Energirenovering af ældre etage ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirenovering af ældre etage ejendomme"

Transkript

1 Energirenovering af ældre etage ejendomme Med henblik på isolering 7. Semester speciale Skrevet af: Michael Bang Lund Bygningskonstruktøruddanelsen. VIA University College, Campus Horsens Foråret

2

3 Abstrakt...1 Forord 2 1. Indledning Emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Metode og empiri Struktur Hovedafsnit Hvilke lovmæssige tiltag gavner energirenoveringen, og hvad vil være med til at fremme energi renoveringen Lovgivning Bekendtgørelse Energimærkning Forslag til lov ændringer: Uddannelse Barrierer Delkonklusion Hvilke udførelses metoder kan anvendes til energirenovering af ydervægge i ældre etageejendomme Principper for det oprindelige byggesystem Ydervægge Forundersøgelse Udvendig efterisolering: Metoder Delkonklusion Hulmurs isolering Indvendig efterisolering Metoder Skeletkonstruktioner Delkonklusion Alternative Ytong/Silka Michael Bang Lund Side 1

4 iq Therm Delkonklusion Konklusion Perspektivering Bibliografi Internetsider: Billede liste: Bilag: Bilag: Bilag: Bilag: Bilag: Michael Bang Lund Side 2

5 Abstract How to energy renovate old multi story houses with focus on insulation Energy renovation of old multi story houses is an important area to focus on especially in this era where the energy prices only seem to go one way. Therefore, it is important that there is focus on these buildings so we can ensure that we do not have a lot of homes that are very expensive to run. My focus area has been buildings from 1850 to 1930 because these building can cause most problems in all phases of the renovation. My problem statement has been which insulation methods can be used for insulation of the outer walls, and what the law says about it, and which law changes could promote the energy renovation. The report shows that every method has its pros and cons and it depends on the specific case which method to recommend. It also shows that if you re not careful some methods can cause serious damage to the building and the indoor climate. Michael Bang Lund Side 1

6 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum på VIA University Collage bygningskonstruktør uddannelsen i Horsens. Jeg har i den forbindelse valgt at skrive om energirenovering af ældre etageejendomme med henblik på isolering, som går ind under emnet bæredygtigt byggeri. Energioptimering af ældre etageejendomme er et vigtig område at rette fokus i mod især i denne tid hvor energirenovering omtales ofte i medierne, og hvor energi priserne kun ser ud til at gå en vej. Derfor er det vigtig at vi får taget hånd om de ældre etageejendomme så vi kan sikre at, vi ikke står med en masse boliger som er meget dyre i drift. Jeg vil i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport gerne sende en stor tak til: Tømrermester: Peter Torntoft fra Torntoft og Mortensen, Bygningskonstruktør: Mads Malmkjær fra Viva arkitekter, Teknisk chef: Jens Lauridsen fra Ytong og min vejleder Steen fynbo Larsen for relevant og altid god vejledning. Michael Bang Lund Side 2

7 1. Indledning 1.1 Emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at skrive om energi optimering af ældre etageejendomme, fordi inden jeg startede på bygningskonstruktøruddannelsen var jeg beskæftiget som murer, hvor jeg i den periode var med til at energioptimere flere ældre enfamiliehuse med forskellige indgreb som alle var med henblik på mindskelse af kuldebroer og efterisolering. Den periode var med til at jeg fik en interesse for energioptimering i udførelses fasen, under uddannelsen har jeg haft en vedvarende interesse for metoder at energioptimere på, samt hvordan man energioptimerer i projekteringsfasen hvilket jeg ikke føler jeg har opnået tilstrækkelig viden om. Min interesse for emnet, samt håbet om at komme til at arbejde inde for området i mit professionelle arbejdsliv er, den største af grundene til at jeg valgte dette emne. Ydermere vil jeg gerne belyse vigtigheden af emnet i og med det kan påvirke mange mennesker positivt både i form af bedre boliger, bedre indeklima og beskæftigelsen i byggebranchen. Derudover er det vigtig vi får gjort noget ved emnet nu hvis vi skal have en forhåbning om at imødekomme statens miljø målsætning om at blive fri for fossile brændstoffer. Driften af bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i såvel Danmark som i resten af Europa. Bygninger er derfor et vigtigt fokusområde i håndteringen af energi og klimaudfordringerne. Skal vi nå målet om et samfund frit for fossile brændsler, må byggeriet bidrage hertil. (Regeringen, 2009) Statens målsætning for reduktion af Co2 fra bygninger, er at sænke bruttoenergiforbruget frem til år 2020 med op til 4 % i forhold til år 2006 Ydermere ønsker staten at, der sikres et godt indeklima under energioptimeringen af boliger, fordi vi dansker tilbringer 90 % af vores tid indendørs, er det vigtigt at der sikres et godt indeklima så indlæringsevnen og livskvaliteten ikke svækkes for beboerne Indsatsen for at nedbringe energiforbruget i bygningerne skal ske i overensstemmelse med ønskerne om et sundt og behageligt indeklima, og bygninger der er af æstetisk høj kvalitet (Regeringen, 2009) Hvis miljø målsætningerne skal blive til en realitet mener jeg det er vigtigt at der sker stramninger i bygningsreglementet til eksisterende bygninger, samt at der bliver belyst tiltag der fremmer energi forbruget i bygninger, både i form af efterisolering og optimering af tekniske installationer. Potentialet for energi besparelser i etage ejendomme er stort men det kræver at man ser på energi optimeringen som en helhed men især klimaskærmen, derudover kræver det at både ejer og lejere er enige om et fælles mål for at man får det bedste mulige resultat. Det største energibesparelsespotentiale mht. energirenovering af klimaskærmen findes for Michael Bang Lund Side 3

8 etagebyggeri opført mellem (Jesper kragh, 2010) Når ældre etageejendomme skal energioptimeres, er der ofte nogle store udfordringer pga. flere af bygningerne er fredet eller er bevaringsværdige. Som grafen viser, er det fredede areal beskedent i forhold til total bolig areal men da det ofte er facaden som er bevaringsværdi har det stor en indflydelse på energirenoveringen. Figur 1 viser det registrerede boligareal fra BBR 2010 opgjorte efter byggeperiode. (Jesper kragh, 2010) Disse byggerier kan ikke energioptimeres i samme omfang som de resterende byggerier uden, at bevaringsværdien skades eller helt forsvinder. Det betyder ikke at vi skal undgå optimeringen af disse bygninger, men blot at vi skal vise mere omhu så bevaringsværdien bibeholdes. Derudover vil man altid anvende gennemprøvede løsninger for at sikre et at bygningen ikke lider nogen skade, nye systemer og optimeringsløsninger vil aldrig anvendes ved bevaringsværdigt byggeri pga. af usikkerheden om produkternes langsigtede holdbarhed. Mit faglige formål med dette speciale er at, rette fokus mod energirenoveringen af ældre etageejendomme og vigtigheden af emnet. Derudover er formålet at, informere om de bedste måder at energirenovere den enkelte bygningstype på, så risikoen for fejl mindskes især ang. fugtproblemer og ventilation, så vi derved kan sikre sunde bygninger med et godt indeklima i de energirenoverede ejendomme i fremtiden. Jeg forventer at få tilstrækkelige informationer og viden om emnet til at, jeg kan konkludere hvad der vil gavne energirenoveringen Derudover forventer jeg at nå frem til et resultat hvor jeg kan konkludere hvilken metode der er bedst at energirenovere ydervæggene på. Michael Bang Lund Side 4

9 1.2 Problemformulerings spørgsmål Energioptimering af ældre etageboligger er et vigtig aspekt hvis vi skal imødekomme statens klima målsætninger, det er derfor vigtigt at der bliver rettet fokus mod området ang. Metoder, udførelse og rentabiliteten af bygningens drift. Jeg har i den forbindelse valgt at stille disse spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare. Hovedspørgsmål: Hvordan energirenoverer man ældre etageboliger med henblik på isolering Underspørgsmål: Hvilke lovmæssige tiltag gavner energirenoveringen, og hvad vil være med til at fremme energi renoveringen? Hvilke udførelses metoder kan anvendes til energirenovering af ydervægge i ældre etageejendomme? 1.3 Afgrænsning Jeg har været nødt til at afgrænse mit speciale, pga. energirenovering er et stort område. Jeg har derfor valgt at, fokusere på lovgivningen omkring energirenovering og hvad der vil være med til at fremme energi renoveringen. Derudover vil jeg beskæftige mig med efterisolerings metoder til energirenovering af ydervægge i ældre etageejendomme bygget fra år1850 til år Specialet beskæftiger sig med udførelses delen af energirenovering, men stiller sig ikke kritisk i forhold til selve udførelsen på pladsen, da den overvejende skal fortælle hvordan metoderne virker i praksis og hvilke der er mest forsvarlige at udføre. Udførelsen vil indgå som en del af rapporten, udelukkende for at give læseren en baggrundsviden omkring emnet. 1.4 Metode og empiri Min empiri vil bestå i sekundærdata, samt primær data. De sekundære data vil jeg finde i bøger, artikler og opslag, samt de primære data via interview med arkitekt, tømrermester og producenter. Faglig metode, det indsamlede empiri vil jeg analysere på og holde dem op imod hinanden og derefter konkludere. Den proces vil jeg fortsætte med indtil jeg har fået svar på mine spørgsmål, og derefter konkludere det endelige resultat. Min empiri vil jeg indsamle fra internettet, fagbøger, vejledninger og konsultation fra vejleder, samt via kontakt og interview med personer. 1.5 Struktur Strukturen på specialet starter med en indledning og problemformulering. I hovedafsnittet redegøres der for problemstillingen via undersøgelser, analyser og indsamlet data. Specialet afsluttes med en konklusion hvori jeg vil besvare de stillede spørgsmål. Michael Bang Lund Side 5

10 2. Hovedafsnit 2.1 Hvilke lovmæssige tiltag gavner energirenoveringen, og hvad vil være med til at fremme energi renoveringen. I det følgende afsnit vil jeg, beskrive hvilke krav, bekendtgørelse og anvisninger der gavner energi renoverings processen. Derudover vil jeg undersøge hvilke uddannelses muligheder der er, og hvilke lovændringer der vil fremme energi renoveringen samt de barrierer der opstår under denne proces Lovgivning Lovgivningen gælder ved ombygning og andre væsentlige ændringer af bygninger, formålet med kravene er at få de eksisterende bygningers varmeisolering på samme niveau som de krav der stilles til tilbygninger i dag se bilag 1 kravene er nærmere beskrevet i kapitel 7,4 i bygningsreglementet Kravet er beskrevet således: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltningerne vedrører kun den del af klimaskærmen, der er omfattet af ændringen. (BR 10, 2010) Det skal gerne være rentabelt at energirenovere, men det må ikke forringe bygningstilstand og skal derved ikke udføres, hvis det ikke er forsvareligt. Rentabiliteten udregnes ved at man tager den årlige besparelse ganget med levetid divideret med investeringen. Det tal man når frem til skal gerne være større end 1,33 som er svarende til, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 procent af levetiden. Rentable energibesparende foranstaltninger vedrørende isolering af ydervægge, gulve, lofter og vinduer mv. fremgår af kap Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der være løsninger, der ikke er rentable, Ligeledes kan der være løsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres. Stk. 2 (7.4.2) Der er visse bygninger som der vil være rentable energibesparelser ved, men hvor det ikke kan løses uden der opstår fugttekniske problemer. Den følgende tekst er med til at sikre at uforsvarlige løsninger mindskes, og bygningens sundhed bibeholdes. Ved ombygning og vedligeholdelse skal rentable energibesparelser i kap , stk. 1 7 og i kap. 8 gennemføres. Uanset rentabilitet skal arbejdet ikke gennemføres, hvis det ikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig måde. Det kan komme til at berøre mit område ved indvendig efterisolering hvor det er fugt teknisk forsvarligt hvis det udføres korrekt, men hvis det ikke bliver udført korrekt vil der opstå fugttekniske problemer. Så det er vel en vurderings sag om det er fugtteknisk forsvarligt. Kravene i bygningsreglementet er blevet tolket i SBI 221 efterisolering af etageejendomme som jeg synes giver en god forståelse i forlængelse med bygningsreglement kravene. Kravene tolkes således, at ved ombygning og andre væsentlige forandringer som tilsammen udgør mere end 25 % forandring af bygningens klimaskærm eller tekniske installationer, eller som koster mere end 25 % af ejendomsværdien minus grundværdien skal overholde varmeisoleringskrav til tilbygninger se bilag 1. Michael Bang Lund Side 6

11 Derudover kræves der: o At der ved udskiftning af tagdækning skal ske forbedringer af loft eller tagisolering o At der ved udskiftning af regnskærm skal ske forbedringer af vægisolering og o At der ved facadevis udskiftning af vinduer skal anvendes vinduer der overholder krav se Bilag 1 Disse krav gælder uafhængig af ovennævnte 25 % regler. Der kan dog søges om dispensation hvis der er tale om bevaringsværdigt byggeri hvor kravene ikke kan opfyldes med indv eller udvendig isolering pga. det ikke er arkitektonisk eller fugtteknisk acceptabelt (Andersen, 2008) Bekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Bekendtgørelsen formål er at fremme energibesparelser i bygninger ved at øge effektiviteten inden for anvendelse af energi, samt vedvarende energikilder og derved reducere vandforbruget. Loven omfatter alle bygninger med tag og ydervægge hvor der anvendes energi til opvarmning, loven omhandler energimærkning og herunder krav til metoder, udførelse, kontrol og godkendelser. Lovens formål er ligeledes at sikre gyldige og troværdige energimærkninger. (Retsinformation, 2012) Energimærkning. Energimærkning af boliger er i dag lovpligtig. Formålet er at synliggøre energiforbruget i bygninger, samt muligheden for energibesparelser, så både ejer og lejer er informeret om bygningsforbrug og eventuelle besparelser. Reglerne til hvornår og hvor ofte der skal udføres en energimærkning er afhængig af bygningsstørrelse, hvis bygningen er under 1000 m2 skal der foreligge en energimærkning ved salg og udleje, inden overdragelsen/ lejeaftalen indgås. Bygninger der er 1000 m2 eller der over, skal altid have et gyldigt energimærke, uanset om bygningen skal sælges eller ej. (Energistyrelsen, 2012) Energimærkets gyldighed: Energimærkninger har gyldighed i 10 år. Hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med tilbagebetalingstid under 10 år, der tilsammen udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, nedsættes gyldigheden til 7 år. (Retsinformation, 2012) Energimærkning skal udføres af certificerede energimærkningsfirmaer som vurderer bygningens energitilstand efter retningslinjer i energikonsulenternes håndbog. Derefter kategoriseres bygningen på en skala som illustrationen her viser. Derudover udarbejdes der en plan for mulige besparelse, ved energioptimering. Besparelsen giver overblik over hvor meget energi der skal bruges til. Opvarmning af bygningen til 20 grader Opvarmning af brugsvand Cirkulation og ventilation Eksempel på en udarbejde energimærkning se bilag 3 Figur 2 Skala energimærkning_lokalbasen.dk Michael Bang Lund Side 7

12 2.1.4 Forslag til lov ændringer: Formålet med eventulle lov ændringer er, at sikre de bedst mulige betingelser for at energirenovering fremmes. Det er en omfattende proces at efterse hele lovgivningen og supplerende anvisninger, men få ændringer og krav kan gøre en stor forskel. Forslag til krav og ændringer kunne f.eks. være at der blev indført: Strammere krav til tilbygninger ved renovering. Kravene bringes tættere på lavenergiklasse 1 krav dog med mulighed for dispensation hvis det ikke er arkitektonisk og fugtteknisk acceptabelt. Strammer krav til optimering af tekniske installationer under renovering f.eks. i forbindelse med en tagrenovering, krav til solvarme hvis varmtvandsforbruget er stort i ejendommen. Nyt energiramme beregningsprogram specifikt til renoverings opgaver, med tilhørende database med oplysninger om eksisterende bygningsdele og komponenters varmeledningsevne. Samt en database med eksempler på optimerede bygningsdele og komponenter. På den måde kan bygningen regnes som en helhed, og det vil være nemmere at vurdere bygningens samlede varmebehov, derudover sikrer det at alle bygninger er regnet ud fra det samme grundlag. Den skal så erstatte den nuværende varmetabsberegning. Byplan vedtægt efterses og der ryddes op i gamle og overflødige byplanvedtægter som nogle steder forhindrer energioptimeringen. Der kunne endvidere sættes krav op der fremmer optimeringsprocessen i de enkelte områder. (Videnscenter for energi, 2009) Uddannelse Mangel på uddannelse er en stor faktor når det gælder energi effektiviseringen, fordi hvis alle parter ikke har den fornødne viden, eller tilgængelighed til information omkring energirenovering kan den være svær at udføre korrekt i praksis. Mulighederne for videreuddannelser er til stede nu, hvor man blandt andet kan tage en master i(energy and green architecture), som kræver at man har 2 års erhvervserfaring. Der er muligheder for efteruddannelse inden for (bæredygtig energirenovering) og som (energikonsulent), hvor de fleste af disse uddannelser henvender sig til arkitekter, konstruktører og ingeniører. Der er for entreprenører og håndværkere også mulighed for, AMU kurser hvor de blandt andet tilbyder et kursus i (Energi / klimarenovering og drift i og ved ejedomme), derudover er der flere producenter der tilbyder kurser i udførelse af deres produkter. (Erhervstyrrelsen, u.d.) Muligheden for efteruddannelse og kurser er her nu, men mange af dem kræver at man har erhvervserfaring eller man som energikonsulent er tilknyttet en certificeret virksomhed, De begrænsninger er en god hjælp til at sikre det er kvalificerede personer som tager disse uddannelser, men det er ligeledes med til at bremse tilgangen til uddannelserne. Jeg tror vejen frem er, hvis der bliver etableret kurser eller korte efteruddannelser som inddrager alle aktører i byggeriet både arkitekter, entreprenører, håndværkere og bygherrerne. Derved kan det sikres at alle har den fornødne viden og information og derved arbejder ud fra en fælles forståelse. Michael Bang Lund Side 8

13 2.1.6 Barrierer Der er i dag mange barrierer som gør energioptimerings processen vanskelig, men en af de væsentligste barrierer er usikkerheden om rentabilitet af en enlig energioptimering, som ofte skyldes svingende håndværker energipriser. Derudover er det mere vanskeligt at projektere en energirenovering fordi der er mange ting man skal være opmærksom på, som arkitekten bekræfter under interviewet kræver det en masse information omkring bygningens tilstand, bevaringsværdi og den ønskede besparelse alle disse faktorer gør at det er mere tidskrævende at projektere en energirenovering. Ydermere får energioptimerede bygninger ikke den rette påskønnelse hverken når man ser på leje eller salg af disse bygninger, hvor ejendomsmæglerne ofte ikke indregner energibesparelser i deres vurderinger. Men der bliver dog taget højde for energimærkningen. (Erhervstyrrelsen, u.d.) Mange af de barrierer der er i dag, skyldes mangel på information eller den rette information om egentlige besparelser og indeklimamæssige forbedringer. Disse barrierer vil kunne mindskes væsentligt vis både ejer og lejer informeres ordenligt og har mulighed for et løbende overblik af besparelsen, efter energioptimeringen ved hjælp af en digital måler i hver enkel lejlighed. Der er i dag flere hjemmesider der informerer om energirigtige løsninger, som f.eks. hvor man kan finde den nyeste information om energioptimering. Men de fleste hjemmesider henvender sig ofte kun til rådgiver/projekterende, det kan derfor være svært for håndværkere og private at formidle informationen korrekt Delkonklusion Udfra dette hovedafsnit kan jeg konkludere at, der er mange aspekter der skal gå op i en højere enhed hvis en energirenovering skal være succesfuld, hvor lovgivningen er med til at sikre en rentabel og fugtteknisk forsvarlig energirenovering. Bekendtgørelser og energimærkningen er med til at sikre og dokumentere bygningens energiforbrug og eventuelle besparelse. Og tilgangen til den rette information og den korrekte formidling via kvalificerede personer er med til at mindske barrierer. Michael Bang Lund Side 9

14 2.2 Hvilke udførelses metoder kan anvendes til energirenovering af ydervægge i ældre etageejendomme I det følgende afsnit vil jeg undersøge og beskrive brugbare metoder til at energirenovere ydervæggene i ældre etage ejendomme, ydermere vil jeg undersøge hvilke metoder som er mest anvendt og hvordan de udføres i praksis samt hvilke løsninger der er fugtteknisk forsvarelige. Metoden der anvendes til optimeringen af klimaskærmen på bygninger opført fra 1850 til 1930 skal vurderes grundigt og kræver en omhyggelig undersøgelse af bygningen, for at fastlægge konstruktions opbygning og eventuelle fugtproblemer. Derudover skal det undersøges om bygningen har en bevaringsværdi, og omfanget af bevaringsværdien, ofte er det kun facaden på bygningerne som har en bevaringsværdi Principper for det oprindelige byggesystem De grundlæggende principper for byggesystemet i etageejendomme fra perioden 1850 til Bygningerne er generelt udført af træ og murværk som var de 2 store materiale kategorier den gang, derudover anvendes profiljern til forskellige formål. Ydervæggene er udført af massivt murværk, hvor de langsgående vægge er bærende og de tværgående ofte kun er sideafstivende. Væggene variere i tykkelse fra bund til top, ofte aftrapper murværket ½ sten hver anden etage, ved vinduer er der udført brystning ofte kun af en1 stens tykkelse. De øverste etager kan være udført med hulmur med fastebindere. Indervægge udføres efter anvendelse, bærende vægge udføres af murværk i varierende tykkelser ofte gik der en langsgående skillevæg i midten af bygningerne, resterende vægge udføres som pudsede bræddevægge Etageadskillelser er udført som bjælkelag ofte med ler indskud, bjælkerne spænder tværgående retning i bygninger og er med til at stabilisere de tværgående vægge. Badeværelserne kan være udført med betondæk. Vinduerne bestod af rammer med enkelglas og sprosser, normalt placeret en ¼ sten fra facaden Tagene var udført med teglsten eller skifer, ofte med hanebånds spær af forskellige variationer med 45 graders taghældning, eller som det såkaldte københavner tage. Tag rummet blev ofte brugt til beboelse eller tørrerum. Der var normalt kælder under hele bygningen. (Engelmark, 1983) Det oprindelige byggesystems konstruktioner uddybes senere i rapport under forundersøgelse af de enkelte bygningsdele. Figur 3 Københavnerbogen murtykkelser Michael Bang Lund Side 10

15 2.2.2 Ydervægge I det følgende afsnit vil jeg undersøge og analysere efterisolerings metoder med henblik på ydervægge, hvor jeg vil arbejde med udvendig, hulmurs og indvendig efterisolering. Ydervæggene er den konstruktion i klimaskærmen der ofte har det største varmetab i bygningen. Det er samtidig den bygningsdel hvor der er flest muligheder inden for efterisolerings metoder, produkter og specialiserede firmaer der udføre det. De metoder som er mest væsentlige for etageejendomme fra 1850 til 1930 er den udvendige og indvendige efterisolering, hvor den udvendige altid vil være at fortrække hvis det er muligt. Den udvendige efterisolering vil altid reducere kuldebroer og mindske varmegennemstrømningen mere end den indvendige efterisolering som figurerne her viser Figur 4: den bygningsfysiske forskel mellem (a) 100 mm udvendig og (b) 100 mm indvendig efterisolering. Vandret snit af massiv murstensvæg på 0,33 m ved skillevægssamlingen (øverst). Nederst termisk 2D beregning af en stationær situation (Vindenscenter for, 2010) På baggrund af denne viden bearbejdes efterisolerings metoderne i følgende afsnit med henblik på varmegennemstrømning, kuldebroer, fugt, udførelse og indeklima. Michael Bang Lund Side 11

16 2.2.3 Forundersøgelse Undersøgelser af etageejendomme fra 1850 til 1930 er meget vigtig inden man starter med at, projektere en energioptimering det er nødvendigt for at have kendskab til konstruktions og fugt forholdene, inden man overvejer hvilken efterisolerings metode der vil være bedst og mest ansvarlig at anvende. Forundersøgelse er meget vigtig hvis, risikoen for fejl og mangler skal bringes ned til et absolut minimum både i projekterings og udførelses fasen. Alle forundersøgelserne er en tidskrævende og ofte bekostelig affære men pengene er godt givet ud, når man ser på omkostningerne hvis der går noget galt. Det kan både arkitekten og tømrermesteren jeg har interviewet bekræfte, de er begge enige om at forundersøgelsen er arkitektens ansvar at udføre, fordi han er nødt til at have kendskab til fugtforholdene i f.eks. bjælkeenderne før han kan projektere byggeriet. Fordi hvis han ikke opdager sådan en skade inden udførelsen påbegyndes kan det blive meget dyrt i sidste ende, hvis bjælke enderne skal udskiftes efter renoveringen er færdig. Det er dyrt at få udbedret sådan en fejl men det kan også svække konstruktionen fortæller tømrermesteren pga. det kan være vanskeligt at reparere uden alt det forgående arbejde skal pilles ned. Ved forundersøgelsen af ydervæggene i disse ejendomme skal man være opmærksom på at de altid er bærende pga. de er med til at bære bjælkerne i etageadskillesen og tagkonstruktionen. Over vinduer er der enten udført ligestik eller buer udvendig, indvendig ligger der ofte en mureplanke som holder det murværk som er i mellem planken og den tværgående rem der bærer bjælkerne. Der er ofte stor forskel på facaden mod vejen og facaden mod gården, facaden mod vejen er ofte muret i en rød sten og dekoret med forskelige udsmykninger i profiljern, formet teglsten, pudset felter, skifer sålbænke og gesimser i stor eller lille omfang. Udsmykningen og andre aspekter er ofte med til at gøre facaden bevaringsværdi, hvis det er tilfældet udelukker det muligheden for udvendig efterisolering da bevaringsværdien i de fleste tilfælde ikke kan bevares. Facaden mod gårdsiden er ofte muret i en mindre pæn gul sten, som sjældent er udsmykket og derved sjældent har en bevaringsværdi. Der kan forekomme altaner som består af beton der ligger af på ydervæggen som udgør en stor kuldebro, men de er i mange tilfælde senere hen blevet udskiftet med stål altaner. Undersøgelser som er væsentlige at foretage inden ydervæggen efterisoleres (Engelmark, 1983) Inspektioner af mørtel fuge Inspektioner af pudsede felter Visuel Inspektion af mursten Trækstyrke i murværket Fugtforhold i bjælke ender Fugtforhold i kældervægge Michael Bang Lund Side 12

17 2.2.4 Udvendig efterisolering: Udvendig efterisolering er en effektiv metode at efterisolere på, kuldebroerne reduceres eller fjernes helt, evt. utætheder i facader bliver tætte og der er endvidere ingen risiko for fugttekniske problemer under eller efter udførelsen. Derudover giver det mulighed for at give facaden et andet udtryk og gemme mindre heldige arkitektoniske løsninger af vejen, det kan ligeledes kan være en ulempe hvis bygningen har en bevaringsværdi som nævnt tidligere. Ved projektering og udførelse af udvendig efterisolering er der nogle ting man skal være opmærksom på da murtykkelsen kan øges med op til 300 mm i nogle tilfælde, det kan f.eks. have konsekvenser for sammenbygnings detaljerne ved vinduer og døre og for udhæng som ofte skal forlænges for at sikre at vandet ledes væk. Derudover skal det sikres at, efterisolering ved gesimsen og tagfoden ikke forhindrer den ventilation af tagkonstruktionen som vist på figur 5. Fundamenterne skal udvides ved nogle efterisolerings systemer, ved andre udføres der en sokkel isolering, det man skal være opmærksom på her er at, ydervægs beklædningen har et fremspring i forhold til soklen (Videncenter for energibesparelser, 2010) Figur 5 isolering af tagfod: Guide til energirenovering af bevaringsværdi byggeri Når forundersøgelserne er foretaget og man er opmærksom på vinduer, udhæng og fundamenter, kan udførelsen begyndes. (Brandt, 2009) (Byg erfa, u.d.) Selve udførelsen af denne metode er ofte forholdsvis hurtig og nem, alt efter hvilket system/metoder der anvendes men fælles for alle metoder er at der ikke stilles særlig store krav til udførelsen, da der ikke er risiko for fugttekniske problemer Metoder Der findes flere forskellige metoder for udførelsen af udvendig efterisolering, når man skal vælge en udførelses metode er det vigtigt at man tager højde for de brandtekniske forhold i bygningen, så den metode eller produkt der anvendes lever op til de brandtekniske krav. Derudover skal det vurderes hvilken metode som er bedst egnet til bygningen, med henblik på montage, levetid og pris. De mest gængse udvendige efterisoleringsmetoder der anvendes ved tungt murværk er: To trins konstruktion med ventileret regnskærm opsat på bærende skelet system af træ eller andet let materiale System med trykfast isolering fastholdt af dyvler og evt. lim som afsluttes med en speciel pudstype som er vandafvisende og diffusionsåben Michael Bang Lund Side 13

18 To trins konstruktion kan i princippet anvendes ved alle efterisolerings opgaver, men er særdeles velegnet til huse med lette ydervægge f.eks. træhuse. (Brandt, 2009) det er vigtigt at man er opmærksom på brandtekniske forhold ved valg af denne konstruktion, fordi i bygninger hvor øverste etage er mere end 5,1 m over terræn, må udvendige beklædning er af træ ikke udføres på mere end 20 % af ydervæggens samlede areal, hvor partierne skal placeres så de ikke er med til at øge risikoen for brandspredning. (Eksempelsamling, 2012) Konstruktion er opbygget som vist på figur 5. Den udvendige beklædning kan udføres af enten træ, skærmtegl eller profil beklædning af forskellig art. Vindspærren kan udføres af fibercement plader, gips, pap eller andet materiale. Skelet systemet opbygges af konstruktionstræ typisk 45x195 mm lægter med en c/c afstand på ca. 600 mm med isolering i mellem. Skelet system med let materiale af f.eks. perforede jern/stål profiler er opbygget på næsten samme måde som konstruktionstræ. Fordele og ulemper ved skeletsystemerne er at, ved anvendelsen af træ kan der være en risiko for at træet går i forrådnelse hvis klimaskærmen ikke er tæt og der kan derved ske konstruktions svigt, men træ har en god varmeledningsevne og vil derved mindske kuldebroer. Ved anvendelsen af jern/stål er der ingen risiko for konstruktions svigt da der kun anvendes uorganiske materialer, men der vil opstå kuldebroer dog i et meget lille omfang. (Videncenter for energibesparelser, 2010) Figur 6 Udvendig efterisolering af eksisterende teglvæg med skellet system: SBI 224 Fugt i bygninger_ Side 171 System med hård isolering anvendes kun ved tunge ydervægge. Ved denne metode er der ingen kuldebroer, derudover skal konstruktionen ikke ventileres og man kan derved få en mindre konstruktions tykkelse end med to trins systemet, og stadig opnå den samme isoleringsevne. Derudover opfylder næsten alle systemer og overflader brandkravende og vil derved kunne anvendes på hele facadens areal. I mit interview med: Mads Malmkjær og Peter Torntoft blev begge opbygninger omtalt, hvor begge påpeger at de helst vil anbefale systemet med hård isolering pga. der ikke indgår organiske materialer i konstruktionen, der er ingen kuldebroer og den overholder brandkravene. Konstruktion er opbygget som på figur 6, men selve udførelsen er afhængig af hvilket system/produkt man vælger, fordi man skal følge producentens montagevejledning for at sikre korrekt montage. Figur 7 Massiv ydermur af tegl efterisoleret kap. 6 Men hvis man ser generelt på opbygningen af denne konstruktion vil det yderste lag ofte være udført med en speciel puds, som kan være udført med et fiberarmeret lag. Isoleringen opsættes i 2 lag med forskudte samlinger, isoleringen fastholdes af dyvler som fastgøres i den eksisterende ydervæg, ved nogle systemer limes isoleringspladerne også til ydervæggen (Videncenter for energibesparelser, 2010) Michael Bang Lund Side 14

19 Delkonklusion Udfra dette afsnit kan jeg konkludere at, udvendig efterisolering er en effektiv metode hvor varmetabet kan nedbringes væsentligt og kuldebroer mindskes eller fjernes helt, uden der opstår fugttekniske problemer. Metoderne er begge velegnet man skal dog være opmærksom på brand kvalifikationer, metoderne er forholdsvis lette at udføre i praksis men kan i nogle tilfælde være et omfattende indgreb med henblik på udhæng, fundamenter og vinduer Hulmurs isolering Hulmurs isolering er ikke den mest effektive efterisolerings metode pga. isoleringseffekten er begrænset af hulrummets tykkelse, kuldebroer ved vinduer og døre, fastebindere og eventuelle mørtel rester i hulmuren. Men hulmursisolering er et nemt og enkelt indgreb, som der ikke er de store omkostninger ved. (Byg erfa, u.d.) Udførelsen er meget enkel, man starter med at løsne et par mursten eller bore et hul i fugen, og derefter indblæses granuleret isolering. Men ud fra egne erfaringer, er det ikke altid at isolering bliver blæst ud i alle hjørnerne, og ved senere udskiftning af mursten kan det være særdels svært at beholde isolering i hulmuren. I ældre etageejendomme kan de øverste etager være udført med hulmur og fastebindere, hvor denne metode så vil være bedst Figur 8. Hulmursisolering egnet det vil dog være som et supplement til en anden efterisolerings metode da hulmursisolering af de øverste etager ikke vil give det store resultat på varme regningen, men det vil hjælpe på indeklimaet ved at mindske kuldenedfaldet. En hulmurs isolering medfører ingen særlig risiko for konstruktions svækkelse endvidere vil det altid være rentabelt da omkostninger til udførelse og materialer er meget små, så pengene vil hurtig tjene sig selv hjem Som granulat isolering kan f.eks. anvendes: Polystyren kugler Mineraluld Organiske materialer som papirisolering Ved valg af hulmurs isolering skal man være opmærksom på vandobservationsevnen på produktet så man sikre at der ikke trænger fugt op i isoleringen. Michael Bang Lund Side 15

20 2.2.6 Indvendig efterisolering Indvendig efterisolering er ikke den mest effektive metode at efterisolere på hvis man ser på det økonomiske aspekt men ang. indeklima vil det altid være en væsentlig forbedring uanset hvilken metode der anvendes pga. man undgår træk gener og kuldenedfald fra væggene. Men hvis den indvendige efterisolering ikke udføres korrekt kan det have den modsatte effekt på indeklimaet vedrørende fugttekniske problemer. Disse fugttekniske problemer er grunden til at flere fagfolk anbefaler, at man kun anvender denne løsning når det ikke er muligt at efterisolere på anden vis f.eks. vis bygningens facade er bevaringsværdig. Derfor bør man altid overveje kraftigt hvilken indvendig efterisolerings metode som skal anvendes, med henblik på udførelse, fugt, indeklima og forventet besparelse. En indvendig efterisolering vil påvirke rummenes størrelser og vil ofte medføre at tekniske installationer langs ydervæggene skal flyttes, men selv om rummene bliver mindre vil man nu kunne udnytte det hele af rummene, fordi man kan møblere helt ud til ydervæggene uden træk eller kulde gener. Ved projektering og især udførelse er der mange ting man skal være opmærksom, fordi der er mange vanskeligheder ved udførelsen og det skal udføres med meget stor omhu. Vanskelighederne består i at hindre fugtig luft fra rummene i at trække ud i ydervægskonstruktionen, hvor der er fugtfølsomme materialer som er mere sårbare efter den indvendige efterisolering, fordi de nu ligger i et koldere miljø bliver den relative fugtighed højere. Derudover er der store vanskeligheder med kuldebroer ved tilstødende etageadskillelser, indervægge og vindues false, fordi disse kuldebroer ofte ikke kan mindskes uden at bygningens geometri svækkes Det er derfor utrolig vigtigt når den indvendige efterisolering udføres som en skelet konstruktion at dampspærrende udføres med stor omhu, så fugtig luft fra rummene ikke trænger ud i konstruktionen. Hvis dampspærrerne ikke udføres korrekt er der stor risiko for skimmelvækst, samt i værste tilfælde konstruktions svigt med bjælke enderne i etageadskillesen. Det vanskeligste sted at udføre den indvendige efter isolering er på facade væggene pga. bjælkerne fra etageadskillelsen ligger af ud i ydervæggen, mens gavl væggene er mere enkelte at udføre pga. bjælkerne ikke ligger af inde i vægkonstruktionen og det er derved nemmere at udføre dampspærren korrekt Inden den indvendige efterisolering påbegyndes skal det sikres at murværket er af rimelig kvalitet, og er vandtæt så fugt udefra ikke kan trænge ind i konstruktionen, Samtidig skal gammelt tapet og lim rester fjernes fra de indvendige overflader, for at mindske risikoen for skimmelvækst (Brandt, 2009) (Byg erfa, u.d.) (Vindenscenter for, 2010) Metoder Den mest gængse indvendige efterisolerings metode har i mange årtier været en forsatsvæg udført med en skeletkonstruktionen af træ eller andet let materiale med dampspærre og pladebeklædning, denne metode omtales i SBI 221 efterisolering af etageboliger, og SBI 224 fugt i bygninger, hvor begge anvisninger påpeger vigtigheden af en korrekt udført dampspærre for at undgå fugttekniske problemer. Det fik mig til at undersøge om der var andre efterisolerings muligheder som ikke er så risikofyldte og besværlige at udføre i praksis. Jeg begyndte derfor at undersøge om der var andre muligheder det viste sig at der i de senere år er begyndt at komme nye alternative produkter på markedet blandt andet fra Tyskland hvor markedet for indvendig efterisolerings produkter er stort. De fleste nyere produkter og systemer er opbygget uden dampspærre hvor efterisoleringen og overflade Michael Bang Lund Side 16

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Tinderhøj vænge 5 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-069968-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Digestykket 73 Postnr./by: 2730 Herlev BBR-nr.: 163-019477-021 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejsagervej 89 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005905 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Spurvevej 45 Postnr./by: 4990 Sakskøbing BBR-nr.: 376-021129-001 Energikonsulent: Anders Dahl Mogensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hulemosevej 5 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2013 Til den 11. marts 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fredensgade 4 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-018526-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1.

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej, Egå 114-1 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891482 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Pilevænget 4 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-002885 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arsenalvej 41 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-10049 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Kløvermarken 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011076-004 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsagervej 20 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-000432 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kringsager 22 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-196995 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 12 8900 Randers 730-019446-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Labofaparken 20 4230 Skælskør Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. november 2012 Til den 27. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere