Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende
|
|
- Vibeke Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK - I samarbejde med de pårørende 1
2 PROCESSEN Hvis en pårørendepolitik skal give mening, skal de input, den hviler på, komme fra de pårørende selv. Derfor har de pårørende her i Odense været en gennemgående faktor igennem hele processen med at skabe en pårørendepolitik. De har været vores vigtigste samarbejdspartnere. De pårørende, børn såvel som voksne, har på forskellige måder beriget os med deres erfaringer, bekymringer, glæder, sorger og behov. Dette er sket gennem tomandsdialoger, gruppedialoger og workshops. Som supplement til dialogen med de pårørende har vi også snakket med foreninger, relevante råd, interesseorganisationer og politikere. Den røde tråd igennem hele processen har været vores referencegruppe, der har understøttet og kvalificeret, at pårørendepolitikken i Odense repræsenterer de pårørendes stemmer
3 INDHOLD FORORD SIDE 4 HVEM ER DE PÅRØRENDE? SIDE 6 EKSEMPLER PÅ PÅRØRENDE SIDE 10 TEMA 1: BEKYMRING, SORG OG GLÆDE SIDE 12 TEMA 2: INFORMATION OG VEJLEDNING SIDE 14 TEMA 3: EN TRYG HVERDAG SIDE 16 TEMA 4: DEN GODE KOMMUNIKATION SIDE 18 FRA PÅRØRENDEPOLITIK TIL KONKRETE HANDLINGER SIDE 20 3
4 FORORD At indgå i tætte og kærlige relationer med andre mennesker er en naturlig del af livet. Det er noget af det, der fylder vores hverdag med mening og glæde, og som gør os til pårørende for hinanden både i gode og svære tider. Når dem, vi elsker, har det godt, er det ingen sag at være tæt på. Men når de har det skidt, bliver vi sat på prøve og får tildelt en rolle, der ofte er krævende, og som kaster mange bekymringer af sig. Vi kan komme til at føle, at vi står alene med vores sorger og frustrationer, og vi kan måske have svært ved at overskue, hvor vi kan gå hen for at få hjælp. I værste fald kan man som pårørende ende med at blive så overbelastet, at man selv ender med at blive syg eller få alvorlige problemer. Sådan skal det ikke være. Derfor har vi i Byrådet besluttet, at vi skal have en pårørendepolitik her i Odense, som er for alle pårørende, og som tilgodeser den livssituation og problematik, man som pårørende står i, hvad enten man er barn eller voksen. Vores mål er, at politikken skal støtte de pårørende i deres hverdag og skabe en mere omsorgsfuld og understøttende ramme for pårørende i Odense. For man skal som pårørende ikke stå alene med sine problemer. 4
5 Det er et stort mål at have, for ikke to pårørendes behov og hverdage er ens. Og så er der alligevel en del fællesnævnere. Det har vi fundet ud af ved at være i dialog med pårørende fra alle områder af kommunen, og det er på baggrund af deres ærlige og konstruktive input, at denne pårørendepolitik nu ser dagens lys. Vores dialog med de pårørende her i Odense har også vist, at der blandt de pårørende er et stærkt ønske om at blive mødt som værdifulde, ressourcestærke samarbejdspartnere af de kommunale medarbejdere, der er tæt på deres kære. Det er et ønske, vi tager alvorligt, og denne pårørendepolitik skal derfor også fremme et givende samarbejde mellem de pårørende og vores medarbejdere, ligesom den skal åbne nye døre ift. et samarbejde med civilsamfundet og diverse interesseorganisationer og patientforeninger. Den nye pårørendepolitik skal ses som et supplement til Odense Kommunes traditionelle kerneopgave. Vi er der stadig for de borgere, der har brug for os og vores tilbud, og nu er vi også ekstra opmærksomme på de pårørende. For de pårørende i Odense har også brug for os, og det behov vil vi gerne imødekomme - også selvom man som pårørende måske ikke er i direkte kontakt med kommunen gennem sin nærtstående. Vi vil gerne rette en stor tak til alle de pårørende, både børn som voksne, der ærligt og modigt har fortalt os deres historier. Og som med åbne sind og åbne hjerter har samarbejdet med os om at udforme denne politik til glæde for alle pårørende i Odense. På vegne af Odense byråd, Peter Rahbæk Juel Susanne Crawley Larsen Søren Windell Brian Dybro Jane Jegind 5
6 HVEM ER DE PÅRØRENDE? I Odense defineres en pårørende som en person, der har et nært forhold til et menneske med særlige psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer. Definitionen af en pårørende gælder både for børn og voksne. Og den gælder uanset, om det menneske, man er pårørende til, har en medfødt problematik eller har pådraget sig den på et senere tidspunkt i livet. De mennesker, som de pårørende er pårørende til, betegnes i denne politik som nærtstående. Alle undersøgelser viser, at livet som pårørende kan være både udfordrende og belastende, fordi man i forsøget på at hjælpe og støtte risikerer at overforbruge sig selv både psykisk og fysisk. I værste fald risikerer de pårørende at blive så belastede, at de ikke længere kan støtte deres nærtstående men derimod selv får brug for hjælp. 6
7 De hyppigste udfordringer, som de pårørende her i Odense oplever, kan inddeles i fire temaer. Temaerne er blevet til på baggrund af input fra de pårørende selv. Og det, som de fremhæver som særlig vigtigt for deres trivsel, er, at de oplever en tryg hverdag for både sig selv og deres nærtstående. At de kan få den rigtige information og vejledning af bl.a. kommunen, at de mødes i den bekymring, sorg og glæde, de står i, og at de oplever en god kommunikation med de medarbejdere, de møder. 7
8 HVEM ER DE PÅRØRENDE? Børn er ofte i risiko for at blive overset som pårørende. De gør ikke på samme måde som voksne opmærksom på sig selv, og grundet deres alder involveres de ikke altid som noget naturligt i deres nærtståendes situation, behandling eller handlingsplan. Det gør, at børnene ofte er med på sidelinjen, selvom de har et lige så stort behov som voksne for at være inddraget og involveret. Hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få konse- 8
9 kvenser for deres skolegang og sociale liv. Og på længere sigt kan børnene ende i højrisikogruppen for at udvikle psykiske og sociale problemer, der kan række ind i voksenlivet, hvilket vi skal tage alvorligt. Pårørende må ikke blive så overbelastede, at de selv ender med at blive syge eller få alvorlige problemer. Derfor er denne pårørendepolitik for alle pårørende og skal tilgodese den livssituation og problematik, man står i, hvad enten man er barn eller voksen. 9
10 EKSEMPLER PÅ PÅRØRENDE Jeg er 7 år, og min mor er syg. Hun har fået brystkræft og er tit på sygehuset i længere tid. Min søster på 13 år og min far snakker meget om det, og vi er alle sammen kede af det. Men jeg kan ikke følge med i, hvad de voksne snakker om, og så ender jeg bare med at sidde helt alene uden rigtig at forstå, hvad der sker. Jeg er søn til en ældre mand på 85 år, som er kommet på plejehjem. Min far er kommet på plejehjem, fordi han var begyndt at falde meget derhjemme. Han har det egentlig godt nok på plejehjemmet, men jeg synes ikke, han bliver aktiveret nok. Jeg kunne godt tænke mig, at han kom noget mere ud. Jeg kunne også godt tænke mig, hvis de selv lavede mad på plejehjemmet. Jeg er 42 år og søster til en kvinde på 50 år med en alvorlig, medfødt hjerneskade. Hun bor på et bosted og er meget dårlig både fysisk og psykisk. Jeg er efterhånden den eneste, der besøger hende, fordi vores mor er død, og vores far er blevet gammel, og det stresser mig helt vildt. Min mand siger, at hun jo ikke forstår noget alligevel, men hvad nu hvis hun gør? Jeg vil ikke være den, der svigter hende. 10
11 Jeg er en ældre kvinde på 78 år. Min mand er lige kommet på plejehjem pga. demens, og jeg savner ham så frygteligt og vil så gerne besøge ham. Men jeg er meget dårligt gående, og han er kommet på plejehjem i den anden ende af byen. Jeg ved slet ikke mine levende råd. Jeg har en søn på 30 år. Han er misbruger og afhængig af heroin. Han har været ude i noget rigtigt rod for at kunne finansiere sit misbrug og er blevet anholdt mange gange. Han blev visiteret til behandling på Behandlingscenter Odense, hvor han får heroin udleveret dagligt. Derfor har han nu en nogenlunde normal hverdag, men jeg frygter sådan, at han ikke overholder aftalerne, behandlingscenteret kræver, og ryger tilbage i sit gamle spor igen. Jeg håber virkelig, at han kan blive stoffri i fremtiden. Jeg har en niece på 17 år, der altid er kommet meget hos mig. Hun er en skrøbelig pige med depressive tendenser, og hun kommer tit forbi mig for at snakke, når hun burde være i skole. Hun fortæller, at hun er kommet bagud i skolen (HTX), og at de truer med at smide hende ud pga. hendes høje fravær. Hendes mor vil gerne have hende ud af huset, så snart hun fylder 18 år, og selvom hun har en ungerådgiver fra kommunen, som hun er glad for, så er jeg bekymret for, hvordan det skal gå med hende den kommende tid, når hun måske også skal til at bo for sig selv. 11
12 Tema 1 BEKYMRING, SORG OG GLÆDE Som pårørende til et menneske med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer kan man have en hverdag med mange bekymringer og frustrationer. Det kan være lige fra nye praktiske udfordringer til usikkerhed i, hvordan et sygdomsforløb udvikler sig. Som pårørende bliver man typisk kastet ud i en ny virkelighed, hvor relationen til den, man har kær, ændrer sig samtidig med, at man ofte bærer på en sorg. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT MAN SOM PÅRØRENDE: Føler sig set og hørt i dialogen med Odense Kommunes medarbejdere. Får mulighed for sparring med ligesindede f.eks. i pårørendegrupper i alle aldersgrupper. Oplever at blive mødt med forståelse for den livssituation man er i. Og at man oplever at få støtte og opbakning enten i Odense Kommunes egne tilbud eller hos kommunens samarbejdspartnere også i den første tid efter man har mistet. Får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, fordi medarbejderne i Odense Kommune er kvalificerede til at møde mennesker i sorg og krise. 12
13 Hvis vi ikke får en håndsrækning, så er vi pludselig to syge i stedet for en pårørende og en syg. Hustru - til mand med hjerneskade Efter ti år er jeg stadig usikker og bekymret. Det er en konstant bekymring. Mor - til voksen søn med psykisk lidelse Jeg har været kørt så langt ud, at når jeg gik i seng om aftenen, snurrede det hele rundt. Mor - til barn med handicap 13
14 Tema 2 INFORMATION OG VEJLEDNING Som både ny og erfaren pårørende har man ofte mange spørgsmål, der er affødt af den ændrede livssituation, man er havnet i. Og disse spørgsmål vil man selvfølgelig gerne have svar på så hurtigt og nemt som muligt, så man kan blive klogere og få mulighed for at handle. Mange pårørende oplever, at det er en jungle at navigere i kontakten til kommunen og i overgangen mellem forskellige, offentlige systemer. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT MAN SOM PÅRØRENDE: Kan nøjes med at henvende sig ét sted, når man vil i kontakt med kommunen. Et sted, hvor der bliver taget ansvar for, at man som pårørende bliver henvist til rette afdeling eller sted på tværs af de kommunale fagområder. Oplever at få tilpasset og troværdig information om de udfordringer, man står med. Herunder at blive vejledt i, hvad Odense Kommune kan tilbyde af hjælp og støtte. Bliver henvist til relevante og nyttige fællesskaber og tilbud i civilsamfundet, hvor der ofte er stor viden, hjælp og støtte at hente. 14
15 Hvor ringer man hen efter en transportbevilling? Jeg bruger let en hel formiddag på at ringe rundt til kommunen, fordi jeg bliver sendt rundt. Det skal være let at finde ud af, hvem man skal i kontakt med. Datter - til mand med fysisk svækkelse Kan du huske I starten? Der ringede vi op til kommunen og sagde: Kan I hjælpe os? Vi står i den her situation. Og de sagde: Hvad skal vi hjælpe med? Og vi så sagde: Vi ved det faktisk ikke vi er så langt ude, så kan I hjælpe os nu? Det kunne de ikke, de kunne ikke engang rådgive os om, hvad vi kunne. Far - til barn med handicap 15
16 Tema 3 EN TRYG HVERDAG Som pårørende har man det bedst, når ens nærtstående har det godt. Og man kan bedre slappe af og eventuelt tillade sig selv et lille pusterum, hvis man har tillid til, at ens nærtstående er i trygge hænder, hvad enten det er inden for kommunen eller i eget netværk. Som pårørende er man med andre ord fyldt op af en meget stærk ansvarsfølelse for sin nærtstående i både praktisk og følelsesmæssig forstand, og aflastning og tillid er kodeord for, at de pårørende kan opretholde en hverdag, der ikke overbelaster dem. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT MAN SOM PÅRØRENDE: Bliver mødt med forståelse og imødekommenhed af både medarbejdere og eget netværk ift. behovet for aflastning og egne behov. Oplever tryghed ved at indgå i et stærkt samspil med kommunens medarbejdere for at træffe de bedste beslutninger omkring den nærtstående. Under 18 år bliver hjulpet til at få en tryg hverdag med sin familie, omgivelser og i mødet med ligesindede. Kan være sikker på, at der bliver fulgt op på de beslutninger, der træffes, og at kommunens medarbejdere er gode til at udvise fleksibilitet ift. løbende ændringer og tilpasninger. Herudover at medarbejderne har de rette kompetencer til udføre de påkrævede opgaver. 16
17 Så længe han ikke har det godt psykisk og fysisk, så har jeg det jo heller ikke godt. Ligeså snart hans tilstand bliver bedre, så vil jeg også få det bedre - fordi det smitter af. Hustru - til mand med krigstraume De gode, trygge relationer mellem borgeren og personalet er vigtige for trivslen for både borger, pårørende og personaleṯ Det er hårdt som forælder ikke at have tid til søskende, når man kan se, at de virkelig gerne vil én. Det er bare ikke altid, det kan lade sig gøre. Mor -til to, hvor den ene er udviklingshæmmet Søster - til ældre borger med en sindslidelse 17
18 Tema 4 DEN GODE KOMMUNIKATION En vigtig forudsætning for, at man som pårørende trives i sin hverdag, er den gode dialog med de medarbejdere, man møder i kommunen. Som pårørende har man både brug for at blive mødt med forståelse for den sårbare situation, man er i, og for at blive respekteret og inkluderet som ligeværdig samarbejdspartner. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT MAN SOM PÅRØRENDE: Bliver mødt med empati, og at der er en ligeværdig dialog mellem medarbejdere på f.eks. skoler og plejecentre og pårørende i alle aldre med fokus på den pårørendes trivsel. Møder forståelse og respekt for den viden, man har om sin nærtstående, og at man kan bringe den i spil i et ligeværdigt samarbejde med kommunens medarbejdere. Oplever, at der er kommunikation og koordinering mellem medarbejdere og forskellige afdelinger i det offentlige system. 18
19 Det svinger meget, om jeg bliver brugt som en ressource eller ej. Jeg får modsatrettede informationer, og kommunikationen fra personalet hænger ikke sammen det gør mig stresset og forvirret. Far - til voksen mand med handicap De kunne se på mig, jeg havde det dårligt. Der tog de mig til side og tog en snak med mig. Det var dejligt. Det er sådan noget, man har brug for. Havde de ikke gjort det, så havde jeg ikke sagt noget. Så havde jeg bare sagt godmorgen og farvel. Hustru - til mand med demens 19
20 Tema 3 EN TRYG HVERDAG FRA PÅRØRENDEPOLITIK TIL KONKRETE HANDLINGER Som pårørende har man det bedst, når ens nærtstående har det godt. Og man kan bedre slappe af og eventuelt tillade sig selv et lille pusterum, hvis man har tillid til, at ens nærtstående er i trygge hænder, hvad enten det er inden for kommunen eller i eget netværk. Som pårørende er man med andre ord fyldt op af en meget stærk ansvarsfølelse for sin nærtstående i både praktisk og følelsesmæssig Denne pårørendepolitik sætter med sit indhold fokus på et område, som forstand, Odense Kommune og aflastning ønsker og at tillid udvikle. er Pårørendepolitikken opretholde er vores en hverdag, bedste intentioner der ikke for overbelaster de pårørende dem. og viser kodeord for, at de pårørende kan den vej, vi gerne vil gå. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT MAN SOM PÅRØRENDE: Men politikken skal følges op af handlinger for at få den effekt for de pårørende, Bliver som mødt vi ønsker, med forståelse og som og de imødekommenhed pårørende har brug af både medarbejdere og eget for. Derfor vil netværk der blive ift. udarbejdet behovet for en aflastning handlingsplan og egne for behov. pårørendepolitikken, som skal være med til at sætte konkret handling bag ordene på tværs af alle områder i kommunen. Oplever tryghed ved at indgå i et stærkt samspil med kommunens medarbejdere Handlingsplanen for at vil træffe beskrive, de bedste hvordan beslutninger temaerne omkring i politikken den nærtstående. skal omsættes til tilbud, som de pårørende kan benytte sig af i deres hverdag Under 18 år bliver hjulpet til at få en tryg hverdag med sin familie, omgivelser og i Efter planen mødet skal den med første ligesindede. handlingsplan for pårørendepolitikken godkendes Kan være i byrådet sikker inden på, at sommerferien der bliver fulgt 2019, op på og de derfor beslutninger, der træffes, og at vil de første nye kommunens initiativer medarbejdere og handlinger er på gode pårørendeområdet til at udvise fleksibilitet ift. løbende ændringer allerede se dagens og tilpasninger. lys i andet Herudover halvår af at medarbejderne har de rette kompetencer til udføre de påkrævede opgaver. 20
Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv
Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK - I samarbejde med de pårørende selv 1 PROCESSEN Hvis en pårørendepolitik skal give mening, skal de input, den hviler på, komme fra de pårørende selv. Derfor har de pårørende
Læs mereProjektgruppens forslag Projektgruppens anbefaling
Høringssvar: Sorteret efter konkrete ændringsforslag til udkastets konkrete sider Afsender Sidetal Kommentar/ændringsforslag fra afsender af høringssvar Ældrerådet Generelt Vi foreslår, at udtrykket pårørende
Læs mereOdense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN
Odense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN 2019 2019 Handlingsplanen er inspireret af de dialogmøder, workshops og interviews, der blev afholdt med pårørende i forbindelse med udarbejdelsen af Pårørendepolitikken.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereModel for Pårørendesamarbejde
Model for Pårørendesamarbejde Kolding Kommune Forord Når et familiemedlem eller en nær ven rammes af sygdom, en svær livsudfordring, et handicap, en psykisk sårbarhed eller et misbrug, får det konsekvenser
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereScenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger
Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune
PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereBEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI
Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereSamarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs merePÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune
PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereMit liv som plejebarn
Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs merePårørende i den værdige ældrepleje
Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk
Læs mereHvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog
Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereVærdighedspolitik Social Omsorg
Værdighedspolitik Social Omsorg Indledning Dialogerne ved borgermøderne om værdighedspolitikken har ofte kredset om en forståelse af værdighed på to måder. Forstået sådan at værdighed kommer af en indre
Læs mereKære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem
Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereHar du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!
Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereHvordan hjælper vi dem, der hjælper? MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT ÆLDRESAGEN
Hvordan hjælper vi dem, der hjælper? MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT ÆLDRESAGEN Agenda i dag Lidt om mit udgangspunkt Fakta om pårørende. Hvem er de? Hvad laver de? Hvordan oplever de, at det er at være
Læs mereØkonomiudvalget. Dagsorden. 13. marts 2018 kl. 08:30 Økonomiudvalgsværelset
Økonomiudvalget Dagsorden 13. marts 2018 kl. 08:30 Økonomiudvalgsværelset Chef for Transformation og Strategi Michael Bruhn Frederiksen og kontorchef Kåre Nygaard Pedersen deltog i forbindelse med behandlingen
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereKan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?
Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? P/01 Gravid eller nybagt mor P/03 Tak for din tilmelding P/04 Er der noget galt? INDHOLD P/06 Er der noget galt? (fortsat) P/08 Den
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs merePårørendepolitik. En invitation til det gode samarbejde
Pårørendepolitik En invitation til det gode samarbejde Indledning Indholdsfortegnelse Pårørende familie og andre nære personer spiller en betydningsfuld rolle i de fleste menneskers liv. Pårørende er med
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mere» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune
» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs merePrædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereGuldborgsund Handicap November 2018
Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER
Læs merePædagogisk Omsorg i Vuggestuen
Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen Konklusioner fra observationer blandt de yngste i en vuggestue Thomas Gitz-Johansen, lektor, Ph.d. Metode: Spædbarnsobservation En del af projektet: At ha det godt sammen
Læs mere1. FØRSTE EMNE. En af os fortæller først om sin valgte orange brik. Herefter byder vi alle ind med spørgsmål og erfaringer.
1. FØRSTE EMNE En af os fortæller først om sin valgte orange brik. Herefter byder vi alle ind med spørgsmål og erfaringer. Vend denne grønne brik når uret bipper. NÆSTE EMNE En anden fortæller om sin valgte
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mere