NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN
|
|
- Olivia Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 1 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN
2 2
3 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 3 Baggrund Moderniseringen af det danske sundhedsvæsen bygger på en ambition om, at alle akutte patienter skal have adgang til en ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt og i alle dele af landet. Akutte patienter skal modtages i en akutafdeling gennem en Akutmodtagelse af personale, der har speciale i diagnostik og behandling i den akutte fase (ref. 1, 2) Denne kompetenceprofil fokuserer på den fysioterapeutiske funktion i skadestuen/skadesporet i en akutafdeling. Formål Kompetenceprofilens formål er at give nationale anbefalinger til kompetencer hos fysioterapeuter med funktion i skadestuen. Kompetenceprofilen har til hensigt at understøtte den fremadrettede kompetenceudvikling hos fysioterapeuter med funktion i skadestuen. Hensigten er, at kompetenceprofilen suppleres med lokale aftaler om behandleransvar og eventuelle funktionsbeskrivelser for fysioterapeuter på skadestuen. Kompetenceprofilen er udarbejdet af en arbejdsgruppe (bilag 1) med repræsentation fra Danske Fysioterapeuter, Professionshøjskolen Absalon samt fem akuthospitaler fra henholdsvis Slagelse, Aarhus, Horsens, Herlev og Hvidovre, med baggrund i følgende formål: 1. At tydeliggøre hvilke kompetencer en fysioterapeut med funktion i skadestuen bør besidde, så den akutte patient behandles med høj fysioterapeutfaglig kvalitet. 2. At komme med anbefalinger til hvorledes kompetencerne skal etableres, fastholdes og udvikles.
4 4 Ad 1. At tydeliggøre hvilke kompetencer en fysioterapeut med funktion i skadestuen bør besidde, så den akutte patient behandles med høj terapeutfaglig kvalitet. Begrebet kompetencer beskrives ud fra følgende fire domæner (ref. 3, 4), som er beskrevet detaljeret i bilag 2: Klinisk faglige kompetencer (delt i bredde- og dybdekompetencer) Sociale kompetencer Organisatoriske kompetencer Formidlings- og læringskompetencer Kompetencerne er beskrevet i deres naturlige kronologi og ikke listet i prioriteret rækkefølge. DEN KOMPETENTE FYSIOTERAPEUT I SKADESTUEN KLINISK FAGLIGE BREDDEKOM- PETENCER Anvender viden om de grundlæggende ABCDE-principper og reagerer adækvat på patientens symptomer (5). Anvender viden om hjertelungeredning (HLR) og opstarter selvstændigt basal, livreddende førstehjælp. Anvender viden om og måler selvstændigt vitale værdier, herunder reagerer på tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) (5). Anvender viden om triage-principper og tilpasser selvstændigt den fysioterapeutiske intervention til patientens triagering. Anvender viden om sygdomslære i forbindelse med akutte helbredsmæssige tilstande, herunder anvender denne viden i klinisk ræsonnering og differentialdiagnostik. Erkender akutte behandlingskrævende årsager til ryg- og ekstremitetssmerter, fx kardio-vaskulære, maligne, muskuloskeletale, inflammatoriske eller infektiøse tilstande. Anvender kendskab til blodprøvesvar og farmakologi, og anvender denne professionelt under interventionen. Bidrager til forebyggelse af genindlæggelser, fx forebyggelse af komplikationer og yderligere funktions- og funktionsevnetab.
5 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 5 KLINISK FAGLIGE DYBDEKOM- PETENCER Optager sikkert og selvstændigt en fyldestgørende og relevant skadesanamnese. Undersøger sikkert og selvstændigt skadens omfang, foretager fyldestgørende objektiv undersøgelse og kontakter relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere ved behov. Stiller indikation for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatskader og henviser patienten til dette selvstændigt eller i samråd med lægen. Anvender hertil viden om strålehygiejne og lovgivning på området. Analyserer og vurderer røntgenbilleder, selvstændigt eller i samarbejde med tværprofessionelle samarbejdspartnere, og intervenerer på baggrund af disse i relation til kliniske fund med korrekt rapport og dokumentation. Diagnosticerer sikkert og selvstændigt akutte- og subakutte muskuloskeletale skader og tilstande inden for det fysioterapeutiske område. Vurderer og undersøger sikkert og selvstændigt patientens smertetype og -niveau samt vurderer behov for rettidig inddragelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere i smertebehandlingen af patienten. Udarbejder sikkert og selvstændigt en patientcentreret plan og vurderer behov for inddragelse af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Vurderer selvstændigt eller i samråd med læge behovet for skinner, bandager, ortoser og/eller tape og vejleder i brugen af disse. Vurderer selvstændigt eller i samråd med læge behovet for henvisning til relevante ambulante enheder med henblik på billeddiagnostisk og/eller klinisk kontrol. Vurderer selvstændigt patientens fysiske funktionsevne og behovet for hjælpemidler i relation til patientens hjemlige omgivelser. Herunder vejleder i hensigtsmæssig og sikker brug af disse. Vejleder sikkert og selvstændigt i genoptræningsprincipper og egnede aktiviteter. Vurderer behovet for superviseret genoptræning og udarbejder ved behov en genoptræningsplan i samarbejde med patienten.
6 6 SOCIALE KOMPETENCER Hviler i sin faglighed og er i stand til at handle ud fra faglige og organisatoriske værdier samt personlige grænser. Anvender respektfuld, anerkendende, støttende og konfliktnedtrappende kommunikation i kontakt med patient og/eller pårørende. Håndterer med situationsfornemmelse og respekt patient og pårørende i krisesituationer, og inddrager ved behov tværprofessionelle samarbejdspartnere. Arbejder etisk reflekterende og analyserende før der træffes kvalificerede valg i forhold til patientforløbet. Bidrager sikkert med dialogbaseret og problemløsende kommunikation i det tværprofessionelle samarbejde. Udviser forståelse og respekt for andre faggruppers funktioner og opgaver og tør indgå i dialog om gensidige tvivlsspørgsmål. Udviser stor omstillingsparathed og fleksibilitet i en uforudsigelig hverdag med skiftende arbejdstider. ORGANISA- TORISKE KOMPETENCER Anvender viden om sundhedsloven og sundhedsaftaler samt interne- og eksterne samarbejdsaftaler i tilrettelæggelsen af det akutte patientforløb, så patienter ydes rettidig relevant diagnostik, behandling og grundlag for videre genoptræning. Arbejder ud fra organisationens mission og vision for det akutte patientforløb og bidrager til en samlet koordineret indsats. Anvender viden om egen og andres roller i det tværprofessionelle team og arbejder målrettet, bevidst og aktivt med at indgå i teamsamarbejdet. Samarbejder og koordinerer på tværs af sektorgrænser i forbindelse med udskrivelse, genoptræning, rehabilitering og forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser med henblik på at bidrage til sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Prioriterer egne ressourcer i forhold til opgaveløsning. Anvender sikkert og selvstændigt oversigtstavler og andre kommunikationssystemer så prioritering, flow og patientsikkerhed sikres.
7 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 7 Bidrager til kvalitetssikring i den kliniske hverdag ved implementering af formelle kvalitetskrav og nationale kliniske retningslinjer. Bidrager til forskning og kvalitetsudvikling ved dataindsamling og deltagelse i relevante projekter. Er ansvarlig for nødvendig og korrekt dokumentation. FORMIDLINGS- OG LÆRINGS- KOMPETENCER Evner sikkert og selvstændigt, med udgangspunkt i patientens forudsætninger, at formidle relevant viden om skaden og eventuelle restriktioner, så patienten (og evt. pårørende og plejepersonale) kan varetage sufficient egenomsorg og genoptræning. Bidrager til skriftligt materiale og formidling af relevant information til patient, pårørende samt lokale og tværsektorielle samarbejdspartnere. Underviser og vejleder mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere samt studerende for at styrke kvalitetsudvikling af praksisudførelse i skadestuen og for at vedligeholde og udvikle egne formidlingskompetencer. Arbejder målrettet med at integrere de fysioterapeutfaglige kompetencer i skadestuen. Identificerer egne læringsbehov samt opsøger og tilegner sig relevant ny viden, færdigheder og kompetencer, såvel monosom tværprofessionelt. Reflekterer over faglige problemstillinger og gør disse til genstand for læring. Opbygningen af kompetenceprofilen er inspireret af Generiske kompetencer for certificeret kliniker i Fysioterapi af Dansk Selskab for Fysioterapi (3), Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder inden for det akutte område Region Midtjylland (4) og Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Akutmedicin (5).
8 8 Ad 2. At komme med anbefalinger til hvorledes kompetencerne skal etableres, fastholdes og udvikles For at fysioterapeuten opnår kompetencer på kompetent niveau, skal der foregå en målrettet praksisudvikling og tilegnelse af formaliseret uddannelse. ANBEFALINGER At fysioterapeuten gennemfører relevante kurser og efteruddannelse, der dækker de ovenstående kompetencer i et omfang svarende til 30 ECTS. At fysioterapeuten følger praksisnære kompetencekort for de specifikke klinisk faglige kompetencer, der skal udfyldes og godkendes af afdelingsterapeut/relevante kolleger. At den enkelte organisation tilbyder et introduktionsprogram, der bl.a. indeholder et introduktionsforløb til interne og eksterne samarbejdspartnere. At fysioterapeuten superviseres løbende; både tværprofessionelt og monofagligt. At der skabes øgede muligheder for udvikling af forskningsmiljøer inden for det akutte fysioterapeutiske område. At læringsmiljøet har ledelsesmæssig prioritet og bliver en del af den kliniske og tværprofessionelle hverdag. Kompetenceprofilen er godkendt marts 2019
9 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 9 REFERENCELISTE 1. Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, Sundhedsstyrelsen, 2007, sundhedsstyrelsen.dk/~/media/0b0fc17774d74e7fa404d272da9c9369.ashx 2. De danske akutmodtagelser Status 2016, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet, 2016, 3. Generiske kompetencer for certificeret kliniker i Fysioterapi, Dansk Selskab for Fysioterapi, 2017, specialiseringsordningen/specialiseringsordningen-generiske-kompetencer.pdf 4. Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten den arbejder indenfor det akutte område Region Midtjylland, 2018, kompetenceprofil-for-ergo--og-fysioterapeuter pdf 5. Akutbogen for læger og sygeplejersker, Jakobsen, A., Skjærbæk, C., Villumsen, N.K., Munksgaard, 2017, 6. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Akutmedicin, Sundhedsstyrelsen, 2018,
10 10 BILAG 1 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING Ruxandra Luciana Platon, MSc, specialeansvarlig fysioterapeut, Slagelse Sygehus Mette Frank Fenger, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Simon Lindhardt Bertelsen, cand.scient.san., specialeansvarlig fysioterapeut, Regionshospitalet Horsens Susanne Irene Lentz, afdelingsterapeut, Hvidovre Hospital Katrine Karoline J.R. Hansen, specialeansvarlig fysioterapeut, Herlev Hospital Hemant Juneja, ph.d., lektor, fysioterapeut, Professionshøjskolen Absalon Kathrine Gaardsted Nielsen, politisk konsulent, Danske Fysioterapeuter (sekretariat) Maja Bohlbro Stærkind, faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter (sekretariat) Sille Frydendal, faglig chef, Danske Fysioterapeuter (sekretariat) LEDERGRUPPENS SAMMENSÆTNING Lisbeth Schrøder, chef fysioterapeut i afdelingsledelsen Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Morten Albæk Skrydstrup, ledende overfysioterapeut i afdelingsledelsen Aarhus Universitetshospital Jan Kjærsgaard, ledende terapeut, Aalborg Universitetshospital Marianne Gjerstrup Thomsen, chefterapeut, Sydvestjysk Sygehus Morten Østergaard, ledende terapeut, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital KOMPETENCEPROFILEN HAR FEBRUAR 2019 VÆRET I HØRING HOS: Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Akutmedicin Dansk Selskab for Almen Medicin
11 NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER MED FUNKTION I SKADESTUEN 11 BILAG 2 En kompetence udgøres af den personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Der er altså først tale om en kompetence, når man er i besiddelse af den relevante viden, behersker færdighederne, og kan omsætte dette i adækvate handlinger (6). Klinisk faglige kompetencer er forbundet med de faglige opgaver fysioterapeuten er ansat til at varetage i klinikken. Disse er grundlæggende forudsætninger for en fysioterapeut med funktion i skadestuen, da fysioterapeuten selvstændigt eller i samarbejde med tværprofessionelle kolleger, skal kunne udføre en fyldestgørende undersøgelse, vurdering og lægge plan for behandling uden det sænker flowet i skadestuen. Klinisk faglige kompetencer dækker breddekompetencer på tværs af sundhedsfaglig baggrund og dybdekompetencer i relation til fysioterapeutens monofaglighed. Sociale kompetencer handler om de relationelle aspekter i samarbejdet og dialogen med kolleger, patienter og pårørende. I skadestuen er sociale kompetencer særligt væsentlige. Fysioterapeuten møder patienten i en akut situation og forventes at skabe, bevare og udvise ro og overblik i til tider hektiske situationer hvilket fremmer patientens samlede oplevelse og helbredsmæssige situation. Formålet er at give optimal behandling/vejledning. Fysioterapeuten skal ligeledes kunne bidrage med den støttende og konfliktnedtrappende kommunikation. Organisatoriske kompetencer handler om at forstå sin egen rolle i en større sammenhæng og om at begå sig i organisationen og tværsektorielt. I skadestuen skal den enkelte fysioterapeut være i stand til at handle ud fra organisationens vision og mission, bevare overblik, prioritere egne ressourcer og sikre rettidig inddragelse af samarbejdspartnere både internt og eksternt med henblik på at sikre et sammenhængende patientforløb. Formidlings- og læringskompetencer er forbundet med evnen til at erhverve sig nye kompetencer samt medvirke til at skabe læring for sig selv og andre. I skadestuen skal fysioterapeuten forholde sig åbent og reflekterende til nye og uforudsete situationer, så disse gøres til genstand for læring. Fysioterapeuten forventes desuden at formidle viden om egne fysioterapeutiske kompetencer til tværprofessionelle samarbejdspartnere og studerende.
12 Danske Fysioterapeuter Holmbladsgade København S Tlf: fysio@fysio.dk
for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs merefor ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs merefor ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,
Læs mereAKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort
Strategi for Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Version 11. december 2009 Sundhedsfaglig strategi Patient- og samarbejdsstrategi Produktivitetsstrategi Enhedsstrategi AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereVIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for
VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereHjertesygdomme. Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )
Hjertesygdomme Mission - Vision 2018 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertesygdomme 2018 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver tid, at være den
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereKompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland
Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland De sygeplejefaglige direktører i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil for akutsygeplejersken
Læs mereHjertesygdomme. Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )
Hjertesygdomme Mission - Vision 2017 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertesygdomme 2017 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver tid, at være den
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
kk Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Mave- og Tarmsygdomme, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereHjertemedicinsk Afdeling
Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver
Læs mereHvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereMission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )
Mission - Vision 2019 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertesygdomme 2019 Vi vil i vores tværfaglige samarbejde med patienten i centrum være kendt for, til enhver tid at stræbe imod at
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og
Læs mereOverblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser
N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereFagfestival d. 23.marts 2012
Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereVISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020
Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereDe fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin
De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital Ferbruar 2010 Formål Fælles akutmodtagelsens kontekst
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2010v-A+ B svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start - Selvstændigt
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mere- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.
Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Rygmarvsskade Vestdansk Center for Rygmarvsskade Neurologi Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Januar 2018 Klinisk studieplan
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereAfbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder
Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereObservation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS
Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereKlinisk undervisning/praktik 5. Semester
1 Klinisk undervisning/praktik 5. Semester Den studerendes studieaktivitet og deltagelsespligt er i alle dele af praktikken, tydeliggjort som mødepligt. Mødepligten udgør gennemsnitligt 30 timer om ugen.
Læs mereSærlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereDansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning
Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Ansøgning om godkendelse til niveau 1 certificeret kliniker Forudsætninger for at ansøge om godkendelse på niveau 1 Dansk autorisation som fysioterapeut
Læs mere1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling
Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereFysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse. ECTS-point: 13,5 (fordelt på 9 uger) heraf 2 ECTS-point til tværprofessionelt element
1 Klinisk undervisning/praktik 5. Semester SO16 overgang Efterår 2017 Hold 15 CDEF Den studerendes studieaktivitet og deltagelsespligt er i alle dele af praktikken, tydeliggjort som mødepligt. Mødepligten
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Akutafsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereSærligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer
Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.
Læs mereKompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV
Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV Systematisk kompetenceudvikling er i Region Midtjylland udarbejdet med henblik på at støtte gode vilkår for kompetenceudvikling og karriereudvikling
Læs mereKompetenceprofil sygeplejersker Akutafdelinger, Region Midtjylland
med hjerne, hjerte og Kompetenceprofil sygeplejersker Akutafdelinger, Region Midtjylland Bente Dam, oversygeplejerske, MPM Akutafdelingen Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive De næste 30
Læs mereStudiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital
Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mere