Overgangsfortællinger
|
|
- Merete Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015
2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode Praktisk gennemførelse Hovedresultat Delresultater Erindringer fra børnehaven Savn Forberedelse til skolen Det værste i skolen Det bedste i skolen Gode råd til nye børn
3 1. Baggrund og metode I Bagterp distrikt i Hjørring Kommune blev det i 2015 besluttet at evaluere distriktets samarbejde om at skabe en god overgang fra børnehave til skole på baggrund af børnenes oplevelser og erfaringer. I distriktet har man tidligere gjort sig nogle erfaringer med at interviewe børnene via en spørgeguide, hvilket dog ikke resulterede i det ønskede resultat, idet de data der fremkom manglede kvalitativ dybde i forhold til at udvikle og kvalificere den aktuelle overgangspraksis. På denne baggrund blev det besluttet at gennemføre en evaluering baseret på børns fortællinger om overgang fra dagtilbud til skole udtrykt gennem billeder og små animationer og uddybet via interview med børnene i mindre grupper eller individuelt. Når denne metode er valgt, skyldes det ønsket om at se på distriktets overgangspraksis ud fra et reelt børneperspektiv. Med denne tilgang handler det ikke om at kigge 'på' barnet i overgangen, men at forsøge at se 'med' barnet. At se 'med' barnet stiller nogle særlige krav til evalueringsmetoden og den valgte fremgangsmåde synes at kunne opfylde disse metodologiske krav. Animationsworkshops og interview er gennemført i november 2015 i Multiverset i Hjørring. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen (Schoug Psykologi & Pædagogik) og filminstruktør Rikke Hallund(Perlefilm) har stået som de fagligt ansvarlige for processen bistået af personale og ledelse i distriktet. 2. Praktisk gennemførelse Der er gennemført 2 workshops med 7 børn i hver, dvs. i alt 14 børn har deltaget i evalueringen; 7 børn af hvert køn. Hver workshop har haft en varighed på ca. 3 timer, hvor børnene arbejdede med at producere billeder (collager) og efterfølgende små animationer af henholdsvis børnehave og skole. Billederne blev efterfølgende anvendt som udgangspunkt for interview. Alle de deltagende børn går i 0.klasse på Bagterp Skole og repræsenterer børnehaverne Bagterp, Vilesvej, Emilie og Møllehaven. Personale fra de nævnte institutioner har bistået i processen, hvor Rikke Hallund har været ansvarlig for billedproduktion og animation og Inge Schoug Larsen har været ansvarlig for interviews og udvælgelse af temaer til videre bearbejdning. Børnenes billeder, animationer og interview er efterfølgende bearbejdet og samlet i to produkter: 1) Filmen "Overgangsfortællinger", der formidler centrale temaer i børnenes oplevelser og erfaringer. 3
4 2) Nærværende rapport, der indeholder en uddybende analyse og fortolkning af de data, der er fremkommet under workshops og interview. For at få det fulde udbytte af evalueringen anbefales det både at se filmen og læse rapporten. 4
5 3. Hovedresultat Det generelle indtryk af børnenes fortællinger om overgangen fra børnehave til skole og den første tid i skolen er, at det har været en overvejende god og tryg proces for børnene. Selvom flere af børnene beskriver savn af andre børn og voksne i børnehaven, så ser savnet ikke umiddelbart ud til at veje tungt hos de deltagende børn. En oplagt forklaring herpå kan være, at der i overgangsprocessen og gennem de pædagogiske aktiviteter er sket en løbende afvikling af relationen til børnehaven. Således beskriver børnene oplevelser, hvor de tager afsked med børnehaven på forskellig vis og samtidig introduceres til skolen. I dette forløb etableres også relationer til børn fra andre børnehaver, som de skal gå i skole med, ligesom børnene fortæller, at de har lært de voksne i skolen at kende forud for skolestarten. Alt dette er med til at etablere en grundlæggende tryghed for børnene i overgangen til skolen. Generelt beskriver børnene overgangen til skolen som en positiv oplevelse og de kan godt lide at gå i skole. Især legene med ord og bogstaver beskrives af flere af børnene med engagement og glæde. Men børnene fortæller også, at det kan være svært at leve op til kravene i skolen. Både de sociale krav, der indebærer at man skal opføre sig på en bestemt måde over for hinanden, og de faglige krav. Flere af børnene fortæller, at de bliver trætte i timerne, at det er svært at koncentrere sig i så lang tid, som der kræves, og at det kan være svært ikke at forstyrre eller 'komme til' at drille hinanden. Enkelte af børnene fortæller, at de synes det er let at leve op til kravene i timerne, men at det sociale liv i skolen derimod kan være svært, og beskriver oplevelser af at blive drillet og slået. I børnenes optik er dette ikke altid noget de voksne i skolen ser eller hjælper med løsninger på. Det kan i denne sammenhæng se ud som om at gabet mellem dét, man i børnehaven får hjælp til af de voksne og dét, man i skolen får hjælp til, er stort for børnene. Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med denne evaluering er, om gabet eventuelt er for stort og - i givet fald - om der kan arbejdes med dette i dialogen mellem børnehave og skole. Den største udfordring for børnene, der fremkommer i denne evaluering, er generelt mødet med skolens kultur og et strammere regelsæt end de kender fra børnehaven. Især for nogle af drengene fylder dette en del. Men såvel drengenes som pigernes fortællinger rummer oplevelser af, at skolens krav er væsentligt forskellige fra børnehavens og at dette indebærer en række udfordringer for børnene. Det skal derfor anbefales, at arbejde mod en øget sammenhæng og evt. en mere glidende overgang mellem børnehavens og skolens regelsæt og arbejdsformer, så børnene får (endnu) bedre forudsætninger for at 'træde kompetent ind i skolen' Larsen, Inge Schoug: Samarbejde om det skolestartende barn. Akademisk Forlag
6 4. Delresultater Evalueringens delresultater er delt op i temaerne: erindringer fra børnehaven, savn, forberedelse til skolen, det bedste i skolen, det værste i skolen og gode råd til nye børn i skolen. Denne tematisering er valgt dels på grundlag af børnenes fortællinger, men også på baggrund af en empirisk og forskningsmæssig viden om, hvad der almindeligvis fylder i børnenes oplevelser af overgangen fra børnehave til skole og hermed også, hvor de typiske udfordringer i overgangsprocessen ligger for børnene Erindringer fra børnehaven For alle børnene i denne evaluering gælder det at tiden i børnehaven opleves som noget, der ligger langt tilbage i erindringen. Børnene har på evalueringstidspunktet gået i skole i ca. 3,5 måneder og det kan være endnu længere tid siden, at de har forladt børnehaven pga. den mellemliggende sommerferie. Ikke desto mindre er det umiddelbart let for børnene at producere billeder af børnehaven. Derimod går der lidt længere tid, før de sproglige fortællinger om børnehaven dukker op. Børnenes billeder af børnehaven er på én gang meget konkrete: gynger, rutschebane, legeplads og stedet ved hegnet, hvor man møder de store børn i skolen (den pågældende børnehave er nabo til skolen) og samtidig vældig poetiske og fabulerende. Der er således mange lag i billederne. Det handler om stemninger, lyde, dufte og også fantasier, der vokser ud af billederne, som fx pigen, der fortæller om en nattehimmel i børnehaven. De fortællinger, der fremkommer, handler typisk om bestemte lege, venner og ting eller steder i børnehaven, som er knyttet til gode legeoplevelser. Børnene erindrer tydeligt, hvem 2 Ibid 6
7 de var bedste venner med, og hvad de legede. For nogle af børnene er disse oplevelser knyttet til et vist savn, mens andre 'bare' husker det som dejlige oplevelser. Sandsynligvis fordi børnene i stor udstrækning går i skole med deres venner fra børnehaven. Udviklingspsykologen Bronfenbrenner benævner relationer, der går på tværs af et institutionsskifte, som transkontekstuelle relationer og tilskriver dem stor positiv betydning for barnets overgangsproces. 3 Transkontekstuelle relationer kan være børn eller de professionelle voksne, der følger barnet på vej, men også forældre kan have denne rolle. I nogle af børnenes fortællinger er det yngre eller ældre søskende, der står som det forbindende led (yngre søskende forbinder tilbage til børnehaven og ældre forbinder til skolen). Det kunne derfor være en overvejelse værd, om forældre og søskende kunne tænkes mere ind i den pædagogiske overgangspraksis og dermed udnytte det potentiale for sammenhæng, der ligger her. 4.2 Savn Relationerne til jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børnene og det er et stort ønske at bevare kontakten til de venner, som de har mistet kontakten til i overgangen. En pige fortæller, at hun har skrevet et brev til to af sine bedste venner, som hun ikke længere går i skole med, fordi hun savner dem så meget. Om hun selv er kommet på denne ide eller det er foreslået af en voksen (forældre eller personale) fremkommer ikke i fortællingen, men selve handlingen illustrerer en fin måde at håndtere et savn på. En af pigerne mener også, at de yngre børn i børnehaven nok savner hende og de andre børn, som nu går i skole. Der er således en vis bekymring at spore hos børnene om, hvordan det går de børn, de ikke længere har daglig kontakt med. Enkelte udtrykker også savn af de voksne i børnehaven - og en overbevisning om, at de voksne i børnehaven også savner dem -, men det virker generelt som om at børnene har fundet sig til rette med skiftet i voksenrelationerne. Savnet er således ikke så udtalt for denne gruppe børn, hvilket vidner om, at der fra personalets og/eller forældrenes side tages godt hånd om afvikling af relationerne. 4.3 Forberedelse til skolen Når savnet til børnehaven generelt ikke fylder så meget hos børnene, kan det hænge sammen med de systematiske forberedelser til skolen, der har fundet sted i distriktets overgangspraksis og som på forskellig vis bidrager til en processuel afvikling af relationer og tilknytning. 3 Ibid 7
8 Børnenes fortællinger vidner om disse forberedelser og overgangsaktiviteter, der har fundet sted i distriktet. Børnene fortæller om besøg på skolen, om skovhytten og om et projekt, hvori der er indgået et ridderskjold, som alle børnenes navne står på, og som nu befinder sig på skolen. En af drengene fortæller, at han hver dag går over og ser sit navn på skjoldet. Han fortæller også hvordan skjoldet blev kørt fra børnehaven Emilie og overdraget til skolen under en højtidelig ceremoni. Fortællingerne dokumenterer således, at børnene er bevidste om, at de på forskellig vis har 'øvet sig' på at gå i skole gennem de pædagogiske overgangsaktiviteter. Men det er forskelligt, hvad de har oplevet at have øvet sig på - og hvad det frembringer af forventninger til skolen. For de fleste børn er det forventningen om nye kammerater og nye legemuligheder, der fortælles om. Relationerne til andre børn betyder generelt meget for børnene i overgangsprocessen og langt de fleste fremhæver mødet med nye børn, som det mest positive ved at starte i skole. Overgangsaktiviteter, der har til formål at børnene lærer hinanden at kende forud for skolestart, ser således ud til at have stor betydning og synes at blive godt varetaget i distriktet. Men tanke på de ting, der fremstår vanskeligt for børnene (se næste afsnit), kunne næste skridt i samarbejdet mellem børnehave og skole derfor være at styrke overgangsaktiviteter, der har til formål at introducere børnene til skolens arbejdsformer, regler og sociale rammer. 8
9 4.4 Det værste i skolen Således er der en del, der tyder på, at der kan være behov for øve sig mere på, hvordan det sociale samspil kan tage sig ud i en skolekontekst frem for i en børnehaveorienteret kontekst (som fx skovhytten). Særlig drengenes fortællinger rummer problemer med de sociale samspil i skolen. Enten i form af oplevelser, hvor de bliver drillet eller oplevelser, hvor de kommer på kant med reglerne i skolen og bliver irettesat eller skældt ud af de voksne. Både de børn, der selv oplever vanskeligheder med at finde sig tilrette og de børn, der oplever at andre børn får skæld ud, fortæller om dette som noget af 'det værste' ved at gå i skole. Et par af drengene fortæller om, hvordan de øver sig på 'ikke at drille, ikke at give en mavepuster og ikke at slå'. Man får fornemmelsen af, at det er et tema, der fylder en del i skolen, og som drengene har lidt svært ved at få styr på. Men også kravene i undervisningen kan være vanskelige at opfylde for nogle af børnene. De oplever det trættende at skulle arbejde med skriftlige opgaver i længere tid af gangen. En af pigerne fortæller om, hvordan hun bliver helt træt i hånden af at skulle skrive alle de bogstaver. På spørgsmålet om hun fortæller de voksne, at hun bliver træt i hånden, svarer hun nej. I stedet har hun udviklet sin egen pausestrategi, hvor hun går op og spidser sin blyant, mens hun hviler hånden. Hun har også prøvet at bruge den anden hånd i stedet, men, som hun fortæller, "så tegner man uden for stregerne". Historien vidner om, at børnene gør sig mange anstrengelser for at leve op til kravene i skolen, at det kan være svært, og at de ikke altid beder om hjælp, når der er behov for det. Men det fortæller også, at der (for nogle børn) er et stort gab mellem kravene i børnehaven og kravene i skolen, og at der kan være behov for fremadrettet at arbejde med dette, så børnene ikke starter med en oplevelse af, at de har svært ved at slå til i skolen. 4.5 Det bedste i skolen Mens nogle af børnene oplever bogstaver, tal og opgaver som kedeligt og lidt svært, er der andre børn, der elsker at lave opgaver - og gerne mange opgaver! De fortæller, at det er let at lave opgaver og de synes, at det er sjovt, når de skal tegne dyr og finde ord, der starter med et bestemt bogstav. På børnenes beskrivelser lyder det som børnehaveklasselederen gør sig umage med at finde undervisningsformer, der er appellerer til børnene og som på legende vis introducerer børnene for det faglige indhold. Selvom bogstaver og tal er højt yndet af en del af børnene, så er nye venner og oplevelsen af et nyt legeunivers dog det helt gennemgående bedste ved at starte i skolen. Alle børnene fortæller om glæden ved at møde nye venner og få nye legemuligheder. Børnene bruger generelt mange ressourcer i overgangen til skolen både på at fastholde relationer fra børnehaven og etablere nye relationer. Som forskning i skolestart viser, så beslaglægger dette en del energi og opmærksomhed hos det skolestartende barn, som 9
10 derved ikke kan fokusere i samme udstrækning på læring. 4 Derfor er det også af stor værdi, at der bruges tid og ressourcer på børnenes relationer i overgangen. Børnenes oplevelser af at det kan være svært at finde sig til rette i skolens sociale kontekst, peger på vigtigheden af at der er tilgængelig voksne eller andre hjælpere på udearealerne, hvor legene - og til tider konflikterne - især udspiller sig. I den sammenhæng fortæller én af drengene, at han ikke siger noget til de voksne, når han bliver sparket af de andre drenge. Også dette forhold kunne give anledning til nogle overvejelser ind i den eksisterende overgangspraksis. Fx kan brug af ældre elever som hjælpere i frikvartererne være en god ide Gode råd til nye børn På spørgsmålet om, hvad de nye børn, der skal starte i skolen til næste skal lære eller vide, har børnene fra den nuværende 0.klasse mange gode bud. Ud over at kunne hjælp nye børn, der skal starte i skole, fortæller de gode råd også om, hvor børnene selv oplever udfordringerne i overgangen til skolen. Rådene fra børnene er: At lære de andre børn at kende At vide hvilken klasse man skal gå i og hvor man skal sidde At lære læreren at kende At lære samværsreglerne At lære hvor tingene er - og hvor man finder toilettet At lære hvor man må gå til (udenfor) - at man kun må gå til 1. sti At man ikke må gå længere væk end man kan høre klokken ringe At vide hvad man må lege med At lære hvad man må gøre i skolen og hvad man skal At lære at høre efter, hvad de voksne siger Lære ikke at sige "Øv!" - men kun sige: "Det vil jeg gerne..." At man ikke må fjolle i timerne Rådene som børnene fremkommer med kan tjene som en slags tjekliste for drøftelserne i distriktet om, hvor den nuværende praksis synes at udfylde behovet og hvor der med fordel kan sættes ind i udviklingen og kvalificeringen af praksis. 4 Stanek, Anja: Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning. Ph.D. afhandling Se fx dette link til indlæg om ældre elever som heltefigurer (DCUM): 10
11 December 2015 Inge Schoug Larsen 11
Hvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016
DEN GODE OVERGANG Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen Forældremøde 03. maj 2016 FORMÅL - At skabe forståelse for vigtigheden af gode overgange - At skabe fælles overensstemmelse omkring
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,
Læs mereBarnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 6. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. december 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 18. september 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering Lovgrundlag : Lov nr. 166 af 14. marts 2001 : Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Den aktuelle undervisnings/børnemiljøvurdering er foretaget lige inden sommerferien
Læs mereDu skal skrive en fortælling med titlen:
Du skal skrive en fortælling med titlen: 1 DRENGEN, DER IKKE KUNNE FINDE HJEM Du må selv finde på handlingen i fortællingen, men der er nogle elementer du SKAL forholde dig til. 1) Drengen har et mål nemlig
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereBILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Kildemarkskolen Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereDen gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 11. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereLÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen
LÆS OM: I vores første udgave af avisen fortæller børn, hvad en avis er. Børn fortæller om hvordan det er at være i dagplejen, Børnehaven Lystruplund, Børnehaven Hasselhøj, Minihøj, Hurlumhejhuset og Møllehuset
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereSamtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen
Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereUgebrev 47 Indskolingen 2014
Ugebrev 47 Indskolingen 2014 Fælles info: Ingen særlig fællesinfo i denne uge. Håber I alle får en god weekend! På indskolingens vegne Rengøring: Uge Børnehaveklassen 1. og 2. klasse 3. klasse 46 Malou
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs merePIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde
1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereJa, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereInklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik
Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs merePh.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier
Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereVi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.
Hvordan har du det I TK s Ungdomsklub børnemiljøvurdering 2010 Samlet svar: Drenge & Piger Skema udleveret til: 80 medlemmer. Modtaget svar: 31 stk. svarende til 39 % Den videre proces. På baggrund af
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs merePjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016
Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereBamse Polle. i 1. klasse
Bamse Polle i 1. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereKOMMENTARRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret
KOMMENTARRAPPORT Kildemarkskolen Næstved Kommune Termometeret Læsevejledning Kommentarrapporten viser de kommentarer, som eleverne har skrevet ved spørgsmål med kommentarfelter, se indholdsfortegnelsen.
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereDILEMMAKORT FORÆLDRE
DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereMARTE MEO I hjemmet. Kære forældre
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I hjemmet Kære forældre Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jer og jeres barn. I overvejer
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereF: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.
Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mere