Fordringstypebilag 1/3-19 Forretningsonboarding af kommuner. Forbrug og renovation

Transkript

1 Fordringstypebilag 1/3-19 Forretningsonboarding af kommuner Forbrug og renovation 1

2 INDHOLD BILAG 5.1 MILJØGEBYRER (DGMILJØ)... 4 BILAG 5.2 GENBRUGSPLADSER, DAGRENOVATION M.V. BETALING PR. GANG (KFRENPG) BILAG 5.3 GENBRUGSPLADSER, DAGRENOVATION M.V., ACONTO OG ABONNEMENT (KFRENAB) 43 BILAG 5.4 GENBRUGSPLADSER, DAGRENOVATION M.V. BAGUDBETALING (KFRENBU) BILAG 5.5 DAGRENOVATION M.V. EFTERREGULERING (KFRENEF)

3 3

4 Bilag 5.1 Miljøgebyrer (DGMILJØ) 1. INDLEDNING 1.1 Tilsynsmyndigheden og dennes opgaver Kommunerne og Miljøstyrelsen skal efter lovbekendtgørelse nr af 9. september 2018 om miljøbeskyttelse (i det følgende benævnt miljøbeskyttelsesloven ) og lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (i det følgende benævnt husdyrgodkendelsesloven ) føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn. Der skal føres tilsyn med, at de regler, der er fastsat med hjemmel i lovgivningen, overholdes. Kommunerne er den myndighed, som er nærmest forureningskilderne og tilsynsmyndighed for de fleste opgaver efter ovennævnte regler. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at reglerne overholdes og fører tilsyn med: - at påbud og forbud efterkommes, - at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og - at miljøkrav fastsat i en aftale efter 10, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven overholdes. Derudover ligger der en opgave i: - at sikre, at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede effekter på miljø og sundhed eller risiko herfor - at vurdere, om gældende vilkår, tilladelser eller påbud er tilstrækkelige i henhold til gældende lovgivning - at vurdere, om der er behov for nye vilkår eller revision af eksisterende vilkår eller påbud - at sikre, at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven. Udover at kontrollere virksomhedens miljøforhold og håndhæve gældende regler, kan tilsynet samtidig inspirere til og vejlede om miljøforbedringer. 1.2 Brugerbetaling Den udførende myndighed i dette tilfælde kommunerne - skal opkræve brugerbetaling fra modtageren for visse ydelser i forbindelse med godkendelse og tilsyn. 4

5 Miljøgodkendelser af virksomheder og husdyrbrug, behandling af anmeldelser efter maskinværkstedsbekendtgørelsen samt miljøtilsyn med visse virksomheder og husdyrbrug er omfattet af brugerbetaling. Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (i det følgende benævnt brugerbetalingsbekendtgørelsen ), redegør nærmere for, hvornår en virksomhed eller et husdyrbrug er omfattet af brugerbetaling, jf. nærmere afsnit 3. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: - behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, - behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, - behandlet en anmeldelse efter maskinværkstedsbekendtgørelsen, - ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller - ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetaling opgøres efter de nærmere takster og regler fastsat i brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2, jf. nærmere afsnit 3.3. Godkendelses- og tilsynsmyndigheder opkræver hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, medmindre brugerbetaling allerede er opkrævet. 2. FORDRINGSTYPEN 2.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen DGMILJØ omfatter kommunale og statslige myndigheders omkostninger (brugerbetaling) for opgaver udført i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, jf. brugerbetalingsbekendtgørelsens 4 stk. 1. I brugerbetalingsbekendtgørelsens 1 er nærmere specificeret, hvilke typer af omkostninger, der kan afkræves betaling for. Af brugerbetalingsbekendtgørelsen 1 fremgår: Den, der er ansvarlig for offentlig eller privat virksomhed, anlæg eller indretning m.v. eller husdyrbrug m.v., der er nævnt i 2, og den der ansøger om godkendelse af virksomhed, anlæg eller indretning m.v. efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse eller godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug m.v. efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller anmelder sig efter bekendtgørelse om 5

6 virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, skal bidrage til dækning af de kommunale og statslige myndigheders omkostninger (brugerbetaling) i forbindelse med: 1) godkendelse og andre opgaver efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, 2) godkendelse efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og opgaver efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., 3) tilladelse efter 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, 4) behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, 5) behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, 6) tilsyn efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse, og 7) tilsyn efter kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Hvilke virksomheder m.v., der er omfattet af brugerbetaling er nærmere beskrevet i afsnit 3 om det retlige grundlag. Reglerne om opkrævning og inddrivelse er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, afsnit 3.3 og Afgrænsning af fordringstypen (ikke udtømmende) Fordringstypen omfatter ikke gebyrer, der opkræves i medfør af brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 2, der indeholder hjemmel til, at der kan opkræves særskilt brugerbetaling for betaling af en godkendelses- eller tilladelsesansøgning eller behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, når behandlingen er afsluttet. Fordringshaver har oplyst, at opkrævning af gebyrer efter brugerbekendtgørelsens 4, stk. 2 er yderst sjældent forekomne, hvorfor der er indgået aftale mellem Aftalens parter om, at af Restanceinddrivelsesmyndighederne (i det følgende benævnt RIM ) kontaktes, såfremt der måtte opstå behov for at fremsende gebyrer efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 2 til inddrivelse. Derudover omfatter fordringstypen ikke gebyr for jordhåndtering, jf. miljøklagenævnets afgørelse af 16. februar 2010, j.nr. MKN Disse fordringer oversendes i relevant fordringstype. 6

7 3. DET RETLIGE GRUNDLAG 3.1 Miljøbeskyttelseslovens og husdyrgodkendelseslovens anvendelsesområde Det følger af miljøbeskyttelseslovens 88, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens administration, herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn, behandling af sager om tilladelser og dispensationer samt ved behandling af klagesager. Ligeledes fremgår det af husdyrgodkendelseslovens 72, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Også denne bestemmelse giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerbetaling for lovens administration, herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn og ved behandling af sager om tilladelser, godkendelser og dispensationer og ved behandling af klagesager. Bemyndigelsen er udnyttet ved brugerbetalingsbekendtgørelsen, jf. nærmere afsnit Brugerbetalingsbekendtgørelsens anvendelsesområde Af brugerbekendtgørelsen fremgår bl.a. yderligere hvilke virksomheder, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Dette er nærmere specificeret i brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, hvoraf fremgår: Bekendtgørelsen omfatter følgende: 1) Virksomheder, anlæg eller indretninger m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2. 2) Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter 16 a eller 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende regler i 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 3) Arealer, der er omfattet af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 4) Bestående husdyrbrug, der er omfattet af en miljøgodkendelse efter 33 eller påbud efter 41, jf. 41 a og 41 b i lov om miljøbeskyttelse, og som revurderes efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 5) Erhvervsmæssigt dyrehold, som ikke er omfattet af nr ) Virksomheder m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder. 7) Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper, der er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, med undtagelse af vindmøller under 25 kilowatt. 7

8 8) Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. 9) Anlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. 10) Virksomheder m.v., der er optaget på bilag 1 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skydebaner, motorsportsbaner, knallertbaner, flyvepladser og ferskvandsdambrug til udklækning af fiskeyngel er ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis de i overvejende grad anvendes til ikke-erhvervsmæssige fritids- og idrætsaktiviteter. Aflæggelse af jagtprøver, jf. bekendtgørelse om jagttegn, og undervisning i tilknytning hertil på skydebaner m.v. betragtes ikke som erhvervsmæssig anvendelse. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden afgør, hvorvidt en virksomhed, et anlæg eller en indretning m.v. eller husdyrbrug m.v., som nævnt i stk. 1, er omfattet af bekendtgørelsen. 3.3 Opkrævningsregler De nærmere regler om opkrævning af brugerbetaling er fastsat i brugerbetalingsbekendtgørelsen og tilhørende bilag til bekendtgørelsen. Af brugerbetalingsbekendtgørelsens 3 fremgår: Godkendelsesmyndigheder og tilsynsmyndigheder opkræver efter de takster og nærmere regler, der er anført i bilag 2, brugerbetaling som bidrag til dækning af myndighedens omkostninger i forbindelse med: 1) godkendelse og andre opgaver efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, 2) godkendelse efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og opgaver efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., 3) tilladelse efter 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, 4) behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, 5) behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, 6) tilsyn efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse, og 7) tilsyn efter kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 1, opkræver myndighederne hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år. Af brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 1 fremgår: 8

9 De i 3 nævnte myndigheder opkræver hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2. Stk. 2. ( ) Af brugerbetalingsbekendtgørelsens 4 stk. 3 fremgår: Stk. 3. Myndigheden fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2. Af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2 om Takster og nærmere regler for brugerbetaling, afsnit 1 om takster: For tid anvendt af miljømedarbejdere på de i 1 nævnte opgaver betales en takst pr. time. Denne takst var 243,40 kr. pr. time i Herefter reguleres taksten årligt på grundlag af de senest offentliggjorte PL-reguleringssatser, der offentliggøres af Finansministeriet i den årlige aftale om kommunernes økonomi. Miljøstyrelsen beregner hvert år den nye takst og offentliggør denne på Miljøstyrelsens hjemmeside Ved opkrævningen anvendes den PL-regulerede takst, der er gældende for det tidspunkt, hvor tidsforbruget har fundet sted. For fremmede tjenesteydelser til brug for de i 1 nævnte opgaver betales 57,79 pct. af regningsbeløbet excl. moms. For godkendelses- eller tilladelsespligtige husdyrbrug m.v. omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fastsættes brugerbetalingen for godkendelses- eller tilladelsesarbejdet efter henholdsvis 16 a eller 16 b eller efter de tidligere gældende regler i 11 eller 12 dog til 80 pct. af det samlede beløb, der følger af ovennævnte takster. Taksten udgør i 2019 kr. 329,62 pr. time. I brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit 2, er nærmere afgrænset, hvilke aktiviteter, der skal medregnes ved opgørelsen af brugerbetalingen. - I afsnit 2.1 er nærmere afgrænset, hvilke aktiviteter der medregnes som godkendelses- eller tilladelsesarbejde eller arbejde efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, eller efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. - I afsnit 2.2 er nærmere afgrænset, hvilke aktiviteter, der medregnes som tilsynsarbejde m.v., og - i afsnit 3 omfatter opgørelse af myndighedens tidsforbrug og specifikationskrav til opkrævning. Det fulde indhold af bilag 2 er ikke nærmere beskrevet i dette bilag, idet indholdet heraf ikke har direkte betydning for fastlæggelse af stamdata for fordringstypen. 9

10 Af brugerbekendtgørelsens 6 fremgår, at godkendelses- og tilsynsmyndighederne ikke kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse. 3.4 Inddrivelsesregler Fordringer omfattet af denne fordringstype inddrives af RIM efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (i det følgende benævnt gældsinddrivelsesloven ), jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (i det følgende benævnt forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers forbrugs- og renovationskrav, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 4.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for miljøgebyrer efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 1. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for miljøgebyrer er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Ifølge brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 3, fastsætter myndigheden forfaldsdatoen for brugerbetalingen efter bekendtgørelsens 4, stk. 1 og 2: 10

11 Stk. 3. Myndigheden fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2. Det følger endvidere af 4, stk. 1, at kommunen skal opkræve det skyldige beløb i november i året efter gebyråret. Forfaldsdatoen afhænger således af den af kommunen fastsatte forfaldsdato. Dog skal forfaldsdatoen være inden udgangen af november måned i året efter den for fordringen underliggende periode. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 4.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer baseret på miljøgebyrer ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring vedrørende miljøgebyrer således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 4.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: 11

12 Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 11. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 11. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 5. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og RIMs fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. For fordringer omfattet af denne fordringstype udgør fordringens beløb den til en hver tid værende restgæld på lånet på tidspunktet for kravets oversendelse til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr Der er afdraget kr. 500 inden fordringen oversendes til RIM. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. For fordringer omfattet af denne fordringstype angives hovedstolen med et beløb svarende til det oprindelige opkrævede miljøgebyr. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. 12

13 Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. 5.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos RIM. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 5.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden DGMILJØ. 5.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det er aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, RIM sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver udfylder beskrivelsesfeltet med fakturanummer, så RIM kan henvise til fakturaen. I fakturaen skal de enkelte krav være nærmere specificeret, således at skyldner kan identificere det enkelte krav. 5.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Efter brugerbetalingsbekendtgørelsen 4, stk. 1, opkræver myndighederne hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år. Perioden vil derfor som udgangspunkt være maksimalt et år svarende til perioden fra 1. november til og med den 31. oktober. Om end det følger af brugerbetalingsbekendtgørelsen, at perioden løber fra den 1. november til den 1. november, formodes det, at periode slut vil være den 31. oktober, idet periode slut er udtryk for periodens sidste dag, og den 1. november ikke både kan være udtryk for periode slut i én periode og periode start i en anden. Perioden kan krydse et kalenderår. 5.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. For brugerbetaling, der opkræves årligt efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 1, ses det ikke at fremgå af det retlige grundlag, hvornår fordringen anses for at være stiftet. Det fremgår dog af 4, stk. 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, at 13

14 De i 3 nævnte myndigheder opkræver hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2. Henset til at kravet ikke kan opgøres forinden periodens udløb er det mellem Aftalens parter aftalt, at stiftelsesdato skal udfyldes med en dato, svarende til den første dag efter periode slut. Feltet stiftelsesdato skal således altid udfyldes med den 1. november i det efterfølgende gebyrår. Eksempelvis vil miljøgebyret for perioden fra den 1. november 2017 til d. 31. oktober 2018 være stiftet den 1. november Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Ifølge brugerbetalingsbekendtgørelsen 4, stk. 3, fastsætter myndigheden forfaldsdatoen for brugerbetalingen efter bekendtgørelsens 4, stk. 1: Stk. 3. Myndigheden fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2. Det følger endvidere af 4, stk. 1, at kommunen skal opkræve det skyldige beløb i november i året efter gebyråret. Forfaldsdatoen vil således for denne fordringstype afhænger af den af kommunen fastsatte forfaldsdato. Dog skal forfaldsdatoen være inden udgangen af november måned i året efter den for kravet underliggende periode. 5.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Fordringens sidste rettidige betalingsdato er ikke reguleret i brugerbetalingsbekendtgørelsen. Henset til, at der ikke for krav under denne fordringstype gælder særlige regler for sidste rettidige betalingsdato, medmindre der imellem fordringshaver og skyldner, eller af fordringshaver alene, er aftalt eller fastsat dage, indenfor hvilke betaling anses for rettidig, afhænger af den konkrete ordning og kommunernes opkrævningspraksis. I henhold hertil, udfyldes feltet med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Feltet skal altid udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede betalingsfrist Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. 14

15 Det følger af brugerbetalingsbekendtgørelsens 3, hvilke virksomheder m.v. der er omfattet af bekendtgørelsen og dermed kan være skyldnere. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesfristen vedrørende brugerbetaling ses hverken at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer til forfaldstidspunktet. Der henvises til ovenstående felter om forfaldsdatoen. Hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. forældelseslovens 2, stk. 2. Dette forudsætter dog, at skyldner i henhold til det retlige grundlag eller gensidig aftale har haft krav på de pågældende løbedage. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til RIM om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor fordringens eksistens og størrelse er fastslået, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I tvivlstilfælde skal RIM kontaktes. 15

16 6. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og RIM, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos RIM. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen DGMILJØ. 6.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedrører fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 6.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 6.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 og R_2_3A: Forældelsesdatoen skal senest være lig med forfaldsdato plus 3 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 5.11, hvorefter Fordringshaver skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. 16

17 Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer omfattet af denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. Eksempelvis vil en fordring med oprindelig forfaldsdato den 1. januar 2017 bestå reglen, hvis den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato er den 1. januar Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 6.5 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 6.6 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omhandler miljøgebyrer efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4 stk. 2. Det er af Fordringshaver oplyst, at denne type fordringer typisk ikke vil være over kr På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 6.7 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan RIM se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. 17

18 6.8 Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. For fordringer af denne fordringstype vil hovedstolen være udtryk for et beløb svarende til den oprindelige enkeltbetaling. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dette vil sige det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 6.9 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos RIM Regel ID_R_6_1: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. 18

19 6.13 Regel ID_R_6_7: Forfaldsdatoen kan tidligst ligge dagen efter periode slut Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 3, at Fordringshaver fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2. Det følger endvidere af 4, stk. 1, at Fordringshaver skal opkræve det skyldige beløb i november måned i året efter gebyråret. Forfaldsdatoen afhænger for denne fordringstype af den af kommunerne valgte opkrævningspraksis, men kan tidligst være dagen efter periode slut, dvs. den 1. november i året efter gebyråret Regel ID_R_6_8: Forfaldsdatoen kan senest ligge en måned efter periode slut Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 3, at Fordringshaver fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2. Det følger endvidere af 4, stk. 1, at Fordringshaver skal opkræve det skyldige beløb i november måned i året efter gebyråret. Forfaldsdatoen afhænger for denne fordringstype af den af kommunerne valgte opkrævningspraksis. Da opkrævningen skal ske i november måned, kan forfaldsdatoen senest ligge en måned efter periode slut Regel ID_R_6_16 og R_6_17: Stiftelsesdatoen skal være dagen efter periode slut Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Den retsstiftende begivenhed er det tidspunkt, hvor kravet efter lovgivningen opstår. Der ses ikke i lovgivningen at været taget stilling til, hvornår gebyrer efter brugerbetalingsbekendtgørelsens 4, stk. 1, kan anses for værende stiftet. Af brugerbetalingsbekendtgørelsen 4, stk. 1 fremgår, at Fordringshaver hvert år i november måned opkræver brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år. Om end det følger af brugerbetalingsbekendtgørelsen, at perioden løber fra den 1. november til den 1. november, formodes det, at periode slut vil være den 31. oktober, idet periode slut er udtryk for periodens sidste dag, og den 1. november ikke både kan være udtryk for periode slut i én periode og periode start i en anden. Perioden kan krydse et kalenderår. 19

20 Det er - henset til, at kravet ikke kan opgøres forinden periodens udløb aftalt, at feltet stiftelsesdato skal udfyldes med en dato, svarende til dagen efter periode slut. Feltet stiftelsesdato skal således altid udfyldes med den 1. november i det efterfølgende gebyrår Regel-ID 6_20: Periode slut skal senest ligge et år efter periode start. Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Efter brugerbetalingsbekendtgørelsen 4, stk. 1, opkræver myndighederne hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år. Om end det følger af bekendtgørelsen, at perioden løber fra den 1. november til den 1. november formodes det, at periode slut vil være den 31. oktober, idet periode slut er udtryk for periodens sidste dag, og den 1. november ikke både kan være udtryk for periode slut i én periode og periode start i en anden. Som følge af ovenstående udfyldes periode start med den 1. november og periode slut med den 31. oktober i det efterfølgende år. Filteret indstilles således, at der periode slut maksimum kan ligge 366 efter periode start Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 20

21 6.20 Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel- ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af skyldner f.eks. ved angivelse af fakturanummer/nummer på opgørelse, så Restanceinddrivelsesmyndigheden kan henvise hertil. Det er aftalt, at Fordringshaver i fordringens beskrivelsesfelt angiver fakturanummer. Fakturaen skal indeholde oplysninger, der gør virksomhederne i stand til at identificere fordringen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Afvisning 21

22 22

23 Bilag 5.2 Genbrugspladser, dagrenovation m.v. betaling pr. gang (KFRENPG) 1. INDLEDNING 1.1 Model for oprettelse af fordringstyper på forretningsområdet forbrug og renovation Fordringer omfattet af denne fordringstype er omfattet af forretningsområdet Forbrug og renovation, der omfatter kommunernes håndtering af virksomhedernes affald, herunder dagrenovation, samt miljøgebyr. Fordringstyperne under forretningsområdet matcher tilsvarende fordringstyper, der er oprettet til brug for forsyningsvirksomheders oversendelse af tilsvarende fordringer til inddrivelse, hvor kommunerne har valgt at lade forsyningsvirksomheder udføre opgaven. Ud fra en samlet vurdering er det fundet mest hensigtsmæssigt, at fordringshavergruppen kommunerne og fordringshavergruppen forsyningsvirksomheder oversender fordringer til inddrivelse i fordringshaver specifikke oprettede fordringstyper. 2. FORDRINGSTYPEN 2.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KFRENPG omfatter alene fordringer, hvor betalingen sker pr. gang, eksempelvis pr. besøg/pr. aflevering på genbrugspladsen. Prisen for et enkelt besøg/en aflevering på genbrugspladsen kan variere fra genbrugsplads til genbrugsplads og er i øvrigt afhængig af flere faktorer, eksempelvis køretøjets størrelse, mængden og karakteren af affaldet m.v. Derudover omfatter fordringstypen betaling af enkeltstående ekstraomkostninger i forbindelse med aflevering af dagrenovationslignende affald samt enkeltstående betalinger for øvrige afhentnings-/afleveringsordninger (herunder f.eks. deponi, forbrænding og farligt affald). Afhentning kan eksempelvis forekomme i de tilfælde, hvor transport af affaldet vil kræve særlige foranstaltninger. I disse tilfælde er det ligeledes afgørende, at betaling kan karakteriseres som værende sket pr. gang/for en enkelt ydelse. Dagrenovationslignende affald er affald, der er tilbage, når deponerings-, forbrændings- og/eller farligt affald er frasorteret. For virksomheder vil der således være tale om det almindelige affald, der dagligt produceres på samme måde som fra husholdninger. Dagrenovationslignende erhvervsaffald kan i sammensætningen således sidestilles med dagrenovation fra private husholdninger. Det er i medfør af bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om affald (i det følgende benævnt affaldsbekendtgørelsen ) 4 som udgangspunkt op til kommunalbestyrelsen at afgøre om et stof eller en genstand er affald, og om der er tale om deponerings-, forbrændings- og/eller farligt affald. Reglerne om håndtering af affald er nærmere reguleret i lovbekendtgørelse nr af 3. september

24 om miljøbeskyttelse, med senere ændringer, (i det følgende benævnt miljøbeskyttelsesloven ) og tilhørende bekendtgørelser, jf. nærmere under det retlige grundlag, afsnit 3. Retsgrundlaget for fordringstypen er nærmere beskrevet i afsnit 3 om det retlige grundlag. Reglerne om opkrævning og inddrivelse er ligeledes nærmere beskrevet under det retlige grundlag, afsnit Afgrænsning af fordringstypen (ikke udtømmende) Fordringstypen omfatter ikke følgende fordringer: - Miljøgebyr, se bilag 5.1 (DGMILJØ). - Virksomheders abonnementsordninger vedrørende anvendelse af genbrugspladser. Virksomheders ordninger vedrørende dagrenovationslignende affald og øvrige afhentnings-/afleveringsordninger (herunder f.eks. deponi, forbrænding og farligt affald), hvor virksomheden betaler aconto, se bilag 5.3 (KFRENAB). - Virksomheders anvendelse af genbrugspladser, hvor der er tale om bagudrettet opkrævning for et antal besøg på genbrugspladsen over en periode. Virksomheders ordninger vedrørende dagrenovationslignende affald, hvor der er tale om bagudrettet opkrævning for et antal afhentninger m.v. over en periode. Enkeltstående ekstraomkostninger vedrørende virksomheders dagrenovationslignende affald, som opkræves bagudrettet på baggrund af et antal indsatser over en periode. Virksomheders øvrige afhentnings-/afleveringsordninger (herunder f.eks. deponi, forbrænding og farligt affald), som opkræves bagudrettet for en periode, se bilag 5.4 (KFRENBU). - Efterregulering af virksomheders ordninger vedrørende for dagrenovationslignende affald på baggrund af f.eks. vejning. Efterregulering af opkrævning af virksomheders øvrige afhentnings-/afleveringsordninger (herunder f.eks. deponi, forbrænding og farligt affald), se bilag 5.5 (KFRE- NEF). 3. DET RETLIGE GRUNDLAG 3.1 Miljøbeskyttelsesloven anvendelsesområde Formålet med miljøbeskyttelsesloven, jf. 1, er at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det fremgår af 1, stk. 2, at loven særligt tilsigter, 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. 24

25 Af miljøbeskyttelseslovens 2 er nærmere oplistet, hvad loven omfatter, 1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, 2) rystelser og støj, 3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller ved den senere håndtering som affald kan medføre forurening, 4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og 5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlinger kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrelsen forestår håndtering af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, jf. miljøbeskyttelseslovens 45, hvoraf fremgår: Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen fastslår, at bortskaffelsen af affald som udgangspunkt er en kommunal opgave. Af miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 2, fremgår, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om de kommunale affaldsordninger, herunder om: 1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise behandlingsmuligheder for affald, 2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og behandling af affald, 3) kommunalbestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kommunen, herunder for virksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen, og om kommunalbestyrelsens pligt til at begrænse adgangen til genbrugspladser i kommunen og foretage brugerundersøgelser og 4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale affaldsordninger. Af miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 3, fremgår, at indsamling af den af ordningen omfattende affald kun kan finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Kommunen har således adgang til at lade opgaven blive udført af andre: Når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Af miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 4, fremgår, at kommunalbestyrelsen i et regulativ fastsætter forskrifter om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter i regulativet desuden forskrifter om: 25