Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Viden om forskellige centrale teoretiske positioner i relation til sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier og deres udsagnskraft i forhold til at forstå sundhed i kontekst Viden om aktuelle og centrale politiske og institutionelle forudsætninger for sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Færdigheder Kunne identificere og analysere på sundhedsproblemstillinger i forskellige kontekster og ud fra forskellige sundhedsteoretiske begreber og positioner Kunne analysere og vurdere forskellige politiske og institutionelle vilkår for sundhedsstrategier og diskutere disse i lys af aktørers hverdagsliv Kunne analysere og reflektere effekter og konsekvenser af etablerede sundhedsstrategier på et videnskabeligt grundlag Kompetencerer Kunne selvstændigt anvende sin viden og sine færdigheder til at forholde sig aktivt og kritisk til aktuelle sundhedsproblemstillinger og de politiske og institutionelle vilkår der gør dem aktuelle Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag Kunne på et reflekteret, sundhedsvidenskabeligt grundlag analysere og perspektivere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) Kurset skal give de studerende en forståelse for centrale teoretiske positioner i relation til sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Kurset skal også give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som fx hverdagsliv, institutioner og politikkers betydning for sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier. Der sigtes mod at opnå en grundig forskningsbaseret viden om sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier som medbestemt af sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle og politiske faktorer, der fremmer og/eller hæmmer sundhed samt viden om centrale human-, samfunds- og sundhedsvidenskabelige teorier og positioner til at analysere disse sammenhænge. Forelæsninger, klyngeøvelser, studenteroplæg Kursets 10 ects= i alt 270 timer fordeler sig på en overordnet arbejdsindsats på følgende vis: forberedelse til forelæsninger: 150 timer, deltagelse i forelæsninger: 40 timer, forberedelse af øvelser og fremlæggelser: 10 timer synopsisudarbejdelse: 70 timer,

2 Pensum Pensum vil blive meldt ud på moodle inden semesterstart Forudsætninger for at gå til eksamen Aktiv,, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Hvis forudsætningerne for at gå til eksamen ikke er opfyldt vil omprøven være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af underviser. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt indsigt i, forståelse af og refleksion over hele pensum. Prøveform Skriftlig individuel hjemmeopgave Opgaven formuleres af underviser på baggrund af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt kursets litteratur. Opgaveformuleringen udleveres af underviser mindst tre uger inden sidste kursets sidste. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven afleveres 5 hverdage efter sidste. Omprøveform Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Prøvetype Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle. 7-trinsskala Censur Ekstern (dvs. at underviser og en ekstern censor bedømmer) Evaluering- og feedback former De studerende vil modtage en samlet skriftlig feedback i forbindelse med deres afløsningsopgave via moodle. Undervisningsansvarlig Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk) Underviser STADS stamdata Jesper Holm (jh@ruc.dk) Pelle Korsbæk Sørensen (pekoso@ruc.dk) Mari Holen (holen@ruc.dk) Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk) Kandidatkursus Belastning : 10 ECTS Aktivitetskode : U41033 Proeveform : Skriftlig (ut) Bedoemform : 7-trinsskala Censurform : ekstern censur Kursusgange:

3 Hold: klynge 1 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 1. _dvip :15 til :00 Sundhedsfremmes historie, oprindelse og tilblivelse Hensigten med denne første er at tilegne sig et indblik i sundhedsfremmes tilblivelse for at forstå nogle af de grundlæggende rationaler for en øget politisk interesse for folkets sundhed. Dette faciliteres ved et idéhistorisk men også et institutionelt blik for sundhedspolitikkens fødsel, for dernæst at forstå den senere udvikling af folkesundhed og sundhedsfremme. I denne skal vi altså beskæftige os med hvordan sundhedsfremme bliver til som en særlig politisk strategi som ønsker ikke blot at opnå en viden om populationens sundhedstilstand men som også forsøger at agere med rationalet om at forbedre og optimere sundhed. Det vil sige at vi her får mulighed for at forstå sundhedsfremme som social bevægelse. Litteraturen er også at finde på moodle Lynch, R. (2014). Translation: The politics of Health in the 18th century. Foucault Studies, no. 18, pp, (15 sider) Kristensen, J. E. (2004). Forebyggelse og sundhedsfremme i videnssamfundet. Om grænser for evidensbaseret forebyggelse i Viden og Evidens i forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. (9 sider) Potvin, L. and McQueen, D. (2007). Modernity, Public Health and Health Promotion in Health and Modernity. The Role of Theory in Health Promotion, Mc.Queen et. Al (2007) (8 sider) Goodstadt, M. S. Et al, (1986) Health Promotion: a conceptual integration. American Journal of Health Promotion, vol. 1, issue 3, pp (5 sider) Esping-Andersen, G. (1990) The Three Political Economies of the Welfare State. International Journal of Sociology, vol. 20, issue 3, pp (31 sider ) Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 2. _dvip :15 til :00 Realiseret et sundhedsfremme emme hvad var årsagen? Vi skal her se på hvad vi kan lære fra de lange træk i de forskellige udgaver af indsatser og udvikling der er vokset frem i Danmark som har fremmet folkesundheden, men måske ikke altid har været styret og ikke altid med det som eneste mål og retning. Vi taler om samfundsøkonomisk udvikling med en indkomstfordeling og vi taler om planlægning af større infrastrukturtiltag, arbejdsmiljølovgivning, miljøindsatser og sundhedstiltag i større kampagner og regulering. Engberg, Jens (1999): Det heles vel - forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850'erne til miljøloven Side sider. Litt: Iversen, Lars (2017): Kampen for Liv, Statens Institut for Folkesundhed kampen_for_liv._elektronisk_version.pdf

4 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser- 3. _dvip :15 til :00 Sted teorirum (65) Den politiske og institutionelle kontekst for sundhedsfremmetilgange emmetilgange i dagens Danmark For at styrke vores evne til at analysere det strategiske sigte med en given sundhedsfremme indsats, skal vi have et overblik af samt diskutere institutionernes og planlægningens rolle i forhold til en sundhedsfremmende dagsorden. I en national kontekst, bærer kommunerne i dag hovedansvaret for at der bedrives en politik med sundhedsfremme som fokus. Dog fungerer instanser som Sundhedsstyrelsen, Regeringen, WHO som centrale aktører i forhold til rammer, politik og ressourcer. Spørgsmål såsom "hvad gør kommunerne?" "Hvad kan de gøre og hvordan rådgives de af Sundhedsstyrelsen (og WHO)?" vil være i fokus i løbet af denne. Vi skal også tilegne os de mere praksisorienterede teorier og begreber som nationale/regionale/kommunale sundhedsfremme indsatser baseres på. Schnelder, H. (2010). Det forebyggende apparat -især sundhedsområdet. I Kamper-Jørgensen, F. (2010) Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, København. (16 sider) Andersen, P. T. et al. (2016) For the sake of Health. Reflections on the contemporary use of social capital and empowerment in Danish Health Promotion Policies. Social Theory and Health (vol. 9),1, pp (10 sider) Abel, T. (2007) Cultural Capital in Health Promotion in McQueen, D. et al. (2007), Health and Modernity. The Role of Theory in Health Promotion. Pp (30 sider) WHO (2016) Shanghai Declaration on promoting Health in the 2030 Agenda for sustainable development (2 sider) Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser- 4. _dvip :15 til :00 Strukturelle vilkår bag sundhed og dens fordeling Denne sigter mod en forsættelse af forrige om ansvarsfordeling i forhold til at skabe politiske tiltag og indsatser som fremmer sundheden. Her skal vi rette vores opmærksomhed mod betydningen af de strukturelle vilkår for sundhed. Internationalt er der efterhånden blevet produceret en del viden om de strukturelle betingelser for sundhedsfremme som er vigtige at have med sig i analyser af sundhedsfremme som politisk strategi I 2005 nedsatte WHO en kommission som sigter mod studier af de sociale determinanters betydning af sundhed. Wilkinson, R. & Marmot, M. (eds) (2003) Social determinants of health: the solid facts. WHO (33 sider) Fosse, E. et al. (2017) Addressing the social determinants of health at the local level: opportunities and challenges. Scandinavian Journal of Public Health, vol. 46, issue 20, pp (5 sider) Vallgårda, S. (2008) Social inequality in health: dichotomy or gradient) A comparative study of problematizations in national public health programmes. Health Policy, 85, pp (11 sider) Payne, S. & Doyal, L. (2010) Gender equity or gender inequality in Health? Policy & Politics, vol. 38, issue 1, pp (5 sider)

5 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 5. _dvip :15 til :00 Sundhedsprofessionelles s og deres moralske imperativ I hverdagen står de sundhedsprofessionelle som vigtige aktører med ansvaret for at løfte den sundhedspolitik, som på et givent tidspunkt er gældende. På denne vil vi derfor se nærmere på det fagetiske pres, som kan opstå i arbejdet. Vi retter blikket mod hvad der styrer de sundhedsprofessionelles arbejde både som idelogier i arbejdet, men også formueret som etiske kodeks. Litteraturen vil også blive lagt ud på Moodle Dybbroe, B. (2018). Professionssociologi: sundhedsprofessioner under pres i Sundhedssociologi. Hans Reitzels Forlag. Martinsen, K. Omsorg i sykepleien en moralsk ufordring, Fokus på Sygeplejen 90, Munksgaard: København, Järvinen, M. (2012). Fra afhængighed til autonomi: At arbejde med stofbrugere. In At Skabe En Professionel (pp ). Hans Reitzel. Lützén, K., & Kvist, B. E. (2012, March). Moral distress: a comparative analysis of theoretical understandings and interrelated concepts. In HEC forum (Vol. 24, No. 1, pp ). Springer Netherlands. Supplende litteratur Bakken R. et al (2002) Kapittel 7: Kjøn, fag og system Symbiotiske og parasittiske forbindelser i velferdsstaten i Vike, H., & Bakken, R. (2002). Maktens samvittighet: Om politikk, styring og dilemmaer i velferdsstaten. Oslo: Gyldendal akademisk. Christensen, K. (2003) De stille stemmer Om kønsrelateret magt i offentlige omsorgstjenester i Isaksen, L. W. (red.) (2003). Omsorgens pris: Kjønn, makt og marked i velferdsstaten. Oslo: Gyldendal akademisk. Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 6. _dvip :15 til :00 (For)forståelser af sundhed og sundhedsstrategier set ud fra et Governmentality perspektiv Hensigten med denne 6, samt 7 og 8 er at bevæge os op på et højere abstraktionsniveau, hvor vi ved hjælp af teoretiske positioner/skoler vil betragte, analysere og diskutere hvorledes sundhed og sundhedsstrategier kan forstås. Vi har nu i dette kursus kigget på de mere idéhistoriske, strukturelle rammer - men også på betingelser. Alt sammen med den ambition af forstå tilblivelsen, men også udformningen af sundhedsfremme i dagens samfund. Forskellige politiske dagsordner, såsom folkesundhedsprogrammer, og forskellige instanser har appelleret til sundhedsfremmetiltag og indsatser. Vi vil nu, ud fra teoretisk informerede ståsteder, analysere de sundhedsstrategier, som kommer til syne. Hvordan kan disse eksempelvis anskues ud fra et governmentality perspektiv? Rose, N. (2001), The Politics of Life itself. Theory, Culture and Society, vol. 18, issue 6, pp (30 sider) Crawford, R. (1980) Healthism and the Medicalization of Everyday Life. International journal of Health Services, vol. 10, issue 3, pp (23 sider) Walhberg, A. & Rose, N. (2017) Guvernementaliseringen af livet: beregningen af den globale sundhed i Karlsen, M. P. & Villadsen, K. (eds) Sundhed og Magt (2017), pp

6 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 7. _dvip :15 til :00 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 8. _dvip :15 til :00 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - 9. _dvip :15 til :00 Sund: Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser _dvip :15 til :00 STADS stamdata Kandidatkursus Belastning : 10 ECTS Aktivitetskode : U41033 Proeveform : Skriftlig (ut) Bedoemform : 7-trinsskala Censurform : ekstern censur