Workshop juni 2014 Pædagogisk Nærvær - Hvad, Hvorfor og Hvordan. Lone Svinth, ph.d., Aarhus Universitet Janet Spiegal, Coach, Human Development

Transkript

1 Workshop juni 2014 Pædagogisk Nærvær - Hvad, Hvorfor og Hvordan Lone Svinth, ph.d., Aarhus Universitet Janet Spiegal, Coach, Human Development

2 Program for workshoppen Projekt Barnet i Centrum Voksen barn samspillets betydning for børns læring og tilblivelse Pædagogisk nærvær hvad er det og hvorfor er det interessant? Nærværsøvelse ved Janet Spiegal Eksempler på hvordan vi undersøger og udvikler pædagogisk nærvær i Barnet i Centrum

3 Barnet i Centrum - et aktionsforskningsprojekt 15 deltagere fra hver af de 18 kommuner (vuggestuepædagoger, dagplejer, ledere og konsulenter) 16 møder fordelt over en 2 årig periode (slutter ultimo 2014) Tre laboratorier: (1) Samspil og læring (2) Emotionel relatering og modtagelse (Ole Henrik Hansen), (3) Dokumentation, planlægning og praksis (Ander Skriver Jensen) med Stig Broström som projektleder I alt 105 deltagere i samspil og læring som jeg er tovholder på

4 Voksen-barn samspillets betydning for børns læring og tilblivelse Voksen-barn samspillet har stor betydning for kvaliteten i en daginstitution (Mahoney & Hayes, 2006; Muton et al., 2002) Optimalt pædagogisk samspil => optimal udvikling for børnene (Dalli et al, 2011, p. 154) Sat på spidsen: Pædagogen er læreplanen (ibid.) Viden om samspillets betydning kræver at vi forskyder fokus fra det individuelle barn til det pædagogiske bidrag hvad gør pædagoger og dagplejer muligt for børnene at deltage i og derved opleve og erfare? (Svinth, 2013) Barnets oplevelser og erfaring fra samspillet former ikke kun, hvad barnet kan og ved, de former også barnets oplevelse af at betyde noget for fællesskabet og dannelsen af dets sociale identitet (Bruner, 1998)

5 Der hvor børnene gør sig erfaringer med hvem de er Der hvor barnet bliver til som menneske Hvorfor er samspillet så vigtigt? Udgør byggesten for relationer Der hvor børn møder omsorg, socialiseres og opdrages Der hvor barnet gør sig erfaringer med at være en del af et fællesskab Der hvor nye kompetencer, færdigheder og viden gøres mulig Der hvor børn gør sig erfaringer med regler og omgangsformer

6 Pædagogisk nærvær hvad er det og hvorfor er det interessant?

7 Forskellige definitioner på nærvær Etymologisk er nærvær sammensat af neko som betyder seende på og wes som betyder dvæle. Kan omskrives til at have sine sanser åbne og hvile i den situation man står i (Graf, 2010) en tilstedeværelse i nuet Når man i nuet retter opmærksomheden mod ydre og indre stimuli på en ikke-dømmende måde (fx Kabat- Zinn, 1994) Nærvær (mindfulness) er en fleksibel sindstilstand hvor man aktivt engagerer sig i nuet, noterer sig nye ting og er sensitiv over for konteksten (Langer, 2000, p. 220)

8 Centrale pointer om pædagogisk nærvær Ikke blot et spørgsmål om at skabe en god stemning. Rammen er pædagogisk vi bidrager til børnenes menneskeliggørelse I stedet for i samspillet at falde tilbage på vante forestillinger og kategoriseringer udvikler pædagogen sensitivitet og åbenhed for variationer i kontekst og perspektiver, og muliggør nye forestillinger om situationen og barnet (Langer et al., 2012) Denne tilstedeværelse i nuet og åbenhed i situationen benyttes til at justere egen forholdemåde og handlinger Med nærværet tilstræbes at undgå autopilotreaktioner og fastlåste forestillinger om barnet/situationen (Weick & Putnam, 2006) Nærværet kan godt være vildt og voldsomt

9 Hvorfor er pædagogisk nærvær interessant set fra den voksnes perspektiv? Øget bevidsthed om egen opmærksomhed, tanker, handlemåder, følelser og stemninger giver lærer en bedre og mere varieret håndtering af skolehverdagens udfordringer, herunder stress- og konfliktsituationer (Herskind & Nielsen, 2011; Hart, 2004 ) Lærers subjektive oplevelse af nærvær øger deres involvering samt evnen til at handle reflekteret i det levede samspil (Roeser et al., 2013; Langer & Moldoveanu, 2000) Pædagogers nærværstræning resulterede i mindre problemadfærd hos børnene og øget lydhørhed overfor den voksnes instrukser (Singh et al., 2013)

10 Hvorfor er pædagogisk nærvær interessant set fra barnets perspektiv? Børn er meget sensitive overfor og påvirket af voksnes sindstilstand (Langer et al., 2012) Børn opfanger det, når voksne foregiver at være interesseret i børnene uden reelt at være det (ibid.) Undersøgelse blandt 9-12 årige drenge viste, at drengene bliver positivt påvirket af den voksnes nærvær (mere positivt selvbillede, flere positive følelser, oplever i højere grad at den voksne tænker positivt om barnet). Undersøgelsen viste også, at drengenes oplevelse af den voksnes manglende nærvær/oprigtighed under en samtale førte til selvbebrejdelser hos drengene og at den manglende oprigtighed får en negativ indvirkning på børns selvopfattelse (Langer et al. 2012) Mangler viden om nærværets betydning på småbørnsområdet!!!

11 Refleksionsøvelse: Shelterhygge i skoven 1. Beskriv så detaljeret som muligt hvordan pædagogisk nærvær kommer til udtryk i denne episode 2. Beskriv hvordan dagplejerens nærvær får betydning for børnenes oplevelser og erfaringer i Bruners tre domæner: (a) kompetencer og færdigheder (b) sociale omgangsformer og det at være en del af et fællesskab (c) børnenes identitetsdannelse

12 Nærværsøvelse ved Janet Spiegal

13 Eksempler på hvordan vi arbejder med pædagogisk nærvær i BIC

14 Rytmer der fremmer pædagogisk nærvær Massage, berøring og vejrtrækning Betingelser og strukturer der fremmer nærvær Hvordan arbejder vi med pædagogisk nærvær i BIC Langsomhed og dvælen øjeblikkets betydning Hvad er nærvær og hvilken betydning har det for barnet? At se og møde barnet på nye måder Målrettet åbenhed overfor barnets perspektiv

15 Eksempel 1: Åbenhed og fleksibilitet gør det muligt at se og møde barnet på nye måder Undersøger hvordan pædagogen/dagplejeren stiller sig åben for nye forståelser af barnet FX: Sofie (1,11 år) er i en periode, hvor hun ikke har lyst, til at gøre, hvad jeg synes hun skal. Eller Asta (1,6 år) er ikke særlig tålmodig, når hun er sulten,hun er en pige, der ofte sætter i et skrig, hvis hun bliver irettesat, eller ikke lige får sin vilje.

16 Vi forsøger at undersøge disse situationer Hvornår opstår der konflikter? Hvad forsøger barnet at kommunikere i disse konflikter? Hvad sker der hvis jeg prøver at forstå situationen fra barnets perspektiv? Hvordan får min forholdemåde betydning i situationen? Hvad sker der, hvis jeg stiller mig åben for barnet bidrag og justerer samspillet? Disse refleksioner og bestræbelser leder ofte frem til (1) øget kendskab til det enkelte barn og dets intentioner (2) styrker relationen (3) færre konflikter

17 Gennem praksisfortællinger og refleksion følges udviklingen i samspillet Frokost i dagplejen fire piger i alderen 2,10; 2,10; 2,11 og Asta på 1,6 år Vi sidder alle sammen ved bordet, jeg er ved at smøre mad og børnene fortæller hvad de vil have på deres mad. Jeg rækker fadet rundt så de selv kan tage den mad de vil have, jeg rækker også fadet til Asta, som kigger op på mig og smiler over hele hovedet, da jeg plejer at tage til hende, hun tager glad en makrel mad. De store siger, at de vil have børnehavemadder, så jeg skærer deres i kvarte. Jeg tager så Astas tallerken og vil til at skære maden i bidder, men Asta protesterer vild og ser surt på mig. Jeg spørger om det er fordi hun også vil have børnehavemadder, Asta griner og siger ja. Jeg skærer også hendes mad i kvarte. Asta har lidt svært ved det og bliver godt smurt ind i makrel. Hun er så glad, fordi hun kan det samme som de store. Uddrag af dagplejerens refleksioner over situationen: Jeg tænkte lige i starten, at jeg ville skære maden ud da jeg ikke lige gider det griseri, men blev enig med mig selv om, at selvfølgelig skal Asta have lov at prøve at spise børnehavemadder som de andre. Asta blev meget glad og stolt over at kunne det samme som de store piger. Dagplejeren stiller sig åben for Astas perspektiv og justerer sit samspil hvorved nye deltagelsesmuligheder og erfaringer gøres mulige for Asta

18 Øvelse fra Barnet i Centrum Udvælg et barn som du er interesseret i at lære bedre at kende Vælg en uge hvor du i tre selvvalgte dage er særlig opmærksom og åben overfor dette barn (dets intentioner, dets bidrag til praksis, hvad det forsøger at kommunikere med sine handlinger/kropssprog/verbalt ect.) Beskriv for hver dag mindst tre nye opdagelser ved barnet Beskriv hvordan din særlige opmærksomhed får betydning for (1) dit samspil med barnet (2) dets oplevelser og erfaringer med udgangspunkt i Bruners tre domæner.

19 Manglende pædagogisk opmærksomhed bl.a. øjeblikkets betydning Sociokulturelle forestilling om voksnes roller i dagtilbud Snævert definerede pædagogiske mål Bekymring for at miste kontrol Barrierer for pædagogisk nærvær Fokus på resultat fremfor proces Børnegruppens størrelse og sammesætning Uhensigtsmæssige rammer og struktur Højt tempo og andre vanskelige betingelser

20 Afsluttende pointer Med pædagogisk nærvær ønsker vi at: 1. Revitalisere det pædagogisk møde mellem voksne og børn og synliggøre den store betydning pædagoger har for børns menneskeliggørelse 2. Forstyrre politiske tendenser til et individualiseret fokus på det enkelte barn 3. Understrege betingelsernes betydning herunder den pædagogiske faglighed for børns læring og tilblivelse Tak for nu

21 Referencer: Bruner, J. (1996/1998) Uddannelseskulturen. Socialpædagogisk bibliotek. København: Munksgaard. Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I. with Buchanan, E., Davidson, S., Ganly, S., Kus, L. & Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it look like? A literature review. New Zealand: Ministry of Education. Graf, O. (2010) Nærvær i praksis eksempler fra en Waldorf-skole. I Svinth, L. (Red.) Nærvær i pædagogisk praksis Mindfulness i skole og daginstitution. København: Akademisk Forlag. Hart, T. (2004) Opening the contemplative mind in the classroom. Journal of transformative education, 2(1), Herskind, M. & Nielsen, A.M. (2011) Læring af nærvær I kultursensitivt perspektiv. Psyke & Logos, 32(1) Kabat-Zinn, J. (1994). Wherever you go, there you are: Mindfulness meditation in everyday life. New York: Hyperion. Langer, E. (2000) Mindful learning. Current directions in psychological science, 9(6), Langer, E.; Cohen, M. & Djikic, M. Mindfulness as a Psychological Attractor: The Effect on Children (2012) Journal of Applied Social Psychology, 42(5), Langer, E. J., & Moldoveanu, M. (2000). The construct of mindfulness. Journal of Social Issues, 56(1), 1 9 Mahony, K., & Hayes, N. (2006). In search of quality: Multiple perspectives. Final report submitted to the Centre for Early Childhood Development and Education. Dublin. Munton, T., Mooney, A., Moss, P., Clark, A., & Woolner, J. (2002). Research on ratios, group size and staff qualifications and training in early years and childcare settings. London: Department for Education and Skills, Research report RR320. Mindfulness training and reductions in teacher stress and burnout: Results from two randomized, waitlist-control field trials. Roeser, R.W.; Schonert-Reichl, K.A.; Jha, A.; Cullen, M.; Wallace, L.; Wilensky, R.; Oberle, E.; Thomson, K.; Taylor, C. & Harrison, J. (2013) Mindfulness training and reductions in teacher stress and burnout: Results from two randomized, waitlist-control field trials. Journal of Educational Psychology, 105(3), Singh, N.N.; Lancioni, G.E.; Winton, A.S.W; Karazsia, B.T. & Singh, J. (2013) Mindfulness Training for teachers changes the behavior of their preschool students. Research in Human Development. 10(3), p Svinth, L. (2013) Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Psyke & Logos. 34(1), pp Weick, K.E. & Putnam, T. (2006) Organizing for mindfulness eastern wisdom and western knowledge. Journal of management inquiry. 15(3), p