Forord. Læsevejledning

Transkript

1 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og hvor forskellighed og mangfoldighed er en styrke. En folkeskole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet. Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation. Et skoleområde, der har mod og styrke til at balancere mellem tradition og fornyelse. Skolepolitikken er formuleret med udgangspunkt i Folkeskoleloven, nationale bekendtgørelser og vejledninger og kommunale politikområder som Børne-og unge politikken og Den Røde tråd. Skolepolitikken er Middelfarts kommunes afsæt til kommunal skoleudvikling. Læsevejledning Skolepolitikkens vision er beskrevet som en helhed og med nedslag på fire fokusområder: Undervisning og læring, organisation og samarbejde, ledelse og skolebyggeri. Der er for disse fokusområder formuleret en politik og nogle politiske mål. Målene tydeliggør skolepolitikken og er samtidig bud på, hvordan skoleområdet og skolerne kan realisere skolepolitikken. Evalueringen er beskrevet som en proces, hvor skolepolitikken tages op hvert år og evalueres grundigt hvert 4. år. Evalueringen er vigtig, for hele tiden at samle op på igangværende indsatser, afslutte indsatser, formulere nye indsatser justere og reorganisere med blik for skolen i morgen. Skolepolitikkens opbygning 1.Indledning 2.Vision for skolepolitikken

2 3.Fokusområder: 3.1 Undervisning og læring 3.2 Organisation og samarbejde 3.3 Ledelse 3.4 Skolebyggeri 1. Indledning Denne skolepolitik skal skabe en helhedsorienteret skolegang for kommunens elever. Skolepolitikken skal dække både skolens undervisning og SFO, og målet er, at den skal kunne ses helt ud i klasseværelset. Skolepolitikken er blevet til i en proces, hvor alle skolernes interessenter, forældre, elever, skolebestyrelser, medarbejdere, skoleledere og politikere har været inddraget. Det har været ambitionen, at skolepolitikken skal være vedkommende, involverende og motiverende for alle i og omkring skolen. Den enkelte skole kan vælge sin egen vej til at implementere skolepolitikken, men alle skoler er forpligtede til at følge op på politikken, evaluere og dokumentere indsatsen over for Skoleudvalget. Skolepolitikken er bygget op omkring en vision med fire fokusområder formuleret som mål for: undervisning og læring, organisation og samarbejde, ledelse og skolebyggeri. Skolepolitikken beskriver indsatsområder og stiller krav til, at alle skoler hvert år planlægger med afsæt i den formulerede skolepolitik. Skolerne har frihed til at op- og nedprioritere indsatserne med afsæt i den lokale forankring. Skolepolitikken skaber mening og retning for evalueringer, så der fremover bliver en naturlig sammenhæng mellem den formulerede politik og udarbejdelse af kvalitetsrapporter. 2. Vision for skolepolitikken Visionerne for skolepolitikken dækker et ønske om en fælles skolepolitik, der formulerer rammer og samtidig giver den enkelte skole mulighed for at virke og udvikle i overensstemmelse med skolens og SFOs kultur og lokale forhold. Visionens pejling fokuserer på gennemførelse af en ungdomsuddannelse, inklusion og livsduelighed. Så elever, der forlader folkeskolen er i stand til fagligt, personligt og socialt at mestre ungdommen på vej mod voksenlivet som aktive og engagerede medborgere.

3 Det kræver sammenhængskraft i den kommunale struktur og tilbud til børn og unge at gøre unge borgere i Middelfart Kommune i stand til at imødekomme fremtidens krav til arbejdsmarkedet. Der er i særlig grad fokus på: - At Middelfart Kommunes skoler skaber sammenhængende og inkluderende læringsfællesskaber, der giver udfordringer for alle. - at skolens og SFOs opgave lykkes, når der er etableret et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle i skolen og overgangene i elevernes liv. - at skoleledelse i Middelfart Kommune skal være trivsels-, lærings- og kreativitetsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Undervisning og læring Middelfart Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Tiltag indtænker og inddrager sundhedsfremme særlig i forhold til kost, rygning og motion i skolernes hverdag - i undervisningen, ved arrangementer, emneuger, frikvarterer m.m. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer samt styrker fællesskabet. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere elever i overgangene På alle skoler skal der være en progressiv IT-struktur og strategi samt omfattende ITbaserede undervisningsmidler, der målretter, udvikler og styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen. Skolerne skal have et særligt fokus på Fælles Mål 2, Engelsk, om at arbejde internationalt i alle fag og tilskynde til og give mulighed for at den internationale dimension opprioriteres i undervisningen. Organisation og samarbejde Middelfart Kommune ønsker at videreudvikle et forpligtende skole/hjem samarbejde, hvor forældrene inddrages i arbejdet med at give deres børn gode forudsætninger for deres skolegang og medvirke til at forankre fællesskab.

4 Et aktivt skole/hjem samarbejde, hvor processen med at skabe en god og inkluderende skole/klasse, skal bygge på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at deltage. Inddragelse af eleverne, elevdemokrati, indsats omkring demokratiforståelse og Middelfart som en elevvenlig kommune er vigtige afsæt og samarbejdsforudsætninger for god undervisning og for at give eleverne redskaber til at forstå og agere i samfundet. Ledelse Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være trivsels-, lærings- og kreativitetsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Skoleledelsen skal påtage sig lederskabet og være bevidst om ledelsesrum og den politiske kontekst skoleledelse er en del af. Skoleledelse skal være i stand til at reflektere over og have mod til at udvikle ledelsesrummet balanceret mellem tradition og fornyelse. Et ledelsesfagligt repertoire, personlig integritet og autoritet er væsentlige elementer for ledelse af skolerne i en mangfoldig og forandringsfyldt hverdag. Skolebyggeri Middelfart Kommune ønsker, at skolerne fremstår som velholdte og moderne læringsmiljøer, der modsvarer tidens krav til undervisning. Der afsættes hvert år mange penge til vedligeholdelse og bygningsmodernisering, så det fysiske arbejdsmiljø er inspirerende og tidssvarende for elever og medarbejdere. Middelfart Kommune etablerer inde- og udemiljøer til kreative undervisningstiltag og rekreative aktiviteter. Derudover etableres sammenhæng og relevans mellem skolernes undervisningstiltag og Middelfart Kommunes målsætning på energiområdet og Grøn Vækst kommune 3. Fokusområder Undervisning og læring Inklusion Fokus på undervisningsdifferentiering og tiltag for talentfulde elever Inklusionsbegrebet - er for alle børn - og ikke kun for elever med særlige behov. Det er et begreb, der tager afsæt i

5 almenpædagogikken og tilstræber at bane vej for alle børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber Middelfart Kommune tilbyder specialklasserækker og en specialskole til elever med særlige behov, hvor det ikke giver mening for eleven at inkludere i almen undervisningen. Fremme, kvalificere og øge virkningen af Videncenter Vejlby Undervisningsteknologi Læseindsats Naturfagsløft Faglighed Fokus på praktiske og konkrete materialers anvendelse i undervisningen Skolerne anvender teknologi til at øge børn og unges læring og dermed skabe mere kompetente børn og unge Alle ledere og medarbejdere har viden om, og kompetence til, at udnytte teknologien på deres fagområde. Skolerne udvikler brugen af it til at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater, med fokus på at understøtte elevernes digitale dannelse. Formulering af en læsestrategi og fokus på faglig læsning læsning i alle fag. Læsestrategien implementeres fra skoleåret 2013/2014 Skabe sammenhæng mellem kommunens energiprojekter og Grøn vækst Kommune og skolernes undervisning Højt fagligt udbytte og udvikling af lokaler og lærermidler, der stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. En tilgang, der skaber de bedste betingelser for elevens livsduelighed og samarbejdsevne. Samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og lokale virksomheder og iværksættere. Udvikling gennem mange måder at lære

6 på Organisation og samarbejde Skole/hjem samarbejde Overgange Sundhed Udskoling og vejledning 10.klasse Efter videreuddannelse for lærere og pædagoger Skabe netværk på skolerne i forhold til faglige og sociale udfordringer og tiltag og involvere og aktivere forældre i fællesskaber omkring skole og SFO Tydelig struktur for overgange: Dagtilbud og skole (Den røde tråd) Folkeskole og ungdomsuddannelse Motion og bevægelse er tænkt ind i planlægning af undervisningen. Faghæfte 21, Sundheds-seksualundervisning og familiekundskab, inddrages i teamets årsplanlægning. Opfølgning på og handleplaner for sundhedsprofilerne for elever i 0. og 8. Klasse. Skolerne arbejder hele tiden på at forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne ved at styrke uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og målrettet vejledning. Skolerne udvikler faglige ungdomsmiljøer i skolernes ældste klasser. 10. klasse er et skoletilbud til elever, der har brug for et år mere til afklaring i forhold valg af ungdomsuddannelse og opfyldelse af 95% målsætningen.10 klasse arbejder med innovation som tænkning og ind i et højt fagligt læringsmiljø, hvor ungeperspektivet er i centrum. Samarbejde med ungdomsskolen omkring enkelte elever og projekter Skabe mulighed for Videndeling og netværksdannelse på tværs af skolerne. Skabe muligheder for og opfordre til selvudvikling og iværksætte eftervidereuddannelse med afsæt i den

7 formulerede skolepolitik kommunalt og på den enkelte skole. Eleverne skal gennem udsyn og globaliseringstænkning præsenteres for, forstyrres og tilbydes alternative muligheder Ledelse Personalemæssig og pædagogisk kvalificering af ledelsesstrukturen Styrkelse og udvikling af ledelseskompetencen, i forståelse af at ledelse er særdeles vigtig for en skoles udvikling og drift. Fokus på ledelsesstrukturen, så den tilpasses og styrkes i forhold til den til enhver tid eksisterende skolestruktur. Fokus på kommunikation og udvikling af ledelse Fokus på ledelsesgrundlag: formulering af god skoleledelse i Middelfart Kommune Skolebyggeri Skolemoderniseringsplanen 2009 Skolerenoveringsplanen er et redskab til prioritering af indsatser på skoleområdet og på den enkelte skole. Der afsættes hvert år midler til gennemførelse af etaper af renoveringsplanen Dokumentation. Middelfart Kommune arbejder bredt med dokumentation og evaluering. Skoleområdet har valgt fælles udviklings- og evalueringsværktøjer som er Vækstmodellen, praksis og metafortællinger og SMTTE modellen (Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering). Disse værktøjer anvendes bredt på skolerne til evaluering omkring inklusion, undervisning, indsatser osv. Dette sikrer sammenhængen mellem mål og evaluering og bidrager til videndeling i Middelfarts Kommunes skolevæsen. Skoleudvalgets mål for en periode og skolens egne tiltag skal beskrives og målsættes ved hjælp af et af ovenstående værktøjer, og når indsatsen slutter anvendes samme redskab. Efterfølgende bliver mål og evaluering for en given indsats et væsentligt bidrag til kvalitetsrapporten. Dette giver et fremadrettet perspektiv på udvikling, justering og evt. ændringer med afsæt i skolepolitikken. Læsestrategien formulerer mål og handlinger for alle klassetrin og SFO på skolerne. Samtidig koordinerer læsekonsulenten testning på skolerne, så resultaterne af skolernes læsetests generer en samlet viden for skoleområdet, så udviklingen kan

8 følges for hele skoleområdet, på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Dette følges op af rådgivning og sparring til skolernes læsevejledere, der formidler til lærerne og pædagogerne. Elevplanerne bliver et vigtigt værktøj for den enkelte elevs udvikling. Hver år samler læsekonsulenten skolernes resultater og informerer og synliggør resultatet for Skoleudvalget. Skolerne skal som led i implementering af skolepolitikken formulere beskrivelser, strategier og evaluering for hvert fokusområde i skolepolitikken. Formuleringerne bliver afsæt til dialogmøder, indsatsbeskrivelser, udviklings- og uddannelsestiltag. Evaluering Skolepolitikken er afsæt for Skoleafdelingens og skolernes tiltag og udvikling på skoleområdet. Skoleudvalget modtager hvert år en orientering om tiltag og udvikling på skoleområdet i forhold til skolepolitikken. Skoleudvalget peger på områder eller indsatser, som evalueringen skal fokusere på og skoleafdelingen og skolerne vælger evalueringsredskaber. Skoleafdelingen fremlægger evalueringsresultaterne for Skoleudvalg og Byråd Skolepolitikken justeres hvert fjerde år, i andet valgår, af Skoleudvalg og Byråd. Justering af skolepolitikken følger kommunalvalgene. Skolepolitikken indgår i kvalitetsrapporten for den enkelte skole og kommunens samlede kvalitetsrapport.