Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?"

Transkript

1 Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor en mentaliseringsbaseret tilgang kan ses som en vigtig del af bestræbelserne på at skabe et optimalt læringsmiljø for alle elever samt et godt arbejdsmiljø for lærere og pædagogisk personale i arbejdet med inklusion. Jeg vil tage udgangspunkt i en almindelig 2. klasse et sted i Danmark som udgangpunkt for artiklen: Viktor på otte år står ved siden af sin plads og hopper omkring. Han afbryder både læreren og de andre elever. Sarah går også i klassen. Lærerne og pædagogerne i SFO en er bekymrede for Sarahs trivsel og situationen i hjemmet. Sarah har ikke en naturlig skepsis for fremmede, og hun søger fysisk kontakt med de voksne hele dagen. Hun kommer ofte i konflikt med de andre børn og har ingen venner. Hun ønsker social kontakt med de andre børn, men misforstår nemt de andre børns adfærd og reagerer meget voldsomt på dette ved at råbe og slå. Nabil sidder forrest i klassen. Han har svært ved at følge med i undervisningen. Ofte er han ikke i stand til at efterleve de beskeder, læreren giver, og han bliver forstyrret af de mindste lyde. Klasselæreren Karin, er klar over at Nabil har indlæringsvanskeligheder, og hun forsøger at tilpasse de krav, der stilles, til Nabils forudsætninger. Blandt andet ved, efter at have givet en mundtlig besked på klassen, at gå hen til Nabil og bede ham gentage beskeden. Hun inddeler opgaverne i mindre dele for at gøre dem overskuelige for ham. Ligeledes er Karin opmærksom på, at der er en grund til, at Viktor er motorisk urolig, og at det sandsynligvis ikke skyldes ulydighed eller bevidste forsøg på at forstyrre undervisningen. Hun afprøver med hjælp fra inklusionsvejlederen og AKT læreren forskellige redskaber for at hjælpe Viktor. Herunder en

2 pude at sidde på, og hun har lavet en aftale med ham om, at han kan gå ud af klassen og få lidt ro på, når han har brug for det mv. I situationer, hvor Karin er meget presset, bliver hun ind imellem irriteret, vred, frustreret og føler sig utilstrækkelig. I sådanne øjeblikke har hun sværere ved at se bagom børnenes adfærd og reagerer direkte på adfærden ved eksempelvis at skælde ud og tillægge børnene intentioner, som det ikke er sikkert, at de har. F.eks. Du skal stopppe nu!, når Viktor er urolig, eller hun vrisser af Nabil, som ikke kan løse opgaven og tænker ved sig selv: Det er fordi, han ikke gider, han vil bare have opmærksomhed, hvorfor kan han ikke bare give mig lidt fred. Til tider får hun det dårligt med den måde, hun har handlet på i et ophidset øjeblik. Karin føler sig presset på sit arbejde. Udover hendes bestræbelser på at imødegå de tre beskrevne elevers behov, så er der 23 andre elever, som hun også skal have øje for hver især. Hun bruger alle de strategier, hun har for at bevare roen og overblikket, både i det enkelte øjeblik i klassen og generelt ift planlægning af undervisningen. Alligevel har hun en følelse af ikke at være tilstrækkelig i forhold til at skabe optimale betingelser for den enkelte elevs trivsel og læring. Hvad er mentalisering? I ovenstående beskrivelse af 2. klassen gør læreren Karin kontinuerligt brug af sine mentaliseringsevner, og hun lykkes ofte med det store dele af tiden. Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, ønsker, intentioner mv. Det er forskelligt, hvor veludviklet det enkelte menneskes mentaliseringsevne er. Det er en evne, som kan læres, hvilket giver mulighed for udvikling, både hos børn og voksne. Karin mentaliserer, når hun stopper op og overvejer: Hvordan det kan være, at Viktor har svært ved at sidde stille. Vil han være på tværs? Keder han sig? Er undervisningen måske for nem for ham? Eller er det for svært for ham? Har han vanskeligheder med at fastholde sin

3 opmærksomhed på noget? Har han svært ved at hæmme impulser? Synes han, jeg er en sur lærer? osv. Karin gør en aktiv mental indsats, når hun reflekterer over hvilke mentale tilstande, der mon ligger bag Viktors adfærd. Hun gør sig lignende overvejelser ift de andre elever i klassen. At være opmærksom på baggrunden for andres adfærd er kun den ene del af mentalisering. Karin lægger også mærke til, hvad der foregår inden i hende selv. Eksempelvis: Hold da op, det er hårdt det her, jeg er træt, jeg kan snakke med min kollega i pausen, om hvad der mon er på spil her. Eller efter en snak med Nabil i frikvarteret Nu forstår jeg bedre, hvorfor han handler på den måde, jeg føler glæde over at kunne skabe kontakt til drengen. Når vi mentaliserer, giver vores egen og andres adfærd ofte bedre mening. Adfærden kan være uhensigtsmæssig (f.eks. hvis man selv kommer til at hæve stemmen i vrede og sige til Sarah, at nu må hun altså holde op med at kramme en hele tiden, eller hvis barnet er udadreagerende, kravafvisende eller bryder regler). Der ligger dog altid mentale tilstande bag en given adfærd. At være opmærksom på, hvad der ligger bag andres og ens egen adfærd, gør adfærden mere forståelig. Men hvorfor er det vigtigt at mentalisere og dermed se bag om adfærden? Vi skal jo ikke acceptere, at barnet slår eller nægter at åbne bogen? Jeg vil se nærmere på dette i de to sidste afsnit af artiklen. Hvorfor er mentalisering vigtigt? Overordnet set er evnen til at mentalisere af stor betydning for tre forhold; nemlig regulering af følelser, selvoplevelse og relationer. Regulering af følelser: Det er med til at regulere ens følelser, når man mentaliserer blandt andet ved at være opmærksom på og reflektere over ens følelser. F.eks. vil Karins frustration over Nabils adfærd sandsynligvis mindskes, når hun oprigtigt forsøger at forstå, hvad adfærden skyldes samtidig med, at hun er opmærksom på, hvad det gør ved hende selv. Dette bevirker, at hun bedre kan bevare roen inden i sig selv, og at hun dermed kan håndtere adfærden mere hensigtsmæssigt. På samme vis hænger barnets mentaliseringsevne tæt sammen med barnets

4 evne til at regulere sine følelser, hvilket er af stor betydning for barnets adfærd. Det kan være gavnligt at indtage en mentaliserende indstilling ift til eleverne, da det kan hjælpe dem til bedre at regulere deres følelser. Selv: Evnen til at mentalisere er en forudsætning for at have en oplevelse af at være et sammenhængende selv over tid. Mentalisering understøtter selvregulering og selvkontrol (herunder at kunne hæmme impulser). At reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande som baggrund for adfærd er med til at give en fornemmelse af at have kontrol. Adfærd er ikke bare noget, som sker automatisk og pludseligt. Man kan i et vist omfang regulere ens mentale tilstande og dermed styre ens adfærd. Relationer: Når man mentaliserer, holder man fast i sig selv samtidig med, at man ser den andens perspektiv. Man forsøger at forstå den andens og sin egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der ligger bag, hvilket er med til at skabe mening. Dette er væsentligt for at kunne indgå i meningsfulde og stabile relationer til andre mennesker, idet en relation er oppebåret af forståelse og indlevelse i hinanden samtidig med, at man mærker sine egne grænser, ønsker, behov mv. En mentaliseringsbaseret tilgang til arbejdet med inklusion Det er vanskeligt for den enkelte lærer at mindske det arbejdspres, han/hun er under. Karin kan eksempelvis ikke bestemme, at der skal være færre elever i klassen. Hun har dog mulighed for selv at påvirke måden hun går til sin arbejde på. I den forbindelse kan en mentaliseirngsbaseret tilgang være hjælpesom. Mentalisering kan være en del af vejen til både at tilbyde eleverne et optimalt læringsmiljø og at skabe et bedre arbejdsmiljø for lærere og pædagogisk personale i arbejdet med inklusion, også lærere og pædagoger imellem. I sidstnævnte forbindelse er det afgørende, at skolens ledelse også mentaliserer ift personalet. Det er væsentligt, at man som skole forsøger at skabe en mentaliserende ånd på alle niveauer for at understøtte den refleksion og indre ro, der er

5 nødvendig for at kunne håndtere de udfordringer, som inklusion stiller til både elever, forældre og personale. Der gøres uden tvivl allerede i vidt omfang brug af mentalisering i folkeskolen. Det er almenmenneskeligt at mentalisere og noget af det mest grundlæggende ved at være menneske. Da det er noget, vi alle gør i mere eller mindre grad, kan man sige, at der som sådan ikke er noget nyt eller innovativt ved begrebet. Alligevel gør det en stor forskel, om man i en professionel praksis benytter sig af en mentaliseringsbaseret tilgang og gør sig bevidst om, at det er det man gør. Herunder at man træner det og udfører det så meget som muligt. Det kan give personalet en fælles faglig retning, der bidrager til at systematisere og målrette fokus på mentalisering. I sådan en tilgang vil mentalisering i større omfang udvikles, fastholdes og forfines både hos børn og voksne. Skærpet fokus på mentalisering kan hjælpe en lærer som Karin med i endnu højere grad at fastholde sin egen mentaliseringsevne, hvilket både har store fordele for hende selv og eleverne. Den enkelte elevs trivsel og læring understøttes såvel som det sociale fællesskab i klassen. I forlængelse af dette vil et øget fokus på mentalisering også forbedre det kollegiale sammenhold og klima. En mentaliserende indstilling Det vigtigste redskab i en mentaliseringsbaseret tilgang er den professionelles egen mentaliseringsevne. Den professionelle indtager en mentaliserende indstilling og understøtter barnets mentaliseringsevne. En væsentlig del af dette er regulering af både den voksnes egne følelser samt at hjælpe barnet med at regulere hans/hendes følelser. En mentaliserende indstilling indebærer, at den voksne, ligesom Karin, er nysgerrig på, hvad der ligger bag barnets adfærd og udforsker dette. Accepterer man så ikke barnets adfærd? At se bag om barnets adfærd er ikke det samme som at acceptere adfærden. I en mentaliseringsbaseret tilgang fastholder den voksne bestemte normer samtidig med, at han/hun

6 indtager en mentaliserende indstilling i forhold til barnet. Normer er forventninger til adfærd. Eksempelvis en forventning om, at man er stille i klassen, når læreren taler eller en forventning om, at man ikke slår osv. Læreren holder fast i normerne og er på samme tid nysgerrig ift, hvordan det kan være, at barnet ikke åbner bogen f.eks. Barnet tilbydes herved et udviklingsfremmende og mentaliserende samspil, hvorigennem barnet kan lære om sind. Både sit eget sind og andres sind. At møde barnet med en mentaliserende indstilling er af betydning for barnets adfærd. I stedet for at reagere direkte på adfærden via ydre styring i form af bl.a. straf og belønning mv., så er fokus på, hvad adfærden skyldes, hvilket skaber et større potentiale for indre forandring, udvikling, trivsel og indlæring. Understøttes barnets mentaliseringsevne, ved at man selv indtager en mentaliserende indstilling ift barnet, så vil det, barnet lærer og udvikler i denne relation, kunne generaliseres til andre sammenhænge (f.eks. på legepladsen i frikvarteret, til badminton mv.). Dette udelukker ikke brug af konsekvenser. Men konsekvenser bør ikke anvendes på bekostning af mentalisering men derimod med en mentaliserende indstilling. F.eks. Jeg kan godt forstå du var vred, det er ikke rart, hvor kunne du mærke det i din krop? Du kom til at vælte alt ned af hylderne, da du var vred. Det skal vi lige have samlet op igen. Konflikter, udadreagerende adfærd osv anses ikke som magtkampe mellem barn og voksen, men som en mulighed for at lære barnet noget om at regulere følelser og at mentalisere. Den voksne er mere kyndig end barnet på den måde, at den voksne ved mere om den kultur, barnet vokser op i, og den voksne ved typisk ligeledes mere om sind. Det er den voksnes ansvar at skabe et mentaliserende samspil med barnet. En mentaliserende indstilling: forståelse og udfordring Både forståelse og udfordring er vigtige aspekter i det at indtage en mentaliserende indstilling. Et eksempel: Sarah tror, at en anden pige fra klassen har sagt nej til at lege, fordi hun ikke kan lide Sarah. Sarah har låst sig fast på dette og er sikker på, at det er grunden til pigens afvisning. Hun

7 tillægger med vished den anden pige en mental tilstand. Dette kaldes pseudomentalisering (ligesom i beskrivelsen ovenfor hvor Karin, når hun er presset, bliver skråsikker på, at Nabils adfærd skyldes, at han vil have opmærksomhed). Sarah overvejer ikke, at der kunne være andre grunde til, at pigen har sagt nej. Selvsagt bliver Sarah meget ked af det på baggrund af denne forestilling (som ikke nødvendigvis er rigtig) om den anden pige, og hun føler, at ingen kan lide hende. Hendes følelser bliver mere intense idet, hun har svært ved at mentalisere i situationen. Karin lytter til Sarah og forsøger at forstå, hvordan hun har det. Hun mentaliserer ift Sarah, samtidig med at hun kan mærke, at hun egentlig selv har brug for en pause nu, men hun fastholder roen i sig selv ved virkelig at prøve at forstå, hvordan Sarah har det. Et stykke inde i samtalen spørger Karin Sarah, om der mon kunne være andre grunde til, at pigen har sagt nej til at lege. Sarah kan ikke komme i tanker om noget. Karin foreslår, at de spørger pigen. Pigen fortæller, at hun lige har været på spejderlejr og er meget træt. Dette hjælper Sarah til at forstå, at det måske var en misforståelse. At der kunne være andre grunde end det, hun forestillede sig. I denne situation lykkedes det Karin først at give Sarah en fornemmelse af at blive set, hørt og forstået og dernæst at udfordre hendes opfattelse af situationen. Ofte kommer vi dog til at udfordre, før vi har forstået. I det tilfælde hvor pigen ikke vil lege med Sarah, fordi hun rent faktisk ikke kan lide hende, vil det stadig være hjælpsomt at undersøge, hvordan det kan være. Hvilke følelser og tanker gør pigen sig om at lege med Sarah? Hvordan mon det er for Sarah, at hun ikke vil lege? Osv. Pointen er, at det vil være gavnligt for både Sarah og pigen at blive bedre til at mentalisere og de kan kun lære det ved, at de voksne omkring dem, viser dem hvordan. Mentaliserende slutbemærkninger At opnå succes med inklusion i folkeskolen, for alle parter, stiller store krav til lærerne og det pædagogiske personale. Formålet med denne artikel har været at give et indblik i, hvordan man med fordel kan tage udgangspunkt i en mentaliseringsbaseret tilgang til arbejdet med inklusion i

8 folkeskolen. Til gavn for både elever, lærere, pædagogisk personale og forældre. Et velkendt eksempel kan her til sidst illustrere dette. Når der er uro i klassen, så forholder læreren sig til det. Hvordan læreren forholder sig til uroen, er af betydning både for lærerens egen trivsel og for elevernes trivsel og læring. Af pladshensyn har artiklen ikke beskæftiget sig mere specifikt med, hvordan man helt konkret kan implementere en mentaliseringsbaseret tilgang i arbejdet med inklusion. Litteratur Bateman, A.W. & Fonagy, P.F. (2007). Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. En praktisk guide. Akademisk Forlag. Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag. Karterud, S. & Bateman, A. (2010). Mentaliseringsbaseret terapi. Manual og vurderingsskala. Individuel version. Hans Reitzels Forlag. Midgley, N. & Vrouva, I. (2012). Minding the Child. Mentalization- Based with Children, Young People and their Families. Routledge.

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Vi udvælger de forskellige aktiviteter efter udviklingspunkter og sammensætter gruppen efter relationer.

Vi udvælger de forskellige aktiviteter efter udviklingspunkter og sammensætter gruppen efter relationer. Pædagogik i Peter Fabers Vejs specialafdeling I afdelingen arbejder vi intensivt og specialpædagogisk med personlig og social udvikling og med fokus på den generelle trivsel og mestring af livet. Vi udarbejder

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Parent Version Danish (DK)

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Parent Version Danish (DK) KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Parent Version Danish (DK) Dato.... Kære forælder Har dit barn det godt? Hvordan har han/hun det? Det er spørgsmål, som vi gerne vil have

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Udviklingsdynamik, Ambivalens og NUZO

Udviklingsdynamik, Ambivalens og NUZO Udviklingsdynamik, Ambivalens og NUZO TURBULENTE TIDERS KRAV Konkurrence, svære tider for branchen. Nye kolleger. Stærk kollegial konkurrence. Nye kommandoveje med de samme mennesker. Nye beføjelser til

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere