Funding af likviditetsrisiko

Transkript

1 Funding af likviditetsrisiko H.D.-Studiet Finansiel Rådgivning Hovedopgave Forår 2013 Forfatter: Helena Graversen Schelbeck Vejleder: Ulrik Strandgaard

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Metode... 6 Regulering af likviditet hos pengeinstitutterne... 8 Nuværende regulering... 8 BIS III-direktivet Baggrunden Likviditetskrav jf. CRD IV Liquidity Coverage Ratio Net Stable Funding Ratio Yderligere regulering Delkonklusion Analyse af bankernes likviditets afdækning Nuværende likviditet Pengeinstitutternes aktiver Udlån Øvrige Aktiver Likviditeten for de danske realkreditobligationer Passiver Indlånsunderskud i sektoren Øvrige passiver Delkonklusion Jyske Bank Afdækning i henhold til nuværende regulering Sammensætning af funding Lån & Spar Afdækning i henhold til nuværende regulering Sammensætning af funding Vurdering af de danske pengeinstitutter Page 1 of 84

3 Konklusion Litteraturliste Forkortelser Bilag Page 2 of 84

4 Indledning Likviditetsrisikoen for pengeinstitutter er risikoen for at ikke have tilstrækkelig likviditet til at imødekomme de forpligtelser pengeinstituttet har påtaget sig. Risikoen opstår bl.a. som følge af pengeinstitutternes forretningsmodel, funding risikoen. Udlån har ofte en forholdsvis lang løbetid f.eks. op til 10 år for biler og 30 år for lån til boliger, imens indlån i højgrad er placeret på anfordringskonti og dermed kan hæves fra dag til dag. Dermed er der tale om et mis-match for løbetiden. Pengeinstitutterne skal tage højde for denne risiko i deres likviditetsstyring, samtidig skal de vurdere likviditeten for de aktiver og passiver forretningen baseres på, så de på lang sigt kan opfylde deres forpligtelser. Likviditetsrisici omfatter også markedslikviditetsrisikoen, som knytter sig til bl.a. handlen med aktiver eller passiver. Generelt set opstår likviditetsrisikoen ikke af sig selv, men som fælge af andre typer risici. Finanskrisen er et godt billede på dette, da det startede med kreditrisikoen for de såkaldte suprimelån, som gav store tab for flere pengeinstitutter. Det fik investorerne til at sælge aktiver med stor risiko og i stedet købe aktiver, som havde bevist deres værd, for at sikre sig mod markedsrisikoen. Samtidig blev indskydere i pengeinstitutter usikre på stabilitetten i det finansielle system og valgte at hæve deres penge for at placere dem mere sikkert, hvilket fik konsekvenser for pengeinstitutternes funding. Pengeinstitutterne lever af at påtage sig risici ved at låne penge ud, samtidigt med at de skal sikre at forretningen kan fortsætte. Det er en svær balancegang at sikre. Forretningen skal have tilstrækkelig likviditet til at overleve selv en stresset periode, uden at få for store omkostninger for holde likviditet, som kunne have været skabt nye forretninger i stedet for. Lov om finansielle virksomheder regulerrer også likviditetsrisikoen, og skal sikre at de danske pengeinstitutter har et forsvarligt likviditetsberedskab. De senere år har man suppleret denne regulering med yderligere regler fra de danske myndigheder, samtidig omfattes de danske pengeinstitutter i stadig større grad af international regulering. Siden 1988 har man internationalt arbejdet på at tilpasse reguleringen af de finansielle virksomheder for at sikre et stabilt og robust finansielt marked. Der er sket mange tilpasninger fra indførslen af det første Basel I dirketiv, til fremlæggelsen af Basel III reglerne i december 2010, som forventes indført i 2014 eller De seneste 10 år har markedet været påvirket af stor uro, først gennem IT boblen og efterfølgende ved den finansielle krise, som tog fat i Basel II reglerne blev indført inden finanskrisen i 2004, Page 3 of 84

5 og blev fulgt op af det første CRD (capital requirements directive) i Dette direktiv regulerede i første omgang de interne kreditmodeller, styring af operationel risiko, markedsdiciplin og kapitalkravet til de finansielle. Med BIS III omfattes likviditetrisikoen og fundingen af reguleringen med CRD IV. De nye BIS regler skal sikre at pengeinstitutterne har tilstrækkelig likviditet til at dække 30 dage. Likviditetsberedskabet opgøres på baggrund af LCR (Ligudity Coverage ratio), og omfatter, hvilket aktiver som kan medregnes som meget likvidide aktiver, og hvordan værdien for andre aktiver og passiver skal opgøres, på baggrund at likviditetsrisikoen. Reglerne indfases over en periode, og giver dermed pengeinstitutterne mulighed for at tilpasse sig de nye krav. For at sikre de finansielle virksomheder på længere sigt, arbejder man fra EU s på tilpasning af krav til en stabil funding set over en tidsperiode på 1 år NSFR (Net stable funding ratio). På nuværende tispunkt observeres pengeinstitutterne, og reguleringen forventes først indført fra De danske pengeinstitutters funding af likviditetsrisikoen er sammensat ud fra de gældende regler, men hvilken betydning for de nye regler for fundingen, hvor langt er de danske pengeinstitutter fra at opfylde kravene, og hvad er grundlaget for at ændre reguleringen. Den seneste par års turbulens på de finansielle markeder, kan være med til at belyse fundingens stabilitet. Det er interessant at se på, hvordan fundingen i en større dansk bank, samt i et mindre pengeinstitut, skal tilpasses i forhold til de nye regler, og hvordan pengeinstitutternes funding er sammensat i dag for at leve op til de nuværende krav. Page 4 of 84

6 Problemformulering I denne opgave ønsker jeg at undersøge følgende problemstilling: Hvordan påvirker det nye BIS III direktiv fundingen af likviditetsbehovet hos de danske pengeinstitutter? For at danne er grundlag for udersøgelsen for ovennævnte problemstilling vil jeg belyse følgende spørgsmål i opgaven: Hvordan reguleres fundingen af likviditetsrisici for de danske pengeinstitutter i dag, og hvordan er reguleringen i Capital Requirements Directive IV? Hvad er baggrunden for at tilpasse den nuværende regulering af likviditetsfundingen? Hvordan er de danske pengeinstitutters likviditetsfunding sammensat i dag? Hvordan er likviditeten for de danske realkreditobligationer, sammenholdt med likviditeten for de danske statsobligationer? Afgrænsning Opgaven belyser kun fundingen af likviditetsrisikoen for pengeinstitutter. Likviditetsrisiko er en udfordring for flere finansielle virksomheder. Herunder investeringsforeninger, forsikrings- og pensionsselskaber. De danske pengeinstitutter skal også afdække deres likviditetsbehov ved anvendelse af finansielle instrumenter, så som derivater. Reglerne på dette område er omfattende og afhænger, bliver derfor kun meget kort gennemgået. BIS III direktivet forudsætter en opgørelse af bankernes likviditetsgab, herunder løbetids mismatch, for at kunne beregne den nødvendige likviditetsreserve. Selve opgørelsen af bankernes likviditetsgab er kompliceret, og vil derfor ikke indgå i opgaven. Pengeinstitutter har siden 2010 kunne udstede lån med sikkerhed i særligt dækkede obligationer, SDO. Disse lån er hovedsagligt ydet til boligformål og har givet pengeinstitutterne mulighed for at Page 5 of 84

7 bevæge sig ind på markedet for realkreditlån. Værdien i sikkerheden bag de særligt dækkede obligationer vurderes løbende, og falder værdien tilstrækkeligt, skal udsteder af obligationerne dvs. pengeinstituttet stille ekstra sikkerhed. Denne likviditet/sikkerhedsstyring vil ikke blive belyst i opgaven, men pengeinstitutternes udstedelse af obligationer som funding analyseres. Vi har i løbet af den finansielle krise set bankerne udvide deres rentespænd, hvilket begrundes med at det er blevet dyrere at skaffe funding på interbankmarkederne. De stigende renter skyldes usikkerheden i den finansielle sektor, som påvirker bankernes omkostninger til at skaffe funding. Muligheden for at skaffe funding på kapitalmarkederne under den finansielle krise vil ikke blive belyst nærmere. Udgangspunktet for forskellige stresstest, som anvendes til vurdering af likviditetsrisiko, er at al kapitalmarkedsfunding forfalder kontraktuelt og ikke kan fornyes. Omkostningerne til funding af likviditetsrisikoen vil ikke blive analyseret. Mange af de danske pengeinstitutter kreditvurderes af eksterne ratingbureauer. Ratingbureauerne vurderer også pengeinstitutternes likviditetsbehov og funding, som en del af ratingen. Deres opgørelse af livkiditetbehovet vil ikke indgå i opgaven. Ratingen af penginstitutterne kan få konskvenser for deres muligheder for skaffe finansiering. Derudover vil en nedgradering ofte få konsekvenser, så som at indgående derivatpositioner ophæves eller kræver ekstra sikkerhedsstillelse af modparten. Metode For at danne grundlag for en grundig analyse af, problemstillingen og kunne konkludere herpå, er opgaven inddelt i en 3 dele. Den første del er den teoretiske gennemgang af den nuværende regulering af de danske pengeinstitutter, baggrunden for at ændre reguleringen og udspillet til den fremtidige reguleringen fra BIS III. Lov om finansiel virksomhed, samt Nationalbankens og Finanstilsynets årlige rapporter danner det primære grundlag for beskirvelsen af den nuværende regulering, samt de tilpasninger reguleringen har gennemgået de seneste år. Den fremtidige regulering beskrives ud fra Basel Komiteens seneste udspil til Capital Requirement Directive. Anden del af opgaven analyserer likviditetsberedskabet for de danske pengeinstitutter ud fra den nuværende regulering, samt hvordan den nuværende funding, vil leve op til den fremtidige Page 6 of 84

8 regulering. Oplysningerne til brug for analysen er baseres primært på det forgående teoretiske afsnit, og på statistik for den finansielle sektor fra Nationalbanken og Finanstilsynet. I nogle af de opgørelserne indgår kun pengeinstitutter i gruppe 1,2 og 3, da det baseres på grundlaget for den oprindelige statistik. Det vil fremgå i de tilfælde, hvor analyserne kun omfatter pengeinstitutter i gruppe 1,2 og 3. Det nye CRD direktiv sammenlignes med standarderne for stresstest udarbejdet af Nationalbanken, Finanstilsynet og LoPi. I den hidtidige danske lovgivning er der ingen reele krav til likviditetbehovet ud over det som fremgår af Lov om finansiel virksomhed 152. Her af fremgår ingen faktorer, der skal tages højde for, når likviditetsbehovet udregnes, hvorfor stresstestens faktorer anvendes som sammenligningsgrundlag. Analysen fortsætter med en gennengang af sammensætningen af pengeinstitutternes funding ud fra balancens aktiv- og passivside. Herunder lægges der særlig vægt på pengeinstitutternes indlånsunderskud, samt likviditeten for de danske realkreditobligationer, da disse typer funding udgør en væsentligt del for de danske pengeinstitutter. Likviditeten for de danske realkreditobligationer sammenlignes med likviditeten for de danske statsobligationer både for korte og lange obligationer, på baggrund af en analyse udarbejdet af Nationalbanken i Endeligt afsluttes analysen i del 3 med en gennemgang af fundingen af likviditetsberedskabet for Jyske Bank, som er en pengeinstituttet i gruppe 1, samt af Lån & Spar Bank, som tilhører gruppe 3. Der er stor forskel i sammensætningen af fundingen for pengeinstitutter i gruppe 1 og gruppe 3, hvorfor 2 pengeinstitutter fra disse grupper er valgt. Pengeinstitutterne er ikke udvalgt på baggrund af at deres sammensætning af funding måtte afspejle, fundingen for den gruppe de tilhører. Sammenligner man data fra analysen med data for andre pengeinstituttter i samme gruppe, vil der sandsynligvis være både større og mindre forskelle. Basis for analysen er pengeinstitiutternes regnskaber for periode Page 7 of 84

9 Regulering af likviditet hos pengeinstitutterne Nuværende regulering De danske pengeinstitutter reguleres af Bekendtgørelsen af Lov om finansiel virksomhed. I denne bekendtgørelse finder vi grundlaget for den hidtidige regulering af likviditetsbehovet for de danske pengeinstitutter under 152. Heraf fremgår det at Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet 1. Selve grundlaget opgøres på en af følgende måder, og skal mindst udgøre den højeste: - 15 % af de gældsforpligtelser, som uanset mulige udbetalingsforhold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end 1 måneder, og - 10 % af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillet kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. 2 De midler som kan medregnes til likviditetsberedskabet er kassebeholdningen, fuldt ud sikre og likvidie anfordringstilgodehavender hos Nationalbanken, kreditinstitutter og forsikringsselskaber, samt pengeinstituttets beholdning af sikre, let sælgelige og ubelånte værdipapirer og kreditmidler. Selve opgørelsen af likviditetsbehovet er forholdsvis simpel, og definitionen af, hvilke værdipapirer og kreditmidler, som kan medregnes til likviditetsberedskabet er forholdsvis upræcis. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omkring opgørelsen og likviditetsberedskabet. Loven understøttes af en vejledning, som præciserer, hvordan pengeinstitutterne skal indberette deres likviditetsbehov, samt -beredskab til Finanstilsynet 3. Indberetningen skal ske på månedsbasis for alle pengeinstitutter i bankgruppe 1, 2, 3 og 4 4. Opgørelsen omfatter pengeinstituttets andele af statsobligationer, realkreditobligationer med løbetid over/under 1 år, tilsagn fra Nationalbanken, samt udnyttelsen her af, kredittilsagn fra andre kreditinstitutter, samt puljeaktiver. Pengeinstituttet skal anføre, hvilket hair-cut de har anvendt ved opgørelsen dvs. fradrag for omkostninger ved at afhænde eller belåne aktiver og passiver. Indberetningen indeholder også en specificering af pengeinstituttets lange og korte funding, som skal indeholde oplysninger om oprindelig løbetid, restløbetid, valuta, rentebetingelser, samt hvorvidt der er stillet 1 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-15) for pengeinstitutter. 4 Bilag 1: Bilag 1: Bankgrupper Page 8 of 84

10 statsgaranti for noget af finansieringen. For den lange funding skal pengeinstituttet desuden opgøre om finansieringen er omfattet af dispositionsbegrænsende bestemmelser f.eks. forbud mod salg og pantsætning af aktivereller rating nedgradering af pengeinstituttet. Pengeinstituttet skal også lave en opgørelse af modtagne og afgivne committede faciliteter, som indeholder oplysninger om etableringstidspunkt, udløb, rentebetingelser, valuta, sikkerhedstillelse, samt udnyttelsen heraf. Dette gælder også ikke committede pengemarkedesfaciliteter, som er stillet til rådighed for andre pengeinstitutter, og deres udnyttelse heraf. Funding af et pengeinstituttet kan også indbefatte udstedte obligationer, som skal opgøres med deres forfaldsstrukturen. En stor del af pengeinstitutternes funding stammer fra indlån, fra private og erhverv. Disse opgøres i forhold til indlånstype og valuta, og det skal angives, hvor stor en procentdel af indlånet, som er dækket af indskydergarantifonden. På den anden side, skal pengeinstituttet opgøre den samlede udlånsmasse for måneden, samt deres gæld til kreditinstituttet og centralbanker inkl. repoforretninger. Pengeinstitutter i gruppe 3,4 og 6, skal afgive yderligere oplysninger, som anvendes til beregning af en ensartet stresstest for likviditeten. I september 2008 kom Basel Komiteen med række anbefalinger for likviditetsstyring. Disse anbefalinger består af 5 overordnede mål og 17 principper. Pengeinstitutterne skal i deres likviditetsstyring vurdere deres risikotolerance for aktiver og passiver, samt eksponeringen for offbalance produkter. Dette indebærer også en vurdering af et evt. løbetids mismatch mellem aktiver og passiver, samt om der er tilsrækkelig diversifikation for fundingen. Samtidig skal de i beregningen af deres likviditetsafdækning foretage stresstests, som både tager højde for bankkriser og systemiske kriser. Pengeinstitutterne skal lave en plan for likviditetsberedskabet, en såkaldt Contengency Funding Plan, som beskriver hvilke tiltag der skal fortages, ud fra niveauet af en finansiel krise. Beredskabet skal være forsynet med en række indikatiorer for stress i markedet. 5 Siden januar 2010 har pengeinstitutterne på månedsbasis skulle lave likviditetsprognose for de kommende 12 måneder baseret på et basis- og et stressscenario. Prognoserne sendes til Nationalbanken og Finanstilsynet, og giver et billede af, hvorvidt pengeinstitutterne har en 5 Lektion Den finansielle virksomheds risikostryring forår Page 9 of 84

11 tilstrækkelig likvidtetsoverdækning, hvis de f.eks. bliver afskåret fra kapitalmarkedsfunding, eller en del af deres indskydere vælgere at hæve deres indlån. For pengeinstitutterne er prognosen, med til at give en indikation af likviditetsrisici de bør være specielt opmærksomme på, f.eks. kan der være meget af deres funding, som forfalder på det samme tidspunkt. Ved udfærdigelsen af likviditetsprognosen skelnes mellem pengeinstitutterne i gruppe 1 og 2, som anvender en model opstillet af Nationalbanken og Finanstilsynet, og gruppe 3 og 4, som kan anvende en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter, LoPi. Pengeinstitutterne i gruppe 1 og 2 kan i deres likviditetsberedskab bl.a. medregne danske stats- og realkreditobligationer til 100 % af deres markedsværdi, hvor der for europæiske statsobligationer og covered bonds skal anvendes et haircut på 7,5 %. Øvrige likvide aktiver indregnes med et haircut på 10 %. Den første måned skal der forventes et fald i indlån fra privat og erhverv, hvorefter denne holdes konstant. Samtidig skal man forvente ekstra træk på bevilgede, men ikke udnyttede uigenkaldelige kredit- og likviditetsfaciliteter 6. Der henvises til punktet Stressantagelser jf. Nationalbanken og Finanstilsynet under Definitioner. På samme tidspunkt i 2010 udstedte Finanstilsynet en vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Denne vejledning omhandler også likviditetsrisici. Pengeinstituttet skal have fokus på deres likviditetsstying, stress-test og likviditetsberedskab. Det bør vurderes, om der skal være et tillæg i solvensbehovet, som dækker kontrolrisici, tilpasningsomkostninger eller mistet likviditet, som følge af tilpasninger. Finanstilsynet er opmærksomme på at, der i periode med stress i markedet, kan være meromkostninger forbundet med at skaffe den likviditet pengeinstitutterne har behov for. Denne meromkostning skal beregnes og afsættes under solvensbehovet. Meromkostningen beregnes som udgangspunkt som 200 basispunkter af indlån fra professionelle modparter eller obligationer med en restløbetid på under likviditetsmæssige minimumskrav de kommende 12 mdr. 6 Danmarks Nationalbank Finansiel Stabilitet Page 10 of 84

12 Figur 1 7 Finanstilsynet har i mange år haft fokus på pengeinstitutternes indlånsunderskud, hvilket fremgår af deres analyser af pengeinstitutternes regnskaber 8. Tilsynet er skærpet de seneste år, som følge af den finansielle ustabilitet og i relation til at man har udstedt bankpakke 1 og 2, der giver ekstra økonimske støtte til den finansielle sektor. Samtidigt har der været en forventning om en tilpasning af reguleringen for den finansielle sektor fra international side og fra 2013 starter indfasningen af de nye solvens- og kapitaldækningsregler jf. BIS III. Dette har bl.a. resulteret i at Finanstilsynet i juli 2010 introducerede tilsynsdiamanten, se ovenfor. tilsynsdiamanten afdækker 5 forhold, hvis grænseværdier pengeinstitutterne skal overholde inden udgangen af De forhold som tilsynsdiamenten dækker over, er en række fælles karakteristika man har observerat for pengeinstitutter i finansielle vanskeligheder. Grænseværdierne er fastsat således, at de på den ene side skal modvirke overdreven risikopåtegning, og på den anden side skal gøre det muligt Statistisk, nøgletal og analyser, 9 Finanstilsynet Finanstilsynet introducerer Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Page 11 of 84

13 for sunde pengeinstitutter at drive profitabel bankvirksomhed og yde nødvendig kredit til virksomheder og husholdninger 10. Den samlede mængde af store engagementer må maksimalt udgøre 125 % af basiskapitalen. Denne grænseværdi er opjusteret fra 100 % i det første udkast. Med store engagementer menes, et engagement, som efter fradrag for særligt sikre dele, sikkerheder, garantier mv. udgør mere end 10 % af basiskapitalen, engagementer under 3 mio. kr. kan udelades og tilsvarende kan engagementer med kreditinstitutter under 1 mia. kr. Der er fastsat en grænseværdi for udlånsvæksten på makismalt 20 % om året. Hensigten med at begrænse udlånsvæksten er, at pengeinstitutterne ikke skal gå på kompromis med kreditpolitkken. Der er ligeledes fastsat en grænseværdi for eksponeringen mod ejendomsmarkedet. Det samlede udlån og garantier til branchen, må maksimalt udgøre 25 % før nedskrivninger. Tilsynsdiamanten regulerer likviditetsrisikoen gennem et krav om likviditetsoverdækning og opgørelse af en funding ratio. Likviditetsoverdækning skal være 50 % over likviditetsbehovet opgjort ved 152 i Lov om finansiel virksomhed, og funding ratioen skal være mindre end 1. Funding ratio defineres som forholdet mellem det samlede udlån og den arbejdende kapital. I den arbejdende kapital indgår indlån, udstedte obligationer, efterstillet kapital og egenkapital. Udstedte obligationer, med løbetid under 1 år, fratrækkes i den arbejdende kapital. Lån hos Nationalbanken med løbetid over 1 år fratrækkes i mængden af udlån. Overskrides grænseværdierne i tilsynsdiamenten, har Finanstilsynet indført en tilsynsstige, som i første omgang betyder, at de i dialog med pengeinstituttet aftaler, hvorledes grænseværdierne igen opnåes. Det kan bl.a. medføre hyppigere rapporteringer til Finanstilsynet og skærpet overvågning. I slutningen af 2010 er ovenstående regler, som forholder sig til opgørelsen og dækningen af likviditetsrisikoen hos pengeinstitutterne, blevet understøttet af en lovændring i Bekendtgørelsen 10 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter s. 3, Finanstilsynet. Page 12 of 84

14 om ledelse og styring af pengeinstitutter. Retningslinierne kommer fra BCBS rapport om Principles for Sound Liquidity Risk Management and Supervision fra september Bekendtgørelsens nye regler trådte i kraft pr. 1. januar 2011 og omfatter håndteringen af likviditetsrisikoen, samt rammerne for direktionens og bestyrelsens opgaver og ansvar. Bestyrelsen skal skriftligt udfærdige en likviditetspolitk og forretningsgange på området. Disse skal bl.a. indeholde fordeling af likviditetsrisici over tid, hvilke stresstests instituttet anvender, retningslinjer for beredskabsplanen for fremskaffelse af likvidtet, og hvordan virksomheden forholder sig, såfremt pengeinstituttet anses for at være systemisk vigtig i de lande, de har deres aktiviteter. Likviditetspolitikken skal følge følgende likviditetsprincip...likviditetspolitikken er tilpas forsigtig og til enhver tid sikrer en forsvarlig likviditet, herunder en forsvarlig likviditetsreserve og en forsvarlig finansieringsstruktur. 11 Bekendtgørelsen præciserer, at forretningsgangene for likviditetsstyringen også skal omfatte styring af intradagslikvidtet, samt opgørelsen af de forventede betalingsstrømme baseret på adfærd på ugebasis. Retningslinierne er væsentlig mere omfattende end den hidtidige regulering. BIS III-direktivet Baggrunden De nye likviditetskrav er udformet i CRD IV, kapitalkravsdirektivet fra Basel Komiteen. Forslaget til gennemførsel af ændringerne blev fremlagt for Europa Parlamentet i juli 2011, og på det tidspunkt forventede man, at man ville vedtage forslaget medio 2012, så implementeringen kunne påbegyndes i På nuværende tidspunkt er beslutningen udskudt, men forventes vedtaget i løbet af 2013, så implementering kun skubbes med 1 år. CRD IV bygger på Basel III standarderne, som blev endeligt offentliggjort i december 2010, efter G20 landene på deres møde i Seoul måneden forinden, havde tilsluttet sig de nye standarder. Basel reglerne bygger på 3 søjler, se billede nedenfor, som definerer kapitalkravene, tilsynet og gennemsigtigheden for den finansielle sektor. 11 Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Page 13 of 84

15 Figur 2 12 Med Basel III standarderne har man søgt at revidere de eksisterende standarder fra Basel II, som har været implementeret siden slutningen af Kapitalkravene i Basel II omfattede kredit-, markeds- og operationel risiko med forskellige metoder til opgørelse af kapitalkravet, tilpasset de finansielle virksomheders kompleksitet, som opgjort under søjle I. I følge søjle II skal Finanstilsynet overvåge metoderne, som pengeinstitutterne anvender, samt vurdere institutternes samlede risikobillede. På baggrund af dette har de myndighed til at sætte niveauet for et finansielt instituts kapitalbehov højere end det beregnede. 3. søjle skaber rammerne for den markedsdisciplin pengeinstitutterne skal udøve. Pengeinstittuterne er omfattet af oplysningspligt indenfor flere områder, for skabe en mere gennemsigtig sektor. Reglerne blev sat på prøve, da krisen ramte det finansielle marked, som følge af den amerikanske subprimekrise. Forud for den finansielle krise havde det amerikanske boligmarked oplevet et boom lige som det danske bolig markedet. Det amerikanske marked blev boostet yderligere af subprime låne, som gjorde det muligt for folk at købe en bolig, selvom deres økonomi ellers ikke ville være god nok til at købe bolig. Væksten på boligmarkedet var en boble, der bristede og mange låntagere kunne ikke overholde deres forpligtelser. Det kostede finansieringsinstitutterne væsentlige tab. De avancerede subprime lån og deres sammensætning gjorde markedet ugennemsigtigt og skabte en mistillid mellem de finansielle partnere. Det påvirkede bl.a de finansielle institutters mulighed for funding på interbankmarkederne. Usikkerheden om 12 Egen tilvirkning på baggrund af Moody s Analystics Page 14 of 84

16 modparternes stabilitet bredte sig, da man ikke kunne vide, om et institut havde beholdninger bestående obligationer baseret på suprimelån eller lignende avancerede produkter, som kunne give store tab. Mistilliden bredte sig ligeledes til virksomheder og private. Når banker, som burde være too big to fail, så som den amerikanske Lehman Brothers, alligvel krakkede, og den amerikanske stat måtte overtage de to store realkreditinstitutter Freddie Mac and Fannie Mae, gav det et indtryk af ustabilitet. Dette fik den negative konsekvens, at den engelske bank Nothern Rock, blev ramt af et run-on-the-bank, hvor folk stod i kø for at hæve deres indlånsmidler. En situation som denne pressede bankernes likviditet voldsomt, og truede deres eksistens. I flere lande, herunder Danmark, gik staten derfor ind for at garantere befolkningens indlånsmidler ubegrænset i en periode. Som en del af den finansielle krise har væksten været stagnerende og i perioder ligefrem negativ i mange lande. Det har resulteret i en stigende arbejdsløshed, flere konkurser og tvangsauktioner, hvilket lægger et yderligere pres på både boligmarkedet og det finansielle marked. I løbet af krisen er der lavet tiltag, både nationalt og internationalt, for at bremse en yderligere eskalering af situationen. Dette er baggrunden for den tilpasningen af reguleringen, som er nævnt i afsnittet om de nuværende regler. I 2009 meddelte EU-Kommissionen, at de tiltag man har foretaget ud fra genoprettelsesplanen, som blev vedtaget i EU i 2008, endnu ikke havde den ønskede stabiliseringseffekt. Derfor var det nødvendigt at fortsætte reformarbejdet. Formålet var at få genskabt tilliden til den finansielle sektor og skabe mere gennemsigtigthed. Da landene i EU i høj grad er afhængige af hinanden grundet det store fælles marked, er det vigtigt at tiltag til genoprettelse og regulering af de finansielle marked koordineres for at få den største effekt. 13 I Finansrådet bakker man op og den fælles koordinering på reformområdet, da nationale særregler kan få negative konsekvenser, samt bremse et evt. opsving. 14 På trods af at der har været opbakning til Basel III i G20 regi er det tvivlsomt, at standarderne vil blive indført på verdensplan. I EU vil man med indførslen af CRD IV indføre et forholdvis ens sæt standarder med en omfattende regulering. Det skal genskabe tilliden til det finansielle marked og give ens 13 Meddelelse til forårsmødet i det Europæiske Råd Fremdrift i den europæiske genopretning EU-kommissionen International koordinering er bedre end enegang Finansrådet Page 15 of 84

17 konkurrencevilkår for finansielle institutter på tværs af Europa. Reguleringen kan få negative konsekvenser, set i et globalt perspektiv. Er reguleringen strammere i Europa end globalt, er der en risiko for, at det vil påvirke de finansielle institutter ved f.eks. en fastfrysning af likviditeten pga. de strengere krav. Det kan ramme resten af økonomien, grundet en dyrere finansiering til hovedsaglig mindre virksomheder og private, som er afhængige af de finansielle institutter. Det kan bremse væksten yderligere. Hvis man sammenligner Europa med USA, kan denne problematik blive reel, da 75 % af behovet for finansiering til virksomheder og private dækkes af banker i Europa. Dette tal udgør 30 % i USA 15. Basel III og CRD IV skal være på baggrund af reguleringen, være med til at bremse en finansiel krise i fremtiden. De nye kaptialkrav skal polstre institutterne bedre og gøre dem i stand til at modstå den cykliske effekt, f.eks. en boligboble, som kan opstå i den finansielle sektor. Kapitalkravet reguleres og inkluderer regulering af modpartsrisiko. Kravene til likviditetsstyring og funding er kommet med ind under reguleringen i søjle I. Der er nedsat et udvalg, som skal udforme nogle skærpede regler for systemisk vigtige finansielle institutter, som bl.a. medfører højere kapitalkrav for disse virksomheder. Tilsynet med finansielle institutter forbedres, samtidigt med at kravene til institutternes ledelse og deres risikostyring, herunder stresstest, skærpes. Reguleringen udformes således, at det skal give et øget incitament til deres langsigtede risikostyring. For at øge gennemsigtigheden til markedet, bliver bl.a. oplysningspligten som er omfattet af søjle III forbedret. Samlet set er Basel III og CRD IV en meget omfattende regulering. Likviditetskrav jf. CRD IV Liquidity Coverage Ratio Det mest væsentlige krav til likviditeten, i det nye direktiv er LCR, Liquidity Coverage Ratio, da NSFR stadig er under udarbejdelse. Indfasningen forventes at blive introduceret fra januar 2014, da direktivet endnu ikke er endeligt vedtaget. Formålet med LCR er at beregne et minimums krav, som sikrer at instituttet har tilstrækkeligt med kapital eller aktiver, som uden væsentlige omkostninger kan blive konverteret til kapital, så instituttet kan modstå 30 dages likviditetskrav i en periode af stress. Pengeinstituttet skal samtidigt have en beredskabsplan en Contingency 15 Bankerne efterlyser konkurrencedygtige og lige vilkår Finansrådet Page 16 of 84

18 Funding Plan, som kan iværksættes i løbet af perioden på 30 dage og dermed sikre pengeinstituttet, hvis der er tale om en længerevarende periode af stress. LCR opgøres, se nedenfor, som andelen af meget likvide aktiver, HQLA, delt med det samlede cash out-flow målt over 30 dage. HQLA skal minimum udgøre 100 %, dvs. modsvare det samlede cash out-flow. Likviditetskravene indføres henover en periode på 6 år, for at sikre at pengeinstitutterne kan imødekomme de nye minimumskrav, uden at det påvirker likviditeten i sådan en grad, at institutternes kreditrammer strammes unødvendigt. Dette skal også ses i relation til den fortsatte stressede situation på de finansielle markeder. Fra januar 2015 skal pengeinstitutterne opfylde 60 % af kravet, hvorefter kravet stiger med 10 %-point pr. år frem til Opfylder pengeinstitutterne ikke kravet, skal årsagen hertil analyseres med baggrund i afvigelsens størrelse, længden af perioden og hyppigheden for afvigelserne. Fra analysen skal det fremgå, om den manglende opfyldelse af kravet skyldes problemer med at omsætte de meget likvide aktiver, en krise på de finansielle markeder eller blandt pengeinstitutterne, pengeinstituttets generelle risikostyring eller udfordringer med at skaffe anden funding. På baggrund af analysen skal pengeinstituttet tage stilling til, om der er tale om en kortvarig situation eller om de decideret skal iværksætte en plan, for at mindske likviditetsrisikoen ved f.eks. at stramme op om udlånsreglerne. Hvis pengeinstituttet befinder sig i et stresset marked, kan man være nødsaget til at iværksatte yderligere tiltag for at sikre tilstrækkelig likviditet. Da LCR kravet skal sikre at pengeinstitutterne har tilstrækkelig likviditet i stressede perioder, bygger standarden på at pengeinstituttet skal udføre en stresstest. I testen indgår en lang række situationer, som typisk opstår i en stresset periode, og som man bl.a. har set i den seneste finansielle krise. Disse situationerne kan f.eks. være et bank-run, hvor en del større andel af pengeinstituttets kunder hæver deres indlåns midler, eller at pengeinstituttets mulighed for at funde sig på kapitalmarkederne både sikrede og usikret formindskedes. Man vurderer også hvordan markedet vil reagere, hvis pengeinstituttet downgrades med up til 3 trin. Et stresset markedet giver ofte større volatilitet, og pengeinstituttet skal beregne hair-cuts på deres aktiver, som afspejler omkostninger ved realisation. Effekten af et stresset finansielt marked kan også Page 17 of 84

19 være yderligere træk på kreditfaciliteter, hvorfor pengeinstituttet skal tage højde for dette i deres test. Direktivets strestest, som bygger på ovenstående antagelser, er et minimumskrav, men man ser gerne, at pengeinstitutterne laver deres egene interne tests, som kan tage højde for særlige risici, netop inden for deres forretningsområde. Likviditetsbehovet, som beregnes ud fra standardtesten, skal som minimum opfyldes. Viser pengeinstituttets egne test, at der er behov for yderligere likviditet, bør man sikre dette som yderligere funding. Institutternes LCR beregning skal indberettes til Finanstilsynet på måneds basis, men i stressede situationer skal der være kapacitet til at øge indberetningen til ugentlig eller endda daglig basis. Likviditets ratioen består af 2 dele, som vist tidligere i formlen. For at et aktiv kan anvendes som HQLA, skal risikoen ved aktivet være lille og værdiansættelsen ensartet og gennemskuelig. Aktivet må ikke korrelere med riskobetonede aktiver, og skal være optaget til handel på en anset børs. For at sikre at værdien bag aktivet er stabil, er det vigtigt at markedet for aktivet er likvidt. Det viser sig ved at spreadet er lille, aktivet omsættes ofte, og volatiliteten er lav. Der vil ofte være tale om aktiver, som folk vælger at sætte deres penge i, når markederne er stressede, fordi aktivet netop er meget likvidit. Vælger et pengeinstitut at funde sig med aktiver, som er mindre likvide, indebærer det en risiko. De kan blive nødsaget til at sælge papirerne med store haircuts i et stresset marked, hvorved de ikke får dækket det fundingbehov aktiverne reelt skulle dække. Derved kan der opstå en situation, hvor pengeinstituttet bliver tvunget til at sælge flere af disse aktiver, til en lavere pris. Det kan påvirke markedet og presse priserne, så andre institutter er nødt til at reagere på det, og muligvis selv sælge nogle af disse aktiver. Har pengeinstitutterne derimod en funding, som bygger på HQLA, og der er tiltro til dette i markedet, vil central bankerne være en god kilde til funding mod evt. sikkerhed i aktiverne. Dermed er pengeinstituttet ikke nødvendigvis tvunget til at sælge aktiverne for at skaffe likviditet, hvilket kan være med til at sikre et mere stabilt finansielt marked. Derfor er det også vigtigt, at pengeinstitutterne sørger for at deres funding er veldiversificeret, således at de ikke bliver afhængige af få aktivers omsættelighed. Direktivet sætter grænser for, at når en type af funding udgør 1 % af instituttets balance er fundingen signifikant for instituttet. Pengeinstitutterne er kun forpligtede til at opgøre deres likviditetsbehov i hjemlandets valuta, men det forventes at de også afdækker deres likviditetsbehov i fremmedvaluta. Institutterne skal være opmærksomme på deres eksponering over for fremmed valuta. Udgør passiverne i et lands valuta mere end 5 % af bankens samlede Page 18 of 84

20 passiver, vurderes valutaen at være signifikant. LCR kan anvendes til opgørelsen likviditetsrisikoen, i andre valutaer, som skal afdækkes, men det er ikke et krav, De aktiver, som kan medregnes til likviditetsberedskabet, skal være ubehæftede. Dermed menes, at de ikke må ligge til sikkerhed eller på anden måde være omfattet af restriktioner, således at banken ikke kan afsætte aktivet frit. Aktiver som ikke kan omsættes tilstrækkeligt hurtigt uden et større haircut, skal udelades. Aktiverne opdeles i Level 1 og Level 2, hvor Level 2 kun må udgøre op til 40 % af de samlede aktiver. Under Level 2 kan særlige aktiver kaldet Level 2B udgøre op til 15 % af det samlede antal aktiver. Det er de nationale myndigheder, som skal tilpasse reglerne for anvendelsen af Level 2B aktiverne. Opgørelsen af Level 2 og 2B aktiverne skal tage højde for de haircuts, der måtte være gældende for de underliggende aktiver. Tabel 1 Level 1 aktiver Haircuts Bemærkning Mønter og sedler 0% Reserver ved centralbanker 0% Dag-til-dag indskud, aftaleindskud, lån og kredittilsagn gældende også i stressede perioder Værdipapirer med garanti 0% statsgaranti eller garanti af central bank, PSEs, BIS, IMF, ECB eller MDB. Obligationer 0% Udstedt af stat eller central bank i egen valuta i et land, hvis risiko vægt udgør 0%. Obligationer 0% 16 Udstedt af stat eller central bank i fremmed valuta i et land, hvis risiko vægt udgør 0 %. Kan medregnes optil mængde af cash-outflow i en stresset periode målt i samme valuta. Aktiverne i level 1 benævnes HQLA og skal leve op til følgende krav. Udsteders risiko-vægt skal være 0 % beregnet ud fra Standard Approach for kredit risiko i BIS II. Aktiverne må kun udgøre en mindre del af handlen i et likvidit marked, dvs. større handler må ikke kunne påvirke prisen væsentligt. De skal have en historik, der har vist sig at være likvide i stressede finansielle markeder. Statsgaranterede værdipapirer, som egentlig udgør en forpligtelser for banken må ikke medregnes. 16 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: The Liquidity Coverage Ratio and liquidity risk monitoring tools s.12. Page 19 of 84

21 Tabel 2 Level 2 aktiver Haircuts Bemærkning Værdipapirer med garanti eller gældsbreve 15% Udstedt af stat eller central bank i egen valuta i et land, hvis risiko vægt max udgør 20% jf. BIS II Virksomhedsobligationer 15% Må ikke være ustedt af finansielle institutter. AA- rating eller tilsvarende. Covered Bonds (realkredit obligationer) 17 15% Må ikke være udstedt af banken selv. AA- rating eller tilsvarende. Der skal beregnes et hair cut på 15 % for alle Level 2 aktiver, som beregnes af den nuværende markedsværdi. Ligesom for alle Level 1 aktiverne er der krav til værdipapirer, virksomhedsobligationer og Covered under Level 2 og 2B. Markedet for handel med Level 2 aktiverne skal være stort og likvidt. Historisk set må markedsprisen på aktivet maksimalt være reduceret 10 % i et stresset marked, svarede til at det beregnede hair-cut have været forøget med 10 %-point. For Level 2B RMBS er og virksomhedsobligationer må reduktionen maksimalt have være 20 %, og for de aktier, som kan medregnes, må reduktionen kun have været 40 % historisk set. Tabel 3 Level 2B Haircuts Bemærkning RMBS, residental mortgage backed securities. 25% Må ikke være udstedt eller formidlet af banken selv. AA- rating, tilsvarende eller højere. Må kun være udstedt på baggrund af boliglån og ikke være et struktureret produkt. Den maksimale LTV må gennemsnitligt være 80 %. Virksomhedsobligationer 50% Må ikke være ustedt af finansielle institutter. A+ og BBB- rating eller tilsvarende. Aktier 50% 18 Må ikke være udstedt af et finansielt instiut. Skal omsættes på en børs eller central, og være listet på det primære aktieindeks og i den pågældende valuta i det land likviditetsrisikoen skal afdækkes Direktivet giver en mulighed for at søge om en alternativ sammensætning af fundingen. Det gælder de lande, som ikke har tilstrækkeligt HQLA til at dække deres likviditetsbehov i egen valuta ved Level 1 eller Level 2 aktiver. Det enkelte land skal henvende sig til Basel Komiteen for at få vurderet, om de lever op til kravene for at kunne benytte sig af en alternativ funding, samt for at få opgjort hvor stor en andel denne funding må udgøre. Likviditetsafdækningen skal fortsat implementeres i samme takt med det sædvanlige LCR krav. Den alternative funding kunne f.eks. 17 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: The Liquidity Coverage Ratio and liquidity risk monitoring tools s Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: The Liquidity Coverage Ratio and liquidity risk monitoring tools s.14. Page 20 of 84

22 bestå af en uigenkaldelig likviditets facilitet med en central bank med løbetid udover 30 dage, eller at HQLA i fremmede valuta kan udgøre op til 25 % af LCR. Får pengeinstituttet tilladelse til at afdække LCR med aktiver i fremme valuta, skal de overvåge valutarisici, og der skal beregnes et haircut på minimum 8 % for de mest gængse valutaer. Et andet alternativ er at øge mængden af level 2 aktiver, hvis der ikke er tilstrækkelig med Level 1. Det betyder dog at hair-cut forhøjes til 20 % for den andel af aktiverne, der overstiger de 40 %, som Level 2 aktiverne som standard maksimalt må udgøre. For at opgøre likviditetsbehovet skal pengeinstitutterne også vurdere deres netto cash-outflows set over en periode på 30 dage. Dette beregnes som det totale cash-outflow fratrukket det totale cash-inflow. Cash-inflow kun udgøre op til 75 % af out-flowet. Det betyder, at banken som minimum altid vil have et likviditetsbehov svarende til 25 % af det totale cash-outflow. Cash-flows generes af faste afdrag på lån eller mere variable ind- og udbetalinger på indlånskonti, og træk på kreditfaciliteter og garantier. Direktivet har fastsat en minimums run-off faktor dvs. hvor stort cash-outflow man vil forvente for nedenstående passiver: Tabel 4 Type Run-off Bemærkning Sikre Indlån 3% Mindre sikre indlån 10% Usikret kapitalmarkeds funding fra mindre ikke finansielle virksomheder Usikret funding fra øvrige institutioner, herunder finansielle % + Forretningsafledte indlån 25% Andelsindskud 25% /100 % Usikret kapitalmarkeds funding fra virksomheder, stater, central banker, MDB's, og PSE 20%/40% 100% Run-off faktor udgør normalt 5%. Indlån skal være dækket 100% af forsikring eller en offentlig garanti, så som indskydergarantien. Indlånet står på en transaktionskonto og indskyder har andre forretninger med instituttet. Bør inddeles af bankens risikostyrings afdeling i grupper af mere eller mindre stabile indskud. Afhænger af en inddeling i grupper efter stabilittet ligesom for de mindre sikre indlån. Indlån som placeres i instituttet ifm. gennemførsel f.eks betalinger, handler eller cash-management inden for 30 dage. Indskyder skal have et dybere forretningsforhold til instittut. Tilsynet kan vælge at fraskrive disse indlån, hvis insituttet er afhængige af en lille gruppe kunder Indskud fra andelskasser eller lignende sammenslutninger placeret hos et centralt instiut, kan medregnes med en run-off faktor på 25 % såfremt der er tale om lovpligtige eller er placeret på baggrund af fælles forretningsplatform. Run-off faktoren afhænger om fundingen er placeret hos instituttet ifm. forretningssamarbejde. Hvis dette er gældende anvendes en run-off faktor på 40 %. Såfremt parterne er uafhængige er faktoren 20 %. Herunder tilgodehavdender, gældsbreve og obligationer udstedt af instituttet indgår her, uanset hvem der er modparten. 19 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: The Liquidity Coverage Ratio and liquidity risk monitoring tools s.20. Page 21 of 84

23 Vælger Finastilsynet at anvende en run-off faktor på 3 % for sikre indlån, skal det kunne bevises, at faktoren reelt set ikke har været højere i de perioder, hvor de finansielle markeder har været stressede. Det er optil Finanstilsynet, at vurdere run-off faktoren på indskud i fremmed valuta, men forventes, da det at volatiliteten for disse indskud er større end for sikre indskud i landets egen valuta, bør de kategoriseres som mindre sikre indskud. Bundne indlån med en bindingsperiode på mere end 30 dage, skal som udgangspunkt ikke medregnes som cash-outflow, da cash-outflowet beregnes for en periode på 30 dage. Finanstilsynet kan dog træffe afgørelse om at, der skal anvendes en run-off faktor på mere end 0 %. Det vil være tilfældet, hvis det er sædvane at indlån ophæves før bindingsperiodens udløb. I stedet for indlån og usikret kapitalmarkedsfunding, kan pengeinstituttet anvende sikret kapitalmarkedsfunding, hvor aktiver stilles til sikkerhed. Run-off faktoren for sikret funding med Level 1 aktiver er 0 %, begrundet i aktivernes høje kvalitet. Sikres funding med aktiver fra Level 2A eller 2B følger run-off faktoren for fundingen det hair-cut, som er nævnt ovenfor for de enkelte aktivtyper. Anvendes aktiver, som ikke er nævnt, til sikkerhed for fundingen, vil run-off faktoren være 100 %. For kreditfaciliteter og garantier skal der i stedet for en run-off faktor beregnes en draw-down faktor. Draw-down faktoren indikerer, hvor stor en udnyttelse af uudnyttede facilitter man kan forvente i et stresset marked. Alle drawn-downs for committede faciliteter og faciliteter med mulig opsigelse, skal estimeres for en periode på 30 dage. Page 22 of 84

24 Tabel 5 Type Draw-downs Bemærkning Kredit og likviditets faciliteter til private og mindre virksomheder Kredit faciliteter til ikke finansielle virksomheder, stater, central banker, MDB's og PSEs 5% Af uudnyttede faciliteter. 10% Af uudnyttede faciliteter. Kredit og likviditets faciliteter til banker 40% Af uudnyttede faciliteter. Bankerne skal være underlagt tilsyn. Kreditfaciliteter til andre finansielle institutioner og juridiske endheder 40% Af uudnyttede faciliteter. Herunder investeringsselskaber og forsikringsselskaber. Kredittilsagn på kontrakt 100% Tilsagn til at forhøje faciliteter inden for 30 -dage. Øvrige betingede tilsagn - Afdækkede korte positioner min. 50% Tilsynet og institutterne skal vurdere hvorledes disse faciliteter vil blive påvirket i en stresset periode, og hvilket draw-down faktor der derfor skal anvendes. Kundernes korte postitioner matches med andre kunders sikkerhedsstillelse, som ikke kan medregnes som Level 1 eller 2 aktiver. Øvrige Cash Out-flows 100% f.eks. Dividender og rentetilskrivninger. 20 Pengeinstituttets cash-inflows opgøres ligeledes for 30 dage. I opgørelsen må der kun indgå inflows, som er afledt af et kontraktforhold, herunder renteindtægter, og som ikke misligholdes. Modpartsrisikoen vurderes ud fra om, det er til private, mindre virksomheder, finansielle og ikke finansielle institutioner eller stater, og sandsynligheden for at modparten overholder sine forpligtelser. In-flowet afhænger også af, hvor meget det fremtidige udlån forventes at vokse. Tabel 6 Liqudity phase-in arrangements Phases Liquidity Coverage ratio - minimum requirement 60% 70% 80% 90% 100% Net Stable funding ratio 21 Introduction 20 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: The Liquidity Coverage Ratio and liquidity risk monitoring tools s Egen tilvirkning på baggrund af BIS Basel III phase-in arrrangements. Page 23 of 84

25 Net Stable Funding Ratio Net Stable Funding Ratio, NSFR, forventes først at blive indført fra I perioden indtil da vil BIS vurdere finansieringen af bankernes likviditetsrisiko, og komme med et endeligt oplæg til sammensætningen og styringen af likviditetsrisikoen over en 1-årig tidshorisont. Formålet med NSFR er at sikre pengeinstitutterne mod fundingmismatch, dvs. løbetiden for pengeinstitutternes forpligtelser er væsentlig længere end løbetiden for fundingen. Sigtet er at penginstitutternes funding i større grad bevæger sig væk fra at være kortsigtet til mellemlang og langsigtet funding. Selve opbygningen af NSFR vil lægge op til disse strukturelle ændringer, samt begrænse afhængigheden af kortsigtet kapitalmarkedsfunding og sikre en bedre vurdering af aktivernes risikoprofiler. NSFR skal ses i en sammenhæng med LCR, som skaber rammerne for fundingen af likviditeten på kort sigt over 30 dage, hvor NSFR omhandler fundingen over 1 år. Dermed undgår man at pengeinstitutterne, tænker kortsigtet og kun sikrer fundingen, så de opfylder LCR og reelt set kun afdækkes mod likviditetsrisici for 30 dage. Alle illikvide aktiver, gældsforpligtelser, samt øvrige forpligtelser skal afdækkes. NSFR beregnes som den samlede mængde af stabil funding til rådighed (ASF) i forhold til den krævede mængde af stabil funding (RSF). Dækningen skal udgøre 100 %, beregnet for en 1-årig periode. Til ASF, kan medregnes, kapital, hybrid kapital med en løbetid udover 1 år, samt passiver og udstedte gældsbeviser med løbetid udover 1 år. Hertil kommer indlån på anfordring og indlån med opsigelse, som forventes at blive stående i instituttet, selv under periode med stress. Kapitalmarkedsfunding med udløb inden for 1 år, kan også medregnes i det omfang, at det må forventes at blive forlænges selv under perioder med stress. Risikoprofilen for ovennævnte aktiver skal sikre at instituttet er afdækket til at kunne klare situationer, hvor deres profit og solvens påvirkes f.eks. af kredit-, markeds- eller operationelle risici, eller at de downgrades, hvilket vil påvirke omdømmet. For at sikre at fundingen er stabil og uafhængig, kan tilsagn om yderligere funding fra centralbankerne ikke medregnes. Aktiverne ganges med en ASF-faktor, som angiver med hvilken procentdel de kan indgå i likviditetsafdækningen. Page 24 of 84

26 Tabel 7 Aktiver ASF faktor Bemærkning Kapital 100% Inkl. Tier 1 og Tier 2. Hybrid kapital 100% Udover Tier 2, med løbetid ud over 1 år. Lån, udstedte obligationer og indlån med opsigelse. 100% Stabile indlån 90% Mindre stabile indlån 80% Løbetid ud over 1 år. På anfordring og med opsgielse. Defineret som stabile, som under LCR, løbetid under 1 år. På anfordring og med opsgielse. Defineret som stabile, som under LCR, løbetid under 1 år. Usikret kapitalmarkedsfunding 50% Alle andre passiver 0% 22 Indlån på anfordring eller med opsigelse. Stillet af ikke finansielle virksomheder, stater, centralbanker, MDBs og PSEs For at opgøre den mængde stabil funding, der er nødvendig til at afdække den langsigtede likviditetsrisiko, tages udgangspunkt i anktiverne og passivernes likviditetsprofil. Pengeinstituttets øvrige likviditetsmæssige eksponering vurderes også ved opgørelsen. Som det fremgår af tabellen nedefor, skal de enkelte aktiver eller passiver ganges med en RSF faktor. Denne faktor er bestemt udfra hvilken type aktiv eller passiv der er tale om. Faktoren er en indikator for de omkostninger, der vil være ved at afhænde eller belåne aktivet, og modsvarer derved run-off faktoren fra LCR. Alle aktiver være ubehæftede, så de kan realiseres, såfremt det bliver nødvendigt. Har pengeinstituttet indgået en aftale om at modtage et aktiv som betaling i løbet af 1 år, skal dette aktiv indgå med RSF-faktoren. 22 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: International framework for liquidity risko measurement, standards and monitoring s.27. Page 25 of 84

27 Tabel 8 Aktiver RSF faktor Bemærkning Penge 0% Instrumenter og transaktioner 0% Løbetid under 1 år. Obligationer 0% Løbetid under 1 år. Repoforretninger. Lån til finansielle enheder 0% Løbetid under et år, uden ret til fornyelse og med mulighed for at tilbagekalde. Obligationer 5% Virksomhedsobligationer og covered bonds 20% Obligationer 20% Guld 50% Værdipapirer 50% Virksomhedsobligationer og covered bonds 50% Løbetid over 1 år, med fordring på eller med garanti af stater, centralbanker, BIS, IMF, MDBs, med risikovægt 0 % Med løbetid over 1 år, min. AA-rated og opfylder alle krav i henhold til level 2 aktiver i LCR. Ubehæftede og omsættelige, med løbetid over 1 år, med fordring på eller med garanti af stater og centralbanker med riskovægt på 20 %. Opfylder betingelserne til Level 2 aktiver i LCR Ikke udstedt af finansielle virksomheder, noteret på en anerkendt børs, og indgår i et stort markedsindeks Accepteret af centralbanker til afdækning af intraday og ovenight likviditetsknaphed. Udstedt af ikke finansielle virksomheder, men undtagelse af covered bonds. Ikke udstedt af instituttet selv. Lån 50% Boliglån uafhæning af løbetid og lån med løbetid udover 1 år- 65% Til ikke finansielle virksomheder, stater, centralbanker og PSEs med løbetid under 1 år. Risikovægt på maks 35 % Øvrige lån 85% Udløb inden for 1 år 23 Som tidligere nævnt skal pengeinstituttets øvrige likviditets eksponering opgøres. Dette inkluderer likviditetsrisikoen for Off-balance sheet forpligtelser, kaldet OBS. OBS forsynes ligeledes med RSF faktoren. Det er kun for kredit og likviditetsfaciliteter at faktoren er fastsat til 5 %. Andre forpligtelser, så som garantier, finansielle instrumenter, kredittilsagn og lånetilbud, skal vurderes og fastsætte af Finanstilsynet, når NSFR vedtages endeligt. Yderligere regulering I forbindelse med udstedelsen af Bankpakke 4, har man 12. januar 2012 nedsat et udvalg til vurdering af systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (SIFI). Udvalget har gennem det seneste år arbejdet, med definitionen af et systematisk vigtigt finansielt institut, de skærpede krav til disse institutter, og hvordan man skal håndtere instituttet såfremt, det bliver kriseramt. 23 Egen tilvirkning på baggrund af Basel III: International framework for liquidity risko measurement, standards and monitoring s.29. Page 26 of 84

28 Baggrunden for at fokusere på disse virksomheder skyldes, at rammes et af disse institutter af en krise, vil det påvirke økonomien i hele samfundet. De skærpede krav skal derfor være med til at minimere risikoen for at et af disse institutter bliver nødlidende. Arbejdet er udmundet i en rapport fra marts 2013, som bl.a. anslår Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRF Bank og Sydbank, til at være systematisk vigtige finansielle institutter i Danmark. 5 af disse pengeinstitutter udgør tilsammen knap 86 % af den samlede balance for den finansielle sektor i Danmark. Det europæiske modsvar til det danske SIFI er FSB, Finansiel Stability Board. De har udpeget 28 finansielle institutter til at være systemisk vigtige, men ingen heraf er danske. Nordea indgår som samlet koncern. SIFI anbefaler på likviditetsområdet, at LCR indfases hurtigere for systemisk vigtige finansielle virksomheder, og dermed allerede bør være indfaset i 2015, hvor reguleringen gennem BIS III giver mulighed for at tilpasse kravet frem til Kravet om mere stabil finansiering, NSFR, bør indføres fra 2014 i stedet for i 2018, men EU-arbejdet er endnu ikke færdigt, hvorfor man til dels bør afvente dette. Udvalget mener, at man bør have fokus på at begrænse institutternes kortsigtede funding. Derudover skal der stilles krav til omfanget af det samlede indlån og markedsfinansiering, som har en restløbetid på mere end 1 år. Heri skal der tages stilling til funding med realkredit. Tilsynet med de finansielle vigtige virksomheder skal styrkes, så man har mulighed for at gribe tidligere ind for denne type institutter, og eventuelt kunne stramme kravene yderligere 24. Delkonklusion Det nuværende likviditetskrav defineret i lovgivningen, har været forholdsvis simplet. Der har ikke været krav til at likviditetsberedskabet skal tage højde for, hvordan fundingen påvirkes når markedet er stresset. Lovkravet understøttes derfor af en vejledningen, som stiller detaljerede krav til opgørelsen af pengeinstitutternes likviditetrisici for hele forretningen. Tendensen viser at reguleringen af de danske pengeinstitutter i højere grad sker på baggrund af internationale standarder. Disse standarder har man søgt at reformere på baggrund af de seneste års finansielle krise, for at genskabe tilliden til pengeinstitutterne, sikre fremtidige vækst gennem en ensretning 24 Rapport fra Udvalg om systematisk vigtige finansielle institutter i Danmark Page 27 of 84

29 af de europæiske samarbejde. Fra dansk side har man indført krav og likviditetsoverdækning i forhold til det eksisterende lovkrav, og en funding ratio, som skal sikre en fornuftig balance mellem udlån og den arbejdende kapital. Derudover skal pengeinstitutterne kvartalsvis opgøre deres likviditetsbeholdning over 30 dage ud fra en stresstest, som tager højde for hvordan pengeinstitutternes aktiver og passiver vil blive påvirket. Denne stresstest og opgørelse af de samlede likviditetsrisici, minder om kompleksitetten i den fremtidige regulering i BIS III. Forskellen er, at med det nye LCR og NSFR bliver det krav som skal opfyldes, og værdien af nogle typer aktiver kan ikke længere medregnes fuldt ud som HQLA eller stabil funding. Page 28 of 84

30 Analyse af bankernes likviditets afdækning. Nuværende likviditet Pengeinstitutternes likviditet skal i dag afdække det højeste af følgende krav, 15 % af anfordringsgæld og kortere gæld med løbtid under en måned, eller 10 % af de samlede reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Tabel 9 viser opgørelse for pengeinstutterne i gruppe 1-3. I samtlige år er kravet om 10 % af de samlede reducerede gælds- og garantiforpligtelser det højeste. Likviditetsoverdækningen skal iflg. tilsynsdiamanten, som minimum udgøre 50 %. I alle år formår pengeinstitutterne at overholde kravet, med en væsentlig overdækning. Der er sandsynligvis stor spredning blandt dækningen hos de enkelte pengeinstitutter, men fra udgangen af 2012 skulle alle overholde kravet i tilsynsdiamanten. I 2007 og 2008 er niveauet noget lavere. Faldet i likviditetsoverdækningen i 2008 skyldes en væsentlig stigning på 14 % i gældsforpligtelserne, samtidigt steg likviditetsdækningen kun med ca. 1 %. Likviditetsoverdækningen styrkes i 2009 og 2010, som følge af faldende forpligtelser, samtidig med at likviditeten stiger væsentligt. I 2011 ses igen en stort fald i likviditetsoverdækningen, hvilket sker på baggrund af et fald i likviditeten med ca. 12 %, hvor gældsforpligtelserne ikke er faldet tilsvarende. Det skyldes primært et fald i beholdningen af værdipapirer, som forringer likviditetsoverdækningen. Beholdningen af børsnoterede værdipapirer udgør den største andel af likviditeten. I gennemsnit udgør disse papirer 76 % af likviditetsoverdækningen. Sikre anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og livsforsikringsselskaber, samt ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank udgør henholdvis 9 og 10 % af beredskabet. Tabel Likviditetsoverdækning beregnet ud fra 15 % grænsen 110% 102% 195% 204% 149% Likviditetsoverdækning beregnet ud fra 10 % grænsen 101% 83% 163% 160% 128% 25 I opgørelsen er der reelt set ingen fradrag for aktivernes likviditetsrisiko. Derfor har Nationalbanken, Finanstilsynet og LoPi har udarbejdet 2 typer af stresstests, hvori der tages højde for påvirkningen af pengeinstitutternes aktiver og passiver i stressede perioder. Heri beregnes en reduktion i beholdningen af indlån, hair-cut for aktier og obligationer, træk på uudnyttede 25 Baseret på tal fra bilag Supplerende oplysninger vedrørende likviditet for pengeinstitutterne i grp Finanstilsynet, Pengeinstitutter: Statistisk materiale Page 29 of 84

31 faciliteter, samt manglende adgang til likviditet fra centralbanker og kapitalmarkedsfunding. Pengeinstitutterne laver en opgørelse for likviditetsberedskabet set over 12 måneder ud fra disse og egne stresstests. Forudsætninger i stresstestene minder til dels om opgørelsen af likviditetsrisikoen i LCR. I LCR skal pengeinstituttet opgøre det samlede netto cash out-flow set over en periode på 30 dage. Det kræver at pengeinstitutterne har et detaljeret overblik over cash in-flow og cash out-flow, for at kunne opgøre det samlede likviditetsbehov. Ud over faste og kendte forpligtelser, så som låneydelser, skal run-of faktoren på indlån og usikret kapitalmarkedsfunding, samt draw-down faktoren på kredit- og likviditetsfaciliteter, kredittilsagn og øvrige cash out-flows, beregnes. Pengeinstituttet skal også vurdere, i hvilket omfang udlånet forventes at vokse, og dermed det cash-flow som følger her af. Kravene til HQLA er højere i LCR, bl.a. for realkreditobligationer, som i dag udgør en særlig stor del af pengeinstitutternes likviditetsberedskab. Realkreditobligationer kan kun indgå med op til 40 % af det samlede likviditetsbehov, hvor de udgjorde op i mod 75 % af likviditetsberedskabet i Samtidig kan de kun medregnes med et hair-cut på 15 %, i modsætning til i dag. Realkreditobligationer medregnes til deres fulde værdi i stresstesten for pengeinstitutter i gruppe 1 og 2. Kun for pengeinstitutter i gruppe 3 skal de medregnes med et hair-cut på 7,5 %. Værdiansættelsen for aktier er også væsentlig hårdere jf. LCR. Hair-cut for aktier udgør 50 % i LCR, hvor det i stresstesten udgør 10 %. Set ud fra den seneste finansielle krise, hvor aktiemarkedet har været præget af en voldsom volatilitet, er et forhøjet hair-cut for aktier ansvarligt. De danske pengeinstitutters likviditetsberedskab er dog ikke præget af store beholdninger af aktier. Flere pengeinstitutter, herunder Jyske Bank og Danske Bank, tilkendegiver i deres regnskaber, at de på nuværende tispunkt allerede opfylder kravet i henhold til LCR. Dette er med den forudsætning at realkreditobligationer må medregnes som Level 1 aktiver og med et lavere haircut. I det udkast, som forligger på nuværende tidspunkt, er der ikke lavet særliger regler for de danske realkreditobligationer, hvilket betyder at pengeinstitutterne i Danmark skal tilpasse deres sammensætning af fundingen, så de lever op til de nye krav. Dette kan bl.a. medføre at institutterne for en periode må begrænse eller endda reducere deres udlån, samtidigt vil der være omkostningerne forbundet med, at pengeinstitutterne skal skaffe den ekstra kapital. Kompleksiteten af LCR gør, at likviditetsbehovet og beredskabet bliver mere målrettet det Page 30 of 84

32 enkelte pengeinstiut og likvitetsrisikoen i deres forretningsmodel, fremfor den nuværende opgørelse, som er meget generel i sin form. Tabel 10 Mio Udlån Arbejdende kapital Funding Ratio 0,90 0,85 0,70 0,69 0,70 26 Ovenstående tabel viser opgørelsen af funding ratio for pengeinstitutterne i gruppe 1 til 3. Opgørelsen er kun en tilnærmelse af den reele funding ratio for sektoren, da lån i Nationalbanken med løbetid over 1 år, samt udstedte obligationer med løbetid under 1 år ikke er fratrukket i opgørelsen. Baggrunden for dette er, at posterne ikke opgjort særskilt med udløb i Statistik: Pengeinstitutter fra Finanstilsynet. Funding ratioen må ikke overstige 1 jf. tilsynsdiamanten. Opgørelsen viser at pengeinstitutterne samlet set opfylder dette krav. Ratioen er faldet de sidste par år, og ligger for 2011 på 0,7, hvormed der er en god margin op til en funding ratio på 1. Faldet i ratioen skyldes et faldende udlån, samtidigt med den arbejdende kapital er steget. Ligesom for likviditetsdækningen er det vigtigt at bemærke, at der sandsynligvis er stor forskel på funding ratioen for de enkelte pengeinstitutter. Alle pengeinstitutter skulle opfylde dette krav ved udgangen af Den eksiterende funding ratio kan ikke direkte omregnes til den fremtidige NSFR. Funding rationen opgøres omvendt af NSFR, hvor den stabile funding udgør en andel af likviditetsbehovet. Brøken skal derfor være over 1 i modsætning til det nuværende krav. Samtidig er opgørelsen meget mere kompliceret og detaljeret. Til de aktiver, som kan medregnes til den stabile funding, indgår kapital jf. Tier 1 og Tier 2 og anden hybrid kapital, samt lån, udstedte obligationer, og indlån med opsigelse, til deres fuld værdi, når løbetiden er over 1 år. Stabile indlån, og mindre stabile indlån med løbetid under 1 år indgår med henholdsvis 90 % og 80 % af deres værdi. Usikret kapitalmarkedsfunding, herunder indlån med løbetid under 1 år fra ikke finansielle virksomheder, stater og centralbanker, indgår kun med 50 % af deres værdi. Opgørelsen af indlån er en væsentlig ændring i forhold til den nuværende funding ratio, hvor alle indlån indgår med deres fulde værdi. 26 Egen tilvirkning på baggrund af Pengeinstitutter: Statistisk materiale , Finanstilsynet. Page 31 of 84

33 Indlån udgør 65 % af den arbejdende kapital i Det betyder at værdien af indlånet, som indgår, som stabil funding vil blive reduceret. På den anden side vil man i den nuværende funding ratio medregne alt udlån. I NSFR indgår lån med udløb indenfor 1 år til ikke finansielle virksomheder, stater og centralbanker kun med 50 % af deres værdi. Boliglån med maksimal risikovægt på 35 % indgår med 65 % af deres værdi uafhængigt af løbetiden. Øvrige lån med udløb inden for 1 år indgår med 85 % af deres værdi. Opgørelsen af udlånet er mere kompliceret, men vil udgøre en mindre andel set i forhold til opgørelsen af funding ratioen. For at afdække likviditetsrisikoen for hele forretningen skal omkostningerne til at realisere aktiver og passiver også medregnes. Udfordringen ved en stresset periode er at, man kan være nødsaget til at belåne eller sælge aktiver hurtigt, dermed opstår et hair-cut. Virksomhedsobligationer og covered bonds kan opgøres med 20 % af deres værdi, såfremt obligationerne er min. AA- ratede og opfylder de øvrige krav for Level 2 aktiver under LCR. Sammenlignet med LCR er hair-cut for disse obligationer 15 %, hvilket betyder, at man har øget det yderligere ved NSFR. NSFR skal sikre stabil funding over en periode på 1 år. Når pengeinsituttet skal planlægge deres likviditetsberedskab over en længere periode, har de mulighed for at anvende andre faktorer, og bliver mindre afhængige af skulle afhænde eller belåne deres obligationer hurtigt. Denne vinkel på likviditetsberedskabet taler for, at det anvendte hair-cut for NSFR bør være tilsvarende LCR eller mindre. Set fra den anden vinkel, som taler for det højere haircut, kan pengeinstitutterne være nødsaget til at sælge deres obligationer til en lavere værdi, hvis en stresset periode fortsætter ud over 30 dage. Faktoren er ligeledes øget med 5 % - point for obligationer udstedt af stater og centralbanker. NSFR skal også indkludere off-balance sheet forpligtelser, hvormed uudnyttede kredit- og likviditetetsfaciliteter skal medregnes med 5 % af den uudnyttede værdi. Hertil kommer yderligere faciliteter, så som garantier og kredittilsagn, hvor faktoren endnu mangler at blive fastsat. Da NSFR endnu ikke er endelig vedtaget, og man fortsat er ved at udarbejde den endelige metode til opgørelsen af den stabile funding, har de danske pengeinstitutter ikke lavet en opgørelse af NSFR. Jyske Bank kommenterer dog i deres 2012 regnskab, at de på det foreliggende grundlag ikke opfylder NSFR. NSFR vurderes at være mere omfattende for pengeinstitutterne end den nuværende funding ratio, og værdiansættelsesmetoden reducerer aktiverne og passivernes værdi, Page 32 of 84

34 hvilket sandsynligvis kræver at pengeinstitutterne skaffer ekstra likvidtet eller reducerer deres udlån. Før offentliggørelsen af direktivet har man i 2010 gennemført en undersøgelse af de europæiske bankers likviditetsberedskab i henhold til LCR og NSFR, kaldet Quantitative Impact Study, Qis. 246 europæiske institutter har deltaget, heraf flere danske. Undersøgelsen tager ikke højde for indfasningen af de 2 krav, men er beregnet direkte, som var kravene allerede indført. Testresultaterne for de danske pengeinstitutter viser at LCR ligger på 55 % og NSFR på 74 %. Dette er noget lavere end for gennemsnittet for de europæiske pengeinstitutter, hvor LCR ligger på 67 % og NSFR er 91 % for store kreditinstitutter. For de små pengeinstitutter er LCR 87 % og NSFR 94 %. 27 I december 2011 er der udført en opfølgende test for de europæiske pengeinstitutters likviditetsberedskab på baggrund af 102 pengeinstitutter i gruppe 1 og 107 pengeinstitutter i gruppe 2. Her opfylder gruppe 1 pengeinstitutter i gennemsnit 91 % af LCR og gruppe 2 pengeinstitutterne 98 %. 47 % af pengeinstitutterne opfylder allerede kravet med 100 %. Den gennemsnitlige opfyldningsprocent for NSFR er 98 % for gruppe 1 pengeinstitutterne og 95 % for gruppe 2 pengeinstitutterne. Hele 51 % opfylder allerede kravet fuldt ud. Der er ikke udtrukket seperat data for de danske pengeinsitutter. 28 I efterfølgende afsnit vil pengeinstitutternes aktiver og passiver blive gennemgået ud fra deres påvirkning af likviditeten. Pengeinstitutternes aktiver Udlån Pengeinstitutternes største indtægtskilde er de renteindtægter, samt gebyrer, som tilskrives de lån og faciliteter de har udstedt. For at kunne yde deres primære erhverv kræver det, at der er kapital til rådighed. Lidt over 55 % af pengeinstitutternes aktiver udgøres af deres udlånsmasse. Andelen har været faldende fra ca. 60 % af aktiverne i 2008 og frem til i dag. Udlånet er fordelt på 30 % til private, 20 % til andre pengeinstitutter MFI er og ca. 5 % til udlandet. Det er primært udlån til private, som har nedbragt den samlede mængde af udlån. 27 Status på Basel III likviditet og kapital, Nationalbankens kvartalsoversigt 1. kvartal Results of the Basel III monitoring exercise as of 31 December Page 33 of 84

35 Figur 3 Pengeinstitutternes aktiver 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andre aktiver Kassebeholdning Finansielle derivater Aktier Obligationer Udlån udland Udlån MFI'er Udlån indlan 0% De seneste år har flere pengeinstitutter arbejdet for at mindske deres udlån, for at reducere likviditetsbehovet. I takt med at væksten, og dermed indtjeningen, de seneste år er faldet, og omkostningerne til at funde likviditetsbehovet er steget, kan en reduktion af udlånet mindske både behovet og omkostningerne. Figur 4 30 viser at beholdningen af udlån er opbygget frem til midten af 2008, hvorefter beholdningen reduceres. Beholdningsændringen kan ikke udelukkende begrundes i en tilpasningen af likviditetsbehovet. Perioden har som nævnt været påvirket af begrænset vækst, hvilket kan have påvirket udlånet. En ændret kreditpolitik, som følge af store nedskrivninger på udlån i sektoren, kan også have påvirket beholdningen. Der sker en stigning fra midten af 2009 og frem til Figur 4 udgangen af Dette kan skyldes bankpakke 1 og bankpakke 2, vedtaget i henholdsvis oktober 2008 og januar 2009, som i en periode har sikret pengeinstitutterne stabil likviditet til udlån og har 29 Egen tilvirkning på baggrund af data fra Balancestatestik for penge- og realkreditinstitutter, februar Danmarks Nationalbank. 30 Egen tilvirkning på baggrund af Pengeinstitutternes udlån og obligationer fordelt på løbetid, Danmarks Nationalbank, Statistikbanken. Page 34 of 84

36 begrænset yderligere kreditstramninger, hvilket kunne få en yderligere negative konsekvens for økonomien. Bankpakke 1, garanterede alle indskyderes indlån i 2 år, og bankpakke 2, kreditpakken, gav de danske pengeinstitutter mulighed for at ansøge om individuelle statsgarantier for specifikke udstedelser med en løbetid på op til 3 år. Hertil blev der givet mulighed for at søge om statsligt kapitalindskud, den såkaldte hybride kernekapital. Formålet med kreditpakken var at sikre likviditeten for de danske pengeinstitutter, ved udløbet af bankpakke 1. Omfanget af de samlede udstedelser udgjorde pr. 31. december 2010 kr. 194 mia, og de sidste udløber i Fra årskiftet 2010/2011 og i foråret 2011, sker der et kraftigt fald i udlånsbeholdning, hvorefter udviklingen har været uændret frem til januar 2013, men med stigninger og fald undervejs. Dette kan skyldes et fortsat turbulent finansielt marked, hvor pengeinstitutterne forsøger at tilpasse deres forretning i forhold til markedet, samt den fortsat stigende regulering. Udlånsmassen har været faldende set over hele perioden, hvilket står i kontrast til antagelserne i stresstestene fra Nationalbanken, Finanstilsnyet og LoPi. For Gruppe 1 og 2 forudsættes udlånsvæksten at være 0 %, mens den for gruppe 3 forudsættes at være 1 %. Udover pengeinstitutternes udlån, stilles der også kreditfaciliteter og garantier til rådighed for institutternes kunder. Disse uudnyttede forpligtelser er ikke opgjort i de analyserede institutters balancer, men medregnes til dels i institutternes krediteksponering i det omfang faciliteterne er gjort uigenkaldelige. I LCR medregnes de ved opgørelsen af likviditetsrisikoen. Jyske bank har i 2012 opgjort 2 mia. uigenkaldelige kredittilsagn, og garantiforpligtelser som udgør ca. 12 mia. Lån & Spar Banks har opgjort uudnyttede kredittilsang til at udgøre 6,7 mia. De er ikke medregnet i krediteksponeringen, da de er ikke gjort uigenkaldelige. Deres garantiforpligtelser udgør 1,2 mia. Pengeinstitutterne er opmærksomme på, at der kan ske træk på disse faciliteter, i det omfang de endnu ikke er udnyttede og dette vil betyde træk på bankens likviditet. I Stresstesten skal der tages højde for udnyttelsen af disse kreditfaciliteter. For gruppe 3 institutterne forventes det at garantiforpligtelserne stiger med 1 % pr. mdr. og at træk på uudnyttede kreditfaciliteter øges med 5 %. For de større pengeinstitutter antages de private, at trækket på uigenkaldelige kreditfaciliteter vil være 5 % og for erhverv 10 %. Træk på faciliteter stillet til rådighed til andre kreditinstitutter forventes af være 100 %. Disse antagelser forventes at ske i løbet af den 1. måned, og herefter forblive trukket resten af året. Modellen i stresstesten fra Nationalbanken og Finanstilsynet kan til dels sammenlignes med opgørelsen i LCR direktivet. Træk på kreditfaciliteter Page 35 of 84

37 antages fortsat at stige med 5 % for private og 10 % for ikke finansielle virksomheder, stater og centralbanker. Pengeinistitutter underlagt tilsyn forventes at udnytte de kreditfaciliteter, som er stillet til rådighed med 40 %. For andre finansielle institutter forventes udnyttelsen at stige tilsvarende med 40 %, dog 100 % for likviditetsfaciliteter. Dette er en væsentlig reduktion i forhold til de 100 %, som man antog i stresstesten. Disse træk, som forventes at ske i løbet af 30 dage, skal afdækkes med likvide aktiver. Faciliteterne kan afdækkes i det omfang modparten, dvs. modtageren af kreditfaciliteten, stiller aktiver til sikkerhed for faciliteten. Overstiger aktivets værdi trækket på kreditfaciliteten, kan dette medregnes som et aktiv i fundingen. Det er en fordel for pengeinstitutterne at få sikkerhed for deres kreditfaciliteter af modparten, dette vil reducere pengeinstituttets eget behov for at afdække deres likvidtets behov. Øvrige Aktiver En meget lille andel af pengeinstitutternes aktiver består af deres kassebeholdning. Denne udgør ca. 0,3 % af balancen jf. grafen i forgående afsnit over pengeinstitutternes aktiver. Kassebeholdningen antages i stresstesten at kunne likvideres til 100 % af værdien. I LCR og NSFR indgår kassebeholdningen ligeledes med hele sin værdi, som et meget likvidt aktiv. Pengeinstitutternes beholdning af derivater varierer en del fra år til år, og udgjorde i 2012 ca. 13 % af aktiverne. Derivaterne består af finansielle produkter så som futures, swap-optioner, calloptioner og put-obligationer. Derivaterne indgår både på aktiv siden, som købte derivater og på passiv siden, som solgte derivater. De nuværende stresstests omfatter ikke derivaterne, men de indgår i LCR. Out-flows beregnes for passiv siden, f.eks. ved en solgt call-option, hvor det må forventes at køber udnytter sin ret til at udnytte optionen, når den er In-the-money. Derfor sættes run-off faktoren sættes til 100 %. På aktivsiden vil cash-inflows indgå med tilsvarende 100 %, da man forudsætter at pengeinstituttet ligeledes vil udnytte en option, som er in-the-money. Såfremt der er stillet sikkerhed for derivaterne, skal cash-in flowet ved realisering af denne sikkerhed modregnes i cash-out flowet, således at netto cash-outflowet indgår i opgørelsen. Derivaterne har siden august 2012 være omfattet af ny regulering i EMIR (European Markets Infrastructure Regulation). Denne regulering betyder, at alle standardiserede derivater som udgangspunkt skal handles via en central clearingpartner for at gøre handlen med derivater mere gennemsigtig. Page 36 of 84

38 Institutterne bliver samtidig forpligtiget til overholde regler om risikostyring ved handel med derivater. De skal foretage en daglig opgørelse af deres eksponering og sikre, at der sker overførsel af sikkerhed for modpartseksponeringen. Det betyder, at sikkerhedsarrangementer i en lang række tilfælde bliver obligationeriske ved handel med derivater. 31 Aktiebeholdningen og andre aktiver udgør en forholdsvis lille del de samlede aktiver med henholdsvis 5,5 % og 2,8 %. Stresstesten fra Nationalbanken, Finanstilsynet og LoPi, medregner likvide aktier og andre likvide aktiver med et haircut på 10 %. Kravene i det nye CRD direktiv er noget højere, da aktierne skal medregnes med et haircut på 50%. Samtidig er det specificeret at aktien ikke må være udstedt af et finansielt institut, og det skal være en aktie, som omsættes på en børs, være listet på det primære aktieindeks og handles i den pågældende valuta i det land, hvor likviditetsrisikoen skal afdækkes. Det kræver at pengeinstituttet har et detaljeret overblik over hvilke lande de er eksponerede i på deres forpligtelser, og hvilke aktiver der kan anvendes til at afdække disse forpligtelser med. Den største andel af aktiverne, udover udlån, er placeret i obligationer, som udgør 24 %. Andelen har samlet set ligget mellem 900 mia til mia, heraf var ca. 912 mia. i 2012 placeret i obligationer udstedt af danske kreditinstitutter, hvilket fremgår af nedenstående graf. Af nedenstående graf fremgår, at den største beholdning består af obligationer udstedt af MFI, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter, og med en oprindelig løbetid på mere end 2 år. Sammenholder vi dette billede med obligationsbeholdningerne hos Jyske Bank og Lån og Spar Bank ses det, at disse obligationer primært er danske realkredit obligationer. Realkredit obligationer skal jf. stresstesten fra LoPi forsynes med et haircut på 7,5 %. For de større pengeinstitutter i gruppe 1 og 2 gælder det, at danske realkreditobligationer forudsættes at beholde 100 % af deres værdi, men udenlandske covered bonds skal medregnes med et hair-cut på 7,5 %. I det nye LCR fastsættes hair-cuttet til 15 %, for både de danske realkreditobligationer og udlandske covered bonds, som minimum skal være AA rated og obligationen må ikke være udstedt af instituttet selv. Samtidig bliver realkreditobligationerne betegnet, som Level 2 aktiver og må derfor maksimalt udgøre 40 % af det samlede likviditetsberedskab. Dette er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler Emir Page 37 of 84

39 Mia. Helena Graversen Schelbeck Som Level 1 aktiver indgår danske statsobligationer til den fulde værdi, da de har ekstern AAA rating, og dermed en risikovægt på 0 %. Dette svarer til det man indtil nu har regnet med. Nedenstående graf viser at pengeinstitutternes beholdningen af offentlige obligationer, som både består af statsobligationer, samt kommunale udstedelser, har været varierende. For 2012 udgjorde den samlede beholdning ca. 30 mia., hvor af det meste har en oprindelig løbetid udover 1 år. Beholdningen er væsentlig mindre end beholdningen af realkreditobligationer. Udenlandske statsobligationer, som har risikovægt på 0 %, kan ligeledes indgå med deres fulde værdi. Dog kan de i stressede perioder kun medregnes med et hair-cut, som modsvarer det forventede cash-out flow i den pågældende valuta pengeinstituttet har andre forpligtelser i. Figur Pengeinstitutternes beholdning af obligationer udstedt af indlænding med oprindelig løbetid MFI < 1 år MFI 1-2 år MFI > 2 år Offentligt < 1 år Offentligt > 1 år Øvrige sektorer 32 Begænsning i at anvende danske realkreditobligationer til afdækning af likviditetskravet, får Nationalbankdirektør Nils Bernstein og direktør for Finanstilsynet Ulrik Nødgaard, til at rette en skriftlig henvendelse til Basel komitéen i august De mener ikke, at der er bevis for at statsobligationer er mere likvide end de danske realkreditobligationer. Det er især problematisk at realkreditobligationer kun må anvendes til at afdække likviditetsbehovet med op til 40 %, da de danske realkreditobligationer er det primære finansielle aktiv på det finansielle marked i Danmark. Værdien af de udestående danske realkreditobligationer udgør ved udgangen af 2009 EUR Egen tilvirkning på baggrund af Pengeinstitutternes beholdning af obligationer mv. udstedt af indlændinge fordelt på sektor og oprindelig løbetid, Danmarks Nationalbank, Statistikbanken. Page 38 of 84

40 mia., hvilket er 7,6 gange den mængde af statsobligationer, som er i omløb 33. Baseret på QIS studierne vil LCR udgøre 34 % for de danske banker, baseret på de gældende krav for direktivet. Giver man jf. GH0S opgørelse pr. 27 juli 2010 tilladelse til, at de danske realkredit obligationer kan medregnes fuldt ud, vil de danske pengeinstitutter på nuværende tidspunkt opfylde 89 % af LCRkravet. På baggrund af denne beregning, mangler der likvide aktiver til afdækning af likviditetskravet, svarende til EUR 28 mia. Dette svarer til 49 % af den samlede mængde af statsobligationer, jf. nedenstående tabel fra brevet til Basel Komitéen. Heraf er 24 % af den samlede mængde obligationer med en løbetid over 10 år. Varigheden for disse obligationer er meget lang i forhold til realkreditobligationer med tilsvarende løbetid. Boligejere udnytter muligheden for at konvertere deres lån, og den gennemsnitlige løbetid bliver derfor væsentlig kortere. Varigheden er et udtryk for, hvor meget kursen ændrer sig ved en ændring i renten, hvorfor en høj varighed gør obligationen mere kursfølsom, og dermed mindre egnet til livkditetsafdækning. Den frie cirkulerende mængde af statsobligationer udgør i opgørelsen EUR 36,3, mia, når de lange obligationer ikke medregnes. Mængden vil lige være tilstrækkelig til at afdække pengeinstitutternes behov, men hvis pengeinstitutternes likviditetsbehov øges, som følge af udlånsvækst er det ikke sikkert at beholdningen af statsobligationer vil kunne dække et fremtidigt behov. Det forudsætter at beholdningen af statsobligationer også øges. Tabel Danish covered bonds and the Liquidity Coverage Ratio (LCR), Nationalbanken og Finanstilsynet. 34 Danish covered bonds and the Liquidity Coverage Ratio (LCR), Nationalbanken og Finanstilsynet. Page 39 of 84

41 Basel III-forslaget vil blandt andet betyde... at institutterne må udskifte realkreditobligationer med statsobligationer i et omfang, hvor det er usikkert, om der er danske statsobligationer nok. Udenlandske statsobligationer er ikke en reel mulighed, da valutamarkederne ikke nødvendigvis er velfungerende i en likviditetskrise. 35 LCR giver mulighed for ansøge om at anvende andre aktiver f.eks. en større andel af level 2 aktiver i de lande, hvor der ikke er tilstrækkelig med level 1 aktiver i egen valuta til at dække likviditetsbehovet. Danmarks Nationalbank har lavet en sammeligning mellem likviditeten for de danske realkreditobligationer og statsobligationer, før, under og efter den finansielle krise. Disse studier giver ikke grundlag for at statsobligationerne, skulle være mere likvide end realkreditobligationer. Realkreditobligationer med lang løbetid viser sig at være lige så likvide, som statsobligationerne og de korte realkreditobligationer har været mere likvide under den finansielle krise. Likviditeten for de danske realkreditobligationer er særlig, og baseres på opbygningen af det danske realkredit system. Lovgivningen baseres på balance princippet, som begrænser realkreditinstitutterne i at påtage sig ekstra kreditrisiko. Balance princippet betyder, at der er en tæt sammenhæng mellem de lån, som ydes, og de bagvedliggende obligationer. Samtidig er der et krav om at belåningen dvs. loan-to-value ved udstedelse af lånet maksimalt på være 80 %, og at realkreditlånene som minimum skal have 2. priotet i den ejendom lånet har sikkerhed i. Det giver en høj sikkerhed i forhold til indfrielse af gælden på tvangsauktion. Til sidst skal alle obligationerne noteres på Børsen, hvilket giver en god gennemsigtighed af markedet for realkreditobligationer. Likviditeten for de danske realkreditobligationer Brevet til Basel Komiteen fra Nationalbanken og Finanstilsynet tog udgangspunkt i en analyse af likviditeten i de danske realkreditobligationer, som er beskrevet i Nationalbankens Working Papers nr. 70. Analysen har til formål at sammenligne likviditeten for danske realkreditobligationer med de danske statsobligationer i perioden, før under og efter den finansielle krise. Disse perioder defineres som fra januar 2005 til juli 2008, og juli 2008 til november 2008, samt fra november 2008 til maj Det kan diskuteres om den finansielle krise reelt set var overstået i november 2008 eller om dette blot var højdepunktet. Perioden frem til maj 2010, har også været præget af 35 Finanstilsynet kvartalsnyt, september Basel III-forslag stadig kritisk for Danmark, s. 1. Page 40 of 84

42 turbulens, især når vi betragter gældssituationen i Sydeuropa, som endnu ikke er afklaret. Der har ikke været lavet nogle efterfølgende studier af likviditeten i de danske realkredit obligationer. Analysen sammenliger de korte danske realkreditobligationer med en maksimal løbetid på 5 år, med de korte danske statsobligationer med tilsvarende maksimal løbetid. Hovedparten af realkreditobligationerne har en 1-årig løbetid, da de funder rentetilpasningslånene, hvor de fleste lån er 1-årige rentetilpasningslån. I analysen indgår 77 % af alle de korte realkreditobligationer, og stort set alle korte statsobligationer. Man har valgt at udelade de serier af realkreditobligationer, hvis samlede værdi udgør mindre end EUR 1 mia. Disse obligationsserier har en gennemsnitlig værdi på EUR 110 mio. Dette medfører at i ca. 190 serier er udeladt, og 17 serier indgår i analysen. Nedenstående skema viser statstikken for de 2 typer obligationer fordelt på små og store serier. Som det fremgår er den gennemsnitlige handelsomsætning, den gennemsnitlige antal af handler, samt det gennemtsnitlige handelsstørrelse alle mindre for de små serier af realkreditobligationer sammenholdt med de store serier. Havde man medregnet disse serier i den samlede analyse, var resultaterne for disse faktorer muligvis blevet påvirket med en nedadgående tendens. Som det fremgår af skemaet udgøres 93 % af den månedlige omsætning for realkreditobligationer af handel på kapitalmarkederne. For de små serier er det 87 % af handlen, som sker på kapitalmarkederne. Tabel De fastforrentede realkreditobligationer med en oprindelig løbetid på mere end 10 år, sammenlignes med statsobligationerne med en løbetid på over 5 år. Der er i gennemsnit serier af fastforrentede realkreditobligationer, men kun 29 af disse har en værdi på mere en EUR 1 36 Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds. Page 41 of 84

43 mia, som er underliggeren for de store serier. Disse serier udgør i gennemsnit ca. 60 % af den samlede udestående mængde. Dette er et godt billede på balanceprincippet for de danske realkreditobligationer, som betyder at obligationen først tages af markedet, når det bagvedliggende lån er indfriet. De danske realkreditobligationer har generelt en kortere varighed end deres oprindelige løbetid, men der ses situationer, hvor lånet og dermed obligationerne holdes til udløb dvs. 30 år for de længste obligationer. Den udestående mængde vil til sidst være meget lille. Ligesom for de korte obligationer, ser vi at de små serier af lange obligationer er præget af en lavere gennemsnitligt handelsomsætning, en lavere gennemsnitligt antal handler, samt et mindre gennemsnitlig handelsstørrelse. Var de små serier inkluderet kunne det muligvis på samme vis have betydet en nedadgående tendens for disse faktorer. 80 % af handlerne med de store serier af realkreditobligationer sker på kapitalmarkederne. Handlen på kapitalmarkederne udgør 72 % af den månedlige omsætning for de små serier. Likviditeten i realkreditobligationer analyseres på baggrund af følgende 4 begreber, Handelsstørrelsens median, handelsomsætningen, Rolls Bid-Ask spread, samt handlernes effekt på prisen. Handelsstørrelsens median beregnes som medianen af markedsværdien for hver større handel i løbet af en måned. Store handler er et billede på, at der både et stort udbud og efterspørgsel på markedet. Når størrelsen af handlerne når et vist niveau, vil spreadet mellem udbud og efterspørgsel ofte blive større. Dermed bliver det sværere at få handlet den ønskede mængde til den ønskede pris. Handelsomsætningen beregnes, som markedsværdien for alle større handler delt med den gennemsnitlige udestående mængde. Jo større omsætningen er, des mere likvidt er aktivet, da der er større udbud og efterspørgsel. Handles et aktiv sjældent, dvs. aktivet er mindre likvidt, er det sværere at fastsætte en handelspris, og handelsprisen vil kunne være mere volatil. Rolls Bid-Ask spread beregnes, som 2 gange kvadratroden af den negative covarians mellem bid og ask prisen. Denne beregnes for en periode på 21 handelsdage, svarende til det månedlige bid-ask spread. Bid-Ask spreadet indikerer, hvor stor forskellen er mellem bud og udbuds prisen. Er forskellen lille er der tale om et likvidt aktiv, da bud- og udbudsprisen er tættere på hinanden, og prisfastsættelsen vil være mindre volatil. Priseffekten fra handlerne beregnes som prisændringen ved handlen beregnet ud fra handelsvolumen. Der regnes med medianen for alle handler i løbet af en måned. Priseffekten er et mål for likviditeten i markedet, jo mere likvidt markedet er, des mindre påvirker handelsstørrelsen prisen. Hvis pengeinstituttet ikke kan realisere Page 42 of 84

44 den nødvendige mængde aktiver uden at prisen i markedet påvirkes væsentlig, er der en risiko for at pengeinstituttet er tvunget til at sælge ekstra ud af aktivet for at skaffe tilstrækkelig likviditet. Dette kan påvirke andre investorer i samme aktiv, som ser at markedsværdien for aktivet falder, da udbudet af aktivet i markedet er steget. I nedenstående graf ser vi at mængden af de korte obligationer, påvirkes af de årlige rentetilpasninger. I løbet af december måned øges mængden af udestående obligationer markant i takt med at de sælges på auktionerne, for så at falde lige så markant i januar, hvor de eksisterende obligationer indfries. Flere realkreditinstitutter er begyndte at sprede deres auktioner ud over året, og auktionerne sker over en længere periode. Realkredit Danmark har således siden 2011 udstedt alle nye rentetilpasningslån med rentetilpasning pr. 1. april, de eksisterende realkreditlån tilpasses fortsat pr. 1. januar. Denne ændring betyder at mængden af realkreditobligationer, som bortauktioneres på samme tidspunkt begrænses en smule, og markedet oversvømmes ikke af realkreditobligationer. Det sikrer en bedre likviditet og dermed en bedre kurs. Mængden af korte realkreditobligationer har været stabil omkring EUR 60 mia fra januar 2005 til 4. kvartal 2008, hvorefter mængden er stedet op til EUR 100 mia frem til maj Dette skyldes bl.a. den stigende rentekurve, som har gjort rentetilpasningslån mere attraktive. Mængden af de udestående korte statsobligationer er i samme periode faldet til EUR 30 mia, svarende til mindre end 1/3 af realkreditobligationer 37. Figur Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds s Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds. Page 43 of 84

45 For de korte realkreditobligationer har median handelssmængden været stabil omkring EUR 3,4 mio frem til finanskrisens start i Fra 2009 ses der en pæn stigning i handelsmængden, og i løbet af 2009 ligger den i en periode meget stabilt omkring EUR 6,7 mio svarende til næsten det dobbelte. Handelsmængden har i slutningen af 2009 og starten af 2010 været præget af noget mere volatilitet, men er fortsat på et højere niveau end før finanskrisen. For de korte statsobligationer var median handelsmængden før den finansielle krise mere end dobbelt så stor i forhold til realkreditobligationerne. Under finanskrisen skete der et fald i handelsstørrelsen, så statsobligationerne lå på niveau med realkreditobligationerne. Efterfølgende er der igen sket en stigning, så de igen ligger noget over handelsstørrelsen for realkreditobligationer, men med større udsving end før krisen. Omsætningshastigheden for både korte realkreditobligationer og statsobligationer har ligget stabilt omkring 17 % frem til 2008, hvor der sker et fald til lige under 10 % i en periode. Fra 2009 er omsætningshastigheden for de korte realkreditobligationer steget til omkring 20 % for at falde til det tidligere niveau omkring 17 %. Omsætningshastigheden for statsobligationerne stiger først i 2. halvår af 2009 og når i 2010 samme niveau som realkredit obligationerne. Figur 7 39 Roll s bid-ask spread har frem til krisen ligget stabilt omkring 5-10 ticks, dog har realkreditobligationerne ligget et lille niveau over statsobligationerne. I krisen stiger statsobligationerne til over 30 ticks, hvor realkreditobligationerne stiger til ca. 15 ticks. Efter krisen falder begge typer obligationer til ca. 10 ticks, hvilket er lidt over niveauet før den finansielle krise. 39 Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds. Page 44 of 84

46 Handlen med realkreditobligationer har både før og efter krisen haft en større effekt på prisen end handlen med statsobligationer. Under krisen ses en stigning for begge obligationer, men effekten på prisen ved handel med statsobligationer er væsentlig større. Stigningen for realkreditobligationerne starter allerede ved årsskiftet 2007/2008, hvor stigningen først slår igennem for statsobligationerne i 2. halvår Mængden af lange realkreditobligationer øgedes fra omkring EUR 65 mia til EUR 90 mia i starten af Fra dette tidspunkt er der sket en hurtig reduktion til EUR 50 mia i foråret Som vi tidligere så for de korte obligationer, er der i samme periode fra 2008 sket en stigning i mængden, hvilket bekræfter at man i større grad er begyndt at anvende de korte obligationer som finansiering, da renten har vist sig at være lavere. Mængden af lange statsobligationer har været svagt stigende over hele periode fra EUR 30 mia til EUR 65 mia, dog med et stort spring ved udgangen af 2008, hvor mængden øgedes med 15 mia inden for en meget kort periode. 40 For både realkreditobligationerne og statsobligationerne har handelsstørrelsen været nogenlunde stabil fra til den finansielle krise. Handelsmængden har ligget mellem EUR 3-5 mio for realkreditobligationerne dog med et peak omkring 2. halv år Handlen med statsobligationer har ligget et lille niveau højere med mellem EUR 5,5 mio til 6,5 mia. Under finanskrisen falder handelsmængden til lige over EUR 3 mio for realkreditobligationer, hvorefter den fra foråret 2009 stiger til tidligere niveau. For statsobligationerne ser vi et kraftigt fald i handelsmængen under finanskrisen fra EUR 6 mio til ca. EUR 3,5 mio. Herefter er handelsmængen steget til et niveau, som er en smule højere end før den krisen omkring EUR 7 mio. Handlen med realkreditobligationer har dermed været mere stabil i løbet af krisen end handlen med statsobligationer. 40 Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds s. 18. Page 45 of 84

47 Figur 8 41 Omsætningshastigheden har været forholdsvis ens for realkredit- og statsobligationerne og ligger omkring % i starten af perioden, dog en smule højere omsætningshastighed for statsobligationer. Frem til finanskrisen start er der sket et fald i omsætningshastigheden til et niveau omkring %. Dette niveau holder statsobligationerne under den finansielle krisen, hvor realkreditobligationer har en lavere omsætningshastighed omkring 10 %, som fastholdes efter den finansielle krisen. Efter krisen falder omstætningshastigheden til 5-8 % for statsobligationerne, hvilket er en smule lavere end for realkreditobligationerne. Roll bid-ask spread har været forholdsvis stabil frem til 2. halvår Spreadet for realkreditobligationerne har ligget omkring ticks, hvor det for statsobligationer har ligget lidt lavere lige omkring 10 ticks. 2. halvår 2007 stiger begge obligationer til 20 ticks, dog med en lidt forsinket reaktion for statsobligationer på 1. kvartal. Under finanskrisen peaker realkreditobligationerne med et bid-ask spread på lige under 50. Igen kommer reaktionen for statsobligationer lidt forsinket med 40 ticks under finanskrisen og peak med 50 ticks et kvartal efter. Spreadet for realkreditobligationer er efter finanskrisen faldet tilbage til samme niveau, som før krisen omkring 15 ticks, omend med mindre volatilitet. Niveauet for statsobligationer ligger noget højere mellem ticks. Dette kan skyldes en stor efterspørgsel efter de sikre danske statsobligationer og den fortsatte turbulens i Sydeuropa. Handlen med realkreditobligationen har i løbet af hele periode haft en større effekt på prisen end handlen med statsobligationer. Forskellen mellem de to typer obligationer er ens før og efter 41 Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds. Page 46 of 84

48 krisen, men forskellen øges under den finansielle krise. Der sker et peak for både realkreditobligationer og statsobligationerne under den finansielle krise. Figur 9 42 Analysen viser, at ud fra mange af faktorerne kan de korte realkreditobligationer siges at være lige så likvide som statsobligationerne. Før finanskrisen var handelsmængden mindre, og bid-ask spreadet, samt prisfølsomheden større for realkreditobligationerne. Forskellen på spreadet var dog forholdsvis lille. Under finanskrisen var likviditeten antaget ud fra de 4 mål bedre for realkreditobligationer. Priseffekten er det eneste mål, hvor realkreditobligationer ligger højere efter finanskrisen. Handelsmængden og bid-ask spreadet ligger på samme niveau og handelsomsætningen for realkreditobligationer er ligger på et højere niveau end for statsobligationer. De korte realkreditobligationer har især vist deres værdi som likvide aktiver under den finansielle krise. For de lange realkreditobligationer, kan vi se at niveauet for de 4 likvidtets mål er meget ens. Handelsmængden er en smule mindre, men er mere stabil. Handelsomsætningen var en smule lavere under den finansielle krise, men har i den efterfølgende periode været højere. Bid-ask spreadet er lavere for realkreditobligationerne efter den finansielle krise, men priseffekten er en smule højere. Dette viser ligeledes et billede af nogle meget likvide aktiver, som er på niveau med de danske statsobligationer. Både stats- og realkreditobligationer har under finanskrisen oplevet et fald i likvidteten og dermed en øget likviditetsrisiko. Ovenstående analyse baseres på den nuværende finansielle krise. Det kunne være interessant at se, hvordan realkreditobligationerne tidligere har reageret under andre stressede perioder. 42 Danmarks Nationalbank Working Papers 2010 nr. 70. Liquidity of Danish Government and Covered Bonds. Page 47 of 84

49 Introduktionen af rentetilpasningslånene, og de afdragsfrie lån, betyder at sammensætningen at realkreditmarkedet i dag er anderledes end tidligere. Det er også vigtigt at bemærke, at der under den finansielle krise er lavet tiltag, som har påvirket realkreditmarkedet. I perioden op til den finansielle krise, så man en kraftig stigning i både den lange og korte rente, samtidigt med at prisspændet mellem de lange realkreditobligationer og statsobligationerne øgedes. Dette tydede på et fald i likviditeten for realkreditobligationer. 31 oktober 2008 fortog Forsikring og Pension, sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet et indgreb for at sikre de danske realkreditobligationer. Denne aftale blev kaldt stabilitetsaftalen, og skulle primært sikre, at pensionselskaberne ikke var tvunget til at sælge deres store beholdninger af realkreditobligationer for at imødekomme krav om kapitalafdækning af udestående garanterede pensionsforpligtelser. Kort tid efter, i november 2008, annonceret ATP at de ville købe for EUR 3 mia. i korte danske obligationer. I 2008 opkøbte de i alt for EUR 3,6 mia. og yderligere EUR 6. mia. i det efterfølgende år. Disse faktorer var med til at genskabe tiltroen til det danske realkredit marked, hvilket blev afspejlet af et fald både i den korte og lange rentekurve, samt prisspændet overfor statsobligationer. Rentefaldet på de korte realkreditobligationer var samtidig med til at stabilisere økonomien for mange boligejere. Uden disse indgreb kunne billedet have set meget anderledes ud, hvilket gør det sværere at vurdere likvidteten af de danske realkredit obligationer. Samtidig er det væsentligt at en del af serierne af realkreditobligationer holdes ude af analysen. Skal realkreditobligationer indgå i LCR på lige vilkår med statsobligationer, bør man muligvis definere om det skal gælde alle danske realkreditobligationer, eller om det skal være med en begrænsning til de største serier eller de mest handlede realkreditobligationer. Ved det seneste udkast til LCR fra jan. 2013, har Basel Kommiteen ikke ændret sammensætningen af HQLA af hensyn til de danske realkreditobligationer. Passiver Indlånsunderskud i sektoren En af det primære ressourcer for bankerne er indlån som private, virksomheder, kreditinstitutter og centralbanker har deponeret hos banken. Sikkerheden blandt disse indlån kan være varierende, nogle af dem står på anfordringskonti dvs. de kan hæves uden opsigelse, andre er bundet i kortere Page 48 of 84

50 Helena Graversen Schelbeck eller længere tid. Kan kunderne hæve deres penge fra den ene dag til den anden, medfører det en usikkerhed for banken i form af manglende sstabil funding. Figur Indslånsunderskud I alt Gruppe 1 gruppe 2 og Ovenstående graf viser udviklingen af indlånsunderskuddet for de danske pengeinstitutter. I starten af det nye årtusinde havde sektoren et indlånsoverskud dvs. andelen af indlån var større end udlånsmassen. Siden 2005 og frem til årskiftet er indlånsoverskuddet blevet til et underskud, som øges kraftigt i perioden. Underskuddet skyldes en kraftig vækst i udlånet, som følge af væksten i samfundet. Fra 2009 og frem til 2011 har tendensen været et faldende indlånsunderskud, og i 2012 har de mellemstore og mindre pengeinstitutter for første gang i mange år opnået et indlånsoverskud. Dette overskud er resultatet af en faldende udlånsvækst og samtidig en tilgang af indlånsmidler. Det samlede resultat påvirkes dog negativt af de 5 største pengeinstitutter i Danmark, som tilsammen fortsat har et indlånsunderskud, og som i første ½ år af 2012 er stigende. Grafen viser, at der sker en ændring omkring marts 2008, hvor indlånsunderskuddet vokser pludseligt efter et fald for en kort periode. Tendensen vender igen omkring september december Disse ændringer ligger meget tæt i tråd med at den finansielle sektor i Danmark rammes af finanskrisen. Når man placerer sine indlånsmidler i et pengeinstitut, er det med en forventning om, at pengene også står der, når man skal bruge dem 43 Egen tilvirkning baseret på data fra Nationalbankens analyse Stresstest Page 49 of 84

51 igen. Med finanskrisen blev der skabt en uvished, om pengeinstitutternes stabilitet. En sådan situation kan medføre at indskyderne hæver deres indlånsmidler for at placere pengene mere stabilt. Dette lægger et likviditetspres på pengeinstitutterne og indlånsunderskuddet vokser, hvis ikke pengeinstituttet samtidigt bremser deres udlånsvækst. Den 10. oktober 2008 vedtages bankpakke 1 i Folketinget, som indebærer at indskudsgarantien dækker alle simple kreditores indskud i danske pengeinstitutter fuldt ud, fratrukket evt. forpligtelser. Samtidig dækker garantien også de lån bankerne yder hinanden internt. Indskydergarantien har været gældende frem til 30. september Finansieringen af den midlertidigt forhøjede indskydergaranti finansieredes af Det Private Beredskab, som er en sammenslutning af de danske pengeinstitutter. Indskydergarantien blev dækket af kaution fra Det Private Beredskab på kr. 10 mia og en garanti på kr. 15 mia. Det samlede tab blev opgjort til kr. 12 mia. for hele perioden. Det Private Beredskab stillede en yderligere forhøjet garanti på kr. 10 mia. Såfremt det samlede tab havde oversteget kautionen og garantierne fra Det Private Bredskab, ville den danske stat garantere for det. 44 Inden oktober 2008 var alle indskydere dækket af Indskydergarantifondens dækning på EUR , og efter periodens ophør er garantien forhøjet permanent til EUR , hvilket svarer til garantien i de øvrige EU-lande. Særlige indlån, som bl.a. omfatter pensioner og børneopsparinger, er dækket fuldt ud. Alle danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber, samt danske filialer af udenlandske institutter, skal være tilsluttet Fonden. Pengeinstitutterne har for 2012 indbetalt kr. 0,5 mia i bidrag til Fonden. 45 Indskydergarantien sikrede alle indskud i de danske pengeinstitutter fuldt ud i perioden fra , hvilket kan være baggrunden for at stigningen i indlånsunderskuddet i 2008 blev bremset. Nationalbanken mener, at statsgarantien var afgørende for pengeinstitutternes mulighed for at opretholde deres likvidtet Bankpakker 45 og Indskydergarantifondens årsregnskab Nationalbankens rapport Finansiel Stabilitet 1. halvpår Page 50 of 84

52 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M02 mio. Helena Graversen Schelbeck Figur 11 Pengeinstitutternes beholdning af indlån Anfordringsindskud Tidsindskud Indskud med opsigelsesvarsel 47 Ovenstående graf viser pengeinstitutternes beholdning i mio. kr. af indlån fordelt på anfordringsindskud, tidsindskud, samt indskud med opsigelsesvarsel. Graferne viser at pengeinstitutternes beholdning af anfordringsindskud og tidsindskud er vokset pænt i perioden frem til årskiftet 2007/2008. Herefter ser vi en kort periode frem til oktober 2008, hvor beholdningen af anfordringsindskud, har været faldende. Herefter stiger beholdningen af anfordringsindskud igen frem til slutningen af 2010, hvor beholdningen falder til ca. kr. 800 mia. og ligger stabilt på dette niveau frem til starten af 2012, hvor vi igen oplever en stigning. Der kan igen drages en parallel til finanskrisen. Indførslen af den første bankpakke afspejles i beholdningen af anfordringsindskud. Ser vi på tidsindskud er billedet lidt anderledes. Beholdningen af tidsindskud øges frem til efteråret 2008, dog med en mere forsigtig udvikling i I efteråret 2008 sker der en brat stigning i beholdningen, som øges med ca. 85 mia. over 2 mdr. Herefter er beholdningen af tidsindskud faldet med samlet ca. kr. 175 mia. Dette fald opvejes næsten af stigningen i beholdningen af indskud på anfordring. Forskellen i udviklingen mellem de 2 former for indskud, kan bero i tidsperspektivet for tidsindskudene. Beholdningen af tidsindskud reagerer ikke så hurtigt på den finansielle krise i starten, da indskudene er bundet og ikke kan hæves fra dag til dag. Bankpakke 1, gav en sikker mulighed for at indgå en aftale om indskud for 2 år med garanti for at få pengene igen. Derfor ses stigningen i ved udgangen af Efterfølgende har tendensen været faldende, da garantien kun har været gældende for den 2 årige periode. Der er derfor en 47 Egen tilvirkning på baggrund af Pengeinstitutternes indlån og udstedte gældsinstrumenter, Danmarks Nationalbanken, Statistikbank. Page 51 of 84

53 usikkerhed i at binde indskuddene i for lang tid, når pengene ikke kan hæves. Det finansielle marked har oplevet turbulens, også efter indførslen af bankpakkerne, hvorfor indskyderne ikke har kunnet vide sig helt sikre på stabiliteten for de danske pengeinstitutter. Det kan være årsagen til at vi ser stigningen i anfordringsindskuddene, som kan flyttes fra dag til dag. For indskud med opsigelsesvarsel ses en stabil beholdning frem til 2008, hvor beholdningen øges svagt. Dette kan igen skyldes Indskydergarantiordningen, da stigningen fortsætter frem til starten af 2009, hvorefter den falder svagt. Opsigelsesvarslet betyder, at indskyder ikke kan få sine penge ud med det samme ligesom for tidsindskudene. Faldet fra 2009 skyldes muligvis, at nogle indskydere vil sikre sig at deres penge er frie, når indskydergaratien udløber. Fra sommeren 2011 og frem til nu ses igen en svag stigning. Denne stigning kan bero på at renten for indskud med opsigelsesvarsel er højere end for de øvrige typer indlån. For tidsindskud på over 2 år har den effektive rente de seneste 12 måneder i gennemsnit været 2,33 % for virksomheder og 1,53 % for private. For indskud med opsigelsesvarsel har den effektive rente i den samme periode i gennemsnit været 2,61 % 48. Indskyderne vælger muligvis at gå på kompromis med garantien, såfremt indskudet udgør mere end EUR , og i stedet sikre sig den højest mulige rente uden at skulle investere deres penge mere risikofyldt. Indlån med opsigelsesvarsel er en sikker måde for pengeinstitutterne at sikre deres likviditet for længere perioder set i forhold til anfordringsindskud og tidsindskud, som nogle gange kan hæves før udløb mod betaling af et gebyr. Derfor vil pengeinstitutterne også yde en højere forretning for den sikkerhed de får. Renten på indlån med opsigelse, kan være et middel til at tiltrække yderligere indlån, og dermed sikre en stabil funding. Når en stor del af indlånsmidlerne flyttes fra at være tidsindskud til at være på anfordring, giver det en usikkerhed for pengeinstitutterne. Med bundne kan pengeinstitutterne bedre planlægge deres likviditetsbehov, da de ved hvor længe pengene vil være til deres rådighed som likviditet. Anfordringsindskud kan hæves når som helst. Dette tages der højde for i den likviditetsprognose, som pengeinstitutterne har skulle udarbejde siden I stressantagelserne, skal pengeinstitutterne i gruppe 3 antage at de 10 største aftaleindlån ikke forlænges. Øvrige indlån atages at falde med 1 % pr. måned Pengeinstitutterne i gruppe 1 og 2 skal i stresstesten antage, at al indlån fra private og erhverv falder den første måned og efterfølgende holdes konstant. I LCR kan alle indlån, som er sikret med offentlig garanti eller forsikring, så som indskydergarantien, 48 Danmarks Nationalbank, Statistikbanken Rentestatistik for penge og realkreditinstitutter. Page 52 of 84

54 medregnes i likviditetsberedskabet. Det kræves dog at indskyder, har andre forretninger hos pengeinstituttet. Indskydere, som kun har en indlånskonto, har nemmere ved at skifte og f.eks. shoppe efter den bedste rente. Indlån fra denne type indskyder, ønsker man ikke at medregne i likviditetsberedskabet, da indlånet ikke vurderes at være stabil funding. Både Jyske Bank og Lån & Spar bank, kommenterer i deres regnskaber at størstedelen af deres indlånsmasse er sikret gennem indskydergarantifonden. Indskydergarantien har for 2012 opgjort det samlede antal nettoindskud til kr. 780,5 mia og tilsvarende for 2013 kr. 822,5 mia. Disse tal opgøres på baggrund af indlånsmassen pr. 1. oktober året før. Det samlede indlån udgjorde pr kr ,1 mia, dette tal er dog et bruttotal og heri indgår kr. 103,5 mia. særlige indlån, som er dækket fuldt ud af indskydergarantien. For de øvrige indlån gælder, at der ikke har taget højde for modregning af evt. gæld. Figur Ovenstående graf viser udviklingen de seneste år for pengeinstitutternes indlånsmasse, som er dækket af indskydergarantien. Perioden starter i 2010 dvs. inden bankgarantien fra 2008 udløber. Henover perioden sker der en pæn stigning i den andel af indlån, som er dækket af indskydergarantien, men der er fortsat stor forskel blandt grupperne. For gruppe 1 er medianen lige under 50 %, hvor vi for gruppe 2 og 3 ser en median som ligger lige over 80 %. Den øvre fraktil for gruppe 1 pengeinstitutter ligger på 70 %, hvor nedre fraktil for gruppe 3 ligger tilsvarende på 70 %. Der er stor spredning i grupperne, men generelt er en større andel af indskuddene i gruppe 49 Egen tilvirkning baseret på data fra Indlån dækket af indskydergarantien. Danmarks Nationalbank Finansiel Stabilitet 2012 figur 22. Page 53 of 84

55 2 og 3 dækket af indskydergarantien. Stigningen i løbet af de seneste år kan blandt andet skyldes, at indskyderne er blevet mere opmærksomme på at sprede deres indskud for at sikre fuld dækning af indskydergarantien. Dette sikrer befolkningen bedre, og til dels også pengeinstitutterne. Førend pengeinstitutterne kan medregne indlånene som sikre indlån, skal der reelt set være tale om, at indskyder har samlet flere forretninger hos pengeinstituttet. Det er nødvendigvis ikke tilfældet, hvis indskyder blot har spredt sine indskud for at sikre sig. Det antages, at det primært er indlån fra kommuner og større erhvervsvirksomheder, som ikke er dækket af indskydergarantien. 50 Som tidligere nævnt skal der beregnes en run-of faktor for sikre indlån. Run-off faktoren for sikre indlån er som udgangspunkt 5 %. Faktoren kan fastsættes til 3 % af Finanstilsynet, hvis der er historisk bevis for at run-off faktoren har været ca. 3 %. Den andel af indlånsmassen, som ikke kan medregnes som sikre indskud, skal medregnes med en run-off faktor på 10 %. Ved medregning i NSFR kan indlån med løbetid under 1 år medregnes med 90% eller 80 % af værdien. Set i forhold til antagelserne i den tidligere anvendte stresstest fra Nationalbanken og Finanstilsynet, er run-off faktoren i LCR mindre, men højere i NSFR. I stresstesten forudsættes det at 6 % af de sikre indlån hæves i løbet af den første måned, og at 12 % af de mindre sikre lån hæves i løbet af den første måned For pengeinstitutterne i gruppe 3 antager LoPi stresstesten at de 10 største aftale indlån ikke forlænges og at øvrige indlån reduceres med 1 % pr. måned På den korte sigt over 30 dage, vurderes hair-cut på 5 eller 10 %, at være meget passende, når der sammenlignes med forløbet under finanskrisen. Tages det betragtning af en stadig større andel af indlånene i de danske pengeinstitutter er dækket af Indskydergarantien, og at sektoren har formået at fastholde beholdningen af indlån, så kan hair-cut for NSFR vurderes at være noget høje. Hertil kommer at der hos befolkningen vil være en tendes til opsparing, når samfundsøkonomien er usikkert. Indflydelsen af Indskydergarantien gør, at det ikke kan vurderes helt klart var, hvad den reelle run-of faktor ville have været i perioden. 50 Rapport om Finansiel Stabilitet 2010 fra Nationalbanken. Page 54 of 84

56 Øvrige passiver For at finansiere indlånsunderskuddet, samt andre transaktioner, som kræver likviditet, kan pengeinstitutterne benytte sig af forskellige muligheder. Udlånet har forholdsvis lange løbetider, og det er derfor vigtigt at fundingen i nogen grad tilpasses dette, for at undgå usikkerhed for den fremtidige likviditet. Indlånsbeholdningen består hovedsageligt af indskud med kort løbetid, det er derfor nødvendigt, at den øvrige funding til nogen grad har længere løbetider for at imødekomme behovet for likviditet på længere sigt. Figur Af passiverne, som ses på graferne ovenfor, udgør indlånsbeholdningen den største andel i grupperne af pengeinstitutter. Andelen af indlån er dog væsentlig større i gruppe 3, hvor den udgør op mod 70 %. For gruppe 1 udgør gæld til kreditinstitutter, den næststørste andel med ca. 30 %. Andelen var tidligere ca. 40 %, og reduktionen kan skyldes at likviditeten på kapitalmarkederne de seneste år har været væsentligt indskrænket. For gruppe 2 institutter udgør denne andel nu ca. 10 %. Andelen har været faldende siden 2009, hvor den var på sit højeste på knap 30 %. En tilsvarende udvikling ses for gruppe 3 institutterne, som ligeledes har en andel af gæld til kreditinstitutter på knap 10 %, men andelen var omkring 25 %, da finanskrisen brød ud. Nationalbankens opgørelse af udviklingen af gæld til kreditinstitutter fra 2012 nedenfor, giver et bedre overblik over udviklingen. Her ses en reel stigning i gælden for 2. halvår af 2009, blandt 51 Egen tilvirkning baseret på data Sammensætning af pengeinstitutternes passivsside, Danmarks Nationalbank Stresstest 2. halvår Page 55 of 84

57 gruppe 1. Dette kan have en sammenhæng med bankpakken 1 og 2, som blev udstedt i henholdsvis september 2008 og januar Bankpakke 1 sikrer kredittorenes tilgodehavender via indskydergarantien, hvilket skulle give øget tillid mellem pengeinstitutterne og få dem til at låne til hinanden. Figur Med bankpakke 2, fik nogle af pengeinstitutterne tilført ekstra hybridkernekapital som statsligt indskud, samt mulighed for at søge om statslig garantistillelse ved gældsudstedelser. Den tilførte kapital og likviditet har ligeledes været positiv for pengeinstitutternes vilje til at yde hinanden lån. Effekten ses også ved en lille stigning i gruppe 2, samt en stagnation i gruppe 3, for en kort periode. Den fortsatte turbulens på de finansielle markeder, og udløbet af bankpakkerne i oktober og december 2010, ses ved faldet i gælden fra Den negative udvikling er fortsat for gruppe 2 og 3, men de store institutter har igen øget deres mængde af gæld til kreditinstitutterne fra 2. halvår af Dette er på trods af en fortsat usikker periode for de finansielle institutter, og efter en nedgradering af flere danske pengeinstitutter fra kreditratingbureauerne. Den finansielle krises påvirkning af gældsudstedelserne blandt pengeinstitutterne afspejles også i rentespændet mellem den sikrede og usikrede pengemarkedsrente, jf. nedenstående graf. Spændet indikerer hvor meget højere renten er for gæld, der ydes uden sikkerhed. Der tages udgangspunkt i 3 måneders renten, som er en god indikator for renteudviklingen. Spændet viser, at ved finanskrisens start skulle pengeinstitutterne betale tæt ved 2 %-point mere, såfremt de ikke kunne stille sikkerhed for de lån, som blev ydet dem. Fra årskiftet 2008/2009 faldt det europæiske 52 Finansiel Stabilitet 2012 s. 48, Danmarks Nationalbank. Page 56 of 84