Århusiansk vidensmiljø på vej til verdensklasse

Transkript

1 Nr20side14-18.qxd :33 Side 14 Forskerparker Århusiansk vidensmiljø på vej til verdensklasse Frontløberne. Ved at satse på eliteforskning har Århus skabt flere IT-job end både København og Odense - Opskriften er en kombination af spidskompetencer i top og vellykket samarbejde mellem forskning og erhvervsliv - Men nu skal klyngen bevise sit værd - Internationale virksomheder og flere forskere skal trækkes til, hvis klyngen skal have eksistensberettigelse i fremtiden Århus har flest IT-job IT-sektorens andel af den samlede beskæftigelse i storbyområder, Århus Kommune Storkøbenhavn Frederiksborg Amt Aalborg Kommune Roskilde Amt Odense Kommune Resten af landet Figur 1: Århus har formået at skabe flere IT arbejdspladser end Storkøbenhavn. Kilde: Kent Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, 2003 Pct. De er bedre på deres felt end de ypperste forskningsmiljøer i både Cambridge, Stockholm og Helsinki. Det er de blevet, selvom vejen til toppen mest af alt ligner den rene Rasmus Modsat-strategi. Hver gang eksperterne herhjemme forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, lyder konklusionen, at Danmark er bedst til den form for nytænkning, der udspringer af købmandskab, design og branding. Alligevel vælger man i Århus at satse et helt andet sted - nemlig på den form for innovation, der udspringer af forskning på eliteplan. Meget tyder indtil nu på, at århusianerne har valgt rigtigt. På blot få år har satsningen på det, der bliver kaldt den tredje IT-bølge - pervasive computing eller computere i alt - ifølge tal fra Handelshøjskolen i Århus ført til, at Århus er blevet den by i landet med flest IT-job målt i forhold til den samlede private beskæftigelse i byen. I Århus Kommune ligger IT-sektorens andel af beskæftigelsen således på 11,3 pct. foran både Storkøbenhavn, hvor tallet er 10,5 pct., og Aalborg, hvor det ligger på knap 8 pct. Se figur 1. Virksomheder, embedsmænd og forskere herhjemme har da også for længst fået øje på de unikke århusianske kompetencer. Den århusianske vidensklynge er klar til at tage det næste afgørende skridt: Århus viden om pervasive computing skal synliggøres i udlandet. Det betyder, man skal trække de bedste hoveder til fra udlandet og få de internationale virksomheder til at overveje den jyske hovedstad som den naturlige placering for en ny udviklingsafdeling. For trods succesen herhjemme består syretesten for de tårnhøje århusianske ambitioner i, at klyngen vokser sig international og også opnår anerkendelse som et forskningsmiljø i verdensklasse uden for landets grænser. Foreløbig er det kun de danske virksomheder med TDC, B&O og Vestas i spidsen, der har flyttet en del af deres udvikling til IT-byen Katrinebjerg - opkaldt efter den bydel i det nordlige Århus, hvor forskerparken har til huse. Men i løbet af de næste par år skal udenlandske giganter som Microsoft, Fujitsu og Samsung gerne finde vej dertil og etablere udviklingsenheder på Katrinebjerg. Sådan lyder i hvert fald Preben Mejers vision. Han er, ud over at være underdirektør i TDC, en af grundlæggerne af IT-byen Katrinebjerg samt direktør i parkens nyindflyttede InnovationLab - en enhed, der bedst kan beskrives som forskerparkens showroom og eksperimentarium. Vores udfordring er nu at levere resultater over for erhvervslivet. Forskerne i udlandet kender os allerede. Det skal også nok lykkes inden for et år til halvandet at få de udenlandske virksomheder hertil, lyder Preben Mejers bud. Hans kollega professor Ole Lehrmann Madsen er enig. 14 Nr maj 2004

2 Nr20side14-18.qxd :33 Side 15 Den internationale udfordring er afgørende for klyngens overlevelse og vækst i fremtiden. Ole Lehrmann Madsen er til daglig adm. direktør i Alexandra Instituttet - en enhed i forskerparken, der er sat i verden for at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne. Vi er jo i en indledende fase, hvor meget er blevet sat i gang. Nu skal vi til at fokusere på resultaterne, så vi kan tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer. Uden resultater kan vi ikke opretholde den støtte, vi har fået hidtil, siger han. Bygger på vidensdeling Trods de få år på bagen og manglen på konkret output så er folkene bag Katrinebjerg ikke alene om at placere kompetenceklyngen højt på en international vidensskala. I øjeblikket tager Invest in Denmark rundt i verden og fortæller virksomheder og investorer om Katrinebjerg. Med sig bringer de benchmarkanalyser af den århusianske kompetenceklynge målt i forhold til tilsvarende klynger på området i Finland, England, Sverige, Schweiz og Frankrig. Ifølge Invest in Denmark er Århus bare bedst. De kan noget, fordi de har valgt at fokusere, lyder forklaringen. Og så kan danskerne noget med at arbejde på tværs af faggrupper. I brudfladerne mellem faggrænser opstår nytænkning på verdensplan. Det budskab forsøger Invest in Denmark i øjeblikket at sælge til internationale koncerner som Philips, France Telecom, Sun og IBM. Især på kvaliteten af forskningen og klyngen scorer Århus højt som kompetenceklynge, viser Invest in Denmarks benchmarkanalyse. Se figur 2. Graden af samarbejde afgør graden af succes. Vi har en mangeårig tradition for samarbejde, der i høj grad har været med til at gøre Kartrinebjerg til det, den er i dag. Preben Mejer, underdirektør, TDC Klyngen er udsprunget af en model for vidensdeling mellem forskning og erhverv. Der ligger allerede klare eksempler på, at man formår at få faggrupper til at spille sammen og ad den vej skabe nyt og banebrydende. I Danmark er vi gode til at kombinere viden på nye måder, siger Ole Lindholm fra Invest In Denmark. En helt ny analyse af Katrinebjerg-miljøet, som Huset Mandag Morgen har foretaget, viser, at vidensdeling og relationer netop er nøgleord, der går igen, når interessenterne bag Katrinebjerg skal beskrive Århus-succesen. Studier fra andre vidensparker og innovationsmiljøer dokumenterer, at brugerne af disse miljøer kun i ringe grad benytter sig af at dele den viden, der er samlet i miljøet. Sådan er det ikke i Århus - et vidensmiljø i verdensklasse Århus er bedst til pervasive computing 6,5 6,0 5,5 5,0 Kvalitativ score Figur 2: Indenfor pervative computing klarer Århus sig bedre end både Stockholm, Helsinki og Cambridge. Kilde: Invest in Denmark. Zürich Driftsomkostning, indeks Stockholm Helsinki Cambridge Sophia Antipolis Århus Århus. Graden af samarbejde afgør graden af succes. Vi har en mangeårig tradition for samarbejde, der i høj grad har været med til at gøre Kartrinebjerg til det, den er i dag, lyder det fra Preben Mejer. Hele Katrinebjergs historie bygger da også på relationer og vidensdeling. Etableringen af Center for IT-forskning (CIT) - en institution, der skulle skabe samarbejde mellem forskere og erhvervsliv - var således med til at bane vejen på området. Kompetencerne blev samlet her, og med CIT fulgte også samarbejder med især udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. Et stærkt fundament var skabt. Det rigtige afsæt opnår man ved at fokusere på sin regions styrkepositioner. Når jeg ser på succesen i Århus, så tager den afsæt i CIT. Selvom det var et samarbejde på tværs af universiteter, så blev det en styrkeposition i Århus, siger Hans Müller Pedersen, der er vicedirektør i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). Selvom også Aalborg Universitet har haft stor indflydelse på området, så betød den fysiske placering af CIT i Århus, at Katrinebjerg blev lig med viden om pervasive computing. Ikke nok med at byen havde spidskompetencer på eliteplan. Ved hjælp af et tæt samarbejde med politikerne i regionen er det også lykkedes at rykke så hurtigt på området, at Århus tidsmæssigt har et forspring til de nærmeste konkurrenter inden for pervasive computing. I spidsen for det daværende CIT stod professor Morten Kyng. Han er i dag Danmarks første professor i pervasive computing og endnu en af hovedmændene bag Katrinebjerg. For fem år siden besluttede man, at pervasive computing skulle være den fælles hovedoverskrift for områdets forsk- Nr maj

3 Nr20side14-18.qxd :33 Side 16 ningsprojekter. Den særlige niche, der gør Katrinebjerg helt unik - også i international skala - er her satsningen på området pervasive health care - dvs. IT inden for sundheds- og sygdomsbehandling. Morten Kyngs professorat er betalt af Århus-virksomheden Systematic. Det er ikke mindst sket for at fastholde en af Århus stærkeste forskningsprofiler i området. Det er især Morten Kyng, der tegner satsningen inden for pervasive health care, og som også har sikret Katrinebjerg en stor aktie i et stort EU- projekt - PalCom - med et budget på små 100 millioner kr. I dag bygger klyngens succes i høj grad på, at virksomheder og forskere fra universitetet deler viden og spiller sammen om at skabe resultater. Alexandra Instituttet er her en afgørende faktor for, at forskere og virksomheder bliver matchet rigtigt med hinanden. Men også forskerparkens øvrige institutioner bidrager til det tætte samspil i klyngen. Vi bor fysisk midt i universitetet. Vi har selv en baggrund som forskere og har derfor et bredt netværk, og vi har en lang erfaring med matchmaking. Det betyder, at vi på Katrinebjerg har et samspil mellem forskere og erhvervsliv, der virker, siger direktøren for Alexandra Instituttet, Ole Lehrmann Madsen. Andre kan lære af Århus Analysen vurderer kompetenceklyngen på i alt otte parametre, hvor 49 interessenter fra forskere og politikere til virksomhedsledere og embedsmænd i centraladministrationen tager stilling til vidensmiljøets styrker og svagheder. Se figur 3. Mandag Morgens analyse konkluderer, at der klart er elementer i Katrinebjerg-modellen, som man med fordel kan lære af i andre regioner og også i den nationale erhvervspolitiske tænkning. Katrinebjergs centrale styrker i den nuværende tidlige fase er: Det høje ambitionsniveau. Selvom Katrinebjerg endnu er et lille miljø i sin vorden, så matcher ambitionerne de store udenlandske konkurrenters. Danmarks udfordring er at fastholde og forbedre sin placering i en skarp international konkurrencesituation. Derfor er det nødvendigt at sætte målene højere end normalt herhjemme. Stærkt regionalt samarbejde. Katrinebjergs store styrke er det tætte samspil mellem regionens erhvervsliv, politikere, universiteter og forskningsinstitutioner. Man har nedsat et IT-råd, som er det øverste lag for Katrinebjerg-klyngen. Her er både Århus borgmester og amtsborgmesteren repræsenteret. Det giver mulighed for hurtigt at træffe de nødvendige beslutninger. IT-rådet har været vores platform til at få tingene til at ske i en fart, som TDC-underdirektør Preben Mejer udtrykker det. Plads til forbedringer Samlet vurdering af de enkelte hovedområder Strategisk styring Fra viden til faktura Synlighed Realisering af visionen 10 Figur 3: IT-byen Katrinebjergs store udfordring bliver nu at tiltrække flere store virksomheder til klyngen. Kilde: Huset Mandag Morgen. 9,5 9 8,5 8 Vidensdeling Spidskompetence Samspil med erhvervslivet Attraktivt miljø Ny formel for samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Den matchmaker -funktion, som Alexandra Instituttet har, kan med fordel kopieres af andre, hvor samarbejdet ikke er så veludviklet, konkluderer analysen. Attraktiv placering. Katrinebjerg ligger 10 minutters kørsel fra bymidten i Århus. Forskningsprofiler. Med landets første professor i pervasive computing har Århus en spidskompetence inden for området. Det har bl.a. ført til, at Katrinebjerg er blevet projektleder på store EU-projekter om fremtidens arkitektur for netop pervasive computing. Stor synlighed. Katrinebjerg har været bedre end kollegerne i både Aalborg, Sønderborg og Odense til at markedsføre sig selv, vurderer Ole Lindholm fra Invest In Denmark. Konkret viser det sig ved, at eksponeringen i de nationale medier er tredoblet mellem 2001 og 2003, og ved, at Computerworlds svenske pendant ComputerSweden sidste forår udråbte Katrinebjerg til et af verdens ti mest spændende IT-miljøer. Mangler kritisk masse Katrinebjergs afsæt for at udvikle sig fortsat i retning af at blive et stærkt funderet vidensmiljø i verdensklasse er altså til stede. Men klyngen står samtidig over for en række centrale udfordringer, som der skal tages højde for, hvis man skal sikre 16 Nr maj 2004

4 Nr20side14-18.qxd :33 Side 17

5 Nr20side14-18.qxd :33 Side 18 en udvikling i den rigtige retning. De handler i høj grad om at få skabt kritisk masse - der skal flere forskere og flere virksomheder til. Og så handler de om at få konsolideret den opbyggede viden samt at få den kommercialiseret blandt en bredere kreds af virksomheder. Der skal tiltrækkes både udenlandske og danske vidensvirksomheder. Men Katrinebjerg skal også fokusere på at få sikret ikkevidensintensive virksomheders deltagelse. På spørgsmålet om, hvad Danmarks i fremtiden skal leve af, er svaret i høj grad, at vi skal tilføre viden til eksisterende lavteknologiske produkter. Det er præcis, hvad pervasive computing kan. Klassiske eksempler er mikrochip og processorer i f.eks. brandmandsuniformer, så man altid kan lokalisere brandmanden i brændende bygninger, samt i fodbolde, så der aldrig kan herske tvivl om, hvorvidt bolden var over stregen eller ej. Der er derfor god grund til at engagere flere ikke-vidensintensive selskaber. Ifølge Mandag Morgens rapport bør det århusianske vidensmiljø fremover sætte ind på at: Engagere de helt tunge spillere. Enkelte af de store danske selskaber er i dag på Katrinebjerg. Katrinebjerg har også gode relationer til de store globale IT-koncerner. Opgaven består nu i at få de førende IT-virksomheder til at flytte udviklingsafdelinger til Katrinebjerg. Uden dem kan Århus få svært ved at tjene penge på sastningen om at være de første på banen inden for pervasive computing. Klyngen skal nu ud over den nationale rampe. Tiltrække investorer. Trods Katrinebjergs høje profil er klyngen stadig så ny, at de fleste investorer stadig afventer resultater. Områdets egen erfaring med venturekapital er endnu sparsom. Der er dog etableret forbindelse til to af områdets ventureselskaber, Østjysk Innovation og Incuba Venture. Men der er behov for flere. Klyngens projekthotel skal ikke blot huse etablerede selskabers udviklingsafdelinger. Det skal også fungere som affyringsrampe for nye højteknologiske iværksættere. Hos Invest in Denmark er man, ud over at sælge den århusianske ITklynge til de store IT-koncerner, derfor også i gang med at finde interesserede udenlandske investorer. Gøre eliten bredere. Der er behov for flere forskere og ph.d.er til at sikre miljøet. Selvom Aarhus Universitets Institut for Datalogi er flyttet ind i klyngen, så er forskningsmiljøet præget af få profiler. Spidskompetencen i klyngen er endnu smal, og generationsskiftet er ikke sikret. Antallet af forskere risikerer at blive flaskehalsen. I øjeblikket kommer så mange nye projekter til, at de ansatte har svært ved at følge med, fortæller Ole Lehrmann Madsen. Vi nærmer os et punkt, hvor der ikke er flere forskere at sætte ind - i hvert fald ikke på seniorniveau. Så der skal ansættes flere. Skærpe fokus. Efter en opstartsperiode præget af nærmest legende afsøgning af muligheder og samarbejdsflader er der behov for, at Katrinebjerg fokuserer på og konsoliderer det forretningsmæssige. Hvis erhvervslivet skal trækkes til, skal de vide, hvilken værdi et samarbejde kan give dem på bundlinjen. Og denne udfordring hænger således nøje sammen med den sidste: Levere resultater. Den opbakning, klyngen hidtil har fået politisk og i medier og erhvervsliv, kan ikke forventes at fortsætte uden konkrete resultater og målbare succeser. Både på og uden for Katrinebjerg tvivler man ikke på, at klyngen har et godt afsæt for at cementere sin position i verdensklassen. Men den store test bliver nu at imødegå de mange udfordringer. Ifølge Invest in Denmark er klyngens væsentligste akilleshæl at opnå den kritiske masse, der skal til for at skabe en stærk klynge. Ifølge en anden ekstern interessent, vicedirektør Hans Müller Pedersen fra VTU, er den største udfordring for Katrinebjerg at få de mange søsatte skibe til at sejle. De har fat i den lange ende på Katrinebjerg. De forstår at engagere erhvervslivet i den vidensproduktion, der foregår, og samtidig er den politiske interesse for området meget høj. De har skabt nogle mødesteder, hvor forskere bevæger sig ind i erhvervslivets felt, hvor noget nyt skal give afkast, og hvor virksomhederne kan få mulighed for at afsøge helt nye grænseområder. Den store udfordring bliver at få gjort visionerne til virkelighed, siger Hans Müller Pedersen. Referencer: - Huset Mandag Morgen, Katrinebjerg Marianne Kristensen mak@mm.dk 18 Nr maj 2004