tre førende folkemusikscener.

Transkript

1

2

3

4 4 NY TØNDER Juleaften i august Succesen bag Tønder Festival kan blandt andet beskrives på denne måde: Hundredvis af entusiastiske musikere, tusindvis af engagerede gæster og 1900 energiske frivillige. Tønder Festival: Festivalen afvikles over 4 dage. Festivalen sælger ca billetter. Der er 4 scener på festivalpladsen. Der er 7 scener rundt omkring i byen. Byens indbyggerantal er 3-doblet i festivalweekenden. Festivalpladsen er på ca. 40 ha. (ca. 100 fodboldbaner). Der er ca campingenheder på festivalpladsen Sidst i august forvandles Tønder. Festivalpladsen fyldes med forventningsfulde gæster og musikere, og festivalstemningen breder sig over hele byen. Tønder Festival er ikke bare landsdelens absolut største kulturbegivenhed, den er også en af Europas tre førende folkemusikscener. Endnu en ting gør festivalen helt speciel: Bortset fra arbejdet med lyd og lys udføres alt andet arbejde før, under og efter festivalen af frivillige. Dinna Madsen var almindelig festivalgæst i et par år. - Men da jeg så flyttede hertil for fire år siden, var jeg ikke et øjeblik i tvivl: Jeg ville være frivillig. Egen musikbutik De, der ikke kender til folkemusik, tror måske, at det udelukkende er noget med ældre irske mænd, der synger om whisky. Men folkemusikken eller musik med rødder er meget andet. Der er et hav af undergenrer som for eksempel bluegrass, gospel, blues, cajun og countryfolk, og en typisk musiker på scenen i Tønder er ofte ca. 22 år, spiller elektrisk violin eller guitar og ligner alle andre unge. I 1986 startede festivalens eget datterselskab, Millstream Records Aps, der i dag ligger på Vestergade sammen med festivalens sekretariat og Hagge s Musik Pub, der ejes af Tønder Festivalens Venner. Det er i musikbutikken, som under festivalen flytter ned på festivalpladsen, Dinna Madsen slår sine frivillige folder. - Når jeg ikke er på vagt, er jeg ude og høre musik, og i starten blev jeg meget overrasket over, hvor mange unge mennesker, der er blandt festivalens publikum. Festivalstemning hele året Festivalen har altid været i stand til at tiltrække de musikalske fyrtårne og samtidig givet rum til spirende talenter. Flere af de trofaste musikere kalder Tønder Festival for juleaften i august. - Mandagen efter festivalen er der altid fest for de frivillige. Mange af musikerne bliver og spiller, det er rigtig hyggeligt. Men tit falder øjnene i tidligt på aftenen, for efter fire festivaldøgn er man bare træt. Resten af året kan Dinna Madsen stille sin musikalske sult hos Millstream Records eller på Hagge s Musik Pub. - Med musikbutikken og pub en er der faktisk lidt festivalstemning hele året her i Tønder.

5 NY TØNDER Det gør Tønder Festival også: - For 6. år i træk planlægger og afvikler Danish Music Awards Folk, der 10. marts 2007 holdes i Tønder - samarbejder med elever og lærere fra Det Fynske Musikkonservatorium - holder skolekoncerter med Tønder Festivals musikere - støtter eksportinitiativet danish roots growing in the world for at udbrede kendskabet til dansk folkemusik - er aktiv i Festival Danmark danske festivalers brancheorganisation

6 6 NY TØNDER Tønders bedste beliggenhed! Familien Vorting Skov har købt et fredet hus med sjæl og historie fra I halvandet år sendte Signe Vorting og Søren Ebbesen Skov drømmende blikke mod den tomme lægebolig på Frigrunden 7 i Tønder. En dag mødte de arvingerne, og drømmen blev pludselig en realitet. I sommeren 2003 overtog de det 500 m 2 store hus på den parklignende grund, og de kunne næsten ikke tro deres eget held. Men hvad får en børnefamilie på fire til at flytte ind i et over 250 år gammelt hus med udsigt til flere årtiers konstante restaureringer og breve til og fra Kulturarvsstyrelsen? - Vi har fået et hus med sjæl og historie. Det er en livsstil. Jeg ser det som en detektivopgave en hobby, og andre bruger jo også penge på en hobby, siger Søren, der er skorstensfejer og aktiv i byrådet for Socialistiskfolkeparti. - Det er også helheden. Vi har Tønders bedste beliggenhed med et unikt miljø. Tæt på gågaden og med udsigt til marsken. Før boede vi 20 meter længere nede ad vejen i et hus, der var blevet for småt. Muligheden for at blive boende i området gjorde udslaget, supplerer Signe og henviser til, at deres tidligere hus ville kunne stå i den nuværende spisestue. Børnene har også taget den nyvundne plads til sig. - Da vi flyttede ind, kunne Sejer slet ikke holde op med at løbe fra rum til rum, fortæller Signe om sønnen på fem, mens den seksårige Sigrid flagrer forbi i prinsesseudstyr sammen med en veninde. Man skal kunne bo i det I løbet af de sidste tre år har familien prøvet kræfter med de udfordringer, der følger med et gammelt fredet hus. Blandt andet en faretruende revne i en af de bærende bjælker i kælderen og en tidskrævende ansøgningsproces forud for ethvert tiltag. Men det har på ingen måde svækket gejsten. - Det er da omstændeligt at skulle tage stilling til alle detaljer, inden man ansøger, men det er ingen hindring. Vi vil føre huset tilbage til det oprindelige, og vi har et tidsperspektiv på 25 år. Heldigvis mener Kulturarvsstyrelsen også, at boligen skal være tidssvarende, siger Signe, der er skolelærer på Friskolen i Løgumkloster. At der bor en moderne familie i huset ses både i kælderen, hvor rørene til centralstøvsugeren løber side om side med støbejernsrørene, på fladskærmen i køkkenet og på systemet til trådløs fjernbetjening, som er installeret i hele huset. Godt naboskab Nabohuset er også fredet, og flere af husene i kvarteret er bevaringsværdige. Det skaber et særligt sammenhold blandt beboerne. - Vi er jo i samme båd og følger med i, hvad hinanden laver. Det er godt at få gode råd om håndværkere og materialer. Aldersmæssigt er det et meget blandet kvarter og rigtig hyggeligt. Her er både tradition for at slå katten af tønden og gå på påskeægsjagt. Så er der snaps og solæg til de voksne, siger Søren med et smil. En anden tradition fra kvarteret, som Søren og Signe er overbeviste om, at de vil følge, er at blive boende i huset, til de skal bæres derfra. - Huset og miljøet er fantastisk og noget, som man ikke får mange andre steder. Vi har været utroligt heldige, siger de samstemmende.

7 NY TØNDER Fredede og bevaringsværdige bygninger Der er godt fredede bygninger fordelt på ejendomme i Danmark. Bygninger fredes efter Bygningsfredningsloven, når de betragtes som et nationalt klenodie. Det er staten, der tager sig af fredede bygninger i Danmark. Derudover kan kommunen udpege bevaringsværdige bygninger og fastlægge hvilken grad af bevaringsværdi, de har. Ejere af fredede bygninger kan søge tilskud (forfald pr. år) hos BYFO, foreningen af ejere og brugere af fredede bygninger. Kontakt evt. på

8 8 NY TØNDER

9 NY TØNDER Læ og liv i pilehaven Pilefletter Jane Enemark og træskulptør Jan Jakobsen har åbnet deres have for besøgende. Her vokser både pilehytter og hawaii-blomster. Der er ikke langt fra Jane og Jans have til den forblæste vestkyst. Alligevel står to hawaii-blomster og lyser op midt i haven. familiehave. I 2003 åbnede de den for besøgende. De første tre sæsoner er gået godt. Gode haveråd Man skal tage hensyn til vind, vejr og jord, når man har have i Tønder. Her er Janes gode råd til en have tæt ved marsk og vadehav. Sørg for læ! Vestenvinden kan tage livet af mange planter. Et bælte af pil og poppel er godt, hvis du har plads. - Vi har mange planter, som ikke burde kunne gro her. Det er fordi, der er læ, fortæller Jane. Parrets 7000 kvadratmeter store grund er beskyttet af et højt, grønt bælte af popler og piletræer. Derfor er her ingen vind, og såvel danske frugttræer som sydamerikanske slyngplanter trives i den jyske jord. I den økologiske urtehave stikker kartofler og porrer op i lange rækker. Den tre meter høje buksbom har nok været en sød, lille hæk, dengang husets nye længe blev bygget - nemlig omkring Jane er pilefletter og lever af at sælge sine kurve og holde kurser. Hendes passion for pil ses i hele haven. Man kan gå gennem en buegang af levende pil eller sidde på en bænk inderst i en skyggefuld pavillon bygget af pilebundter. En hel labyrint af pil er her også. Jane og Jan har da også erkendt, at deres have ikke er en helt almindelig - Det seneste, vi har bygget, er en vinterhave, fordi vi måske vil åbne haven endnu flere dage om ugen. Med vinterhaven er her noget for enhver smag, fortæller Jane. Der er et hjørne for børnene med små møbler og legetøj. På terrassen står kaffe og te til fri indtagelse, når man har betalt entreen på 30 kroner. Det skal være sjovt Varmerekorden i vinterhaven er 46 grader, og det trives nektarin, abrikos og ananaskirsebær fint med. Sidstnævnte giver et lille gult bær pakket ind i en hvid blomst. Selvom haven er åben for andre, er det vigtigste for Jane og Jan, at de selv har det sjovt med den. - Vi laver kun det i haven, som vi brænder for. At noget er vældig populært og moderne er sådan set ligegyldigt, hvis det ikke er sjovt for os, smiler Jane. Hvis du ikke har plads til et læbælte, kan du sætte et hegn op. Men sørg for at vinden kan blæse igennem det. Ellers vil det vælte i hårdt vejr. Pas på havgusen, hvis du bor tæt på havet. Den kolde vind kan få sommerblomster til at gå ud, selv i juni. Plant dem i krukker, stil dem i læ eller plant dem lidt senere end du plejer. Prøv planterne af, før du laver de store investeringer. Lad være med at købe for kr. roser fra starten. Køb en eller to og se, hvordan de klarer sig. Hvis de ikke går ud, kan du købe resten. Birkelev Naturkunst v/skærbæk Jane og Jans have hedder Birkelev Naturkunst. Den er åben kl tirsdag, torsdag og søndag fra 1. maj til 31. august. Her kan du se haven og vinterhaven eller besøge butikken, hvor der sælges pileflet og trækunst.

10 10 NY TØNDER Tag til Højer og sig ja Romantik og bureaukrati sender tyske brudepar til Højer. Vielser i Tønder Ca udenlandske par vælger hvert år at blive gift i Tønder pga. tysk bureaukrati. Ét godkendt papir kan nå at blive forældet, inden det næste er klar. Når parrene gifter sig i Tønder, bor de her typisk i tre dage. Derfor har både hoteller, bed & breakfast, vandrerhjem, bondegårdsferier osv. mange overnattende brudepar. Også frisører, smykkeforretninger, fotografer, restauranter og turistmål nyder godt af bryllupsturismen. Se mere om vielser på Bruden er elegant i hvid buksedragt, og gommen er ét stort smil. Familien er med, og alle bærer blomsterbuketter med ind i byrådssalen. Tidligere borgmester i Højer Peter Christensen sludrer på tysk med parret. Hvad arbejder de med? Har de været på sightseeing i Højer? Er de sikre på, at det skal være dem? Alle ler. Gommen svarer, at ja, for ham er det ein Mal für das ganze Leben. Lidt efter har de to sagt ja, og alle tørrer øjne og skåler i champagne. Brudeparret er ukrainsk, men bor i Tyskland. Ca. 80 udenlandske brudepar vælger hvert år at blive viet på rådhuset i Højer. Det giver ofte en speciel stemning på rådhuset. Assistent Inge Storck får da også stukket et videokamera i hånden i dag, så hele den ukrainske familie kan komme med på optagelsen. Andre gange er her afrikanske par i ens afrikanske dragter eller spaniere, som har taget hele familien inklusiv granfætre med. - Mange, som bliver viet i Tønder, bliver gift for at få opholdstilladelse til den ene af parterne. Men sådan er det ikke altid i Højer. Vi har landets eneste stråtækte rådhus i en by med mange gamle huse, og vi har en brudekaret. Når folk vælger Højer, er det fordi de vil have romantik, fortæller Peter Christensen. Sådan er det også for brudeparret i dag. - Vi ville have noget specielt. Vi hørte om Højer gennem nogle bekendte, som blev gift her. Derfor valgte vi at tage hertil. Og det var en rigtig beslutning, smiler gommen.

11 NY TØNDER Erhvervslivets Kirsten Giftekniv AluCluster i Løgumkloster er et videns- og kompetencecenter, der ønsker at fremme innovation ved at sætte forskellige brancher sammen med unge arkitekter og ingeniører. - Innovation sker ikke af sig selv. Derfor ser vi det som en af vores opgaver at bringe mennesker sammen, så mødet måske resulterer i nye produkter eller nytænkning. Leif Guldborg Høyerby er leder af Alu- Cluster, som samler og spreder viden om aluminium. En række møbel- og aluminiumsvirksomheder mødte en håndfuld arkitekter, og ud af det møde kom blandt andet en vasketøjskurv, designet af arkitekt Stinne Bjerre: - Idéen med at sætte folk sammen på den måde er rigtig god. Jeg ser det som en spændende åbning i forhold til at få kontakt med virksomhederne. Skuffeprojekter En af kongstankerne på AluCluster er netop at designeren skal med fra start, når nye produkter udvikles. - Vi har en række skuffeprojekter liggende, som for eksempel ingeniørstuderende er velkomne til at kaste sig over. Også her vil vi gerne skabe kontakt mellem studerende og industrien, siger Leif Guldborg Høyerby. Alt om aluminium Tønderområdet er det sted i landet, der har flest aluminiumbearbejdende virksomheder. AluCluster kan meget mere end at sætte folk i forbindelse med hinanden. På kan du læse om videns- og kompetencecentrets tilbud om kurser, rådgivning, projekter og netværk.

12 12 NY TØNDER Med ungerne på greenen Familien Sørensen har haft golf som familiehobby, siden sønnen Kasper var seks. Golf i Ny Tønder Se information om golfmulighederne på - Man er ude i naturen, man får masser af motion, og det er langt fra fjernsyn og computer. Både børn og bedsteforældre kan være med. Golf er en rigtig god familiesport, siger Sussi. Hun er pædagog og mor i familien Sørensen, som også tæller servicetekniker Peter Sørensen, Camilla på 17 og Kasper på 15. Familien bor i Toftlund med Brundtlandbanen i baghaven. Det har givet mange oplevelser med golf. - Kasper og Peter startede med at spille, da Kasper var seks. Et par år efter begyndte Camilla og jeg også at spille. Vi tog på banen, når vi havde tid og lyst, og spillede sammen alle fire. Man går jo meget, og så får man også snakket sammen på en anden måde. Pludselig fortæller børnene om en oplevelse, som man måske ellers ikke havde hørt om, siger Sussi. Kaspers interesse for golf har udviklet sig, så han nu spiller på eliteplan. Han ligger nr. 12 på Faxe Kondi-ranglisten, og weekenderne går med hans turneringer. Men Sussi og Peter anbefaler alligevel golf som en hyggelig hobby for hele familien. - Børn kan starte fra 7-8 år. De finder hurtigt ud af at føre et scorekort. Golf er en gammel gentlemansport, og det lærer børnene også noget af. Der er ikke noget med at skyde vildt med bolde eller råbe og skrige på banen, siger Peter. Familien har mødt rigtig mange mennesker gennem golf. - Det har været det bedste, både for børnene og os, siger Sussi.

13 NY TØNDER Det digitale kamera bruges flittigt i vuggestuen. Når forældrene henter deres børn, kan de på en skærm se, hvad børnene har oplevet i løbet af dagen. Far og mor kan også hente billederne fra deres egen computer. Denne tirsdag er motiverne fra Hjerpsted Strand i Højer. Og selv de små vuggestuebørn, der endnu ikke kan udtrykke sig, kan via billederne dele deres oplevelser med forældrene. Ålegræs mellem små fingre Med naturguide, plastikposer og frikadeller på strandtur. 22 småbørn i regntøj og gummistøvler trimler ud af den blå bus og er lige ved at blive blæst omkuld. Vindstødene får hurtigt farvet de runde børnekinder røde. Nede i vandkanten går det løs med skovl og spand. En lille pige går rundt og samler tørt ålegræs; efter hendes ansigtsudtryk at dømme er det rart at nulre det mellem fingrene. Også en af de voksne samler ålegræs. Det skal med hjem sammen med sten, sand, muslingeskaller, og hvad der ellers er at finde på stranden. - Sammen med børnene laver vi en lille strand-udstilling, så vi fastholder oplevelsen. Vuggestuen på Digevej i Tønder lægger vægt på at give børnene gode oplevelser ude i det grønne, og det er tredje gang i år, børnene har en naturguide med sig på stranden ved Hjerpsted. Hun har taget plasticposer og en rulle snor med, så børnene kan opleve, hvordan blæsten rykker i de hjemmelavede drager. Efter oplevelserne i vandkanten samles små og store ved bussen. De hjemmelavede frikadeller får ben at gå på, mens børnene fordøjer indtrykkene.

14 14 NY TØNDER De store og små samarbejder Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder a.s smitter af på egnens mindre virksomheder. - Egnsansvar? Jo, det kan man godt sige, at vi har. Annelise Pedersen er personalesekretær i Hydro Aluminium. Virksomheden har masser af internationale relationer og er kendt for at satse på innovation og udvikling. Udviklingsafdelingen Hydro Alunova i Løgumkloster tiltrækker kloge hoveder fra nær og fjern, og virksomhedens tekniske afdeling forventes at få ansvaret for et Proces Teknisk Akademi for Precision Tubing gruppens 12 søsterværker world wide. - Men selv om vi er internationalt orienteret, så er vi også solidt forankret i egnen og samarbejder med mange mindre virksomheder. Lokale erfaringer Da Hydro Aluminium skulle opføre en fabrik i Kina, var det med en gruppe lokale virksomheder som samarbejdspartnere; de havde nemlig den fornødne viden og erfaring. - Der er mange aluminiumsvirksomheder i denne del af landet, og det kan ikke undgå at præge den lokale erhvervsudvikling, siger Annelise Pedersen, der befinder sig godt i den dynamiske virksomhed. - Den udvikling, der sker her hos os, smitter af på mange af de mindre virksomheder. Hydro i Tønder Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder a.s er et selskab under Norsk Hydro og har mange internationale søsterselskaber. Virksomheden fremstiller præcisionstrukne aluminiumsrør og flerkammerprofiler til brug i varmevekslere, køle- og klimaanlæg. Det primære marked er den europæiske bilindustri. Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder a.s beskæftiger godt 400 medarbejdere.

15 NY TØNDER Møgeltønder Møgeltønder, blev oprindelig kaldt for Store Tønder i den ældste tid og er givetvis ældre end selve Tønder. Landsbyen har en af de bedst bevarede hovedgader med gamle velholdte Frieserhuse. Moderne eventyr i Møgeltønder En eventyrby med moderne beboere her er både slot, prinser og cafe latte. Det var Københavns forsvarer under Svenskekrigen 1659, Hans Schack, som på ruinerne af middelalderborgen Møgeltønderhus i årene opførte det nuværende slot, som han efter sin ophøjelse i grevestanden i 1671 gav navnet Schackenborg. Det hvide slot, omgivet af de gamle voldgrave, har lige siden - også i den periode, da Sønderjylland var under tysk styre - været i slægtens eje. I 1990 blev Schackenborg overtaget af det danske Kongehus som residens for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. At køre fra Tønder til Møgeltønder er som at køre igennem en magisk skov og ud i et eventyrland på den anden side. Fra skovens mørke kommer man - larmende og hoppende på grund af brostenene - ud i en dukkeby, der har sit eget slot. Inde på slotskroen er der kongekroner på det mørkeblå gulvtæppe og små, violette blomster drysset over salaten. I kirken blev en lille prins døbt for nylig. Hovedgaden består af små, røde huse med slyngroser på hver side af de udskårne døre. Men Møgeltønder er ikke en eventyrlig illusion. Byen er en helt igennem nutidig landsby. Schackenborg Slot drives som et moderne landbrug. På Schackenborg Slotskro kan man få cannelloni og cafe latte. Prins Felix s barnedåb i Møgeltønder Kirke i 2002 blev transmitteret live i tv. Og i butikkerne i hovedgaden kan man dyrke tidens boligtrends og få en secondhand sofa med hjem. Man kan endda købe den over internettet. Fredet hovedgade Det ændrer ikke ved, at stemningen i Møgeltønder er helt speciel. Hovedgaden er fra 1700-tallet, og husene er fredet. Man bor her ikke, medmindre man kan lide at restaurere nænsomt og vedligeholde omhyggeligt. Alle messinghåndtagene på de fine indgangsdøre skinner. Er man blevet sulten efter en gåtur i slotshaven, så er der steder nok at blive mæt. Disse tre tilbud skulle byde på noget for enhver smag: Schackenborg Slotskro serverer gourmetmad. Grillen overfor er for dem, der er til fransk hotdog og kakaomælk. Og hvis man er lækkersulten, så serverer Mormors Lille Cafe midt på hovedgaden en isdessert, der ifølge mormor selv er både vanvittigt velsmagende og virkelig vanedannende.

16 16 NY TØNDER Der kommer sjællænderne! Den sætning kan man ofte høre på Ryttergården i Toftlund, og det handler ikke om en særlig hesterace, men om ægteparret Gitte og Jan Møller Jensen, som tog springet fra Allerød til Toftlund. - Hvorfor udlever I ikke jeres drøm? Sådan spurgte sønnen Christian, efter at Gitte og Jan i årevis havde snakket om at sælge parcelhuset og få familiens heste under eget tag på en idyllisk landejendom. - Vi havde set på tre fire ejendomme her i området og var meget tæt på at købe, men så dukkede dette sted op. Her havde vi den rigtige mavefornemmelse og skrev under en time senere, husker Gitte. Forud for den hurtige handel var gået mange år med overvejelser, og det sønderjyske område var ikke med i planerne fra starten. - Gennem de sidste fem år har vi besøgt vores venner i Bredebro og hver gang talt om, at der var dejligt, men langt til Sønderjylland. En dag blev der en stilling ledig i mit firma i dette distrikt, og så opstod ideen, forklarer Jan, der arbejder som salgskonsulent. At bo et sted med højt til himlen Forventningerne om den landlige idyl er til fulde blevet indfriet. Ægteparret oplever også en række uventede gevinster ved flytningen. - Selvom vi begge arbejder som før, har vi fået mere tid og ro på tilværelsen. Skiftet fra byliv til landliv har betydet, at vi er mindre stressede. Man kunne også godt føle sig lidt klemt inde i parcelhuskvarteret, men her er der masser af luft og plads, siger Gitte, som kort tid efter flytningen fik arbejde som social- og sundhedsassistent på et plejehjem i Løgumkloster. - Og så er der forholdet til naboerne. Her kender man hinanden på en helt anden måde end på Sjælland. Kort tid efter vi var flyttet ind, kom nabokonen på velkomstbesøg med kage og vin og inviterede os til stor 70 års fødselsdag, og en anden nabo inviterede os til efter-konfirmation. Og alle hilser, når de kører forbi, fortæller Jan. - Folk er utroligt imødekommende og hjælpsomme her. Da vi ankom med hestene, var den ene blevet dårlig under den lange transport. Vi kendte ikke en sjæl, men inden længe stod der en mand og sagde Jeg kan godt hjælpe jer. Han var opmærksom på vores situation og fik hurtigt hjulpet os med en løsning på problemet. Sådan noget gør én tryg så føler man sig ikke helt alene i verden, supplerer Gitte. Faldet til efter et halvt år Gitte og Jan skulle lige vænne sig til stilheden og den nye accent, alligevel er de ikke i tvivl: - Der skal meget til, før vi vender næsen den anden vej, siger Jan, men kommer så i tanke om, at han tidligere har sagt, at han aldrig ville forlade Allerød, hvor han er født og opvokset. - Man kan selvfølgelig aldrig vide. Men indtil nu har det været en utrolig positiv oplevelse, og vi er glade for vores beslutning.

17 NY TØNDER Flytte-fakta I 2005 flyttede i alt personer til Tønder Kommune. Der er altså cirka 17% chance for, at du støder ind i en anden tilflytter, når du er ude for at handle ind eller tanke benzin.

18 18 NY TØNDER Atypisk forstander Forstanderen på Toftlund Musik og Teaterhøjskole har med succes kombineret sin baggrund som officer med højskolens mere bløde værdier. - Hvorfor vil du bo så langt fra alting? Sådan blev Karsten Dressø spurgt, da han flyttede til Toftlund i Jeg synes, der er kort til alting. Toftlund er utrolig centralt placeret både i forhold til Tønder, Ribe, Esbjerg, Kolding og Haderslev. Karsten Dressø kom fra en stilling i LEGO, og familien sagde farvel til drømmehuset i Varde gennem 20 år, da han fik jobbet som forstander på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund. - Jeg var ikke i tvivl om, at her var der muligheder for at skabe noget spændende, og som altid bakkede min hustru og børn mig op. Karsten Dressø kendte oddsene. Hans primære opgave var at skaffe elever. Missionen er lykkedes, for højskolen er gået fra femten til over tres elever i løbet af to år og det er rekord. Karsten Dressø forklarer succesen som en kombination mellem respekten for højskolens værdier, en engageret personale- og lærergruppe samt en forretningsmæssig tilgang til tingene. - Vi begyndte med at formulere vores vision og mission. Dernæst handler det om walk the talk, altså gøre det, som vi har sagt, vi ville gøre.

19 NY TØNDER Din succes afhænger af din tilgang Sådan lyder et af slagordene fra Karsten Dressø, f Uddannet officer fra Hærens officersskole i begyndelsen af 80 erne. Har mange års erfaring fra erhvervslivet - senest otte år i LEGOLAND parken med overordnet ansvar for forskellige afdelinger bl.a. frontlinepersonale, underholdning, ledelses- og medarbejderudvikling. Underviser i livsanskuelse, personlig udvikling, kommunikation m.m. Se mere på Engageret lokalsamfund Karsten Dressø kender godt til fordommene om at bo i en lille by, men det kendetegner ikke hans hverdag. - Jeg synes, fordomme mange gange bygger på manglende viden og et andet fokus. Det er vigtigt at fokusere på den energi, som mennesker bidrager med, og deres tilgang til tingene. Det er min oplevelse, at her i kommunen er der lydhørhed over for mulighederne og stor opbakning. Eksempler på det er byrådets og lokalbefolkningens villighed til at støtte op om højskolen, samarbejdet med det lokale studenterkursus om bl.a. lærerstillinger og ikke mindst, når to bestyrelsesmedlemmer træder til for at passe højskolens telefon i en presset ferieperiode. - Man er selvfølgelig meget synlig i et lille samfund. I 2006 fik jeg Nordeas initiativpris, og jeg skal lige love for, at jeg blev overrasket, da jeg blev ringet op af bankdirektøren i Rødding. Men jeg tror, det kendetegner mennesker her, at de ser muligheder frem for begrænsninger. Da jeg øremærkede de kr., som fulgte med prisen, til et cafe-projekt her i byen, stillede lokale håndværkere sig til rådighed, og nogle gav endda en pose penge. Sådan en opbakning til fælles projekter tror jeg ikke man ser på samme måde i Århus eller København!

20 20 NY TØNDER Biobrændsel Biobrændsel fremstilles af foderprodukter til animalsk landbrugsproduktion, bl.a. raps og korn. Til fremstillingen udvindes kun nødvendige stoffer som olie eller stivelse, hvorefter produkterne fortsat kan anvendes til animalsk produktion Planerne i Tønder omfatter en bio-energipark med produktion af tre former for biobrændsel, nemlig bioethanol, biodiesel og biogas. Samlet er der tale om et anlæg med ca. 100 direkte arbejdspladser og en investering på ca. 160 mio. Euro. Tønder satser på grøn energi Bio-energipark med op mod 100 direkte arbejdspladser er på vej i Tønder - hvis politikerne tør. Citat: "Uden stabil energiforsyning har vi ingen velfærd!" Hvis de danske politikere er fremsynede nok, vil der i Tønder i løbet af få år være basis for et dansk biobrændsel-eventyr med omkring 100 arbejdspladser. Planerne for et stort fabriksanlæg til produktion af miljøvenlig energi er klar til at blive ført ud i livet. Også økonomien er stort set på plads. Initiativtagere og investorer venter blot på politikerne. - Politikerne skal give os de nødvendige rammebetingelser, dvs. træffe beslutning om, at f.eks. benzin skal indeholde en vis mængde bioethanol/biodiesel, fortæller Peter B. Nissen, initiativtager til og leder af det vestsønderjyske biobrændsel-projekt. En række andre lande er længere fremme end Danmark, bl.a. Sverige og Tyskland, hvor der for længst er indført krav om tvungen iblanding af biobrændsel. - Derfor er det nu, vi skal i gang i Danmark, hvis vi ikke skal sakke bagud. Selv om andre lande er i gang med at producere biobrændsel, er der stadig et stort marked. Men det er klart, at jo flere andre lande, der får opbygget en produktion, jo sværere bliver det for os at opdyrke et marked. Desuden kan vi heller ikke holde på vore investorer i ubegrænset tid, siger Peter B. Nissen, der i samarbejde med Sønderjyllands UdviklingsRåd arbejder hårdt for at overbevise politikerne. - Det er også et spørgsmål om den teknologiske udvikling., Hvis vi her i Danmark skal være med til at udvikle fremtidens teknologi på området, skal vi stå på toget nu. Hvis det lykkes - og det tror Peter B. Nissen på - så kan Tønder begynde at producere bioethanol i slutningen af Brænder for bioenergi Peter B. Nissen brænder for bioenergi. Af flere grunde: - Biobrændsel er en miljøvenlig energiform, som kan være med til at reducere CO2- udslippet. Dertil kommer forsyningssikkerheden. Vore olielagre holder ikke evigt, og spørgsmålet er, om vi vil være afhængige af importeret biobrændstof eller gas fra ustabile leverandører, eller om vi ønsker at være delvis selvforsynende. Uden en stabil energiforsyning har vi ingen velfærd. Endelig kan projektet være med til at skabe mange nye arbejdspladser.

21 NY TØNDER Genbrugsbutik uden rod Vennemose Antik og Genbrug i Abild er indrettet som et rigtigt hus. I stuen er det blanke mahogni-spisebord dækket op med blomstret, guldkantet porcelæn. I soveværelset ligger en bolsterstribet hovedpude i en afsyret fyrretræsseng. Klædeskabet står åbent, og underkjoler med hvidt mellemværk hænger drømmende derinde. I køkkenet står Madam Blå på komfuret og muselmalede kopper i skabet. Lasse Lundgård Lauritsen startede Vennemose Antik og Genbrug i en gammel tysk skole i 2004, som ligger i Abild ved Tønder. Han er ordensmenneske, og det ses i hele forretningen. Alt er sorteret og stillet op, hvor det hører hjemme - bøger i husets bibliotek, plyssofaer i stuen, kaffekander i køkkenet. Sammen med lyset fra de store vinduer gør det et besøg i butikken til en oplevelse, der er meget lidt støvet og rodet. Hver eneste lille ting tager sig ud. Genbrug for miljøet Her er både antikviteter for samlere og genbrug, der kan benyttes i enhver husholdning. Skal man møblere et kollegieværelse, kan man finde billige møbler i laden. Her er der støv, men til gengæld også et stort udvalg af skabe, stole og borde. En spinderok eller et gammelt fuglebur kan man også få. Vennemose Antik & Genbrug Hvis du kører til Tønder eller Abild, kan du ikke undgå at se skiltene, der viser mod Antik og Genbrug. Der er åbent alle ugens dage For Lasse betyder det meget, at antik og genbrug også er genbrug af ressourcer. Han er uddannet møbelsnedker. - Men jeg blev træt af, at der skulle fældes et træ, hver gang jeg lavede et møbel. Jeg har det bedre med at leve af en vare, som kun skal transporteres, og som ellers er miljøvenlig, siger han.