Forretningsudvalget: Referat. Dato: Den 3. april Viborg Rådhus Prinsens Alle Viborg. Viborg Kommune, formand for takstgruppen

Transkript

1 Forretningsudvalget Dato: Den 3. april 2019 Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 8. april 2019 Kontakt: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Sted: Viborg Rådhus Prinsens Alle Viborg Deltagere: Forretningsudvalget: Jesper Thyrring Møller (formand) Mette Andreassen Steinar Eggen Kristensen Lone Rasmussen Helle Bro Lotte Henriksen Ann-Britt Wetche Bjarne Hansen Christian Budde Opstrup Karen Toft Maria Eeg Smidt Hedensted Kommune Viborg Kommune Randers Kommune Skanderborg Kommune Holstebro Kommune Aarhus Kommune Region Midtjylland Viborg Kommune, formand for takstgruppen KKR Midtjylland Sekretariat for rammeaftaler Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune

2 Forretningsudvalget Dagsorden til møde i Forretningsudvalget 1. Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter Henvendelse fra Samrådet vedr. voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland Alliancen om den nære psykiatri initiativ om IT og kommunikation Opfølgning på DASSOS tilkendegivelse vedr. Ungementorordningen Opfølgning på hvorvidt befordring til og fra dagtilbud kan indregnes i takstgrundlaget Input vedr. social Inklusion til Rådet for Fremtidens Kompetencer KKR status på analyse af køb og salg af ydelser på det sociale område Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Eventuelt 14 2

3 Forretningsudvalget Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Godkendelse af dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 3. april At dagsordenen godkendes Godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Godkendelse af referat fra Forretningsudvalgets møde den 2. oktober At referatet godkendes. Bilag Link til referat: Godkendt 3

4 Forretningsudvalget Beslutningspunkter 2.1 Stillingtagen til henvendelse fra Samrådet vedr. voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland Introduktion til punktet v/ Lone Møller Jørgensen, Juridisk konsulent for det Midtjyske samråd For at kunne bistå anklagemyndigheder og domstole i tilfælde, hvor voksne udviklingshæmmede har begået lovovertrædelser er der etableret samråd, som har til opgave at afgive vejledende udtalelser til anklagemyndigheder, domstole, kommuner og regionen. I den midtjyske region er der etableret to samråd vedrørende udviklingshæmmede lovovertrædere. Dels et Midtjysk Samråd med deltagelse fra kommunerne: Hedensted, Herning, Horsens, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Kommuner. Og dels et Østjysk Samråd mellem de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Det Midtjyske Samråd har sendt en henvendelse til DASSOS med anmodning om, at deltagerkommunerne tager stilling til praksis i sager, hvor samrådet og tilsynskommunen ikke er enige om, hvad der skal indstilles til anklagemyndigheden. Samrådets henvendelse er vedlagt som bilag 1 og skitserer kort problemstillingen samt samrådets opgaver og lovgrundlag. DASSOS behandlede vedtægterne for det Midtjyske Samråd i forbindelse med etableringen i På dagens møde fremlægger juridisk konsulent for det Midtjyske samråd, Lone Møller Jørgensen, den oplevede problemstilling og baggrunden for samrådets henvendelse. Dette med henblik på at Forretningsudvalget tager stilling til praksis i de få sager, hvor samrådet og tilsynskommunen ikke er enige om, hvad der skal indstilles til anklagemyndigheden. Forretningsudvalget bør samtidig overveje, om beslutningen skal træffes i DASSOS, hvor samtlige deltagerkommuner i det Midtjyske Samråd er til stede. Baggrund og omfang af problemstillingen Det Midtjyske Samråd har med jævne mellemrum drøftet spørgsmålet om samrådets beføjelser, når samrådet og tilsynskommunen ikke er enige om, hvad der skal indstilles til anklagemyndigheden. Samme problemstilling har ikke været aktuel i det Østjyske Samråd, der tilkendegiver at de ikke har oplevet sager med uenighed. Der er tale om ganske få sager, hvor problemstillingen gør sig gældende. Det Midtjyske Samråd har i 2018 afgivet indstilling i 114 sager. I 8 af disse sager har sekretariatet anmodet tilsynskommunen om bemærkninger som følge af, at samrådets indstilling ikke var i overensstemmelse med kommunens anbefaling. Tilsynskommunen har i 6 sager efterfølgende erklæret sig indforstået med samrådets indstilling, mens tilsynskommunen har fastholdt sin indstilling i 2 sager. Bilag Bilag 1: Henvendelse fra Samrådet vedr. voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland At Forretningsudvalget på vegne af deltagerkommunerne i det Midtjyske samråd tager stilling til: Om Samrådet vedr. voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland i de få tilfælde, hvor samrådet og tilsynskommunen ikke er enige om, hvad der skal indstilles: 1. Skal afgive en indstilling til anklagemyndigheden, uanset om der er enighed mellem samrådet og tilsynskommunen om indstillingen - eller 2. Skal meddele anklagemyndigheden, at samrådet ikke kan afgive indstilling i sagen, og at tilsynskommunen selv afgiver en indstilling til anklagemyndigheden Om der på baggrund heraf skal tilføjes en præcisering af proceduren ved uenighed mellem samrådet og tilsynskommunen i det Midtjyske samråds vedtægter 4

5 Forretningsudvalget Forretningsudvalget tiltrådte bullet 1: At Samrådet vedr. voksne udviklingshæmmede lovovertrædere i Midtjylland skal afgive indstilling til anklagemyndigheden, uanset om der er enighed mellem samrådet og tilsynskommunen om indstillingen. Der tilføjes en præcisering heraf i det Midtjyske samråds vedtægter. 2.2 Alliancen om den nære psykiatri initiativ om IT og kommunikation Introduktion til punktet ved konsulent Anders Horst Petersen, KOSU-sekretariatet Styregruppen for alliancen om den nære psykiatri har peget på, at det er problematisk at der for nuværende ikke kan kommunikeres elektronisk omkring borgere på tværs af region, kommuner og almen praksis vedr. psykiatri i samme omfang som i somatikken. En grundlæggende udfordring i den tværsektorielle kommunikation er den manglende anvendelse af MedCom-meddelelser. Udbredelse og brugen af MedCom-meddelelser inden for psykiatrien er en generel udfordring på tværs af landet. Forudsætningen som beror på, at der er velfungerende kommunikationssystemer, er i sin grundlæggende form til stede. Dog med en række iboende tekniske barrierer. Men det vil også være nødvendigt, at der er klare samarbejdsaftaler om, hvordan kommunikationen foregår samtidig med, at der skal være fokus på den interne organisering blandt de respektive aktører. Et tværgående initiativ i alliancen for den nære psykiatri er derfor IT og kommunikation på tværs, hvor der skal nedsættes en alliancegruppe, der har til formål at undersøge mulighederne for tværsektoriel elektronisk kommunikation i psykiatrien ved brug af MedCom standarder. Gruppens arbejdsgrundlag, som er godkendt af alliancens styregruppe, er vedlagt som bilag 2. I forbindelse med opstarten af arbejdet ønskes Forretningsudvalgets tilkendegivelser ift. alliancegruppens rammer særligt perspektiv, omfang og økonomi samt udpegning af kommunale repræsentanter til arbejdet. Alliancegruppen sammensættes tværfagligt og tværsektorielt. Der skal fra kommunal side udpeges en kommunal medformand på chefniveau samt to kommunale repræsentanter, der skal dække kompetencer inden for det psykiatrifaglige område samt gerne IT og digitalisering. Det er væsentligt at sikre koordination til andre initiativer, der sigter mod at kunne kommunikere på tværs. Derfor bør udpegningerne tage højde for, at deltagerne har bred viden om initiativer i samme retning. Punktet introduceres af Anders Horst Petersen fra KOSU-sekretariatet, der skal være med til at sekretariatsbetjene den kommende alliancegruppe. Bilag Bilag 2: Arbejdsgrundlag for alliancegruppe om IT og kommunikation At Forretningsudvalget: På baggrund af arbejdsgrundlaget for alliancegruppen (bilag 2) drøfter rammer og perspektiver ift. at styrke den tværsektorielle kommunikation inden for psykiatriområdet, herunder eventuelle særlige kommunale ønsker til arbejdet Identificerer og om muligt udpeger én kommunal medformand på chefniveau samt to repræsentanter til alliancegruppen om IT og kommunikation på tværs 5

6 Forretningsudvalget Rammerne for alliancegruppens arbejde blev drøftet med følgende input: Vigtigt at gruppen skaber synlighed om betydningen ift. kommunernes organisering Kommunernes organisering af psykiatrien er meget forskellig og rækker ind i flere fagområder (social, sundhed, beskæftigelse, BU mv.) Opmærksomhed på den kommunale forankring, idet der potentielt er mange fagområder/aktører internt i kommunerne, der skal involveres i den digitale kommunikation (jf. ovenfor) Målet er ikke at få et fælles system men vejledning til, hvordan vi får gjort bedre og mere ensartet brug af MedCom standarder Opmærksomhed på mulige koblinger og krav, der følger af den nye lov om én plan Inspiration at hente i andre regioner, der er lykkedes med at forbedre digital kommunikation Opmærksomhed på samtykke og adgang/sikkerhed i forhold til deling af oplysninger Udpegning til alliancegruppen: Kommunal medformand: Anders Kjærulff, direktør i Silkeborg Kommune Ledelsesrepræsentant fra socialpsykiatri: Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, Kontorchef, Faglig Service, Aarhus Kommunes Socialforvaltning Kommunal IT-chef er under afklaring Alliancegruppen kan evt. suppleres af en afdelingsleder eller centerchef fra socialpsykiatrien Øvrig orientering fra styregruppen for alliancen om den nære psykiatri / v Steinar Eggen Kristensen: Alliancens initiativer er sendt til klyngerne, som har meldt ind på de initiativer, de ønsker at arbejde med. Der afventes en tilbagemelding fra Aarhus klyngen, som mødes i næste uge. Styregruppen forventer at kunne sende tilbagemelding til klyngerne i slutningen af april. Da klyngestrukturen primært er centreret om voksenområdet, er der en særlig opmærksomhed i styregruppen på at finde samarbejdsparter i forhold til at udvikle og afprøve alliancens børneunge initiativer. Af denne grund er BKF inddraget for at få udbredt og forankret initiativerne. Der var opbakning til, at alliancens styregruppe afsøger mulighederne for at gøre opfølgning på alliancen om den nære psykiatri til tema for januarkonferencen i Opfølgning på DASSOS tilkendegivelse vedr. Ungementorordningen Ved Jesper Thyrring Møller På sidste DASSOS møde blev kommunernes brug af ungementorordningen og behovet for at bevare ordningen efter den nuværende aftales udløb om 1 år drøftet (DASSOS, , pkt. 2.4). Nogle kommuner tilkendegav, at de har brug for tilbuddet og ønsker at ordningen fortsættes. Baggrunden er, at der er få borgere i målgruppen i de enkelte kommuner, og det derfor kan være vanskeligt at etablere lokale løsninger, når behovet opstår. Da det ligger uden for DASSOS kompetence at træffe beslutning om en evt. videreførelse af ungementorordningen, skal sagen forelægges KD-net til beslutning på møde den 5. april På dagens møde i Forretningsudvalget ønskes en opfølgende drøftelse af særligt det økonomiske grundlag for en evt. videreførelse af ordningen. KD-nets formand har tilkendegivet, at der ved en videreførelse af ordningen skal findes en løsning, hvor et evt. underskud ikke dækkes ind af KD-nets midler (som i den nuværende finansieringsmodel). Til KD-nets behandling af sagen er der derfor behov for at Forretningsudvalget kommer med forslag til, om og hvordan der kan findes en finansieringsmodel, der tager hensyn til både en realistisk pris for tilbuddet og den grundfinansiering, som Hammel Neurocenter har behov for. 6

7 Forretningsudvalget Forretningsudvalgets forslag vil kunne indgå i KD-nets drøftelser af sagen, og vil efterfølgende skulle drøftes i DASSOS med henblik på at indgå konkret aftale. Nuværende aftalegrundlag og finansieringsmodel Aftalen om videreførelse af mentorordningen ved Hammel Neurocenter blev indgået i marts Aftalen lød, at ordningen blev forlænget i en 3-årig periode med et omfang på to stillinger à 30 timer, svarende til en samlet årlig udgift på kr. Den oprindelige finansieringsmodel blev sammensat, så kommunerne skulle betale en fast pris pr. forløb ( kr.) samtidig med at kommunerne forpligtede sig til en kollektiv underskudsgaranti, som blev udmålt efter kommunernes forbrug i ordningen (jf. beslutning i KD-net, ). Efterfølgende har der været faldende efterspørgsel på ungementorforløb, og der har været dialog med Hammel Neurocenter om at reducere kapaciteten i ordningen. På denne baggrund har det været muligt at nedbringe udgiften til et lavere niveau. Der har dog både i 2017 og 2018 været et mindreforbrug, som har medført ekstraudgifter til kommunerne (se tabel nedenfor). For at sikre økonomisk bæredygtighed i ordningen blev det i forlængelse af KD-Nets møde den 25. maj 2018 besluttet at ændre finansieringsmodellen fra 2018 og frem til ordningens udløb, så kommunerne betaler en fast pris på kr. pr. mentorforløb, samtidig med at et evt. underskud finansieres via den fælleskommunale kasse under KD-net. Der har efterfølgende været en markant tilgang i antal forløb (opgørelse af forbrug i 2018 fremgår af bilag 3). Forbruget af ungementorordningen Ungementorordningen blev videreført i en 3-årig periode startende fra den 1. april 2017 og med udløb den 31. marts Forbruget og økonomien i ordningen har været følgende: Antal Antal Samlet Samlet Mindreforbrug / underskud forløb Kommuner indtægt udgift 2017 (3 kvartaler) kr kr kr. (afholdt af køberkommuner) kr kr kr. (afholdt af KD-nets midler) Hammel Neurocenter har - som DASSOS har anmodet justeret kapaciteten i ordningen. I 2017 blev den samlede udgift reduceret til kr., idet den ene ungementor var på barsel i perioden. I 2018 blev den samlede udgift reduceret til kr., idet der blev givet en bevilling fra Trygfonden til udarbejdelse af materiale om ungementorernes arbejde. Det er aftalt med Hammel Neurocenter, at kapaciteten i ungementorordningen fra og med og ved en evt. videreførelse af ordningen - reduceres svarende til en samlet udgift på kr. Hammel Neurocenter har meddelt, at det ikke er muligt at reducere kapaciteten yderligere, da der fortsat skal sikres faglig bæredygtighed i ordningen. Tilkendegivelser fra DASSOS vedr. videreførelse af ungementorordningen På sidste DASSOS møde tilkendegav flere kommuner et ønske om, at ordningen videreføres efter den nuværende aftales udløb. Aarhus Kommune ønsker ikke at gøre brug af ordningen ved en evt. videreførelse, da man har etableret en lokal løsning. Det blev samtidig foreslået på DASSOS mødet at hæve prisen fra de nuværende kr. til kr. pr. forløb (DASSOS , pkt. 2.4). 7

8 Forretningsudvalget Forslag til fremadrettet finansieringsmodel Hammel Neurocenter har meddelt, at kr. er den årlige udgift til drift af ordningen med 45 timers ugentlig ungementorstøtte. Skal ordningen videreføres fra den nuværende aftales udløb den 31. marts 2020 og frem, vil der skulle findes en finansieringsmodel, hvor et evt. mindreforbrug ikke afholdes af KD-nets midler. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange ungementorforløb der vil skulle gennemføres årligt for at sikre økonomisk balance i ordningen ved forskellig prisfastsættelse med udgangspunkt i en samlet udgift på kr. årligt. Estimaterne på forventet over/underskud er foretaget med baggrund i kommunernes behovsvurdering fra sommeren Heraf fremgik det, at kommunerne samlet set vurderer et behov på minimum 14 og maksimum 32 ungementorforløb årligt (FU, , pkt. 3.3). Desuden er der lavet et estimat på forventet over/underskud ved 23 forløb årligt, som afspejler det faktiske forbrug i ordningen i 2017 og 2018 (dvs. i årene efter ordningens forlængelse). Takst pr. forløb (kr.) Over/underskud ved 14 forløb årligt (min. vurdering) Over/underskud ved 23 forløb årligt (antal forløb i 2017 og 2018) Over/underskud ved 32 forløb årligt (max. vurdering) Antal forløb pr. år ved økonomisk balance (nu) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 19 I kolonnen længst til højre fremgår det, hvor mange mentorforløb der vil skulle gennemføres årligt for at økonomien balancerer ved forskellige takster. Bilag Bilag 3: Tabel over kommunernes køb af ungementorforløb i 2018 At Forretningsudvalget tager stilling til følgende: Er princippet, at de direkte indtægter fra køb af mentorydelser skal dække omkostningerne? Hvis det er: Kan der så findes en bæredygtig finansieringsmodel? Hvis ikke: Hvordan skal et evt. underskud så dækkes? Forretningsudvalget forslog en fremadrettet finansieringsmodel, hvor prisen pr. 1. januar 2020 sættes til kr. pr. ungementorforløb. Et evt. underskud i ordningen håndteres ved efterregulering til de kommuner, der har anvendt ordningen i det pågældende år (udmålt pr. mentorforløb). Hvis der skabes overskud i ordningen, vil der tilsvarende ske tilbagebetaling til de pågældende kommuner. Ungementorordningen videreføres uden tidsbegrænsning, dog således at både Hammel Neurocenter og kommunerne er forpligtede til at tage evt. udfordringer op i DASSOS eller Forretningsudvalget. Den nye finansieringsmodel træder i kraft pr. den 1. januar Forretningsudvalget forelægges en årlig status over forbruget af ordningen. KD-net har efterfølgende på møde den 5. april 2019 tiltrådt, at ordningen videreføres ud fra ovenstående finansieringsmodel. 8

9 Forretningsudvalget Opfølgning på hvorvidt befordring til og fra dagtilbud kan indregnes i takstgrundlaget Ved Bjarne Hansen, formand for takstgruppen Aarhus Kommune gav på sidste DASSOS møde en orientering om forhøjede dagtilbudstakster i 2019 som følge af regulering af underskud i 2017 (DASSOS, , pkt. 4.4). Baggrunden er, at Aarhus Kommune i 2017 har haft store merudgifter til kørsel af borgere til og fra dagtilbud. Dette kommer efter Aarhus Kommune i 2016 gennemførte et udbud af borgerbefordring, herunder befordring på området for dagtilbud for borgere med handicap. Merudgifterne til kørsel har medført et regnskabsmæssigt underskud i Ifølge reglerne i rammeaftalen og takstbekendtgørelsen skal driftsherren indregne den del af et underskud, der overstiger 5 % i beregningsgrundlaget for taksterne senest to år efter det år underskuddet vedrører. Det regnskabsmæssige underskud på dagtilbuddene i 2017 er i henhold til ovennævnte regler indregnet i taksterne for 2019, hvilket har medført en forhøjelse af taksterne. Aarhus Kommune oplyser at de siden 2017 har arbejdet med at nedbringe udgifterne til kørsel indenfor det mulighedsrum, som udbuddet giver. Beslutning fra DASSOS mødet den : DASSOS tog orienteringen til efterretning. Det blev samtidigt aftalt, at spørgsmålet om hvorvidt udgiften til transport af borgere til og fra dagtilbud er omfattet af taksten afklares via takstgruppen. Undersøgelse af takstberegning Udgangspunktet for sekretariatets undersøgelse er styringsaftalens retningslinjer om befordringsudgifter (link). Styringsaftalens kapitel 5, afsnit. 5.2 siger følgende om befordring: Befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud. Det er Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Jf. BEK nr. 483 af 19/05/2011 er befordringen til 103 og 104 en omkostning, der afholdes af kommunen. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. Bekendtgørelse 483 af 19/05/2011 om aflønning og befordringsudgifter mv i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud giver ikke svar på hvorvidt befordringsudgifter kan indregnes i taksten, og forespørgslen til det daværende Velfærdsministerium gav jf. ovenstående ikke entydigt svar på, hvorvidt befordringsudgifter kan indregnes som en del af takstgrundlaget. Takstgruppen drøftede senest problematikken på møde den 16. maj 2013, og Velfærdsministeriets vurdering blev herefter indskrevet i styringsaftalen, og har derfor har været en del af de sidste fem Rammeaftaler. Den vedtagne retningslinje har således væres gældende fra og med Rammeaftale 2014, og har ikke i takstgrupperegi givet anledning til yderligere drøftelser eller præciseringer. For at undersøge om Børne- og Socialministeriet, som i dag er resortansvarlig, har en anden tolkning har Sekretariatet forespurgt ministeriet med henblik på at undersøge om bestemmelsen ( 2) skal tolkes anderledes end hidtil. Sekretariatet afventer ministeriets fortolkning af bestemmelsen. Aarhus og Silkeborg har allerede været i dialog med hinanden om problemstillingen i forbindelse med konkrete sager. 9

10 Forretningsudvalget Efter DASSOS mødet har sekretariatet været i dialog med de to kommuner og anmodet om deres udlægning af reglerne for takstberegning vedrørende befordring til og fra dagtilbud. Nedenfor er disse kommunernes udlægning af bestemmelsen omkring befordring gengivet. Aarhus Kommunes praksis Aarhus Kommune bemærker følgende: Aarhus Kommune har altid betragtet befordring som en integreret del af dagtilbuddet til voksne med handicap. Derfor er udgifterne indregnet i taksterne i stedet for, at der sendes særskilt regning for kørslen til og fra dagtilbuddet. Begrundelsen for Aarhus tolkning er: Indregning af udgifter til befordring i taksterne har tidligere været drøftet i takstgruppen, uden at der dog blev truffet en endelig beslutning om reglerne. Takstgruppen forhørte sig i sin tid ved det daværende Velfærdsministerium om problemstillingen. Som det fremgår af styringsaftalen, tilkendegav ministeriet i den forbindelse, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud. I takstbekendtgørelsen er der ligeledes ikke beskrevet regler for indregning af befordring i taksterne. I fravær af entydige regler har Aarhus Kommune valgt en praksis, hvor kørslen indregnes i taksterne. Dette er bl.a. valgt for at nedbringe de administrative omkostninger til håndteringen af individuelle kørselsopgørelser. Ved at lægge udgifterne til kørsel i dagtilbuddenes driftsbudgetter får den enkelte tilbudsleder derudover incitament til at holde kørselsudgifterne så lavt som muligt. Det er således Aarhus kommunes vurdering, at den valgte praksis er den mest omkostningslette løsning til gavn for alle købere. Praksis betyder endvidere, at der i taksten er tale om en gennemsnitlig udgift til kørsel af borgeren Aarhus Kommune har ikke lavet en opgørelse af kørslen af borgere og dermed heller ikke en beregning af de økonomiske konsekvenser for køberkommunerne ved, at kørslen indgår i taksten fremfor som en særskilt regning. Det må dog umiddelbart formodes, at borgerne fra andre køberkommuner skal køres længere, hvis de bor i hjemkommunen og kun får et dagtilbud i Aarhus og ligeså langt som aarhusborgerne, hvis de også får et botilbud i Aarhus. På den baggrund er det forventningen, at køberkommunerne ikke har flere udgifter som følge af praksissen med at indregne kørslen i taksterne. Silkeborg Kommunes praksis Silkeborg oplyser, at deres takstberegning følger retningslinjen i styringsaftalen. Derudover bemærker Silkeborg Kommune følgende: At man ikke er bekendt med at rammeaftalen blev fortolket forskelligt i forskellige kommuner, men husker at denne frase blev drøftet i takstgruppen for år tilbage 1, i forhold til hvordan kørsel så skulle beregnes. Silkeborg Kommune antog i den forbindelse at alle så havde implementeret dette. At der mangler en konkret stillingtagen til, om driftsherrerne i rammeaftaleregi, kan eller skal, indrette sig i forhold til ministeriet vurdering. Det er Silkeborg kommunes klare holdning, at det er en skal, for ellers var det ikke blevet indskrevet i rammeaftalen. At i forhold til at Aarhus Kommune mener det er til gavn for alle købere, så er Silkeborg Kommune ikke overbevist, for hvor er incitamentet til at træne borgeren til selv at tage bussen, når man alligevel skal betale det samme? At vedrørende 103 hvor der er en grad af borgerbetaling bliver dette opkrævet ved borgeren og derved modregnet i den kommunale pris, eller bliver det ikke opkrævet fordi der mangler en beregning? hvorved det faktisk er dyrere for kommunen, hvis der ikke fratrækkes egenbetaling som fastsat i 2 i bekendtgørelsen (se nedenfor). 1 På møde den 16. maj 2013 har takstgruppen behandlet ændringer til styringsaftalen 2014, og her er retningslinjer vedrørende befordring tilføjet. 10

11 Forretningsudvalget Bekendtgørelse 483 af 19/05/2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud. 2. Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter derudover skal afholdes af kommunen. Kommunen skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed. Stk. 2. Udgiften til befordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30 pct. af vedkommendes indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter fradrag af skat. At Forretningsudvalget: Drøfter hvordan Forretningsudvalget forholder sig til Styringsaftalens bestemmelser i kapitel 5, afsnit 5.2 under hensyntagen til, at den gældende bekendtgørelse på området ikke har fastsat detaljerede bestemmelser for betaling af befordring til og fra dagtilbud Drøfter hvorvidt de Midtjyske Kommuner og Region Midtjylland er bundet af styringsaftalens bestemmelser, eller om den enkelte kommune / regionen i tilfælde af uklarheder i lovtekster eller bekendtgørelser, kan følge egne fortolkninger (kommunens/regionens) Forretningsudvalget tilkendegav, at styringsaftalens bestemmelser om betaling af befordring til og fra dagtilbud er gældende. Aarhus Kommune vil gældende fra 2020 adskille tilbudstakst og betaling for kørsel. Kørselsbetalingen vil være ud fra en gennemsnitspris pr. borger, hvilket køberne gøres opmærksom på. Såfremt tilbagemeldingen fra Børne- og Socialministeriet giver anledning til yderligere orienteres Forretningsudvalget herom. 2.5 Input vedr. social Inklusion til Rådet for Fremtidens Kompetencer Ved Henrik Lodberg, Kontorchef i Regional Udvikling, Karen Elsgaard, Specialkonsulent og Per Egedal Iskov, Udviklingskonsulent Regionsrådet i Region Midtjylland nedsatte i april 2018 Rådet for Fremtidens Kompetencer, der skal rådgive regionsrådet på uddannelses- og kompetenceområdet. Rådet erstatter de hidtidige råd; Uddannelsesrådet, Kompetencerådet og Midtjysk Erhvervsudviklings Akademiråd. Rådet for Fremtidens Kompetencer er sammensat af aktører fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. Kommunerne har seks repræsentanter, der er udpeget af KKR (se bilag 4). Rådet afholdt første møde den 24. januar 2019, hvor de blandt andet drøftede den midtjyske teknologipagt. Rådet besluttede, at temaet på rådets næste møde den 21. maj 2019 skal være social inklusion, med den betydning, at alle borgere i Region Midtjylland skal være en del af et arbejdseller et uddannelsesfællesskab. Region Midtjylland er derfor i gang med at forberede materiale til rådets drøftelse, og ønsker i den forbindelse at indsamle viden og erfaringer fra kommunernes socialområde ift. social inklusion. Regionen ønsker at bære de væsentligste udfordringer ift. social inklusion med ind i Rådet for Fremtidens Kompetencer. Derudover ønsker regionen at inddrage kommunernes erfaringer med samspil på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Regionen ønsker endvidere Forretningsudvalgets vurdering af eksempler på scenarier, regionen påtænker at fremlægge for rådet. Regionens materiale til drøftelsen vil blive eftersendt (bilag 5-7). Regionen vil lave en kort introduktion på mødet og facilitere en efterfølgende drøftelse. 11

12 Forretningsudvalget Bilag Bilag 4: Kommissorium for Rådet for fremtidens kompetencer Bilag 5: Coverpapir Bilag 6: Datamateriale Bilag 7: Erfaringer og aktører At Forretningsudvalget: Giver input og erfaringer fra det sociale område til Rådet for Fremtidens Kompetencers arbejde med social inklusion Forretningsudvalget gav input til Rådet for Fremtidens Kompetencer ift. de fremlagte scenarier. Der gives en tilbagemelding til DASSOS, når Rådet har drøftet scenarierne. 2.6 KKR status på analyse af køb og salg af ydelser på det sociale område Ved Jesper Thyrring Møller Regeringen og KL aftalte med økonomiaftale 2019 at igangsætte en analyse af markedet for køb og salg af pladser og indsatser på det sociale område. Analysen skal bidrage med løsningsmodeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked, der samtidig sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren. Analysen udarbejdes af en arbejdsgruppe med deltagelse fra Finans-ministeriet, Børne- og Socialministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. Hensigten er, at analysen skal levere input omkring løsningsmodeller, som kan indgå i økonomiforhandlingerne for Kommunerne og øvrige interessenter på området er blevet inddraget i arbejdet via 2 workshops, hvor der fra Midtjylland har deltaget repræsentanter fra hhv. takstgruppen og rammeaftale arbejdsgruppen vedr. Effekt, kvalitet og progression. Desuden har takstgruppen drøftet analysens foreslåede løsningsmodeller til ny takststruktur på møde den 24. januar Takstgruppen drøftede fordele og ulemper ved de foreslåede modeller og ser ikke væsentlige praktiske udfordringer i den foreslåede opdeling i basis- og servicetakst, idet det i vid udtrækning følger den nuværende takststruktur. Løsningsmodeller for en fremtidig takststruktur De 5 KKR sekretariater har modtaget vedlagte notat fra KL med indstilling til embedsmandsudvalgene i de lokale rammeaftale-samarbejder om at drøfte de foreslåede løsningsmodeller med henblik på at give input til KL's videre arbejde (bilag 8). Af notatet fremgår arbejdsgruppens overvejelser i forhold til, hvordan der kan skabes større gennemsigtighed og sammenlignelighed i takster, og der beskrives fire forslag til løsningsmodeller for en fremtidig takststruktur. Desuden nævnes det, at KL er i dialog med Finansministeriet, Sundsministeriet og Børne- og Socialministeriet om en ny model for finansiering af sundhedslovsydelser til borgere på botilbud. 12

13 Forretningsudvalget Den videre proces KLs status på analysen af køb og salg af ydelser på det sociale område er sendt til alle 5 KKR sekretariater og er/vil også blive behandlet i de øvrige administrative styregrupper med henblik på input. Sideløbende har de foreslåede løsningsmodeller været behandlet i KL s Socialudvalg den 7. marts Her tiltrådte KL s Socialudvalg indstillingen fra KL s sekretariat om at bakke op om: En model for en fremtidig takststruktur, som følger den beskrevne model 2 i vedlagte notat (Differentieret servicetakst frivillig model) At der gives hjemmel til at indarbejde progressionsfremmende incitamenter i takststrukturen At KL i samarbejde med relevante ministerier udarbejder en skabelon til standardkontrakter, og at den bliver frivillig at anvende for kommunerne KL s bestyrelse skal behandle sagen med tilsvarende indstilling på møde den 20. marts Det er aftalt med KL, at der følges op på de administrative styregruppers input til det videre arbejde i Koordinationsforum, der mødes næste gang den 10. april Bilag Bilag 8: KKR Status på analyse af køb og slag af ydelser på det sociale område At Forretningsudvalget jf. notat fra KL (bilag 8): Drøfter de foreslåede løsningsmodeller med henblik på at give input til KL's videre arbejde i arbejdsgruppen. Herunder: o Fordele og ulemper ved de foreslåede takststrukturer, herunder om model 2 med differentieret servicetakst (frivillig model) vil være at foretrække o Fordele og ulemper ved, at der gives hjemmel til at indarbejde progressionsfremmende incitamenter i takststrukturen o Fordele og ulemper ved, at KL i samarbejde med relevante ministerier udarbejder en skabelon til standardkontrakter, og at denne bliver frivillig at anvende Forretningsudvalget havde følgende bemærkninger, som bringes til KL via Koordinationsforum: Vurderingen er, at model 2 rummer tilstrækkelig fleksibilitet og råderum for kommunerne Samtidig giver modellen mulighed for at eksperimentere med progressionsfremmede elementer, hvilket findes positivt Opmærksomhed på at modellen ikke bliver udgiftsdrivende og teknokratisk/administrativ tung Særligt vigtigt, at der kommer klarhed omkring sundhedslovsydelser Opmærksomhed på de regionale tilbud og deres takstberegninger ift. modellen 13

14 Forretningsudvalget Punkter til næste møde 3.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Næste møde i DASSOS er den 22. maj 2019 kl på Viborg Rådhus. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 1. maj Følgende sager forventes dagsordenssat: Socialtilsyn Midt hovedkonklusioner fra årsrapport Opfølgning på dialog med KL om socialpolitisk dagsorden (jf. DASSOS ) Forslag til rammer og formål med fælles guidelines for samarbejdet om mål og effekt arbejdsgruppen om Effekt, kvalitet og progression (jf. DASSOS ) Opfølgning på evt. videreførelse af ungementorordningen Den nære psykiatri Opsamling fra møde i KL s Koordinationsforum At Forretningsudvalget: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning, og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Der tilføjes et punkt vedr. temadrøftelse/opsamling på Regionens kommunerunde (se under evt.) 3.2 Eventuelt Opsamling på Regionens kommunerunder Ann-Britt Wetche orienterede om, at Regionen nu har færdiggjort den årlige kommunerunde. Der var en gennemgående problematik omkring efterspørgselspres, idet oplevelsen i kommunerne er, at stadigt flere borgere har meget komplekse problemstillinger og skal have et særligt tilbud. Det blev aftalt, at der følges op på det kommende DASSOS møde, hvor de gennemgående problematikker fra kommunerunden temasættes. Der laves et forberedelsesmateriale til drøftelsen. Lovændring vedr. de særlige psykiatripladser Sundheds- og Ældreministeriet har vedtaget et lovforslag vedrørende de særlige pladser, som træder i kraft den 1. april Det betyder i praksis, at der er nye lempeligere visitationskriterier, og at regionsrådet i patienternes bopælsregion får kompetence til at anmode visitationsforummet om at udfærdige en indstilling til en særlig plads. DASSOS og KOSU vil snarligt modtage en orientering herom, som bedes videreformidlet til de relevante i kommunerne (myndighed, tilbud mv.) 14

15 Forretningsudvalget Orientering fra hjerneskadesamrådet (voksen) INDTRYK & UDTRYK er et nationalt udviklingsprojekt, der er sat i gang på baggrund af Servicetjekket på hjerneskadeområdet, som DASSOS tidligere er orienteret om (DASSOS, , pkt. 3.3). Formålet er at udvikle et redskab, der kan sikre systematisk indsamling af viden om brugertilfredshed med indsatser indenfor hjerneskaderehabilitering. På sigt vil denne viden kunne anvendes til lokalt at arbejde med tiltag, der kan sikre og udvikle kvaliteten af forløb for personer med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende. Alle 5 regioner og i alt 68 kommuner indgår i projektet. Spørgeskemaer tages i brug fra 1. maj 2019 og løber frem til 30. juni Spørgeskema udleveres til personer med akut opstået erhvervet hjerneskade 18 år eller ældre, der udskrives med en genoptræningsplan. Personens pårørende får også et spørgeskema. Arbejdsgruppen bag projektet har adviseret de kommunale genoptræningschefer om udsendelse spørgeskemaet. DASSOS og KOSU orienteres ligeledes. Oplysninger om projektet ligger på 15