledning Byrådet har en ambition om, at Aarhus Kommune er med til at gå forrest og markant reducere den CO 2, som Aarhus udleder Indledning Byrådet har en ambition om, at Aarhus Kommune er med til at gå forrest og markant reducere den CO 2, som Aarhus udleder Aarhus Kommune er netop gået i gang med arbejdet med en ny Klimaplan for

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere