VELKOMMEN SESSION 8. Forebyggelse af social ulighed i sundhed. Slides kan findes på efter konferencen

Transkript

1 SESSION 8 FOREBYGGELSE AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KL S HANDICAP- & PSYKIATRIKONFERENCE 2017 VELKOMMEN SESSION 8 Forebyggelse af social ulighed i sundhed Slides kan findes på efter konferencen

2 SESSION 8 FOREBYGGELSE AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KL S HANDICAP- & PSYKIATRIKONFERENCE 2017 Program Oplæg fra Landsindsatsen EN AF OS med særligt fokus på behov for skærpet opmærksomhed på tandsundhed hos personer med psykiske lidelser v/ Projektleder Johanne Bratbo og Projektkoordinator Anja Kare Vedelsby Oplæg ved Overtandlæge Lene Maare fra Vordingborg kommune om en særlig indsats for udsatte borgere Oplæg ved ambassadør i EN AF OS Pernille Petersen om personlige erfaringer Spørgsmål og debat

3 SESSION 8 FOREBYGGELSE AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KL S HANDICAP- & PSYKIATRIKONFERENCE 2017 JOHANNE BRATBO & ANJA KARE VEDELSBY Projektleder og projektkoordinator EN AF OS

4 KL s Handicap og Psykiatrikonference Session 8 Forebyggelse af social ulighed i sundhed - med særligt fokus på behov for skærpet opmærksomhed på tandsundhed hos personer med psykiske lidelser Landsindsatsen EN AF OS Projektleder og psykolog Johanne Bratbo Projektkoordinator Anja Kare Vedelsby Ambassadør Pernille Petersen

5 Disposition Kort om Landsindsatsen EN AF OS Ulighed i sundhed for mennesker berørt af psykiske lidelser Tandproblematik som et undervurderet sundhedsproblem for målgruppen

6 Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

7 Hvem står bag? Mandat: Fokus på holdningsbearbejdning og vidensformidling som led i afstigmatisering Ikke mandat til: Kritik af struktur, tilbud og finansiering af tilbud til personer med psykiske lidelser 1. fase: fase:

8 Hvad arbejder vi for? Overordnet fokus Øge danskernes viden om livet med psykisk sygdom. Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig Indsatsområder 1.Brugere & pårørende 2.Personale i sundheds- og socialsektorerne 3. Arbejdsmarkedet 4.Unge og de professionelle omkring de unge 5.Befolkningen & medierne Overordnet handleplan med målsætninger og målgrupper for hvert indsatsområde

9 Her finder du os Elektronisk nyhedsbrev til aktive og involverede i EN AF OS EN AF OSpanel: Elektroniske surveys Ca medlemmer med egne erfaringer med psykiske lidelser Twitter, Instagram og Spotify

10 Afstigmatisering i det somatiske sundhedsvæsen Udfordringen: at levealderen for personer med svær psykisk sygdom i dag er år kortere end for den øvrige befolkning at 6 ud af 10 danskere, som har kontakt til psykiatrien, har også kontakt til det øvrige sundhedsvæsen (Danske Region 2014) at personalet uden for psykiatrien derfor ofte oplever, at skulle undersøge og behandle patienter, som har psykiske lidelser eller symptomer. Tilsvarende sker det: at personalet i psykiatrien oplever, at psykiatriske patienter i sundhedssystemet ikke tildeles samme status som patienter, der kun har fysiske lidelser, eller at det psykiatriske personale kommer til at udlægge fysiske symptomer som en del af den psykiske lidelse. Undersøgelser foretaget i regi af EN AF OS dokumenterer, at en del patienter, der både har psykiske og somatiske lidelser, har oplevet, at personalet med baggrund i patientens egne fortællinger, eller personalets angivelse i journalerne, efterfølgende har ændret attitude og/eller har bortforklaret fysiske symptomer på fysiske lidelser som psykiske. Samspillet mellem krop og sjæl er vigtigt for at komme sig, derfor er det også vigtigt, at de forskellige grene af sundhedsvæsenet snakker sammen og at fordomme og myter ikke blokerer herfor.

11 Årsager til kortere levetid afhænger det af øjnene der ser? Ubehandlede, underbehandlede og/eller oversete somatiske lidelser? Medicin herunder polyfarmacy? Usund livsstil (KRAM-faktorerne)? Misbrug (stoffer og alkohol) Eksklusion fra samfundslivet? Manglende viden og kendskab til psykiske lidelser hos personale? Fordomme overfor personer med psykiske lidelser hos fagpersoner og personale? Manglende koordinering mellem psykiatrisk og somatisk behandling? - eller lidt af det hele

12 Uddrag af diskriminationsundersøgelse gennemført af KORA i 2013 og 2015 for EN AF OS Resultater Del 1 negativ forskelsbehandling ,4 51,3 48,9 48,9 51,7 51,2 52,3 56,1 54,5 49,6 55,4 51,8 57,4 52,6 6,8 6,3 18,1 15,9 17,9 15,9 11,1 9,4 10,7 13,4 9 10,8 9,7 11,4 Aldrig Sjældent Af og til Ofte Af og til + Ofte= 32% Spørgsmål 15: Har du på grund af dine psykiske lidelser indenfor det sidste år oplevet negativ forskelsbehandling i forbindelse med at få hjælp til fysiske helbredsproblemer hos egen læge, tandlæge, personalet på hospital eller skadestue?

13 EN AF OS-panelundersøgelse: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Respondenter: 906 (kilde: Arbejdsmiljøundersøgelse, NFA) 45 Selvvurderet helbred Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Selvvurderet helbred

14 EN AF OS-panelet: Undersøgelse om erfaringer med det somatiske sundhedsvæsen, november 2015, 932 respondenter - udvalgte data Fysiske symptomer er blevet afvist som psykiske Du har undladt at søge lægehjælp på trods af behov af frygt for at blive mødt med fordomme pga. din psykiske lidelse Du har mødt manglende forståelse for, at du har udvist psykiske reaktioner i tilknytning til en fysisk lidelse Din psykiatriske diagnose har haft betydning for, hvordan der er blevet talt til dig Har fundet det nødvendigt at have en bisidder med til konsultationer Flere gange 1 gang

15 I hvilken grad oplever du, at nedenstående faktorer har betydning for dit liv og din helbredstilstand? Jeg har nogle fysiske skavanker eller lidelser, som jeg ikke bliver undersøgt eller tilstrækkeligt behandlet for Jeg kunne leve sundere, end jeg gør i hverdagen Jeg har bivirkninger af den medicin, som jeg får for min psykiske lidelse Jeg føler, at jeg på mange måder er udelukket fra at være en del af samfundet Jeg savner bedre sammenhæng mellem den behandling, som jeg får i psykiatrien, og den behandling, som jeg får for min fysiske lidelse Jeg har bivirkninger af den medicin, som jeg får for min fysiske lidelse I høj grad I nogen grad

16 Ulighed i sundhed fokus på tænder Smilet er det mest positive førstehåndsindtryk, man giver andre mennesker

17 Hvad går problemet ud på? Konkret behov for at synliggøre: 1) At personer med psykiske lidelser og især personer der får medicinsk behandling herfor står i risiko for at udvikle alvorlige tandproblemer. Dette har stor indflydelse på både fysisk og psykisk trivsel og unødigt forværret helbredstilstand for den enkelte. 2) At der er behov for, at professionelle på både sundheds- og socialområdet opnår skærpet opmærksomhed i deres kontakt med brugere og patienter i forhold til helbredstilstand - og i særdeleshed tandstatus

18 På hvilken måde er man berørt af problemet og hvad griber problemet ind i? Oplagte konsekvenser af dårlige tænder: Smerter Social tilbagetrækning og forringet selvtillid Sygemelding Generelt forringet helbredstilstand herunder organskader Dårligere kost pga. ringere evne til at tygge grove fødevarer Økonomisk byrde i forhold til behandling

19 Hvad er problemets udbredelse? Ikke tilstrækkeligt belyst men mange er bekendte med problemstillingen, herunder organisationer på tandlæge- og tandplejeområdet. En undersøgelse i EN AF OS-panelet har givet et fingerpeg herom Hvem er berørt af problemet? Især personer der indtager psykofarmaka over en længere årrække, eller som pga. deres psykiske lidelse har en lav grad af egenomsorg. Indtagelse af psykofarmaka medfører ofte mundtørhed, som forringer mundens naturlige beskyttelse af tænderne

20 Professionelle aktører der kan medvirke til at forebygge/fjerne/undgå problemet? Psykiatere og andet psykiatrisk personale kan gøre opmærksom på tandproblemer som mulig bivirkning, når de udskriver medicin, og opfordre til opfølgning. Endvidere at helbredsstatus, når man bliver patient i psykiatrien, fremover også inkluderer tandstatus Socialpsykiatrisk personale kan være opmærksomme på at hjælpe med og påminde om tandpleje Tandlæger gør opmærksom på tandproblemer som mulig bivirkning ved brug af psykofarmaka og opfordrer til øget frekvens af tandeftersyn Praktiserende læger gør opmærksom på tandproblemer som mulig bivirkning ved brug af psykofarmaka Oplysning til borgere om muligheder for (tilskud) til behandling og forenkling af henvisningsprocedurer (region-kommune) herunder information om specialtandpleje Apotekerpersonale kan gøre opmærksom på tandproblemer som mulig bivirkning ved brug af psykofarmaka

21 Hvilke personer i netværket omkring de berørte kan være involveret i problemet. På hvilken måde ville de kunne være en hjælp til løsning af problemet? Familien herunder fokus på kost- og spisevaner, tandplejevaner og syn på og tradition for prioritering af og støtte til besøg hos tandlæge Støtte- og kontaktpersoner og hjemmeplejen, som har kontakt med isolerede borgere i eget hjem

22 Undersøgelse i EN AF OS panelet om tandproblematik efterår 2016 Baggrundsdata: besvarelser 47% er år 88% kvinder Flest har angst, depression og personlighedsforstyrrelse 92% har angivet at have modtaget medicinsk behandling for deres psykiske lidelse

23 Er du blevet oplyst om bivirkninger/følgesygdomme af psykofarmaka relateret til munden? 972 besvarelser Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

24 Hvorfra har du modtaget/opsøgt oplysninger om bivirkninger og andre følgesygdomme af psykofarmaka relateret til munden? ( ja -besvarelser fra forrige spørgsmål) (N=348) Jeg har ikke modtaget/opsøgt oplysninger om bivirkninger eller Fysisk informationsmateriale, fx i form af pjecer Nettet Indlægssedler Andre personer med psykiske lidelser Venner Familie Apoteker Psykiater Psykolog Praktiserende læge Andre Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

25 Hvilke bivirkninger og følgesygdomme relateret til munden er du blevet oplyst om? 337 besvarelser Revner, sår og svamp i og omkring mundhulen Ømme, sarte og irriterede slimhinder At din mad ikke smager, som den plejer Svært ved at synke og tale Betændelse i tandkødet Dårlig ånde Paradentose Blænder/blister Huller i tænderne Jeg er ikke blevet oplyst om bivirkninger eller følgesygdomme Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

26 Har du tillid til, at din praktiserende læge eller psykiater informerer dig tilstrækkeligt om bivirkninger og følgesygdomme ved psykofarmaka? 960 besvarelser Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

27 Hvor i dit behandlingsforløb har du manglet oplysninger om bivirkninger og andre følgevirkninger af psykofarmaka? 653 besvarelser Lægen Tandlægen Apotekeren Psykologen Psykiateren Har ikke manglet Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

28 Hvorfra vil du helst opsøge/modtage vejledning om fysiske bivirkninger ved din psykofarmaka? 952 besvarelser 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

29 I hvilken grad har du oplevet mundtørhed i forbindelse med indtag af psykofarmaka? 610 besvarelser I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg har aldrig taget psykofarmaka 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

30 Hvornår blev du oplyst om, at mundtørhed kan være en bivirkning? 539 besvarelser Før bivirkninger opstod Efter bivirkninger opstod Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

31 Hvem oplyste dig om, at mundtørhed kan være en bivirkning? 605 besvarelser Praktiserende læge Psykiater Apoteker Tandlæge Pårørende 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

32 Er du blevet informeret om, hvordan du håndterer mundtørhed, så du mindsker eventuelle følgevirkninger? 942 besvarelser Ja Nej Ved ikke 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00%

33 Har du oplevet, at tandproblemer har medvirket til, at du har fået lavere selvværd? 933 besvarelser Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

34 Specialtandplejen langt mere i spil? Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2006 Har du på et tidspunkt fået tilbudt henvisning til kommunens specialtandpleje? 909 besvarelser Kommunen skal tilbyde specialtandpleje til sindslidende, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen Loven: tilsigter at specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne Visitation: sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Organisering: Kommunen kan varetage opgaven, men kan også udlicitere til det private område. Ja Nej Ved ikke

35 Tandkampagne i EN AF OS - elementer Tandsundhedskit til uddeling i psykiatrien og socialpsykiatrien indeholder: Tandbørste Tandpasta Tyggegummi Læbepomade Folder Cinemagraphs Korte humoristiske film der illustrerer mundtørhed Printervenlig plakat Underside på

36 En lille øvelse

37 En personlig fortælling om tændernes betydning Ambassadør i EN AF OS Pernille Petersen

38 SESSION 8 FOREBYGGELSE AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KL S HANDICAP- & PSYKIATRIKONFERENCE 2017 LENE MERETE MAARE Overtandlæge Vordingborg Kommune

39 NOVEMBER 2017 Overtandlæge Lene Merete Maare TANDBEHANDLING AF TIDLIGERE MISBRUGERE

40 VISITATION 1) Ude af misbrug i minimum 3-4 måneder 2) Vurderet arbejdsmarkedspotentiale

41 MÅL FOR PROJEKTET Øge tandsundhed, viden og interesse for egne tænder Fremmøde Smertefrihed Istandsættelse af tandsættet Minimum 20% i job/uddannelse i projektperioden Øget selvtillid Netværksdannelse Deltagelse i jobsamtaler

42 DESIGN AF PROJEKTET Interviews Uden myndighedsfunktion Tandbehandling udført i den kommunale tandpleje En tandlæge + en klinikassistent Tid til behandlinger Tandlæge + klinikassistent Mentorordning via værestedet Åndehullet Via arbejdsmarkedsafdelingen

43 TAL OG FAKTA 80% har gennemført forløbet 31% i arbejde 2% har været i job i perioden 12% er i gang med uddannelse 7% er i flexjob/løntilskud I alt 49 deltagere i alderen år Misbrug er ofte startet i års alderen 10 har ikke gennemført behandlingen pga. flytning eller tilbagefald

44 OBSERVATIONER Tandlægeangst Daglige smerter Dårlig tyggefunktion Stort behov for tandbehandling Mangelfuld mundhygiejne Stort fremmøde

45 ERFARINGER Tandbehandlingen har stor effekt, både personligt og samfundsøkonomisk Sunde tænder og smertefrihed har stor betydning for netværksdannelse, job og deltagelse i sociale arrangementer Stor stabilitet mentorfunktionen Personfaktoren opleves helt afgørende for gennemførelsen Tidsfaktoren er vigtig Stor taknemmelighed i brugergruppen