Pas godt på dig selv. Du skal holde længe

Transkript

1 Pas godt på dig selv. Du skal holde længe 1

2 INDHOLD Kroppens udfordringer s. 6 Hvor er det typisk, det går galt? s. 8 Forebyggelse s gør kroppen glad-tricks s. 14 Forebyg skader derhjemme s. 18 Forebyg skader på arbejde s. 20 2

3 Sport og motion s. 22 Lyt og lær af kroppen s tips til at undgå sportsskader s. 26 Førstehjælp ved sportsskader (RICE) s. 28 Behandling s. 30 Hvornår har du brug for en fysioterapeut? s. 32 Hvornår har du brug for en massør? s. 33 Hvornår har du brug for en kiropraktor? s. 34 Hvornår har du brug for en zoneterapeut? s. 35 Få adgang til den rette behandling s. 36 3

4 forord 4

5 Din krop har et langt liv foran sig. Hjælp den lidt på vej»hvordan har du det?«spørger vi høfligt hinanden, når vi mødes. Svaret er forudsigeligt, for man beklager sig ikke over eget helbred i vores kultur.»fint, tak«, svarer vi derfor lige så høfligt og stormer videre. Men det er jo ikke sandt. Hovedpine er blevet en folkesygdom, 80 % af danskerne har ondt i ryggen mindst en gang om året, og problemer med muskler og led er den hyppigste årsag til lange sygemeldinger. Al den smerte mærker vi meget til i Falck. For vi udfører hvert år mere end behandlinger for at hjælpe plagede danskere på benene igen. Men vi ved også, at arbejdsskader kan tages i opløbet, og at to ud af tre sportsskader kan undgås når bare man ved hvordan. Vi sender denne e-bog videre til dig i form af gode råd, der kan gøre en forskel i din hverdag. Målet er at gøre det nemt at passe bedre på dig selv. God læselyst. 5

6 Kroppens udfordringer 1 1 Hovedpine 2 Piskesmæld Kontorskulder 3 4 Hold i nakken 8 5 Tennisalbue 6 Seneskedehinde 7 Slidgigt 9 8 Ømhed i brystet

7 6 Fastlåst ryg Klemt iskiasnerve 9 10 Overbelastning 11 5 Fibersprængning Overtræning Forkert fodtøj Akillessene Høje hæle Forstuvede tæer

8 Kroppens udfordringer Hvor er det typisk, det går galt? Menneskekroppen er ikke fra naturens hånd udrustet med svage punkter. Det er bare måden, vi bruger den på, der er uhensigtsmæssig. Det, at vi i dag lever et liv stort set uden bevægelse, er den væsentligste årsag til skavanker. At vi så samtidig generelt indtager flere kalorier end vi forbrænder, hjælper heller ikke. Her er en oversigt over de skavanker, vi ser mest hos Falck. 1. Hovedpine En stor del af sygefraværet på danske arbejdspladser skyldes hovedpine. Hvis du ofte lider af hovedpine, bør du starte med at opsøge din læge for at udelukke, at smerten skyldes en medicinsk sygdom. Hovedpine kan desuden have en række fysiske og psykiske årsager, som fx travlhed, stress, spændinger, dårlige arbejdsstillinger, væskemangel, dårligt syn, forkert tandstilling, inaktivitet, dårligt indeklima eller belastende psykisk arbejdsmiljø. Behandlingen skal tilpasses den bagvedliggende årsag. Det tværfaglige behandlingsteam kan hjælpe dig med at afdække årsagen til smerten og finde den rigtige behandling. 8

9 2. Slidgigt Den mest almindelige ledsygdom i Danmark. Kommer af nedslidning af brusken mellem leddene på grund af konstant og ensformig belastning og rammer mænd og kvinder i lige høj grad. Dog får mænd oftest slidgigt i hofter og kvinder i knæ og fingre. Slidgigt kan lindres gennem øvelser, motion i moderate mængder og i nogle tilfælde gennem vægttab. 4. Hold i nakken Smerter og stivhed i nakke og i skuldre på grund af overbelastning af trapezius, der er den store rygmuskel mellem nakken og skulderbladene. Årsagen kan være stress eller monotont arbejde uden tilstrækkelige pauser. Hold i nakken modvirkes ved at løfte skuldrene op til ørerne, holde dem så længe som muligt og til slut lade dem falde. Det er vigtigt at bevæge skuldrene mange gange i løbet af en arbejdsdag, så musklerne ikke stivner. 3. Kontorskulder Armene kan knapt nok løftes, fordi musklen i overarmen lige under skulder - en er kommet i klemme. Opstår som regel ved ensidigt gentaget arbejde, fx brug af loddekolbe og andet værktøj eller mus og tastatur. Kontorskulder behandles med udspænding af skuldermuskler, styrketræning, holdningskorrigerende øvelser og ergonomi. 9

10 Kroppens udfordringer Hvor er det typisk, det går galt? 5. Tennisalbue Irritationstilstand dér, hvor musklen hæfter på underarmens yderside, som følge af gentagne små bevægelser, fx brug af skruetrækker, mus eller pensel. Optræder syv gange hyppigere end variationen golfalbue på underarmens inderside. Milde tilfælde kan behandles med afkøling med fx en pose frosne ærter. Her er øvelser og ergonomi den vigtigste faktor for bedring. 6. Seneskedehindebetændelse Irritation og hævelser i de sener, der styrer fingrenes bevægelser. Kommer tit af overanstrengelse og ensformigt præcisionsarbejde. Behandles som ved tennisalbue, dog skal en seneskedehindebetændelse også have hvile. 7. Ømhed i brystet Smerter og stivhed i brystmusklerne følges ofte med stillesiddende arbejde, gerne foran computeren. En god forebyggende øvelse er at samle skulderbladene og holde strækket i sekunder ad gangen. Det vigtigste er dog at bevæge kroppen. 10

11 8. Fastlåst ryg Kun en tåbe frygter ikke haven! Forkerte løft, vrid, skub osv. er den største kilde til problemer med rygsøjlen fra lænd til nakke. Ømheden skyldes fastlåsninger i rygradens små styreled og bruskkapsler, også kaldet facetlåsninger. Når skaden er sket, kan ømheden behandles med ledmobilisering, dvs. bevægelse af alle eller enkelte led i rygsøjlen, eller ved manipulation, dvs. bevægelse af enkelte led med høj hastighed fra en udefrakommende kraft altså fra en behandler. Mani pulation efterfølges gerne af stabilitetstræning for at styrke ryggens små muskler. 9. Klemt iskiasnerve Det gør ondt i ballen, og det jager helt ned i låret. Stift væv klemmer på den store iskiasnerve, som løber gennem ballen og ned på bagsiden af låret. Årsagen er typisk for kort og opspændt muskulatur dybt i ballen. Problemet behandles med udspænding af den dybe ballemuskel og øvelser. 10. Overbelastning Overvurdering af egen fysisk formåen i kombination med manglende opvarmning. Når en bevægelse gentages hyppigt med kort interval, kan man overbelaste sine led eller muskler. Det kommer til udtryk i form af smerter og ømhed i begge dele. Behandlingen afhænger af, hvordan skaden er sket, og hvilket område af bevægeapparatet vi taler om. Typisk vil aflastning og udspænding efterfulgt af genoptræning være en mulighed, men ergonomi er ofte også relevant. 11

12 Kroppens udfordringer Hvor er det typisk, det går galt? 11. Fibersprængning De fleste aktive har prøvet det på et eller andet tidspunkt. Fine muskelfibre springer eller bliver ligefrem revet over, og blodet samler sig i det omgivende væv. Især hasemusklerne, bagsiden af læggen og de store lårmuskler er udsatte. Den bedste behandling er omgående afkøling (frosne ærter er godt for andet end øjnene) og skånsom genoptræning. 12. Overtræning Knæene må bære de største byrder og udsættes oftest for overbelastninger, om årsagen så er for hård træning eller for megen vægt at slæbe på. I lettere tilfælde kan der være tale om forstrækninger af ledbånd. I mere komplicerede tilfælde taler man om ru knæskaller, som er slitage på knæets bruskdele. Overbelastning af menisker og korsbånd er sjældnere og kræver som regel operation med efterfølgende optræning Forkert fodtøj Løb i tennissko, tennis i løbesko, nedslidte sko eller slet ingen sko kan give smerter i muskulaturen på forsiden af skinnebenet. Ses ofte hos butiksansatte og andre, der står op det meste af dagen. Behandles ved stimulation af blodomløbet og forebygges ved omløb i hovedet.

13 14. Akillessene For sjælden brug af musklerne på bagsiden af underbenet eller overbelastning af senen i forbindelse med sport kan give en betændelseslignende reaktion i slimsækken. I værste fald kan senen rives over med operation og langvarig optræning til følge. Godt fodtøj og regelmæssige stræk af lægmusklerne kan forebygge mange problemer med akillessenen. 15. Høje hæle Forstrækning af ledbåndene på siden af anklerne er et fænomen, der optræder oftere blandt teenagere af hunkøn end blandt veltrænede sportsfolk. Årsagen er omvrikning på høje hæle, gerne på vej ned ad trapper. Uden genoptræning kan det resultere i forlængede og løse ledbånd, ændret bækkenstilling og udsigt til komplikationer sent i livet. 16. Forstuvede tæer Forstuvede tæer efter møde mellem bolde og bløde sko går gerne ud over storetåen, som spiller en vigtig rolle for at holde balancen. Behandles med succes med laser og i øvrigt med udstrækning af led. 17. Piskesmæld Kraftige muskelspændinger i ulykkesøjeblikket, fordi nervereflekserne gør alt, hvad de kan for at imødegå de faretruende bevægelser ved at spænde op i nakke og hals. Kan sætte sig som træthed, søvnløshed og nedsat kon centration m.v. Kan behandles med udspænding og bevægelse samt træning af stabilitet. 13

14 forebyggelse 10 gode gør kroppen glad-tricks Disse tricks til en gladere krop virker som en tegnestift i stolen. Du vil opleve, at du trækker vejret dybere og løfter knæet op til vandret flere gange, mens du læser. Det er dig vel undt. For du mærker effekten med det samme, når du giver kroppen en smule opmærksomhed. Og sunde vaner har det med at lede til et rigere liv. 1: Flyt på dig Du ved jo godt, at du burde tage trappen, cyklen, osv. Men vidste du, at kalorier mere eller mindre pr. dag er nok til at øge eller reducere din kropsvægt med et par kilo om året? Mere skal der ikke til, så se at komme ind i den gode cirkel. 2: Tjek dig selv Rejs dig op, stil dig selv midt på gulvet, tag en dyb ind ånding og løft det ene knæ til vandret. Hvordan synes du selv, det går? Du er den nærmeste til at vide, hvis der er noget, der halter. Små skavanker tidligt i livet kan blive alvorlige minusser senere. Gør noget ved dem, mens du selv kan. 14

15 3: Stræk ud Stræk dig, hver gang du rejser dig. Stræk de muskler, du bruger mest. I strækket presser du blodet ud af de store muskler og sender det på arbejde. Samtidig forbereder du leddene på at bevæge sig. 4: Tæl dine skridt skridt om dagen holder doktoren på bagen, siges det. Køb en skridttæller og bliv klogere. Den koster omkring en hundredekroneseddel og fås på nettet, på apoteket, hos isenkræmmeren eller el-installatøren. 5: Syng og dans Når du synger og danser, bruger du overkroppen og armene, og det er ikke det, vi danskere er bedst til. Pyt med, hvor kønt det er at se og høre på. Du kan jo gøre det hjemme og lokke familien med. Det vil alle nakker og skuldre blive gladere af. 15

16 forebyggelse 10 gode gør kroppen glad-tricks 6: Træk vejret Pauser er en menneskeret. Her er en lille meditationsøvelse, du kan lave hvor som helst. Luk øjnene og træk vejret ind gennem næsen, mens du forestiller dig, at solen skinner på din pande. Pust ud gennem munden, mens du forestiller dig, at et vandfald skyller ud af dit mellemgulv. Sådan dybt ind og ud ca. 20 gange. Ahhh. 7: Få en buddy Find en kollega i nabolaget, der har samme motivation som dig. Lav en aftale om at holde øje med hinandens unoder i dagens løb, og om at minde hinanden om lave stræk og små øvelser med jævne mellemrum. Det er meget lettere, at få det gjort, når man er et par stykker, der hjælpes ad. 16

17 8: Drik vand Almindeligt postevand bidrager til at dække kroppens væskebehov uden samtidig at tilføre sukker, koffein eller alkohol. Stil glasset ved siden af kaffekoppen, så bliver hver anden slurk hurtigt af vandet. 9: Gå i seng Der er ikke meget, der kan slå en god nats søvn. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning og påvirker både immunforsvar, hukommelse, koncentrationsevne og humør. En fast»tidligt-i-seng«aften midt på ugen kan være mere værd end nok så mange aftenskolehold. 10: Tid til dig selv Gode råd er der nok af. At finde tiden kan være lidt sværere. Det allerbedste råd, vi kan give dig, er måske at finde 5 min. hver dag til dig selv. Et fast pusterum, der er helt dit eget. Bruger du det til at tænke over livet, kan det blive din bedste nye vane. 17

18 forebyggelse Forebyg skader derhjemme Statistikkerne taler deres eget klare sprog: De fleste skader sker i hjemmet. Her får du et overblik over de typiske skadevoldere og et par velmente tips til at undgå dem. Stå blidt ud af sengen Nu skal vi ikke gøre det til en videnskab at komme ud af sengen. Men ruller du om på siden, svinger benene ud over kanten og lader vægten trække dig op, mens du presser fra med den ene hånd, vil du næppe høre protester fra din ryg. Den har været uden belastning hele natten og sætter pris på en blid start. Brug måtten Våde fødder står ikke så sikkert som tørre. Det gælder dobbelt på fliserne i badeværelset. Vil du være helt sikker, så sæt dig ned, uanset hvad du har for. Og er du ved at komme op i alderen, så anskaf måtter og greb, før du får brug for dem. Pas på trappen Løse løbere og ting, der skal med op næste gang, har flere styrt på samvittigheden, end almindelig fantasi rækker til. Og nu vi er på trappen, så må du hellere gå to gange end forslæbe dig på en. Fordel altid byrden ligeligt og hold den foran dig så tæt som muligt til kroppen. 18

19 Ret ryggen, mor Det kan være sin sag at forklare en travl forælder. Men børn skal løftes med omtanke, og det er ikke mindst mor, vi tænker på. Hold ryggen lige, brug de store lår muskler og sæt barnet i en stol nær dig i stedet for at lade det hænge på hoften. Pas på for lave pusleborde. Selv om det er midlertidigt, kommer du til at arbejde her i mange dage og nætter. Tøjvask er et tungt job Tøj vejer 2-3 gange så meget, når det kommer ud af vaskemaskinen, som da det blev sat over. Bedre bliver det ikke af, at monstrummet tit står for lavt eller højt i forhold til en naturlig arbejdsstilling. Igen løft med de store lårmuskler og brug en vaskekurv med gode, store greb. Gør rent med omtanke Dette råd gælder også under gulvvask, men for korte støvsugerskafter er en af de klassiske syndere. Skafter skal generelt have en længde, så du ikke krummer ryggen. Og så skal du stille dig i såkaldt skridtstående stilling, så du kan flytte vægten fra ben til ben og let gå ned i knæ. (Dette råd gælder ikke for gravide, der skal være særligt opmærksomme.) 19

20 forebyggelse forebyg skader på arbejde Den 100 % anatomisk korrekte arbejdsstilling findes ikke. Af den simple grund at du bliver stiv, hvis du bliver siddende i den for længe. Kroppen har det bedst i bevægelse, og den har det skidt med Ensformigt Gentaget Arbejde, eller EGA som fagfolk ofte kalder denne udbredte skadevolder. Her får du et par gode råd til at indrette din arbejdsplads, så EGA generer mindst muligt. Hæve/sænke/tænke Skift arbejdsstilling i løbet af dagen veksl mellem at stå op og sidde ned. Selvom der ikke er mange, der bruger hæve-/sænkefunktionen på deres skrivebord, så kunne du måske alligevel vænne dig til at gøre det bare en enkelt gang før frokost og igen i løbet af eftermiddagen. Husk at eksemplet smitter. Du kunne måske starte en hel epidemi. Støt i svajet En god stol er ikke meget bevendt uden et fast underlag. Fodstøtte bruges kun, hvis bord og stol ikke kan justeres. Altså to flade fødder i gulvet, og sædet skal pege en smule nedad. Kan dit sæde ikke vippe, så anskaf en kilepude. Ryglænet må hverken være for højt eller lavt og skal støtte i lændens svaj. Så stimulerer du automatisk alle kroppens øvrige funktioner. 20

21 Lys over bord Sid aldrig med ryggen til vinduet. Hvis du gør det, er du sikker på reflekser i skærmen, og reflekser er lig med sammenknebne øjne, spændinger og skæve arbejds stillinger. Sørg også for en lyskilde, du kan flytte på, så den følger dagens arbejdsrytme og skiftende dagslys. Mus imellem Flyt musen ind mellem mave og tastatur, så du aflaster arm og skuldre mest muligt. Arbejder du på bærbar pc med fast mus, er du heldig, for så er du automatisk tvunget til denne arbejdsstilling. Flyt skærmen Placer din skærm, så den øverste kant er ud for dine øjne. Det passer med, at dit blik falder 15-20, som er den ideelle vinkel, der belaster dine nakkehvirvler mindst. Tastatur retur En del ældre tastaturer har høje kanter, der giver unaturlige bevægelsesmønstre. Hænder skal helst kunne hvile på tastaturet uden brudte linier, og armen skal helst have støtte med albueleddet i en vinkel på ca

22 sport og motion Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag for voksne og understreger, at du helst skal op og blive forpustet mindst en gang i døgnet. De samme regler gælder for ældre, men med den særlige motivationsfaktor, at jo længere du holder dig i gang, des senere bliver muskler slappe og led langsomme. 22

23 At mærke blodet bruse, det fysiske velvære ovenpå og de synlige resultater i spejlet sætter stadig flere danskere i bevægelse. Konkurrence kan hæve overliggeren men er der grænser for sport, og hvor meget motion er egentlig for meget? 23

24 sport og motion lyt og lær af kroppen Din kondition trænes hurtigere end kroppens led og muskler, og det er et forhold, som tiltager med alderen. Du kan med andre ord hurtigt komme i bedre form, end din krop kan følge med til, og prisen for at overhøre kroppens signaler kan blive både smertefuld og langvarig. De klassiske skader Tre fjerdedele af alle idrætsskader er overbelastningsskader, der følger af manglende opvarmning, dårlig teknik, overvurderet træningstilstand eller for ensidig belastning. Faktum er dog, at op mod to tredjedele af alle idrætsskader kan undgås. Stædig repetition og længere intervaller er en klassisk vej til at undgå overbelastning, men skader rammer lige så tit den, der pludselig genoptager træningen efter en længere pause eller skifter til en helt ny form for idræt. Blandt idrætslæger taler man ligefrem om januar-syndromet, for man kan se en pukkel i årets første måneder, når nytårsfortsætter skal indfries på slap mave. Tag dine skader alvorligt Hvert år modtager skadestuerne idrætsfolk, men stikprøver viser, at kun hver tiende sportsskade bliver ambulant behandlet. Nogle bliver slet ikke tilset af en læge, mens andre først søger egen læge, når skaden ikke vil hele. Korsbånds skader og overrevne akillessener er hverdagskost på sygehuse landet over, og 24

25 selvom de fleste kommer til at dyrke sport igen, hører det til sjældenhederne, at led og sener får samme bevæge lighed og kontrol som før. Derfor pas på dig selv og søg læge i tide, hvis det alligevel går galt. 25

26 sport og motion 10 tips til at undgå sportsskader 1: Stræk ud Dine muskler og sener bliver korte og stive, hvis du ikke strækker ud efter træning. Læg et program, så du får strakt alle de dele, der har været i gang. Og hold hvert stræk i min. 60 sekunder. 2: Træn varieret Pas på med for ensformig belastning. Hvis du løbetræner, så prøv at svømme, cykle eller spille bold ind i mellem. 3: Trap langsomt op Ingen når topform på et par måneder. Byg langsomt op og byd gradvist kroppen mere. Når du kan klare to gange ugentlig uden ømhed, kan du gå op til tre. 26

27 4: Gør klar til kamp Tag en tur banen rundt i luntetrav. Skal du i ekstrem udfoldelse, fra bolden er i spil, er det vigtigt, at kroppen har været i gang og er bevægelig fra start. 5: Lyt til din krop Ømhed er et signal fra kroppen, som du skal være opmærksom på. Hvis ømheden gradvist bliver værre, skal du passe på. Og egentlig smerte er et svar fra kroppen om, at du skal stoppe. 6: Tag dig tid Det kan være fristende at mase på for at få træningen overstået, men risikoen stiger med øget intensitet. Det er og bliver energiforbruget, der tæller. 7: Kend din puls Hvilepulsen afslører din dagsform. Tag den om morgenen før træning. Er den 10 til 15 slag højere pr. minut end normalt, skal du ikke træne i dag. 8: Spar krudtet Undgå konkurrencepræget aktivitet, indtil du har genvundet fuld funktion efter en skade. 9: Sko til formålet Skoene skal støtte og absorbere stød for hele kroppen. Skeln mellem løbesko, tennissko, fodboldstøvler osv. 10: Spis og drik Træn og spil aldrig på helt tom mave. Og drik altid rigeligt vand. 27

28 sport og motion Førstehjælp ved sportsskader (RICE) Den kvalificerede førstehjælp ved sportsskader følger et behandlingsprincip, der kaldes RICE + M. Du skal være særligt opmærksom på R et, der står for rest. Lad være med at forsøge at lindre dine symptomer bare for at komme på banen igen i en fart. Skader på muskler og led kan meget let forværres ved overfladisk behandling, uden at du mærker det. Er du usikker på omfanget af skaden, er det altid klogest at trække dig fra spillet. Mange idrætsskader kræver først og fremmest ro, og muligvis forsigtig motion for at forbedre blodcirkulationen i det skadede væv. Rest Ice Compression Elevation R står for rest og handler om at holde den skadede kropsdel i ro. I står for ice og kan i mangel af bedre være en pose frosne ærter til at dæmpe hævelsen og smerten. Husk at du aldrig må lægge is direkte på huden. Pak fx ærterne ind i et viskestykke. C står for compression, der betyder trykforbinding. Brug elastikbind for at stabilisere og mindske hævelse. E står for elevation, hvor den skadede kropsdel løftes over hjertets niveau for at lette presset. + M står for mobilisering, altså bevægelse inden for smertegrænsen for at fremme blodtilførslen, og kan som regel påbegyndes timer, efter skaden er indtrådt. 28

29 rest ice compression elevation Håndbold er farligst Spiller du håndbold i 1000 timer, risikerer du statistisk set at blive skadet otte gange. Ishockey giver fem skader pr timer. Fodbold giver fire skader pr timer. Volleyball, badminton og tennis giver tre skader pr timer. Ishockey er værst Ishockey tegner sig for de dyreste skader på ansigt og tænder. Håndbold er hårdest ved hænder og fingre. Fodbold er hårdest ved ben og fødder. Skader efter badminton og volley ball er gennemsnitligt næsten dobbelt så længe om at hele som håndboldskader. 29

30 Behandling Små skavanker har det med at starte i det uskyldige. Et lille knæk bliver til et hold, der ikke vil gå væk. 30 Men hvem er bedst til at kurere et hold i ryggen? Går du til fysioterapeut eller kiro praktor? Massage kan være fint,

31 men burde du ikke også have nogle øvelser, så holdet ikke kommer igen? Her præsenterer vi fire klassiske behandlings former, der ikke er konkurrenter, men som supplerer hinanden på bedste vis. 31

32 Fysioterapeut En fysioterapeut har en fysiologisk og anatomisk baggrund for at forstå, hvordan kroppen og vævet hænger sammen. Fysioterapeuten har også en pædagogisk og psykologisk indgangsvinkel til at støtte et behandlingsforløb. Uddannelsen tager 3 ½ år og består grundlæggende af viden om anatomi, fysiologi, patologi og træningslære. Hvornår har du brug for en fysioterapeut? Fysioterapeuten tager sig typisk af problemer i lænd, nakke og skuldre, der skyldes overbelastning; ofte fordi du har løftet forkert eller vredet kroppen under en belastning. Hertil kommer stive nakker, musearme, tennisalbuer, ondt i knæ, ankler, tæer eller hovedpine. Metode: Fysioterapeuten forsøger at danne sig et billede af problemet hvilke gener er det tale om? Hvordan er de opstået? Er der medicin inde i billedet? Træk fra vinduer eller åbne bilruder er en af de typiske skadevoldere. Men også dårligt tilpassede briller, forkert brug af motionsapparater og overvægt spiller en stadig større rolle. Behandlingsforløbet omfatter næsten altid daglige øvelser, der er med til at udbedre skaden. 32

33 Massør En massør løser op for spændinger og infiltrationer for at sætte gang i blodcirkulationen, så musklerne tømmes for affaldsstoffer. Sportsmassører og fysiurgiske massører uddannes på kurser af 6 til 12 mdrs. varighed, som afsluttes med prøver i anatomi, fysiologi og praktik. Hvornår har du brug for en massør? I Danmark er det nærmest en folkebevægelse at falde sammen i ryggen, når man er fyldt 30. Rigtig mange, der arbejder foran en computer hver dag, løber ind i problemer med skuldre, nakke og hovedpine. Stående arbejde med løftede arme som fx frisørernes, giver ofte smerter ud i skuldre, arme og fingre, mens arbejde med tunge løft gerne sætter sig i ryggen og lænden. Metode: Massøren starter med at lytte til, hvor det gør ondt og finde de mulige årsager til smerten. Men kroppen taler sit eget sprog, derfor er massøren hurtig til også selv at mærke efter, hvad kroppen fortæller. Massøren opvarmer og blødgør de muskler, der giver anledning til smerte. Når de gøres mere smidige, forbedres blodcirkulationen i dem. Ophobede affaldsstoffer transporteres væk, og ny ilt og næring finder vej til musklen. På denne måde arbejder massøren sig gradvist ind til kernen af problemet. 33

34 Kiropraktor En kiropraktor er autoriseret af Sundhedsstyrelsen til at stille diagnose, behandle og forebygge smerter i muskler, knogler og led. En kiropraktor benytter bl.a. manuelle behandlingsteknikker til at løsne og udspænde stramme eller låste muskler/led i kroppen, der er årsag til smerter. Uddannelsen til kiropraktor er en 5-årig kandidatuddannelse. Hvornår har du brug for en kiropraktor? Mange søger en kiropraktor, fordi de har fået ondt i ryggen (fx et hold i ryggen) eller noget er gået i baglås efter en periode med spændinger, myoser og smerter. Typiske eksempler kan være, at man har ondt i arme, ben eller hofte, fordi man gentager den samme bevægelse igen og igen på arbejdet, eller at man har fået alvorlige nakkeproblemer eller en diskusprolaps. Eller blot fordi hækken absolut skulle klippes på én aften og kroppens egne advarsler blev overhørt. Metode: Behandlingen starter med, at kiropraktoren finder årsagen til smerten ved samtale og undersøgelse samt stiller diagnosen. Herefter foretager kiropraktoren den behandling, der bedst sikrer, at smerten aftager eller forsvinder, og at patienten opnår forbedret bevægelighed/ funktion. Kiropraktisk behandling omfatter også rådgivning og information om øvelser og genoptræning. 34

35 Zoneterapeut Zoneterapeuten behandler ubalancer i kroppen ved tryk på reflekszoner i fødderne og på underbenene, ofte i kombination med muskulærbehandling. Foreningen af Danske Zoneterapeuter anerkender fem skoler i Danmark, som tilbyder en 2-årig uddannelse og en række efterud dannelser. Hvornår har du brug for en zoneterapeut? Zoneterapeuten behandler stræk og vrid og alverdens skavanker i kroppens led og muskler. De har også stor succes med lænde problemer og store smerter. Zone terapeuten kan nemlig liste sig ind via fodsålerne hos folk, der spænder op pr. refleks, når man rører deres ryg eller skuldre. Metode: Til forskel fra de øvrige behandlere arbejder zoneterapeuten indefra og ud. En tilbagevendende hovedpine kan fx vise sig at være hormonel. Som behandlingsform er zoneterapi over 5000 år gammel og udviklet i det antikke Kina efter samme principper som akupunktur. Der findes over 250 reflekspunkter under og oven på fødderne, som spejler kroppens forskellige organer. Ved at trykke på dem stimulerer zoneterapeuten kroppens evne til at helbrede sig selv. På den måde søger zoneterapi at genskabe kroppens balance. 35

36 Få adgang til den rette behandling med et Falck abonnement Vi håber, at din nye viden om kroppens signaler vil være dig en hjælp i fremtiden. Hvis du allerede nu ser nogle advarselslamper blinke, er der også hjælp at hente hos Falck. Vi tilbyder et abonnement, som vi kalder Falck Care, og som bygger på ideen om professionel hjælp på tværs af sygesikringskortets begrænsninger. Vi har samlet fysioterapi, kiropraktik, massage og zoneterapi i samme sundhedscenter. Det betyder, at behandlerne kan trække på hinandens kompetencer, dele deres viden om dig og dit helbred og altid tilbyde den behandling, der er mest relevant. Det sikrer, at du hurtigere kan vende tilbage til din hverdag igen. Vi ser forskelligt på dig Lad og sige, at du kommer hjem med hold i nakken en dag. Som abonnent på Falck Care ringer du til vores hotline, der booker tid hos fx en kiropraktor. Kiropraktoren retter dine led op men mærker, at holdet trækker helt ind omkring musklerne i rygsøjlen og giver dig en tid hos fysioterapeuten. Fysioterapeuten strækker den stive muskel og viser dig et par øvelser, så det ikke gentager sig. Simpelt og effektivt. Du kan læse mere om Falck Care på 36

37 Du kan hente denne e-bog om sundhed gratis på: Til gengæld kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev via dette link: Så vil du bl.a. modtage links til vores online videoer med gode råd, artikler, fremtidige e-bøger og meget andet. 37

38