Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Viden om forskellige centrale teoretiske positioner i relation til sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier og deres udsagnskraft i forhold til at forstå sundhed i kontekst Viden om aktuelle og centrale politiske og institutionelle forudsætninger for sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Færdigheder Kunne identificere og analysere på sundhedsproblemstillinger i forskellige kontekster og ud fra forskellige sundhedsteoretiske begreber og positioner Kunne analysere og vurdere forskellige politiske og institutionelle vilkår for sundhedsstrategier og diskutere disse i lys af aktørers hverdagsliv Kunne analysere og reflektere effekter og konsekvenser af etablerede sundhedsstrategier på et videnskabeligt grundlag Kompetencerer Kunne selvstændigt anvende sin viden og sine færdigheder til at forholde sig aktivt og kritisk til aktuelle sundhedsproblemstillinger og de politiske og institutionelle vilkår der gør dem aktuelle Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag Kunne på et reflekteret, sundhedsvidenskabeligt grundlag analysere og perspektivere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) Kurset skal give de studerende en forståelse for centrale teoretiske positioner i relation til sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Kurset skal også give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som fx hverdagsliv, institutioner og politikkers betydning for sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier. Der sigtes mod at opnå en grundig forskningsbaseret viden om sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier som medbestemt af sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle og politiske faktorer, der fremmer og/eller hæmmer sundhed samt viden om centrale human-, samfunds- og sundhedsvidenskabelige teorier og positioner til at analysere disse sammenhænge. Forelæsninger, klyngeøvelser, studenteroplæg Kursets 10 ects= i alt 270 timer fordeler sig på en overordnet arbejdsindsats på følgende vis: forberedelse til forelæsninger: 150 timer, deltagelse i forelæsninger: 40 timer, forberedelse af øvelser og fremlæggelser: 10 timer synopsisudarbejdelse: 70 timer,

2 Pensum Forudsætninger for at gå til eksamen Pensum vil blive meldt ud på moodle inden semesterstart Aktiv,, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Hvis forudsætningerne for at gå til eksamen ikke er opfyldt vil omprøven være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af underviser. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt indsigt i, forståelse af og refleksion over hele pensum. Prøveform Skriftlig individuel hjemmeopgave Opgaven formuleres af underviser på baggrund af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt kursets litteratur. Opgaveformuleringen udleveres af underviser mindst tre uger inden sidste kursets sidste kursusgang. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven afleveres 5 hverdage efter sidste kursusgang. Omprøveform Prøvetype Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Individuel prøve Alle. 7-trinsskala Ekstern (dvs. at underviser og en ekstern censor bedømmer) De studerende vil modtage en samlet skriftlig feedback i forbindelse med deres afløsningsopgave via moodle. Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk) Jesper Holm (jh@ruc.dk) Pelle Korsbæk Sørensen (pekoso@ruc.dk) Mari Holen (holen@ruc.dk) Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk) Kursusgange:

3 Hold: Fælles Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 1 _dvip :15 til :00 Underviser Nicole Thualagant ( nicole@ruc.dk ) Sundhedsfremmes historie, oprindelse og tilblivelse Hensigten med denne første kursusgang er at tilegne sig et indblik i sundhedsfremmes tilblivelse for at forstå nogle af de grundlæggende rationaler for en øget politisk interesse for folkets sundhed. Dette faciliteres ved et idéhistorisk men også et institutionelt blik for sundhedspolitikkens fødsel, for dernæst at forstå den senere udvikling af folkesundhed og sundhedsfremme. I denne kursusgang skal vi altså beskæftige os med hvordan sundhedsfremme bliver til som en særlig politisk strategi som ønsker ikke blot at opnå en viden om populationens sundhedstilstand men som også forsøger at agere med rationalet om at forbedre og optimere sundhed. Det vil sige at vi her får mulighed for at forstå sundhedsfremme som social bevægelse. Litteraturen er også at finde på moodle Lynch, R. (2014). Translation: The politics of Health in the 18th century. Foucault Studies, no. 18, pp, (15 sider) Kristensen, J. E. (2004). Forebyggelse og sundhedsfremme i videnssamfundet. Om grænser for evidensbaseret forebyggelse i Viden og Evidens i forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. (9 sider) Potvin, L. and McQueen, D. (2007). Modernity, Public Health and Health Promotion in Health and Modernity. The Role of Theory in Health Promotion, Mc.Queen et. Al (2007) (8 sider) Goodstadt, M. S. Et al, (1986) Health Promotion: a conceptual integration. American Journal of Health Promotion, vol. 1, issue 3, pp (5 sider) Esping-Andersen, G. (1990) The Three Political Economies of the Welfare State. International Journal of Sociology, vol. 20, issue 3, pp (31 sider ) Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 2 _dvip :15 til :00 Underviser Jesper Holm ( jh@ruc.dk ) Realiseret et sundhedsfremme emme hvad var årsagen? Vi skal her se på hvad vi kan lære fra de lange træk i de forskellige udgaver af indsatser og udvikling der er vokset frem i Danmark som har fremmet folkesundheden, men måske ikke altid har været styret og ikke altid med det som eneste mål og retning. Vi taler om samfundsøkonomisk udvikling med en indkomstfordeling og vi taler om planlægning af større infrastrukturtiltag, arbejdsmiljølovgivning, miljøindsatser og sundhedstiltag i større kampagner og regulering. Litteratur vil også blive lagt ud på moodle Engberg, Jens (1999): Det heles vel - forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850'erne til miljøloven Side sider. Litt: Iversen, Lars (2017): Kampen for Liv, Statens Institut for Folkesundhed kampen_for_liv._elektronisk_version.pdf

4 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 3 _dvip :15 til :00 Sted teorirum (56) Underviser Nicole Thualagant ( nicole@ruc.dk ) Strukturelle vilkår bag sundhed og dens fordeling Denne kursusgang sigter mod en forsættelse af forrige kursusgang om ansvarsfordeling i forhold til at skabe politiske tiltag og indsatser som fremmer sundheden. Her skal vi rette vores opmærksomhed mod betydningen af de strukturelle vilkår for sundhed. Internationalt er der efterhånden blevet produceret en del viden om de strukturelle betingelser for sundhedsfremme som er vigtige at have med sig i analyser af sundhedsfremme som politisk strategi I 2005 nedsatte WHO en kommission som sigter mod studier af de sociale determinanters betydning af sundhed. Litteratur vil også blive lagt ud på moodle Wilkinson, R. & Marmot, M. (eds) (2003) Social determinants of health: the solid facts. WHO (33 sider) Fosse, E. et al. (2017) Addressing the social determinants of health at the local level: opportunities and challenges. Scandinavian Journal of Public Health, vol. 46, issue 20, pp (5 sider) Vallgårda, S. (2008) Social inequality in health: dichotomy or gradient) A comparative study of problematizations in national public health programmes. Health Policy, 85, pp (11 sider) Payne, S. & Doyal, L. (2010) Gender equity or gender inequality in Health? Policy & Politics, vol. 38, issue 1, pp (5 sider) Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 4 _dvip :15 til :00 Underviser Jesper Holm ( jh@ruc.dk ) Forandring i sundheden i kontekst af social praksis og socio-tekniske e systemer Efter vi nu har været informeret om forskellige forbeholdne og kritiske blikke på de traditionelle forebyggelses- og su sig igennem. Vi har valgt at gå efter to forskellige tilgange: 1 rettet mod sociale forandring af hverdagslivets praksis Litteratur til 1 Triin Vihalemm, Margit Keller, Maie Kiisel: From Intervention to Social Change - A Guide hele bogen på REX: Denne bog ser på forandringsmuligheder og strategier i hverdagslivets praksisser, uden at forfalde til behavioristisk dynamikken i samfundets udvikling og forandring. Bogen forsøger sig med dels at sammenfatte sociologisk forbrug ikke på rene strukturelle forhold. Litteratur til 2 Søndergaard, B, J. Holm og I. Stauning: Bæredygtig omstilling af bolig-energisystemer, Vaandrager, L. et.al: System Innovation: workplace health development, in J.E.W. Boroerse McMeekin, A. & Dale Southerton (2012) Sustainability transitions and final consumption:

5 Transitionsteori og tilknyttede teorier om socio-teknisk forandring og praksis, har dannet en bred teoriskole ml. vidt og sektorer, hvor forskellige forsøg på at gøre udviklingen mere bæredygtig, tidligere har lidt nederlag. Tilgangene s ser på systemiske innovationer i sundhedsfremme der, og derpå går vi over til fødevaresektorens omstillingsforsøg, Litteratur vil også blive lagt ud på moodle Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 5 _dvip :15 til :00 Sted teorirum (56) Underviser Nicole Thualagant ( nicole@ruc.dk ) (For)forståelser af sundhed og sundhedsstrategier set ud fra et Governmentality perspektiv Hensigten med denne kursusgang 6, samt 7 og 8 er at bevæge os op på et højere abstraktionsniveau, hvor vi ved hjælp af teoretiske positioner/skoler vil betragte, analysere og diskutere hvorledes sundhed og sundhedsstrategier kan forstås. Vi har nu i dette kursus kigget på de mere idéhistoriske, strukturelle rammer - men også på betingelser. Alt sammen med den ambition af forstå tilblivelsen, men også udformningen af sundhedsfremme i dagens samfund. Forskellige politiske dagsordner, såsom folkesundhedsprogrammer, og forskellige instanser har appelleret til sundhedsfremmetiltag og indsatser. Vi vil nu, ud fra teoretisk informerede ståsteder, analysere de sundhedsstrategier, som kommer til syne. Hvordan kan disse eksempelvis anskues ud fra et governmentality perspektiv? Litteratur vil også blive lagt ud på moodle Rose, N. (2001), The Politics of Life itself. Theory, Culture and Society, vol. 18, issue 6, pp (30 sider) Crawford, R. (1980) Healthism and the Medicalization of Everyday Life. International journal of Health Services, vol. 10, issue 3, pp (23 sider) Walhberg, A. & Rose, N. (2017) Guvernementaliseringen af livet: beregningen af den globale sundhed i Karlsen, M. P. & Villadsen, K. (eds) Sundhed og Magt (2017), pp Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 6 _dvip :15 til :00 Underviser Pelle Korsbæk Sørensen ( pekoso@ruc.dk ) Acceleration, fremmedgørelse else og styring Udviklingskrav v og personlighed Denne kursusgang byder på to tilgange til, hvordan en kritisk analyse af den moderne periodes udviklingstendense identiteten udvikles gennem hele livet i relation til de omgivende institutioner og normer. En af de forskere, der har præget den seneste udvikling af den kritisk teoretiske tilgang er Hartmut Rosa. Hans forskn muligheder, han beskriver ift. at individer igen får en positiv relation til deres omverden i det moderne samfund. Litteratur: Rosa, H. (2016). En teori om social acceleration (udvalgte sider) i Fremmedgørelse og a

6 Rosa, H. (2018), Available, accessible, attainable: the mindset of growth and the resson En af de tendenser, der har præget udviklingen af netop arbejdslivets styringsmekanismer er kontrollen med individ spor i deres gennemgang af konsekvenserne ved det styringsrationale, som de betegner identity performace mana Andersen, M. F. & Prætorius, N.U. (2016) Går skønne kræfter til spilde? Om de fatale k Ud over den centrale litteratur, anbefaler vi at I læser en kronik. Kronikken fra Politiken bidrager til forståelsen af vigtigheden i, at samfundsudviklinger grundigt må analyseres og fo Kronikken Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde vurderer udviklingen af kontraktstyring, kvalitets-styring etc. Den s nye styringstendenser og identitetsudviklingen hos medlemmerne af samfundet. Hjortdal H., et al. (2007). Kronik: Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde, Politik Hvordan I læser kronikken: Via nedenstående link kan I med jeres RUC/REX login læse debatindlægget via Infomedi Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 7 _dvip :15 til :00 Sted teorirum (56) Underviser Pelle Korsbæk Sørensen ( pekoso@ruc.dk ) Mari Holen ( holen@ruc.dk ) Sundhedsprofessionelles s og deres moralske imperativ I hverdagen står de sundhedsprofessionelle som vigtige aktører med ansvaret for at løfte den sundhedspolitik, som på et givent tidspunkt er gældende. På denne kursusgang vil vi derfor se nærmere på det fagetiske pres, som kan opstå i arbejdet. Vi retter blikket mod hvad der styrer de sundhedsprofessionelles arbejde både som idelogier i arbejdet, men også formueret som etiske kodeks. Litteraturen vil også blive lagt ud på Moodle Dybbroe, B. (2018). Professionssociologi: sundhedsprofessioner under pres i Sundhedssociologi. Hans Reitzels Forlag. Martinsen, K. Omsorg i sykepleien en moralsk ufordring, Fokus på Sygeplejen 90, Munksgaard: København, Järvinen, M. (2012). Fra afhængighed til autonomi: At arbejde med stofbrugere. In At Skabe En Professionel (pp ). Hans Reitzel. Lützén, K., & Kvist, B. E. (2012, March). Moral distress: a comparative analysis of theoretical understandings and interrelated concepts. In HEC forum (Vol. 24, No. 1, pp ). Springer Netherlands. Supplerende litteratur Bakken R. et al (2002) Kapittel 7: Kjøn, fag og system Symbiotiske og parasittiske forbindelser i velferdsstaten i Vike, H., & Bakken, R. (2002). Maktens samvittighet: Om politikk, styring og dilemmaer i velferdsstaten. Oslo: Gyldendal akademisk. Christensen, K. (2003) De stille stemmer Om kønsrelateret magt i offentlige omsorgstjenester i Isaksen, L. W. (red.) (2003). Omsorgens pris: Kjønn, makt og marked i velferdsstaten. Oslo: Gyldendal akademisk.

7 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 8 _dvip :15 til :00 Underviser Mari Holen ( holen@ruc.dk ) Medikalisering, diagnoser og medicinen som kultur På denne kursusgang vil vi på den ene side se på hvordan sundhedsproblemer og sundhed i sig selv i disse år i stigende grad medikaliseres - og dermed sættes på dagsorden som et medicinsk problem. Konkret vil vi gribe fat i den øgende grad af diagnostisering, særligt gør sig gældende indenfor feltet mental sundhed. Derudover vil vi også se på hvordan medicinen i sig selv kan ses på som kultur. Litteratur: Denne første artikel af Rose diskuterer psykiatriske diagnoser; hvilke forestillinger de hviler på og hvilke effekter den måde at tænke på har. Nikolas Rose (2015) Hvad er diagnose til for? I: Brinkmann, S. & A. Petersen (red.) Diagnoser. Perspektivser, kritik og diskussion. Århus: Forlaget Klim. (p 17-35) 19 sider I den næste artikel præsenteres og introduceres begrebet diagnosekultur, som det er bearbejdet ud fra et dansk forskningsprojekt, der har fået en del opmærksomhed. I artiklen præsenteres det, hvordan den stigende tendens til at anvende psykiatriske diagnoser kan fortælle os noget om den samtid, vi lever i. Brinkmann S;Petersen A.; Kofod E. H.; Birk R. (2014) Diagnosekultur et analytisk perspektiv på psykiatriske diagnoser i samtiden I: Tidsskrift for Norsk psykologforening, Vol 51, nummer 9, 2014, side (Link: Kapitlet fra Luptons bog fremanalyserer hvordan sociologien og humanvidenskaben har arbejdet med bevægelserne mod at kroppen i vores samfund defineres af en medicinsk diskurs. Inden for folkesundhedspolitik er kroppen set på som noget farligt og problematisk, og ofte også som noget, der er ude af kontrol. Lupton viser i teksten hvordan kroppen er kønnet og klasset - og hvordan dette influerer på medicinske blikke på kroppe. Deborah Lupton (2007) Medicine as culture. second edition. London: Sage publication. Kapitel 2; the body in medicine. Side (32 sider) Det interessante med disse kapitler er hvad der sker når medicine underlægges en kulturanalyse, og hvad der kommer frem, når man ikke ser medicinen som neutral, men som kultur. Artiklen er hentet fra en bog hvis hensigt er at de-medikalisere misery. Bogens idé er at acceptere at mennesker kan have forskellige former for (sundhedsmæssige) udfordringer i livet, men at disse problemer ikke alene kan forstås i biomedicinske termer. Artiklen er skrevet af en tidligere psykatribruger, som nu forstår de problemer hun kæmper med også som et politisk og dermed formulerer et politisk projekt som en del af det af være ramt af udfordringer i livet. Artiklen fungerer som et eksempel på de brugerstemmer og brugerbevægelser, vi i disse år ser blande sig i sundhedsdebatten. Dillon, J. (2011) The Personal is The Political In: Rapley, M. Joanna Moncrieff & J. Dillon (ed.) Demedicalizing Misery. Psychiatry, psychology and the human condition. London: Palgrave macmillan, side (17 sider) Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 9 _dvip :15 til :00

8 Sted teorirum (56) Underviser Jesper Holm ( jh@ruc.dk ) Nicole Thualagant ( nicole@ruc.dk ) Den politiske og institutionelle kontekst for sundhedsfremmetilgange emmetilgange i dagens Danmark For at styrke vores evne til at analysere det strategiske sigte med en given sundhedsfremme indsats, skal vi have et overblik af samt diskutere institutionernes og planlægningens rolle i forhold til en sundhedsfremmende dagsorden. I en national kontekst, bærer kommunerne i dag hovedansvaret for at der bedrives en politik med sundhedsfremme som fokus. Dog fungerer instanser som Sundhedsstyrelsen, Regeringen, WHO som centrale aktører i forhold til rammer, politik og ressourcer. Spørgsmål såsom "hvad gør kommunerne?" "Hvad kan de gøre og hvordan rådgives de af Sundhedsstyrelsen (og WHO)?" vil være i fokus i løbet af denne kursusgang. Vi skal også tilegne os de mere praksisorienterede teorier og begreber som nationale/regionale/kommunale sundhedsfremme indsatser baseres på. Schnelder, H. (2010). Det forebyggende apparat -især sundhedsområdet. I Kamper-Jørgensen, F. (2010) Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, København. (16 sider) Andersen, P. T. et al. (2016) For the sake of Health. Reflections on the contemporary use of social capital and empowerment in Danish Health Promotion Policies. Social Theory and Health (vol. 9),1, pp (10 sider) Abel, T. (2007) Cultural Capital in Health Promotion in McQueen, D. et al. (2007), Health and Modernity. The Role of Theory in Health Promotion. Pp (30 sider) WHO (2016) Shanghai Declaration on promoting Health in the 2030 Agenda for sustainable development (2 sider) Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Kursusgang 10 _dvip :15 til :00 Underviser Jesper Holm ( jh@ruc.dk ) **Bæredygtig sundhedsfremme /socialt, materielt, relationelt set i kontekst af FN s 17 bæredygtighedsmål ** Vi tage sundhedsfremme hen, for at vi kan lade os inspirere, se vores/sundhedsfremmes egen mulige vej heri eller tvivle og andre målområder i en langsigtet bæredygtighedsstrategi, integrerende ml. samfundsøkonomi og sundheds-so En række kommuner og videninstitutioner har allerede taget fat herom. Vi anbefaler jer først at læse nedenstående: FN s 17 verdensmål: Verdensmålet om Sundhed: Konradsen, F. og D.W Meyrowitsch: Ingen bæredygtig udvikling uden sundhed, i: Hildebrandt Gå på opdagelse i FN s store katalog og gør dig overvejelser over hvordan målene indplaceres i forhold til den politis hvordan er bæredygtigheden ift andre sektorers sundhedspåvirkning medtænkt? Prøv at dykke ned i nogle af de and sætte sundhed på dagsordenen i en global kontekst i tråd med WHO s store indsatser. Dernæst skal I læse nedenstående artikler: Almlund, P. and J. Holm : (2015): Post Rio and Ottawa Policy - Communication for Delibera Holm, J. B. Kjærgaard and E. Jelsøe (2015) : Politics of Co-ordination in Environmental H Begge er her: I disse to artikler får vi en tætpakket analyse af dels sundhedsfremme feltets organisering, opbygning og virkemidle behøver vi også et blik på sundherdsfremmes og bæredygtig udvikling politikkernes nationale og lokale forankring Litteraturen vil også blive lagt ud på moodle

9 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser- Deadline for opfyldelse af forudsætningskrav _dvip :00 til :00 Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser- Aflevering ering af skriftligt produkt _dvip :00 til :00 Skriftlig individuel hjemmeopgave. Opgaven formuleres af underviser på baggrund af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt kursets litteratur. Opgaveformuleringen udleveres af underviser mindst tre uger inden sidste kursets sidste kursusgang. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven afleveres 5 hverdage efter sidste kursusgang. Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Omprøve på forudsætningskrav _dvip :00 til :00 Hvis forudsætningerne for at gå til eksamen ikke er opfyldt vil omprøven være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af underviser. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af kursets krav til læringsudbytte/bedømmelseskriterier samt indsigt i, forståelse af og refleksion over hele pensum.

10 Sundhed i kontekst og sundhedspolitik teorier og analyser - Reeksamen _dvip :00 til :00 Skriftlig individuel hjemmeopgave. Opgaven formuleres af underviser på baggrund af kursets krav til læringsudbytte/ bedømmelseskriterier samt kursets litteratur. Opgaveformuleringen udleveres af underviser mindst tre uger inden sidste kursets sidste kursusgang. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven afleveres 5 hverdage efter sidste kursusgang.