Undersøgelser og anbefalinger er foretaget af firmaet Arcon efteråret 2010 og prioriteret skematisk oversigt er efterfølgende sammenskrevet.

Transkript

1 Oversigt over nødvendige anlægs- og reparationsbehov i lystbådehavnene. Undersøgelser og anbefalinger er foretaget af firmaet Arcon efteråret 2010 og prioriteret skematisk oversigt er efterfølgende sammenskrevet. 0.1 Baggrund Den foreliggende tilstandsundersøgelse er udarbejdet efter aftale med Entreprenørvirksomheden Guldborgsund kommune Hovedindholdet af undersøgelsesresultaterne fremgår af sammenfatningen. 0.2 Sammenfatningen De enkelte konstruktioner er gennemgået dels over vandet, dels under vandet vha. dykker. Vedligeholdelsestilstanden er vurderet efter en karakterskala (oprindelig udformet af vejdirektoratet) fra 0 til 5 som følger: 0: Ingen eller kun ubetydelige skader 1: Små skader, ingen udbedring 2: Små skader, acceptable på kort sigt, udbedring ved lejlighed 3: Skader, uacceptable, udbedring nødvendig 4: Skader, udbedring nødvendig straks 5: Alarm Hvor der på grundlag heraf er fundet relevant, er der anført foreløbige forslag til reparation med tilhørende orienterende prisoverslag (ekskl. moms). Bedømmelse og forslag til reparation er foretaget ud fra rent tekniske kriterier med udgangspunkt i konstruktionens udformning og anvendelse. Hovedresultaterne er resumeret i nedenstående skemaer. Nysted havn Afsnit Konstruktionstype Anslået pris Foreslået C - D 1.4 Pæle- flagevæg 4 Ny stålspuns kr C C1 1.5 Pæle- flagevæg 4 Ny stålspuns kr Bro G 1.8 Træbådebro 4 Total renovering kr A - B 1.2 Azobèspuns 3 Tætning af spuns kr Bro H 1.9 Træbådebro 3 Udskiftning af pæle kr Bro I 1.10 Træbådebro 3 Renovering af afstivning kr B - C 1.3 Stålspuns 2 Nyt Fendersystem kr A - A1 1.1 Stålspuns 1 Katodisk beskyttelse kr Bro E 1.6 Træbådebro Bro F 1.7 Træbådebro C-C1, det er en fejl i overskriften og sammenfatningen. Afsnit 1.5 omhandler strækning D-E, som det også fremgår af foto bilag under afsnit 1.5 ( altså ikke C-C1). 1

2 D-E er 83 m lang ikke 50 m, som der står i afsnittet men i reparationsforslaget er der taget udgangspunkt i 50 m. Grunden til at de sidste 33 m mod pkt. E ikke er med i reparationsforslaget er, at der på denne strækning umiddelbart ser ud til, at der er lavet en forstærkning med en beton plade, dog skal det bemærkes, at det ikke var muligt at fastsætte den endelige opbygning af forstærkning under registreringen. Prisen på en reparation i form af en ny spunsvæg på hele strækningen (83 m) anslås til ca kr. Guldborg havn Afsnit Konstruktionstype Anslået pris Foreslået J K 2.3 Stålspuns 3 Ny hammer kr S T 2.4 Stensætning 3 Ny stensætning kr J1 J 2.5 Stensætning 3 Ny stensætning kr J1 R 2.2 Stålspuns 2 Tætning ved pkt. R + opretning af belægning (evt. for/bagstøbning) kr. ( kr.) A-B & C-E 2.1 Træbådebro Gedser lystbådehavn Bro A - E 3.2 Fortøjningspæl 3 Udskiftning af pæle kr Bro A - E 3.1 Træbådebro Pkt. F 3.3 Slæbested 1 Reparation af betonbelægning kr F - G 3.4 Indermole Stubbekøbing lystbådehavn B C 4.2 Pælemole + bro 5 Ny dobbelt stålspuns 5,8 mio. kr. Snarest D D1 4.3 Pælemole 4 Ny dobbelt stålspuns 3,5 mio. kr. (1,5 mio. kr.) 2011 A B 4.1 Beton- pælemole 3 Reparation af betonforstøbning kr Bro F 4.5 Træbådebro 3 Udskiftning af pæle kr Bro G 4.6 Træbådebro 3 Udskiftning af pæle kr Bro E 4.4 Træbådebro

3 Sortsø havn A - B 5.1 Træspuns 5 Ny spunsvæg kr. Snarest Prioriterede investeringsbehov er: Havn Akutte 2012/ I alt Alternative forslag Nysted Guldborg Gedser Stubbekøbing Sortsø I alt Renoveringsoverslag kr. Projekt og afledte omkostninger. Projektering, styring, fagtilsyn Udbud Miljøomkostninger til bortskaffelse, landbaseret alle havne kr kr kr. Afledte følgeomkostninger skønnet udgift til el- og vandinstallationer, udtag ved bådepladser, belægninger på arealer bag ny spuns, fortøjningspæle Afledte Nysted Afledte Guldborg, bortskaffelse Afledte Gedser Afledte Stubbekøbing Afledte Sortsø, asfaltering Uforudsete omkostninger Anslåede samlede udgifter til renovering, i alt kr kr kr kr kr kr kr. Uddybning i Nysted uden sejlrenden: Yderside NSL bro og langs T bro, 5800 m3 a 500 kr., bortskaffelse Uddybning, 5800 m3 a 40 kr. Uddybning Stubbekøbing m 3 I alt til uddybning kr kr kr kr. 3

4 Samlet investeringsbehov andrager i henhold til ovenstående kr. Alle priser er eks. moms. De enkelte poster kan variere i omfang og alle er bedste gæt. Nogle arbejder kan vi selv udføre såfremt der ansættes personale i anlægsperioden herunder evt. ledige med erfaring i el- og vvs reparationer, tømmerarbejde og belægningsarbejde. Evt. kan de lave en del forarbejde i alle tre lystbådehavne. Der vil være driftstab i havnene under anlægsperioderne. Øvrige lystbådehavne udover de nævnte drives i andet regi og er ikke medtaget. Lystbådehavnenes afledte værdier. Lystbådehavnenes deltagelse, tilknytning og resultater opnået i BalticSailing2 projektet. Markedsføring: Havneguide i et oplag på stk. pr. år på 3 sprog pr. år Løbende trykte artikler i fagpressen i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge Deltagelse i VisitDenmarks kampagner for lystsejlerturisme i Norge, Sverige og Tyskland Messedeltagelser hvert år i Düsseldorf, Hamburg, København, Fredericia Turforslag: brochure udgivet og vedlagt BådNyt og Sejler magasinerne som indstik (oplag stk.) Hjemmeside: /.de /.com FriendshipCup (fordobling af deltagelse på 2 år) i tyske og danske havne Økonomisk og generel understøttelse af regattaer og sejlerfestivaler i havnene på Lolland Falster og øer (f.eks. Træskibstræf i Stubbekøbing og på Fejø, Hajkutter Regatta i Nysted, Nakskov Fjorddage, Guldborg Havne- og Visefestival) Der er udviklet turforslag til tema ture. På baggrund af analyse er der udviklet og beskrevet turforslag f.eks. Smagen af LF, De smukkeste indsejlinger, Skandinaviens sydligste punkt, Den danske skærgård osv. Herunder opsætning af grill, informations skilte mv. Mobilitet for lystsejlere: cykler til udlån i relevante udvalgte havne BalticSailing-Card : rabatkort for sejlere til oplevelser på land og i havnene Infostandere i 10 havne på Lolland Falster Trådløst netværk i 7 havne på Lolland Falster Der er afholdt tysk kursus for danske havnefogeder og turismemedarbejdere. To gange årligt er der afholdt dansk-tyske Workshops for havnefogeder og turismemedarbejdere med erfaringsudveksling og relevante faglige foredrag. Deltagelse i seminarer og konferencer om udvikling og trends i sejlerturismen og kystturismen i Femern bælt området og generelt klassificering af 3 havne efter IMC systemet (INTERNATIONAL MARINE CERTIFICATION INSTITUTE) ikke færdigt. Antal overnatninger: Antallet af betalte gæstebåde overnatninger er steget på Lolland og Falster fra i 2004, hvor det første projekt BalticSailing1 blev påbegyndt, til gæstebåds overnatninger i Det største antal er målt i 2009 med gæstebåde overnatninger. Antallet af personovernatninger på Lolland og Falster findes i intervallet fra til personovernatninger fra 2007 og frem til i dag. Det største antal er målt i Døgnforbrug for lystsejlere udgør i dag 260 kr. pr. person. Omsætningen genereret af lystsejlerne på Lolland Falster udgør således fra 11,7 mio kr. til 13 mio kr. pr år igennem de sidste 4 år. Kommunerne sikrer i det omfang, det er muligt indenfor de forhåndenværende økonomiske midler og prioriteringer - rammebetingelserne i de kommunale lystbådehavne, i form af løbende udvikling og renovering i havnene, renholdelse, skiltning, naturpleje, og immaterielt gennem planer og tilladelser i kystområder og lystbådehavne. Driftsoptimering, turisme og rekreative tiltag: Havnenes samlede indtægter kan forøges såfremt der investeres i kvalitetsløft så de generelt bliver mere attraktive. Nogle tiltag kan måske medfinansieres i form af LAG, FAK midler, 200 mill. kr. pulje, f.eks.: 4

5 ernigibesparelser til lysautomatik, isolering og solenergi, projekt grøn havn med f.eks. belysning på havnearealer ved hjælp af solceller muligheder for korte overnatniger i form af shelters og små hytter, autocamperpladser muligheder for kajaksport i form af lave broer havnefogeden som turistformidler etablering af kajanlæg evt. med kran - til afvaskning af både. sikrede vinteropbevaringspladser af både Arrangementhytter til f.eks. trollingfiskeri og andre konkurrencer Maritim legeplads i Nysted Udviklingsprojekter i Real Dania regi skal ses i sammenhæng med kommunes samlede ønsker og muligheder men Nysted kan være et projekt Stedet tæller. Der er ikke tænkt konkrete projekter. Medfinansiering til LAG, FAK og Realdania projekter er ikke medtaget. Sammenfatning. Lystbådehavnene har et meget betydeligt behov for renovering og er nu så kritisk at det er nødvendigt med afspærringer af broer i Stubbekøbing og Nysted. Omfanget af renoveringer er alle indenfor få år nødvendige og skal derfor ses som den mest rationelle og billigste måde at føre lystbådehavnene op til en standard hvor den daglige drift ikke præges unødigt meget af nødreparationer. Hertil kommer indtægtstab som følge af manglende udlejning samt ringe muligheder for at være en del af kommunes øvrige prioriterede indsatsområder. Ovennævnte renovering skal ses som den mest økonomiske sammenhængende istandsættelse og hvis der fravælges dele af renoveringen skal disse udføres på et senere tidspunkt. Kommunen har både direkte og indirekte værdier i havnene. Direkte i form af anlæg og indirekte i form af den værdi som lystbådehavnene skaber af turistmæssigt omsætning, fritidsaktiviteter og handel. Det kan overvejes om der skal investeres i lystbådehavnene så de fremstår som attraktive opholdssteder og samtidig er en aktiv del af kommunens turist- fritidspolitik eller om de skal nedlægges som lystbådehavne. Såfremt de nedlægges skal der regnes med udgifter til fjernelse af broer og installationer. D e kommunale lystbådehavne er alle af en størrelse som vanskeligt kan drives på frivillig basis og vedligeholdelsesmæssigt vil det være en meget svær økonomisk opgave for mindre foreninger. Jørgen Hilleke Driftsplanlægger 5