BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI"

Thor Laustsen
5 år siden
Visninger:

1 Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge

2 Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet for BP siden 07 Pårørende

3 Hvem er jeg? Arly Eskildsen Foreningskonsulent og projektleder Cand.mag., foreningsorganisator Har arbejdet for BP siden 06 Pårørende, nej eller?

4 Netværksgruppernes beskrivelse/formål Grupperne retter sig mod forældre til børn og unge med psykiske lidelser, i alderen Forældrene er ofte i en svær livssituation, mange uden forudsætninger for at navigere i de mange nye udfordringer, som psykisk sygdom i familien giver. Gruppernes formål er at danne netværk mellem forældrene, give redskaber der styrker troen på egne forældre-evner, og ikke mindst holde fokus på forældrenes ressourcer og fastholdelse af ressourcerne ift. børn og unge.

5 Rammerne for netværksgruppen 8-10 deltagere Terapeut/tovholder Tavshedspligt Mødes én gang om måneden Varighed ca. 2 timer ( ) Et trygt rum hvor der er plads til alle følelser og tanker (kaffe og kage)

6 Hvad er en netværksgruppe? Et sted hvor man kan mødes med ligesindede, og hvor mennesker kan dele tanker og følelser Et sted hvor man kan få hjælp til selvhjælp I gruppen veksles der mellem: Undervisning/rådgivning/terapeutisk bistand Erfaringsudveksling Socialt samvær

7 Hvad kan forældrene bruge netværksgruppen til? Få luft og fokus på ens egne behov Tale om sine såkaldte forbudte følelser Hjælpe sig selv og støtte andre Lytte til andres historie ( jeg er ikke alene og erfaringsudveksling) Få ny energi - iltmasken (overskud til at tackle udfordringer) Skabe et socialt fællesskab/forebygge isolation At være med til at nedbryde tabu og stigmatisering

8 Beskrivelse af en pårørende Person i krise Person der lever under pres og stress, og muligvis meget længe. Rådvild og rystet Den syges ressource og støtte i sygdom og behandling

9 At være forældre et barn med psykisk sygdom økono mi job parfor hold søsken de Bedste Foræld re system interes ser sund hed familie venner

10 Forældrenes udfordringer Det syge barn Familien Omgangskredsen Systemet Følelser som magteløshed, frustration, vrede...

11 Hvilke arbejdsmæssige konsekvenser har det for dig, at dit barn står/har stået på venteliste til udredning/behandling? s undersøgelse af forældres vilkår marts 2011

12 I hvor høj grad bruger du så meget tid på dit psykisk syge barn, at du forsømmer din øvrige familie og venner? s undersøgelse af forældres vilkår marts 2011

13 Følelser som de pårørende typisk sidder med Skyldfølelse (ansvar) Skam, tabu Magtesløshed, frustration Vrede, irritabilitet (samarbejde/integritet) Sorg, ked af det - (tab/fremtiden) Angst/bekymring Tomhed Stress, beredskabsfølelse

14 Beskrivelse af temaer vi berører Krise og sorg Skyld og skam Samarbejde og integritet Stress Kommunikation Grounding og selvindsigt Forskellige roller Parforhold Søskende

15 Hvad får forældrene med sig? Redskaber til at Håndtere stress og konflikter Bearbejde skyld, skam og tabu Fastholde og respektere egne grænser Kommunikere og råd til god dialog Få større selvindsigt Få viden og dermed større tryghed Tro på sig selv

16 Vi kan eksempelvis tale om hvordan man skaber et optimalt trivselsmiljø! Sæt forventningerne lavt, hele tiden fortløbende Følg lægens anvisninger Hold fast i hverdagen Vær opmærksom på tidlige signaler om forværring Løs opgaverne trin for trin, efterhånden som de viser sig

17 Skab et optimalt trivselsmiljø! Gå langsomt frem Tag det roligt/afslappet Giv plads Sæt grænser Accepter det, du ikke kan ændre. Hold det enkelt

18 Vi oplever at: Forældrene efter et år i en netværksgruppe, har større overskud til at klare hverdagen med psykisk sygdom i familien. Forældrene har et mere positivt syn på egne evner. Forældrene har fået styrket sin integritet og grænsesætning. Forældrene har fået nye redskaber til bedre at kunne løse udfordringerne i familien og være en ressource for det psykisk syge barn.

19 Vi oplever at: Redskaber til positiv kommunikation både internt (egne tanker) og eksternt (ord/tale). Redskaber til at begrænse konflikter (antal og omfang) i relation til barnet eller den ung samt mellem søskende indbyrdes. Bedre sociale relationer til familien, venner og kærester mv. Større overskud fra familiens øvrige medlemmer til at rumme og støtte op.

20 Vi oplever at: En mere velfungerende familie med en opretholdelse af en sund tilknytning til arbejdsmarkedet, sundere økonomi og stærkere netværksrelationer. Færre og korterevarende alvorlige sygdomsforløb. Færre indlæggelser(genindlæggelser) i psykiatrien eller anbringelser på social institution. Redskaber til at begrænse konflikter og til at finde bedre løsninger i relation til behandlingssystemet. Bedre tilknytning til skole, uddannelses og evt. arbejdsmarked.

21 Veje til recovery (at komme sig helt eller delvis) Deltagernes brug af diverse "recoverymetoder" Antal Familie/Venner 1:1 terapi Social aktivitet Gruppe Øvelser Psyko-pharmica How do we recover? An analysis of psychiatric survivor oral stories, Journal of Humanistic Psychology vol.45, 2005.

22 Familien som ressource i behandlingen Tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr 70% 60% 50% 40% 30% Behandlingsindsats 20% 10% 0% Kun medicin Medicin og terapi Medicin, terapi og pårørende W.R. McFarlane Multiple family groups in the treatment of severe psychiatric disorders, Guilford Press, 2002

23 Forældreudsagn Mor til 2 sønner på 11 og 21 år, med ADHD og ADD Rigtig godt med dette tilbud, så vi som forældre kan udveksle erfaringer, få del i andres vidensbank, og få nogle værktøjer til afslapning, og håndtering af vores børn med vanskeligheder. Også en stor hjælp til at synliggøre det positive i hverdagen.

24 Forældreudsagn Mor til søn på 7 år med ADHD Utrolig godt og givende at deltage med ligesindede forældre. Et pusterum med mulighed for at dele sorger og glæder. Jeg har fået et løft og et pust af ny energi efter hvert møde. Dejligt med oplæg og fri snak. Et inspirerende forløb, med løsningsforslag til div. problematikker. Håber på en fortsættelse eller opstart af ny gruppe

25 Forældreudsagn Mor til datter med skitzofreni 19 år Jeg oplever at min deltagelse er medvirkende til at jeg har et sted der fungerer som ventil, og hvor jeg kan dele mine bekymringer og frustrationer med andre. Derved kan jeg hjælpe mig selv i forhold til livskvalitet og det har givet mig mulighed for at bevare min arbejdsevne intakt, samt givet mig værktøjer til tackling af min datter.

26 Forældreudsagn Mor til pige 16 år med og dreng 19 år med ADHD, begge med tillægsdiagnoser. Det har været et vigtigt frirum for mig, hvor jeg får energi til at fortsætte med at støtte mine børn.

Relaterede dokumenter

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden