Miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Skovridervej 2+7, 6715 Esbjerg N December 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Skovridervej 2+7, 6715 Esbjerg N December 2013

2 Indhold INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg 5 Generelle vilkår 8 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed 13 Besætningens størrelse 15 Driftsbygningerne 16 Foder 21 Gødningsproduktion 21 Udbringningsarealer 21 Energi- og vandforbrug 23 Råvarer og hjælpestoffer 23 Affald 23 Spildevand 24 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt 24 Støj og transport 25 Støv, fluer og skadedyr 26 Lys 27 Driftsforstyrrelser og uheld 27 Landskab og kulturmiljø 28 PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder 29 Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer 35 Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer 35 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) 35 Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder 36 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG

3 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Thomas Løkkebø Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 3 -

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Skovridervej 2+7 i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 15. august 2013 til den 5. september I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra flere naboer. De indkomne bidrag, og Esbjerg Kommunes bemærkninger til disse, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering side 42. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkfarmen på skovridervej kan udvides. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra tæver til tæver. Dette svarer til en udvidelse fra 100,0 dyreenheder til 150,0 dyreenheder. Etablering af 8 stk. 2-rækkede minkhaller på Skovridervej 7. På skovridervej 2 etableres fem nye 4-rækkede haller, 11 nye 2-rækkede haller. Endvidere forlænges en 4-rækket hal og 12 stk. 2-rækkede haller. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Samtidig meddeles dispensation efter 3, stk. 7 i pelsdyrbekendtgørelsen til etablering af minkhal mindre end 100 meter fra beboelse. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende skovridervej 2, 6715 Esbjerg N og Skovridervej 7, 6715 Esbjerg N, matrikel nr. 27b, 26o og 26h, Bryndum By, Bryndum. Ejendomsnummeret er (Skovridervej 7) og (Skovridervej 2). Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Stig Balsby Jørgensen, Solbjerg Plantagevej 5, 6731 Tjæreborg. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg samt generelle vilkår for husdyrbruget. Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 5

6 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 35 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Antal DE årstæv er , ,7 I alt ,0 Indretning og drift 2. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 3. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 4. Hal 2 (se bilag 3) må ikke anvendes til indhusning af mink eller andre miljøbelastende aktiviteter. Husdyrgødning og ensilage 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 6

7 9. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 11. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 12. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. I de nye minkhaller (sektion 1, 4, 5, 6, 7 og 8 på kort 2a+b) skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. 14. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 15. Alle bedriftens gødningsrender skal tømmes to gange ugentligt, med 3-4 dages mellemrum. Spildevand 16. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 17. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 18. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) 7

8 Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 19. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 20. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 21. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. 22. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Landskabelige værdier 23. Mod vest, syd og øst skal der etableres et 5 rækket levende hegn bestående af hjemmehørende danske træer og buske hvor der iblandes 25 % Salix alba saba. Det 5 rækkede læhegn må ikke plantes tættere på vejskel end 4 meter. Se bilag Nord for Skovridervej skal den eksisterende hegnsplantning forstærkes ved mellemplantning. Der skal benyttes hjemmehørende danske træer og buske der formår at lukke hullerne i hegnet hurtigst muligt. Se bilag 1. Generelle vilkår Egenkontrol 25. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal 8

9 ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). 26. Der skal udarbejdes en konkret handleplan for bekæmpelse af fluer. Handleplanen skal uarbejdes og årligt opdateres af Kopenhagen Fur og indsendes til Esbjerg Kommune. Uheld 27. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 28. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 29. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 30. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat byggeog anlægsarbejde. 31. Bygge- og anlægsarbejdet skal være afsluttet indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 32. Udvidelse til 150,0 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 33. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet 9

10 de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen meddeles d. 4. december Afgørelsen annonceres den 6. december 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: 10

11 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 3. januar 2014, kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering. Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 11

12 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Skovridervej 2+7. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Stig Balsby Jørgensen ønsker at udvide sin minkbesætning på Skovridervej 2 og 7, 6715 Esbjerg N fra 100,0 dyreenheder (DE) til 150,0 DE. Det ansøgte omfatter lovliggørelse af de 9 af de allerede etablerede minkhaller på Skovridervej 7. Endvidere etableres fem nye 4-rækket haller, 11 nye 2-rækkede haller og en 4-rækket hal og 12 stk. 2-rækkede haller forlænges. Af de omtalte ni allerede etablerede minkhaller lovliggøres de otte, således at hal 2 (se bilag 3), ikke lovliggøres. Byggeriet forventes påbegyndt når godkendelsen forligger hvorefter driften startes op. Besætningen forventes øget til 150,0 dyreenheder over en 3-årig periode. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 12. august 2011 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Skovridervej 2 og 7, 6715 Esbjerg N. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 8) er indsendt den 12. august Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Solbjerg Mink Aps, c/o Stig Balsby Jørgensen, Solbjerg Plantagevej 5, 6731 Tjæreborg med CVR-nr.: driver følgende minkejendomme med tilhørende CHR-numre: 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 12

13 - Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 39051) - Solbjerg Plantagevej 5, 6731 Tjæreborg (CHR-nr.: 86481) - Søndre Forumvej 34, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 87382) - Skovridervej 2, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 86471) - Skovriddervej 7, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: ) - Forum Kirkevej 50, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 85164) Skovridervej 2 og 7, 6715 Esbjerg N vurderes at være ét samlet anlæg. Der er 40 m mellem anlægget på Skovridervej 2 og anlægget på Skovridervej 7. Der er fælles foder- og gødningsopbevaring, og der er fælles drikkevandsanlæg. Skovridervej 2 og 7, 6715 Esbjerg N vurderes ikke at være teknisk og forureningsmæssigt forbundet med de øvrige ejendomme, der drives under Solbjerg Mink Aps. Derfor er disse anlæg ikke vurderet samlet i nærværende miljøgodkendelse. Solbjerg Mink Aps driver ikke noget jord, dvs. at al husdyrgødning afsættes til andre bedrifter. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Jordbrug ved Forum Hedevej med plan nr i Esbjerg Kommuneplan Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger 200 m fra eksisterende byzoneområde (lokalplan nr. 435 Pelsdyrfoderfabrik i Tarp ). Nærmeste nabo, Skovridervej 9 er beliggende 78 m vest for husdyrbruget. Afstandskrav og de aktuelle afstande fremgår af nedenstående tabel 1. Afstanden er målt fra nybyggeri, hvis ikke andet er angivet. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 112 m Skovridervej m Lokalplanområde 200 m Pelsdyrfoder fabrikken 100 m Byzoneområder 200 m Pelsdyrfoder fabrikken 100 m Sommerhusområde Meget mere Ingen i umiddelbar nærhed 100 m end 100 m Naboskel 5 m - 5 m Beboelse på samme - Der findes ikke beboelse på 15 m ejendom ejendommen Levnedsvirksomhed >25 m Der forhandles fødevarer fra 25 m Skovridervej 9 (frugt og grønt). Almen vandindvindingsanlæg 330 m Boring ca. 330 meter øst for anlægget 50 m Ikke almen 120 m Boring ca. 120 meter syd for anlægget 25 m vandindvindingsanlæg Vandløb >15 m 15 m Dræn >15 m 15 m Sø >15 m 15 m Offentlig og privat vej >15 m Skovridervej og Tarp Hovedvej 15 m Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven >2000 m Naturlokaliteter omkring Alslev Å 10 m Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen. 13

14 Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Bekendtgørelse om Pelsdyrfarme m.v. og Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Med hensyn til afstandskravet til bolig bemærkes det, at en af de minkhaller (minkhal nr. 2) der er etableret uden tilladelse, ikke overholdet afstandskravet til bolig. Denne minkhal lovliggøres ikke med nærværende godkendelse og byggeriet overholder derfor samlet set afstandskravene. Det ansøgte projekt er omfattet af 20 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. da anlægget ligger mindre en 300 m fra byzone ved Pelsdyrfoder Fabrikken. Det betyder, at ved vurdering af ansøgningen skal det sikres, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Vurdering af evt. gener for omboende fremgår af den miljøtekniske beskrivelses og vurdering under emnerne lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v. Grundet gylletankens placering langt fra vandløb, og i jævnt terræn, vurderes det, at der ikke er behov for vilkår om vold omkring gylletanken. 14

15 Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Skovridervej 2+7 fremgår af tabel 2. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Mink, årstæver i bure, Gødningsrender, 36,5 cm, ,00* 88,24** ,00* 132,35** halm ab libitum og daglig udmugning. I alt Tabel 2: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 915 af ). Det med * angivne er nugældende harmoniregler for mink, ** antal DE der skal miljøvurderes i den konkrete sag. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 3000 årstæver eller 100,00 DE, jf. Ribe Amts afgørelse om ikke VVM-pligt meddelt den 6. juli Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 3000 minktæver. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 4. juni 2013 er registreret. Den nuværende produktion er således i overensstemmelse med lovlig drift. Jf. overgangsbestemmelserne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bilag 1, pkt. D, E og G) skal husdyrbrugets størrelse ved godkendelse efter husdyrloven vurderes ud fra 34 minktæver per dyreenhed. Det betyder at husdyrbruget skal godkendes efter husdyrlovens

16 Samme overgangsregler tilsiger også, at miljøvurderingen af anlægget skal ske ud fra 34 minktæver per dyreenhed. I forhold til miljøvurderingen og klassificering af husdyrbrugets størrelse, er husdyrbruget altså 88,24 DE i nuværende drift og der er ansøgt 132,35 DE. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Driftsbygningerne I den nuværende drift på Skovridervej 7 er der 14 stk. 2-rækkede haller. På Skovridervej 2 er der 12 stk. 2-rækkede haller og en 4-rækket hal. Derudover er der en gylletank og en møddingsplads (begge Skovridervej 2). Det ansøgte omfatter: Lovliggørelse af de 9 af de allerede etablerede minkhaller på Skovridervej 7 (sektion 1 på nedenstående kort). Af de omtalte ni allerede etablerede minkhaller lovliggøres de otte, således at hal 2 (se bilag 3), ikke lovliggøres. Etablering af fem nye 4-rækket haller og 11 nye 2-rækkede haller. Forlængelse af en 4-rækket hal og forlængelse af 12 stk. 2-rækkede haller (sektion 2-8 på nedenstående kort). Placeringen af bygningerne fremgår af nedenstående kort 2a og 2b. 16

17 Kort 2a: det ansøgte vist sektionsvis. 17

18 Kort 2b: Bygningsskitse med afstande. I sektion 1 er der 14 haller, og der er sket en renovering i løbet 2010/11. Hele sektionen var bebygget med haller indtil Mellem 1999 og 2002 fjernes nogle haller. I løbet af 2010/11 fjernes yderligere nogle haller, og hele sektionen genopbygges. Set fra vest mod øst er hallerne 2, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14 nye haller. Fra den vestlige side, hal nr. 2, som er genopført i 2010/11, er der ca. 83 m til nabobeboelse. Hallen er bygget samme sted som den oprindelige hal anno Afstanden til naboskel er ca. 5 m, og afstanden til offentlig vej ca. 15 m. Denne hal overholder således ikke afstandskravet til nabobeboelse i 3, stk. 2 i pelsdyrbekendtgørelsen. Esbjerg Kommune har derfor foretaget høring af nabo, med henblik på eventuel dispensation. I forbindelse med nabohøringen om dispensation, er der indkommet indsigelse mht. meddeles af dispensation. Det vurderes, at der ikke bør meddeles dispensation til minkhal nr. 2, og at der i den anledning bør stilles vilkår om, at hallen ikke må anvendes til indhusning af mink eller andre miljøbelastende aktiviteter. I sektion 2 sker der ingen ændringer. Består af 6 stk. 2-rækkede haller. I sektion 3 sker der ingen ændringer. Består af 6 stk. 2-rækkede haller. Sektion 4 er en ny 4-rækket hal. Der er 9 m til naboskel og 110 m til nabobeboelse. Sektion 5 er 4 nye 2-rækkede haller. Der er 15 m til offentlig vej. Sektion 6 er nyt. Der er tale om en forlængelse af eksisterende 2-rækkede haller i sektion 3. Der er 9 m til naboskel. 18

19 Sektion 7 er nyt. Der er tale om en forlængelse af eksisterende 2-rækkede haller i sektion 2. Sektion 8 er nye haller. Fire stk. 4-rækket og syv stk. 2-rækkede haller. Der er 15 m til offentlig vej og ca. 115 m til nabobeboelse. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Minkhaller, 2-rækkede m 2 2 Minkhaller, 2-rækkede m 2 3 Minkhaller, 6 stk. 2-rækkede og en 4- rækket m 2 4 Minkhaller, 2-rækkede 350 m 2 5 Minkhaller, 2-rækkede 800 m 2 6 Minkhaller, 2-rækkede 1000 m 2 7 Minkhaller, 2-rækkede 70 m 2 8 Minkhaller, 2- og 4-rækkede m 2 A Gylletank m 3 B Gødningshus 220 m 2 C Maskinhus etc. 250 m 2 Tabel 3: Bygningsforklaring. Numrene henviser til sektions nummer på kort 2a+b. Ejendommens gylletank er overdækket med teltoverdækning. Da dette er et frivilligt tiltag vilkårsfastsættes forholdet ikke. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4: Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sektion 1 Minktæver Mink, 1 Mink, 1 årstæve, bure, årstæve, bure, proteinindhold proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende gødningsrende 30 cm, halm ad libitum, ugentlig tømning. 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 2 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 35 cm, halm ad libitum, ugentlig tømning. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 35 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 3 Minktæver Mink, 1 Mink, 1 19

20 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 35 cm, halm ad libitum, ugentlig tømning. årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 35 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 4 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 5 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 6 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 7 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Sektion 8 Minktæver Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende 36 cm, halm ad libitum, tømning 2 gange ugentlig. Tabel 4: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. 20

21 Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om proteinindhold på 31 % af OE uge 30-47, gødningsrendernes bredde og tømning 2 gange ugentligt af renderne. Det vurderes at der ikke skal stilles vilkår om halm ad libitum, da dette er omfattet af eksisterende lovgivning. Foder Minkene på ejendommen fodres kun med minkfoder, der bliver leveret som færdigt foder fra fabrik. Der sker én daglig levering af foder i fodersiloer i sommerperioden. I en periode på 4 måneder om vinteren bliver fodret leveret hver anden dag. På ejendommen er der i dag to fodersiloer, der hver har en kapacitet på 4,4 tons. Derudover opsættes der yderligere en fodersilo med en kapacitet på 3,3 tons, som placeres i sammenhæng med den eksisterende silo. Fodersiloernes står på støbt plads med afløb til gyllebeholder. Selve udfodringen sker manuelt med fodringsvogn. Dokumentation for foderets indhold af energi og protein findes på hjemmesiden En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer, men ansøger har fravalgt dette, idet der modtages den samme foderblanding fra foderfabrik sammen med andre minkavlere i området, og det vil være for omkostningstungt. Halm bliver opbevaret i halmladen. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen fremgår af tabel 5. Gylle Spildevand fra vaskeplads Spildevand fra vask af foderrekv. m.v. I alt flydende husdyrgødning Mængder m 3 28 m 3 75 m m 3 Opbevaringsanlæg Gyllebeholder m 3 Tabel 5: Gødningsproduktion og opbevaringskapacitet. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv spildevand fra vask af foderrekvisitter. Halmrester fra strøelse på redekasserne opbevares i halmladen, hvor der er fast gulv med afløb til gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 8,6 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til 12 måneder. Der laves aftale om opbevaring af 100 m 3 flydende husdyrgødning på Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg (Matrikel nr. 16b Bryndum By, Bryndum) således at den samlede opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning er på 9,0 mdr. Udbringningsarealer Skovridervej 2+7 råder ikke over noget jord og alt gyllen afsættes til aftalearealer. 21

22 Gunnar Rask Jensen, Grønkjærvej 11, 6705 Esbjerg modtager 94,35 DE. Arealerne er miljøgodkendt. Carsten Jensen, Krogsgårdvej 22, 6731 Tjæreborg modtager 38,00 DE og hans bedrift er miljøgodkendt. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. Kort 3: Udbringningsarealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 132,35 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift +00 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter +0 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) +0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer -132,35 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet -0 Antal DE leveret til biogasanlæg -0 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 132,35 22

23 Ejendommens jordtilliggende (ejet) 0 Forpagtet areal 0 Aftalearealer 96,77 Udbringningsareal i alt 97,77 Tabel 6: Oversigt over DE til udbringning Da bedriften afsætter alt produceret husdyrgødning, så er harmonikravet således overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 7. Ha Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand 495 m m 3 Tabel 7: Energi- og vandforbrug Ca. 500 m 3 vand anvendes til drikkevand og ca. 240 m 3 vand anvendes til rengøring af bure, fodermaskiner og redskaber. Vandforsyningen på bedriften kommer fra offentlig boring. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i sektion 8 i en 30 l dunk. Dunken opbevares på fast bund uden afløb. Pesticider til gårdsplads/arealer og fluebekæmpelsesmidler opbevares i aflåst rum i sektion 9. I samme rum opbevares også midler til loppebekæmpelse på minkfarmen. Der er tale om ca. 10 kg loppebekæmpelsesmiddel. I senere afsnit om Driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring af råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår herom. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). 23

24 Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). I maskinhuset (bygning C på kort 2a) står en affaldscontainer. Der er ingen dagrenovation på ejendommen. Forbrændingsegnet affald (forurenet plastik, pap og papir, ca. 100 kg/år) og ikke forbrændingsegnet affald (eternit, glaserede fliser og tegl, glasfiber, imprægneret træ, isoleringsmateriale, ca. 50 kg/ år) opbevares adskilt i bygning C, og bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Der er ingen spildolie på ejendommen, mekaniker beholder spildolie, når olie skiftes på traktor. Normalt opbruges alle kemikalier, hvorfor der ikke er restprodukter, som skal bortskaffes. Opstår der restmængder bortskaffes disse til leverandørerne. Restmængde 0-1 kg/år. Døde dyr opbevares inden døre i bygning C i en frysecontainer. De døde dyr flyttes til anden ejendom, Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg N, hvor de opbevares og bortskaffes til DAKA. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger Fodersiloerne står på fast bund med afløb til gylletank. Den faste bund anvendes som vaskeplads for foderrekvisitter, ca. 75 m 3 pr. år. Tagvand ledes til jorden. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra minkhallerne. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med håndtering af husdyrgødning som for eksempel pumpning og omrøring. Udmugning af gødningsrender reducer lugt og der foretages udmugning to gange ugentligt. 24

25 Der findes ikke standardmålinger for lugtemission fra mink, og beregningerne i ansøgningssystemet kan derfor ikke anvendes. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav træder i stedet for krav om lugtgeneafstande på den måde, at der ikke findes nogen beregningsmetode for lugtgener fra pelsdyrfarme. Pelsdyrbekendtgørelsen er en branche bekendtgørelse, som gælder forud for husdyrgodkendelseslovens regler. Afstandskravene er derfor den primære regulering for at beskytte naboer mod gener fra farmene. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen 3 stk. 2 er afstandskravet fra anlægget til nabobeboelse på 100 m. Afstandskravet til Byzone og Kommuneplans rammedel der er udlagt til byzone og sommerhusområde, samt landzone i lokalplan er der 200 m. Fra udvidelsen til nærmeste nabo, som er Skovridervej 9, er der 112 m. Nærmeste byzone er lokalplanområdet omkring Pelsdyrfoderfabrikken i Tarp, hvortil afstanden er 200 m. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre væsentlige lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på minkbruget er gyllepumpning, transporter med husdyrgødning og foderleverancer m.m. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de ekstra transporter af gylle og halm og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Levende dyr 2 2 Foder Anden fragt 4 4 Halmkørsel 1 2 Dieselolie 0 0 Udbringning af husdyrgødning Døde dyr Renovation 3 4 I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Skovridervej 2-7. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 400 til ca. 440 dvs. en stigning på 40 transporter (9 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Halm til minkfarmen på Skovridervej 2+7, sker i høstperioden i august måned. Transportveje for udbringning af husdyrgødning er angivet på kort nr

26 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transporten af husdyrgødning til aftalearealerne kommer til at foregå igennem Tarp by. De 38,00 DE der skal til Krogsgårdsvej 22 sker gennem Andrup. Udbringning af husdyrgødning sker fortrinsvis i forårsmånederne marts-maj. Transport af gylle fra ejendomme sker via den østlige del af Skovridervej, hvorved der ikke sker transport forbi nabobeboelse. Den videre transport foregår af det overordnede vejnet. Der sker i den forbindelse transport igennem byzone i Tarp, Industri området ved Kjersing og Andrup. Da der kun er tale om ca. 108 transport per år vurderes det, at det ansøgtes transportmæssige belastning, er foreneligt med hensynet til omgivelserne. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der er ikke større støvgener i forbindelse med den daglige drift på ejendommen. 26

27 Det vurderes, at driften i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. jævnlig udmugning af gyllerender mindsker flueproblemer væsentlig, derudover anvendes der klistersnor og kemiskfluebekæmpelse i alle minkhaller. Der er oprettet et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i kasser mv. dette ændres ikke i fremtidig drift. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Endvidere stilles der vilkår om at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse samt angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. Endvidere skal der udarbejdes en handleplan for bekæmpelse af fluer. Handleplanen skal opdateres årligt og indsendes til Esbjerg Kommune. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Dog kan der forekomme en periode fra marts til april, hvor man for at samle fødslerne bruger kunstigt lys ca. 2 timer om dagen. På fodringsmaskinen er der påmonteret lys. Der er ikke synligt lys i forhold til naboer og offentlige veje, idet anlægget er omkranses af beplantning. Det vurderes, at husdyrbruget ikke vil medføre lysgener for naboer. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade. Da gyllebeholderne på Skovridervej 2+7 er beliggende mere end 100 m fra vandløb og da terrænet ikke hælder mere end 6 grader er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et 27

28 eventuelt gylleudslip, og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. Minkhallerne er sektioneret op med ca. 10 meter mellem sektionerne, hvilket vil medvirke til at sikre mod spredning af ilden i tilfælde af brand. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse. Landskabsanalysen er vedlagt i sin fulde længde og af dens konklusion fremgår følgende: Det konkluderes, at det ansøgte i kraft af dets placering tæt på vej med en placering i kanten af Guldager Plantage i høj grad påvirker den landskabelige oplevelse, når man færdes mod nord af hovedvejen mellem Esbjerg og Varde idet farmen med dens placering tæt på vej, samt dens eksponering grundet manglende beplantning, er massiv. Desuden vurderes det, at indblikket til farmen fra nord gennem det meget tynde læhegn er dominerende i forhold til den landskabelige oplevelse af Guldager Plantage. Det vurderes, at en afskærmende/slørende beplantning mod syd samt en forstærkning af det levende hegn mod nord vil kunne formindske den landskabelige påvirkning i tilstrækkelig grad, i forhold til de hensyn der skal tages på den pågældende lokalitet. Der stilles vilkår herom. Grundet ejendommens manglende status som landbrugsejendom skal der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17 til udvidelsen. Denne dispensation meddeles selvstændigt. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, 28

29 fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25/30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2011 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. For at opnå ammoniak reduktionen anvendes der reduceret proteinindhold i foderet (31 % af OE uge 30-47), særligt bredde gødningsrender (overvejende 36 cm), halm ad libitum og daglig tømning af gødningsrenderne. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget og driften medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. For husdyrbrug (med mink) over 3 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Skovridervej 2+7 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der 2 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 29

30 er omfattet af lovens 7. Der er ca. 3,8 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen skovridervej 2+7 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om to moser, to enge og et antal søer. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 5). 30

31 Kort 5: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. Tabel 9. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Naturpunkt (nr., naturtype og objekt-ident) Merbelastnin g (kg N/ha/år) Totalbelastnin g (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) 1. Mose (00C61A E2-B D01E765) 2. Eng (D13FEC6F E2-807D D01E765) 3. Hede (D1C E D01E765) 4. Mose (D1CC9C E2-9C D01E765) Naturkategori Kumulation * 0,3 5, Ikke relevant 0 1,1 200 Udenfor kategori Ikke relevant 0 0, Ikke relevant 0 0, Ikke relevant Beskyttels esniveau* * Maks 1 kg N/ha/år i merbelastni ng. Intet Maks 1 kg N/ha/år i merbelastni ng. Maks 1 kg N/ha/år i merbelastni ng. 31

32 Eng (D13DA E2-AB4B D01E765) 0 0,1 820 Udenfor kategori Ikke relevant Intet Ammoniakfølsom skov Guldager Plantage 0 0, Ikke relevant Maks 1 kg N/ha/år i merbelastni ng. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Vurdering i forhold til kategori 1 natur Der findes ingen kategori 1 naturlokaliteter omkring anlægget. Nærmeste lokalitet er et rigkær beliggende 3,8 km nord for ejendommens anlæg. Pga. afstanden vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 0,2 kg N/ha/år og husdyrlovens beskyttelsesniveau er derfor overholdt. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som alt overvejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 2 natur Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev, der ligger mere end 4 km nord for ejendommen. Pga. den store afstand vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 2 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til kategori 3 natur Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel, afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1, 3 og 4 (mosen og skov), der vurderes at være kategori 3 natur. Som det fremgår af tabel 9 er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. 32

33 Kategori 3 naturlokaliteter, som omfatter mose og heder, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 3 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer og ferske enge omkring anlægget. Der er registreret 15 søer indenfor m fra anlægget (kort 5). For søer gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende ferske enge gælder, at der ikke er registreret ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune, at der heller ikke forekommer andre ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3), der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug, skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der kendskab til bilag IV arter indenfor meter fra anlægget. Det drejer sig om Birkemus i Guldager Plantage. Da der som det fremgår af ovenstående ikke forventes væsentlig påvirkning af de lokaliteter arterne bruger som yngle- eller rastesteder, vurderes det at beskyttelseshensynet til arten ikke er tilsidesat. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur Som det fremgår af tabel 8, er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. 33

34 Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 3,2 km fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr. 239 Alslev Ådal. Området vurderes at modtage en totaldeposition på ~0 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholdelse af bilag 3 vil, jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) føre til, at afgørelser, der overholder beskyttelsesniveauet, som altovervejende hovedregel vil medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder vil være uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der i sagen ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af forslag til vandplan og de vedtagne Natura 2000-planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i 34

35 nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af naturområder gennem markbidrag I den konkrete sag afsættes al husdyrgødning til godkendte aftalearealer. Der er således ingen udbringningsarealer i den konkrete sag. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår alene aftalearealer. Aftalearealerne er omfattet af henholdsvis en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16 (Grønkærvej 11, 6705 Esbjerg Ø) og en tilladelse efter 10 (Krogsgårdsvej 22, 6731 Tjæreborg), hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår alene aftalearealer. Aftalearealerne er omfattet af henholdsvis en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16 (Grønkærvej 11, 6705 Esbjerg Ø) og en tilladelse efter 10 (Krogsgårdsvej 22, 6731 Tjæreborg), hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 2. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. 35

36 Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 22 km sydøst for anlægget), strandtudse (ca. 9,5 km syd for anlægget), løgfrø (ca. 19 km sydøst for anlægget) og birkemus (ca. 1 km nord for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da potentielle yngleog rastesteder ikke bliver påvirket ved etablering og drift af ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg. Arterne Snæbel og Marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder I ansøgningen indgår alene aftalearealer. Aftalearealerne er omfattet af henholdsvis en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16 (Grønkærvej 11, 6705 Esbjerg Ø) og en tilladelse efter 10 (Krogsgårdsvej 22, 6731 Tjæreborg), hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. 36

37 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. For nye minkhaller har Natur- og Miljøklagenævnet fastlagt følgende emissionsgrænseværdier: 1,30 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på under 50 m. 1,15 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på 50 m og derover Emissionsgrænseværdien på 1,30 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, tømning af render 2 gange ugentligt, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. Emissionsgrænseværdien på 1,15 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. For eksisterende haller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi med udgangspunkt i den aktuelle rendebredde og derudover følgende kombination af 37

38 virkemidler: tømning af render 2 gange ugentligt, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum. Hvis gødningsrendernes længde overstiger 50 m (og i øvrigt ikke er etableret i trapper på grund af terrænforholdene anvendes i stedet følgende kombination af virkemidler: daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum). Efter Natur og miljøklagenævnets afgørelse, er der gennemført undersøgelser der viser, at ammoniakfordampningen er mindre ved tømning to gange ugentligt end ved daglig tømning. Denne nye viden er blåstemplet af miljøstyrelsen (juni 2013) og vurderes derfor, at skulle indgå i behandlingen af nærværende sag. Det er derfor Esbjerg Kommunes vurdering at BAT emissionsniveauet for minkproduktion kan fastlægges på baggrund af et teknologivalg identisk med ovenstående, blot med den modifikation at tømningsfrekvensen i alle tilfælde skal være 2 gange ugentlig (med 3-4 dages mellemrum). Endvidere er det ikke længere væsentligt om renderne er over eller under 50 meter i længden. Nedenstående tabel 10 viser sammensætningen af BAT teknologier. Rende bredde % protein af OE i uge Halm tildeling Nye haller Mindst 36 cm 31 Ad lib. 2 Eksisterende haller Som i eksisterende 31 Ad lib. 2 Tabel 10. Teknologivalg til emissionsgrænseberegning Skrabe frekvens (gange per uge) Ovenstående ændrer dog ikke på ansøgers frie teknologivalg. I den konkrete sag er der dog valgt teknologier identisk med ovenstående. Det ansøgtes teknologivalg og emission fremgår af tabel 11. Rende bredde % protein af OE i uge Halm tildeling Skrabe frekvens (gange per uge) Nye haller Ad lib. 2 0,993 Eksisterende haller Ad lib. 2 1,018 Tabel 11. Teknologivalg i den konkrete sag Emission per tæve (kg N/år) Da beregningsværktøjet på ikke i skrivende stund (juli 2013) regner korrekt ift. emissionen ved to gange ugentlig tømning, er der i overensstemmelse med miljøstyrelsens anbefalinger, foretaget en manuel beregning af emissionen. I praksis er der for at opnå samme effekt som to gange ugentlig tømning, regnet med daglig tømning og indsat 6 cm bredere render end der konkret skal anvendes. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i staldsystemet Mi07. Gyllen bliver i det ansøgte opbevaret i overdækket gylletank. Det vurderes dog, jf. ovenstående, at BAT emissionsgrænsen er nået også uden overdækning af gylletanken. Overdækningen ligger således ud over BAT og effekten af overdækningen er ikke indregnet i anlæggets emission. Samlet vurdering mht. Emissionsbegrænsning 38

39 Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget er identisk med anlæggets konkrete emission. Anlægget giver anledning til en ammoniakemission på kg N/år. Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelsen på Skovridervej 2+7 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Det fremgår af Miljøstyrelsens BAT standardvilkår, at kommunen ved vurderingen af ovennævnte punkter kan anvende BREF-dokumentet om intensiv fjerkær- og svineproduktion. Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og regnskaber samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og mangement: I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nød fremgangsmåde ved uheld. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Indhold af kvælstof og fosfor i gyllen beregnes, så modtager af gødningen kan gøde optimalt i forhold til afgrødens behov, hvorved nitratudvaskning minimere og fosforudledning reduceres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. 39

40 Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som medicin og energi bruges under hensyntagen til sundhed og miljø. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der er fokus på at nye minkhaller og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres: Årligt, byvand Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. dyr. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er ingen belysning i minkhaller, derfor er der ikke energiforbrug til dette. Minkhallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Til frostsikring er installeret opvarmet cirkulerende drikkevandsforsyning. 40

41 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Brugt halm opbevares i møddingshus. Brugt halm uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniakemissionen. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Gylletanken overdækkes med teltdug. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste 41

42 tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllerender, gylletanke, møddingspladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med nabohøring er der kommet indsigelser fra flere af naboerne. Der er derudover modtaget bidrag fra ansøger selv. Overordnet set drejer indsigelserne sig om følgende forhold: Gener for naboer Hensyn til natur Hensyn til landskab Administrative forhold, veterinærsikkerhed og dispensation Indsigelserne er modtaget fra: Keld Loklindt, Skovridervej 9, 6715 Esbjerg N Jens Mejdahl, Berntsensvej 25, 6715 Esbjerg N Anette og Anders Thomsen, Skovridervej 14, 6715 Esbjerg N Eva og Tom Christiansen, Skovridervej 16, 6715 Esbjerg N Bidragene fra ansøger omfatter primært handleplan for minimering af fluegener for omgivelsen. Der er endvidere modtaget oplysninger om tastefejl etc. Høringssvarene og Esbjerg Kommunes kommentarer hertil, gennemgås herunder. Indsigelser fra naboerne Gener for naboer Beboerne i området omkring farmen udtrykker generelt bekymring for, at farmen vil give anledning til for store gener. Der henvises til gener fra lugt og skadedyr (primært fluer), økonomiske tab og støj. Med hensyn til lugtgener har Esbjerg Kommune ved vurderingen af sagen, taget udgangspunkt i, at der i sager om minkproduktion ikke kan foretages konkrete lugtgeneberegninger, da der ikke findes beregningsværktøjer hertil. I administration af lugtgener fra minkfarme henholder Esbjerg Kommune sig derfor til gældende regler på området, som tilsiger, at overholdelse af 42

43 pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav træder i stedet for en konkret lugtberegning. Esbjerg Kommune vurderer at afstandskravene er overholdt. Af flere indsigelser fremgår det, at naboerne er bekymret for fluegener. I den sammenhæng har Esbjerg Kommune i udkastet til afgørelse stillet vilkår om, at der skal ske fluebekæmpelse, samt at bekæmpelsen skal dokumenteres. I forbindelse med udvalgsbehandlingen har Esbjerg Kommune, fra ansøger, modtaget et udkast til handleplan for fluebekæmpelse. Esbjerg Kommune har derfor tilføjet vilkår om at der skal udarbejdes en konkret handleplan for ejendommen. To indsigelser beskæftiger sig også med andre skadedyr end fluer, herunder at flæskeklanner også kan være generende. Flæskeklanner lever typisk af foderspild og døde dyr på minkfarm. Der er dog i pelsdyrbekendtgørelsen krav til hvorledes, døde dyr og spildfoder skal håndteres. Disse krav er indarbejdet i miljøgodkendelsen. Den tidligere nævnte handleplan, indeholder også vilkår som vil hindre opformeringen af flæskeklanner. Flere indsigelser handler om værdiforringelse af omboendes boliger. Ejendomsværdiforringelse er dog ikke et kriterium, der jf. husdyrloven kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles miljøgodkendelse til en ansøgt udvidelse. To af de omboende driver forretning fra deres bopæl og er bekymrede for eventuelle økonomiske tab i forbindelse med udvidelsen. Det drejer sig om en gårdbutik med frugt og grønt (Skovridervej 9) og en hunde- og kattepension (Berntsensvej 25). Der er i pelsdyrbekendtgørelsen fastlagt afstandskrav (25 m) til fødevarevirksomheder, som i sagen er overholdt. Mht. hunde- og kattepensionen er der ikke fastlagt specifikke afstandskrav. Økonomiske driftstab er ikke et kriterium, der jf. husdyrloven kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles miljøgodkendelse til en ansøgt udvidelse. Af en indsigelse fremgår det, at man frygter støj fra det ansøgte. I udkastet til miljøgodkendelse er der stillet vilkår mht. støj. Endvidere er det Esbjerg Kommunes vurdering, at minkfarme generelt ikke støjer. Flere indsigelser beskæftiger sig med lugtgener ved udbringning. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der i det ansøgte ikke vil ske afsætning af gylle til arealet omkring farmen, men derimod til andre arealer længere væk. Det er samlet set Esbjerg Kommunes opfattelse, at det ansøgte med hensyn til gener for naboerne, med de tilrettelser og supplerende vilkår som er tilføjet efter høringen, lever op til kravene fastsat i husdyrloven og pelsdyrbekendtgørelsen. Hensyn til natur Af to indsigelser fremgår det, at det ansøgte vil kunne påvirke den omgivende flora og fauna, herunder bestanden af markvildt og vandmiljøet. Der ytres endvidere bekymring omkring undslupne mink. Ved det ansøgte er alle regler mht. belastning af omgivelserne med forurenende stoffer etc. overholdt, og der forventes derfor ingen væsentlig påvirkning af den omgivende natur. Mht. undslupne mink og de gener de måtte give anledning til, ligger reguleringen af dette forhold uden for husdyrlovens rækkevidde. Da alle formelle krav til emissioner er overholdt, og der i øvrigt ikke rummes mulighed for, i forbindelse med godkendelseshandlingen, at regulerer mht. 43

44 bortløbne mink, vurderer Esbjerg Kommune, at det ansøgte lever op til kravene fastsat i husdyrloven og pelsdyrbekendtgørelsen og derfor bør godkendes. Hensyn til landskab Af en indsigelse fremgår det, at minkfarmen vil skæmme landskabet. Forvaltningen har foretaget en vurdering af de landskabelige forhold, og i den sammenhæng stillet vilkår om beplantning, der vil sikre de landskabelige værdier. Det vurderes dog, at der skal ske en mindre tilretning af beplantningsplanen for at sikre, at beplantningen omslutter hele farmen. Der er derfor sat yderligere vilkår for at sikre at beplantningen omslutter farmen helt. Administrative forhold, veterinærsikker og dispensation Af flere indsigelser fremgår det, at byggeriet etableres for tæt på byzone, og at der dispenseres fra et afstandskrav til byzone. Der skal ikke dispenseres fra afstandskrav til byzone, og det ansøgte er i overensstemmelse med reglerne på området. Af en indsigelse fremgår det, at man stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kan etableres minkhaller 200 meter fra pelsdyrfoderfabrikken pga. veterinærsikkerhed. Esbjerg Kommune har foretaget partshøring af pelsdyrfoderfabrikken og har ikke modtaget indsigelser fra denne. Der er endvidere ikke i Husdyrloven eller Pelsdyrbekendtgørelsen regler der gør, at de fastlagte afstandskrav skal fraviges. Esbjerg Kommune ser på den baggrund ikke nogen grund til at ændre afgørelsen i lyset af veterinærsikkerhedsmæssige forhold. En af hallerne på Skovridervej 7, som er den del af minkfarmen, der ligger nord for Skovridervej, er nedrevet i og genopført uden godkendelse i Hallen ligger 83 meter fra beboelsen på Skovridervej 9. Dermed er afstandskravet på 100 m til nabobeboelse ikke overholdt. Minkhallen er i sagens akter benævnt minkhal nr. 2. Esbjerg Kommune har derfor, med henblik på mulig dispensation fra pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til bolig, partshørt ejer af nabobeboelsen (Keld Loklindt, Skovridervej 9, 6715 Esbjerg N). Denne har modsat sig, at der dispenseres, med henvisning til flue- og lugtgener. Esbjerg Kommune vurderer, at der ikke bør meddeles lovliggørende dispensation til minkhal nr. 2, og at hallen ikke godkendes sammen med det øvrige anlæg. Der stilles vilkår om, at hal 2 ikke må anvendes til indhusning af mink eller andre miljøbelastende aktiviteter. Bidrag fra ansøger Ansøger har i forbindelse med nabohøringen indsendt kommentarer om tastefejl og lignende. Esbjerg Kommune har foretaget diverse mindre redaktionelle tilretninger i den forbindelse. I forbindelse med udvalgsbehandlingen af sagen, har ansøger indsendt et forslag til handleplan for bekæmpelse af fluer. Esbjerg Kommune stiller i den sammenhæng vilkår om, at der skal foreligge en konkret handleplan for bekæmpelse af fluer og at handleplanen skal revideres årligt. 44

45 Sammenfatning Esbjerg Kommune vurderer, at de anførte kritikpunkter og bidrag i øvrigt, skal føre til, at der i forhold til det udsendte udkast foretages følgende ændringer: At der ikke meddeles lovliggørende dispensation fra afstandskrav til bolig for en af bedriftens 2-rækkede minkhaller. At der skal udarbejdes og efterleves en særlig handleplan for håndtering af fluegener fra farmen. At beplantningen skal omsluttet hele den sydlige del af farmen. At der foretages diverse mindre redaktionelle ændringer. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Bilag 1 Landskabsanalyse, Skovridervej 2+7 Projekt Udvidelse af minkfarm med traditionelle minkhaller så farmen opnår nedenstående størrelse. 45

46 I sektion 1 er der 14 haller, og der er sket en renovering i løbet 2010/11. Hele sektionen var bebygget med haller indtil Mellem 1999 og 2002 fjernes nogle haller. I løbet af 2010/11 fjernes yderligere nogle haller, og hele sektionen genopbygges. Set fra vest mod øst er hallerne 2, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14 nye haller. Fra den vestlige side, hal nr. 2, som er genopført i 2010/11, er der ca. 83 m til nabobeboelse. Hallen er bygget samme sted som den oprindelige hal anno Afstanden til naboskel er ca. 5 m, og afstanden til offentlig vej ca. 15 m. den hal overholder således ikke afstandskravet til nabobeboelse i 3, stk. 2 i pelsdyrbekendtgørelsen. Esbjerg Kommune forventer at dispenserer for afstandskravet til nabobeboelse for denne hal. Der foretages nabohøring parallelt med nabohøringen i udvidelsessagen (dvs. nærværende sag). I sektion 2 sker der ingen ændringer. Består af 6 stk. 2-rækkede haller. I sektion 3 sker der ingen ændringer. Består af 6 stk. 2-rækkede haller. Sektion 4 er en ny 4-rækket hal. Der er 9 m til naboskel og 110 m til nabobeboelse. Sektion 5 er 4 nye 2-rækkede haller. Der er 15 m til offentlig vej. Sektion 6 er nyt. Der er tale om en forlængelse af eksisterende 2-rækkede haller i sektion 3. Der er 9 m til naboskel. Sektion 7 er nyt. Der er tale om en forlængelse af eksisterende 2-rækkede haller i sektion 2. 46

47 Sektion 8 er nye haller. Fire stk. 4-rækket og syv stk. 2-rækkede haller. Der er 15 m til offentlig vej og ca. 115 m til nabobeboelse. Der er desuden etableret overdækning på gyllebeholderen. Bindinger De væsentligste arealbindinger/forhold er Værdifulde landskaber, ejendommen er uden landbrugsnotering samt skovbyggelinie. Idet ejendommen ikke er registreret som en landbrugsejendom skal der meddeles dispensation fra NBL 17 til udvidelsen af minkfarmen. Værdifuldt landskab I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber, bør der ved administrationen af lovgivningen stilles særlige krav om landskabsmæssig tilpasning af nybyggeri I værdifulde landskabsområder, der er vist på hovedstrukturkortet, 47

48 må der normalt ikke udlægges areal til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet. Topografi Det ansøgte er beliggende i kote 27,5 på Esbjerg Bakkeø som er et morænelandskab fra næstsidste istid. Området er storbakket med et generelt fald mod syd, øst og nord. Dog med en bakketop i kote 32, 500 meter mod nord. Bevoksning Bevoksningen er, vest for farmen, rigelig idet farmen er placeret i kanten af Guldager Plantage. Øst for det ansøgte, åbner landskabet sig op og vegetationen er mere sparsom og begrænset til NS orienterede læhegn der giver et transparent afgrænset landskab. Nærmest farmen er der læhegn på den østlige side, skovbevoksning på den nordlige og farmen er blottet mod syd. Det eksisterende læhegn mod NØ er i en dårlig forfatning Bebyggelse Bebyggelsen i området bærer i høj grad præg af at være bynær. Ligeledes er der en del større minkfarme og en pelsdyrforderfabrik i umiddelbar nærhed. Området er derfor ikke uforstyrret og en udvidelse af farmen, vil på ingen måde være fremmed i landskabet. Den nuværende farm vurderes at påvirke den landskabelige oplevelse i negativ retning. En udbygning af farmen, mod syd, uden afskærmende beplantning kun vil forstærke dette. Infrastruktur Umiddelbart op af farmen er hovedvejen mellem Varde og Esbjerg beliggende. Fra Nord er der begrænset indsigt til farmen, mens der fra syd er indsigt til farmen og gyllebeholderen, der i høj grad virker skæmmende. Derimod påvirker farmen ikke den landskabelige oplevelse nævneværdigt når man færdes langs Skovridervej, der deler farmen i to, idet beplantningen her er rigelig. Umiddelbart i kanten af farmen er et højspændingstracé der samles med andre traceer i en station NV for farmen. Stationen ligger omkranset af skov. Kulturforhold Foruden en større række overpløjede fortidsminder, der ikke er synlig i terræn, er der ikke væsentlige kulturforhold i området. Sårbarhed Landskabet er sårbart overfor større landbrugsbyggeri og høje tekniske anlæg der i kraft af deres placering er eksponerede i landskabet grundet enten manglende afskærmende/slørende beplantning eller ved nærhed til vej. Konklusion Det konkluderes at det ansøgte i kraft af dets placering tæt på vej med en placering i kanten af Guldager Plantage i høj grad påvirker den landskabelige oplevelse når man færdes mod nord af hovedvejen mellem Esbjerg og Varde idet farmen med dens placering tæt på vej samt dens eksponering grundet manglende beplantning er massiv. Desuden vurderes det at indblikket til farmen fra nord gennem det 48

49 meget tynde læhegn er dominerende i forhold til den landskabelige oplevelse af Guldager Plantage. Det vurderes at en afskærmende/slørende beplantning mod syd samt en forstærkning af det levende hegn mord nord vil kunne formindske den landskabelige påvirkning i tilstrækkelig grad i forhold til de hensyn der skal tages på den pågældende lokalitet. Grundet ejendommens manglende status som landbrugsejendom skal der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17 til udvidelsen. Forudsætninger for analysen Forudsætningen for analysens konklusion er at Det østlige østlige hegn på ejendommen er intakt. Skulle hegnet gå i opløsning skal det genplantes. Krav til det ansøgte Mod øst og syd skal der etableres et 5 rækket levende hegn bestående af hjemmehørende danske træer og buske hvor der iblandes 25 % Salix alba saba. Pilen skal ikke ses som et ammetræ, men som et bestandstræ der med dets hastige vækst hurtigt lukker af for indsyn til farmen. Det 5 rækkede læhegn må ikke plantes tættere på vejskel end 4 meter. Nord for Skovridervej skal den eksisterende hegnsplantning forstærkes ved mellemplantning. Der skal benyttes hjemmehørende danske træer og buske der formår at lukke hullerne i hegnet hurtigst muligt. 49

50 Kig mod vest, fra skovridervej ind mod farmen 50

51 51

52 Bilag 2 Særligt beskyttede arter Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 52

53 Bilag 3 Placering af hal 2. Som det fremgår er bygningen placeret som anden bygning fra vest i det nord for Skovridervej beliggende byggefelt.

54 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk