Miljøgodkendelse Etablering af minkproduktion Bækvej 32, 6760 Ribe Maj 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Etablering af minkproduktion Bækvej 32, 6760 Ribe Maj 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Thomas Løkkebø Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI Forfatter: Lene Aalbæk Jepsen og Jane Kirkegaard (NIRAS A/S) Kvalitetskontrol: Anette Ehlers (NIRAS A/S) Godkendt af: Lene Larsen (NIRAS A/S) Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL ETABLERING OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg 6 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed 12 Besætningens størrelse 14 Driftsbygningerne 14 Foder 17 Gødningsproduktion 18 Udbringningsarealer 18 Energi- og vandforbrug. 18 Råvarer og hjælpestoffer 19 Affald 19 Spildevand 20 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt 20 Støj og transport 22 Støv, fluer og skadedyr 23 Lys 24 Driftsforstyrrelser og uheld 24 Landskab og kulturmiljø 25 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder 26 Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer 33 Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer 33 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) 33 Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder 34 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG 1 ANMELDEPLIGTIGE AKTIVITETER NBL 19B BILAG 2 AFLØBSPLAN BILAG 3 NATURA 2000 OG UDPEGNINGSGRUNDLAG BILAG 4 LANDSKABSANALYSE, BÆKVEJ

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en etablering af husdyrproduktionen på Bækvej 32, 6760 Ribe i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 3. maj 2013 til den 24. maj I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra Pia Sørensen, Bækvej 26, 6760 Ribe. De indkomne bidrag, og Esbjerg Kommunes bemærkninger til disse, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering side

5 Godkendelse til etablering og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at pelsdyrbruget på Bækvej 32 kan etableres som ansøgt. Godkendelsen omfatter En etablering af et dyrehold årstæver mink. Dette svarer til en produktion på 102,82 dyreenheder. Etablering af 12 åbne 4-rækkede minkhaller på i alt m 2 placeret syd for de eksisterende bygninger på Bækvej 32. Etablering af opbevaringsplads på 50 m² for brugt halm med gødningsrester mellem minkhallerne. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Bækvej 32, 6760 Ribe, matrikel nr. 2k, 2l og 2a Villebøl By, Kalvslund. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Torben Grejsen, Obbekjærvej 1, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. Antal årsdyr DE ,82 2. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden om besætningens/produktionens størrelse 2 år efter godkendelsens dato. 3. Skriftlig aftale om afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg eller anden modtager jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 29 eller til godkendte arealer skal være Esbjerg Kommune i hænde senest 1. november Indretning og drift 4. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 5. Husdyrbruget og dets omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 6. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 9. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 10. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 11. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

7 Affald 12. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 13. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 14. Gyllerender skal tømmes dagligt for at sikre en ammoniakfordampning som angivet i ansøgningsmaterialet. 15. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. 16. I de nye minkhaller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 38 cm. 17. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 18. Naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 5 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 1,0 DE/ha/år. Afgræsning kan enkelte år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning og de afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres undtagen 14 dage omkring udbinding og indbinding, hvis dette skønnes nødvendigt af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Dog må der altid tilskudsfodres med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Spildevand 19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 20. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye anlæg, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Lugt 21. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 7

8 22. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 23. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 24. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 25. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. 26. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Landskab og kulturmiljø 27. Der skal etableres slørende beplantning om anlægget. Der kan enten etableres beplantning 1) langs Bækvej og syd for farmen eller 2) omkring hele farmen (som vist i bilag 4). Beplantningen skal bestå af hjemmehørende 8

9 danske træer og buske i mindst tre rækker. 28. Hegnet rundt om farmen skal være i afdæmpede farve i RAL 7000 serien, dog ikke blå og lyse nuancer. Uheld 29. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 30. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 31. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 32. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 33. Bygge- og anlægsarbejdet skal være afsluttet indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 34. Udvidelse til 102,82 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 35. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 9

10 Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Hvis driften af de arealer, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne godkendelse som bilag 1. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 31. maj 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 28. juni 2013, kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. 10

11 Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 11

12 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af etablering pelsdyrproduktion på Bækvej 32, 6760 Ribe. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Torben Grejsen ønsker at etablere en pelsdyrbesætning svarende til 102,82 dyreenheder (DE) på Bækvej 32, 6760 Ribe. Der etableres nye minkhaller på i alt ca m². Hallerne opføres i 3 blokke i forlængelse af hinanden, hver blok omfatter 4 åbne haller med 4 rækker bure i hver. En del af dyreholdet etableres i de eksisterende bygninger, som tidligere har været anvendt til svineproduktion. Projektet ventes igangsat umiddelbart efter, at de nødvendige tilladelser er modtaget. Ansøger har den 23. september 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Bækvej 32. Der er ansøgt via det itbaserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 3) er indsendt den 2. april Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde nord for Kalvslund i Esbjerg Kommuneplan Området er beliggende i landzone og udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 4 km fra eksisterende byzoneområde (Jernved). Nærmeste nabo (Bækvej 26) er beliggende ca. 280 m fra husdyrbruget. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 12

13 Byggefeltet er på ansøgningstidspunktet ejet af Ole Sørensen, Ravningvej 13, 6760 Ribe, men erhverves af ansøger. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Afstanden fra de nye minkhaller til vandindvindingsboring DGU nr vil være 25 m og til DGU nr m. Afstandskravet på 25 m er således overholdt. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed 13

14 Besætningens størrelse Der er intet dyrehold på Bækvej 32 i dag. Anlægget har tidligere været anvendt til svineproduktion, som jf. ophørte i Det ansøgte dyrehold betragtes derfor som en etablering, og omfanget fremgår af tabel 1. Dyreart Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. Fremtidig Antal DE ,82 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Af hensyn til kommunens mulighed for at kontrollere godkendelsens udnyttelsesvilkår på 2 år stilles der vilkår om, at kommunen skal underrettes om besætningens/produktionens størrelse 2 år efter godkendelsens meddelelse. Driftsbygningerne Etableringen af dyreholdet sker både i eksisterende stalde og i nye bygninger. I forbindelse med projektet etableres i alt 12 nye 4-rækkede minkhaller på i alt ca m², og der etableres en oplagsplads på ca. 50 m² til brugt halm med gødningsrester. Minkhallerne etableres i 3 blokke med hver 4 åbne haller. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang Tidligere svinestald og strudseslagteri. Der skal ingen dyr være i denne bygning fremover. Tidligere svinestald. Her etableres plads til hvalpe svarende til 4,7 DE. Tidligere svinestald. Her etableres plads til 560 hvalpe svarende til 1,8 DE. Maskinhus og opbevaring af foder og halm. I den østlige side placeres 300 hvalpe svarende til 1,0 DE. 4 nye minkhaller, hver med 4 rækker bure. I denne bygning etableres der plads til hvalpe svarende til 22,9 DE. Sidehøjde: 1,5 m. Højde til kip: 3,0 m. 4 nye minkhaller, hver med 4 rækker bure. I denne bygning etableres der plads til ca avlsdyr og hvalpe svarende til 36,2 DE. Sidehøjde: 1,5 m. Højde til kip: 3,0 m. 4 nye minkhaller, hver med 4 rækker bure. I denne bygning etableres der plads til ca avlsdyr og hvalpe svarende til 36,2 DE. Sidehøjde: 1,5 m. Højde til kip: 3,0 m. 550 m². 929 m². 398 m². 640 m². Det areal, der bruges til mink svarer til 163 m² m² m² m² 8 Lille gylletank m³. 9 Lejet opbevaringsplads i naboens gylletank m³. Tabel 2: Bygningsforklaring Der findes eksisterende nedsivningsanlæg for sanitært spildevand langs Bækvej øst for de eksisterende bygninger. Placeringen af de nye bygninger er således ikke i konflikt hermed. 14

15 Ansøger oplyser, at der de 3 sektioner har en indbyrdes afstand på 3 m og at der etableres en kørefast vej med en bredde på minimum 2,8 m omkring anlægget. Driftsbygningernes placering og anlæggets indretning fremgår af kort 2 og 3. Kort 2: Situationsplan jf. ansøgning 15

16 Kort 3: Ansøgers oversigt over indretning af anlægget. Bemærk at den på ovenstående kort beskrevne vold, er erstattet af læhegn. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført dyreholdet i de enkelte bygninger og hvilket gødningssystem, der er tale om. Ændringerne fremgår af tabel 3: 16

17 Staldafsnit Bygning 2 Bygning 3 Bygning 4 Bygning 5 Bygning 6 Dyreart Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge Antal DE Gødningssystem Ansøgt Ansøgt 160 4,7 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. 61 1,8 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. 34 1,0 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm ,9 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm ,2 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. Bygning 7 Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge I alt ,8 Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte bygninger ,2 Gødningsrende over 28 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Aktuel rendebredde er 38 cm. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om, at der skal etableres gyllerender på minimum 38 cm, at der skal foretages daglig udmugning og at proteinindholdet begrænses til 31 % af OE (omsættelig energi) i ugerne Alle disse tiltag er forudsætning for begrænsning af ammoniakemission fra anlægget og dermed for kommunens vurdering af blandt andet belastningen af omgivelserne med luftbåren ammoniak. Tildeling af halm ad libitum er ligeledes en forudsætning for begrænsning af ammoniakemissionen. Denne driftspraksis er regelsat i 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 2 og der stilles således ikke vilkår hertil. Foder Fodersilo etableres på ca. 20 m² betonplads med afløb til gyllesystemet. Pladsen etableres mellem bygning 4 og 5 jf. kort 2 ovenfor. Foder leveres daglig af ekstern leverandør. Kommunen vurderer, at der ved opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 2 Bekendtgørelse nr af 22/

18 Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Flydende husdyrgødning m³ Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m³. Lejet kapacitet m 3. Tabel 4: Årlig gødningsproduktion. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Andet spildevand består af overfladevand fra befæstede arealer: 10 m² ved gyllebeholder, 20 m² ved fodersilo og 50 m² betonplads til brugt halmrester med gødningsindhold. Pladsen ved fodersiloen anvendes til vask af foderrekvisitter jf. pelsdyrbekendtgørelsens 3 regler. Vaskevandet er ligeledes inkluderet i gødningsproduktionen jf. tabel 4. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til over 9 måneders gødningsproduktion. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Det vurderes, at den samlede håndtering af gødningsholdigt spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens og pelsdyrbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Udbringningsarealer Al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg, og der udbringes således ikke husdyrgødning på arealer i forbindelse med driften af pelsdyrfarmen. En forudsætning for godkendelsen er, at bedriften afsætter al husdyrgødning svarende til 102,82 DE minkgylle til biogasanlæg. Der stilles vilkår til, at der skal indsendes kopi af skriftlig aftale til tilsynsmyndigheden om afsætning til biogasanlæg eller tilsvarende modtager af husdyrgødning jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 29. Hvis en sådan aftale ikke opnås, bortfalder godkendelsen. Ansøger forventer at starte op med hvalpe i juli 2013 og avlsdyr i 2014, hvorved der vil være m³ gylle ca. 1. december Der stilles derfor vilkår til, at en skriftlig aftale om afsætning til biogasanlæg eller anden afsætning skal være Esbjerg Kommune i hænde senest 1. november Som et alternativ til afsætning til biogasanlæg kan der afsættes husdyrgødning til arealer, der før udspredningen er godkendt af Esbjerg Kommune. Der skal således alternativt til dokumentation for aftale om afsætning til biogasanlæg indsendes ansøgning herom senest 1. november For at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet i vinteren skal en sådan ansøgning suppleres med dokumentation for tilstrækkelig opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den ansøgte drift fremgår af tabel 5. 3 Bekendtgørelse nr af om pelsdyrfarme m.v. 4 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 18

19 Forbrug Ansøgt El kwh Vand m 3 Tabel 5: Energi- og vandforbrug Vandforbruget udgøres af drikkevand til minkene og rengøringsvand til foderrekvisitter. Vandforsyningen er egen boring. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsomfang ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til det ansøgte projekt. Det vurderes ligeledes, at de anførte forbrug af energi og vand, som projektet vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Der anvendes olie til små køretøjer til den interne drift på minkfarmen. Olien opbevares i godkendte dunke i maskinhuset, bygning 4. Olie er placeret på fast gulv uden afløb. Der forekommer ikke spildolie. Der findes en fyringsolietank i bygning 1, tidligere svinestald. Jf. BBR er der tale om liter tank fra Det planlægges at etablere ny olietank i plast på liter ved maskinhuset, bygning 4, gavl mod syd/vest. Det bemærkes, at etablering af olietank skal anmeldes til Esbjerg Kommune. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og spare pære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). På det ansøgte husdyrbrug forekommer flere af disse fraktioner: Medicinrester: Afleveres tilbage til dyrlæge. Erhvervsaffald: Fast affald, som pap, papir, glas, plast og andet forbrændingsegnet afleveres på genbrugsplads. Olie opbevares i maskinhus i godkendte dunke. Der vil kun være olie til små køretøjer. 19

20 Affaldsproduktion: Udover en lille container til dagrenovation (ugentlig afhentning) er der cirka 3 sække med affald pr. måned, der afleveres på genbrugsplads. Ansøger oplyser, at der er begrænset behov for oplagring af affald, da der er meget lille affaldsmængde fra en minkfarm, hvor der ikke pelses. Frasorteret pap og plastaffald, der ikke er dagrenovation opbevares i den bestående staldbygning, bygning 1, hvor der ikke er mink. Døde dyr opbevares i fryser på minkfarmen til senere pelsning eller i en lukket container til senere afhentning til destruktion. Containeren placeres ved gylletanken ud mod Bækvej. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget skal foregå miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger. Afløbsplan er vedlagt som bilag 2. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 80 m³, som er indregnet i produktionen af flydende husdyrgødning, og udgøres af overfladevand fra befæstede arealer og vaskvand fra vask af foderrekvisitter. Fodervognen vaskes på pladsen ved fodersiloen og spildevand fra pladsen ledes til gyllesystemet. Tagvand fra de eksisterende bygninger ledes til grøft nord for Bækvej. De nye minkhaller etableres uden tagrender. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis, og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og transport af husdyrgødning. Pumpning af gylle fra render i hallerne til gyllebeholder vil ske dagligt i en varighed af ca. 30 min. 20

21 Gyllen vil blive afhentet minimum hver 6. måned. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Der er tale om naturligt ventilerede haller, og der findes således ikke mekaniske ventilationsanlæg. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på etableringen på Bækvej 32, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 6. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone 259,68 m Ca m Samlet bebyggelse 182,29 m Ca m Enkelt bolig 106,16 m Ca. 800 m Tabel 6: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Bækvej 32 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Plougstrupvej 109 beliggende ca. 800 m nord for anlægget. Nærmeste samlede bebyggelse i landzone er Tobøl beliggende ca m nordøst for anlægget. Nærmeste byzone er Jernved ca. 4 km nordvest for anlægget. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Minimumsafstandene er overholdt med stor margin, og det vurderes, at minkfarmen ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets driften ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. 21

22 Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. På dette brug vil støjpåvirkning af omgivelserne relatere til pumpning af gylle og transporter i forbindelse med levering af foder og bortkørsel af gylle. Overpumpning af gylle til gylletank sker dagligt med en varighed af ca. ½ time pr. gang. Foderleverancer vil ligeledes ske dagligt. Al ventilation er naturlig ventilation, hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Det vurderes, at støj fra stationære kilder ikke vil give anledning til gener for omgivelserne. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler i forbindelse med driften af minkfarmen. Tabel 7 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den planlagte drift. Transporttype Ansøgt Indlevering af foder 365 Bortkørsel af gylle til biogas 60 Bortkørsel af fast husdyrgødning 2 Afhentning af døde dyr 52 Affald 12 Andet 2 I alt 493 Tabel 7: Oversigt over transporter til og fra Bækvej 32. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set forventes antallet af til- og frakørsler at udgøre ca. 493 pr. år. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Foderleverancer vil ske i perioden kl Gylleafhentning vil ske i perioden kl Andre kan forekomme kl Esbjerg Kommune vurderer, at der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften, der kan blive generet af støj fra til- og frakørsler til ejendommen. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og forventet placering af biogasanlægget vil ske via de transportveje, som er angivet på kort nr. 4. Transporterne vil foregå med lastbil. 22

23 Kort 4: Transportveje for bortkørsel af husdyrgødning til biogasanlæg I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. I det konkrete tilfælde kan støvpåvirkning ske fra håndtering af halm til strøning i minkhallerne. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. 23

24 For at undgå at tiltrække rotter, sørges for at holde rent, specielt ved fodersiloer. Der foretages kemisk fluebekæmpelse, som følger Skadedyrslaboratoriets retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Endvidere stilles der vilkår om at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse samt angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. For at imødegå gener for omgivelserne stilles der vilkår til, at minkfarmen skal holdes ren. Lys Der vil kun være dagsbelysning ved produktionshallerne med undtagelse af en periode omkring minktævernes brunst i marts. I servicebygningerne, det vil sige de eksisterende bygninger, vil der være indvendig belysning. Ved siloer og tilkørselsveje vil der være udvendig belysning tændt ved bevægelsessensor. Det vurderes, at minkfarmen kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Ved håndtering og opbevaring af gylle, foder og olie, vil der altid være risiko for at der kan ske uheld. Beholdere kan springe læk, vogne kan vælte, igangsatte pumper kan blive glemt, og der kan opstå brand. Gyllebeholderen tømmes med pumper på gyllevogne. Der er derfor ikke pumper på gyllebeholderen. Og dermed ingen risiko for udpumpning fra gylletank til det fri. Ved utilsigtet åbning af fodersilo vil foderet blive opsamlet på fast gulv under fodersilo. Herfra er der afløb til gyllesystemet. Gyllebeholderens styrke og tæthed kontrolleres gennem den 10 årige beholderkontrolordning. Olie er placeret på fast gulv uden afløb. Følgende procedure bruges ved gylleudheld: 1. Ved større gylleuheld eller brud på gylletank: Ring 112. Oplys: Navn, adresse og telefonnummer, der ringes fra. Hvad er der sket og hvor meget er der løbet ud. Er der risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. 2. Ved mindre spild kontaktes Torben Grejsen på telefon samt miljømyndighed på telefon Dernæst iværksættes opdæmning for at undgå, at gylle løber til grøft på den modsatte side af vejen. Afhængig af mængden af gylle vil opdæmning foretages med jord, halmballer eller lignende. 24

25 Den ejede gyllebeholder på Bækvej 32 er beliggende i en afstand af ca. 240 m fra Kongeåen. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø (>100 m 2 ) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Beholdere, der samtidig er beliggende i et risikoområde skal desuden have etableret en beholderbarriere, evt. i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen defineres et risikoområde som et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløbet. Da gyllebeholderne på Bækvej 32 er beliggende mere end 100 m fra Kongeåen og da terrænet ikke hælder mere end 6 grader er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. På baggrund af beholderens beliggenhed og terrænforholdene vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning med dieselolie skal ske på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Det vurderes, at proceduren for håndtering af eventuelle gylleuheld jf. ovenfor er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde. Der stilles vilkår om, at der på virksomheden herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan eller procedure for håndtering af uheld på ejendommen, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsvurdering (vedlagt som bilag 4). 5 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 25

26 Af landskabsvurderingen fremgår at ansøgers ønske om en vold rundt omkring anlægget afvises og erstattes med vilkår om slørende beplantning og farvevalg på hegnet omkring farmen. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 6, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25/30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Ammoniakreduktionskravet opnås ved den valgte indretning af gyllerender og hyppigere (daglig) udmugning end standard. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 0,0 kg N/år til 3.582,20 kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 342 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. 6 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 26

27 På ejendommen Bækvej 32 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlægget vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen, med de stillede vilkår, ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Vurderingen forudsætter, at følgende vilkår efterleves: Naturarealet beliggende nord for ejendommen jævnfør kort 5 (del af matr. nr. 2k og 2l Villebøl By, Kalvslund), skal afgræsses med mindst 0,6 og højst 1,0 DE/ha/år. Afgræsning kan enkelte år erstattes af høslet med fjernelse af plantemateriale eller afgræsning og høslet kan fortages i kombination samme år. Arealet må ikke gødes med handelsgødning og de afgræssende dyr må ikke tilskudsfodres undtagen 14 dage omkring udbinding og indbinding, hvis dette skønnes nødvendigt af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Dog må der altid tilskudsfodres med mineralblanding. Kommunen kan efter tilsyn justere på antallet af græssende dyr i samarbejde mellem ansøger og kommunen, for at der sikres den mest optimale drift af naturområdet. Vilkåret kan ligeledes til en hver tid justeres i samarbejde mellem ansøger og kommunen, således at det ikke er i konflikt med en evt. udarbejdet plejeplan for området til opfyldelse af Natura 2000 planens indsatsplaner. Kort 5. Kortet viser det areal, der af ansøger er oplyst til at kunne afgræsses (gul linje). På arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som fersk eng (grøn skravering) eller overdrev (gul skravering) tilskudsfodres ikke og arealet frahegnes marken (kortgrundlag tilsendt af ansøger). Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg 27

28 Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om 11 ferske enge, 2 moser, 3 overdrev, 1 sø og 1 hede. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder, hvor der er beregnet ammoniakdepositioner, er nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). Baggrundskort: Copyright Cowi Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter, hvorpå der er udarbejdet beregninger af ammoniakdeposition. Cirklen har en radius på m. I tabel 8 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug der bidrager kumulativt samt naturkategori. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. Naturpunkt (nr., naturtype og objekt-ident) 1. Overdrev, EB8C E2-B5DF D01E Fersk eng, D E D01E Mose, 7B5FE7D Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Natur-kategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** 1,3 1, Konkret vurdering 7,6 7, ,1 0, Konkret vurdering 28

29 11E2-B2B D01E Mose, D1DD64F E2-AE1A D01E Overdrev, D1DFAEE E2-AF6B D01E Hede, 175F476C E D01E765 Tabel 8. Naturpunkter. 0,2 0, Konkret vurdering 0,2 0, Konkret vurdering 0,1 0, Konkret vurdering * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 3 DE hvis mink gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Som det fremgår af ovenstående tabel 8 er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter i alle tilfælde lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau (vedr. overdrev nr. 1 er der dog stillet vilkår for at overholde beskyttelsesniveauet), således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt med det stillede vilkår. Vurdering i forhold til kategori 1 natur Der findes ingen kategori 1 naturlokaliteter omkring anlægget. Nærmeste lokalitet er et overdrev beliggende ca. 8 km nord for ejendommen. Pga. afstanden vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 0,2 kg N/ha/år og husdyrlovens beskyttelsesniveau er derfor overholdt. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som alt overvejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen er ukorrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 2 natur Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev, der ligger mere end 4 km syd for ejendommen. Pga. den store afstand vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Esbjerg Kommune har endvidere, ud fra sit kendskab til området, vurderet at der ikke findes lokaliteter i området der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vur- 29

30 deres det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 2 er tilstrækkelig og vil føre til at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til kategori 3 natur Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel 8, afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1, 3, 4, 5 og 6, der vurderes at være kategori 3 natur. Som det fremgår af tabel 8 er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt undtagen for overdrev nr. 1. Overdrevet er besigtiget af Esbjerg Kommune den 25. september 2012 og der er bl.a. fundet følgende typiske overdrevsarter på arealerne: liden klokke, alm. hvene, liden fugleklo, rødknæ, lancet-vejbred, alm. kællingetand, alm. kongepen, alm. røllike, hare-kløver, hvid-kløver, håret høgeurt samt overdrevsmosserne Polytrichum juniperinum, Polytrichum piliferum og Brachythecium albicans. Kategori 3 naturlokaliteterne, som omfatter mose, hede, overdrev og potentiel ammoniakfølsom skov, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). For lokalitet nr. 1, som er et overdrev, hvor ammoniakdepositionen er beregnet til 1,3 kg N/ha/år, sikres naturområdet mod tilstandsændring ved at der stilles vilkår om afgræsning af området i sammenhæng med den tilstødende ferske eng jævnfør kort 5. Ansøger har desuden oplyst, at gyllebeholderen benævnt LA i ansøgningen er i brug ved nudrift og derfor bedrager med 0,3 kg N/ha/år til overdrevet. Ved afgræsning evt. kombineret enkelte år med høslet, vil der samlet blive fjernet mindst samme mængde kvælstof, som der tilføres ekstra fra driften af anlægget umiddelbart syd derfor og det vurderes, at den samlede påvirkning af overdrevet ikke overstiger den påvirkning, der ville være fra en mer-deposition på 1,0 kg N/ha/år. Overdrevet er udpeget som naturområde i Esbjerg Kommunes kommuneplan. Arealet er ejet af ansøger. Esbjerg Kommune har endvidere, ud fra sit kendskab til området, vurderet at der ikke findes lokaliteter i området der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 3 med det stillede vilkår er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer og ferske enge omkring anlægget. Der er registreret en sø indenfor m fra anlægget (kort 6). For søer gælder generelt at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende enge gælder, at der ikke er registreret ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne, bortset på fra lokalitet nr. 2 beliggende umiddelbart nord for anlægget, hvor engen længest væk fra anlægget har karakter af natureng af typen overgangsfattigkær. Der blev bl.a. observeret kragefod, krybende baldrian, 30

31 alm. syre og sump-kællingetand. Tættest på anlægget, hvor ammoniakdepositionen er højst er der registreret bl.a. følgende arter: stor nælde, horsetidsel, mosebunke, lyse-siv, lav ranunkel, kryb-hvene, høst-borst, fløjlsgræs, mælkebøtte, glat vejbred, lodden dueurt, kruset skræppe, hvid kløver, gåsepotentil, ager-tidsel, alm. rajgræs, nikkende star, vand-pileurt, rørgræs, manna-sødgræs og sumpkællingetand. Naturområdet sikres imod tilstandsændring ved, at der er stillet vilkår om afgræsning af dele denne ferske eng sammen med det beskyttede overdrev (lokalitet nr. 1) beskrevet ovenfor. Ammoniakdepositionen til den ferske eng er beregnet til 7,6 kg N/ha/år. Ansøger har desuden oplyst, at gyllebeholderen benævnt LA i ansøgningen er i brug ved nudrift og derfor bidrager med 2,4 kg N/ha/år til den ferske eng. Ved afgræsning evt. kombineret enkelte år med høslet, vil der samlet blive fjernet mindst samme mængde kvælstof, som der tilføres ekstra fra driften af anlægget umiddelbart syd derfor og det vurderes at tilstanden af den ferske eng ikke ændres ved driften af anlægget. Arealet er ejet af ansøger. Derudover vurderer Esbjerg Kommune, at der heller ikke forekommer andre ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3) der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte med det stillede vilkår. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille yderligere skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte og med det stillede vilkår ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 10 m nord for anlægget (bygning 3) og ca. 150 meter nord for de nye anlæg (bygning 5). Det drejer sig om habitatområde nr Kongeå. Området vurderes, at modtage en totaldeposition på 7,6 kg N/ha/år tættest på ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 7,6 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Heraf udgør den gylletank, der er oplyst at være i brug i nudrift 2,4 kg N/ha/år. Naturarealet, der modtager denne deposition, er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det påhviler altid den godkendende myndighed, at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C- 127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng 31

32 med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholdelse af bilag 3 vil, jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) føre til, at afgørelser, der overholder beskyttelsesniveauet, som altovervejende hovedregel vil medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder vil være uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der i sagen ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ikke-kortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af forslag til vandplan og de vedtagne Natura 2000-planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor.. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Andre forhold Anlægget er ikke beliggende indenfor fredet område. Nærmeste fredning er beliggende ca. 10 meter nord for anlægget (fredning af Kongeådalen af ). Formålet med fredningen er at sikre et frit og uforstyrret forløb af Kongeåen og 32

33 dens tilløb som led i bevarelsen af Kongeådalens samlede landskabspræg. Det vurderes ikke at driften af anlægget påvirker fredningen formål. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udgår, da der ikke findes udbringningsarealer. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udgår, da der ikke findes udbringningsarealer. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 3. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 13 km sydvest for anlægget), strandtudse (ca. 13 km vest for anlægget), løgfrø (ca. 2 km nord for anlægget) og birkemus (ca. 13 km sydvest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. 33

34 Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på udspredningsarealerne. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Udgår, da der ikke findes udbringningsarealer. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med vurdering af en ansøgning efter husdyrlovens 11, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Bedst tilgængelig teknologi er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, Landscentrets BAT byggeblade samt BREF-dokumentet for intensivt svinebrug og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for pelsdyrbrug, men nogle af principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for pelsdyrbrug. Endvidere har Miljøstyrelsen udarbejdet en række vejledende emissionsgrænseværdier for kvæg, svin og fjerkræ. Grænseværdierne angiver, hvilket niveau for emission, der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler, der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende emissionsgrænseværdier for pelsdyr. Esbjerg Kommune vurderer dog, at principperne i ovennævnte vejledninger også kan anvendes for pelsdyrfarme under hensyntagen til, at miljøgevinsten ved en given miljøteknologi fortsat skal være proportional med omkostning til etablering af miljøteknologien. Esbjerg Kommune vurderer, at omkostningen som udgangspunkt ikke bør overstige 100 kr./kg reduceret N. Vurderingen af BAT i forbindelse med etablering af minkfarm på Bækvej 32 foretages i forhold til følgende parametre: 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager 2. Management / forbrug af vand og energi 34

35 Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Der foreligger ikke BAT teknologiblade eller vejledende emissionsgrænseværdier for minkproduktion. Natur- og Miljøklagenævnet har med NoMO nr offentliggjort nævnets principielle afgørelse om BAT og minkproduktion. Heraf fremgår emissionsgrænseværdi for nye minkhaller på 1,15 kg N pr. årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på 50 m og derover. Emissionsgrænseværdien er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE (omsættelig energi) i uge samt halm ad libitum. Esbjerg Kommune vurderer, at afgørelsen er relevant som grundlag for vurdering af den konkrete ansøgning. Det ansøgte projekts BAT-niveau Den samlede emissionsgrænseværdi eller BAT-niveauet for minkfarmen på Bækvej 32 er således kg N/år, da dyreholdet består af årstæver. Mulige teknikker til at reducere ammoniakemissionen på pelsdyrbrug er: - Øget bredde af gødningsrender - Hyppigere udmugning - Reduceret protein indhold i foder - Øget halmtildeling - Fast overdækning af gyllebeholder Det ansøgte projekts virkemidler Af ansøgningen på Bækvej 32 fremgår det, at nye minkhaller indrettes med 38 cm brede gødningsrender. Der foretages udmugning dagligt, og der tilføres halm ad libitum, da dette er et krav i medfør af anden lovgivning. Endvidere er proteinindholdet i foderet på maksimalt 31 % OU, da minkfarmen får leveret foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. Det ansøgte projekt har således en indretning og drift, der ud over valg af en bredere gødningsrende svarer til forudsætningerne for beregningen af BAT-niveauet jf. ovenfor. I ansøgningen på Bækvej 32, er der ifølge ansøgningsskemaet via husdyrgodkendelse.dk en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemissionen er lavere end det niveau for ammoniakemission, som Esbjerg Kommune vurderer, er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, har minkbruget truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Rendebredde I det ansøgte projekt etableres en rendebredde på 38 cm, hvilket fastholdes ved vilkår for at sikre forudsætningerne for ansøgningens beregning af ammoniakemission. Udmugningshyppighed Tømning af gødningsrender kan foretages dels manuelt og dels automatisk. 7 Natur- og Miljøklagenævnet, NoMO nr. 103 d j. nr. NMK

36 I det ansøgte projekt indgår daglig automatisk udmugning som forudsætning for opnåelse af BAT-niveau. Dette fastholdes ved vilkår. Protein indhold i foder Pelsdyrfarme i Esbjerg Kommune modtager foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. Sydvestjydsk Pelsdyrfoder kunne i 2011 dokumentere et gennemsnitligt protein indhold på 30 % af omsættelig energi (OE; uge 30-47) og et maksimalt indhold på 31 % protein af OE (uge 30-47). Sydvestjydsk Pelsdyrfoder har informeret Esbjerg Kommune om, at det er deres målsætning at nå endnu længere ned. Esbjerg Kommune vurderer på denne baggrund, at et proteinindhold på 31 % af OE (uge 30-47) er opnåeligt i det konkrete projekt, og der stilles vilkår hertil. Halm Som det ansøgte projekt anvender alle pelsdyrfarme i dag halm ad libitum ovenpå burene, da det er fastsat i henhold til 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 8. Der stilles således ikke vilkår hertil, men halm ad libitum er forudsætning for ansøgningens ammoniakberegning. Overdækning af gyllebeholder Overdækning af gyllebeholder er ofte ikke proportionalt, blandt andet på grund af omkostningerne ved etablering og den løbende opgravning af benstumper m.m. fra bunden af tanken. I det ansøgte projekt indgår overdækning af gyllebeholder ikke. I relation til opbevaring af husdyrgødning vurderes det, at det niveau for ammoniakfordampning, der er opnåelig ved anvendelse af BAT, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Heraf kan nævnes krav om tæt overdækning af gyllebeholder samt krav om overdækning af lagre af fast gødning uden daglige udmugning. Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med etablering på Bækvej 32 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. 8 Bekendtgørelse nr af 22/

37 I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der er fokus på, at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at en beredskabsplan for husdyrbruget altid skal forefindes og være opdateret i overensstemmelse med indretning og risiko. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og repare evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vandforbrug: Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Med henblik på at kontrollere og optimere vandforbruget monteres der vandmåler på vandforsyningen til beboelsesejendommen. Vand til staldanlæg kommer fra privat boring. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende energi: Elforbruget registreres årligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. 37

38 Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. dyr. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Minkhaller er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Drikkeledninger er delvis isolerede for at spare på energi til opvarmning i frost perioder. Til frostsikring er installeret opvarmet cirkulerende drikkevandsforsyning. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. For at imødegå vandspild stilles vilkår til drift og vedligehold af drikkevandssystemet. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af, hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af anlægget. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllerender, gylletanke og pladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning mv. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra Pia Sørensen, Bækvej 26, 6760 Ribe. 38

39 Pia Sørensen ringede til sagsbehandler Thomas Løkkebø den 24. maj Samtalen drejede sig om hvilke flue- og lugtgener der ville kunne forventes i forbindelse med det ansøgte. Forvaltningen oplyste i den forbindelse, at der var sat vilkår om fluebekæmpelse og at afstandskravene til Pia Sørensens beboelse var overholdt. Endvidere blev der oplyst om vigtigheden af godt landmandskab, i forbindelse med produktionen. Der blev ikke givet garantier mht. genernes omfang. Pia Sørensen ønskede ikke at modsætte sig etablering. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 39

40 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter NBL 19b Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 40

41 Bilag 2 Afløbsplan 41

42 Bilag 3 Natura 2000 og udpegningsgrundlag Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 80 Kongeå Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 42

43 Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) Bilag 4 Landskabsanalyse, Bækvej 32 Projekt Ny minkfarm på m² Længde ca. 400 meter Bredde ca. 50 meter. Højde på byggeri 3 meter Hegningen om farmen vil være kraftigt med strømførende tråde på toppen. Der påregnes etableret volde med lave buske i stedet for egentlig levende hegn. Idet anfører det som praktisk i forhold til smittebærere, indbrud via høje træer samt risiko for væltede træer. Bindinger 43

44 Der er ingen væsentlige bindinger på ejendommen Topografi Det ansøgte er beliggende i kote 14 på en smeltevandsslette i umiddelbar nærhed af Kongeåen. Der er langt til bakkeøerne og terrænet er således ensartet og jævnt skrånende mod kysten. Det største terrænspring er mod nord hvor der er et fald ned i ådalen på ca. 3 meter. Bevoksning Der er i området gode yngre læhegn der på sigt vil dække godt af for det ansøgte fra vest og øst. Mod nord og syd er randene dog ret blottede. Man vil derfor have indsigt til et anlæg med et meget industrielt udseende idet den ydre afskærmning udføres i kraftige plader med strømførende tråd øverst. Bebyggelse Bebyggelsen i området er orienteret langs Bækvej. Ejendommene er af varierende størrelse. Det ansøgte vil dog arealmæssigt uden lige være det det største når det er opført. Infrastruktur/tekniske anlæg Nærmeste vej er Bækvej umiddelbart nord for det ansøgte. Øvrige veje er Villebølvej 1,2 km mød øst, Hjortlundvej 1,2 km mod syd. Samt en større markvej 900 meter mod vest. Der er ingen større tekniske anlæg i umiddelbar nærhed. Kulturforhold Der er ingen væsentlige kulturforhold i umiddelbar nærhed. Dog er grænsen for Kongeåfredningen beliggende umiddelbart på den anden side af Bækvej. Sårbarhed Landskabet er sårbart overfor større byggeri i umiddelbar nærhed af Kongeåen der med dets omfang vil påvirke opfattelsen af de uforstyrrede ånære omgivelser. 44

45 Konklusion Det ansøgte må på baggrund af den landskabelige analyse anses at have en påvirkning af landskabet idet anlægget med dets størrelse og industrielle udtryk er fremmed for området. Formildende omstændighed er de to nye læhegn mod vest og øst der skærmer for farmen når der er løv på træerne. Der bør dog stilles krav til både beplantning samt farvevalg på pladehegnet der omgiver farmen. Hvad angår ansøgers ønske om en vold med mindre buske er denne så fremmed i forhold til den øvrige struktur i området at der ikke bør meddeles accept til dette ønske. I stedet skal der arbejdes med mindre buske med en højde på 4 meter i en passende afstand fra det ydre hegn. Forudsætninger for analysen De mod vest og øst beliggende hegn er væsentlige for analysen og de stillede krav. Såfremt disse hegn fjernes skal ansøger plante nye hegn der opfylder samme funktion som de nuværende. Der skal ved erhvervelse af jord til farmen erhverves jord nok til at der sidenhen kan etableres et levende hegn. Krav til det ansøgte 45

46 Til den ydre hegning, i plader, skal der vælges en farve der fremtræder anonym og afdæmpet i forhold til det omkringliggende landskab hvilket stort set omfatter alle farver i RAL 70XX. Dog undtaget de blå nuancer og lysere plader. Der skal langs Bækvej etableres et 3-rækket levende hegn bestående af hjemmehørende danske træer og buske Der skal syd for farmen etableres et 3-rækket læhegn bestående af hjemmehørende danske træer og buske. Såfremt det ikke er muligt at erhverve jord til hegnene af samme lodsejer som der erhverves jord til farmen fra. Skal der etableres et 3 rækket læhegn omkring hele farmen bestående af hjemmehørende danske træer og buske. 46