L 290 Tidende RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER , L 3 , L 2

Transkript

1 Den Europæiske Unions L 290 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 16. november 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER Regulativ nr. 9 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer i klasse L 2, L 4 og L 5 for så vidt angår støjemissioner [2018/1704]... 1 Regulativ nr. 63 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer i klasse L 1 for så vidt angår støjemissioner [2018/1705] Regulativ nr. 90 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger, udskiftningsskiver og tromler til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2018/1706] Regulativ nr. 92 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af ikke-originale udskiftningsudstødningslyddæmpningssystemer (NORESS) til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 for så vidt angår støjemission [2018/1707] 162 De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

2

3 L 290/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: Regulativ nr. 9 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer i klasse L 2, L 4 og L 5 for så vidt angår støjemissioner [2018/1704] Omfattende al gældende tekst frem til: Supplement 3 til ændringsserie 07 med ikrafttrædelsesdato: 10. oktober 2017 INDHOLD REGULATIV 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Ansøgning om godkendelse 4. Mærkning 5. Godkendelse 6. Specifikationer 7. Ændring og udvidelse af godkendelsen af en køretøjstype eller en type udstødnings- eller lyddæmpningssystem 8. Produktionens overensstemmelse 9. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse 10. Endeligt ophør af produktionen 11. Overgangsbestemmelser 12. Navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder Bilag 1. Meddelelsesformular 2. Udformning af godkendelsesmærket 3. Metoder og instrumenter til måling af lyd fra motorkøretøjer 4. Maksimale grænseværdier for støjniveau (nye køretøjer) 5. Specifikationer for måleplads

4 L 290/ ANVENDELSESOMRÅDE Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse L 2, L 4 og L 5 ( 1 ) for så vidt angår støjemissioner. 2. DEFINITIONER I dette regulativ forstås ved: 2.1.»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår støjniveau og originalt udstødningssystem som teknisk enhed på en køretøjstype, der er omfattet af dette regulativ 2.2.»køretøjstype«: en klasse af køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom: karosseriets form og materialer (i særdeleshed motorrummet og lyddæmpning heraf) køretøjets længde og bredde motortype (styret tænding eller kompressionstænding, frem- og tilbagegående eller rotationsstempel, antal cylindre og slagvolumen, antal og type af karburatorer eller indsprøjtningssystemer, ventilarrangement, maksimal nettomærkeeffekt og motorens mærkehastighed). For drejestempelmotorer bør slagvolumen angives som det dobbelte af kammerets volumen elmotoren, såfremt der er tale om et hybridt elkøretøj transmissionssystem, især antallet af gear og deres udvekslingsforhold samt det endelige udvekslingsforhold antal, type og anbringelse af udstødningssystemer. 2.3.»maksimal nettomærkeeffekt«: forbrændingsmotorens mærkeeffekt som defineret i ISO 4106:2012. Symbolet P n betegner den numeriske værdi af den maksimale nettomærkeeffekt, udtrykt i kilowatt 2.4.»motorens mærkehastighed«: den motorhastighed, hvorved motoren udvikler sin maksimale nettomærkeeffekt som angivet af fabrikanten ( 2 ). Symbolet n rated betegner motorens mærkehastighed udtrykt i omdr./min »udstødnings- eller lyddæmpningssystem(er)«: et komplet sæt komponenter, der er nødvendige for at dæmpe støjen fra et motorkøretøj og dets udstødning 2.6.»originalt udstødnings eller lyddæmpningssystem«: et system af den type, der er monteret på køretøjet ved typegodkendelsen eller udvidelsen af denne. Det kan være en del af det originale udstyr eller en udskiftningskomponent 2.7.»udstødnings- eller lyddæmpningssystemer af forskellige typer«: udstødnings- eller lyddæmpningssystemer, som afviger væsentligt med hensyn til: at deres komponenter har forskellige fabriks- eller handelsbetegnelser at egenskaberne for de materialer, der udgør en komponent, varierer, eller at komponenterne varierer i form eller størrelse at driftsprincipperne for mindst én komponent er forskellige at deres komponenter er samlet på forskellig vis. 2.8.»komponent i udstødnings- eller lyddæmpningssystemet«: en af de enkeltdele, hvis enhed udgør udstødningseller lyddæmpningssystemet ( 3 ). Hvis motoren har monteret en indsugningsanordning (luftfilter og/eller en indsugningsstøjdæmper, som er nødvendig for at sikre overensstemmelse med grænseværdierne for støjniveau), skal denne anordning anses for at have samme betydning som selve udstødningssystemet og medtages i den liste, der refereres til i punkt nedenfor, og være forsynet med den i punkt 4.1 nedenfor foreskrevne mærkning ( 1 ) Som fastlagt i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), (ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.4, punkt 2). ( 2 ) Hvis den maksimale nettomærkeeffekt opnås ved flere forskellige motorhastigheder, betegner motorens mærkehastighed i dette regulativ den højeste motorhastighed, hvorved den maksimale nettomærkeeffekt opnås. ( 3 ) Disse komponenter er f.eks. udstødningsmanifolden, udstødningsrøret, ekspansionskammeret, selve lyddæmperen osv. Hvis motorens indsugning er udstyret med luftfilter, og tilstedeværelsen af dette er afgørende for at sikre overholdelse af de foreskrevne grænseværdier for støjniveauet, skal filteret betragtes som en komponent i»udstødnings- eller lyddæmpningssystemet«og være forsynet med den i punkt og 4.1 foreskrevne mærkning.

5 L 290/3 2.9.»referencemasse«: køretøjets masse i normal køreklar driftsstand og monteret med følgende udstyr: a) fuldstændigt elektrisk udstyr, herunder de af fabrikanten leverede lygter og lyssignaler b) alle instrumenter og anordninger, som kræves af lovgivning vedrørende måling af køretøjets tørvægt c) fuld last af væsker, der kræves til korrekt funktion af enhver del af køretøjet, og brændstoftanken fyldt op til mindst 90 % af den af fabrikanten specificerede kapacitet d) ekstraudstyr, som normalt leveres af fabrikanten, ud over hvad der er nødvendigt for normal drift (værktøjssæt, bagagebærer, vindskærm, beskyttelsesskærm osv.) e) fremdrivningsbatteriets masse, hvis et sådant forefindes. Symbolet m ref betegner referencemasse i kg. Anmærkninger: 1. For køretøjer, der drives med en blanding af brændstof og olie, gælder, at: 1.1. når brændstoffet og olien er blandet på forhånd, fortolkes ordet»brændstof«som omfattende en sådan forblanding af brændstof og olie 1.2. når brændstoffet og olien afmåles separat, fortolkes ordet»brændstof«kun som omfattende benzinen. I dette tilfælde er»olien«allerede omfattet af litra c) i dette punkt 2.10.»prøvningsmassen«er referencemassen plus den samlede masse af fører og prøvningsudstyr. Den samlede masse af føreren og det prøvningsudstyr, der anvendes på køretøjet, må ikke være over 90 kg eller under 70 kg. Der placeres lodder på køretøjet, hvis mindstevægten på 70 kg ikke er nået. Symbolet m t betegner referencemasse i kg »køretøjets tophastighed«: køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed som målt i henhold til ISO 7116:2011 for køretøjer i klasse L 2 og i henhold til ISO-standard 7117:2010 for køretøjer i klasse L 4 og L 5. Symbolet v max betegner køretøjets tophastighed i km/h. 3. ANSØGNING OM GODKENDELSE 3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår støjemissioner skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende: en beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i punkt 2.2 nævnte punkter. Betegnelser for motortype og køretøjstype skal være anført i form af numre og symboler en fortegnelse over udstødnings- eller lyddæmpningssystemets komponenter, tydeligt identificeret en tegning af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet i samlet stand og en angivelse af dets placering på motorcyklen detaljerede tegninger af den enkelte komponent, hvormed den let kan findes og identificeres, samt en nærmere angivelse af de anvendte materialer På anmodning fra den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne, skal køretøjsfabrikanten desuden indlevere et eksemplar af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet Et køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, som søges godkendt, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne. 4. MÆRKNING 4.1. Komponenterne i udstødnings- eller lyddæmpningssystemet skal som minimum være mærket med følgende oplysninger: Fabriks- eller handelsmærke for fabrikanten af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet og dets komponenter Den af fabrikanten angivne handelsbetegnelse Identifikationsnumrene.

6 L 290/ Alle originale lyddæmpere skal være forsynet med mærket»e«efterfulgt af angivelsen af den stat, som har meddelt typegodkendelse for komponenten ( 1 ) Emballagen til originale reservedele til udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være forsynet med den tydeligt læselige påskrift»original reservedel«og mærke- og typereferencen integreret i»e«-mærket med angivelse af oprindelseslandet Sådanne mærker må ikke kunne slettes, skal være letlæselige og desuden være synlige ved den foreskrevne montering på køretøjet. 5. GODKENDELSE 5.1. Når den køretøjstype, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7 nedenfor, meddeles godkendelse af køretøjstypen Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De to første tal (p.t. 07, svarende til ændringsserie 07, der trådte i kraft den 3. november 2013) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele samme typegodkendelsesnummer til samme køretøjstype, som er udstyret med en anden type udstødnings- eller lyddæmpningssystem, eller til en anden køretøjstype Godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, i form af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ og i form af tegninger af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet, indsendt af ansøgeren, i et format på højst A4 ( mm) eller foldet til dette format og i passende skala Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende: en cirkel, som omslutter bogstavet»e«efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse ( 1 ), og nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet»r«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt ovenfor Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages; i så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt ovenfor Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på køretøjets fabrikationsplade Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformning af godkendelsesmærker. 6. SPECIFIKATIONER 6.1. Almindelige forskrifter Køretøjet, dets motor og dets udstødnings- eller lyddæmpningssystem, skal være udformet, konstrueret og samlet således, at køretøjet ved normal anvendelse trods de svingninger, det er udsat for, opfylder forskrifterne i dette regulativ Udstødnings- eller lyddæmpningssystemet skal være således udformet, fremstillet og samlet, at det er modstandsdygtigt over for den korrosion, det udsættes for Følgende oplysninger skal findes på motorkøretøjet på et let tilgængeligt, men ikke nødvendigvis umiddelbart synligt sted: a) fabrikantens navn b) målmotorhastigheden og det endelige resultat af den stationære prøvning som defineret i punkt i bilag 3. ( 1 ) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.4.

7 L 290/ Forskrifter vedrørende støjniveau Målemetoder Støjemissioner fra køretøjstyper indleveret til godkendelse skal måles ved hjælp af de(n) metode(r), der er beskrevet i bilag 3 til dette regulativ, både når køretøjet er i bevægelse, og når det er stationært ( 1 ). Ved køretøjer, hvor en elmotor eller forbrændingsmotor ikke er i drift, når køretøjet er stationært, måles støjemissioner kun, når køretøjet er i bevægelse. Hvis køretøjet har valgbare softwareprogrammer eller funktionsmåder, som påvirker støjemissionen fra køretøjet, skal alle disse funktionsmåder være i overensstemmelse med forskrifterne i dette punkt. Prøvningen skal være baseret på det værst tænkelige tilfælde. For hybride elkøretøjer skal prøvningerne udføres to gange under følgende betingelser: a) Betingelse A: Batterierne skal være i maksimal ladningstilstand; hvis der er mere end én»hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest elektriske hybride funktionsmåde ved prøvningen b) Betingelse B: Batterierne skal være i minimal ladningstilstand; hvis der er mere end én»hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest brændstofforbrugende funktionsmåde ved prøvningen. Det endelige resultat er det højeste af prøvningsresultaterne for betingelse A og B Værdierne, der måles i overensstemmelse med forskrifterne i punkt , indføres i prøvningsrapporten og på en formular svarende til modellen i bilag 1 til nærværende regulativ Støjniveauet, som er bestemt efter metoden i punkt 3.1 i bilag 3 til dette regulativ med køretøjet i bevægelse, må ikke overskride grænseværdierne (for nye køretøjer og nye udstødnings- eller lyddæmpningssystemer) i bilag 4 til dette regulativ for den klasse, som køretøjet tilhører Yderligere forskrifter Bestemmelser om beskyttelse mod uautoriserede indgreb Alle udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være konstrueret på en sådan måde, at det ikke er muligt at fjerne lydbafler, udgangskonusser og andre dele, hvis primære funktion er at udgøre en del af lyddæmpningseller ekspansionskamrene. Hvor anvendelse af en sådan del er uundgåelig, skal dens fastgørelsesmåde være sådan, at den ikke kan fjernes (f.eks. med konventionelle gevindskårne fastgøringer), og den skal også være fastgjort således, at fjernelse medfører permanent/uoprettelig skade på enheden Multimode-udstødnings- eller lyddæmpningssystemer Udstødnings- eller lyddæmpningssystemer med flere, manuelt indstillelige driftstilstande (multimode), skal opfylde alle forskrifterne i alle driftstilstande. De støjniveauer, der registreres, skal være fra driftstilstanden med de højeste støjniveauer Forbud mod manipulationsanordninger Køretøjsfabrikanten må ikke udelukkende med henblik på at opfylde forskrifterne for støjemission i dette regulativ forsætligt ændre, tilpasse eller indføre anordninger eller metoder, som ikke er operationelle under typisk drift på vej. 7. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE ELLER EN TYPE UDSTØDNINGS- ELLER LYDDÆMPNINGSSYSTEM 7.1. Enhver ændring af køretøjstypen eller af udstødnings- eller lyddæmpningssystemtypen skal meddeles til den typegodkendende myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Den pågældende myndighed kan da enten: skønne, at de foretagne ændringer næppe vil få mærkbar negativ virkning, eller kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, meddeles de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, efter proceduren i punkt 5.3 ovenfor. ( 1 ) Der udføres en prøvning, mens køretøjet er stationært, for at tilvejebringe en referenceværdi for myndigheder, der anvender denne metode til kontrol af ibrugtagne køretøjer.

8 L 290/ Den typegodkendende myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ. 8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter: 8.1. Ethvert køretøj, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype, være udstyret med det udstødnings- eller lyddæmpningssystem, hvormed det blev godkendt, og opfylde forskrifterne i punkt 6 ovenfor Til kontrol af overensstemmelsen som foreskrevet i punkt 8.1 ovenfor udtages af produktionsserien et køretøj, som er påført godkendelsesmærke efter forskrifterne i dette regulativ. Produktionen vurderes at være i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ, hvis støjniveauet ved metoden beskrevet i bilag 3 ikke overskrides med mere end 3 db (A) i forhold til den ved godkendelsen målte værdi eller med mere end 1 db (A) for de grænseværdier, der er foreskrevet i punkt ovenfor. 9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE 9.1. Godkendelser, som er meddelt for en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 8.2 foreskrevne kontrol Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ. 10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt ophører med at fremstille et køretøj eller et udstødnings- eller lyddæmpningssystem, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han meddele dette til den typegodkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ. 11. OVERGANGSBESTEMMELSER Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 07 kan ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele typegodkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie Kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kan ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelser af eksisterende typer, der er meddelt i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ I 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 til dette regulativ kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, som er godkendt i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 til dette regulativ er de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke forpligtet til at anerkende en køretøjstype, som er godkendt i henhold til den foregående ændringsserie til dette regulativ, med henblik på national eller regional typegodkendelse Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtet til at acceptere typegodkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ, og er kun forpligtet til at acceptere typegodkendelser meddelt i henhold til ændringsserie 07.

9 L 290/ Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 1 til ændringsserie 07 må ingen kontraherende part, der anvender dette regulativ, nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 1 til ændringsserie 07 for dette regulativ må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele typegodkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie 07 til dette regulativ. 12. NAVNE OG ADRESSER PÅ TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSES PRØVNING, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER De kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

10 L 290/ BILAG 1

11 L 290/9

12 L 290/ BILAG 2 UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET Model A (se punkt 5.4 i dette regulativ) a = 8 mm min. Det ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til støjemissioner er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 9 med godkendelsesnummer Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ nr. 9 som ændret ved ændringsserie 07. Model B (se punkt 5.5 i dette regulativ) a = 8 mm min. Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 9 og 33 ( 1 ). Godkendelsesnumrene angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 9 ændringsserie 07, og at regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version. ( 1 ) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

13 L 290/11 BILAG 3 METODER OG INSTRUMENTER TIL MÅLING AF STØJ, DER UDSENDES AF KØRETØJER I KLASSE L 2, L 4 OG L 5 1. MÅLEINSTRUMENTER 1.1. Alment Det apparat, der anvendes til måling af lydtrykniveau, skal være en lydmåler eller et tilsvarende målesystem, der opfylder kravene til klasse 1-instrumenter (inklusive den anbefalede vindhætte, hvis en sådan anvendes). Disse krav er beskrevet i IEC :2013. Målingerne udføres ved»f«-vægtning for tid på det akustiske måleinstrument og ved»a«-vægtning af frekvens, som desuden er beskrevet i IEC :2013. Ved anvendelse af et system, der indebærer periodisk overvågning af det A-vægtede lydtrykniveau, foretages der aflæsning med tidsintervaller på højst 30 ms. Instrumenterne skal vedligeholdes og kalibreres efter instrumentfabrikantens anvisninger Kalibrering Ved begyndelse og slutning af hver målesession skal hele det akustiske målesystem kontrolleres med en lydkalibrator, der opfylder forskrifterne for lydkalibratorer af klasse 1 i henhold til IEC 60942:2003. Uden yderligere justering skal forskellen mellem aflæsningerne være mindre end eller lig med 0,5 db(a). Hvis denne værdi overskrides, skal resultaterne af målinger foretaget efter den seneste tilfredsstillende kontrol kasseres Opfyldelse af forskrifterne Lydkalibratorens overensstemmelse med IEC 60942:2003 skal kontrolleres en gang om året. Instrumentsystemets overensstemmelse med kravene i IEC :2013 skal kontrolleres mindst hvert andet år. Al overensstemmelsesprøvning udføres af et laboratorium, der er godkendt til at udføre kalibreringer, der kan spores til relevante standarder Instrumenter til hastighedsmåling Motorhastigheden måles med et instrument, der opfylder specifikationskravene med mindst ± 2 % eller bedre ved de motorhastigheder, der kræves for de målinger, der udføres. Køretøjers vejhastighed måles med instrumenter, der opfylder specifikationskravene med mindst ± 0,5 km/h ved kontinuerlig måling. Hvis målingen foretages ved uafhængige målinger af køretøjshastigheden, skal disse instrumenter opfylde specifikationskravene med mindst ± 0,2 km/h ( 1 ) Meteorologiske måleinstrumenter De meteorologiske måleinstrumenter, der anvendes til overvågning af omgivelsesparametre, skal opfylde følgende specifikationskrav: ± 1 C eller derunder for apparater til måling af temperatur ± 1,0 m/s for apparater til måling af vindhastighed ± 5 hpa for apparater til måling af atmosfæretryk ± 5 % for apparater til måling af relativ luftfugtighed. 2. MÅLEBETINGELSER 2.1. Måleplads, korrektion for vejrforhold og baggrundsstøj Målepladsen Målepladsen skal bestå af en accelerationsbane i midten, omgivet af et praktisk taget plant prøveområde. Prøvebanen skal være plan; dens overflade skal være tør og være således konstrueret, at dækstøjen er ringe. På målepladsen skal det frie lydfelt holdes inden for en nøjagtighed på ± 1 db mellem støjkilden, som er placeret i midten af accelerationsbanen, og mikrofonen. Dette krav anses for at være opfyldt, når der ikke ( 1 ) Der er tale om uafhængige hastighedsmålinger, når to eller flere adskilte apparater anvendes til fastsættelse af værdierne v AA og v BB. Ved kontinuerlige målingsanordninger, f.eks. radar, fastlægges alle de krævede hastighedsoplysninger med et enkelt apparat.

14 L 290/ findes nogen lydreflekterende afskærmning af betydning såsom hegn, klipper, broer eller bygninger, inden for en afstand af 50 m fra accelerationsbanens midtpunkt. Prøvebanens overflade skal opfylde kravene i bilag 5 til dette regulativ. Der må ikke være hindringer, som kan påvirke lydfeltet i nærheden af mikrofonen, og der må ikke befinde sig personer mellem mikrofonen og lydkilden. Observatøren skal under målingerne placere sig med henblik på at undgå at påvirke aflæsningerne. Prøvebanens overflade skal være i overensstemmelse med kravene i bilag 5 til dette regulativ eller i ISO10844:2014. Efter udløbet af den periode, der er fastsat i punkt 11.8 i dette regulativ, anvendes udelukkende ISO 10844:2014 som reference Korrektion for vejrforhold og baggrundsstøj Der må ikke foretages målinger under dårlige vejrforhold. Prøverne foretages ikke, hvis vindhastigheden, herunder vindstødene, overskrider 5 m/s i lydmålingsintervallet. Til disse målinger skal det A-vægtede lydniveau fra andre lydkilder end det køretøj, der prøves, og støjniveauet på grund af vindpåvirkninger ligge mindst 10 db(a) lavere end den af køretøjet frembragte støj. Mikrofonen kan være forsynet med en passende vindhætte, forudsat at der tages højde for dens påvirkning af mikrofonens følsomhed og retningskarakteristik. Er forskellen mellem baggrundsstøj og det målte lydtryk mellem 10 og 15 db(a), skal der ved beregningen af prøvningsresultatet fratrækkes en passende korrektion fra udslaget på lydtrykmåleren, jf. tabel 1. Tabel 1 Korrektion af de individuelle prøvningsværdier Forskel mellem baggrundslydtryk og målt lydtryk (db) > 15 Korrektion i db(a) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Køretøjets tilstand Almindelige betingelser Køretøjstypen leveres som specificeret af køretøjsfabrikanten. Inden målingen bringes køretøjet i normal driftstilstand med hensyn til: temperaturer tuning brændstof tændrør, karburator(er) osv. (afhængigt af, hvad der er relevant) Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under lydmålingen. Hvis køretøjet er udstyret med anordninger, der ikke er nødvendige for dets fremdrift, men som anvendes, når køretøjet er i normal drift på vej, skal disse være aktiveret i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer. For køretøjer med mere end et drivende hjul er det kun det drivende hjul, som er beregnet til normal kørsel på landevej, som anvendes. Hvis køretøjet er monteret med en anhænger eller sættevogn, fjernes denne før prøvningen Køretøjets prøvningsmasse Køretøjet skal prøves med dets prøvningsmasse som defineret i punkt 2.10 i dette regulativ Dækvalg og -tilstand Dækkene skal passe til køretøjet og være oppumpet til det tryk, som køretøjsfabrikanten har anbefalet for køretøjets prøvningsmasse. Dækkene skal udvælges af køretøjets fabrikant og svare til en af de dækdimensioner og -typer, der er udpeget til køretøjet af køretøjets fabrikant. Den mindste mønsterdybde skal være mindst 80 % af den fulde mønsterdybde.

15 L 290/13 3. MÅLEMETODER 3.1. Måling af støjemissionen fra køretøjer i bevægelse Prøveopstilling og mikrofonplacering Prøveopstillingen er vist i figur 1. De to linjer AA og BB, der er parallelle med mikrofonens linje PP, og som findes henholdsvis 10 m foran og 10 m bagved denne linje, skal være markeret på prøvebanen Afstanden for mikrofonernes placering fra linjen CC på mikrofonlinjen PP, der er vinkelret på referencelinjen CC på prøvebanen (jf. figur 1), skal være 7,5 m ± 0,05 m. Mikrofonerne skal placeres 1,2 m ± 0,02 m over jorden. Referenceaksen for frifeltbetingelser (jf. IEC :2013) skal være horisontal og lodret på køretøjets bane CC Gennemførelse af accelerationsprøven, køretøjets hastighed ved fremføring og gearvalg Gennemførelse af accelerationsprøven Køretøjet fremføres til linjen AA med konstant begyndelseshastighed v AA som specificeret nedenfor. Når køretøjets forende når linjen AA, drejes gashåndtaget i bund så hurtigt så hurtigt som muligt og fastholdes i denne stilling, indtil køretøjets bagende passerer linjen BB ; gashåndtaget drejes derefter så hurtigt som muligt til tomgangsposition. Den hastighed, som køretøjet har, når dets bagende når linjen BB kaldes v BB. Motorhastigheden svarende til v AA og v BB i en given prøvningsbetingelse kaldes n AA og n BB. For leddelte køretøjer bestående af to fast sammenkoblede enheder, der anses for at være ét enkelt køretøj, ses der ved bestemmelse af, hvornår linje BB passeres, bort fra sættevognen. Ved alle målinger køres køretøjet i lige linje på prøvebanen, således at køretøjets spor i midterlængdeplanet ligger så tæt som muligt op ad linjen CC. Figur 1 Målepositioner for køretøjer i bevægelse

16 L 290/ Bestemmelse af køretøjets fremføringshastighed og gearvalg Køretøjer uden gearskifte Køretøjet fremføres til linjen AA ved en konstant køretøjshastighed v AA, svarende enten til motorhastighed (min -1 ) til 75 % af mærkehastigheden som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ, eller 75 % af den maksimale motorhastighed, som regulatoren tillader, eller til 50 km/h, alt efter hvad der er lavest Køretøjer med manuelt gear, automatgear (AT) og transmissionssystemer med trinløst variabel udveksling (CVT) prøvet ved låst gear Hvis køretøjet er udstyret med en»dual mode transmission«(f.eks. lavt og højt), anvendes indstillingen til normal drift på vej. Hvis køretøjet er udstyret med en gearkasse med to eller tre eller fire fremadgående gear eller det samme antal låsbare gear ved automatgear eller CVT, anvendes andet gear. Hvis gearkassen har flere end fire fremadgående gear eller det samme antal låsbare gear ved automatgear eller CVT, anvendes tredje gear. Køretøjet fremføres til linjen AA ved en konstant køretøjshastighed v AA, svarende enten til motorhastigheden 75 % af den mærkehastigheden som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ, eller 75 % af den maksimale motorhastighed, som regulatoren tillader, eller til 50 km/h, alt efter hvad der er lavest. Hvis den ovennævnte procedure medfører, at motorhastigheden n BB, målt når køretøjets bagende passerer linjen BB, overstiger mærkehastigheden som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ, anvendes det første højere gear (eller låste gear), som sikrer, at motorens mærkehastighed ikke længere overskrides op til linjen BB for måleområdet. Hjælpegearing (overgear) må ikke være aktiveret Køretøjer med automatgear, adaptive transmissioner eller transmissioner med variabel udveksling prøvet ved ikkelåst gear Gearvælgerpositionen for fuld automatik anvendes. Når flere fuldautomatiske driftsmåder er tilgængelige (f.eks. økonomi, sport), vælges den måde, som giver køretøjet den højeste gennemsnitlige acceleration mellem linjerne AA og BB. Prøven kan omfatte skift til lavere gear og højere acceleration. Skift til højere gear og lavere acceleration er ikke tilladt. Under alle omstændigheder undgås skift til gear, som ikke typisk anvendes under de specificerede betingelser ved bykørsel. Derfor er det tilladt at etablere og anvende elektroniske eller mekaniske anordninger, herunder alternative gearskifteanordninger, der kan forhindre nedgearing til udvekslinger, der ikke er typisk anvendte ved de specificerede prøvningsbetingelser ved bykørsel. Sådanne anordningers funktion skal være beskrevet i meddelelsesformularen. Køretøjet fremføres til linjen AA ved en konstant køretøjshastighed v AA på 50 km/h eller 75 % af køretøjets tophastighed som defineret i punkt 2.11 i dette regulativ, alt efter hvad der er lavest Bestemmelse af støjniveau Det maksimale lydtryk, som registreres på hver side af køretøjet, reduceres med 1 db(a) for at tage højde for unøjagtigheder i målingen og afrundes matematisk til nærmeste decimal (f.eks. skal 78,45 noteres som 78,5, mens 78,44 skal noteres som 78,4). Disse værdier udgør måleresultatet. Målingen er ikke gyldig, hvis der registreres en spidsværdi, der afviger unormalt fra det generelle lydniveau. Der foretages mindst to målinger på hver side af køretøjet. Måleresultaterne betragtes som gyldige, hvis forskellen mellem to på hinanden følgende målinger på samme side af køretøjet ikke afviger fra hinanden med mere end 2 db (A). Der kan foretages foreløbige målinger med henblik på justering, men disse skal lades ude af betragtning ved fastlæggelse måleresultaterne.

17 L 290/ Beregning af det endelige prøvningsresultat Det endelige prøvningsresultat er gennemsnittet af de fire prøvningsresultater afrundet til nærmeste hele decibel. Er det første tal efter kommaet mellem 0 og 4, rundes resultatet ned, er det mellem 5 og 9, rundes det op. Hvis der er tale om hybride elkøretøjer, er det endelige resultat det højeste af prøvningsresultaterne for betingelse A og B som beskrevet i punkt i dette regulativ Måling af støj fra stationære køretøjer (til kontrol af køretøjet i brug) Lydtrykniveau i nærheden af udstødningssystemets afgang(e) For at lette den efterfølgende prøvning af køretøjer i brug måles lydtrykniveauet desuden i nærheden af udstødningssystemets (lyddæmpningssystemets) afgang i overensstemmelse med nedenstående forskrifter, og måleresultatet anføres i den prøvningsrapport, der udarbejdes med henblik på udstedelse af det dokument, som er omhandlet i bilag 1 til dette regulativ Måleinstrumenter Målingerne foretages ved hjælp af en præcisionslydmåler, jf. punkt 1. i dette bilag Måleforhold Køretøjets tilstand Inden målingen bringes køretøjets motor op på den normale driftstemperatur. Hvis køretøjet er forsynet med automatiske ventilatorer, foretages ingen justering af disse under målingen af lydniveauet. Under målingerne skal gearvælgeren være i frigear. Hvis transmissionen ikke kan frakobles, skal køretøjets drivende hjul kunne køre uden belastning, f.eks. ved anbringelse af køretøjet på en holder eller på ruller Målepladsen Et hvilket som helst område uden væsentlige akustiske forstyrrelser kan anvendes som måleplads. Plane arealer med belægning af beton, asfalt eller lignende hårdt og stærkt lydreflekterende materiale er særlig egnede; overflader af fasttromlet jord tillades ikke. Målepladsen skal have form som et rektangel, hvis sider er mindst 3 m fra køretøjets ydre konturer (bortset fra styret). Ingen større hindring, herunder andre personer end observatøren og føreren, må befinde sig inden for dette rektangel. Køretøjet placeres inden for ovennævnte rektangel på en sådan måde, at målemikrofonen er mindst én meter fra enhver stenkant Diverse Instrumentudslag forårsaget af omgivende støj eller vind skal være mindst 10 db(a) lavere end den støj, der skal måles. Mikrofonen kan være forsynet med en egnet vind, forudsat at der tages højde for dens påvirkning af mikrofonens følsomhed Målemetode Antal målinger Der foretages mindst tre målinger i hvert målepunkt. Måleresultaterne betragtes kun som gyldige, hvis forskellen mellem tre på hinanden følgende målinger ikke afviger fra hinanden med mere end 2 db(a) Mikrofonens placering (se figur 2) Mikrofonen placeres i en afstand af 0,5 m ± 0,01 m fra udstødningsrørets referencepunkt i henhold til figur 3 og i en vinkel på 45 ± 5 på det lodrette plan, der omfatter afgangsåbningens flow-akse. Mikrofonen skal være på højde med referencepunktet, men ikke mindre end 0,2 m fra jordoverfladen. Mikrofonens referenceakse skal være parallel med jordoverfladen og rettet mod udstødningsrørets afgangsåbning.

18 L 290/ Figur 2 Mikrofonplaceringer til måling af støj fra stationært køretøj Figur 3 Referencepunkt Tegnforklaring: T = Set fra oven S = Set fra siden 1 = Referencepunkt 2 = Vejoverflade A = Skråt afskåret rør B = Nedadbøjet rør C = Lige rør D = Lodret rør Referencepunktet er det højeste punkt, som opfylder følgende betingelser: a) Referencepunktet skal være ved enden af udstødningsrøret. b) Referencepunktet skal være på det vertikale plan, der omfatter centrum for udstødningsrørets afgangsåbning og flowaksen for udstødningsrørets afslutning. Hvis det er muligt at anvende to mikrofonplaceringer, vælges den placering, der i sideretningen er længst fra køretøjets midterakse i længderetningen. Hvis flowaksen for udstødningsrørets afgangsåbning har en vinkel på 90 ± 5 på køretøjets midterakse i længderetningen, skal mikrofonen placeres i det punkt, der er længst fra motoren. Hvis et køretøj har to eller flere udstødningsrørsafgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mindre end 0,3 m, og som er forbundet med én og samme lyddæmper, foretages der kun én måling. Mikrofonen skal være orienteret mod den afgangsåbning, der er længst fra køretøjets langsgående midterlinje, eller, hvis en sådan afgangsåbning ikke findes, mod den afgangsåbning, der er højest over jordniveau. Ved køretøjer forsynet med udstødninger med flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mere end 0,3 m, foretages der en måling for hver afgangsåbning, og det højeste lydtryk noteres. Med henblik på vejkontrol, kan referencepunktet flyttes til køretøjets ydre overflade. For køretøjer udstyret med flere udstødningsafgangsåbninger skal det indberettede lydtrykniveau være det, der er noteret for den afgangsåbning, der har det højeste gennemsnitlige lydtrykniveau.

19 L 290/ Driftsbetingelser Motoren bringes op på et konstant omdrejningstal svarende til: 50 % af n rated hvis n rated er på over min % af n rated hvis n rated ikke er på over min -1. Hvor n rated er motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ. For et køretøj, der ikke ved en stationær prøvning kan nå målmotorhastigheden som defineret ovenfor, anvendes i stedet 95 % af den maksimale motorhastighed, der kan nås ved en stationær prøvning. Motorhastigheden øges gradvist fra tomgang til målmotorhastighed og holdes konstant inden for ± 5 %. Derefter slippes gasgivningskontrollen hurtigt, og motoren vender tilbage til tomgang. Lydtryksniveauet måles i en periode, hvor omdrejningstallet er konstant i mindst 1 s, og i hele resten af decelerationsperioden. Lydtryksmålerens maksimale visning er det gyldige måleresultat. En måling betragtes kun som gyldig, hvis motorprøvningshastigheden ikke afviger fra målmotorhastigheden med mere end ± 5 % i mindst 1 sekund Målingerne skal foretages ved den/de mikrofonplacering(er), der foreskrives ovenfor. Det maksimale A- vægtede lydtrykniveau angivet under prøvningen skal noteres således, at ét betydende ciffer efter decimalkommaet beholdes (f.eks. skal 92,45 noteres som 92,5, mens 92,44 noteres som 92,4). Prøvningen gentages, indtil der opnås tre på hinanden følgende målinger, som ligger inden for 2,0 db(a) af hinanden ved hver åbning. Prøvningsresultatet for en given afgangsåbning er det aritmetiske gennemsnit af de tre gyldige målinger, matematisk afrundet til nærmeste heltalsværdi (f.eks. skal 92,5 noteres som 93, mens 92,4 skal noteres som 92) Multimode-udstødningssystem Køretøjer udstyret med manuelt indstillelige, multimode-udstødningssystemer skal prøves i alle modi For køretøjer udstyret med multimode-udstødningssystem og manuel udstødningsmoduskontrol, skal det indberettede lydtryksniveau være det, der er noteret for den modus, der har det højeste gennemsnitlige lydtryksniveau. 4. STØJ FRA KØRETØJET I BEVÆGELSE (INDBERETTEDE TA MED HENBLIK PÅ AT LETTE KONTROLLEN AF KØRETØJET I BRUG) 4.1. En prøvningsprocedure for overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning kan defineres af en kontraherende part under hensyntagen til eventuelle forskelle med hensyn til de prøvningsbetingelser, der er anvendt ved typegodkendelsen Med henblik på at lette prøvningen af køretøjer efter ibrugtagning refereres der til følgende oplysninger vedrørende målingen af lydtrykniveauet i overensstemmelse med punkt 1 i bilag 3 af motorkøretøjet i bevægelse som data vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning: a) gear (i) eller, for køretøjer prøvet med ikkelåst gear, den valgte gearvælgerposition ved prøvningen b) køretøjets hastighed v AA i km/h ved begyndelsen af acceleration med fuld gasgivning med henblik på prøvninger i gear (i) og c) det endelige prøvningsresultat i db(a) som bestemt i henhold til punkt i dette bilag Referencedata vedrørende overensstemmelsen efter ibrugtagning opføres på meddelelsesformularen svarende til bilag ORIGINALT UDSTØDNINGSSYSTEM (LYDDÆMPNINGSSYSTEM) 5.1. Forskrifter for lyddæmpere, der indeholder absorberende fibermateriale Absorberende fibermaterialer skal være asbestfrie og kan kun anvendes til fremstilling af lyddæmpere, hvis dertil egnede indretninger sikrer, at de absorberende fibermaterialer forbliver på plads i hele den tid, lyddæmperen anvendes, og udstødnings- eller lyddæmpningssystemet opfylder kravene i et af punkterne 5.1.2, 5.1.3, eller nedenfor:

20 L 290/ Efter at fibermaterialet er fjernet, skal støjniveauet opfylde forskrifterne i punkt i dette regulativ Absorberende fibermaterialer må ikke anvendes i de dele af lyddæmperen, hvorigennem udstødningsgasser passerer, og skal opfylde følgende krav: Materialet skal ved konditionering i en ovn ved 650 ± 5 C i fire timer ikke udvise reduktion i fibrenes gennemsnitlige længde, diameter eller vægtfylde Efter konditionering i en ovn ved en temperatur på 650 ± 5 C i en time skal mindst 98 % af materialet tilbageholdes på en sigte med en nominel maskevidde på 250 μm, som opfylder ISO-standard 3310/1:2000, såfremt materialet undersøges i overensstemmelse med ISO-standard 2559: Materialets vægttab må ikke overstige 10,5 % efter neddypning i 24 timer ved 90 ± 5 C i et syntetisk kondensat med følgende sammensætning: 1 N hydrogenbromid (HBr) 10 ml 1 N svovlsyre (H 2 SO 4 ) 10 ml destilleret vand indtil ml. Bemærkning: Materialet skal vaskes med destilleret vand og tørres i en time ved 105 C før vejning Inden prøvning af systemet i overensstemmelse med punkt 3 ovenfor, anbringes det i normal tilstand med henblik på landevejskørsel ved en af følgende metoder: Konditionering ved kontinuerlig kørsel på vej Afhængigt af køretøjets motorstørrelse skal følgende mindsteafstande tilbagelægges ved konditionering: Køretøjsklasse efter slagvolumen i cm 3 Afstand (km) > > % ± 10 % af denne konditioneringscyklus skal bestå af bykørsel og resten af længere køreture ved høj køretøjshastighed; kontinuerlig kørsel på landevej kan erstattes af et tilsvarende program på prøvebane Der skal veksles mellem de to former for køretøjshastighed mindst seks gange Det samlede prøvningsprogram skal omfatte mindst 10 standsninger af en varighed på mindst 3 timer, således at virkningerne af afkøling og kondensering reproduceres Konditionering ved tryksvingninger Udstødningssystemet eller dets komponenter monteres på køretøjet eller dets motor. I førstnævnte tilfælde anbringes køretøjet på et rulledynamometer. I det andet tilfælde anbringes motoren på en prøvebænk. Prøvningsudstyret, som der er vist en detaljeret tegning af i figur 4, monteres ved udstødningssystemets afgangsåbning. Ethvert andet udstyr, der giver tilsvarende resultater, kan godkendes.

21 L 290/19 Figur 4 Prøveapparat til konditionering ved tryksvingninger 1. Indgangsflange eller -bøsning, der skal forbindes med afgangsåbningen på det udstødningssystem, som prøves. 2. Manuel reguleringsventil. 3. Udligningsbeholder med et maksimalt volumen på 40 l og en fyldningstid på ikke mindre end et sekund. 4. Trykrelæ med et driftsområde på 5 kpa til 250 kpa. 5. Tidsrelæ. 6. Impulstæller. 7. Hurtigtlukkende ventil, f.eks. en udstødningslukkeventil på 60 mm, aktiveret af en trykluftcylinder, der kan udvikle en kraft på 120 N ved 400 kpa. Reaktionstiden ved åbning og lukning må ikke overstige 0,5 s. 8. Udsugning af udstødningsgas. 9. Bøjelig slange. 10. Trykmåler Prøvningsudstyret justeres således, at strømmen af udstødningsgas skiftevis afspærres og genåbnes gange ved hjælp af en hurtigtvirkende ventil Ventilen skal åbne, når udstødningsgassernes modtryk målt mindst 100 mm neden for indgangsflangen når op på en værdi af mellem 35 og 40 kpa. Hvis denne værdi ikke kan nås som følge af motorens beskaffenhed, skal ventilen åbne, når gassens modtryk er nået op på 90 % af den maksimale værdi, der måles lige før, motoren går i stå. Ventilen skal lukke, når trykket ikke afviger mere end 10 % fra det stabiliserede modtryk med åben ventil Tidsrelæet skal indstilles på den periode, hvor udstødningsgassen produceres, beregnet efter forskrifterne i punkt ovenfor Motorhastigheden skal være 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ Den effekt, som dynamometret viser, skal være 50 % af den effekt, der måles ved fuld gasgivning ved 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ Eventuelle drænåbninger skal være tillukket under prøvningen Hele prøvningen må ikke vare over 48 timer. Når afkølingsperioder er nødvendige, kan de indlægges efter hver time.

22 L 290/ Konditionering på prøvebænk Udstødningssystemet monteres på en motor, der er repræsentativ for den type, der anvendes på det køretøj, systemet er konstrueret til. Motoren anbringes dernæst på en prøvebænk Konditioneringen består af et bestemt antal cyklusser på prøvebænk for hver motorstørrelsesklasse, som udstødningssystemet er konstrueret til. Antallet af cyklusser for hver køretøjsklasse skal være: Køretøjsklasse efter slagvolumen i cm 3 Antal cyklusser > > Med henblik på reproduktion af virkningerne af afkøling og kondensation skal hver cyklus på prøvebænken efterfølges af en stilstandsperiode på mindst seks timer Hver cyklus på prøvebænken består af seks faser. Betingelser for motorgang og varigheden af hver fase skal være: Varighed Fase Betingelser Motorer med slagvolumen på 250 cm Motorer på under 250 cm 3 3 og derover (min) (min) 1 Tomgang % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 100 % af n rated % belastning ved 100 % af n rated Samlet tid 2 t 30 min. 2 t 30 min Under konditioneringsproceduren kan motoren og lyddæmperen på fabrikantens anmodning køles, således at den temperatur, der måles ved et punkt, som ikke må være mere end 100 mm fra udstødningsgassens afgangsåbning, ikke overskrider den, der måles, når køretøjet kører 110 km/h eller 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.4 i dette regulativ i højeste gear. Køretøjets motor- og/eller køretøjshastighed bestemmes med en nøjagtighed på ± 3 % Udstødningsgassen må ikke være i kontakt med fibermaterialerne og fibermaterialerne må ikke være under påvirkning af trykvariationer Tegninger og påskrifter Diagrammet og et dimensioneret tværsnit af lyddæmperen vedlægges som bilag til det dokument, der er omtalt i bilag 1 til dette regulativ Alle originale lyddæmpere skal mindst mærkes med følgende oplysninger: a)»e«-mærket efterfulgt af henvisningen til det land, som har udstedt typegodkendelsen b) køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke og c) fabrikat og identifikationsnummer. Dette mærke skal være letlæseligt, uudsletteligt og synligt på det sted, hvor det skal anbringes.

23 L 290/ Emballagen til originale reservedele til udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være forsynet med den tydeligt læselige påskrift»original reservedel«og mærke- og typereferencen integreret i»e«-mærket med angivelse af oprindelseslandet Indsugningsstøjdæmper Er motorens luftindsugning forsynet med luftfilter og/eller støjdæmper, uden hvilke det tilladte støjniveau ikke kan overholdes, anses disse som en del af lyddæmperen, og forskrifterne i punkt 5.1 og 5.2 ovenfor gælder også for dem.

24 L 290/ BILAG 4 MAKSIMALE GRÆNSEVÆRDIER FOR STØJNIVEAU (NYE KØRETØJER) Køretøjsklasse Det maksimale støjniveau i db(a) L 2 76 L 4 80 L 5 80

25 L 290/23 BILAG 5 SPECIFIKATIONER FOR PRØVEBANEN ( 1 ) 1. INDLEDNING Dette bilag beskriver specifikationerne for prøvebanens fysiske beskaffenhed og anlæggelse. Disse specifikationer er baseret på en særlig standard ( 2 ) og beskriver den nødvendige fysiske beskaffenhed samt prøvningsmetoderne for disse karakteristika. 2. KRAV TIL OVERFLADENS BESKAFFENHED En overflade anses for at opfylde kravene i denne standard, hvis det ved måling er konstateret, at dens tekstur og porevolumen samt lydabsorptionskoefficient opfylder kravene i punkt 2.1 til 2.4, og hvis kravene til udformning (punkt 3.2 nedenfor) er opfyldt Residualporevolumen Residualporevolumen V C (voids content) for prøvebanens belægningsblanding må ikke være større end 8 %. (jf. punkt 4.1 nedenfor for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf) Lydabsorptionskoefficient Opfylder overfladen ikke kravet til residualporevolumen, kan den kun godkendes, hvis lydabsorptionskoefficienten α 0,10 (jf. punkt 4.2 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf). Kravene i punkt 2.1 og dette punkt er også opfyldt, hvis kun lydabsorptionen er blevet målt, og det har vist sig, at α 0,10. Bemærkning: Den mest relevante særlige faktor er lydabsorptionen, selv om residualporevolumen er bedst kendt blandt vejbyggere. Lydabsorptionen skal imidlertid kun måles, hvis overfladen ikke opfylder porekravet. Dette skyldes, at sidstnævnte er forbundet med relativt stor usikkerhed med hensyn til både målinger og relevans, og visse overflader kan derfor fejlagtigt afvises, hvis vurderingen alene baseres på måling af porerne Teksturdybde Teksturdybden (TD) målt efter den volumetriske metode (se punkt 4.3 nedenfor) skal være: TD 0,4 mm 2.4. Overfladens ensartethed Der bør udvises al mulig omhu for at sikre, at overfladen bliver så ensartet som muligt inden for resten af prøveområdet. Dette omfatter tekstur og porevolumen, men det bør tillige bemærkes, at hvis tromlingen viser sig mere effektiv nogle steder end andre, kan teksturen være anderledes, og der kan også forekomme ujævnheder, som kan forårsage bump Prøvningsperiode For at sikre, at overfladen fortsat opfylder forskrifterne for tekstur og porevolumen eller for lydabsorption i henhold til standarden, skal den regelmæssigt kontrolleres med følgende intervaller: a) kontrol af residualporevolumen eller lydabsorption: når overfladen er ny: Opfylder en ny overflade kravene, er ingen yderligere periodisk kontrol nødvendig b) kontrol af teksturdybden (TD): når overfladen er ny: Når støjprøven indledes (NB: tidligst fire uger efter anlæggelsen), derefter en gang årligt. ( 1 ) De specifikationer for målepladsen, som er gengivet i dette bilag, gælder indtil udløbet af den i punkt 11.8 angivne periode. ( 2 ) ISO 10844:1994.

26 L 290/ PRØVEANLÆGGETS BELÆGNING 3.1. Område Det er vigtigt, at prøvebanen udformes således, at det sikres, at det område, som køretøjerne gennemkører på prøvestrækningen, som et mindstekrav er belagt med det foreskrevne prøvemateriale med en passende margen for sikker og praktisk kørsel. Dette indebærer, at kørebanen skal være mindst 3 meter bred, og at dens længde skal være mindst 10 m ud over linjerne AA og BB i hver ende. I figur 1 er vist en plan over en passende måleplads samt det mindsteområde, der skal være maskinlagt og komprimeret med det foreskrevne overflademateriale. I henhold til bilag 3, punkt , foretages der målinger på hver side af køretøjet. Dette kan gøres enten ved at måle med to mikrofonplaceringer (en på hver side af anlægget) og at køre i én retning eller ved at måle med kun én mikrofon på én side af anlægget, men at køre køretøjet i to retninger. Hvis sidstnævnte metode anvendes, er der ingen overfladekrav på den side af anlægget, hvor der ikke er nogen mikrofon. Figur 1 Minimalområde dækket med prøvevejbelægning. Den grå del betegnes»prøveområde«3.2. Udformning og forberedelse af belægningen Grundlæggende krav til udformningen: Prøveanlæggets belægning skal opfylde fire konstruktionsmæssige krav: den skal være af tæt asfaltbeton småskærverne må ikke være større end 8 mm (med en tolerance mellem 6,3 og 10 mm) slidlagets tykkelse skal være 30 mm Bindemidlet skal være umodificeret penetrationsasfalt Retningslinjer for udformningen En sigtekurve, som opfylder de pågældende krav, er vist i figur 2. Den kan anvendes som vejledning ved udformningen af prøveanlægget. Endvidere er der i tabel 1 opstillet visse retningslinjer med henblik på opnåelse af ønsket tekstur og holdbarhed. Sigtekurven er en funktion af formlen: P (gennemfaldsprocent) = 100. (d/d max ) 1/2 hvor: d d max d max d max = sigtemaskernes kvadratmål i mm = 8 mm for middelkurven = 10 mm for mindstetolerancekurven = 6,3 mm for størstetolerancekurven.

27 L 290/25 Figur 2 Sigtekurve for materialet i asfaltblandingen, med tolerancer Herudover anbefales følgende: a) Sandfraktionen (0,063 mm < sigtemaskernes kvadratmål < 2 mm) må ikke omfatte mere end 55 % natursand og skal omfatte mindst 45 % knust sand. b) Bærelag og bundsikringslag skal sikre god stabilitet og god ensartethed i overensstemmelse med korrekt vejbygningspraksis. c) Småskærverne skal være knust (100 % brudflader), og de skal være af vanskeligt knusbart materiale. d) Småskærverne i blandingen skal være udvaskede. e) Der må ikke fyldes ekstra småskærver på overfladen. f) Bindemidlets hårdhed, udtrykt som penetrationsværdi, skal være 40-60, eller endog alt efter klimaforholdene i landet. Generelt gælder, at der skal anvendes det efter sædvanlig praksis hårdest mulige bindemiddel. g) Blandingens temperatur inden tromling skal vælges således, at det krævede porevolumen fremkommer ved den efterfølgende tromling. For at øge sandsynligheden for, at specifikationerne i punkt 2.1 til 2.4 bliver opfyldt, skal lejringstætheden findes ikke blot ved det rette valg af blandingstemperatur, men også ved et passende antal tromlinger og valget af tromletype.

28 L 290/ Tabel 1 Retningslinjer for udformningen Målværdier Af blandingens totalmasse Af blandingsmassen Tolerancer Skærvemasse, sigtemaskernes kvadratmål (SM) > 2 mm 47,6 % 50,5 % ± 5 Sandmasse 0,063 < SM < 2 mm 38,0 % 40,2 % ± 5 Fillermasse SM < 0,063 mm 8,8 % 9,3 % ± 2 Bindemiddelmasse (asfalt) 5,8 % Ikke relevant ± 0,5 Største skærvemål 8 mm 6,3-10 Bindemiddelhårdhed (jf. punkt 3.2.2) f) Glatstensværdi (PSV) > 50 Lejringstæthed i forhold til Marshall-lejringstæthed 98 % 4. PRØVNINGSMETODE 4.1. Måling af residualporevolumen Til gennemførelse af denne måling skal der udtages borekerner mindst fire steder, som er jævnt fordelt på prøveområdet mellem linjerne AA og BB (jf. figur 1). Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost. Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost. Er der grund til at antage, at kravet om ensartethed ikke er opfyldt (jf. punkt 2.4 ovenfor), skal der udtages borekerner flere steder på prøveområdet. Residualporevolumen skal bestemmes for hver borekerne, derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekernerne og sammenholdes med kravet i punkt 2.1 ovenfor. I øvrigt må ingen borekerne have en poreværdi på over 10 %. Ved anlæg af prøveområdet må det erindres, at der kan opstå problemer, når der skal udtages borekerner, hvis området opvarmes ved hjælp af rør eller elkabler. Varmeanlæggene må planlægges omhyggeligt under hensyn til udtagning af borekerner. Det anbefales at lade nogle få pletter på ca mm stå, hvor der ikke er rør og kabler, eller at lægge disse så dybt, at udtagning af borekerner fra slidlaget ikke vil beskadige dem Lydabsorptionskoefficient Lydabsorptionskoefficienten (normalt indfald) måles ved hjælp af impedansrørmetoden under anvendelsen af fremgangsmåden i ISO/DIS :»Acoustics Determination of sound absorption coefficient and impedance by a tube method«. For prøvelegemer gælder samme krav som med hensyn til residualporevolumen (jf. punkt 4.1 ovenfor). Lydabsorptionen skal måles i frekvensområderne Hz og Hz (i hvert fald i centerfrekvenserne af 1/3-oktavbånd), og størsteværdierne skal fastlægges for begge disse frekvensbånd. Derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekerner, og denne udgør det endelige resultat Måling af teksturdybden Som led i denne standard foretages der måling af teksturdybden mindst 10 steder med lige store mellemrum langs prøvestrækningens hjulspor, og gennemsnitsværdien sammenlignes med den foreskrevne mindste teksturdybde. For beskrivelse af proceduren, jf. ISO-standard 10844: 1994.

29 L 290/27 5. TIDSMÆSSIG STABILITET OG VEDLIGEHOLDELSE 5.1. Tidsfaktorens betydning Som tilfældet er med mange andre overflader, kan det påregnes, at de dæk- eller vejstøjniveauer, som måles på prøveoverfladen, vil stige svagt i løbet af de første 6-12 måneder efter anlæggelsen. Overfladen vil tidligst erhverve de krævede karakteristika fire uger efter anlægningen. Den tidsmæssige stabilitet bestemmes hovedsagelig af den tilslibning og komprimering, som sker ved kørsel på overfladen. Den skal kontrolleres med mellemrum som anført i punkt 2.5 ovenfor Vedligeholdelse af overfladen Affaldsmateriale og støv, som i væsentlig grad kan formindske teksturdybden, skal fjernes fra overfladen. I lande med vinterklima anvendes der undertiden salt til afisning. Salt kan ændre overfladen midlertidigt eller endog vedvarende på en sådan måde, at støjniveauet stiger, og anvendelse deraf kan derfor ikke anbefales Nyasfaltering af prøveområdet Bliver det nødvendigt at reparere prøvebanen, er det sædvanligvis tilstrækkeligt at nyasfaltere prøvestrækningen (med en bredde af 3 meter, jf. figur 1) under forudsætning af, at det øvrige prøveområde opfyldte kravene til residualporevolumen eller lydabsorption, da måling fandt sted. 6. DOKUMENTER VEDRØRENDE ANLÆGGET OG DE UDFØRTE PRØVNINGER 6.1. Dokument vedrørende prøveanlægget Følgende oplysninger skal anføres i en skriftlig beskrivelse af prøveanlægget: prøvebanens placering bindemiddeltype og -hårdhed, tilslagstype, betonblandingens største teoretiske tæthed (D R ), slidlagets tykkelse og sigtekurven som fastlagte ud fra de borekerner, der er udtaget af prøvebanen komprimeringsmetode (f.eks. tromletype og -masse, antal tromlinger) blandingens temperatur, den omgivende lufts temperatur og vindhastigheden under anlægning af overfladen dato for anlægning af belægning og entreprenørens identitet alle prøvningsresultater eller i det mindste det seneste af disse, herunder: residualporevolumen af hver borekerne de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af porevolumen er udtaget lydabsorptionskoefficient for hver borekerne (hvis målt); resultaterne for hver borekerne og hvert frekvensområde samt det samlede gennemsnit skal anføres de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af absorptionen er udtaget teksturdybden, herunder antallet af prøver samt standardafvigelse den institution, som er ansvarlig for prøvningerne i henhold til punkt og ovenfor og den type materiel, der er anvendt datoen for foretagelse af prøvning(er) og datoen for udtagelse af borekerner af prøvebanen Dokument vedrørende prøvninger med hensyn til overfladestøj fra køretøjer I det dokument, der beskriver støjprøvningen/prøvningerne, skal anføres, om alle krav er opfyldt eller ej. Der henvises til det i punkt 6.1 omhandlede dokument, som beskriver, hvilke resultater der viser dette.

30 L 290/ Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: Regulativ nr. 63 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer i klasse L 1 for så vidt angår støjemissioner [2018/1705] Omfattende al gældende tekst frem til: Supplement 4 til ændringsserie 02 med ikrafttrædelsesdato: 29. december 2018 INDHOLD REGULATIV 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Ansøgning om godkendelse 4. Mærkning 5. Godkendelse 6. Specifikationer 7. Ændring og udvidelse af godkendelsen af køretøjet eller typen af udstødnings- eller lyddæmpningssystem 8. Produktionens overensstemmelse 9. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse 10. Overgangsbestemmelser 11. Endeligt ophør af produktionen 12. Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvning, og på de typegodkendende myndigheder Bilag 1. Meddelelsesformular 2. Udformning af godkendelsesmærket 3. Metoder og instrumenter til måling af lyd fra køretøjer i klasse L 1 4. Maksimale grænseværdier for støjniveau (nye køretøjer) 5. Specifikationer for prøvebanen. 1. ANVENDELSESOMRÅDE Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse L 1 ( 1 ) for så vidt angår støjemissioner. Rent elektriske køretøjer, herunder køretøjer med sekundær elektrisk fremdrift, er ikke omfattet af denne forordning. 2. DEFINITIONER I dette regulativ forstås ved: 2.1.»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår støjemission og originalt udstødningssystem som teknisk enhed på en tohjulet køretøjstype ( 1 ) Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.4, para. 2

31 L 290/ »køretøjstype«: en køretøjsklasse, inden for hvilken køretøjerne ikke afviger på væsentlige punkter såsom: Motortype (to- eller firetakt, med frem- og tilbagegående eller roterende stempler, antal cylindre og slagvolumen, antal og type af karburatorer eller indsprøjtningssystemer, ventilarrangement, nettomærkeeffekt og motorens mærkehastighed). For drejestempelmotorer bør slagvolumen angives som det dobbelte af kammerets volumen Transmissionssystem, især antallet af gear og deres udvekslingsforhold samt det endelige udvekslingsforhold Antal, type og anbringelse af udstødningssystemer 2.3.»udstødnings- eller lyddæmpningssystem(er)«: et komplet sæt komponenter, der er nødvendige for at dæmpe støjen fra køretøjets motor og dens udstødning. 2.4.»originalt udstødnings- lyddæmpningssystem«: et system af den type, der er monteret på køretøjet ved godkendelsen eller udvidelsen af denne. Det kan være det originale udstyr eller en udskiftningskomponent. 2.5.»ikke originalt udstødnings- eller lyddæmpningssystem«: et system af en anden type end den, der er monteret på køretøjet ved godkendelsen eller udvidelsen af denne. Dette system må kun anvendes som udskiftningsudstødnings- eller -lyddæmpningssystem. 2.6.»maksimal nettomærkeeffekt«: for køretøjer med forbrændingsmotor forstås ved»maksimal nettomærkeeffekt«motorens mærkeeffekt som defineret i ISO 4106:2012. Symbolet P n betegner den numeriske værdi af den maksimale nettomærkeeffekt, udtrykt i kilowatt 2.7.»motorens mærkehastighed«: den motorhastighed, hvorved motoren udvikler sin maksimale nettomærkeeffekt som angivet af fabrikanten ( 1 ). Symbolet n rated betegner motorens mærkehastighed udtrykt i omdr./min »lyddæmpningssystemer af forskellige typer«: lyddæmpningssystemer, som afviger væsentligt med hensyn til: at deres komponenter har forskellige fabriks- eller handelsbetegnelser at egenskaberne for de materialer, der udgør en komponent, afviger, eller at komponenterne varierer i form eller størrelse at driftsprincipperne for mindst én komponent er forskellige at deres komponenter er samlet på forskellig vis 2.9.»komponent til udstødningssystemet«: en af de enkelte delkomponenter, der tilsammen udgør udstødningssystemet (f.eks. udstødningsrør, lyddæmper) og, hvis det er relevant, indsugningsanordningen (luftfilter). Hvis motoren har monteret en indsugningsanordning (luftfilter og/eller en indsugningsstøjdæmper, som er nødvendig for at sikre overensstemmelse med grænseværdierne for støjniveau), skal denne anordning anses for at have samme betydning som selve udstødningssystemet og medtages i den liste, der refereres til i punkt nedenfor, og være forsynet med den i punkt 4.1 nedenfor foreskrevne mærkning Referencemasse Referencemassen for et køretøj i klasse L 1 bestemmes ved at måle massen af et ubelastet køretøj, der er klar til normal anvendelse, og omfatter massen af: a) væsker b) standardudstyr i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer ( 1 ) Hvis den maksimale nettomærkeeffekt opnås ved flere forskellige motorhastigheder, betegner motorens mærkehastighed i dette regulativ den højeste motorhastighed, hvorved den maksimale nettomærkeeffekt opnås.

32 L 290/ c)»brændstof«i brændstoftankene, der fyldes til mindst 90 % af deres kapacitet. I dette punkt: i) hvis et køretøj drives af et»flydende brændstof«, betragtes dette som»brændstof«ii) hvis et køretøj drives af et flydende»olieblandet brændstof«: a) hvis brændstof til køretøjets fremdrift og smøreolie er blandet på forhånd, betragtes denne»forblanding«som»brændstof«b) hvis brændstof til køretøjets fremdrift og smøreolie oplagres separat, er det kun det»brændstof«, der driver køretøjet, der betragtes som»brændstof«, eller iii) hvis et køretøj drives af et gasbrændstof, et flydende gasbrændstof eller kører på komprimeret luft, kan massen af»brændstoffet«i gasbrændstoftanken(e) fastsættes til 0 kg d) karosseriet, kabinen, dørene e) ruderne, tilkoblingen, reservehjulene samt værktøjet Referencemassen af et køretøj i klasse L omfatter ikke massen af: a) de maskiner eller det udstyr, der befinder sig på ladet b) gasbrændstofsystemer samt gasbrændstoftanke, hvis der er tale om et eller flere køretøjer med et, to eller flere brændstoffer og c) tanke til komprimeret luft, hvis der er tale om fremdrift ved forkomprimeret luft Prøvningsmasse Prøvningsmassen er referencemassen plus den samlede masse af fører og prøvningsudstyret. Den samlede masse af føreren og prøvningsudstyr, der anvendes på køretøjet, må ikke være over 90 kg eller under 70 kg. Der placeres lodder på køretøjet, hvis mindstevægten på 70 kg ikke er nået Køretøjets tophastighed Køretøjets tophastighed er køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed målt i henhold til ISO 7116: ANSØGNING OM GODKENDELSE 3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår køretøjets støjemission indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant Ansøgningen skal ledsages af de nedenfor nævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger: en beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i punkt 2.2 nævnte punkter. Betegnelser for motortype og køretøjstype skal være anført i form af numre og symboler en fortegnelse over udstødnings- eller lyddæmpningssystemets komponenter, tydeligt identificeret en tegning af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet i samlet stand og en angivelse af dets placering på motorkøretøjet detaljerede tegninger af den enkelte komponent, hvormed den let kan findes og identificeres, samt en nærmere angivelse af de anvendte materialer På anmodning fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne, skal køretøjsfabrikanten desuden indlevere et eksemplar af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet Et køretøj, repræsentativt for den type, som skal godkendes, skal fremstilles for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for kontrol af de tekniske specifikationer. 4. MÆRKNING 4.1. Komponenterne i udstødnings- eller lyddæmpningssystemet skal som minimum være mærket med følgende oplysninger: fabriks- eller handelsbetegnelse for fabrikanten af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet og dets komponenter den af fabrikanten angivne handelsbetegnelse

33 L 290/ identifikationsnumrene og alle originale lyddæmpere skal være forsynet med mærket»e«efterfulgt af angivelsen af den stat, som har meddelt typegodkendelse for komponenten emballagen til originale reservedele til udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være forsynet med den tydeligt læselige påskrift»original reservedel«og mærke- og typereferencen integreret i»e«-mærket med angivelse af oprindelseslandet sådanne mærker må ikke kunne slettes, skal være letlæselige og synlige i den valgte position på køretøjet. 5. GODKENDELSE 5.1. Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til punkt 3 i dette regulativ, opfylder betingelserne i afsnit 6 og 7 ovenfor, udstedes der godkendelse for så vidt angår støjemission for den pågældende køretøjstype Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. Dette nummers to første cifre (på nuværende tidspunkt 02) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer, regulativet har været genstand for på godkendelsestidspunktet. Samme kontraherende part må ikke tildele samme typegodkendelsesnummer til samme køretøjstype, som er udstyret med en anden type udstødnings- eller lyddæmpningssystem, eller til en anden køretøjstype Godkendelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, i form af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ og i form af tegninger af udstødnings- eller lyddæmpningssystemet, indsendt af ansøgeren, i et format på højst A4 ( mm) eller foldet til dette format og i passende skala Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende: en cirkel, som omslutter bogstavet»e«efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse ( 1 ) nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet»r«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt ovenfor Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i afsnit ovenfor Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på køretøjets fabrikationsplade Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker. 6. SPECIFIKATIONER 6.1 Almindelige forskrifter Køretøjet, dets motor og dets udstødnings- eller lyddæmpningssystem, skal være udformet, konstrueret og samlet således, at køretøjet ved normal anvendelse trods de svingninger, det er udsat for, opfylder forskrifterne i dette regulativ Udstødnings- eller lyddæmpningssystemet skal være således udformet, fremstillet og samlet, at det er modstandsdygtigt over for den korrosion, det udsættes for. ( 1 ) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 4

34 L 290/ Følgende oplysninger skal findes på køretøjet på et let tilgængeligt, men ikke nødvendigvis umiddelbart synligt sted: a) fabrikantens navn b) målmotorhastigheden og det endelige resultat af den stationære prøvning som defineret i punkt 3.2 i bilag 3 til dette regulativ Forskrifter vedrørende støjniveau Målemetoder Støjemissioner fra køretøjstyper indleveret til godkendelse skal måles ved hjælp af de(n) metode(r), der er beskrevet i bilag 3 til dette regulativ, både når køretøjet er i bevægelse, og når det er stationært ( 1 ). Ved køretøjer, hvor en forbrændingsmotor ikke er i drift, når køretøjet er stationært, måles støjemissioner kun i bevægelse De værdier, der måles i overensstemmelse med forskrifterne i punkt , indføres i prøvningsrapporten og på en formular svarende til modellen i bilag 1 til nærværende regulativ Støjniveauet, som er målt efter metoden i punkt 3.1 i bilag 3 til dette regulativ med køretøjet i bevægelse, må ikke overskride grænseværdierne (for nye køretøjer og nye udstødnings- eller lyddæmpningssystemer) i bilag 4 til dette regulativ for den klasse, som køretøjet tilhører Yderligere forskrifter Bestemmelser om beskyttelse mod uautoriserede indgreb Alle udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være konstrueret på en sådan måde, at det ikke er muligt at fjerne lydbafler, udgangskonusser og andre dele, hvis primære funktion er at udgøre en del af lyddæmpningseller ekspansionskamrene. Hvor anvendelse af en sådan del er uundgåelig, skal dens fastgørelsesmåde være sådan, at den ikke kan fjernes (f.eks. med konventionelle gevindskårne fastgøringer), og den skal også være fastgjort således, at fjernelse medfører permanent/uoprettelig skade på enheden Multimode-udstødnings- eller lyddæmpningssystemer Udstødnings- eller lyddæmpningssystemer med flere, manuelt indstillelige driftstilstande (multimode), skal opfylde alle forskrifterne i alle driftstilstande. De støjniveauer, der registreres, skal være fra driftstilstanden med de højeste støjniveauer Forbud mod manipulationsanordninger Køretøjsfabrikanten må ikke udelukkende med henblik på at opfylde forskrifterne for støjemission i dette regulativ forsætligt ændre, tilpasse eller indføre anordninger eller metoder, som ikke er operationelle under typisk drift på vej. 7. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF KØRETØJET ELLER TYPEN AF UDSTØDNINGS- ELLER LYDDÆMPNINGSSYSTEM 7.1. Enhver ændring af køretøjstypen eller af udstødnings- eller lyddæmpningssystemtypen skal meddeles til den typegodkendende myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Den pågældende myndighed kan da enten: skønne, at de foretagne ændringer næppe vil få mærkbar negativ virkning, eller kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse De kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, underrettes i henhold til proceduren i punkt 5.3 om godkendelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringer Den typegodkendende myndighed, som har udstedt udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende udvidelsesnummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ. ( 1 ) Der udføres en prøvning, mens køretøjet er stationært, for at tilvejebringe en referenceværdi for myndigheder, der anvender denne metode til kontrol af ibrugtagne køretøjer.

35 L 290/33 8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter: 8.1. Ethvert køretøj, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype, være udstyret med det udstødnings- eller lyddæmpningssystem, hvormed det blev godkendt, og opfylde forskrifterne i punkt 6 ovenfor Til kontrol af overensstemmelsen som foreskrevet i punkt 8.1 ovenfor udtages af produktionsserien et køretøj, som er påført godkendelsesmærke efter forskrifterne i dette regulativ. Produktionen vurderes at være i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ, hvis støjniveauet ved metoden beskrevet i punkt 3.1 i bilag 3 til dette regulativ ikke overskrides med mere end 3 db(a) i forhold til den ved typegodkendelsen målte værdi eller med mere end 1 db(a) for de grænseværdier, der er foreskrevet i bilag 4 til dette regulativ. 9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE 9.1. Godkendelser, som er meddelt for en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 8.2 foreskrevne kontrol Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har udstedt, skal han straks underrette de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom gennem en kopi af meddelelsesformularen svarende til modellen i bilag OVERGANGSBESTEMMELSER Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02 kan ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele typegodkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie Kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kan ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelser af eksisterende typer, der er meddelt i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ I 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 til dette regulativ kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, som er godkendt i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 til dette regulativ er de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke forpligtet til at anerkende en køretøjstype, som er godkendt i henhold til den foregående ændringsserie til dette regulativ, med henblik på national eller regional typegodkendelse Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtet til at acceptere typegodkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ, og kun forpligtet til at acceptere typegodkendelser meddelt i henhold til ændringsserie Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 1 til ændringsserie 02 må ingen kontraherende part, der anvender dette regulativ, nægte at meddele eller nægte at anerkende typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 1 til ændringsserie 02 for dette regulativ må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele typegodkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie 02 til dette regulativ. 11. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt ophører med at fremstille en køretøjstype, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Denne underretter de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en kopi af meddelelsesformularen svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

36 L 290/ NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER De kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

37 L 290/35 BILAG 1

38 L 290/

39 L 290/37 BILAG 2 UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET Model A (se punkt 5.4 i dette regulativ) a = 8 mm min. Det ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til støjemissioner er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 63 med godkendelsesnummer Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ nr. 63 som ændret ved ændringsserie 02. Model B (se punkt 5.5 i dette regulativ) a = 8 mm min. Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 63 og 33 ( 1 ). Godkendelsesnumrene angiver, at regulativ 63 på godkendelsesdatoerne omfattede ændringsserie 02, og at regulativ nr. 33 også var blevet ændret ved ændringsserie 01. ( 1 ) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

40 L 290/ BILAG 3 METODER OG INSTRUMENTER TIL MÅLING AF LYD FRA KØRETØJER I KLASSE L 1 1. MÅLEINSTRUMENTER 1.1. Akustiske målinger Alment Kalibrering Lydmåleren skal være en lydtryksmåler eller et tilsvarende målingsinstrument, der opfylder kravene til instrumenter i klasse 1 (den anbefalede vindhætte skal i givet fald anvendes). Disse krav er beskrevet i IEC :2013. Målingerne udføres ved»f«-vægtning for tid på det akustiske måleinstrument og ved»a«- vægtning af frekvens, som desuden er beskrevet i IEC :2013. Ved anvendelse af et system, der indebærer periodisk overvågning af det A-vægtede lydtrykniveau, foretages der aflæsning med tidsintervaller på højst 30 ms. Instrumenterne skal vedligeholdes og kalibreres efter instrumentfabrikantens anvisninger. Ved begyndelse og slutning af hver målesession skal hele det akustiske målesystem kontrolleres med en lydkalibrator, der opfylder forskrifterne for lydkalibratorer af klasse 1 i henhold til IEC 60942:2003. Uden yderligere justering skal forskellen mellem aflæsningerne være mindre end eller lig med 0,5 db(a). Hvis denne værdi overskrides, skal resultaterne af målinger foretaget efter den seneste tilfredsstillende kontrol kasseres Opfyldelse af forskrifterne Lydkalibratorens overensstemmelse med IEC 60942:2003 skal kontrolleres en gang om året. Instrumentsystemets overensstemmelse med kravene i IEC :2013 skal kontrolleres mindst hvert andet år. Al overensstemmelsesprøvning udføres af et laboratorium, der er godkendt til at udføre kalibreringer, der kan spores til relevante standarder Instrumenter til hastighedsmåling Motorhastigheden måles med et instrument, der opfylder specifikationskravene med mindst ± 2 % eller bedre ved de motorhastigheder, der kræves for de målinger, der udføres. Køretøjers vejhastighed måles med instrumenter, der opfylder specifikationskravene med mindst ± 0,5 km/h ved kontinuerlig måling. Hvis målingen foretages ved uafhængige målinger af køretøjshastigheden, skal disse instrumenter opfylde specifikationskravene med mindst ± 0,2 km/h ( 1 ) Meteorologiske måleinstrumenter De meteorologiske måleinstrumenter, der anvendes til overvågning af omgivelsesparametre, skal opfylde følgende specifikationskrav: ± 1 C eller derunder for apparater til måling af temperatur ± 1,0 m/s for apparater til måling af vindhastighed ± 5 hpa for apparater til måling af atmosfæretryk ± 5 % for apparater til måling af relativ luftfugtighed. 2. MÅLEBETINGELSER 2.1. Måleplads, korrektion for vejrforhold og baggrundsstøj Målepladsen Målepladsen skal bestå af en accelerationsbane i midten, omgivet af et praktisk taget plant prøveområde. Prøvebanen skal være plan; dens overflade skal være tør og være således konstrueret, at rullestøjen er ringe. ( 1 ) Der er tale om uafhængige målinger af køretøjshastighed, når to eller flere adskilte apparater anvendes til fastsættelse af værdierne v AA og v BB. Ved kontinuerlige målingsanordninger, f.eks. radar, fastlægges alle de krævede oplysninger om køretøjshastighed med et enkelt apparat.

41 L 290/39 På målepladsen skal det frie lydfelt holdes inden for en nøjagtighed på ± 1 db mellem støjkilden, som er placeret i midten af accelerationsbanen, og mikrofonen. Dette krav anses for at være opfyldt, når der ikke findes nogen lydreflekterende afskærmning af betydning såsom hække, klipper, broer eller bygninger, inden for en afstand af 50 m fra accelerationsbanens midtpunkt. Der må ikke være hindringer, som kan påvirke lydfeltet i nærheden af mikrofonen, og der må ikke befinde sig personer mellem mikrofonen og lydkilden. Observatøren skal under målingerne placere sig med henblik på at undgå at påvirke aflæsningerne. Prøvebanens overflade skal være i overensstemmelse med kravene i bilag 5 til dette regulativ eller i ISO 10844:2014. Efter udløbet af den periode, der er fastsat i punkt 10.8 i dette regulativ, anvendes alene udelukkende ISO 10844:2014 som reference Korrektion for vejrforhold og baggrundsstøj Der må ikke foretages målinger under dårlige vejrforhold. Prøverne foretages ikke, hvis vindhastigheden, herunder vindstødene, overskrider 5 m/s i lydmålingsintervallet. Til disse målinger skal det A-vægtede lydniveau fra andre lydkilder end det køretøj, der prøves, og støjniveauet på grund af vindpåvirkninger ligge mindst 10 db(a) lavere end den af køretøjet frembragte støj. Mikrofonen kan være forsynet med en passende vindhætte, forudsat at der tages højde for dens påvirkning af mikrofonens følsomhed og retningskarakteristik. Er forskellen mellem baggrundsstøj og det målte lydtryk mellem 10 og 15 db(a), skal der ved beregningen af prøvningsresultatet fratrækkes en passende korrektion fra udslaget på lydtrykmåleren, jf. tabel 1. Tabel 1 Korrektion af de individuelle prøvningsværdier Forskel mellem baggrundslydtrykniveau og målt lydtrykniveau (db) Korrektion i db(a) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Køretøjets tilstand Almindelige betingelser Inden målingen bringes motoren i normal driftstilstand med hensyn til: temperaturer tuning brændstof tændrør, karburator(er), osv. (afhængigt af, hvad der er relevant) Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under lydmålingen. Hvis køretøjet er udstyret med anordninger, der ikke er nødvendige for dets fremdrift, men som anvendes, når køretøjet er i normal drift på vej, skal disse være aktiveret i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer. For trykluftdrevne motorer skal de normale driftsforhold, som ikke falder ind under de ovenfor nævnte i dette punkt, aftales mellem fabrikanten og den typegodkendende myndighed og skal være vedlagt som bilag til fabrikantens ansøgning om typegodkendelse i henhold til dette regulativ.

42 L 290/ Prøvemasse og dækvalg Køretøjet skal prøves med dets prøvningsmasse som defineret i punkt 2.9 i dette regulativ Dækvalg og -tilstand Dækkene skal passe til køretøjet og være oppumpet til det tryk, som køretøjsfabrikanten har anbefalet for køretøjets prøvningsmasse. Dækkene skal udvælges af køretøjets fabrikant og svare til en af de dækdimensioner og -typer, der er udpeget til køretøjet af køretøjets fabrikant. Den mindste mønsterdybde skal være mindst 80 % af den fulde mønsterdybde. 3. PRØVNINGSMETODER 3.1. Måling af støjemissionen fra køretøjet i bevægelse Prøveopstilling og mikrofonplacering Prøveopstillingen er vist i figur 1. Figur 1 Målepositioner for køretøjer i bevægelse De to linjer AA og BB, der er parallelle med mikrofonens linje PP, og som findes henholdsvis 10 m foran og 10 m bagved denne linje, skal være markeret på prøvebanen Afstanden for mikrofonernes placering fra linjen CC på mikrofonlinjen PP, der er vinkelret på referencelinjen CC på prøvebanen (jf. figur 1), skal være 7,5 m ± 0,05 m. Mikrofonerne skal placeres 1,2 m ± 0,02 m over jorden. Referenceaksen for frifeltbetingelser (jf. IEC :2013) skal være horisontal og lodret på køretøjets bane CC.

43 L 290/ Gennemførelse af accelerationsprøven, køretøjets hastighed ved fremføring og gearvalg Gennemførelse af accelerationsprøven Køretøjet fremføres til linjen AA med konstant begyndelseshastighed som specificeret nedenfor. Når køretøjets forende når linjen AA, drejes gashåndtaget i bund så hurtigt som muligt og fastholdes i denne stilling, indtil køretøjets bagende passerer linjen BB ; gashåndtaget drejes derefter så hurtigt som muligt til tomgangsposition. Ved alle målinger køres køretøjet i lige linje på prøvebanen, således at køretøjets spor i midterlængdeplanet ligger så tæt som muligt op ad linjen CC Køretøjets fremføringshastighed Køretøjet fremføres mod linjen AA med konstant hastighed svarende til køretøjets tophastighed som defineret i punkt 2.12 i regulativet, hvis sidstnævnte er under eller lig med 30 km/h. Hvis køretøjets tophastighed er over 30 km/h, fremføres køretøjet mod AA med en konstant hastighed på 30 km/h Anvendelse af gear Hvis køretøjet er udstyret med manuelt betjent gearkasse, vælges det højeste gear, som gør det muligt for den at passere linjen AA med en motorhastighed lig med eller over 50 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ. Er køretøjet forsynet med automatisk transmission, fremføres det med de i punkt ovenfor anførte køretøjshastigheder Bestemmelse af støjniveau Det maksimale lydtryk, som registreres på hver side af køretøjet, reduceres med 1 db(a) for at tage højde for unøjagtigheder målingen og afrundes matematisk til nærmeste decimal (f.eks. skal 68,45 noteres som 68,5, mens 68,44 skal noteres som 68,4). Disse værdier udgør måleresultatet. Målingen er ikke gyldig, hvis der registreres en spidsværdi, der afviger unormalt fra det generelle lydniveau. Der foretages mindst to gyldige målinger på hver side af køretøjet. Måleresultaterne betragtes som gyldige, hvis forskellen mellem to på hinanden følgende målinger på samme side af køretøjet ikke afviger fra hinanden med mere end 2 db (A). Der kan foretages foreløbige målinger med henblik på justering, men disse skal lades ude af betragtning ved fastlæggelse måleresultaterne Beregning af det endelige prøvningsresultat Det endelige prøvningsresultat er gennemsnittet af de fire prøvningsresultater afrundet til nærmeste hele decibel. Er det første tal efter kommaet mellem 0 og 4, rundes resultatet ned, er det mellem 5 og 9, rundes det op Måling af støj fra stationære køretøjer (betingelser og metode for måling ved prøvning af køretøjer i brug). For at lette den efterfølgende prøvning af køretøjer i brug måles lydtrykniveauet desuden tæt på udstødningssystemets (lyddæmpningssystemets) afgang i overensstemmelse med følgende forskrifter, og måleresultatet anføres i den prøvningsrapport, der udarbejdes med henblik på udstedelse af det dokument, som er omhandlet i bilag 1 til dette regulativ. Målingerne foretages ved hjælp af en præcisionslydmåler, som opfylder forskrifterne i punkt 1 i bilag 3 til dette regulativ.

44 L 290/ Måleplads lokale forhold Målingerne udføres på et stationært køretøj i et område, som ikke indebærer større forstyrrelser af lydfeltet Ethvert åbent område anses for at være en egnet måleplads, hvis det består af et plant areal med belægning af beton, asfalt eller lignende hårdt materiale, der har en høj reflekterende kapacitet med undtagelse af sammenpresset eller andre jordoverflader hvor man kan spore et rektangel, hvis sider befinder sig mindst 3 meter fra køretøjets yderste kanter, og inden for hvilket der ikke er nogen mærkbar hindring; navnlig må køretøjet ikke være anbragt i en afstand af mindre end 1 m fra en fortovskant, når udstødningens lyd måles Ingen personer med undtagelse af observatøren og føreren må opholde sig på målepladsen, og disses tilstedeværelse ikke må have nogen indflydelse på måleinstrumenternes udslag Uønsket støj og vindstøj Det omgivende støjniveau ved hvert målepunkt skal være mindst 10 db(a) under de under prøvningen målte niveauer i de samme punkter Målemetode Målingernes art og antal Det maksimale lydniveau, udtrykt i A-vægtet decibel (db(a)), måles i det i punkt foreskrevne tidsrum. Der foretages mindst 3 målinger i hvert målepunkt Placering og klargøring af køretøjet Før målingerne bringes køretøjets motor op på den normale driftstemperatur, hvis der er tale om en forbrændingsmotor, eller dens normale driftstilstand, hvis der er tale om en trykluftmotor. Hvis køretøjet er forsynet med automatiske ventilatorer, foretages ingen justering af disse under målingen af støjniveauet. Under målingerne skal gearvælgeren være i frigear. Hvis transmissionen ikke kan frakobles, skal køretøjets drivende hjul kunne køre uden belastning, f.eks. ved anbringelse af køretøjet på støtteben Måling af støj i nærheden af udstødningen Mikrofonens placering (se figur 2) Mikrofonen placeres i en afstand af 0,5 m ± 0,01 m fra udstødningsrørets referencepunkt i henhold til figur 3 og i en vinkel på 45 ± 5 på det lodrette plan, der omfatter afgangsåbningens flow-akse. Mikrofonen skal være på højde med referencepunktet, men ikke mindre end 0,2 m fra jordoverfladen. Mikrofonens referenceakse skal være parallel med jordoverfladen og rettet mod udstødningsrørets afgangsåbning. Referencepunktet er det højeste punkt, som opfylder følgende betingelser: a) Referencepunktet skal være ved enden af udstødningsrøret. b) Referencepunktet skal være på det vertikale plan, der omfatter centrum for udstødningsrørets afgangsåbning og flowaksen for udstødningsrørets afslutning. Hvis det er muligt at anvende to mikrofonplaceringer, vælges den placering, der i sideretningen er længst fra køretøjets midterakse i længderetningen. Hvis flowaksen for udstødningsrørets afgangsåbning har en vinkel på 90 ± 5 på køretøjets midterakse i længderetningen, skal mikrofonen placeres i det punkt, der er længst fra motoren. Hvis et køretøj har to eller flere udstødningsrørsafgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mindre end 0,3 m, og som er forbundet med én og samme lyddæmper, foretages der kun én måling.

45 L 290/43 Mikrofonen skal være orienteret mod den afgangsåbning, der er længst fra køretøjets langsgående midterlinje, eller, hvis en sådan afgangsåbning ikke findes, mod den afgangsåbning, der er højest over jordniveau. Ved køretøjer forsynet med udstødninger med flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mere end 0,3 m, foretages der en måling for hver afgangsåbning, og det højeste lydtrykniveau noteres. Med henblik på vejkontrol, kan referencepunktet flyttes til køretøjets ydre overflade. Figur 2 Målepositioner for måling af støj fra stationære køretøjer Dimensionerne er i meter, medmindre andet er angivet. Figur 3 Referencepunkt Tegnforklaring: T = Set fra oven S = Set fra siden 1 = Referencepunkt 2 = Vejoverflade A = skråt afskåret rør B = Nedadbøjet rør C = Lige rør D = Lodret rør

46 L 290/ Motorens driftsforskrifter Motoren bringes op på et konstant omdrejningstal svarende til: 50 % af n rated, hvis n rated er på over min 1 75 % af n rated, hvis n rated ikke er på over min 1. Hvor n rated er motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ. For et køretøj, der ikke ved en stationær prøvning kan nå målmotorhastigheden som defineret ovenfor, anvendes i stedet 95 % af den maksimale motorhastighed, der kan nås ved en stationær prøvning Motorhastigheden øges gradvist fra tomgang til målmotorhastighed og holdes konstant inden for ± 5 %. Derefter slippes speederen hurtigt, og motoren vender tilbage til tomgang. Lydtrykniveauet måles i en periode, hvor omdrejningstallet er konstant i mindst 1 s, og i hele resten af decelerationsperioden. Lydtryksmålerens maksimale visning er det gyldige måleresultat. En måling betragtes kun som gyldig, hvis motorprøvningshastigheden ikke afviger fra målmotorhastigheden med mere end ± 5 % i mindst 1 sekund Multimode-udstødningssystem Køretøjer udstyret med manuelt eller elektronisk indstillelige, multimode-udstødningssystemer skal prøves i alle modi Resultat Målingerne skal foretages ved den/de mikrofonplacering(er), der foreskrives ovenfor. Det maksimale A- vægtede lydtrykniveau angivet under prøvningen skal noteres således, at ét betydende ciffer efter decimalkommaet beholdes (f.eks. skal 92,45 noteres som 92,5, mens 92,44 noteres som 92,4). Prøvningen gentages, indtil der opnås tre på hinanden følgende målinger, som ligger inden for 2,0 db(a) af hinanden ved hver åbning. Prøvningsresultatet for en given afgangsåbning er det aritmetiske gennemsnit af de tre gyldige målinger, matematisk afrundet til nærmeste heltalsværdi (f.eks. skal 92,5 noteres som 93, mens 92,4 skal noteres som 92) For køretøjer udstyret med flere udstødningsafgangsåbninger skal det indberettede lydtrykniveau være det, der er noteret for den afgangsåbning, der har det højeste gennemsnitlige lydtrykniveau For køretøjer udstyret med multimode-udstødningssystem og manuel eller elektronisk udstødningsmoduskontrol, skal det indberettede lydtrykniveau være det, der er noteret for den modus, der har det højeste gennemsnitlige lydtrykniveau. 4. STØJ FRA KØRETØJET I BEVÆGELSE (INDBERETTEDE TA MED HENBLIK PÅ AT LETTE KONTROLLEN AF KØRETØJET I BRUG) En prøvningsprocedure for overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning kan defineres af en kontraherende part under hensyntagen til eventuelle forskelle med hensyn til de prøvningsbetingelser, der er anvendt ved typegodkendelsen Med henblik på at lette prøvningen af køretøjer efter ibrugtagning refereres der til følgende oplysninger vedrørende målingen af lydtrykniveauet i overensstemmelse med punkt 3.1 i bilag 3 af motorkøretøjet i bevægelse som data vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning: a) gear (i) eller, for køretøjer prøvet med ikkelåst gear, den valgte gearvælgerposition ved prøvningen b) køretøjets hastighed v AA i km/h ved begyndelsen af prøvningen af tophastighed eller acceleration med fuld gasgivning i gear (i) og c) det endelige prøvningsresultat i db(a) som bestemt i henhold til punkt i dette bilag Referencedata vedrørende overensstemmelsen efter ibrugtagning opføres på meddelelsesformularen svarende til bilag 1.

47 L 290/45 5. ORIGINALT UDSTØDNINGSSYSTEM (LYDDÆMPNINGSSYSTEM) 5.1. Forskrifter for lyddæmpere, der indeholder absorberende fibermateriale Absorberende fibermaterialer skal være asbestfrie og kan kun anvendes til fremstilling af lyddæmpere, hvis dertil egnede indretninger sikrer, at de absorberende fibermaterialer forbliver på plads i hele den tid, lyddæmperen anvendes, og den opfylder kravene i et af punkterne 5.1.2, 5.1.3, eller nedenfor: Efter at fibermaterialet er fjernet, skal støjniveauet opfylde forskrifterne i bilag 4 i dette regulativ Absorberende fibermaterialer må ikke anvendes i de dele af lyddæmperen, hvorigennem udstødningsgasser passerer, og skal opfylde følgende krav: Materialet skal ved konditionering i en ovn ved 650 ± 5 C i fire timer ikke udvise reduktion i fibrenes gennemsnitlige længde, diameter eller vægtfylde Efter konditionering i en ovn ved en temperatur på 650 ± 5 C i en time skal mindst 98 % af materialet tilbageholdes på en sigte med en nominel maskevidde på 250 μm, som opfylder ISO 3310/1:2000, såfremt materialet undersøges i overensstemmelse med ISO 2559: Materialets vægttab må ikke overstige 10,5 % efter neddypning i 24 timer ved 90 ± 5 C i et syntetisk kondensat med følgende sammensætning: 1 N hydrogenbromid (HBr) 10 ml 1 N svovlsyre (H2SO4) 10 ml destilleret vand indtil ml. Materialet skal vaskes med destilleret vand og tørres i en time ved 105 C før vejning Inden prøvning af systemet i overensstemmelse med punkt 3.1 i dette bilag, anbringes det i normal tilstand med henblik på landevejskørsel ved en af følgende metoder: Konditionering ved kontinuerlig kørsel på vej Under konditioneringen gennemkøres en strækning på mindst km ± 10 % af denne konditioneringscyklus skal bestå af bykørsel og resten af længere køreture; kontinuerlig kørsel på landevej kan erstattes af et tilsvarende program på prøvebane Der skal veksles mellem de to former for køretøjshastighed mindst seks gange Det samlede prøvningsprogram skal omfatte mindst 10 standsninger af en varighed på mindst tre timer, således at virkningerne af afkøling og kondensering reproduceres Konditionering ved tryksvingninger Udstødningssystemet eller dets komponenter monteres på køretøjet eller dets motor. I førstnævnte tilfælde anbringes køretøjet på et rulledynamometer. I det andet tilfælde anbringes motoren på en prøvebænk. Prøvningsudstyret, som der er vist en detaljeret tegning af i figur 4, monteres ved udstødningssystemets afgangsåbning. Ethvert andet udstyr, der giver tilsvarende resultater, kan godkendes Prøvningsudstyret justeres således, at strømmen af udstødningsgas skiftevis afspærres og genåbnes gange ved hjælp af en hurtigtvirkende ventil.

48 L 290/ Figur 4 Prøveapparat til konditionering ved tryksvingninger 1. Indgangsflange eller -bøsning, der skal forbindes med afgangsåbningen på det udstødningssystem, som prøves. 2. Manuel reguleringsventil. 3. Udligningsbeholder med et maksimalt volumen på 40 l og en fyldningstid på ikke mindre end et sekund. 4. Trykrelæ med et driftsområde på 5 kpa til 250 kpa. 5. Tidsrelæ. 6. Impulstæller. 7. Hurtigtlukkende ventil, f.eks. en udstødningslukkeventil på 60 mm, aktiveret af en trykluftcylinder, der kan udvikle en kraft på 120 N ved 400 kpa. Reaktionstiden ved åbning og lukning må ikke overstige 0,5 s. 8. Udsugning af udstødningsgas. 9. Bøjelig slange. 10. Trykmåler Ventilen skal åbne, når udstødningsgassernes modtryk målt mindst 100 mm neden for indgangsflangen når op på en værdi af mellem 35 og 40 kpa. Hvis denne værdi ikke kan nås som følge af motorens beskaffenhed, skal ventilen åbne, når gassens modtryk er nået op på 90 % af den maksimale værdi, der måles lige før, motoren går i stå. Ventilen skal lukke, når trykket ikke afviger mere end 10 % fra det stabiliserede modtryk med åben ventil Tidsrelæet skal indstilles på den periode, hvor udstødningsgassen produceres, beregnet efter forskrifterne i punkt ovenfor Motorhastigheden skal være 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ Den effekt, som dynamometeret viser, skal være 50 % af den effekt, der måles ved fuld gasgivning ved 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ Eventuelle drænåbninger skal være tillukket under prøvningen Hele prøvningen må ikke vare over 48 timer. Når afkølingsperioder er nødvendige, kan de indlægges efter hver time Konditionering i prøvebænk: Udstødningssystemet monteres på en motor, der er repræsentativ for den type, der anvendes på det køretøj, systemet er konstrueret til. Motoren anbringes dernæst på en prøvebænk.

49 L 290/ Konditionering består af tre cyklusser Med henblik på reproduktion af virkningerne af afkøling og kondensation skal hver cyklus på prøvebænken efterfølges af en stilstandsperiode på mindst seks timer Hver cyklus på prøvebænken består af seks faser. Betingelser for motorgang og varigheden af hver fase skal være: Fase Betingelser Varighed af fase i minutter 1 Tomgang % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 75 % af n rated % belastning ved 100 % af n rated % belastning ved 100 % af n rated 22 Samlet tid 2 t 30 min Under konditioneringsproceduren kan motoren og lyddæmperen på fabrikantens anmodning køles, således at den temperatur, der måles ved et punkt, som ikke må være mere end 100 mm fra udstødningsgassens afgangsåbning, ikke overskrider den, der måles, når køretøjet kører 75 % af motorens mærkehastighed som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ i højeste gear. Køretøjets motor- og/eller køretøjshastighed bestemmes med en nøjagtighed på ± 3 % Udstødningsgassen må ikke være i kontakt med fibermaterialerne og fibermaterialerne må ikke være under påvirkning af trykvariationer Tegninger og påskrifter Diagrammet og et dimensioneret tværsnit af lyddæmperen vedlægges som bilag til det dokument, der er omtalt i bilag 1 til dette regulativ Alle originale lyddæmpere skal mindst mærkes med følgende oplysninger: a)»e«-mærket efterfulgt af henvisningen til det land, som har udstedt typegodkendelsen b) køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke og c) fabrikat og identifikationsnummer. Dette mærke skal være letlæseligt, uudsletteligt og synligt på det sted, hvor det skal anbringes Emballagen til originale reservedele til udstødnings- eller lyddæmpningssystemer skal være forsynet med den tydeligt læselige påskrift»original reservedel«og mærke- og typereferencen integreret i»e«-mærket med angivelse af oprindelseslandet Indsugningsstøjdæmper Er motorens luftindsugning forsynet med luftfilter og/eller støjdæmper, uden hvilke det tilladte støjniveau ikke kan overholdes, anses disse som en del af lyddæmperen, og forskrifterne i punkt 5.1 og 5.2 ovenfor gælder også for dem.

50 L 290/ BILAG 4 MAKSIMALE GRÆNSEVÆRDIER FOR STØJNIVEAU (NYE KØRETØJER) Konstruktivt bestemt maksimalhastighed (km/h) Det maksimale støjniveau i db(a) > Pedalcykler, som er udstyret med et ikke-elektrisk hjælpefremdriftssystem, primært som hjælp til pedalkraft og hjælpefremdriftssystemets ydelse afbrydes ved en hastighed på 25 km/h 63

51 L 290/49 BILAG 5 SPECIFIKATIONER FOR PRØVEBANEN ( 1 ) 1. INDLEDNING Dette bilag beskriver specifikationerne for prøvebanens fysiske beskaffenhed og anlæggelse. Disse specifikationer er baseret på en særlig standard ( 2 ) og beskriver den nødvendige fysiske beskaffenhed samt prøvningsmetoderne for disse karakteristika. 2. KRAV TIL OVERFLADENS BESKAFFENHED En overflade anses for at opfylde kravene i denne standard, hvis det ved måling er konstateret, at dens tekstur og porevolumen samt lydabsorptionskoefficient opfylder kravene i punkt 2.1 til 2.4, og hvis kravene til udformning (punkt 3.2 nedenfor) er opfyldt Residualporevolumen Residualporevolumen VC (voids content) for prøvebanens belægningsblanding må ikke være større end 8 %. (jf. punkt 4.1 nedenfor for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf) Lydabsorptionskoefficient Opfylder overfladen ikke kravet til residualporevolumen, kan den kun godkendes, hvis lydabsorptionskoefficienten α 0,10 (jf. punkt 4.2 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf). Kravene i dette punkt og i punkt 2.1 er også opfyldt, hvis kun lydabsorptionen er blevet målt, og det har vist sig, at α 0,10. Bemærkning: Den mest relevante særlige faktor er lydabsorptionen, selv om residualporevolumen er bedst kendt blandt vejbyggere. Lydabsorptionen skal imidlertid kun måles, hvis overfladen ikke opfylder porekravet. Dette skyldes, at residualporevolumen er forbundet med relativt stor usikkerhed med hensyn til både målinger og relevans, og visse overflader kan derfor fejlagtigt afvises, hvis vurderingen alene baseres på måling af porerne Teksturdybde Teksturdybden (TD) målt efter den volumetriske metode (se punkt 4.3 nedenfor) skal være: TD 0,4 mm 2.4. Overfladens ensartethed Der bør udvises al mulig omhu for at sikre, at overfladen bliver så ensartet som muligt inden for resten af prøveområdet. Dette omfatter tekstur og porevolumen, men det bør tillige bemærkes, at hvis tromlingen viser sig mere effektiv nogle steder end andre, kan teksturen være anderledes, og der kan også forekomme ujævnheder, som kan forårsage bump Prøvningsperiode For at sikre, at overfladen fortsat opfylder forskrifterne for tekstur og porevolumen eller til lydabsorption i henhold til standarden, skal den regelmæssigt kontrolleres med følgende intervaller: a) kontrol af residualporevolumen eller lydabsorption: når overfladen er ny: Opfylder en ny overflade kravene, er ingen yderligere periodisk kontrol nødvendig b) kontrol af teksturdybden (TD): når overfladen er ny: Når støjprøven indledes (NB: tidligst fire uger efter anlæggelsen), derefter en gang årligt. ( 1 ) De specifikationer for målepladsen, som er gengivet i dette bilag, gælder indtil udløbet af den i punkt 10.8 angivne periode. ( 2 ) ISO 10844:1994.

52 L 290/ PRØVEANLÆGGETS BELÆGNING 3.1. Område Det er vigtigt, at prøvebanen udformes således, at det sikres, at det område, som køretøjerne gennemkører på prøvestrækningen, som et mindstekrav er belagt med det foreskrevne prøvemateriale med en passende margen for sikker og praktisk kørsel. Dette indebærer, at kørebanen skal være mindst 3 meter bred, og at dens længde skal være mindst 10 m ud over linjerne AA og BB i hver ende. I figur 1 er vist en plan over en passende måleplads samt det mindsteområde, der skal være maskinlagt og komprimeret med det foreskrevne overflademateriale. I henhold til punkt i bilag 3 til dette regulativ foretages der målinger på hver side af køretøjet. Dette kan gøres enten ved at måle med to mikrofonplaceringer (en på hver side af anlægget) og at køre i en retning eller ved at måle med kun én mikrofon på én side af anlægget, men at køre køretøjet i to retninger. Hvis sidstnævnte metode anvendes, er der ingen overfladekrav på den side af anlægget, hvor der ikke er nogen mikrofon. Figur 1 Minimalområde dækket med prøvevejbelægning. Den skraverede del betegnes»prøveområde«3.2. Udformning og forberedelse af belægningen Grundlæggende krav til udformningen: Prøveanlæggets belægning skal opfylde fire konstruktionsmæssige krav: den skal være af tæt asfaltbeton småskærverne må ikke være større end 8 mm (med en tolerance mellem 6,3 og 10 mm) slidlagets tykkelse skal være 30 mm Bindemidlet skal være umodificeret penetrationsasfalt Retningslinjer for udformningen En sigtekurve, som opfylder de pågældende krav, er vist i figur 2. Den kan anvendes som vejledning ved udformningen af prøveanlægget. Endvidere er der i tabel 1 opstillet visse retningslinjer med henblik på opnåelse af ønsket tekstur og holdbarhed. Sigtekurven er en funktion af formlen: P (gennemfaldsprocent) = 100. (d/d max ) 1/2 hvor: d d max d max d max = sigtemaskernes kvadratmål i mm = 8 mm for middelkurven = 10 mm for mindstetolerancekurven = 6,3 mm for størstetolerancekurven.

53 L 290/51 Figur 2 Sigtekurve for materialet i asfaltblandingen, med tolerancer Herudover anbefales følgende: a) Sandfraktionen (0,063 mm < sigtemaskernes kvadratmål < 2 mm) må ikke omfatte mere end 55 % natursand og skal omfatte mindst 45 % knust sand. b) Bærelag og bundsikringslag skal sikre god stabilitet og god ensartethed i overensstemmelse med korrekt vejbygningspraksis. c) Småskærverne skal være knust (100 % brudflader), og de skal være af vanskeligt knusbart materiale. d) Småskærverne i blandingen skal være udvaskede. e) Der må ikke fyldes ekstra småskærver på overfladen. f) Bindemidlets hårdhed, udtrykt som penetrationsværdi, skal være 40-60, eller endog alt efter klimaforholdene i landet. Generelt gælder, at der skal anvendes det efter sædvanlig praksis hårdest mulige bindemiddel. g) Blandingens temperatur inden tromling skal vælges således, at det krævede porevolumen fremkommer ved den efterfølgende tromling. For at øge sandsynligheden for, at specifikationerne i punkt 2.1 til 2.4 i dette bilag bliver opfyldt, skal lejringstætheden findes ikke blot ved det rette valg af blandingstemperatur, men også ved et passende antal tromlinger og valget af tromletype.

54 L 290/ Tabel 1 Retningslinjer for udformningen Mængde Af blandingens totalmasse Målværdier Af blandingsmassen Tolerancer Skærvemasse, sigtemaskernes kvadratmål (SM) > 2 mm 47,6 % 50,5 % ± 5 Sandmasse 0,063 < SM < 2 mm 38,0 % 40,2 % ± 5 Fillermasse SM < 0,063 mm 8,8 % 9,3 % ± 2 Bindemiddelmasse (asfalt) 5,8 % Ikke relevant ± 0,5 Største skærvemål 8 mm 6,3-10 Bindemiddelhårdhed (jf. punkt 3.2.2) f) Glatstensværdi (PSV) > 50 Lejringstæthed i forhold til Marshall-lejringstæthed 98 % 4. PRØVNINGSMETODE 4.1. Måling af residualporevolumen Til gennemførelse af denne måling skal der udtages borekerner mindst fire steder, som er jævnt fordelt på prøveområdet mellem linjerne AA og BB (jf. figur 1). Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost. Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost. Er der grund til at antage, at kravet om ensartethed ikke er opfyldt (jf. punkt 2.4 i dette bilag), skal der udtages borekerner flere steder på prøveområdet. Residualporevolumen skal bestemmes for hver borekerne, derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekernerne og sammenholdes med kravet i punkt 2.1 i dette bilag. I øvrigt må ingen borekerne have en poreværdi på over 10 %. Ved anlæg af prøveområdet må det erindres, at der kan opstå problemer, når der skal udtages borekerner, hvis området opvarmes ved hjælp af rør eller elkabler. Varmeanlæggene må planlægges omhyggeligt under hensyn til udtagning af borekerner. Det anbefales at lade nogle få pletter på ca mm stå, hvor der ikke er rør og kabler, eller at lægge disse så dybt, at udtagning af borekerner fra slidlaget ikke vil beskadige dem Lydabsorptionskoefficient Lydabsorptionskoefficienten (normalt indfald) måles ved hjælp af impedansrørmetoden under anvendelsen af fremgangsmåden i ISO/DIS : 1994»Acoustics Determination of sound absorption coefficient and impedance by a tube method«. For prøvelegemer gælder samme krav som med hensyn til residualporevolumen (jf. punkt 4.1 ovenfor). Lydabsorptionen skal måles i frekvensområderne Hz og Hz (i hvert fald i centerfrekvenserne af 1/3-oktavbånd), og størsteværdierne skal fastlægges for begge disse frekvensbånd. Derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekerner, og denne udgør det endelige resultat Måling af teksturdybden Som led i denne standard foretages der måling af teksturdybden mindst 10 steder med lige store mellemrum langs prøvestrækningens hjulspor, og gennemsnitsværdien sammenlignes med den foreskrevne mindste teksturdybde. For beskrivelse af proceduren, jf. ISO-standard 10844: 1994.

55 L 290/53 5. TIDSMÆSSIG STABILITET OG VEDLIGEHOLDELSE 5.1. Tidsfaktorens betydning Som tilfældet er med mange andre overflader, kan det påregnes, at de dæk- eller vejstøjniveauer, som måles på prøveoverfladen, vil stige svagt i løbet af de første 6-12 måneder efter anlæggelsen. Overfladen vil tidligst erhverve de krævede karakteristika fire uger efter anlægningen. Den tidsmæssige stabilitet bestemmes hovedsagelig af den tilslibning og komprimering, som sker ved kørsel på overfladen. Den skal kontrolleres med mellemrum som anført i punkt 2.5 i dette bilag Vedligeholdelse af overfladen Affaldsmateriale og støv, som i væsentlig grad kan formindske teksturdybden, skal fjernes fra overfladen. I lande med vinterklima anvendes der undertiden salt til afisning. Salt kan ændre overfladen midlertidigt eller endog vedvarende på en sådan måde, at støjniveauet stiger, og anvendelse deraf kan derfor ikke anbefales Nyasfaltering af prøveområdet Bliver det nødvendigt at reparere prøvebanen, er det sædvanligvis tilstrækkeligt at nyasfaltere prøvestrækningen (med en bredde af tre meter, jf. figur 1) under forudsætning af, at det øvrige prøveområde opfyldte kravene til residualporevolumen eller lydabsorption, da måling fandt sted. 6. Dokumenter vedrørende anlægget og de udførte prøvninger 6.1. Dokument vedrørende prøveanlægget Følgende oplysninger skal anføres i en skriftlig beskrivelse af prøveanlægget: prøvebanens placering bindemiddeltype og -hårdhed, tilslagstype, betonblandingens største teoretiske tæthed (D R ), slidlagets tykkelse og sigtekurven som fastlagte ud fra de borekerner, der er udtaget af prøvebanen komprimeringsmetode (f.eks. tromletype og -masse, antal tromlinger) blandingens temperatur, den omgivende lufts temperatur og vindhastigheden under anlægning af overfladen dato for anlægning af belægning og entreprenørens identitet alle prøvningsresultater eller i det mindste det seneste af disse, herunder: residualporevolumen af hver borekerne de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af porevolumen er udtaget lydabsorptionskoefficient for hver borekerne (hvis målt); resultaterne for hver borekerne og hvert frekvensområde samt det samlede gennemsnit skal anføres de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af absorptionen er udtaget teksturdybden, herunder antallet af prøver samt standardafvigelse den institution, som er ansvarlig for prøvningerne i henhold til punkt og ovenfor og den type materiel, der er anvendt datoen for foretagelse af prøvning(er) og datoen for udtagelse af borekerner af prøvebanen Dokument vedrørende prøvninger med hensyn til overfladestøj fra køretøjer I det dokument, der beskriver støjprøvningen/prøvningerne, skal anføres, om alle krav er opfyldt eller ej. Der henvises til det i punkt 6.1 omhandlede dokument, som beskriver, hvilke resultater der viser dette.

56 L 290/ Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: Regulativ nr. 90 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) Ensartede forskrifter for godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger, udskiftningsskiver og tromler til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil [2018/1706] Omfattende al gældende tekst frem til: Supplement 4 til ændringsserie 02 Ikrafttrædelsesdato: 16. oktober 2018 INDHOLD 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Ansøgning om godkendelse 4. Godkendelse 5. Forskrifter og prøvninger 6. Emballering og mærkning 7. Ændringer og udvidelse af godkendelsen af udskiftningsdele 8. Produktionens overensstemmelse 9. Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse 10. Endeligt ophør af produktionen 11. Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder 12. Overgangsbestemmelser BILAG 1A 1B Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning i henhold til regulativ nr. 90 Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsbremseskive eller en udskiftningsbremsetromle i henhold til regulativ nr Udformning af godkendelsesmærke og godkendelsesdata 3. Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M 1, M 2 og N 1 4. Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M 3, N 2 og N 3 5. Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse O 1 og O 2 6. Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse O 3 og O 4 7. Forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L 7a Kriterier til definition af grupper af bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L 8. Tekniske forskrifter for udskiftningsbremsebelægningsenheder beregnet til brug i separate parkeringsbremsesystemer, der er uafhængige af køretøjets driftsbremsesystem 9. Yderligere særlige procedurer vedrørende produktionens overensstemmelse 10. Illustrationer 11. Krav til udskiftningsbremseskiver og udskiftningsbremsetromler til køretøjer i klasse M og N 12. Krav til udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler til køretøjer i klasse O 13. Model for prøvningsrapport vedrørende en udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle

57 L 290/ Krav til udskiftningsbremseskiver til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L Krav til grupper af skiver til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 1. ANVENDELSESOMRÅDE 1.1. Dette regulativ finder anvendelse på følgende udskiftningsdeles basale bremsefunktioner ( 1 ) ( 2 ): Udskiftningsbremsebelægningsenheder beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse M, N, L og O, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller Udskiftningstromlebremsebelægninger beregnet til fastnitning på en bremsebakke til montering og brug i køretøjer i klasse M 3, N 2, N 3, O 3 eller O 4, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr Udskiftningsbremsebelægningsenheder anvendt til separate parkeringsbremsesystemer, der er uafhængige af køretøjets driftsbremsesystem, er kun underlagt de tekniske forskrifter i bilag 8 i dette regulativ Udskiftningsbremsetromler og -skiver beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse M, N og O, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H Udskiftningsbremseskiver beregnet til brug i friktionsbremser, der udgør en del af et bremsesystem i køretøjer i klasse L1, L2, L3, L4 og L5, som er typegodkendt i henhold til regulativ nr Originale bremseskiver, bremsetromler, bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger monteret i forbindelse med fremstillingen af køretøjet, og originale udskiftningsbremseskiver, bremsetromler, bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger, som er beregnet til vedligeholdelse af køretøjet, er ikke omfattet af denne forordning Dette regulativ finder ikke anvendelse på»specialdele«som defineret i punkt DEFINITIONER 2.1. Generelle definitioner »Fabrikant«: den virksomhed, der kan påtage sig det tekniske ansvar for bremsebelægningsenheder, tromlebremsebelægninger eller tromlebremser og skiver og godtgøre, at den er i stand til at sikre produktionens overensstemmelse »Udskiftningsdel«: enten en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning, en udskiftningstromlebremsebelægning, en udskiftningsbremsetromle eller en udskiftningsbremseskive »Original del«: enten en original bremsebelægning, en original bremsebelægningsenhed, en original tromlebremsebelægning, en original bremsetromle eller en original bremseskive Definitioner vedrørende godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning »Bremsesystem«: som defineret i regulativ nr. 13, punkt 2.3, eller regulativ nr. 13-H, punkt 2.3 eller regulativ nr. 78, punkt »Friktionsbremse«: den del af bremsesystemet, hvori de kræfter, der skal modvirke køretøjets bevægelse, frembringes ved friktion mellem en bremsebelægning og en bremseskive eller bremsetromle, som bevæger sig i forhold til hinanden »Bremsebelægningsenhed«: den komponent i en friktionsbremse, som ved tryk mod en tromle eller skive frembringer friktionskraften »Bremsebakkeenhed«: en bremsebelægningsenhed til en tromlebremse »Bremsebakke«: den komponent i en bremsebakkeenhed, hvorpå bremsebelægningen er fastgjort. ( 1 ) I dette regulativ anses henvisninger til regulativ nr. 13, 13-H eller 78, for også at henvise til alle andre internationale regler såsom 71/320/EØF, der anvender de samme tekniske forskrifter som regulativ nr. 13, 13-H eller 78. Henvisninger til bestemte dele af regulativerne fortolkes tilsvarende. ( 2 ) Det finder ikke anvendelse på udskiftningsdeles eventuelle yderligere funktioner, som f.eks. hastighedsfølere i forbindelse med integrerede hastighedsføleanordninger eller hjulstyring i forbindelse med integrerede nav.

58 L 290/ »Bremseklodsenhed«: en bremsebelægningsenhed til en skivebremse »Bagplade«: den komponent i en bremseklodsenhed, hvorpå bremsebelægningen er fastgjort »Bremsebelægning«: den komponent af en bremsebelægningsenhed, som består af friktionsmateriale i en sådan form og med sådanne mål, at den kan fastgøres på bremsebakken eller bagpladen »Tromlebremsebelægning«: en bremsebelægning til en tromlebremse »Friktionsmateriale«: det produkt, der fremkommer ved en bestemt kombination af materialer og processer, der tilsammen bestemmer bremsebelægningens egenskaber »Type bremsebelægning«: en gruppe bremsebelægninger, hvis friktionsmaterialemæssige egenskaber er ens »Type bremsebelægningsenhed«: hjulsæt af bremsebelægningsenheder, som er ens med hensyn til bremsebelægningstype, dimensioner og funktionsmæssige egenskaber »Type tromlebremsebelægning«: bremsebelægningskomponenter til hjulsæt, som efter montering på bremsebakkerne er ens med hensyn til bremsebelægningstype, dimensioner og funktionsmæssige egenskaber »Original bremsebelægning«: en type bremsebelægning, som er anført i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, regulativ nr. 13, bilag 2, punkt 8.1.1, regulativ nr. 13-H, bilag 1, punkt 7.1, ( 3 ) eller regulativ nr. 78, bilag 1, punkt »Original bremsebelægningsenhed«: en bremsebelægningsenhed, der modsvarer dataene i dokumentationen til køretøjstypegodkendelsen »Udskiftningsbremsebelægningsenhed«: en bremsebelægningsenhed af en type, der er typegodkendt i henhold til dette regulativ som egnet til brug i stedet for en original bremsebelægningsenhed »Original tromlebremsebelægning«: en tromlebremsebelægning, der modsvarer dataene i dokumentationen til køretøjstypegodkendelsen »Udskiftningstromlebremsebelægning«: en tromlebremsebelægning af en type, der er typegodkendt i henhold til dette regulativ som egnet til brug i stedet for en original tromlebremsebelægning, når den er monteret på en bremsebakke »Parkeringsbremsebelægningsenhed«: en bremseklodsenhed eller bremsebakkeenhed, der hører til et separat parkeringsbremsesystem, der er uafhængigt af driftsbremsesystemet »Identisk bremsebelægningsenhed«: en udskiftningsbremsebelægningsenhed, der er identisk med den bremsebelægningsenhed, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke, som er udeladt »Identisk tromlebremsebelægning«: en udskiftningstromlebremsebelægning, der er identisk med den tromlebremsebelægning, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke, som er udeladt Definitioner vedrørende godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive »Original bremseskive/bremsetromle« For så vidt angår motorkøretøjer: en bremseskive/bremsetromle, der er omfattet af typegodkendelsen af køretøjets bremsesystem i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller For så vidt angår påhængskøretøjer: a) en bremseskive/bremsetromle, der er omfattet typegodkendelsen af køretøjets bremsesystem i henhold til regulativ nr. 13. b) en bremseskive/bremsetromle, som er en del af en bremse, for hvilken akselfabrikanten ejer en prøvningsrapport i henhold til bilag 11 til regulativ nr. 13. ( 3 ) Hvis sådanne bremsebelægninger ikke findes på markedet, kan der anvendes alternative bremsebelægninger som anført i punkt 8.2.

59 L 290/ »Identifikationskode«: identificerer de bremseskiver eller bremsetromler, der er omfattet af godkendelsen af bremsesystemet i henhold til regulativ nr. 13 og 13-H. Den indeholder som minimum fabrikantens handelsnavn eller varemærke samt et identifikationsnummer. Fabrikanten udleverer på anmodning fra den tekniske tjeneste og/eller den godkendende myndighed de nødvendige oplysninger, som udgør forbindelsen mellem typegodkendelsen af bremsesystemet og den tilsvarende identifikationskode Udskiftningsdele Originale udskiftningsbremseskiver og -bremsetromler For så vidt angår køretøjsklasserne M, N og O: originale bremseskiver/bremsetromler, som er beregnet til vedligeholdelse af køretøjet, og som bærer en identifikationskode som defineret i punkt 2.3.2, som er anbragt på en sådan måde, at den ikke kan slettes og er let læselig For så vidt angår køretøjsklasserne L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 : originale bremseskiver/bremsetromler bestemt til vedligeholdelse af køretøjet Identiske bremseskiver For så vidt angår køretøjsklasserne M, N og O: en udskiftningsbremseskive, som kemisk og fysisk på enhver måde med undtagelse af køretøjsfabrikantens mærke, som er fraværende er identisk med den originale bremseskive For så vidt angår køretøjsklasserne L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 : en udskiftningsbremseskive, som kemisk og fysisk på enhver måde er identisk med den originale bremseskive »Ækvivalent bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, der er identisk med den bremsetromle, der er leveret og monteret som originalt udstyr, og som indgår i typegodkendelsen af køretøjer i henhold til regulativ nr. 13 eller 13-H, med undtagelse af køretøjets/bremseenhedens fabrikantmærke og identifikationskode, som er udeladt Ækvivalente bremseskiver og bremsetromler »Ækvivalent bremseskive til klasse M, N, og O«: udskiftningsbremseskive, som er identisk med den originale bremseskive med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive som defineret i punkt »Ækvivalent bremseskive til klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 «: udskiftningsbremseskive, som er identisk med den originale bremseskive med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er af lavet af følgende materialer: a) Bremseflade: en af materialer, der er nævnt i punkt b) Låse til bremseklokke og bremsering: samme materialer og mekaniske egenskaber som ved oprindelig skive »Ækvivalent bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, som er identisk med den originale bremsetromle med hensyn til alle mål, geometriske egenskaber og grundlæggende konstruktion, og som også er fra samme materialeundergruppe som den originale bremsetromle som defineret i punkt Udskiftelige bremseskiver og bremsetromler »Udskiftelig bremseskive«: en udskiftningsbremseskive, som har samme grænsefladedimensioner som den originale bremseskive, men som kan afvige fra den originale bremseskive med hensyn til konstruktion, materialesammensætning og mekaniske egenskaber »Udskiftelig bremsetromle«: en udskiftningsbremsetromle, som har samme grænsefladedimensioner som den originale bremsetromle, men som kan afvige fra den originale bremsetromle med hensyn til konstruktion, materialesammensætning og mekaniske egenskaber »Speciel bremseskive/bremsetromle«: en udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle, der ikke er omfattet af punkt til »Funktionelle dimensioner«: alle de målinger, der er relevante med hensyn til montering og drift af bremsesystemets komponenter (se punkt og bilag 10) »Type bremseskive/bremsetromle«: bremseskiver eller -tromler med samme grundlæggende konstruktion og fra samme materialegruppe i overensstemmelse med klassifikationskriterierne i punkt eller , alt efter hvad der er relevant.

60 L 290/ »Testgruppe«: type bremseskiver/bremsetromler med samme egenskaber i henhold til punkt »Variant«: individuel bremseskive/bremsetromle i en given testgruppe »Materiale«: kemisk sammensætning og mekaniske egenskaber, se punkt »Materialegruppe«: f.eks. gråt støbejern, stål, aluminium osv »Materialeundergruppe«: en af de undergrupper, der er defineret i punkt »Minimumstykkelse«: når bremseskiven har nået en tykkelse, hvor udskiftning bliver nødvendig »Maksimal indvendig diameter«: når bremsetromlen har nået en maksimal indvendig diameter, hvor udskiftning bliver nødvendig. 3. ANSØGNING OM GODKENDELSE 3.1. Ansøgning om godkendelse af en udskiftningsdel til en eller flere specifikke køretøjstyper skal indgives af fabrikanten af udskiftningsdelen eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant Indehaveren af en eller flere køretøjstypegodkendelser i henhold til regulativ nr. 13, nr. 13-H eller nr. 78 kan indgive ansøgning om godkendelse af udskiftningsdele, der er i overensstemmelse med den type, der er registreret i køretøjets typegodkendelsesdokumentation Hvis der er tale om en ansøgning vedrørende godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning: Ansøgningen om godkendelse skal vedlægges en beskrivelse i tre eksemplarer af udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen med hensyn til de punkter, der er specificeret i bilag 1 til dette regulativ, samt følgende oplysninger: Diagrammer, der viser udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens funktionelle dimensioner En angivelse af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens placering i det køretøj, som der ansøges om godkendelse til montering i For så vidt angår bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L, listen over bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i bilag 7a. Denne liste angiver for hver bremsebelægningsenhed: navnet på bremsebelægningsenhedens fabrikant, fabrikantens kode, friktionsmaterialets areal (cm 2 ) Der skal stilles tilstrækkeligt mange prøveeksemplarer af bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, til rådighed til udførelse af godkendelsesprøvningerne Ansøgeren skal efter aftale med den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne, stille egnede repræsentative køretøjer og/eller bremser til rådighed Den kompetente myndighed skal kontrollere, at der er sikret effektiv overvågning af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelsen udstedes Ansøgeren skal indsende værdier for friktionsegenskaber i henhold til bilag 9, del A, henholdsvis punkt eller i dette regulativ Hvis der er tale om ansøgning om godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive: Ansøgningen skal bilægges en beskrivelse i tre eksemplarer af udskiftningsbremsetromlen eller udskiftningsbremseskiven med hensyn til de punkter, der er specificeret i bilag 1B til dette regulativ, samt følgende oplysninger: Tegning(er) af skiven eller tromlen, herunder størrelsen af de elementer, der er nævnt i punkt , sammen med tolerancer og eventuelle ledsagende tilbehør: a) Placering og art af mærkningen i henhold til punkt mål i mm b) vægt i gram c) Materiale (enkeltskiver), eller materiale for sammensatte og flydende skiver i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5.

61 L 290/ Komponentbeskrivelse Fabrikanten skal levere en komponentbeskrivelse, der mindst indeholder følgende oplysninger: a) Fabrikanten af den uforarbejdede del b) En beskrivelse af fremstillingsprocessen for den uforarbejdede del c) Dokumentation for processens pålidelighed (f.eks. fri for revner og huller, mål) d) Materialets sammensætning, specifikt: i) Kemisk sammensætning ii) Mikrostruktur iii) Mekaniske egenskaber ved bremseskiver og bremsetromler i støbejern: a) Brinell-hårdhed i henhold til ISO :2005 b) Brudstyrke i henhold til ISO 6892:1998 iv) Mekaniske egenskaber ved bremseskiver i martensitisk rustfrit stål Rockwell C-hårdhed i henhold til ISO e) Korrosions- eller overfladebeskyttelse f) Beskrivelse af afbalanceringsteknik, maksimalt tilladt balancefejl g) Tilladt slidtageomfang (minimumstykkelse for bremseskiver eller maksimal indvendig diameter for bremsetromler). Ansøgeren skal forelægge oplysningerne og specifikationerne i denne forordnings bilag 9, del B, punkt 2.5, vedrørende skiver i støbejern og i oplysningerne og specifikationerne i bilag 9, del C, punkt 2.5, vedrørende skiver i martensitisk rustfrit stål Produktionens overensstemmelse Den kompetente myndighed skal kontrollere, at der er sikret effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelsen udstedes Ansøgeren skal forelægge dokumentation i henhold til bilag 9, del B og C, punkt 2, i dette regulativ Prøvemængder og brug Et minimum af skive- eller tromleprøver af den konstruktion, der søges godkendt, skal leveres som vist i følgende tabeller. Tabellerne viser også de anbefalede anvendelser af prøverne. Punkt nr. Kontrol/prøvning Antal prøver af bremseskiver for køretøjer i klasse M, N og O Bemærkninger 1 Geometrisk kontrol Punkt , x x x x x x 2 Materialekontrol Punkt x x 3 Kontrol af afbalanceringsteknik Punkt Kontrol af slidindikator Punkt x x x x x x x x 5 Integritetsprøvning termisk udmattelse Punkt og i bilag 11 og punkt og i bilag 12 x x

62 L 290/ Punkt nr. Kontrol/prøvning Antal prøver af bremseskiver for køretøjer i klasse M, N og O Bemærkninger 6 Integritetsprøvning prøvning ved høj belastning Punkt og i bilag 11 og punkt og i bilag 12 x 7 Ydelsesprøvning af driftsbremse i køretøj Punkt 2.2 i bilag 11 og punkt 2.2 i bilag 12 8 Ydelsesprøvning af parkeringsbremse i køretøj Punkt 2.3 i bilag 11 og punkt 2.3 i bilag 12 9 Ydelsesprøvning af driftsbremse på dynamometer Punkt 3.3 i bilag 11 og punkt 3.3 i bilag 12 Par skiver Par skiver x Enten for- eller bagaksel Hvis relevant Alternativ til køretøjsprøvning Punkt nr. Kontrol/prøvning Antal prøver af bremseskiver til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 Bemærkninger Geometrisk kontrol Punkt , Kontrol af slidindikator Punkt Materialets og bremsefladens hårdhed Punkt Materialekontrol af bremseklokke og låse Punkt 2.4 og 2.5 i bilag 15 x x x x x x x x x x x x 5 Prøvning af bestandighed over for statisk moment Punkt 2 i bilag 14 x x 6 Ydelsesprøvning af køretøjets driftsbremse Punkt 3.2 i bilag 14 x 7 Termisk udmattelse Punkt 5.1 i bilag 14 x 8 Driftsbremseydelse på dynamometer Punkt 4.3 i bilag 14 Alternativ til køretøjsprøvning Hver skive og tromle, bortset fra dem, der er omfattet af geometrisk kontrol og materialekontrol, skal ledsages af et passende antal egnede bremsebelægningsenheder, der er godkendt efter regulativ nr. 13, 13-H eller 90.

63 L 290/ Hvis en sammenligning med den originale bremseskive eller -tromle er påkrævet, leveres originale bremseskiver eller originale bremsetromler til et akselsæt, alt efter hvad der er relevant Hvis der ansøges om en ækvivalent udskiftningsskive/udskiftningstromle, leveres to originale skiver/tromler eller originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler med henblik på sammenligning af dimensioner og materiale Hvis der ansøges om en udskiftelig udskiftningsskive/udskiftningstromle, leveres to originale skiver/tromler eller originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler med henblik på sammenligning af dimensioner. 4. GODKENDELSE 4.1. Hvis den udskiftningsdel, der søges godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 5 nedenfor, meddeles der godkendelse for den pågældende udskiftningsdel Hvis der er tale om udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L med et kombineret bremsesystem i betydningen i punkt 2.9 i regulativ nr. 78, skal godkendelsen begrænses til en eller flere kombinationer af bremsebelægningsenheder på de af køretøjets aksler, der er blevet prøvet i henhold til bilag 7 i nærværende regulativ Hver godkendt reservedel tildeles et godkendelsesnummer, der består af fire grupper af cifre: De første to cifre (i øjeblikket 02 for regulativet, svarende til ændringsserie 02) angiver ændringsserien med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt Følgende enkelte ciffer angiver udskiftningsdelens kategori således: A Udskiftningsbremsebelægningsenhed B Udskiftningstromlebremsebelægning C Udskiftningsbremseskive D Udskiftningsbremsetromle De næste fire cifre angiver fabrikanten og typen af bremsebelægning, skive eller tromle. Det digitale suffiks angiver: a) Bremsebakke eller bagplade eller specifikke dimensioner, hvis der er tale om tromlebremsebelægninger. b) Testgruppen, hvis der er tale om en udskiftningsskive eller -tromle. De varianter, der er godkendt som testgruppe, skal opføres som bilag til meddelelsen.

64 L 290/ Eksempel: For så vidt angår bremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L, skal bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i henhold til kriterierne i bilag 7a, tildeles samme godkendelsesnummer som det, der er tildelt repræsentanten for bremsebelægningsenheden Samme overenskomstpart må ikke tildele samme nummer til en anden udskiftningsdel. Samme typegodkendelsesnummer kan omfatte brug af den pågældende udskiftningsdel til en række forskellige køretøjstyper Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en udskiftningsdel i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ Enhver udskiftningsdel, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted været påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende: En cirkel, som omslutter bogstavet»e«efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse ( 4 ) Nummeret på dette regulativ, fulgt af bogstavet»r«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt Det godkendelsesmærke, der er omhandlet i punkt 4.5 ovenfor, skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætningen af godkendelsesmærket og de godkendelsesdata, der er omhandlet ovenfor samt i punkt nedenfor. 5. SPECIFIKATIONER OG PRØVNINGER 5.1. Indledning En udskiftningsdel skal være konstrueret og fremstillet således, at den efter at have erstattet den originalmonterede del på et køretøj sikrer det pågældende køretøj en bremsevirkning, der svarer til den for køretøjstypen godkendte. Nærmere bestemt gælder, at: a) En udskiftningsdel til en køretøjstype, som er godkendt før regulativ nr. 13, ændringsserie 09, eller den oprindelige version af regulativ nr. 13-H eller regulativ nr. 78, ændringsserie 01, skal som minimum opfylde de relevante bestemmelser i ovennævnte regulativ b) Ydelsesegenskaberne for en udskiftningsdel skal svare til egenskaberne for den originale del, som den er beregnet til at erstatte ( 4 ) Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.

65 L 290/63 c) En udskiftningsdel skal have de fornødne mekaniske egenskaber d) Bremsebelægninger må ikke indeholde asbest e) Udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler skal udvise tilstrækkelig deformationsbestandighed ved temperaturpåvirkninger f) Bremseskivens minimumstykkelse må ikke være mindre end den originale bremseskives minimumstykkelse som foreskrevet af køretøjsfabrikanten g) Bremsetromlens maksimale tilladte indvendige diameter må ikke være større end den originale bremsetromles maksimale tilladelige indvendige diameter, som foreskrevet af køretøjsfabrikanten Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der svarer til den type, der er specificeret i dokumentationen for en typegodkendelse af en køretøjstype i henhold til regulativ nr. 13 eller regulativ nr. 13H eller regulativ nr. 78, anses for at opfylde forskrifterne i punkt 5 i nærværende regulativ Udskiftningsskiver og udskiftningstromler, der er i overensstemmelse med identifikationskoden anført i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, se regulativ nr. 13 eller regulativ nr. 13-H, og udskiftningsskiver, der er i overensstemmelse med typen specificeret i køretøjets typegodkendelsesdokumentation, se regulativ nr. 78, anses for at opfylde forskrifterne i punkt 5 i nærværende regulativ Identiske udskiftningsbremsebelægningsenheder og identiske udskiftningstromlebremsebelægninger behøver ikke prøves efter forskrifterne i punkt nedenfor, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: a) at ansøgeren om godkendelse kan påvise, at han fremstiller og leverer de forelagte bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger til køretøjs- eller bremsefabrikanten som originaludstyr til de specifikke køretøjsmodeller, aksler og bremser, der er nævnt i bilag 1A, punkt 6, for hvilke der ansøges om godkendelse. b) at den tekniske tjeneste og/eller typegodkendende myndighed bekræfter, at ansøgeren producerer og leverer den relevante del, der er nævnt i punktet vedrørende»fabrikat og type af bremsebelægninger«, med henblik på godkendelse i henhold til tillæg 1 til bilag 2 til regulativ nr. 13 eller tillægget til bilag 1 til regulativ nr. 13-H ( 5 ). c) at ansøgeren om godkendelse fortsat fremlægger originale og identiske dele: i) fra den samme råvareblanding ii) med samme fremstillingsproces iii) på samme produktionslinje iv) med samme kvalitetsstyringssystem; og v) med samme resultater af prøvningerne af produktionens overensstemmelse i punkt i dette regulativ, som for de originale dele. Påvisningen af overholdelse af kravene i dette punkt skal understøttes af en audit på stedet foretaget af den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvning. Som et supplement til auditten skal fabrikanten give adgang til rutediagrammet for processen og kontrolplanen Krav i forbindelse med godkendelse af en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning Ydelseskrav ( 5 ) Efter anmodning i forbindelse med ansøgning om godkendelse i henhold til regulativ nr. 90 skal oplysningerne leveres af den typegodkendende myndighed som fastsat i tillæg 1 til bilag 2 til regulativ nr. 13 eller bilag 1 til regulativ nr. 13-H. Disse oplysninger skal dog alene leveres i forbindelse med andre formål end godkendelse i henhold til regulativ 90.

66 L 290/ Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M 1, M 2 og N 1 Mindst ét sæt udskiftningsbremsebelægningsenheder, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt, i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 3 og skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer skal udvælges blandt de relevante køretøjer på grundlag af en worst caseanalyse ( 6 ). Hvad angår hastighedsfølsomhed og ækvivalent kold bremsevirkning benyttes en af de to metoder, der er beskrevet i bilag Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M 3, N 2 og N 3 Mindst ét sæt udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj eller én bremse, som er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt, efter forskrifterne i bilag 4 og ved anvendelse af en af de to metoder beskrevet i punkt 1 (køretøjsprøvning) eller i punkt 2 (inertidynamometerprøvning), og de skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer eller bremser skal udvælges blandt de relevante køretøjer og bremser på grundlag af en worst case-analyse ( 7 ) Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse O 1 og O 2 Udskiftningsbremsebelægningsenheder prøves i henhold til forskrifterne i bilag 5 og skal opfylde kravene heri Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse O 3 og O 4 Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger prøves i henhold til forskrifterne i bilag 6 og skal opfylde kravene heri. Til disse prøvninger anvendes en af de tre metoder, der er beskrevet i punkt 3 i tillæg 2 til bilag 11 til regulativ nr Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse L Det er tilladt at verificere en bremsebelægningsenhed, der anses for at være repræsentativ for en gruppe bremsebelægningsenheder, som er grupperet efter de kriterier, der er fastsat i bilag 7a. Den repræsentative bremsebelægningsenhed anses for at udgøre den mest krævende anvendelse. De resultater, der er opnået med den pågældende repræsentative bremsebelægningsenhed, betragtes som gyldige for alle de bremsebelægningsenheder, der tilhører samme gruppe som defineret i grupperingskriterierne i bilag 7a. Mindst ét sæt af de valgte udskiftningsbremsebelægningsenheder, der repræsenterer den type belægning, der skal udskiftes, skal monteres og prøves i mindst ét køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt, i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 7 og skal opfylde kravene i dette bilag. Det eller de repræsentative køretøjer skal udvælges blandt de relevante køretøjer på grundlag af en worst caseanalyse ( 8 ). ( 6 ) En worst case-analyse skal (mindst) omfatte følgende tekniske karakteristika for hver relevant køretøjstype: a) rotordiameter b) rotortykkelse c) ventileret eller massiv rotor d) stempeldiameter e) dækkenes dynamiske radius f) køretøjets masse g) akselmassen og procentdel af bremsekraft på akslen h) køretøjets maksimale hastighed. Prøvningsbetingelserne skal angives i prøvningsrapporten. ( 7 ) Se fodnote 6. ( 8 ) Se fodnote 6.

67 L 290/ Mekaniske karakteristika Udskiftningsbremsebelægningsenheder til køretøjer i klasse M 1, M 2, N 1, O 1, O 2 og L Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for forskydningsstyrke efter enten ISO 6312:1981 eller ISO 6312:2001. Forskydningsstyrken skal være mindst 250 N/cm 2 for bremseklodsenheder og 100 N/cm 2 for bremsebakkeenheder Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for kompressibilitet efter enten ISO 6310:1981, ISO 6310:2001 eller ISO 6310:2009. Kompressibilitetsværdierne må ikke overstige 2 % ved omgivende temperatur og 5 % ved 400 C for så vidt angår bremseklodsenheder, og 2 % ved omgivende temperatur og 4 % ved 200 C for så vidt angår bremsebakkeenheder. Dette krav finder ikke anvendelse på bremsebelægninger til parkeringsbremser Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger til køretøjer i klasse M 3, N 2, N 3, O 3 og O Forskydningsstyrke Denne prøvning finder kun anvendelse på bremseklodsenheder i skivebremser. Udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, prøves for forskydningsstyrke efter ISO 6312:1981 eller ISO 6312:2001. Bremsebelægningsenheder kan opdeles i to eller tre dele, så de passer til prøvningsapparaturets kapacitet. Forskydningsstyrken skal mindst være 250 N/cm Kompressibilitet Udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, prøves for kompressibilitet efter enten ISO 6310:1981, ISO 6310:2001 eller ISO 6310:2009. Der kan anvendes flade prøveemner i overensstemmelse med type I-prøveemne. Kompressibilitetsværdierne må ikke overstige 2 % ved omgivende temperatur og 5 % ved 400 C for så vidt angår bremseklodsenheder, og 2 % ved omgivende temperatur og 4 % ved 200 C for så vidt angår bremsebakkeenheder og tromlebremsebelægninger Materialets hårdhed ( 9 ) Dette krav gælder for tromlebremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger. Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, prøves for hårdhed efter ISO :1987. Hårdhedstallet for friktionsmaterialet ved friktionsfladen skal være gennemsnitsværdien for fem bremsebelægninger udtaget fra forskellige produktionsbatcher (hvis disse foreligger) opnået ved at foretage fem målinger på forskellige steder på hver bremsebelægning Tekniske forskrifter vedrørende godkendelse af en udskiftningsbremsetromle eller udskiftningsbremseskive Alle udskiftningsdele skal inddeles i fire grupper: a) original udskiftningsskive/udskiftningstromle b) identisk bremseskive/bremsetromle c) tilsvarende skive/tromle d) udskiftelig tromle/skive. ( 9 ) Denne prøvning er medtaget af hensyn til prøvning af produktionens overensstemmelse. Minimumsværdier og tolerancer aftales med den tekniske tjeneste.

68 L 290/ Afhængigt af, hvilken gruppe den tilhører, skal udskiftningsbremseskiven eller udskiftningsbremsetromlen bestå følgende prøvninger: Bestandighed over for statisk moment (kun køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5) Ydelsesprøvning i henhold til regulativ nr. 13/13-H/78 (type 0, I, II osv.) Sammenligningsprøvning med original udskiftningsdels dynamiske friktionsegenskaber Integritetsprøvninger (høj belastning og termisk udmattelse) Originale udskiftningsdele Skive, der ikke er omfattet af dette regulativ Identisk del Nej Nej Nej Nej Ækvivalente dele Nej Nej Nej Prøvning på dynamometer Udskiftelige dele Statisk prøvning på prøvestand Køretøjsprøvning eller alternativt dynamometerprøvning Køretøjsprøvning eller alternativt dynamometerprøvning Dynamometerprøvning Prøvningskravene til bremseskiver og -tromler til køretøjer i klasse M og N er nærmere anført i bilag 11. Prøvningskravene til bremseskiver og -tromler til køretøjer i klasse O er nærmere anført i bilag 12. Prøvningskravene til bremseskiver til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 er nærmere angivet i bilag Originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler Originale udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler falder uden for dette regulativs anvendelsesområde, forudsat de er forsynet med en identifikationskode som defineret i punkt 2.3.2, anbragt på en sådan måde, at den ikke kan slettes og er let læselig Identiske bremseskiver/bremsetromler Ansøgeren om godkendelse, skal godtgøre over for den tekniske tjeneste og/eller den godkendende myndighed, at han fremstiller og leverer de fremlagte bremseskiver eller -tromler til køretøjsfabrikanten som originaludstyr til den specifikke model/de specifikke modeller og aksler, der er nævnt i bilag 1B, punkt 4, for hvilken/hvilke der ansøges om godkendelse. Denne påvisning skal indeholde verificerbare beviser for, at bremseskiverne eller -tromlerne fremstilles i henhold til de samme produktions- og kvalitetssikringssystemer som for de originale dele i henhold til punkt i dette regulativ. Særligt kræves det, at ansøgeren om godkendelse, fortsat fremlægger originale og identiske dele: a) af samme råmateriale, sammensætning og mikrostruktur b) med samme fremstillingsproces c) på samme produktionslinje d) med samme kvalitetsstyringssystem og e) med samme resultaterne af prøvningerne af produktionens overensstemmelse i punkt i dette regulativ, som for de originale dele. Påvisningen af overholdelse af kravene i dette punkt skal understøttes af en audit på stedet foretaget af den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvning. Som et supplement til auditten skal fabrikanten give adgang til rutediagrammet for processen og kontrolplanen Eftersom de identiske bremseskiver/-tromler opfylder samme krav som den originale del, foreskrives ingen prøvningskrav Tilsvarende udskiftningsskiver eller -tromler Geometriske krav Bremseskiverne eller -tromlerne skal med hensyn til alle dimensioner, geometriske egenskaber, tolerancer og grundlæggende konstruktion være identiske med de originale bremseskiver eller -tromler.

69 L 290/ Materialekrav og metallurgiske krav For at kunne anses for at være»tilsvarende«skal udskiftningsbremseskiven eller -tromlen være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive eller tromle. Der er defineret fire originale materialeundergrupper. Prøvningsnorm Undergruppe 1 Støbejernsbase DIN EN 1561 EN-GJL-200 Undergruppe 2 Højkarboniseret base EN-GJL-150 Undergruppe 3 Højkarboniseret, legeret Undergruppe 4 Højkarboniseret, ulegeret Kulstofindhold (%) 3,20-3,60 3,60-3,90 3,55-3,90 3,60-3,90 Siliciumindhold (%) 1,70-2,30 1,60-2,20 1,60-2,20 1,60-2,20 Manganindhold (%) Min. 0,40 Min. 0,40 Min. 0,40 Min. 0,40 Chromindhold (%) Maks. 0,35 Maks. 0,35 0,30-0,60 Maks. 0,25 Kobberindhold (%) 0,30-0,70 0,30-0,70 Maks. 0,40 Hårdhed HBW ISO : Trækstyrke (N/mm 2 ) ISO 6892:1998 Min. 220 Min. 160 Min. 170 Min For at køretøjer i klasse M, N og O skal kunne anses for at være»ækvivalente«skal udskiftningsbremseskiven eller -tromlen være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive eller tromle. Der er defineret fire originale materialeundergrupper Martensitisk rustfrit stål til bremseringe til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5. For at kunne anses for at være»ækvivalent«skal udskiftningsbremseskiven være fra samme materialeundergruppe som den originale bremseskive. Der er defineret fem originale materialeundergrupper. Prøvningsnorm Undergruppe 1 JIS SUS 410 Undergruppe 2 X 10 Cr 13 EN 10088/2 Undergruppe 3 X 12 Cr 13 EN 10088/2 Undergruppe 4 X 20 Cr 13 EN 10088/2 Undergruppe 5 X 30 Cr 13 EN 10088/2 Kulstofindhold (%) 0,02-0,10 0,08-0,12 0,08-0,15 0,16-0,25 0,26-0,35 Siliciumindhold (%) Maks. 0,80 Maks. 1,00 Maks. 1,00 Maks. 1,00 Maks. 1,00 Manganindhold (%) 0,50-2,50 Maks. 1,00 Maks. 1,50 Maks. 1,50 Maks. 1,50 Chromindhold (%) 10,00-14,50 12,00-14,00 11,50-13,50 12,00-14,00 12,00-14,00 Jernindhold (%) øvrige Hårdhed HRC ISO : Ydelseskrav Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning i henhold til bilag 11 og Bremseskive og bremsetromle for klasse M, N og O Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning og termisk udmattelse i henhold til bilag 11 og 12.

70 L 290/ Bremseskiver til klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 Delen skal bestå integritetsprøvningerne for høj belastning og termisk udmattelse i henhold til bilag Udskiftelige skiver eller tromler Geometriske krav Som punkt og plus samme grænsefladedimensioner. En udskiftelig skive eller tromle kan afvige fra den originale del inden for konstruktionselementer som: a) ventilationsgeometri og -type (for ventilerede skiver) b) integreret eller sammensat skive eller tromle c) overfladefinish (f.eks. huller, riller osv.) For skiver skal følgende maksimale værdier være opfyldt: M 1, N 1, O 1, O 2 M 2, N 2, M 3, N 3, O 3, O 4 Tykkelsesvariation 0,015 mm 0,030 mm 0,040 mm Kæbetykkelsesvariation (kun for ventileret skive) 1,5 mm 2,0 mm 2,0 mm Sideværts slør i friktionsoverflade 0,050 mm ( 1 ) 0,15 mm ( 1 ) 0,15 mm ( 1 ) Tolerance, boring H9 H9 H9»top hat«-parallelitet 0,100 mm 0,100 mm 0,100 mm Tolerance, overfladens planhed 0,050 mm 0,050 mm 0,050 mm Friktionsoverfladens ruhed ( 2 ) 3,2 µm 3,2 µm 3,2 µm ( 1 ) Ikke relevant ved flydende skiver ( 2 ) Ra-værdi i henhold til ISO 1302: For tromler skal følgende maksimale værdier være opfyldt: M 1, N 1, O 1, O 2 M 2, M 3, N 2, N 3, O 3, O 4 Radialt slør i friktionsoverflade 0,050 mm 0,100 mm Tolerance, boring H9 H9 Ovalitet 0,040 mm 0,150 mm Tolerance, overfladens planhed 0,050 mm 0,050 mm Friktionsoverfladens ruhed ( 1 ) 3,5 µm 3,5 µm ( 1 ) Ra-værdi i henhold til ISO 1302: Ydelseskrav Delen skal bestå af følgende ydelsesprøvninger i henhold til bilag 11 og 12 for klasse M, N og O og i henhold til bilag 14 for klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 : a) Ydelsesprøvning i henhold til regulativ nr. 13, 13-H eller 78 b) sammenligningsprøvning med den originale udskiftningsdels dynamiske friktionsegenskaber c) integritetsprøvninger af høj belastning og termisk udmattelse.

71 L 290/ Type Bremseskiver eller -tromler, der ikke afviger med hensyn til de vigtigste egenskaber som angivet nedenfor, betragtes som én type i én rapport eller godkendelse: Typekriterier for bremseskiver Grundlæggende konstruktion a) med eller uden ventilation (f.eks. massiv, ventileret) b) ventilationens udformning c) overflade (f.eks. med eller uden riller eller huller) d) nav (med eller uden integreret parkeringsbremsetromle) e) montering (stiv, halvflydende, flydende osv.) f)»hat«(med eller uden integreret parkeringsbremsetromle) Materialegruppe Støbejern Stål Ved bremseskiver til køretøjer i klasse M, N og O betragtes alle materialegrupper (herunder deres respektive undergrupper) som en særskilt type. Ved bremseskiver til køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L 5 betragtes alle materialegrupper (herunder deres respektive undergrupper) som en særskilt type Kompositmaterialer Konstruktion af flere materialer Typekriterier for bremsetromler a) Materialegruppe (f.eks. stål, støbejern, kompositmateriale) b) Nav (med/uden) c) Kompositkonstruktion Testgruppekriterier (inden for samme type) Det er kun muligt at foretage prøvning af udskiftelige dele i testgrupper, hvis forbindelsen mellem monteringsområdet og skivens friktionsoverflader har samme generelle form. Fra hver af de testgrupper, der er nævnt nedenfor, skal mindst én variant underkastes de relevante prøvninger, som er fastsat i bilag 10, 11 eller 12. Den variant, der vælges fra en testgruppe med henblik på prøvning af udskiftningsdelen, skal være den, som har den højeste andel kinetisk energi i forhold til dens direkte tilsvarende udskiftningsdels masse: hvor: Max E i m udskiftningsdels, i! ¼ Max 0,5 m v 2 max, i m udskiftningsdels, i V max, i den konstruktivt bestemte maksimale hastighed for det køretøj, som en udskiftningsdel er monteret i (for påhængskøretøjer formodes v max, i at være mindst 80 km/h) m m replacement part, i Udskiftningsbremseskiver prøvningsmassen som defineret i bilag 11, punkt , bilag 12, punkt og bilag 14, punkt massen af udskiftningsdelen til det tilsvarende køretøj Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse M 1, M 2, N 1, N 2, O 1 og O 2!

72 L 290/ Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12 Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver, hvis udvendige diameter højst varierer med 6 mm, og skivens tykkelse højst 4 med mm Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse M 3, M 3, O 3 og O Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12 Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver, hvis udvendige diameter højst varierer med 10 mm, og skivens tykkelse højst med 4 mm Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremseskiver i køretøjer i klasse L 1, L 2, L 3, L 4 og L Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i bilag 14. Denne testgruppe omfatter alle bremseskiver efter de kriterier, der er fastsat i bilag Udskiftningsbremsetromler Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremsetromler i køretøjer i klasse M 1, M 2, N 1, N 2, O 1 og O Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12 Denne testgruppe omfatter alle bremsetromler, hvor tromlens indvendige diameter ikke varierer mere end 30 mm og mere end 10 mm hvad angår bremsebakkens bredde Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale Kriterier for sammensætning af testgrupper vedrørende udskiftningsbremsetromler i køretøjer i klasse M 3, M 3, O 3 og O Testgruppe vedrørende de prøvninger, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i bilag 11 eller bilag 12 Bremsetromler kan inddeles i testgrupper, således at hver tilladt testgruppe går fra den mindste indvendige diameter til den mindste indvendige diameter + 10 % og højst 40 mm hvad angår bremsebakkens bredde Hvis der er tale om forskellige materialer inden for en materialegruppe, fremlægges dokumentation for, at kravene i bilag 11 eller 12 er opfyldt for hvert enkelt materiale Vurderingens omfang med hensyn til udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler Geometrisk kontrol Sammenlignet med originale dele skal udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler kontrolleres efter følgende relevante egenskaber (se også bilag 10): a) Tromlediameter/skivediameter, herunder friktionsfladens diameter (hvis der er tale om en skivebremse med integreret parkeringsbremsetromle, kontrolleres begge diametre) b) Skivetykkelse (oprindelige dimensioner og mindste tilladte slidindikator) monteringsflade mod ekstern friktionsflade c) Monteringsflangens tykkelse d) PCD (Pitch Circle Diameter) for fastgørelseshuller/fastgørelsesbolte e) Antal fastgørelseshuller/fastgørelsesbolte

73 L 290/71 f) Monteringsflangens diameter g) Centreringstype (f.eks. central muffer eller monteringsbolte) h) For bremseskiver med integrerede parkeringsbremsetromler: bredden af friktionsområdet og eventuelle varmekompensationsriller i) For ventilerede bremseskiver desuden: i) ventilationstype (intern/ekstern) ii) antal riller og ribber iii) ventilationskanalens dimensioner Afbalanceringsteknik Afbalanceringsteknik i forbindelse med udskiftningsbremseskiver/udskiftningsbremsetromler skal svare til den, som anvendes på den originale del, der udskiftes Vurdering af slitage på friktionsoverfladerne Prøvninger Vurderingen skal være i overensstemmelse med fabrikantens fremstillingskriterier. Hver testgruppe (se punkt 5.3.6) inden for en bestemt type udskiftningsbremseskive/udskiftningsbremsetromle (se punkt 5.3.5) skal prøves af den tekniske tjeneste Prøvningsrapport Der udfærdiges en prøvningsrapport, der som minimum indeholder de punkter, som er specificeret i bilag 13 til dette regulativ. 6. EMBALLERING OG MÆRKNING 6.1. Krav til emballering og mærkning i forbindelse med en type udskiftningsbremsebelægningsenhed, en type udskiftningstromlebremsebelægning eller en udskiftningstromlebremsebelægning: Udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, der er i overensstemmelse med en type, der er godkendt ifølge dette regulativ, skal markedsføres i akselsæt Hvert akselsæt skal være i en forseglet emballage, der er sådan udformet, at det kan ses, om den allerede har været åbnet På hver emballage skal der være følgende oplysninger: Antallet af udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger i emballagen Fabrikantens navn eller varemærke Udskiftningsbremsebelægningsenhedernes eller udskiftningstromlebremsebelægningernes fabrikat og type De køretøjer/aksler/bremser, indholdet er godkendt til Godkendelsesmærket Hver emballage skal indeholde monteringsanvisninger på et officielt ECE-sprog samt en tilsvarende tekst på det sprog, der tales i det land, hvor den sælges: hvori supplerende dele nævnes specifikt hvori det angives, at udskiftningsbremsebelægningsenheder og udskiftningstromlebremsebelægninger bør udskiftes akselvis hvori der, hvis der er tale om udskiftningstromlebremsebelægninger, generelt gøres opmærksom på følgende punkter: at bremsebakkeplatform, anslagsstykke og drejeled skal være intakte at bremsebakken ikke må være forvredet, deformeret eller tæret hvilken type og størrelse af nitter der skal anvendes hvilket nitteværktøj og hvilken kraft der skal anvendes hvis der er tale om kombinerede bremsesystemer i henhold til punkt 2.9 i regulativ nr. 78, angives desuden den/de godkendte bremsebelægningskombinationer.

74 L 290/ Hver enkelt udskiftningsbremsebelægningsenhed eller udskiftningstromlebremsebelægning skal være permanent forsynet med følgende sæt godkendelsesoplysninger: godkendelsesmærket produktionstidspunkt, mindst måned og år, eller batch-nummer bremsebelægningens fabrikat og type 6.2. Emballerings- og mærkningskrav for udskiftningsbremseskiver eller udskiftningsbremsetromler Alle enheder, der sælges, skal som minimum være forsynet med følgende oplysninger: komponentnummer I tilfælde af motorkøretøjer: Mærke, type og handelsbetegnelse for køretøjet og for den aksel, der er bestemt til montering, samt fremstillingsperiode for køretøjet; hvis fremstillingsperioden ikke er umiddelbart tilgængelig, kan der henvises til det originale komponentnummer/den originale identifikationskode For påhængskøretøjer anføres en henvisning til komponentnummeret/identifikationskoden for den originale del Hver emballage skal indeholde monteringsanvisninger på det sprog, der tales i det land, hvor delen sælges: hvori tilhørende dele nævnes specifikt hvori det erklæres, at udskiftningsbremseskiver og -tromler bør udskiftes akselvis Mærkning Hver bremseskive/bremsetromle, der er godkendt i overensstemmelse med dette regulativ, skal være forsynet med blivende mærkning, som omfatter: fabrikantens navn eller varemærke godkendelsesnummeret komponentnummer en angivelse, som sikrer produktionsprocessens sporbarhed (f.eks. dato, batchnummer, oprindelseskode) bremseskivens minimumstykkelse eller bremsetromlens maksimalt tilladelige indvendige diameter. 7. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF UDSKIFTNINGSDELE 7.1. Enhver ændring af en udskiftningsdel skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen. Denne myndighed kan da enten: skønne, at de foretagne ændringer ikke kan forventes at få væsentlig negativ virkning, og at udskiftningsdelen under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne, eller kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, i henhold til fremgangsmåden i punkt 4.4 ovenfor Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ. 8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 8.1. Udskiftningsdele, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at de svarer til den godkendte type Originale dele, der er omfattet af en ansøgning i henhold til punkt 3.2, anses for at opfylde forskrifterne i punkt Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 8.1 er opfyldt, skal der foretages passende kontrol af produktionen. Denne kontrol skal omfatte anvendte råvarer og komponenter.

75 L 290/ Indehaveren af en godkendelse skal især: sikre at der for hver type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller hver type udskiftningstromlebremsebelægning udføres mindst de relevante prøvninger foreskrevet i punkt samt de relevante prøvninger som foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ stikprøvevis på statistisk kontrolleret grundlag i overensstemmelse med en rutinemæssig kvalitetssikringsprocedure. For så vidt angår bremsebelægningsenheder til parkeringsbremser finder kun prøvning af forskydningsstyrken som beskrevet i punkt anvendelse sikre, at der for hver udskiftningsskive og -tromle mindst udføres de prøvninger, der er foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ, stikprøvevis på statistisk kontrolleret grundlag i overensstemmelse med en rutinemæssig kvalitetssikringsprocedure sikre, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet have adgang til det kontroludstyr, der er nødvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktet har stabile egenskaber, med forbehold af den med industriproduktion forbundne variation sikre, at prøvningsdata registreres, og at de vedføjede dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative myndighed sikre, at ethvert prøveeksemplar eller prøveemne, der udviser manglende overholdelse af den pågældende type prøvning, udløser endnu en prøveudtagning og endnu en prøvning. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til genetablering af den pågældende produktions overensstemmelse Den kompetente myndighed, som har udstedt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør Sidstnævnte kan udtage stikprøver, som skal afprøves på fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere validiteten af prøvninger, der er udført i henhold til punkt 8.5.2, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ Den normale inspektionshyppighed, der fastsættes af de kompetente myndigheder, er en gang årligt. Hvis der registreres negative resultater under en sådan inspektion, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til snarest muligt at genoprette produktionens overensstemmelse. 9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE 9.1. Den godkendelse, som er meddelt for en type udskiftningsbremsebelægningsenhed eller en type udskiftningstromlebremsebelægning i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt. Den godkendelse, som er meddelt for en type udskiftningsbremsetromle eller en udskiftningsbremseskive i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1A eller 1B til dette regulativ. 10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en udskiftningsdel, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Efter modtagelsen af den relevante meddelelse underretter denne myndighed de øvrige kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

76 L 290/ NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSES PRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes. 12. OVERGANGSBESTEMMELSER Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie Selv efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 02 skal godkendelser af bremsebelægningsenheder og tromlebremsebelægninger efter ændringsserie 01 til regulativet forblive gyldige, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem og må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser i henhold til ændringsserie 01 til dette regulativ For så vidt angår ibrugtagne køretøjer skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fortsat tillade montering eller brug af en udskiftningsbremsebelægningsenhed godkendt i henhold til dette regulativ i dettes oprindelige uændrede form.

77 L 290/75 BILAG 1A

78 L 290/ BILAG 1B

79 L 290/77 BILAG 2 UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKE OG GODKENDELSESTA (se punkt 4.2 i dette regulativ) a = min. 8 mm Ovenstående typegodkendelsesmærke viser, at den pågældende anordning er godkendt i Frankrig (E2) i henhold til regulativ nr. 90 med godkendelsesnummeret C0359/7248. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til kravene i regulativ nr. 90 som ændret i ændringsserie 02. Eksempel på mærkning af bremseklodsenhed Eksempel på mærkning af bremsebakkeenhed Eksempel på mærkning af tromlebremsebelægning Bemærk: Mærkernes placering og indbyrdes placering som vist i eksemplerne er ikke obligatorisk.

80 L 290/ BILAG 3 FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE M 1, M 2 OG N 1 1. OVERENSSTEMMELSE MED REGULATIV Nr. 13 ELLER 13-H Opfyldelse af forskrifterne i regulativ nr. 13 eller 13-H skal godtgøres ved en prøvning af køretøjet Klargøring af køretøjet Prøvningskøretøj Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), for hvilken der ansøges om godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 13 og 13-H. Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke Tilslidningsprocedure Almindelige betingelser Bremsebelægningsenheder, der indleveres til prøvning, skal monteres på de relevante bremser. Hvis der er tale om udskiftningsbremsebelægningsenheder, skal der anvendes nye bremsebelægninger. Tromlebremsebelægninger kan bearbejdes for at opnå den bedst mulige første kontakt mellem belægninger og tromle(r). Prøvningskøretøjet skal være fuldt lastet. Originale bremsebelægningsenheder, der bruges til sammenligningsprøvninger, og som allerede er monteret i prøvningskøretøjet, må anvendes, hvis de er i god stand og ikke er slidt med mere end 20 % af den oprindelige tykkelse. Der må ikke være tegn på beskadigelser, revner, for stor tæring eller overophedning. De skal være tilslidt efter den nedenfor beskrevne metode Fremgangsmåde Der køres mindst 50 km med mindst 100 nedbremsninger med forskellige decelerationer (mindst mellem 1 m/s 2 og 5 m/s 2 ) ved begyndelseshastigheder på mellem 50 km/h og 120 km/h. Mindst 3 gange i løbet af tilslidningsproceduren skal der opnås et temperaturinterval på mellem 250 C og 500 C for bremseklodsenheder eller mellem 150 C og 250 C for tromlebremsebelægningsenheder (målt på skivens eller tromlens friktionsflade). Temperaturen må ikke overstige 500 C for bremseklodsenheder og 250 C for tromlebremsebelægningsenheder Ydelsesprøvning Med bremsning på én aksel ad gangen foretages 5 nedbremsninger fra 70 km/h til 0 km/h (forakslen) og fra 45 km/h til 0 km/h (bagakslen) med et tryk i bremseledningen på 4 Mpa ( 1 ) og en begyndelsestemperatur på 100 C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s 2 (forakslen) eller 0,4 m/s 2 (bagakslen) af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration. Hvis dette krav ikke er opfyldt, skal tilslidningsproceduren i henhold til punkt udvides, og prøvningen af bremsevirkningen i henhold til punkt skal gentages Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (M 1, M 2 eller N 1 ) i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1 og 2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 1 og 2, afhængigt af, hvad der er relevant under hensyntagen til den oprindelige godkendelse af systemet. Der er tale om følgende krav eller prøvninger: Driftsbremsesystem Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.4.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt ( 1 ) For andre bremsesystemer end hydrauliske bremser anvendes en tilsvarende inputværdi.

81 L 290/ Type 0-prøvning med tilkoblet motor, lastet og ulastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt (stabilitetsprøvning) og (kun prøvningen med begyndelseshastigheden v = 0,8 v max ) eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt og Type I-prøvning, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt Nødbremsesystem Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2.2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2.2. (denne prøvning kan udelades, hvis det er åbenbart, at kravene er opfyldt, f.eks. ved diagonalt opdelt bremsesystem) Parkeringsbremsesystem (gælder kun, hvis de bremser, der søges godkendelse af bremsebelægninger til, benyttes som parkeringsbremse) Parkeringsbremseprøvning på 18 %-hældning, lastet køretøj, se regulativ nr. 13, bilag 4, punkt eller parkeringsbremseprøvning på 20 %-hældning, lastet køretøj, regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2, eller regulativ nr. 13-H, bilag 3, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse. 2. YDERLIGERE KRAV Opfyldelse af de supplerende forskrifter skal godtgøres ved en af følgende to metoder: 2.1. Køretøjsprøvning (halvakselprøvning) Ved denne prøvning er køretøjet fuldt lastet, og alle bremsninger foretages på vandret vej med motoren frakoblet. Køretøjets driftsbremsesystem skal være udstyret med en anordning til afspærring af henholdsvis for- og baghjulsbremser, således at de kan benyttes uafhængigt af hinanden. Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til forakselbremser, skal baghjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen. Hvis der kræves godkendelse af en bremsebelægningsenhed til bagakselbremser, skal forhjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger: Der foretages mindst seks bremsninger efter hinanden med trinvis stigende pedalkraft eller bremsetryk, indtil der opnås blokering eller alternativt en deceleration på 6 m/s 2 eller op til den tilladte maksimale pedalkraft for den pågældende køretøjsklasse efter nedenstående tabel: Køretøjsklasse Foraksel Prøvningshastighed i km/h Bagaksel M M N Ved begyndelsen af hver bremsning skal bremsens temperatur være 100 C.

82 L 290/ For hver bremsning noteres og afbildes pedalkraft eller bremsetryk mod gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, og herudfra bestemmes den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves til en gennemsnitligt fuldt udviklet deceleration på 5 m/s 2 (hvis muligt) for forhjulsbremser og 3 m/s 2 for baghjulsbremser. Hvis disse værdier ikke kan opnås med den største tilladte pedalkraft, bestemmes i stedet den pedalkraft eller det bremsetryk, der svarer til den maksimale deceleration Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk Prøvning af hastighedsfølsomhed Med den i punkt i dette bilag fundne pedalkraft og en begyndelsestemperatur for bremsen på 100 C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder: a) Foraksel 65 og 100 km/h og desuden 135 km/h, når v max er større end 150 km/h b) Foraksel 45 og 65 km/h og desuden 90 km/h, når v max er større end 150 km/h I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed Inertidynamometerprøve Prøvningsudstyr Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur Prøvningsbetingelser Dynamometrets roterende masse skal svare til halvdelen af den pågældende aksels andel af køretøjets største tilladte masse som anført i nedenstående tabel og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den pågældende køretøjstype. Køretøjsklasse Akslens andel af køretøjets største tilladte masse Foraksel Bagaksel M 1 0,77 0,32 M 2 0,69 0,44 N 1 0,66 0, Dynamometrets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkt og i dette bilag, og baseres på dækkets dynamiske rulleradius Bremsebelægninger, der indleveres til prøvning, skal være monteret på de relevante bremser og tilslidt efter følgende metode: Tilslidningsfase 1, 64 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h med forskellige bremsetryk: Bagaksel Bagaksel Parametre Foraksel Skivebremse Tromlebremse Antal nedbremsninger pr. cyklus Hastighed ved bremsning (km/h)

83 L 290/81 Bagaksel Bagaksel Parametre Foraksel Skivebremse Tromlebremse Hastighed ved bremseophør (km/h) Begyndelsestemp. bremser ( C) < 100 < 100 < 80 Sluttemp. bremser ( C) Åben Åben Åben Bremsetryk ved nedbremsning 1 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 2 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 3 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 4 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 5 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 6 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 7 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 8 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 9 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 10 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 11 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 12 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 13 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 14 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 15 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 16 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 17 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 18 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 19 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 20 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 21 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 22 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 23 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 24 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 25 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 26 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 27 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 28 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 29 (kpa)

84 L 290/ Bagaksel Bagaksel Parametre Foraksel Skivebremse Tromlebremse Bremsetryk ved nedbremsning 30 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 31 (kpa) Bremsetryk ved nedbremsning 32 (kpa) Antal cyklusser Tilslidningsfase 2, 10 standsninger fra 100 km/h til 5 km/h med 0,4 g deceleration og stigende begyndelsestemperaturer: Bagaksel Bagaksel Parametre Foraksel Skivebremse Tromlebremse Antal standsninger pr. cyklus Hastighed ved bremsning (km/h) Hastighed ved bremseophør (km/h) < 5 < 5 < 5 Decelerationsniveau (g) 0,4 0,4 0,4 Maksimalt tryk (kpa) Begyndelsestemperatur 1 ( C) < 100 < 100 < 100 Begyndelsestemperatur 2 ( C) < 215 < 215 < 151 Begyndelsestemperatur 3 ( C) < 283 < 283 < 181 Begyndelsestemperatur 4 ( C) < 330 < 330 < 202 Begyndelsestemperatur 5 ( C) < 367 < 367 < 219 Begyndelsestemperatur 6 ( C) < 398 < 398 < 232 Begyndelsestemperatur 7 ( C) < 423 < 423 < 244 Begyndelsestemperatur 8 ( C) < 446 < 446 < 254 Begyndelsestemperatur 9 ( C) < 465 < 465 < 262 Begyndelsestemperatur 10 ( C) < 483 < 483 < 270 Antal cyklusser Restitution, 18 nedbremsninger fra 80 km/h til 30 km/h ved et bremsetryk på kpa: Bagaksel Bagaksel Parametre Foraksel Skivebremse Tromlebremse Antal standsninger pr. cyklus Hastighed ved bremsning (km/h) Hastighed ved bremseophør (km/h) Tryk (kpa) Begyndelsestemp. bremser ( C) < 100 < 100 < 80 Sluttemp. bremser ( C) Åben Åben Åben Antal cyklusser 1 1 1

85 L 290/ Der foretages 5 nedbremsninger fra 80 km/h til 0 km/h med et bremsetryk på 4 MPa og med en begyndelsestemperatur på 100 C for hver standsning. De 5 konsekutive ikke-monotone resultater skal forblive inden for en tolerance på 0,6 m/s 2 af deres gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration. Hvis dette krav ikke opfyldes, gentages første del at tilslidningsfasen,»tilslidningsfase 1«, indtil den foreskrevne ydelsesstabilitet er opnået Det er tilladt at anvende køleluft. Luftstrømshastigheden ved bremsen under bremsningen skal være: v air = 0,33 v hvor: v = køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger Fra begyndelseshastigheden på 80 km/h for M 1 og N 1 og 60 km/h for M 2 og med en bremsetemperatur 100 C ved påbegyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende bremsetryk, indtil der opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 6 m/s For hver bremsning noteres og afbildes bremsetryk og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration mod hinanden, og det bremsetryk, der kræves til en deceleration på 5 m/s 2, bestemmes Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk Prøvning af hastighedsfølsomhed Med det i punkt i dette bilag fundne bremsetryk og en begyndelsestemperatur for bremsen på 100 C foretages tre bremsninger fra omdrejningstal svarende til lineære hastigheder på: 75, 120 km/h og desuden 160 km/h, hvor v max overstiger 150 km/h I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

86 L 290/ BILAG 4 FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER OG UDSKIFTNINGSTROMLEBREMSE BELÆGNINGER TIL KØRETØJER I KLASSE M 3, N 2 OG N 3 1. KØRETØJSPRØVNING 1.1. Prøvningskøretøj Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), til hvilke der ønskes godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger, udstyres med udskiftningsbremsebelægningsenheder eller udskiftningstromlebremsebelægninger af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr. 13. Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke Prøvninger og forskrifter Overensstemmelse med regulativ nr Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (M 3, N 2 eller N 3 ) i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1 og 2. Der er tale om følgende krav eller prøvninger: Driftsbremsesystem Type 0-prøvning med frakoblet motor, køretøj lastet Type 0-prøvning med tilkoblet motor, køretøj lastet og ulastet, i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt (stabilitetsprøvning) og (kun prøvningen med begyndelseshastigheden v = 0,8 v max ) Type I-prøvning i henhold til regulativ nr. 13, bilag 4, punkt og Type II-prøvning Det lastede køretøj skal prøves på en sådan måde, at energi-inputtet svarer til det, der registreres i samme periode med det belæssede køretøj kørende med en gennemsnitshastighed på 30 km/h ned ad en bakke med en hældning på 2,5 % over en strækning på 6 km i frigear, således at bremseenergien udelukkende optages af driftsbremserne Nødbremsesystem Type 0-prøvning med frakoblet motor, lastet køretøj (denne prøvning kan udelades, hvis den er omfattet af prøvninger i henhold til punkt i dette bilag) Parkeringsbremsesystem (gælder kun, hvis de bremser, der søges godkendelse af bremsebelægninger til, benyttes som parkeringsbremse) Prøvning ned ad bakke med hældning på 18 %, køretøj lastet Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse Yderligere forskrifter (halvakselprøvning) Ved nedenfor omhandlede prøvninger skal køretøjet være fuldt lastet, og alle bremsninger skal foretages på vandret vej med motoren frakoblet. Køretøjets driftsbremsesystem skal være udstyret med en anordning til afspærring af henholdsvis for- og baghjulsbremser, således at de kan benyttes uafhængigt af hinanden. Hvis der kræves godkendelse af bremsebelægningsenhed eller tromlebremsebelægning til forakselbremser, skal baghjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen.

87 L 290/85 Hvis der kræves godkendelse af bremsebelægningsenhed eller tromlebremsebelægning til bagakselbremser, skal forhjulsbremsen forblive ude af funktion under hele prøvningen Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds eller tromlebremsebelægnings virkning med kolde bremser, ved at sammenligne resultaterne af prøvninger udført som følger: der foretages minimalt seks bremsninger med trinvis stigning i pedalkraft eller bremsetryk, indtil hjulet blokerer, eller alternativt indtil en gennemsnitlig fuld udviklet deceleration på 3,5 m/s 2, eller op til den højst tilladte pedalkraft eller det højst tilladte bremsetryk, fra en begyndelseshastighed på 45 km/h og med en bremsetemperatur på 100 C ved begyndelsen af hver bremsning For hver bremsning noteres og afbildes pedalkraft eller bremsetryk mod gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration; herudfra bestemmes den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves til (hvis muligt) at opnå en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3 m/s 2. Hvis denne værdi ikke kan opnås, bestemmes alternativt den pedalkraft eller det bremsetryk, der kræves for at opnå maksimal deceleration Udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk Prøvning af hastighedsfølsomhed Med den i punkt i dette bilag fundne pedalkraft og en begyndelsestemperatur for bremsen på 100 C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder: fra 40 km/h ned til 20 km/h fra 60 km/h ned til 40 km/h og fra 80 km/h ned til 60 km/h (hvis v max 90 km/h) I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 25 % fra værdien for den laveste hastighed. 2. INERTIDYNAMOMETERPRØVE 2.1. Prøvningsudstyr Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur Prøvningsbetingelser Dynamometrets roterende masse skal svare til halvdelen af akslens andel af 0,55 af køretøjets største tilladte masse og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den/de pågældende køretøjstype(r) Dynamometrets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkterne nedenfor, og baseres på den gennemsnitlige dynamiske rulleradius af det største og mindste dæk, der er tilladt på den/de pågældende køretøjstype(r) Bremsebelægningsenheder eller tromlebremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke.

88 L 290/ Benyttes der køleluft, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være: v air = 0,33v hvor: v = køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning Den aktiveringscylinder, der er monteret på bremsen, skal være den mindste, der er godkendt til den/de pågældende køretøjstype(r) Prøvninger og forskrifter Prøvninger baseret på regulativ nr Type 0-prøvning Fra en begyndelseshastighed på 60 km/h med en bremsetemperatur på 100 C ved påbegyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende bremsetryk op til det bremsetryk, der er permanent garanteret af køretøjstypens/-typernes bremsesystem (f.eks. kompressorens indkoblingstryk). Der skal opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på mindst 5 m/s Type 0-prøvning, bremsevirkning ved høj hastighed Der foretages tre bremsninger med en bremsetemperatur på 100 C ved påbegyndelsen af hver bremsning fra en hastighed på 100 km/h, hvis godkendelsen vedrører køretøjer i klasse N 2, og 90 km/h, hvis godkendelsen vedrører køretøjer i klasse M 3 og N 3, ved anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt Der skal ved de tre bremsninger opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på mindst 4 m/s Type I-prøvning Opvarmningsprocedure Der foretages 20 konsekutive nedbremsninger med v 1 = 60 km/h og v 2 = 30 km/h og med en cyklustid på 60 s, idet bremsetemperaturen ved første bremsning skal være 100 C. Bremsetrykket skal svare til en deceleration på 3 m/s 2 ved første bremsning og skal forblive konstant ved de efterfølgende bremsninger Bremsevirkning med varme bremser Restitution Efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne i punkt ovenfor med anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt (temperaturbetingelserne kan være forskellige). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den varme bremse skal mindst være 60 % af den værdi, der opnås med den kolde bremse, dog mindst 4 m/s s efter bremsningen med varme bremser foretages 5 fuldstændige standsninger med det bremsetryk, der er anvendt i punkt ovenfor, og med intervaller på mindst 2 minutter fra begyndelseshastigheden på 60 km/h. Ved begyndelsen af den femte bremsning skal bremsetemperaturen være 100 C, og den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration skal ligge inden for 10 % af den, der er beregnet ud fra forholdet bremsetryk/deceleration i type 0-prøvningen ved 60 km/h Type II-prøvning Opvarmningsprocedure Bremserne skal opvarmes ved et konstant bremsemoment svarende til en deceleration på 0,15 m/s 2 ved en konstant hastighed på 30 km/h i en periode på 12 minutter Bremsevirkning med varme bremser Efter afslutning af opvarmningen skal bremsevirkningen med varme bremser måles under betingelserne i punkt ovenfor med anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt (temperaturbetingelserne kan være forskellige). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den opvarmede bremse må ikke være mindre end 3,75 m/s 2.

89 L 290/ Statisk prøvning af parkeringsbremsevirkningen For hele intervallet af bremsninger bestemmes det mest ugunstige tilfælde med hensyn til bremsens aktiveringskraft, største køretøjsmasse, der skal bremses af én aksel, og dækradius Bremsen aktiveres med den aktiveringskraft, der er bestemt i henhold til punkt ovenfor Drejningsmomentet på dynamometerakslen øges langsomt for at dreje tromlen eller skiven. Udgangsmomentet ved bremsen måles i det øjeblik, dynamometerakslen begynder at bevæge sig, og den tilsvarende akselbremsekraft beregnes ved anvendelse af dækradius som bestemt i henhold til punkt Bremsekraften målt i henhold til punkt og divideret med halvdelen af køretøjets masse, som bestemt i henhold til punkt , skal mindst give en kvotient på 0, Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens eller udskiftningstromlebremsebelægningens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds eller tromlebremsebelægnings virkning med kolde bremser, ved at sammenligne resultaterne af type 0- prøvningen som beskrevet i punkt Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt med et sæt originale bremsebelægningsenheder eller den originale tromlebremsebelægning Udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk Prøvning af hastighedsfølsomhed Ved anvendelse af det garanterede bremsetryk som defineret i punkt og med en begyndelsestemperatur for bremsen 100 C foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder: fra 60 km/h ned til 30 km/h fra 80 km/h ned til 60 km/h, og fra 110 km/h ned til 80 km/h (hvis v max 90 km/h) I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 25 % fra værdien for den laveste hastighed.

90 L 290/ BILAG 5 KRAV TIL UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE O 1 OG O 2 1. INDLEDNING Prøvningsmetoden i dette bilag er baseret på en prøvning i et inertidynamometer. Prøvningen kan i stedet udføres på et prøvningskøretøj eller på rullestand, forudsat at der opnås samme prøvningsbetingelser og måles samme parametre som ved inertidynamometerprøvning. 2. PRØVNINGSUDSTYR Til prøvningen monteres den pågældende køretøjsbremse i et inertidynamometer. Dynamometret skal være instrumenteret til kontinuerlig registrering af omdrejningstal, bremsemoment, bremsetryk eller aktiveringskraft, antal omdrejninger efter bremsningens påbegyndelse, bremsetid og bremserotortemperatur Prøvningsbetingelser Dynamometrets roterende masse skal svare til halvdelen af den pågældende aksels andel af køretøjets største tilladte masse og til rulleradius for det største dæk, der tillades for den/de pågældende køretøjstype(r) Dynamometrets begyndelsesomdrejningstal skal svare til den lineære hastighed for køretøjet, som er anført i punkt 3.1 i dette bilag, og baseres på den dynamiske rulleradius af det mindste dæk, der er tilladt på den pågældende køretøjstype Bremsebelægninger indleveret til prøvning monteres på den pågældende bremse, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke Benyttes der køleluft, skal luftstrømmens hastighed ved bremsen være: v air = 0,33v hvor: v = køretøjets prøvningshastighed ved påbegyndelse af bremsning Aktiveringsmekanismen på bremsen skal svare til den, der benyttes på køretøjet. 3. PRØVNINGER OG FORSKRIFTER 3.1. Type 0-prøvning Fra begyndelseshastigheden på 60 km/h med en bremsetemperatur 100 C ved begyndelsen af hver bremsning foretages mindst seks bremsninger efter hinanden med trinvis stigende bremsetryk eller aktiveringskraft, indtil det største bremsetryk er nået eller indtil en deceleration på 6 m/s 2. Den sidste bremsning gentages fra en begyndelseshastighed på 40 km/h Type I-prøvning Opvarmningsprocedure Bremsen opvarmes ved konstant bremsning i henhold til forskrifterne i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt 1.5.2, idet der begyndes ved en bremserotortemperatur på 100 C Bremsevirkning med varme bremser Efter opvarmningen måles bremsevirkningen fra en begyndelseshastighed på 40 km/h under samme betingelser som i punkt ovenfor og med samme bremsetryk eller aktiveringskraft (temperaturbetingelserne kan være anderledes). Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration med den varme bremse skal mindst være 60 % af den værdi, der opnås med den kolde bremse, dog mindst 3,5 m/s Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af type 0-prøvningen i punkt 3.1.

91 L 290/ Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt 3.1 med et sæt originale bremsebelægningsenheder Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme aktiveringskraft eller bremsetryk.

92 L 290/ BILAG 6 FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER OG UDSKIFTNINGSTROMLEBREMSE BELÆGNINGER TIL KØRETØJER I KLASSE O 3 OG O 4 1. PRØVNINGSBETINGELSER De i dette bilag foreskrevne prøvninger kan udføres på et prøvningskøretøj, i et inertidynamometer eller på en rullestand under samme betingelser som i regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 2, punkt Bremsebelægninger til prøvning monteres på de pågældende bremser, og så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke. 2. PRØVNINGER OG FORSKRIFTER 2.1. Overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 11 Bremserne skal prøves efter forskrifterne i regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg 2, punkt Resultaterne skal rapporteres i en form i overensstemmelse med regulativ nr. 13, bilag 11, tillæg Der skal foretages en sammenligning mellem disse resultater og de resultater, der blev opnået med de originale bremsebelægningsenheder eller de originale tromlebremsebelægninger under samme betingelser Den opnåede bremsevirkning med varme bremser ved samme indgangsmoment for udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen i henholdsvis type I-prøvningen eller type IIIprøvningen skal være: a) lig med eller større end bremsevirkningen med varme bremser med den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, eller b) mindst 90 % af bremsevirkningen med kolde bremser med udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen. Den tilsvarende stempelvandring må ikke være 110 % af den værdi, der opnås med den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, og må ikke overstige værdien s p som defineret i bilag 11, tillæg 2, punkt 2, i regulativ nr. 13. Hvis den originale bremsebelægningsenhed eller tromlebremsebelægning er blevet prøvet efter kravene i type II-prøvningen, finder mindstekravene i regulativ nr. 13, bilag 4, punkt (type III-prøvning) anvendelse for udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen Ækvivalensprøvning med kolde bremser (type 0) Under betingelserne i punkt 1 i dette bilag og fra en begyndelseshastighed på 60 km/h med en bremsetemperatur 100 C foretages seks bremsninger med trinvis stigende betjeningskraft eller bremsetryk indtil 6,5 bar eller en opnået deceleration på 6 m/s For hver bremsning afbildes betjeningskraft eller bremsetryk og middelbremsemoment eller gennemsnitligt fuldt udviklet deceleration Resultaterne sammenlignes med resultaterne opnået med de originale bremsebelægningsenheder eller de originale tromlebremsebelægninger under samme prøvningsbetingelser Udskiftningsbremsebelægningsenheden eller udskiftningstromlebremsebelægningen anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afviger 5 % og + 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed eller den originale tromlebremsebelægning på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme betjeningskraft eller bremsetryk.

93 L 290/91 BILAG 7 FORSKRIFTER FOR UDSKIFTNINGSBREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE L 1. PRØVNINGSBETINGELSER 1.1. Et køretøj, der er repræsentativt for den type (de typer), for hvilke der ønskes godkendelse af udskiftningsbremsebelægningsenheder, udstyres med bremsebelægningsenheder af den type, der søges godkendt, og instrumenteres til bremseprøvning som foreskrevet i regulativ nr Bremsebelægningsenheder indleveret til prøvning monteres på de pågældende bremser og, så længe der ikke er fastlagt en bestemt tilslidningsprocedure, tilslides de efter fabrikantens anvisninger og med den tekniske tjenestes samtykke Hvis der er tale om bremsebelægningsenheder til køretøjer med et kombineret bremsesystem i betydningen i punkt 2.9 i regulativ nr. 78, skal kombinationen/kombinationerne af bremsebelægningsenheder til den for- og bagaksel, som godkendelsen vedrører, afprøves. Kombinationen kan bestå af udskiftningsbremsebelægningsenheder til begge aksler og/eller en udskiftningsbremsebelægningsenhed på en aksel og en original bremsebelægningsenhed på den anden aksel. 2. PRØVNINGER OG FORSKRIFTER 2.1. Overensstemmelse med regulativ nr Køretøjets bremsesystem prøves i henhold til forskrifterne for den pågældende køretøjsklasse (L 1, L 2, L 3, L 4 eller L 5 ) i regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 1. Der er tale om følgende krav eller prøvninger: Type 0-prøvning, motor frakoblet Prøvningen må kun udføres med køretøjet lastet. Der foretages mindst seks bremsninger med trinvis stigende betjeningskraft eller bremsetryk, indtil hjulblokering eller indtil en deceleration på 6 m/s 2 eller op til den største tilladte betjeningskraft Type 0-prøvning, motor tilkoblet Finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L 3, L 4 og L Type 0-prøvning med våde bremser Finder ikke anvendelse på køretøjer i klasse L 5 eller i tilfælde af tromlebremser og helt indkapslede skivebremser, der ikke skal gennemgå denne prøvning ved godkendelse efter regulativ nr Type I-prøvning Finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L 3, L 4 og L Køretøjet skal opfylde alle relevante forskrifter i regulativ nr. 78, bilag 3, punkt 2, for den pågældende køretøjsklasse Yderligere krav Ækvivalensprøvning med kolde bremser Der foretages en sammenligning af udskiftningsbremsebelægningsenhedens bremsevirkning med kolde bremser og den originale bremsebelægningsenheds virkning ved at sammenligne resultaterne af type 0-prøvningen i punkt Der udføres en type 0-prøvning som beskrevet i punkt med et sæt originale bremsebelægningsenheder Udskiftningsbremsebelægningsenheden anses for at have samme ydelseskarakteristika som den originale bremsebelægningsenhed, hvis den opnåede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration afviger højst 15 % fra værdierne for den originale bremsebelægningsenhed på de øverste to tredjedele af den afbildede kurve ved samme bremsetryk.

94 L 290/ Prøvning af hastighedsfølsomhed Denne prøvning finder kun anvendelse på køretøjer i klasse L 3, L 4 og L 5 og skal udføres med lastet køretøj under betingelserne for type 0-prøvningen med motoren frakoblet. Prøvningshastighederne er dog anderledes Ud fra resultaterne af type 0-prøvningen som beskrevet i punkt bestemmes den betjeningskraft eller det bremsetryk, der svarer til den mindste påkrævede gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration for den pågældende køretøjsklasse Ved anvendelse den betjeningskraft eller det bremsetryk, der er bestemt i punkt , og med en begyndelsestemperatur for bremsen 100 C, foretages tre bremsninger fra hver af følgende hastigheder: 40 km/h, 80 km/h og 120 km/h (hvis v max 130 km/h) I hver gruppe af tre bremsninger tages resultaternes gennemsnit, og hastigheden afbildes mod den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration For de højeste hastigheder må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration højst afvige 15 % fra værdien for den laveste hastighed.

95 L 290/93 BILAG 7A KRITERIER TIL DEFINITION AF GRUPPER AF BREMSEBELÆGNINGSENHEDER TIL KØRETØJER I KLASSE L 1. GRUPPEKRITERIER Grupperingen foretages efter følgende metode: a) efter bremsebelægningens individuelle friktionsmateriale b) afhængigt af det areal af friktionsmaterialets areal af bremsebelægningsenheden, der drives af stemplet/stemplerne på kun den ene side af bremsekalibren. Friktionsmaterialets areal er det område, der er afgrænset af bremsebelægningens yderkant (det røde skraverede område i figur 1), og omfatter således ikke riller og/eller skråfaser: Figur 1 Der inddeles i 3 grupper som vist i tabel 1: Tabel 1 Gruppe Bremsebelægningens areal [cm 2 ] A 15 B > C > PROCEDURE FOR UDVÆLGELSE AF REPRÆSENTANTEN FOR DEN GRUPPE BREMSEBELÆGNINGSENHEDER, DER SKAL GODKENDES Den bremsebelægningsenhed, der skal godkendes, defineres ud fra følgende kriterier: a) Valg af friktionsmateriale, der skal godkendes b) Verificering af de anvendelser, hvor det valgte friktionsmateriale anvendes c) Definition af arealet for de valgte bremsebelægningsenheder ifølge tabel 1, og klassificering i grupperne A B C d) For hver gruppe, udvælges den mest krævende anvendelse i henhold til den højeste værdi af indekset Ep (kinetisk energi efter bremsebelægningens areal) som følger: E p = ½ M p (V c) 2 /(S q p ) hvor: Ep = kinetisk energiindeks [kj/cm 2 ] M = køretøjets bruttovægt [kg]